Funktionæroverenskomst for kontor og lager

mellem Dansk Mode & Textil

og

HK Privat

2020-2023

INDHOLDSFORTEGNELSE

§ 1 Oprettelse af overenskomst 4

§ 2 Overenskomstens område 4

§ 3 Ansættelsesbeviser 6

§ 4 Arbejdstid 7

§ 5 Deltidsbeskæftigelse 9

§ 6 Overarbejde 10

§ 7 Lønbestemmelser 11

§ 8 Beregning af løn for brudte måneder 13

§ 9 Fritvalgskonto 13

§ 10 Pension 15

§ 11 Elever 19

§ 12 Opsigelsesvarsel 25

§ 13 Sygdom 26

§ 14 Barsel og barns sygdom 27

§ 15 Ferie og anden frihed 30

§ 16 Lokalaftaler 27

§ 17 Efter- og videreuddannelse 38

§ 18 DA/LO Uddannelsesfond 42

§ 19 Afskedigelse 42

§ 20 Valg af tillidsrepræsentanter 42

§ 21 Tillidsrepræsentantens opgaver 44

§ 22 Afskedigelse af tillidsrepræsentanter 46

§ 23 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter 47

§ 24 Socialt kapitel 47

§ 25 Arbejdsmiljø 49

§ 26 Seniorpolitik 49

§ 27 Regler for behandl. af uoverensstemmelse 52

§ 28 Overenskomstens varighed 53

Protokollat nr. 1 50 %-reglen 54

Protokollat nr. 2 Voksenerhvervsuddannelse/meritforløb 58

Protokollat nr. 3 Kompetenceudviklings- og samarbejdsfonden 58

Protokollat nr. 4 Vikarer 61

Protokollat nr. 5 Befordring 61

Protokollat nr. 6 Laborantpraktikanter 62

Protokollat nr. 7 KVU-studerende 63

Protokollat nr. 8 Implementering af EU-direktiver 63

Protokollat nr. 9 Forsøgsordning 64

Protokollat nr. 10 Overførsel af ferie 64

Protokollat nr. 11 Overgangsordning – indfasning af pensionsordning 66

Protokollat nr. 12 Optrapning af Frtivalgskontobidrag 67

Protokollat nr. 13 Udenlandsk arbejdskraft 69

Protokollat nr. 14 Afskedigelse af medarbejdere 69

Protokollat nr. 15 Sager til afskedigelsesnævnet 70

Protokollat nr. 16 Ligelønsnævn 70

Protokollat nr. 17 Elektroniske dokumenter 70

Protokollat nr. 18 Tilrettelæggelse af arbejdstiden 70

Protokollat nr. 19 Omkostninger ved pension 72

Protokollat nr. 21 Den grønne omstilling 73

Protokollat nr. 22 Databeskyttelse 74

Protokollat nr. 23 Udvalgsarbejde 74

Protokollat nr. 24 Udvalgsarbejde om KVU-elever 74

Bilag nr. 1 Ansættelseskontrakt for funktionærer 75

§ 1 OPRETTELSE AF OVERENSKOMST

Stk. 1 Betingelser

Denne overenskomst er kun gældende for de under § 2 anførte medarbejdere, hvis overenskomsten er sat i kraft på virksomheden.

Stk. 2

Det er en betingelse, at forbundet på tidspunktet for overenskomstkravets frem- sættelse har mindst 50 % af de beskæftigede inden for det område, overens- komsten tilsigter at omfatte, som medlemmer. Protokollat nr. 1.

Stk. 3

Der er mellem parterne enighed om, at strukturen og udviklingen i tekstil- og beklædningsbranchen kan nødvendiggøre eksistensen af 2 overenskomster. En for henholdsvis produktions-/handelsvirksomheder og en for butikker.

Når der i henhold til ovenstående regler fremsættes overenskomstkrav overfor en virksomhed, som er medlem af Dansk Mode & Textil, finder nærværende overenskomst anvendelse. Såfremt der til virksomheden er tilknyttet butiksen- heder, finder den til enhver tid gældende butiksoverenskomst mellem DE og HK/ Handel anvendelse for så vidt angår disse. Såfremt butikkerne er registreret som selvstændige virksomheder, er det dog en forudsætning, at 50 %-reglen er opfyldt for hver af disse.

Såfremt virksomheden i en overenskomstperiode ændrer branchemæssig karak- ter, kan det gældende overenskomstforhold på DM&T’s foranledning, medmindre andet aftales, ændres med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb.

Ovenstående regler finder tilsvarende anvendelse ved optagelse som nyt med- lem i DM&T, såfremt virksomheden allerede er overenskomstdækket.

§ 2 OVERENSKOMSTENS OMRÅDE

Stk. 1

Dersom HK opfylder vilkårene i foranstående § 1 for at kunne rejse krav om

overenskomst, er begge parter pligtige at respektere funktionæroverenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed udøves i henhold til en af offentlige myndigheder udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed.

Stk. 1 a

Funktionærer, der hovedsageligt er beskæftiget med handels- og kontorarbejde, som typisk udføres af personer med en handels- og kontoruddannelse, og funk- tionærer, der som speciale er beskæftiget med it-arbejde, som typisk udføres af personer med en it-uddannelse, som f.eks. datamatiker, akademiuddannelse i Informationsteknologi eller personer med tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 1 b

Funktionærer, der er uddannet som laboranter eller som udfører arbejde, som forudsætter samme faglige kvalifikationer. Uddannede miljøteknikere, labora- torieteknikere samt andre laboratoriefunktionærer, der udfører mere krævende kemisk biologisk eller fysisk laboratoriearbejde eller er pålagt særligt ansvar.

Stk. 2

Overenskomsten omfatter foruden funktionærer tillige medarbejdere, hvis arbejde er af den ovenfor beskrevne karakter, men hvor medarbejderen ikke er beskæftiget gennemsnitligt mindst 8 timer ugentligt. Endvidere omfatter over- enskomsten arbejdsfunktioner, som på grund af arbejdets art ikke er omfattet af Funktionærloven, såsom som kontorbetjent- og piccolinearbejde.

§ 12, stk. 1 i nærværende overenskomst finder dog ikke anvendelse

Stk. 3

Overenskomsten omfatter ikke medarbejdere, som udfører arbejde som forud- sætter en uddannelse på kandidatniveau.

Stk. 4

Funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejdsgivernes tillidsmænd, falder dog uden for overenskomstens område.

Stk. 5

Omskrivning af overenskomster til nærværende overenskomst

En funktionæroverenskomst mellem HK Privat og en virksomhed, der melder sig

ind i Dansk Mode & Textil, erstattes ved overenskomstens udløb af nærværende overenskomst.

§ 3 ANSÆTTELSESBEVISER

Stk. 1

Ved ansættelse af funktionærer ud over 1 måned skal der udarbejdes en ansæt- telsesaftale, der skal udleveres til den ansatte senest 1 måned efter ansæt- telsesforholdets begyndelse. Det anbefales, at arbejdsgiveren benytter den af organisationerne udarbejdede standardansættelsesformular eller en tilsvarende, der som minimum indeholder følgende punkter:

• Arbejdsgiverens og funktionærens navn og adresse

• Arbejdsstedets beliggenhed

• Stillingsbeskrivelse eller stillingsbetegnelse

• Ansættelsestidspunktet

• Ved tidsbegrænset ansættelse angives ansættelsesforholdets varighed

• Det skal anføres, at Ferieloven og Funktionærloven er gældende for ansæt- telsesforholdet

• Den aftalte løn samt evt. andre løndele, samt angivelse af hvornår lønnen udbetales

• Den daglige eller ugentlige arbejdstid

• Det skal anføres, at nærværende overenskomst er gældende for ansættelses- forholdet.

Stk. 2

Arbejdstagere i ansættelsesforhold påbegyndt før 1. juli 1993 har ret til at få udfærdiget en tilsvarende ansættelsesaftale, der skal foreligge senest 2 måneder efter begæring herom.

Stk. 3

Ved ændringer af de i ansættelsesaftalen fremhævede oplysninger, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringerne er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til funktionæren herom evt. i form af tillæg til den oprindelige ansættelsesaftale.

Stk. 4

Såfremt ansættelsesaftalen eller ændringer heraf ikke er udleveret til funktionæ- ren rettidigt, jf. ovenfor anførte frister, kan spørgsmålet behandles efter overens- komstens “regler for behandling af uoverensstemmelse”. Arbejdsgiveren kan ikke pålægges bod, såfremt forholdet bringes i orden senest 14 dage efter, at Dansk Mode & Textil har modtaget pålæg herom fra HK Privat.

§ 4 ARBEJDSTID

Stk. 1

Den normale, ugentlige, effektive arbejdstid udgør indtil 37 timer.

Stk. 2

Arbejdstiden tilrettelægges af virksomheden efter forudgående lokal drøftelse.

Medarbejderne skal have en samlet pause på mindst ½ time pr. dag. Den daglige tid til pauser kan ikke overstige 1 time. På dage, hvor arbejdstiden slutter før kl. 14:00, kan det mellem parterne aftales, at der ikke holdes pauser.

Stk. 3

Hvis den normale arbejdstid er kortere end 37 timer pr. uge, betales ekstraar- bejde ud over den pågældende arbejdstid, men inden for 37 timer pr. uge, med sædvanlig løn.

Stk. 4

Den enkelte fuldtidsbeskæftigede medarbejders ugentlige arbejdstid skal i virk- somheder med 5 dages arbejdsuge tilstræbes fordelt jævnt på disse dage.

For arbejde i forbindelse med ude- og rejsearbejde, samt udstationering skal der, såfremt der ikke ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen dækker herfor, ydes særskilt betaling efter aftale.

Hvor arbejdets art eller sammenhæng med andre faggruppers arbejde betinger det, kan der etableres holddrift eller forskudt tid efter tilsvarende regler som for virksomhedens timelønnede. Genetillæg herfor følger ligeledes timelønsområdet, medmindre der ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen dækker herfor.

Stk. 5

Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige funktionærer eller grupper af funktionærer tilrettelægges med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en periode på minimum 3 og maksimalt 6 måneder.

Det anbefales, at man fastlægger den varierende ugentlige arbejdstid for indtil 6 måneder ad gangen.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 2 stk. 2, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk over- arbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage inden for en

12-måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke beret- tiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres. Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræ- sentant, kan en sådan aftale indgås med den lokale afdeling.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Parterne er enige om, at de eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomstens øvrige regler, ikke påvirkes af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

Overarbejde eller forskudt tid i forbindelse med den aftalte fastlagte varierende daglige arbejdstid betales i henhold til § 6.

Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisatio- nerne.

Sådanne aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb.

Stk. 6

For funktionærer, der er tilknyttet det daglige arbejde i produktionen, kan der, såfremt der for vedkommende arbejde er etableret særligt weekendarbejde, efter aftale etableres tilsvarende weekendarbejde for funktionærer, jf. de for arbejdere gældende regler herom i Textil & Beklædningsoverenskomsten.

Månedslønnen for funktionærer, der således arbejder på weekendarbejde, svarer til lønnen for fuldtidsansatte på overenskomstens normale arbejdstidsvilkår.

Stk. 7

Der kan lokalt aftales flekstid.

Stk. 8

For så vidt angår arbejdstiden henvises til organisationsaftale om arbejdstidens tilrettelæggelse, (Protokollat nr. 18).

§ 5 DELTIDSBESKÆFTIGELSE

Stk. 1

Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 2

Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over vedkommendes normale arbejdstid, aflønnes sådanne ekstratimer med pågældendes normale timeløn.

Stk. 3

Hvis ekstratimerne ligger uden for virksomhedens/afdelingens normale arbejds- tid, aflønnes disse som overarbejde, jf. § 6, som for øvrige medarbejdere.

Stk. 4

Der betales for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på funktionærens normale arbejdsdage.

Stk. 5

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde normalar- bejdstiden (længde og placering), og ændring af denne normale arbejdstid kan kun ske med Funktionærlovens eller overenskomstens varsel. Det kan dog und- tagelsesvis aftales, at deltidsbeskæftigede deltager i merarbejde og overarbejde.

§ 6 OVERARBEJDE

Stk. 1

Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde skal begrænses mest muligt med behørig hensyntagen til virksomhedens tarv.

Stk. 2

Overarbejde, for hvilket der kan kræves tillæg, beregnes med timelønnen plus 50

% for de første 3 overarbejdstimer og derefter samt for alt arbejde på søn- og helligdage 100 %.

For overarbejde på arbejdsfrie hverdage betales timelønnen plus 50 % for de første 3 timer, for 4. og følgende timer betales timelønnen plus 100 %.

Stk. 3

Timelønnen beregnes som den pågældende medarbejders samlede månedsløn divideret med maksimalt 160,33.

Stk. 4

Overarbejdsbetaling ydes kun, når der er tale om beordret overarbejde. Overarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før.

Stk. 5

Funktionsløn

Der kan ved lønfastsættelsen indgås aftale om funktionsløn. Ved sådan aftale kan det bestemmes, at lønnen også omfatter betaling for overarbejde med den virkning, at der ikke ydes overarbejdsbetaling.

Aftalen skal stå i forhold til lønnen, stillingens indhold og overarbejdets omfang og kan behandles fagretligt efter overenskomstens § 7 stk. 6 jf. § 27.

Stk. 6

Forefaldende overarbejde

Såfremt der ved lønfastsættelsen er truffet aftale om, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende overarbejde, ydes der ikke overarbejdsbe- taling.

