Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9058 af 10/02/2009 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Personalestyrelsen, x.xx. 07333/2119
Senere ændringer til forskriften
CIR nr 9375 af 17/08/2011
Cirkulære om organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte organisationsaf- tale, der har virkning fra 1. april 2008.
Organisationsaftalen udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjene- stemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes centralorga- nisation det samlede overenskomstgrundlag.
I forhold til organisationsaftalen af 25. januar 2007 for fængselslærere m.fl. er der sket følgende ændringer:
1) Der er aftalt en forhøjelse af alle basisløntrin. Med virkning fra 1. oktober 2008 forhøjes hvert trin med 6.400 kr. (niveau 1. oktober 1997).
2) Der er ligeledes aftalt en forhøjelse af de to basisløntrin for faglærere. Med virkning fra 1. oktober 2008 forhøjes hvert trin med 6.400 kr. (niveau 1. oktober 1997).
3) Der er indført plusbestemmelser.
4) For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som cirkulærebemærkning til denne bestemmelse. Andre cirkulærebemærkninger er opført xxxxxxx i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændrin- ger i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008.
Samtidig ophæves cirkulære af 6. februar 2007 om organisationsaftale for fængselslærere m.fl. (Xxxxx.xx. 009-07)
Personalestyrelsen, den 10. februar 2009
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter lærere, der er ansat til undervisning af de indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse mv., samt souschefer, der varetager den daglige ledelse af undervisningen.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Organisationsaftalen omfatter fængselslærere, lærere ved Kriminalforsorgens fagskole(r), lærere ved arresthusene, lærere ved Kriminalforsorgens pensioner og produktionsskolelærere.
Organisationsaftalen omfatter ikke fritidslærere.
Timelønnede lærere ansættes og aflønnes efter Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning
§ 2. Ansættelse
Ansættelse efter organisationsaftalen kan ske på fuldtid eller deltid. Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdsti- den.
Stk. 2. Ansættelse sker på et eller flere tjenestesteder under Kriminalforsorgen.
§ 3. Basisløn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel, jf. § 4.
Stk. 2. Basislønnen til fængselslærere med seminarieuddannelse udgør i forhold til pågældendes ancien- nitet følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997):
Basisløntrin | Basisløn 1. april 2008 | Basisløn 1. oktober 2008 |
1 | 210.000 kr. | 216.400 kr. |
2 | 215.000 kr. | 221.400 kr. |
3 | 224.000 kr. | 230.400 kr. |
4 | 234.000 kr. | 240.400 kr. |
5 | 246.500 kr. | 252.900 kr. |
Oprykning til højere basisløntrin sker efter 2 år.
Stk. 3. Basislønnen til faglærere udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997):
Basisløntrin | Basisløn 1. april 2008 | Basisløn 1. oktober 2008 |
1 | 215.000 kr. | 221.400 kr. |
2 | 226.500 kr. | 232.900 kr. |
Oprykning til højere basisløntrin sker efter 4 år.
Stk. 4. Basislønnen til souschefer udgør 255.000 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997).
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Indplacering som fængselslærer efter stk. 2 forudsætter uddannelse som lærer fra et lærerseminarium eller tilsvarende. Lærere med andre uddannelser indplaceres som faglærer efter stk. 3.
§ 4. Tillæg
Der kan mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II aftales kvalifikati- ons- og funktionstillæg til grupper af lærere. Disse centralt aftalte tillæg omfatter følgende:
Til fængselslærere og souschefer ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg (undervisningstillæg) på 14.700 kr. årligt (niveau pr. 1. oktober 1997).
Til faglærere ved Kriminalforsorgens værkstedsskole i Nyborg ydes et ikke pensionsgivende funktions- tillæg på 7.400 kr. årligt (niveau 1. oktober 1997).
Stk. 2. Der kan mellem Justitsministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller den for- handlingsberettigede organisation, der fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II har fået delegeret