En sådan aftale udelukker ikke særskilt overarbejdsbetaling i henhold til stk. 2 for arbejde ud over almindeligt forefaldende overarbejde.

Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang. Det skal fremgå af aftalen, hvor stor en del af lønnen, der dækker kompensation for almindeligt forefaldende overarbejde.

I tilfælde af åbenbart misforhold mellem den aftalte løn og overarbejdets omfang kan HK kræve lønfastsættelsen behandlet på et organisationsmøde.

Stk. 7

Såfremt medarbejderen ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, afspadse- res hver overarbejdstime med 1 time og tillægget for overarbejde udbetales.

Ved enighed kan arbejdsgiveren og medarbejderen aftale, at overarbejde afspadseres således, at 50 %-timer afspadseres med 1½ time og 100 %-timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime.

§ 7 LØNBESTEMMELSER

Stk. 1

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem ar- bejdsgiveren og medarbejderen.

Stk. 2

Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systematisk vur- dering til grund ved fastsættelsen af den personlige løn.

Stk. 3

Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed, job fleksibilitet, stillingens indhold og ansvar, samt om der er indgået en aftale om funktionsløn, jf. § 6 stk,5.

Stk. 4

Såfremt medarbejderen/medarbejderne ønsker det, kan tillidsrepræsentanten varetage den/de pågældendes lønvilkår, herunder deltage i forhandlinger i hen- hold til stk. 1.

Stk. 5

Parterne er enige om, at begge organisationer, i tilfælde hvor misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har påtaleret overfor hinan- den i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.

Stk. 6

Såfremt fastsættelsen af den personlige løn for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med forudsætningerne i stk. 3, kan hver af organisationerne be- gære en forhandling under medvirken af begge organisationer.

Stk. 7

Personlig løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til Ligelønslovens principper.

Stk. 8

Der kan individuelt eller kollektivt aftales andre eller supplerende lønsystemer. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt, at anvende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold.

Stk. 9

Vurdering og eventuel regulering af medarbejderens lønforhold sker individuelt mindst 1 gang årligt.

Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis

de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, i forbindelse med den individuelle lønvurdering.

§ 8 BEREGNING AF LØN FOR BRUDTE MÅNEDER

Stk. 1

Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i månedens løb, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. Nævnte betaling ydes også for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på medarbejderens normale arbejdsdage.

Stk. 2

Ved fravær på grund af ferie eller fridage, for hvilke(n) der ikke er optjent løn/ feriepenge, beregnes fradraget i medarbejderens månedsløn efter samme be- regningsmetode.

Stk. 3

For deltidsansatte beregnes lønnen forholdsvist

§ 9 FRITVALGSKONTO

Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 4,0 xxx.xx den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

Med virkning fra den 1.marts 2020 indbetales yderligere 1,0 xxx.xx den ferieberet- tigede løn,som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

Dette bidrag reguleres:

1. marts 2021 til 2,0pct.

1. marts 2022 til 3,0 pct.

Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til Fritvalgs Lønkontoen i forbin- delse med sit frie valg inden 1. august (i 2020: 1.april), kan virksomheden udbetale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderensløn, dog maksimalt

bidraget efter stk.1, nr. 2, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbej- derne er blevet opfordret til at træffe etvalg.

Overenskomstparterne opfordrer til,at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om Fritvalgskontoens muligheder.

De lokale parter kan aftale, at bidrag til Fritvalgskontoen ligeledes udbetales løbende sammen med lønnen.

På virksomheder, hvor der for funktionærer omfattet af overenskomstens pensi- onsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 %, kan funktionæren vælge at indbetale det ekstra beløb til fritvalgskontoen i stedet for til pensionsordnin- gen. For at kunne vælge pensionselementet skal funktionæren i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Endvidere kan indestående på kontoen anvendes i forbindelse med aftale om seniorfridage eller børneomsorgsdage. Der er enighed om at værdien af disse dage udgør 0,46% i alt.

Funktionæren skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til fritvalgskontoen, der ønskes afsat til pension det kommende

ferieår. Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselska- bet og dermed ikke til fritvalgskontoen. Indbetalingen af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Ikke afholdte feriefridage konverteres til et beløb, som pr. feriefridag udgør 0,5 % af årslønnen. Beløbet indsættes på fritvalgskontoen i maj måned. Dette beløb er feriepengeberettiget men ikke pensionsberettiget.

Opsparing til fritvalgskontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.

Funktionæren kan henholdsvis senest 1. maj samt 1. december kræve beløb udbetalt sammen med den sidste lønudbetaling i den respektive måned. Der kan ikke kræves større beløb udbetalt, end der til enhver tid indestår på den pågæl- dende konto. Kontoen opgøres ikke, medmindre funktionæren anmoder herom.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste lønudbetaling.

Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om særlige regler om udbetaling fra Fritvalgskontoen.

Der kan dog ikke indgås lokalaftale om løbende udbetalinger sammen med den øvrige løn.

§ 10 PENSION

Stk. 1

Der er i enighed mellem overenskomstparterne etableret en obligatorisk pensi- onsordning for de af Funktionæroverenskomsten mellem Dansk Mode & Textil og HK Privat omfattede medarbejdere, der er fyldt 18 år, men ikke har opnået folke- pensionsalderen, og som kan dokumentere at have mindst 3 måneders ancien- nitet hos en eller flere virksomheder omfattet af Funktionæroverenskomsten.

Parterne er enige om, at elever omfattet af nærværende overenskomst bliver omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, når de fylder 20 år og har opnået 3 måneders anciennitet.

Er eleven 18 eller 19 år henvises til § 11, stk. 5. Er eleven under 18 år henvises til § 11, stk. 6.

Endvidere skal voksne elever, der før elevaftalens indgåelse var omfattet af en arbejdsmarkedspension, fortsætte i den ordning, der er gældende på virksomhe- den, i elevtiden.

Når medarbejderen har nået folkepensionsalderen, aftales det mellem medarbej- deren og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medarbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbi- drag (såfremt dette er muligt).

Hvis der fortsat indbetales pensionsbidrag, ophører Forsikringsdækningerne, når medarbejderen når folkepensionsalderen.

Medarbejdere, der ved ansættelsen er fyldt 60 år, og som ikke i forvejen er om

fattet af en arbejdsmarkedspension, kan vælge at få pensionsbeløbet indsat på en anden form for opsparingsordning, som ikke skal opfylde betingelserne i PFF eller få udbetalt arbejdsgiverbidraget som et ferieberettiget tillæg.

Nærværende afsnit finder anvendelse for medarbejdere, der har nået folkepensi- onsalderen den 1. marts 2017 eller senere.

Der ses bort fra dette anciennitetskrav i tilfælde, hvor medarbejderen ved an- sættelsen i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, som er baseret på en kollektiv aftale.

Stk. 2

Bidraget til pensionsordningen beregnes af lønnen inkl. samtlige tillæg, dog ikke personalegoder.

Beregningen af pensionsbidraget foretages således, som det i dag er sædvanligt i forbindelse med pensionsordninger i forsikringsselskaber. Af bidraget betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3.

Bidraget udgør:	Arbejdsgiveren	Lønmodtageren	I alt
	8,0 %	4,0 %	12,0 %

Under moderens barselsorlov på 14 uger indbetales et ekstra pensionsbidrag til funktionærer med 3 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Bidraget udgør:	Arbejdsgiver- bidrag pr. mdr.	Lønmodtager- bidrag pr. mdr.	I alt pr mdr.
	Kr. 1.360,00	Kr. 680,00	Kr. 2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Stk. 3

Pensionsordningen skal være en egentlig arbejdsmarkedspension, der omfatter alderspension med løbende udbetaling, invalidepension, mulighed for børnepen- sion og pensionsydelse til de efterladte.

Ordningen skal indeholde forsikringsdækninger med sumudbetalinger ved døds- fald og invaliditet på minimum kr. 100.000 og løbende udbetalinger som ved uarbejdsdygtighed skal være på minimum 20 % af lønnen.

Pensionsordningen skal indeholde livsvarig alderspension med løbende udbe- talinger eller ratepension, og kan indeholde aldersforsikring. Mindst 2/3 skal anvendes til disse formål.

Pensionsordningen oprettes i Pension for Funktionærer eller i PensionDanmark.

Der kan foretages skift af pensionsleverandør for firmapensioner, som i forvejen ikke er omfattet af en af de 2 ovennævnte pensionsselskaber. Xxxxxxx pensionen til et af de disse to selskaber, kan et skifte ikke finde sted.

Omkostningerne for et skifte må ikke på nogen måde pålignes funktionæren og eventuelle øvrige ulemper for funktionæren skal være mindst mulige.

Virksomheden skal kontakte DM&T, såfremt der er et ønske om at skifte sel- skab. DM&T kontakter herefter HK Privat, som dermed får mulighed for at drøfte ændringen med sine medlemmer i løbet af de følgende 30 dage fra modtagelsen af beskeden fra DM&T.

Eventuelle overførsler af funktionærens depoter i forbindelse med leverandørskif- tet skal ske uden omkostninger for funktionæren. Det vil sige uden, at der sker fradrag i depotet, hverken hos det afgivende eller modtagende selskab eller ved, at der på anden måde kompenseres således, at funktionærens depot forringes ved flytningen. Såfremt der måtte være lokal enighed, kan dette princip fraviges; dog kun efter aftale med den valgte tillidsrepræsentant. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan aftalen indgås med den lokale afdeling af HK.

Ved skift af leverandør skal de overenskomstmæssigt fastsatte betingelser være opfyldt. Det modtagende selskab er forpligtet til at overtage alle fra den hidtidige firmapensionsordning på baggrund af de hidtidige afgivne helbredsoplysninger. Eventuelle supplerende ydelser må som helhed ikke forringes. Såfremt der lokalt måtte være uenighed om, at de supplerende ydelser er opfyldt, kan sagen indbringes til organisationsmæssig behandling.

Ved skiftet skal der gives mulighed for - såfremt den enkelte måtte ønske det, at funktionæren kan vælge at lade sit depot overføre til en af de to i overenskom- sten fastsatte leverandører og fortsætte sin pensionsordning der.

Der skal gives et varsel til funktionæren på mindst 9 måneder ved skifte af leve- randør. Ved lokal enighed kan dette nedsættes til 6 måneder.

Senest i forbindelse med ovennævnte varsel om et skift af pensionsleverandør skal der over for funktionæren eller tillidsrepræsentanten foreligge en indeståel- seserklæring fra det modtagne selskab således, at det sikres, at den nye ordning altid lever op til overenskomstens bestemmelser.

Stk. 4

Overenskomsternes obligatoriske bestemmelser om tilknytning til en bestemt pensionsordning kan for personer, der som følge af nedsat arbejdsevne beskæf- tiges i et tilskudsberettiget fleksjob, fraviges på følgende måde:

Medarbejdere, der er beskæftiget i et tilskudsberettiget fleksjob, og som på ansættelsestidspunktet er omfattet af / medlem af en eller flere pensionsordnin- ger etableret ved kollektiv overenskomst, skal have pensionsbidraget indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bidrag.

Det er en forudsætning for ovennævnte punkts ikrafttræden, at der mellem Pension for Funktionærer/PensionDanmark og det/de andre relevante pensions- institutter træffes nærmere aftale herom.

Vedrørende pensionsbidragets størrelse henvises til den overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag for medarbejderen, skal pensi- onsbidraget indbetales til den pensionsordning, der er anført i den for ansættel- sesforholdet gældende overenskomst. Pensionsordningen skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for medarbejderen.

Stk. 5

Eksisterende firmapensionsordninger, som omfatter hele den gruppe, der er dækket af nærværende overenskomst, kan træde i stedet for denne ordning, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

a) Ordningen skal mindst svare til Pension for Funktionærer/PensionDanmark

b) Bidraget til ordningen skal til enhver tid mindst svare til det overenskomstaf- talte bidrag.

Eksisterende firmapensionsordninger, der har kunnet videreføres i overensstem- melse med Funktionæroverenskomstens bestemmelser, fortsætter og berøres ikke af nærværende pensionsbestemmelser. Dog skal ordningen til stadighed mindst svare til Pension for Funktionærer/PensionDanmark.

Pension for Funktionærer/PensionDanmark kan af virksomheden kræve doku- mentation for, at ordninger, der én gang er godkendt, til enhver tid følger de ændringer, der bliver aftalt mellem overenskomstens parter.

Såfremt det kan dokumenteres, at den aftalte bruttomånedsløn indeholder ar- bejdsgiverens bidrag til en eksisterende mulig pensionsordning for medarbejde- ren, kan det overenskomstaftalte samlede pensionsbidrag modregnes i lønnen, indtil det obligatoriske bidrag overstiger det i bruttolønnen indeholdte bidrag.

Stk. 6

Uoverensstemmelser behandles i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.

Stk. 7

Overgangsordning for nye medlemmer, se protokollat nr. 11.

§ 11 ELEVER

Stk. 1 Område

Denne bestemmelse gælder elever omfattet af bekendtgørelserne om handels- uddannelse, kontoruddannelse, kundekontakt-centeruddannelse, kontorservice- uddannelse, samt elever i individuel erhvervsuddannelse inden for overenskom- stens dækningsområde, jf. erhvervsuddannelsesloven. Parterne er enige om,

at bestemmelsen skal afspejle den til enhver tid gældende elevbestemmelse i Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service.

Stk. 2 Formkrav

Uddannelsesaftalen skal være underskrevet af virksomheden og eleven. Den skal være indsendt til erhvervsskolen, hvor den bør være registreret, forinden uddan- nelsesforholdet kan indledes.

Uddannelsesaftalen er kun gyldig, hvis virksomheden er godkendt som uddan- nelsessted på det pågældende uddannelsesområde.

Er eleven under 18 år, skal aftalen også underskrives af den eller de, der har forældremyndigheden.

Uddannelsesaftalen med tilhørende uddannelsesregler, meddelelsesblanketter og skoleindmeldelse fås på den lokale erhvervsskole.

Længden af praktiktiden fremgår af bekendtgørelserne om engroshandelsuddan- nelse og kontoruddannelse.

Senest ved prøvetidens udløb udarbejder virksomhedens uddannelsesansvarlige, i samarbejde med eleven, en skriftlig uddannelsesplan i overensstemmelse med praktikuddannelsens mål. Uddannelsesplanen underskrives af begge parter.

Stk. 3 Prøvetid

Prøvetiden er 3 måneder for elever.

Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, som forlænges tilsvarende, og den nye dato for prøvetidens udløb meddeles eleven skriftligt hurtigst muligt.

I prøvetiden kan uddannelsesaftalen hæves af begge parter uden begrundelse og uden varsel.

Stk. 4 Mindstebetalingssats

	1. marts 2020 kr.	1. marts 2021 kr.	1. marts 2022 kr.
	pr. md.	pr. md.	pr. md.
1. år	Kr. 11.442,00	Kr. 11.616,00	Kr. 11.814,00
2. år	Kr. 12.732,00	Kr. 12.948,00	Kr. 13.168,00
3. år	Kr. 14.008,00	Kr. 14.246,00	Kr. 14.488,00
4. år	Kr. 15.176,00	Kr. 15.434,00	Kr. 15.696,00

De nævnte lønsatser er mindstebetalingssatser, og der kan individuelt aftales højere satser.

Aflønning af erhvervsgrunduddannelseselever sker efter første års elevsats.

Elever, der forud for uddannelsens start har gennemført HG 1 eller HG 2, aflønnes med elevsatsen for 2. år.

Til elever, der inden uddannelsesforholdets start har bestået højere handelsek- samen, studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen, betales et tillæg til de ovennævnte lønninger:

1. marts 2020 905,00 kr. pr. md.

Elever, med studentereksamen eller HTX, som indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, inden de har gennemført de 18 ugers handelsskoleophold, jf. de gældende uddannelsesbekendtgørelsers § 4, er berettiget til gældende elevløn fra uddannelsesaftalens ikrafttræden.

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 4 år, afkortes antallet af lønsat- ser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende.

Er en uddannelsesaftale fx indgået på 3 år og 6 måneder, aflønnes i 6 måneder med 1. sats og derefter med henholdsvis 2., 3. og 4. sats.

Er en uddannelsesaftale indgået som en afstigningsuddannelse fra en fuld elev- uddannelse, jf. uddannelsesbekendtgørelserne, aflønnes eleven efter elevlønsat- serne i denne paragraf. Eleven indplaceres i elevlønsatserne uden afkortning, så eleven slutter sin uddannelse på det løntrin, der svarer til afstigningsuddannel- sens samlede længde.

For elever, som ikke består fagprøven, kan uddannelsesaftalen forlænges, indtil ny fagprøve kan afholdes.

Hvis den manglende beståelse af fagprøven skyldes manglende oplæring i virk- somheden, betales der i forlængelsen løn i henhold til § 7.

Stk. 5 Pension til elever

Med virkning fra 1. september 2020 gælder, at elever omfattes af pensionsord- ningen, når de fylder 18 år, samt har opnået 3 måneders anciennitet.

I medarbejderens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog hhv. 4% fra virksom- heden og 2% fra medarbejderen, i alt 6%.

Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen.

Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har opnået 3 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt i for øvrige medarbej- dere

Xxxxxx, der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil, indtil de fylder 18 år, være omfattet af forsikringsordningen.

Elever, der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 har krav på pension efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overenskomst, omfattes ikke af dette punkt, uanset at indbetaling sker til Pension for Funktionærer eller den af virksomhedens valgte ordning, jf. nedenfor.

Satsen i andet afsnit forhøjes til satserne for øvrige medarbejdere, såfremt pensionsbetalingen for 18-19-årige refunderes til virksomhederne gennem AUB.

Forsikringsordningen bortfalder samtidig. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.

Stk. 6 Forsikringsordning

Elever der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, det være sig i henhold til nærværende bestemmelse, eller på andet grundlag, har krav på følgende forsikringsydelser:

• Invalidepension med en dækning på 60.000 kr. årlig

• Invalidesum der udgør 100.000 kr.

• Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr.

• Dødsfaldssum på 300.000 kr.

Forsikringen placeres i Pension for Funktionærer eller PensionDanmark. Omkostningerne til ordningen afholdes af virksomheden.

Såfremt eleven overgår til at være omfattet af virksomhedens pensionsordnin- gen, ophører virksomhedens forpligtigelse efter denne bestemmelse.

Stk. 7 Voksenuddannelse

Begynder en elev den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, aftales lønnen i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæftigelse og uddannelse. Hvis elev eller arbejdsgiver ønsker det, kan lønforholdet aftales under parternes medvirken.

Elever, der ved uddannelsesaftalens start er fyldt 25 år, og som indgår i et særligt tilrettelagt voksenforløb, jf. uddannelsesbekendtgørelserne, aflønnes efter prin- cipperne i overenskomstens § 7.

Stk. 8 Sygdom, graviditet og barsel

Der henvises til gældende lovgivning samt overenskomstens § 14.

Stk. 9 Ferie efter afsluttet uddannelse

Elever er omfattet af ferielovens regler.

Forbliver elever i virksomheden efter afsluttet uddannelse, ydes der ferie med den aktuelle løn.

Stk. 10 Arbejdsskader

Elever er omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring under hele uddan- nelsesperioden, både den praktiske og den teoretiske del.

Stk. 11 Arbejdstid

Arbejdstiden for elever under 18 år reguleres af arbejdsmiljøloven og Beskæfti- gelsesministeriets bekendtgørelse herom.

Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 8 timer pr. dag, og den normale ugentlige arbejdstid for elever må ikke overstige den sædvanlige ar- bejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.

Elever kan undtagelsesvis arbejde i tidsrum, der ligger uden for fagets normale arbejdstid, dog således at arbejde uden for normal arbejdstid ikke overstiger det omfang, der er normalt for faget og inden for den pågældende branche.

Vurderingen skal ske eksklusive ansatte på funktionsløn.

Ved deltagelse i dag- og ugekurser i henhold til de pågældende uddannelsesbe- kendtgørelser, ydes der arbejdsfrihed i hele den eller de pågældende dage/uger.

Stk. 12 Befordring

Eleven har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, når den samlede vejlængde er mindst 20 km pr. dag.

Elever skal i videst muligt omfang benytte offentlig transport. Ved offentlig befor- dring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på den billigste og mest hensigtsmæssige måde.

Hvis det medfører urimeligt store ulemper for eleven at benytte offentlig trans- port, kan eget befordringsmiddel bruges. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes befordringsgodtgørelse pr. kørt km efter Undervisningsministeriets regler, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

Efter ovennævnte regler ydes der til indkvarterede elever befordringstilskud for rejse mellem bopæl og indkvarteringssted. Dette gælder også for rejser i forbin- delse med weekend, påske- og juleferie.

Virksomheden betaler altid elevens transport, hvis virksomheden efter aftale med

eleven vælger en anden skole, end den der ligger nærmest arbejdspladsen, og rejselængden ikke overstiger 20 km.

I øvrigt gælder regler fastsat af Arbejdsgiverens Elevrefusion i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse.

Stk. 13 Refusion af udgifter i forbindelse med skoleforløb

Virksomheden refunderer eleven udgifter til undervisningsmateriale for op til 800,00 kr. for det samlede uddannelsesforløb. Derudover refunderer virksomhe- den udgifter i forbindelse med fagprøven.

Tilmelder virksomheden eleven en bestemt skole efter reglerne om frit skolevalg efter erhvervsuddannelseslovens regler, skal elevens udgifter hertil afholdes af virksomheden.

Ved elevers ophold på handelskostskole betaler virksomheden de af skolen opkrævede udgifter til kost og logi efter gældende regler fastsat af ministeriet.

Stk. 14 Praktik i udlandet

Ved udstationering i udlandet, som led i uddannelsen og anført i uddannelses- aftalen eller tillæg hertil, er den danske virksomhed uddannelsesansvarlig. Den danske virksomhed betaler forskellen mellem praktikløn i udlandet og dansk elevløn efter denne overenskomst.

Den danske virksomhed betaler for eventuel flytning og rejse ved udstationering.

Stk. 15 Selvvalgt uddannelse

Med virkning fra 1. maj 2014 har elever efter 6 måneders beskæftigelse i sam- me virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra DM&T og HK Privats Kompetenceudviklingsfond. Støtten ydes til deltagelse i fritidsud- dannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under overenskomsten. Elever betragtes ikke som opsagt, selv om uddannelsesaftalen er tidsbegrænset.

Stk. 16 Oplærings- og uddannelsesansvarlige

Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for, at den praktiske del af uddannel- sesforholdet forløber som fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne. Den uddan- nelsesansvarlige kan udpege en eller flere oplæringsansvarlige, der skal være fagligt og personligt kvalificeret til at påtage sig arbejdet med at oplære elever.

Den uddannelsesansvarlige har ligeledes ansvaret for i samarbejde med elev og skole, at fagprøve gennemføres i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.

Der skal i den praktiske uddannelsestid være knyttet en eller flere faglærte personer eller personer med tilsvarende kvalifikationer til eleven som oplæ- ringsansvarlige. Den oplæringsansvarlige medvirker til, at eleven oplæres efter praktikreglerne og elevens uddannelsesplan.

Det anbefales, at den oplæringsansvarlige har de nødvendige kvalifikationer til at forestå oplæring af elever. Disse kan om nødvendigt tilegnes gennem deltagelse i det af parterne udviklede coaching kursus eller lignende.

Stk. 17 Uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser mellem eleven og virksomheden søges forligt ved forhand- ling under medvirken af overenskomstparterne inden eventuel indbringelse for Tvistighedsnævnet.

Stk. 18 Anciennitet

Forbliver eleven i virksomheden efter afsluttet uddannelse, beregnes anciennite- ten fra uddannelsens start.

Stk. 19 I øvrigt

I øvrigt henvises til uddannelsesbekendtgørelser og overenskomstens øvrige bestemmelser.

§ 12 OPSIGELSESVARSEL

Stk. 1

For medarbejdere, der er funktionærer, henvises til Funktionærloven.

Stk. 2

For medarbejdere, der ikke er omfattet af Funktionærloven,

(§ 2, stk. 2 i nærværende overenskomst), gælder følgende opsigelsesvarsler:

I de første 3 måneder efter ansættelsen kan opsigelse fra begge sider ske uden varsel, således at fratræden sker ved normal arbejdstids ophør den pågældende dag.

Fra medarbejderside:

• Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse: 1 måned til udgangen af en måned.

Fra arbejdsgiverside:

• Efter 3 måneders uafbrudt beskæftigelse: 1 måned til udgangen af en måned.

• Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse: 2 måneder til udgangen af en måned.

• Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse: 3 måneder til udgangen af en måned.

Stk. 3

I tilfælde, hvor en medarbejder bliver funktionær på samme virksomhed, bevarer medarbejderen det opsigelsesvarsel, der var gældende på overflytningstidspunk- tet, indtil den pågældende i henhold til Funktionærloven opnår mindst samme opsigelsesvarsel.

Stk. 4

Uoverensstemmelse i sager om bortvisning eller afskedigelse skal søges bilagt ved forhandling. Sager om afskedigelse behandles efter begæring af en af par- terne efter reglerne i overenskomstens § 27

Stk. 5

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre i virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til 2 timer - placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

§ 13 SYGDOM

Stk. 1

Såfremt en funktionær udebliver fra sit arbejde, skal meddelelse om grunden hertil så hurtigt som muligt gives arbejdsgiveren.

Stk. 2

Arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for, at udeblivelsen skyldes sygdom enten ved afgivelse af tro og loveerklæring eller ved lægeattest. Organisationerne er enige om at anbefale, at der som dokumentation for fravær grundet sygdom og barns sygdom anvendes den af organisationerne godkendte tro og loveerklæring.

Stk. 3

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadse- ringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadse- ringsdage.

Lægeattest kan sædvanligvis først kræves udstedt ved sygdom af over 3 dages varighed, dog kan lægeattest kræves, hvis udeblivelse på 1 à 2 dage hyppigt forekommer.

Stk. 4

Funktionæren har ret til fuld løn ved fravær, der skyldes sygdom, jf. Funktionær- lovens § 5, stk. 1.

§ 14 BARSEL OG BARNS SYGDOM

Stk. 1

Funktionærer med mindst 9 måneders anciennitet kan holde fri med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmevæ- rende barn/børn under 14 år.

Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre og kun, indtil anden pasningsmulighed etableres og kan højst omfatte barnets første sygedag. Virk- somheden kan kræve dokumentation i form af tro og loveerklæring.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medar- bejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag uden lønafkortning.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgskonto i det omfang, der er dækning på kontoen. Der gives 1 uges frihed med fuld løn, når det er nødvendigt for den ene af foræl- drene at deltage under barnets hospitalsindlæggelse. Xxxxxxxx gives kun 1 gang inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Indlæggelsen kan ske helt eller delvis

i hjemmet. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Stk. 2

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto, i det omfang der er dækning på kontoen.

Med virkning fra 1. maj 2020 har medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første syge- dag, ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgskonto i det omfang, der er dækning på kontoen.

Stk. 3

Forældreorlov, som påbegyndes indtil 1. juli 2020:

Arbejdsgiveren udbetaler til funktionærer, der på fødselstidspunktet har 9 måneders anciennitet i virksomheden, løn under barsel/adoption fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/bar- selsorlov til moderen). Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksi- male dagpengesats.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under afholdelse af fædreorlov.

I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren beta- ling under fravær i indtil 13 uger. Betalingen i disse 13 uger udgør fuld løn.

Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder eller adoptant ikke, bortfalder betalin- gen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til ene eller den anden forælder eller den ene eller anden adoptant.

De 13 uger skal afholdes indenfor 46 uger efter fødslen. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i 2 perioder, med mindre andet aftales.

Forældreorlov, som påbegyndes pr. 1. juli 2020 eller senere:

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 16 uger. Be- talingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Af disse 16 uger har den forælder, der har holdt barselsorlov, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger. Eller den ene eller anden adoptant.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalin- gen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller adoptant.

De 16 uger skal afholdes inden for 46 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Om yderligere pensionsbidrag under barsel, se § 10, stk. 2.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Såfremt dagpengesatsen måtte blive nedsat, reguleres maksimumbeløbet tilsva- rende.

§ 15 FERIE OG ANDEN FRIHED

Stk. 1 Ferieloven

Den til enhver tid gældende Xxxxxxxx finder anvendelse på ansættelsesforholdet.

Stk. 2 Brudte måneder

Når medarbejdere, der modtager lønunder ferie,menikkehar optjent løn/ferie- penge,er fraværendepågrundaf ferie,beregneslønnenved,atderimedarbejderens månedsløn fradrages etbeløb svarende til1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37timer ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime.

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skifte hold, ændres forholdstallet tilsvarende.

Stk.3 Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyn- delse på første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Stk. 4 Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medar- bejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien sompåbegyndt påtidspunktet forraskmeldingen. Denferie,sompågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 5 Elever

Har elever ikkeoptjent ret tilferiegodtgørelsefor alle feriedagenei dei Ferielovens § 42(indtil 1. september 2020: § 9) angivne tilfælde, giver virksomheden den efter

§ 3 fastsatte løn i de resterende antal dage.

Stk. 6 Overførsel af ferie

a Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede ferieda- ge ud over 20 dage kan overføres til den følgende feries afholdelsesperiode.

b Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieafholdelsesperiode efter at ferie overføres, skal al ferie afholdes (denne bestemmelse gælder ikke ved overførsel af ferie fra ferieåret 2019-2020 til det korte ferieår i 2020).

c Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. december (indtil i. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb). Parterne anbefaler, at den som protokollat 10 optrykte aftale anvendes.

d Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte feriedage.

e Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb) skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

f Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

Stk. 7 Ferietillæg ved fratræden

Ferietillæg,derudbetales tilmedarbejdere med lønunder ferie,kan udbetales før ferienholdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden, i det omfang der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Stk.8 Udbetaling af feriepenge uden at ferien holdes

a Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferie- årets begyndelse af arbejdsgiveren, uanset om ferie holdes, når beløbet er 1-500 kr. eller der under efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

b Ved ferieårets udløbudbetales feriegodtgørelsetilmedarbejderen af ar- bejdsgiveren, hvisbeløbeterpå2.250 kr. ellerderunder efterfradragafskat ogarbejdsmarkedsbidrag.Hvismedarbejderenharværetansatuafbrudt hossammearbejdsgiverfra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets ud- løb, udbetales feriegodtgørelsevedrørendedetteansættelsesforholdkun, hvisbeløbetvedrørerferieudover20 dage.

c Ved ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiverenlønunder ferie og eventuelt ferietillæg tilmedarbejderen,hvisbeløbeterpå2.250 kr. ellerderunder efterfradrag afskatog arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Stk.8 bortfalder 1. september 2020.

Stk. 9 Garantiordningen

DM&T stiller sædvanlig garanti for pengenes tilstedeværelse, herunder for over- ført ferie.

Stk. 10 Manglende feriebetaling

Feriebetalingener endel af vedkommende medarbejders løn og kan i mangel af ydelse - på samme måde som arbejdsløn - inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Tvistløsning i det fagretlige system omhandler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser fra Ferieloven.

Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse - evt. på den sidste lønseddel - antallet af ikke afholdte feriedage.

Stk. 11 Ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag,og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfrie dage, der ikke er erstatningsfridage,og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt.Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

* Under forudsætning af lokal enighed gælder følgende:

Såfremt en funktionær, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager funktionæren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde funktionæ- ren beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende funktionær har været forhindret i at

afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Brudte måneder

Når funktionærer, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/ferie- penge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbej- derens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.

Udbetaling af ferietillæg

Ferietillæg, der udbetales til funktionærer med løn under ferie, udbetales senest samtidig med lønnen for den ferie, der afholdes. Ved fratræden kan allerede udbetalt ferietillæg for ferie, der ikke er afholdt, modregnes.

* Som lokal enighed forstås aftale indgået mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder de lokale afdelinger i dennes sted.

Stk. 12

Grundlovsdag og 24. december er hele fridage med løn.

Stk.13

Funktionærer, som har været beskæftiget uafbrudt i 9 måneder i virksomheden, får 5 feriefridage, som afholdes i løbet af ferieåret fra 1. maj til 30. april.

Feriedagene placeres som efter ferielovens regler om restferie.

Feriefridagene kan dog ikke varsles til afholdelse i opsigelsesperioden, når opsi- gelsen sker fra virksomhedens side.

Endvidere omregnes dagene til timer og afvikles med sædvanlig løn som timer inden for ferieåret.

Hvis en funktionær ikke afholder dagene inden udløbet af ferieåret, kan han/hun inden 3 uger rejse krav om kompensation for de ikke afholdte feriefridage.

Kompensationen, der udgør sædvanlig løn, udbetales sammen med næstføl- gende lønudbetaling efter kravets fremsættelse.

Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. ferieår, end nævnt i de ovenfor anførte perioder.

Såfremt dagpengesatsen måtte blive nedsat, reguleres maksimumbeløbet tilsva- rende.

Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse - evt. på den sidste lønseddel - antallet af ikke afholdte feriefridage/ feriefridags- timer.

Stk. 14 Overgang til ny ferielov (feriefridage, børneomsorgsdage og fritvalgskontoen)

Feriefridage

Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:

a Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksom- heden i uafbrudt 9 måneder, 6,67 feriefridage.

Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 –

31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.

Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021 tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.

b Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.

c Feriefridagene betales som ved sygdom.

d Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens be

stemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

e Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr.

ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

f Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.

g Medarbejderen kan - uanset jobskifte kun afholde 6,67 feriefridage stammen- de fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.

Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:

a Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.

b Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelses- perioden.

c Feriefridagene betales som ved sygdom.

d Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens be- stemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

e Xxxxxx feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

f Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.

g Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefridage i hver ferie- afholdelsesperiode, der knytter sig til de tildelte feriefridage.”

Børneomsorgsdage

Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:

Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børne- omsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbej- deren kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden uanset, hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:

Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders ancien- nitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelsesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Fritvalgs Lønkontoen

Medarbejdere, der pr. 1. maj 2020 har ret til feriefridage, skal inden den 1. april vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene

i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2021, mod i stedet løbende at få afsat yderligere 0,375 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag i perio- den 1. maj 2020 – 31. august 2021. Det antal feriefridage som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 9.

Ovenstående bortfalder 1. september 2020 og erstattes af følgende: Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1.

august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieafholdelsesperiode, mod i stedet i ferie- året (1. september – 31. august) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 9.

Medarbejderen skal senest 1. august hvert år (i 2020: 1. april) oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår (1. september – 31. august).

I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.

Seniorordning

Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn.

Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage med- arbejderen ønsker at holde det kommende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperio- der.

Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsespe- riode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.

§ 16 LOKALAFTALER

Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for funk- tionærer omfattet af nærværende overenskomst.

Lokalaftaler, kutymer, reglementer m.v. kan opsiges af begge parter med 2 må- neders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.

Hvor der er lokal enighed, og dette udmøntes i en lokalaftale, kan § 4, Arbejdstid, og § 6, Overarbejde, tilpasses lokale forhold.

Det er en forudsætning at lokalaftalen indgås med en tillidsrepræsentant der er valgt efter § 20.

Lokalaftaler, der indgås i overensstemmelse med ovenstående, skal respektere den gældende relevante lovgivning.

Lokalaftaler indgået efter ovenstående regler skal sendes til overenskomstpar- terne til orientering.

I tilfælde af opsigelse er det den opsigendes pligt at foranledige lokale forhand- linger afholdt. Hvis enighed ikke kan opnås, skal den opsigende part lade sagen behandle ved et mæglingsmøde. Begæring om fagretslig behandling skal være den modstående part i hænde inden den i § 27 angivne frist.

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale m.v., før disse regler er iagttaget, selvom udløbsdatoen er passeret.

Medfører indgåelse eller opsigelse af lokalaftaler m.v. væsentlige ændringer af funktionærernes ansættelsesvilkår, skal ændringerne varsles med funktionærer- nes individuelle varsler, såfremt vilkårene for en eller flere af funktionærerne er blevet gjort til et individuelt ansættelsesvilkår.

§ 17 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

MEDARBEJDERKVALIFICERING

Stk. 1

For at styrke virksomhedernes konkurrence- og omstillingsevne er det vigtigt at have en veluddannet medarbejderstab, både hvad angår faglige, almene og personlige kvalifikationer.

For medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 1 år, udreder arbejdsgiveren kursusafgift, transport i henhold til Arbejdsmarkeds- styrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 28. juni 1996 og evt. løntab i det omfang det offentlige ikke dækker udgifterne til relevante efter- og videreuddannelseskurser.

Organisationerne er enige om at anbefale, at der gives medarbejderne passende frihed til deltagelse i sådanne kurser.

FRIHED TIL UDDANNELSE

Stk. 2

Ved deltagelse i branche- og virksomhedsrelevant efter- og videreuddannelse har medarbejderen under fornødent hensyn til virksomhedens tarv ret til 1 uges frihed pr. år uden løn, når medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virk- somheden i mindst 6 måneder.

På grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet og de kvalifika- tionskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, er en øget uddannelsesindsats nødvendig. I det omfang medarbejderen og virksomheden er enige herom, anbe- fales deltagelse i længerevarende efter- og videreuddannelsesforløb. I sådanne situationer anbefaler organisationerne, at virksomhederne overvejer, om der bør ansættes vikarer.

Deltager funktionæren i arbejdsmarkedskurser afholdt uden for normal arbejds- tid, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen på forhånd er aftalt med arbejdsgiveren.

Deltager funktionæren i sin fritid i efter- og videreuddannelseskurser, betaler arbejdsgiveren evt. deltagergebyr og undervisningsmaterialer, såfremt det på forhånd er aftalt med arbejdsgiveren.

SELVVALGT UDDANNELSE

Stk. 3

Medarbejdere med minimum 6 måneders anciennitet gives således årligt ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse, der er relevant i forhold til beskæfti- gelse inden for overenskomstens dækningsområde.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi samt relevante tilbud i skole, branche- eller privat regi.

Medarbejderen kan søge Kompetenceudviklings- og samarbejdsfonden om

støtte til uddannelse. Der kan ikke søges støtte til uddannelse, såfremt medar- bejderen helt eller delvist modtager løn.

Det er en betingelse for at have ret til frihed til uddannelse, som ikke af virk- somheden vurderes som relevant for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne uddannelse efter reglerne for støtte jf. aftalen om Kompetence- udviklings- og samarbejdsfonden, protokollat nr. 3.

Herudover har medarbejdere, som afskediges af årsager beskrevet i stk. 6, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til yderligere 1 uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud fra fonden. Medarbejderen har endvidere ret til at benytte ikke-forbrugt frihed til efteruddannelse i op til 2 uger.

Der kan ydes støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning, ligesom der kan ydes støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge. Støtten til disse akti- viteter ydes på almindelige vilkår for tildeling fra kompetencefonden.

Medarbejdere ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse jf. stk. 3, fra de forudgå- ende to kalenderår. De ældste uger forbruges først.

Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virk- somhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen

AFTALT UDDANNELSE

Stk. 4

Efter fondsbestyrelsens beslutning kan der ydes helt eller delvist tilskud til dæk- ning af funktionærens sædvanlige løn (med fradrag af eventuel offentlig støtte, som tilfalder virksomheden), kursusgebyrer og eventuelle transportomkostnin- ger.

Bestyrelsen for Kompetenceudviklings- og Samarbejdsfonden aftaler retningslin- jerne ud fra ovenstående kriterier.

MEDARBEJDERSAMTALER

Stk. 5

Organisationerne anbefaler, at virksomhederne anvender medarbejdersamtaler i forbindelse med medarbejderudvikling og gennemført uddannelse.

UDDANNELSESPLANLÆGNING

Stk. 6

Uddannelsesplanlægning har til hensigt at understøtte arbejdet med at øge sam- menhængen mellem uddannelse og jobkrav for herigennem at medvirke til en forøgelse af produktiviteten og medarbejdernes faglige og personlige udvikling.

Overenskomstparterne er enige om at anbefale den enkelte virksomhed at gen- nemføre systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere inden for overenskomstområdet. Uddannelsesplanlægningen bør tilrettelægges ud fra den enkelte virksomheds struktur, organisation og situation, hvilket anbe- fales at ske således:

• efter retningslinier drøftet mellem ledelse og medarbejdere evt. i regi af sam- arbejdsudvalget,

• hvor det forekommer hensigtsmæssigt i et paritetisk sammensat uddannel- sesudvalg,

• i samarbejde med en blandt medarbejderne udpeget uddannelseskontaktper- son,

• i samarbejde mellem den enkelte medarbejder og virksomheden.

KOMPETENCEUDVIKLING VED AFSKEDIGELSE

Stk. 7

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom berettiget til at deltage i et for funktionæren relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau, medmindre funktionæren inden for de seneste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreuddannelse. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling, dog maksimalt 1.500 kr. Kursusdeltagelsen skal så vidt muligt finde sted i opsigelsesperioden.

Såfremt ikke afholdt uddannelse omfattet af Kompetencefonden ikke kan place- res inden for opsigelsesperioden, kan det aftales, at uddannelsen afholdes efter udløbet af opsigelsesvarslet, stadig med støtte fra Kompetencefonden.

For sådan uddannelse efter opsigelsesvarslets udløb henvises der til betingel- serne herfor i aftalen, der er indgået mellem DI og CO-Industri, protokollat nr. 25 i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2020, hvorfor opfyldelsen af disse betingelser afventes.

Disse regler finder dog ikke anvendelse for funktionærer, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

§ 18 DA/LO UDDANNELSESFOND

Til DA/LO Uddannelsesfond (FIU) ydes fra arbejdsgiverside p.t. 45 øre pr. præsteret arbejdstime i henhold til aftale mellem DA/LO.

Dette beløb forhøjes pr. 1. januar 2022 til 47 øre.

Beløbets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelser.

§ 19 AFSKEDIGELSE

For så vidt angår behandling af sager vedrørende afskedigelse af medarbejdere henvises til Hovedaftalens og Funktionærlovens bestemmelser.

§ 20 VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER

Stk. 1

I virksomheder med mindst 6 ansatte omfattet af denne overenskomst kan med- arbejderne af deres midte vælge 1 tillidsrepræsentant.

Kommer antallet af medarbejdere i virksomheden ned på 5 eller derunder, bortfalder stillingen som tillidsrepræsentant, medmindre parterne aftaler at opretholde stillingen som tillidsrepræsentant.

I virksomheder med 5 medarbejdere eller derunder kan parterne aftale, at der al- ligevel vælges en

tillidsrepræsentant.

Stk. 2

Hvor der er tale om geografisk adskilte produktionsfilialer/afdelinger kan der på hver af disse vælges 1 tillidsrepræsentant, såfremt de under stk. 1 og stk. 4 nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 3

Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med 5 eller færre medarbejdere i stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter. Sådanne

faggrupper har stemmeret ved tillidsrepræsentantvalg i den pågældendes fag- gruppe.

Stk. 4

Tillidsrepræsentanten vælges blandt anerkendte, dygtige medarbejdere, der har været ansat mindst 9 måneder i den pågældende virksomhed. Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 6, suppleres op til dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet længst i virksomheden.

En elev kan ikke vælges som tillidsrepræsentant.

Stk. 5

En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillids- repræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Stk. 6

Til at afløse en tillidsrepræsentant, hvor denne er fraværende på grund af syg- dom, ferie, deltagelse i kurser eller lignende, kan der efter aftale med arbejds- giveren vælges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således valgt stedfortræder har den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt vedkommende opfylder betingelserne for at kunne vælges til tillidsre- præsentant.

Stk. 7

Beskyttelse af tillidsrepræsentanten indtræder, når valget er kommet til ar- bejdsgiverens kundskab. Valget er dog ikke gyldigt, før det er godkendt af den pågældendes forbund og meddelt Dansk Textil & Beklædning.

Stk. 8

Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.

Stk. 9

Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget. Uoverensstemmelse om den pågældendes valgbarhed kan afgøres ved fagretlig behandling, jf. overenskomstens § 27.

§ 21 TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER

Stk. 1

Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kolleger og sin organisation som over for arbejdsgiveren at gøre sit bedste for at løse ethvert opstået strids- spørgsmål og vedligeholde et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, vedkommen- de er valgt iblandt, og kan som sådan over for virksomheden, når vedkommende efter stedfunden undersøgelse finder det berettiget, forelægge forslag, henstil- linger og klager fra medarbejderne.

Tillidsrepræsentanten kan kræve generelle løn- og ansættelsesvilkår for medar- bejdere forhandlet med virksomhedens ledelse. Såfremt medarbejderen begærer det, kan tillidsrepræsentanten varetage den pågældendes individuelle løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 3

Når en foreliggende sag kun berører personlige anliggender for en enkelt af virk- somhedens medarbejdere, bør denne selv direkte over for virksomhedens leder eller dennes stedfortræder forelægge klager eller henstillinger til mulig afgørelse.

Stk. 4

Udførelsen af de tillidsrepræsentanten påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens arbejde.

Stk. 5

Efter aftale med arbejdsgiveren kan der gives tillidsrepræsentanten den nødven- dige frihed til at deltage i relevante kurser for tillidsrepræsentanter.

Stk. 6

Såfremt der er IT og internetadgang på virksomheden, skal tillidsrepræsentanten til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang hertil.

Stk. 7

Organisationerne er enige om, at nyvalgte tillidsrepræsentanter opnår den fornødne frihed til at deltage i et tillidsrepræsentantkursus snarest efter valget, medmindre afgørende hensyn til virksomhedens tarv taler imod. Virksomheden har krav på minimum 1 måneds varsel.

Stk. 8

Tillidsrepræsentanten bør orienteres om ansættelser/afskedigelser af medarbej- dere omfattet af overenskomsten.

Stk. 9

Tillidsrepræsentanten modtager et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for varetagelsen af hvervet udenfor normal arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepenge- berettiget.

Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres senest med udgangen af august 2007. Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende en gang årligt. Ved bortfald af hvervet bortfalder vederlaget.

Vederlaget udgør

kr. 9.000 pr. år med et valggrundlag op til 49 personer

kr. 16.500 pr. år med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer

kr. 33.000 pr. år med et valggrundlag på 100 personer eller derover.

Beløbet udbetales i årets sidste kvartal. Hvis et højere valggrundlag er aktuelt kontaktes HK Privat eller DM&T for oplysning om beløbets størrelse.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentanten modregnes dette i ovenstående vederlag.

Vederlaget udbetales af Kompetenceudviklings- og samarbejdsfonden.

§ 22 AFSKEDIGELSE AF TILLIDSREPRÆSENTANTER

Stk. 1

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsre- præsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges eller at den pågældendes stilling forringes.

Stk. 2

Organisationerne anbefaler, at en virksomhed, der påtænker at afskedige en tillidsrepræsentant, kontakter sin organisation med henblik på evt. afholdelse af møde under organisationernes medvirken inden afskedigelsen. Der er enighed om, at et sådant møde skal afholdes hurtigst muligt.

Stk. 3

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigel- sesperioden, og inden forbundet har haft mulighed for at få afskedigelsens be- rettigelse gjort til genstand for fagretlig behandling, medmindre der på lokalplan er enighed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udløb. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor arbejdsgiveren foretager en berettiget bortvisning.

Stk. 4

Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af en tillidsrepræsentant, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er arbejdsgi- veren ud over lønnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtgørelse, hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder. Denne godtgørelse er endelig, således at der ikke tillige kan kræves godtgørelse efter regler om urimelig afskedigelse.

Stk. 5

Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsmandsafskedigelse og størrelsen af den tillidsrepræsentanten evt. tilkomne godtgørelse afgøres endeligt ved faglig voldgift.

Stk. 6

Hvor overenskomsten ikke er sat i kraft på grund af 50 % reglen, er medlemmer af HK, der er valgt som tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, medlem af

Europæiske Samarbejdsudvalg og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og sup- pleant, omfattet af reglerne for afskedigelse af tillidsrepræsentanter.

§ 23 FAGLIG OPDATERING AF OPHØRTE TILLIDSREPRÆSENTANTER

Stk. 1

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medar- bejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager sædvanlig løn, under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen.

Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Kompetenceudviklings- og samar- bejdsfonden, såfremt uddannelsen kan godkendes i henhold til regler for selv- valgt uddannelse.

§ 24 SOCIALT KAPITEL

Stk. 1

a.

Overenskomstens parter er enige om, at beskæftigelsen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet skal fremmes:

Ved udsatte grupper forstås f.eks.:

• Nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særligt aftalte vilkår.

• Personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. reva- lidender.

b.

Parterne er enige om at opfordre større virksomheder og medarbejdere til at give ledige, omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal ak- tivering, øgede muligheder for beskæftigelse i jobtræningsstillinger og ordinære stillinger.

Stillingerne under pkt. a. og b. skal som hovedregel have beskæftigelsesfrem- mende effekt eller sikre, at de under a. omtalte nuværende ansatte bevarer beskæftigelsen i virksomheden.

Endvidere er der enighed om, at der i Funktionæroverenskomsten ikke er be- stemmelser, der forhindrer den enkelte virksomhed i at benytte de støtteordnin- ger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæfti- gelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.

Der er heller ikke i Funktionæroverenskomsten bestemmelser, der begrænser virksomhedernes mulighed for at bruge de støtteordninger, der tilbydes virk- somheder, som ønsker at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen, selv om medarbejderen i en kortere eller længere periode ikke kan leve op til kravene om fuld, normal beskæftigelse.

Parterne er enige i betydningen af, at Arbejdsformidlingen (AF) og den lokale so- cialforvaltning får en tættere kontakt til virksomhederne og deres medarbejdere, således at beskæftigelsen af ledige og iværksættelsen af sociale aktiviteter/afta- ler tilpasses den enkelte virksomhed og dennes virksomhedskultur. Det anbefa- les, at der indgås aftaler mellem AF, kommunerne, virksomhederne og HK.

Det tilstræbes, at aftaler af ovennævnte art ikke medfører afskedigelser eller for- ringelser af nuværende ansattes vilkår.

Stk. 2

Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger kan der iværksættes en fælles oplysningsindsats.

§ 25 ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

a.

Der henvises til bestemmelserne i lovgivningen om arbejdsmiljø.

b.

Organisationerne er enige om, at der ved tastearbejde med jævne intervaller skal gives passende tid til afslapning af belastede muskler, jf. Bekendtgørelse om arbejdsstedets indretning.

c.

I virksomheder, hvor der ikke findes sikkerhedsorganisation, kan den i henhold til overenskomstens § 20 valgte tillidsrepræsentant rette henstillinger eller rejse klager til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. Hvor der findes sikkerhedsudvalg eller sikkerhedsorganisation, skal henstillinger eller klager behandles af virksomhedens sikkerhedsorganisation.

d.

Efter aftale med arbejdsgiveren kan der gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettig- heder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal have adgang til IT og internet.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at sager vedrørende denne paragraf og arbejdsmiljølovgivningen bør indbringes til behandling mellem organisationerne, hvis der ikke lokalt er opnået enighed.

§ 26 SENIORPOLITIK

Det anbefales, at der udarbejdes seniorpolitik på virksomhederne.

Formålet med seniorpolitik er:

• at fremme arbejdsglæden for de ældre medarbejdere

• at synliggøre de ældre medarbejderes værdi til gavn for hele arbejdspladsen

• at bidrage til, at der skabes nye holdninger til arbejdslivet og muligheder for den enkelte i de forskellige livsfaser

• at arbejdslivet bliver et godt udgangspunkt for livet efter arbejdsophør

• at give mulighed for fleksible jobordninger som led i et frivilligt, planlagt nedtrapningsforløb eller fratrædelse.

Elementer til opfyldelse af formål:

Det er organisationernes overordnede holdning, at arbejdsforhold for ældre med- arbejdere skal tilrettelægges så fleksibelt som muligt under hensyntagen til såvel virksomhedens som medarbejdernes ønsker og behov.

Fleksibiliteten skal bidrage til, at den enkelte medarbejders og virksomheds øn- sker og behov skal tilgodeses med hensyn til tidspunkt og form for arbejdsophør, aftale om nedtrapning, jobskift og ændret arbejdstid.

Virksomhedens og medarbejderens ønsker og behov for den sidste periode af ansættelsesforholdet kan drøftes og afvejes i forbindelse med en medarbejder- samtale, eller når en af parterne måtte ønske det.

Parterne anser ikke, at aftaler om ændringer i arbejdsforholdene vil være en hindring for medarbejderens fortsatte muligheder for uddannelse.

Som konkrete redskaber i seniorpolitikken kan nævnes: Fleksibilitet i arbejdets organisering, omplacering / omrokering, retrætestillinger, nedsat arbejdstid, konsulentopgaver / ad hoc opgaver m.m.

Parterne opfordrer til, at der med udgangspunkt i ovenstående udarbejdes en seniorpolitik i SU, eller hvor et sådant ikke findes, med repræsentanter for med- arbejderne.

Arbejdsophør:

Virksomheden vil sikre, at arbejdsophøret sker på et afklaret og velovervejet grundlag med hensyn til både de menneskelige og økonomiske ressourcer.

De lokale parter kan ved individuel skriftlig aftale åbne for, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning efter følgende retningslin- jer:

Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid. Parterne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkrete udformning af arbejdstidsreduktionen i form af f. eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen fra frit- valgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan det ske ved at kon- vertere den løbende pensionsbidrag jf. § 10. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens fritvalgskonto.

Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til.

Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. april give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende ferieår, og i så fald hvor stor en andel af pen- sionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal med- arbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker

at holde det kommende ferieår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende ferieår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningspe- riode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensions- alder.

Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 15.

Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejds- tidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregnings- grundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således, at medarbejdere tid- ligst kan holde seniorfridage i ferieåret 2017-2018.

§ 27 REGLER FOR BEHANDLING AF UOVERENSSTEMMELSE

Stk. 1

Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved forhandling på virksomhe- den.

Såfremt der er lokal enighed herom, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger samt eventuelt DM&T deltage i de lokale forhandlinger på virksomhe- den.

Stk. 2

Fører en sådan forhandling ikke til enighed, kan enhver af parterne begære mæglingsmøde afholdt med deltagelse af de respektive organisationer.

Tidspunktet for mæglingsmødets afholdelse skal være aftalt inden 14 dage efter modtagelse af mæglingsbegæringen og mødet finde sted senest 1 måned herefter.

Stk. 3

Såfremt der på mæglingsmødet ikke opnås enighed, og en af parterne ønsker det, skal der afholdes et organisationsmøde med deltagelse af repræsentanter fra organisationerne. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes inden 14 dage efter afholdelse af mæglingsmødet eller en af parterne aftalt frist.

Dette møde skal finde sted senest 14 dage efter begæringens fremsendelse.

Stk. 4

Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uover- ensstemmelsen, kan sagen kræves afgjort ved en i det enkelte tilfælde nedsat voldgiftsret bestående af 4 medlemmer, udpeget med 2 fra hver side, samt en formand og opmand valgt af parterne i fællesskab eller udpeget af Arbejdsretten. Begæring om voldgift skal fremsættes inden en måned efter mødet.

Stk. 5

Over alle ovennævnte møder udarbejdes referat, der indeholder en kort gengivelse af de af parterne angivne standpunkter, og som underskrives af begge parter.

Stk. 6

I øvrigt gælder Norm for behandling af faglig strid.

Stk. 7

I sager, som kan indbringes for domstolene, skal stævning udtages inden en angiven frist efter afholdelse af organisationsmødet. Fristen aftales nærmere i overenskomstperioden.

§ 28 OVERENSKOMSTENS VARIGHED

Nærværende overenskomst, som gælder fra 1. marts 2020, kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2023

25. februar 2020

Dansk Mode & Textil HK Privat

sign sign.

Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx

XXXXXXXXXXX XX. 1

50 %-reglen

For at overenskomsten kan træde i kraft for de i § 2 omfattede medarbejdere, er det en betingelse, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark på tidspunktet for fremsættelse af overenskomstkrav om, at overenskomsten skal træde i kraft, organiserer mindst 50 % af de beskæftigede, jf. § 2.

For medarbejdere omfattet af § 2, stk. 1, pkt. b (laboratorieområdet), tiltrædes funktionæroverenskomsten selvstændigt, hvis 50 %-reglen på dette område er opfyldt.

Administration m.v. vedrørende 50 %-reglen

1. Betingelser

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark kan kun slutte overens- komst med medlemmer af Dansk Mode & Textil gennem denne forening.

Som samlet område kan f.eks. ikke betragtes dele af et lager eller kontor, med- mindre der på et lager eller kontor inden for det pågældende område er en så væsentlig adskillelse med hensyn til beliggenhed på forskellige steder eller med hensyn til arbejdsvilkår, at man kan betragte en del af et kontor eller et lager som et selvstændigt område.

Selv om foranstående vilkår for oprettelse af overenskomst ikke er opfyldt, er forbundet forhandlingsberettiget for sine medlemmer overfor virksomheder, der disponerer i strid med væsentlige principper i Funktionæroverenskomsten eller andre lignende uoverensstemmelser, samt hvor der foreligger problemer

vedrørende lovgivning om ansættelses- og arbejdsforhold. Forhandlingerne kan, hvis en af parterne ønsker det, føres videre til forhandling under hovedorganisa- tionernes medvirken.

2. Fremgangsmåde

Ved fremsættelse af krav om overenskomst skal forbundet give oplysning om det antal medlemmer, som kravet omfatter.

Er der uenighed om, hvorvidt forbundet opfylder betingelserne for oprettelse af overenskomst, skal begge parter opgive, hvilke medarbejdere man anser som hørende under overenskomstens område.

Er der fortsat uenighed om, hvorvidt forbundet opfylder betingelserne for opret- telse af overenskomst, skal forhandlingerne herom være aftalt inden 14 dage efter, at forbundet har fremsat krav om en sådan forhandling. Opnås der ved en sådan forhandling ikke enighed, afgøres spørgsmålet ved faglig voldgift.

Dokumenterer forbundet, at betingelserne for oprettelse af overenskomst er op- fyldt, træder overenskomsten i kraft den førstkommende 1. i en måned, såfremt kravet er fremsat senest den 15. i en måned. Er overenskomstkravet fremsat efter den 15. i en måned, træder overenskomsten i kraft den 1. i den næstføl- gende måned.

I tilfælde, hvor der træffes aftale om særbestemmelser i henhold til § 2, stk. 1, skal der samtidig træffes aftale om overenskomstens ikrafttrædelsestidspunkt.

3. Arbejdsgiverens selvstændige ønske om oprettelse af overenskomst

Bestemmelsen i protokollat 11 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af Dansk Mode & Textil, som fremsætter ønsker om oprettelse af overenskomst. I den forbindelse kan en repræsentant for HK efter aftale besøge virksomheden med henblik på at drøfte muligheden for oprettelse af overenskomst med virk- somhedens ledelse.

Optrapningsordningen skal protokolleres senest 2 måneder efter Dansk Mode & Textils fremsendelse af tiltrædelsesprotokollatet til HK.

4. Overenskomst eller særoverenskomst

Dersom HK opfylder vilkårene for at kunne rejse krav om overenskomst, er begge parter forpligtet til at respektere overenskomsten, medmindre den på- gældende virksomhed udøves i henhold til en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed.

Overenskomstparterne kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i virk- somheden er tale om arbejdsforhold eller arbejdsfunktioner, der ikke dækkes af overenskomstens bestemmelser.

5 Overenskomstens virkeområde

De i nærværende overenskomst fastsatte vilkår gælder for samtlige medarbej- dere inden for det arbejdsområde, overenskomsten i øvrigt omfatter.

6. Forståelsen af 50 %-reglen

A. Hvornår skal reglen være opfyldt

Beregningen af, hvorvidt 50 %-reglen er opfyldt, foretages på grundlag af be- skæftigelsesforholdene i den uge, hvor overenskomstkravet modtages i DM&T.

B. Hvilke medarbejdere medregnes

Kun ansatte i handels- og kontorfaget tæller med. (Overenskomstens § 2, stk. 1a og stk. 1b).

Medarbejdere, der er omfattet af den ovenfor i pkt. 4, overenskomstens virkeom- råde,

litra B benævnte gruppe, kan ikke medregnes.

Ægtefælle, forældre, børn, søskende og lignende nær familie og besvogrede medregnes ikke.

Syge og fraværende (ferie, fridage, barselsorlov) medregnes, såfremt de stadig er at betragte som ansatte i virksomheden, således at vikarer for sådanne ikke medregnes, selv om vikarperioden går ud over 3 måneder.

Medarbejdere i opsagt stilling medregnes, såfremt de stadig kan betragtes som ansatte i virksomheden.

Medarbejdere, der fratræder i den relevante uge, medregnes kun, hvis de har været beskæftiget i hele ugen.

Medarbejdere, der tiltræder i den relevante uge, medregnes, som om de havde været ansat i virksomheden i hele ugen.

Ekstrahjælp, der ikke er beskæftiget ud over 3 måneder, medregnes ikke.

Vikarer antaget gennem vikarbureau medregnes ikke.

Hjemmearbejdende medregnes ikke.

Repræsentanter medregnes ikke.

C. Fuld tid/deltid

Fuldtidsansatte, herunder elever og praktikanter, tæller helt.

Deltidsbeskæftigede medregnes således:

Under 15 timer ugentligt: medregnes ikke Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentligt: medregnes halvt 30 timer ugentligt eller derover: medregnes helt

Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfælde, hvor det drejer sig om ansatte, der arbejder dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskomstens område, efter reglerne for deltidsbeskæftigelse.

XXXXXXXXXXX XX. 2

Voksenerhvervsuddannelse / meritforløb

Parterne anbefaler, at det med henblik på at fremme medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer tilbydes voksne over 25 år at opnå faglært kompe- tence.

Status som faglært kan opnås enten ved:

1. At deltage i det pågældende faglige udvalgs anerkendte kursusforløb, der fører til eftergodkendelse (merit) - såsom enkeltfag, arbejdsmarkeds- og merkonomkurser eller

2. deltage i særlige erhvervsuddannelsesforløb, godkendt af de faglige udvalg og arrangeret og udbudt af erhvervsskolerne.

Ved deltagelse i såvel voksenerhvervsuddannelsesforløb som meritkurser ydes der fuld løn. Eventuel refusion efter de til enhver tid gældende regler tilfalder virksomheden.

XXXXXXXXXXX XX. 3

Kompetenceudviklings- og samarbejdsfonden

1. Formål

Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for tekstil og beklæd- ningsbranchens udvikling. Det er derfor aftalt, at der med henblik på at sikre en løbende kompetenceudvikling etableres en kompetenceudviklingsfond.

Kompetenceudviklingsfonden har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomhedernes konkurrence- evne samt fastholde og udvikle den faglige viden via tilskud til medarbejderens deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling. Det er ligeledes formålet at under- støtte udviklingen af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder såvel på kortere som på længere sigt.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse og administration af midler, som parterne aftaler at afsætte.

2. Frihed til uddannelse

Overenskomstens nuværende rettigheder til frihed til uddannelse udbygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse.

3. Økonomisk tilskud

a) Pr. 1. marts 2020 forhøjes bidraget til 520,00 kr. Der indbetales et forholds- mæssigt beløb for deltidsansatte. Der indbetales ikke for elever.

Efter aftale mellem overenskomstparterne kan virksomhedernes bidrag til kompetencefonden hæves i overenskomstperioden.

b) Beregningsgrundlag:

Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten hvert år pr. 1. januar.

c) Medarbejdere under overenskomsterne kan ansøge om tilskud efter neden- stående regler.

4. Etablering af kompetenceudviklingsfond

a) I regi af Textil- og beklædningsindustriens uddannelsesfond etablerer over- enskomstens parter et sameje, som administrerer de efter pkt. 3 opgjorte bi- drag. De nærmere retningslinier herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1/10 2007. Parterne repræsenteres ligeligt i fondens bestyrelse.

b) Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:

• Administration og opkrævning af bidrag, som indtil videre foretages af DM&T.

• Retningslinier for uddeling, jf. pkt. d)

• Regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision.

• Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter

c) Ansøgninger:

Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksom- hed under Textil & Beklædningsoverenskomsten. Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af Textil & Beklædningsoverenskomsten og oplyser samtidig, hvad medarbejderens løn udgør.

d) Anvendelse:

Kompetenceudviklingsfonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejderes uddannelsesaktiviteter.

Det er en betingelse for at være tilskudsberettiget, at virksomheden ikke helt eller delvist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til

• Tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusmateria- ler, evt. rimelige transportudgifter svarende til befordringstilskuddet efter AMU-reglerne dog kun såfremt uddannelsen ikke berettiger til offentligt befordringstilskud hertil).

• Tilskud til delvis dækning af medarbejderens løntab ved uddannelsen, dog højst et beløb, som inklusiv tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af lønnen beregnet fuld løn uden genetillæg, jf. overens- komstens § 11, stk. 2, litra b, 2. afsnit.

5. Andre overenskomstområder

a) DM&T kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder indgå i den under pkt. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæs- sigt, så midler fra ét område ikke bruges på et andet.

b) Virksomheder, der følger bestemmelserne i overenskomsten uden at være medlem af DM&T, f.eks. ved tiltrædelsesoverenskomster, skal indbetale til Tekstil- og beklædningsbranchens Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostningsbestemt ad- ministrationsgebyr for behandling af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra DM&T-virksomheders midler.

6. Grundbetingelser for ordningen

a) Vedtægterne godkendes endeligt af stifterne efter afslutning af de planlagte 3-partsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestem- melserne vedrørende Textil- og beklædningsbranchens Kompentenceudvik- lingsfond og yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutnin- gen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser.

b) Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddan- nelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomst-parterne, medlemsvirksomhederne og /eller medar- bejderne, bortfalder nærværende aftale.

Vederlaget til tillidsrepræsentanterne efter § 18, stk. 8 betales af fonden.

Dog skal minimum 55 % af fondens midler skal anvendes til selvvalgt uddan- nelse.

Parterne er enige om, at midlerne fra den uddannelsesfond, der blev oprettet

1. marts 1997, overføres til Kompetenceudviklings- og samarbejdsfonden og reserveres til HK-området.

7. Bidrag til samarbejdsfonden

Indbetaling pr. 1. marts 2020 udgør 375,00 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år til denne fond.

XXXXXXXXXXX XX. 4

Vikarer

Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der er medlem af DA og omfattet af en HK-overenskomst, er omfattet af den for denne virksomhed gældende overens- komst.

Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der ikke er medlem af DA eller ikke har HK overenskomst, vil blive omfattet af nærværende overenskomst, såfremt denne er gældende på arbejdspladsen. Medlemsvirksomheden udleverer i så fald kopi af overenskomsten til vikarbureauet.

Sager om manglende efterlevelse kan dog kun gøres til genstand for fagretlig behandling eller indbringes for Arbejdsretten mod vikarvirksomheden.

Rekvirentvirksomheden er forpligtet til at oplyse vikarbureauet om hvilken over- enskomst, lokalaftaler og evt. kutymer, der er gældende på virksomheden. På anmodning fra enten den lokale tillidsrepræsentant eller overenskomstparterne, er rekvirentvirksomheden pligtig til at oplyse, hvilke oplysninger der er givet til vikarbureauet.

XXXXXXXXXXX XX. 5

Befordring

Eleven har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, når den samlede vejlængde er mindst 20 km pr. dag.

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttel- sen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågæl- dende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordrin- gen skal foretages på den efter de stedlige forhold billigste og mest hensigts- mæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o. lign.

Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til Arbejdsministeriets regler pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

For indkvarterede elever ydes befordringstilskud for rejse til og fra indkvarte- ringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend samt påske- og juleferie, såfremt den samlede længde er mindst 20 km. Bestemmelserne i andet og tredje afsnit finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette afsnit.

Såfremt arbejdsgiveren - efter aftale med eleven - vælger en anden skole end den i forhold til arbejdspladsen nærmest liggende, og rejselængden ikke oversti- ger 20 km, betaler arbejdsgiveren elevens transportomkostninger.

I øvrigt gælder de til enhver tid gældende regler fastsat af AER.

XXXXXXXXXXX XX. 6

Laborantpraktikanter

Ved ethvert ansættelsesforhold oprettes en skriftlig praktikaftale på den af Labo- rantnævnet udsendte formular.

Uddannelsens praktik kan ikke påbegyndes før, den teoretiske del er bestået. Praktikken gennemføres i overensstemmelse med de vejledende retningslinier, som er udarbejdet af Laborantnævnet.

I øvrigt henvises til Funktionærlovens bestemmelser. Minimallønnen pr. måned for praktikanter udgør:

pr. 1/3 2020 kr. 14.451

pr. 1/3 2021 kr. 14.551

pr. 1/3 2022 kr. 14.653

Laborantpraktikanter er omfattet af Ferielovens § 7.

Forbliver praktikanten i virksomheden efter endt uddannelse, ydes der ferie med den aktuelle løn.

XXXXXXXXXXX XX. 7

KVU-studerende

De i dette protokollat anførte bestemmelser gælder for studerende, der er omfat- tet af bekendtgørelse om kortere videregående uddannelser på handelsskoler.

For de studerendes praktiske uddannelse udfærdiges en ansættelsesaftale, der ud over ansættelsesvilkår beskriver indholdet af den praktiske del af uddannel- sen.

Ansættelsesforholdet er omfattet af den almindelige ansættelseslovgivning, herunder Funktionærlovens og Ferielovens bestemmelser.

I øvrigt gælder overenskomstens generelle bestemmelser vedrørende løn, ar- bejdstid, overarbejde og pension m.v.

I øvrigt

Andre studerende, der som led i en uddannelse er beskæftiget i en periode i virk- somheden, aflønnes efter denne overenskomsts generelle bestemmelser.

XXXXXXXXXXX XX. 8

Implementering af EU-direktiver

Overenskomstparterne er enige om, at EU-direktiver vedrørende arbejdsmarkeds- forhold bør sættes i kraft i Danmark via kollektive overenskomster. Der er enighed om, at organisationsaftaler, der implementerer direktiverne, bevarer retskraft, uanset om de overenskomster, hvori de indgår, er sagt op.

Parterne er derfor enige om, at følgende EU-direktiver er implementeret i over- enskomsten via organisationsaftaler:

1. EU-direktiv om arbejdstidens tilrettelæggelse (Optrykt som protokollat 19)

2. EU-direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

3. EU-direktiv om udstationerede medarbejdere

4. EU-direktiv om forældreorlov

5. EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelser

6. EU-direktiv om deltidsansættelser

Parterne er enige om, at uoverensstemmelser af faglig karakter behandles efter de fagretlige regler i overenskomsten.

XXXXXXXXXXX XX. 9

Forsøgsordning

Hvis overenskomstparterne er enige herom, kan der – under forudsætning af lokal enighed – åbnes mulighed for, at der kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afprøve muligheder som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for.

Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godken- delse.

XXXXXXXXXXX XX. 10

Overførsel af ferie

Mellem HK Privat og DM&T er der enighed om, at nedenstående formular skal anvendes, når medarbejdere og virksomheder omfattet af Funktionæroverens- komsten indgår aftaler om overførsel af ferie fra et ferieår til et andet, jf. § 13 i nærværende overenskomst:

Aftalen er indgået mellem arbejdsgiver:

medarbejder:

1. Overført ferie:

Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at

antal feriedage overføres til næste ferieår.

Der kan højest overføres 10 feriedage, og senest i andet ferieår efter, at ferien er blevet overført, skal al ferie afholdes. Feriedage, som medarbejderen er forhin- dret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, kan overføres uanset denne begrænsning.

2. Aftaler om afvikling:

For den overførte ferie er i øvrigt aftalt følgende (sæt ét kryds):

2.1 Ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferieåret 20 .

2.2 Ferien skal afholdes i følgende periode:

Fra og med den / 20 til og med den / 20 .

2.3 Anden aftale:

3. Øvrige bestemmelser:

3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden ferieårets udløb den 31. august.

3.2 Bliver der ikke indgået en aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.

3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale.

3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden ferieårets udløb den 31. august skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.

Dato:

Arbejdsgiver Medarbejder

XXXXXXXXXXX XX. 11

Overgangsordning vedrørende indfasning af pensionsordning

Omfattet af overgangsordningen er:

1. Nuværende medlemmer af en arbejdsgiverorganisation, hvor overenskom- sten pga. 50-%-reglen ikke finder anvendelse, samt

2. Kommende medlemmer af en arbejdsgiverorganisation, som senest 3 måneder efter indmeldelsen har tilsluttet sig nærværende overgangsord- ning. Undtaget fra overgangsordningen er dog virksomheder, overfor hvilke forbundet inden indmeldelsen i en arbejdsgiverorganisation har rejst krav om overenskomst.

De under litra a anførte medlemsvirksomheder af en arbejdsgiverorganisation kan, uanset at 50-%-reglen ikke er opfyldt, vælge at tiltræde overenskomsten, bortset fra dennes bestemmelse om pensionsbidrag, hvor følgende er aftalt, jf. litra c.

Pensionsordningen indfases således:

For nuværende medlemmer, jf. litra a, stk.1:

• Med virkning fra den 1.7.2006 forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

• Med virkning fra den 1.7.2007 forhøjes pensionsbidraget til det i overens- komsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

For kommende medlemmer af en arbejdsgiverorganisation, jf. litra a, stk.2:

• Senest 3 måneder efter indmeldelsen i en arbejdsgiverorganisation, dog med virkning fra den første i en måned, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

• 1 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverorganisation forhøjes pensionsbidra- get til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

• 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverorganisation forhøjes pensionsbidra- get til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

• 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverorganisation forhøjes pensionsbidra- get til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

Det præciseres i hvert enkelt tilfælde i protokollatet, der underskrives ved tiltræ- delse af overenskomsten, hvorledes indfasningen finder sted.

Parterne er enige om, at overenskomstens pensionsprotokollat er gældende.

Parterne er enige om at evaluere overgangsordningen ved overenskomstperio- dens udløb.

XXXXXXXXXXX XX. 12

Optrapning af bidrag til fritvalgskonto samt samarbejdsfonden

Særligt vedrørende konvertering af Fritvalgskontoen

1. Nyoptagne overenskomstmedlemmer af DM&T, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgskonto efter nedenstående regler. Virksomheder,

der forinden indmeldelsen har en Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 9, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 7, fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgskontoen § 9, fraregnet 4,0 procentpoint.

3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til Frit- valgskontoen efter § 9, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter neden- stående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 9.

4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DM&T kræve optrapning som følger:

Senest fra tidspunktet for meddelelse fra DM&T til HK om virksomhedens optagelse i DM&T skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs- kontoen.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs- kontoen.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs- kontoen.

Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs- kontoen.

Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokol- leres mellem DM&T efter begæring fra DM&T, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

5. En eventuel Fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldel- sestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgskonto.

Særligt vedrørende optrapning af fondsbidrag

Nyoptagne overenskomstmedlemmer af DM&T kan kræve, at bidraget til Uddan- nelses- og Samarbejdsfonden fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for meddelelse fra DM&T til HK om virksomhedens opta- gelse i DM&T skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolle- res mellem DM&T og HK efter begæring fra DM&T, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.”

Parterne er enige om, at der ved fradrag i lønnen efter ovenstående bestemmel- ser i HK-overenskomsten, skal tages højde for, at der efter HK-overenskomstens

§ 9, stk. 10, ikke beregnes feriegodtgørelse henholdsvis ferietillæg af bidraget til Fritvalgskontoen.

Umiddelbart efter overenskomstfornyelsen indgår parterne en organisationsaf- tale med nedenstående ordlyd:

”Protokollat om forståelsen af § 9 HK-Overenskomstens i overenskomstperioden

Parterne er enige om, at HK-overenskomstens § 9 i overenskomstperioden skal forstås således:

Virksomheder, der i øvrigt opfylder de nævnte kriterier, har ret til at fradrage de omkostningsstigninger til Fritvalgskontoen, der på tidspunktet for indmeldelsen ligger ud over 4 pct. i medarbejdernes løn. Fradraget i medarbejdernes løn godt- gøres af en tilsvarende indbetaling til medarbejderens Fritvalgskonto, medmin- dre det lokalt aftales, at denne del af Fritvalgsopsparingen udbetales løbende.

Medarbejderen oplever således ikke nogen lønnedgang.

Virksomheden kan endvidere optrappe de 4 procent af medarbejderen løn, som ligeledes pt. skal betales til Fritvalgskontoen. Optrapningen sker over 3 år.”

HK Privat

XXXXXXXXXXX XX. 13

Udenlandsk arbejdskraft

Parterne er enige om, at såfremt der opstår problemer omkring udenlandsk arbejdskraft, søges disse løst gennem forhandling mellem parterne.

XXXXXXXXXXX XX. 14

Afskedigelse af medarbejdere

Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at virksomhederne så vidt det er muligt imødekommer opsagte medarbejderes eventuelle anmodning om at blive fritstillet i opsigelsesperioden.

XXXXXXXXXXX XX. 15

Sager til afskedigelsesnævnet

Overenskomstparterne er enige om at fremme brugen af Afskedigelsesnævnet i afskedigelsessager. I den anledning er der enighed om, at fristerne for den

fagretlige behandling før sagens behandling i Afskedigelsesnævnet kan fraviges ved aftale mellem parterne i de enkelte sager.

XXXXXXXXXXX XX. 16

Ligelønsnævn

Parterne er enige om i overenskomstperioden at drøfte muligheden for et fælles ligelønsnævn eller en eventuel tilslutning til et eksisterende ligelønsnævn.

XXXXXXXXXXX XX. 17

Elektroniske dokumenter

Parterne er enige om, at der i overenskomsterne indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådig- hed, f.eks. e-Boks, eller via privat e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

XXXXXXXXXXX XX. 18

Tilrettelæggelse af arbejdstiden

Implementering af Rådets Direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Der er mellem Dansk Mode & Textil og HK Privat, efter gennemgang af den gældende arbejdsmiljølovgivning, ferielovgivning og den mellem parterne indgå- ede funktionæroverenskomst, opnået enighed om, at ovennævnte direktiv kan

anses som implementeret i relation til de medarbejdere, der er omfattet både af funktionæroverenskomsten og af direktivet, med undtagelse af nedenstående punkter, hvorom der er aftalt følgende:

1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for butiksområdet, jf. over- enskomsten mellem Dansk Erhverv og HK/Handel, beregnet over en 16 ugers periode, må ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for kontor- og lagerområdet, jf. funktionæroverenskomstens § 4, beregnet over en 26 ugers periode, må ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde.

Funktionæroverenskomstens bestemmelse om begrænsning af overarbejde er i øvrigt fortsat gældende.

Når den daglige arbejdstid overstiger 6 timer, har arbejdstagerne ret til ½ times samlet pause i arbejdstiden.

2. Ved natperiode forstås tidsrummet fra kl. 23:00 - 06:00.

Ved natarbejder forstås en arbejdstager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller mindst halvdelen af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Den normale gennemsnitlige arbejdstid for natarbejdere, beregnet over en 26 ugers periode, må ikke i gennemsnit overstige 8 timer pr. 24 timers periode. Ved beregning indgår det ugentlige fridøgn ikke.

Ved særligt risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. Arbejdsmiljølovens § 57, må natarbejdere ikke arbejde mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken de udfører natarbejde.

Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de ud- fører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.

3. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale skal afgøres endeligt ved faglig voldgift, idet reglerne om afgørelse af tvistigheder i den mellem parterne indgåede overenskomst i øvrigt finder anvendelse. Der er enighed om, at den faglige voldgiftsret, der nedsættes til afgørelse af en sådan tvist, er kompetent til at pålægge passende sanktion.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne i nærværende aftale vedrørende implementering af arbejds- tidsdirektivet, indtil anden aftale træder i stedet.

Nærværende aftale kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel når som helst med henblik på tilpasning, såfremt der sker ændringer i oven- nævnte direktiv.

Hvor overenskomstens regulering giver et bedre generelt beskyttelsesniveau af medarbejderne end direktivets, finder implementeringsaftalen ikke anven- delse, jf. direktivets artikel 18, stk. 3.

4. Hvis direktivændringer indebærer bristede forudsætninger for indgåelse af denne aftale, så optager parterne forhandling herom.

Nærværende aftale er gældende med virkning fra den 23. november 1993.

København, maj 1997

Dansk Textil & Beklædning Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark

sign. sign.

Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx Xxxx Xxxx

XXXXXXXXXXX XX. 19

Omkostninger ved pension

Overenskomstparterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt at omkostnin- gerne til pensionsordningerne holdes på så lavt et niveau som muligt. Omkost- ningerne i forbindelse med firmapensionsordningerne må ikke afvige væsentligt fra omkostningerne hos Pension for Funktionærer (PFF). Parterne iagttager det arbejde som DI/CO-Industri arbejder med, jf. deres protokollat nr. 24 indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2014, samt det arbejde som DI/CO- industri arbejder med, jf. deres protokollat 26 indgået i forbindelse med overens- komstfornyelsen 2017.

XXXXXXXXXXX XX. 21

Den grønne omstilling

Virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling. Beslutningen om de nye, ambitiøse klimamål vil fastholde kravet for danske virksomheder om at anvende nye teknologier samt udvikle og effektivisere produktionen.

Vi er i Danmark allerede anerkendt for vores erfaringer og globale førerrolle inden for grøn teknologi og grøn omstilling. DM&T og HK er enige om, at den grønne omstilling rummer potentiale for fortsat styrkelse af virksomhedernes muligheder i et globalt marked.

For at virksomhederne i Danmark kan stå godt rustet til at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, er det helt afgørende at videreudvikle virksomhedernes tilpasnings- og innovationsevne, herunder blandt andet kompetence og løbende opkvalificering.

DM&T og HK er enige om, at sådanne mål kan understøttes gennem et syste- matisk samarbejde mellem ansatte og ledelse på alle niveauer i virksomheden, og herunder er centrale elementer i en fremadrettet virksomhedspolitik. Dette gælder samarbejdet om at nedbringe egne miljø- og klimabelastninger, og hvad virksomhederne kan gøre for at påvirke belastningerne i hele værdikæden og omverden via deres produkter og services.

DM&T er i forlængelse heraf enige om, at den grønne omstilling er et centralt tema for overenskomstparterne i den kommende overenskomstperiode. Hermed fortsættes og udbygges overenskomstparternes fokus de seneste år på teknolo- giforandringer som Installation 4.0, Industri 4.0 med automation, og de implika- tioner dette har for blandt andet nye kompetencer.

Det er afgørende for virksomhederne, at de får det bedste og bredest mulige grundlag for samarbejdet på virksomhederne om den grønne omstilling, og emnet bør fremover være et naturligt tilbagevendende tema for samarbejdsud- valgene.

XXXXXXXXXXX XX. 22

Databeskyttelse

DM&T og HK er enige om, at bestemmelser i overenskomsten og den sagsbe- handling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679).

Parterne er enige om, at det skal sikres, at den nuværende praksis mellem par- terne for indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.

XXXXXXXXXXX XX. 23

Udvalgsarbejde

Parterne er enige om at følge resultaterne af de udvalgsarbejder, der er aftalt mellem DI og CO-industri i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2020, med henblik på en drøftelse af, om der er noget, der skal medtages i parternes overenskomster.

XXXXXXXXXXX XX. 24

Udvalgsarbejde om KVU-elever

Parterne nedsætter et udvalg, som i overenskomstperioden skal afdække beho- vet for at indføre bestemmelser om KVU-elever/-praktikanter i overenskomsten. Udvalgsarbejdet skal være afsluttet inden udgangen af 2021.

Bilag 1

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FUNKTIONÆRER

Anbefales af Dansk Mode & Textil og HK Privat

I overensstemmelse med L 172 Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

1. Parter

Undertegnede virksomhed

Virksomhedens navn Adresse

Postnr. og by

ansætter herved

Medarbejderens fulde navn Xxxxxxx

Postnr. og by

(Medarbejderen er til enhver tid forpligtet til at holde virksomheden underrettet om sin bopæl)

2. Titel

som Titel / stilling

med følgende beskæftigelse Stillingsbeskrivelse

3. Arbejdssted

4. Tiltrædelse

Ansat fra Evt. til (hvis tidsbegrænset)

5. Feriegodtgørelse

Medarbejderen har ferie med løn 🞏 eller feriegodtgørelse i overensstem- melse med Xxxxxxxxxx 🞏

6. Løn

Lønnen er ved tiltrædelsen aftalt til kr. pr. måned og vil være til disposition hver: Udbetalingstermin

🞏 Parterne har aftalt, at lønnen også omfatter almindeligt forefaldende overarbejde.

Af lønnen udgør kr. betaling for forefaldende overarbejde. For overar- bejde derudover skal der ydes overtidsbetaling efter overenskomstens regler.

Der kan eventuelt aftales funktionsløn, se § 6, stk. 5 i overenskomsten. Med hensyn til pension henvises til overenskomstens bestemmelser

7. Arbejdstid

Arbejdstiden er aftalt til timer pr. uge, som placeres på følgende måde:

8. Prøvetid

🞏 For ansættelsen aftales ikke prøvetid.

eller

🞏 For ansættelsen aftales prøvetid, således at opsigelsen gensidigt kan finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag i de første 3 måneder af ansættelsestiden. (Opsigelsesperioden skal kunne indeholdes i de 3 måne- der)

9. Opsigelse ved sygdom (120 dages-reglen)

🞏 Der aftales ikke særlige regler om opsigelse ved sygdom.

eller

🞏 Det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når følgende 3 betingelser alle er opfyldt:

1) Medarbejderen skal inden for de senest forløbne 12 måneder have oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt (inkl. søn- og helligdage)

2) Opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage

3) Opsigelse skal ske, mens medarbejderen endnu er syg

10. Opsigelsesvarsler

For ansættelsesforholdet gælder følgende opsigelsesvarsler:

Ansættelsesforholdet kan opsiges af medarbejderen med 1 måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned.

Af virksomheden kan ansættelsesforholdet efter prøvetiden opsiges til ophør ved udløbet af en kalendermåned således:

- med et varsel på 1 måned, hvis opsigelse afgives inden udløbet af 5 måneder (inkl. prøvetid)

- med et varsel på 3 måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af 2 år og 9 måneder

- med et varsel på 4 måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af 5 år og 8 måneder

- med et varsel på 5 måneder, hvis opsigelse afgives inden udløbet af 8 år og 7 måneder

- med et varsel på 6 måneder, hvis opsigelse afgives herefter.

Opsigelse skal ske skriftligt og være modtageren i hænde senest den sidste dag i måneden.

11. Tavshedspligt

Funktionæren er pligtig til såvel under ansættelsesforholdet som efter even- tuel fratrædelse at iagttage ubetinget tavshed om selskabets forhold, og hvad funktionæren i øvrigt måtte blive bekendt med som følge af sin stilling, og som ifølge sagens natur ikke bør komme til tredjemands kundskab.

12. Overenskomst

🞏 Ansættelsesforholdet er omfattet af overenskomsten mellem HK Privat og Dansk Mode & Textil.

🞏 Virksomheden har ikke tiltrådt HK-overenskomsten (derfor skal her anføres særlige aftaler om løn, overtidsbetaling, pension m.m.):

13. Fravær *

Ved fravær fra virksomheden forholdes således:

14. Personalecirkulære*

Personalecirkulære udleveret ja 🞏 nej 🞏

15. Særlige aftaler

Særlige aftaler (f.eks. gensidigt forlænget opsigelsesvarsel, fri bil, konkurren- ceklausul m.v.)

, den

Funktionærens underskrift Virksomhedens underskrift

CPR-nr. CVR-nr.

Funktionæren har modtaget genpart af nærværende kontrakt samt evt. personalecirkulære og/eller personale- håndbog.

16. Kontraktændringer

Senere kontraktændringer: (der underskrives og dateres af parterne - senest 1 måned efter ikrafttræden)

* Udfyldelse af disse punkter er ikke et lovkrav

VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FUNKTIONÆRER

Vedlagte ansættelseskontrakt til funktionærer er udarbejdet med henblik på opfyldelse af betingelserne i ”Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette løn- modtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet”.

For at opfylde lovens krav er det vigtigt, at ansættelseskontrakten udfyldes rig- tigt. Denne vejledning skal ses som en hjælp hertil.

Ad pkt. 1

Her opgives arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

Ad pkt. 2

Her angives en beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, stilling eller jobkategori.

Ad pkt. 3

Her angives arbejdsstedets beliggenhed. Hvis lønmodtageren ikke har fast ar- bejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsageligt udføres, anføres på ansættel- seskontrakten oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget forskellige steder. I dette tilfælde oplyses ligeledes arbejdsgiverens hovedsæde eller adresse.

Ad pkt. 4

Her angives ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset ud over 3 måneder, angives ligele- des, hvornår ansættelsesforholdet ophører.

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset under 3 måneder anvendes den særlige vikarkontrakt.

Et barselsvikariat er et tidsbegrænset ansættelsesforhold.

I tilfælde af barselsvikariater, hvor man på forhånd ikke kender den nøjagtige slutdato, anbefales det at notere et cirka tidspunkt, og så snart man kender den endelige slutdato, da at anføre denne.

Ad pkt. 6

Her angives den aftalte startløn og lønnens udbetalingstermin.

Når der i ansættelsesforholdet indgår aftale om pension, anføres de nærmere retningslinjer her. Hvis pensionen følger af en overenskomst, er det tilstrækkeligt at henvise til denne.

Ad pkt. 7

Her angives den ugentlige arbejdstid.

Med hensyn til arbejdstidens placering henvises til de enkelte overenskomsters bestemmelser.

Ad pkt. 9

Særligt om 120-dages reglen for allerede ansatte

For allerede ansatte, der ønsker en skriftlig bekræftelse på ansættelsen, skal man være opmærksom på følgende:

Det kan aftales, at 120-dages reglen er gældende fra det tidspunkt, ansættel- seskontrakten udfærdiges.

Hvis medarbejderen ikke ønsker dette, kan man enten udstrege reglen eller anføre, at den først træder i kraft efter udløbet af et varsel svarende til medarbej- derens opsigelsesvarsel.

Ad pkt. 10

De fortrykte opsigelsesvarsler er hentet fra Funktionærlovens § 2.

Der er ifølge Funktionærlovens § 2, stk. 6 mulighed for at aftale gensidig for- længelse af opsigelsesvarslerne. Dette skal ske således, at opsigelsesvarslet forlænges lige meget fra både arbejdsgivers og lønmodtagers side.

Hvis De ønsker en sådan aftale, noteres denne under pkt. 15.

Ad pkt. 12

Hvis ansættelsesforholdet i øvrigt reguleres af en overenskomst, angives denne her.

Det kan for funktionærers vedkommende f.eks. dreje sig om:

- Funktionæroverenskomsten mellem DM&T og HK Privat

- Lederaftalen (overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Leder- nes Hovedorganisation – gældende for arbejdsledere).

Hvis ansættelsesforholdet ikke er reguleret af en overenskomst, skal man i an- sættelseskontraktens pkt. 6 anføre, hvis der er særlige aftaler om lønnen. Dette kan f.eks. dreje sig om overarbejdstillæg og/eller andre forskellige løntillæg, der ikke er indeholdt i den sædvanlige løn.

Ad pkt. 13

Her angives virksomhedens regler i tilfælde af fravær på grund af sygdom eller andet.

Hvis virksomheden har specielle regler om indsendelse af tro- og loveerklæring eller lægeerklæring, bør disse ligeledes angives her.

Udfyldelse af dette punkt er ikke et lovkrav.

Ad pkt. 14

Hvis virksomheden har udleveret personalecirkulære til medarbejderen, angives dette her.

Udfyldelse af dette punkt er ikke et lovkrav.

Ad pkt. 15

Hvis der i ansættelsesforholdet måtte være andre specielle aftaler, som endnu ikke er oplyst under punkterne 1 - 11, kan disse anføres her.

Ad pkt. 16

Såfremt der senere sker ændringer i punkterne 1 - 12. anføres disse her med angivelse af dato for ikrafttræden af disse ændringer samt begge parters under- skrift.

Ændringer skal anføres senest 1 måned efter, at de er trådt i kraft.

NOTATER:

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

NOTATER:

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

NOTATER:

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Mode & Textil

Birk Centerpark 38

7400 Herning

Tlf. 00 00 00 00

E-mail: xxxx@xxxxx.xx

HK Privat

Xxxxxxxxxxxxxx 0

Postboks 470

9000 København C

Tlf. 00 00 00 00

E-mail: xxxxxxxx@xx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Funktionæroverenskomst for kontor og lager

Document Metadata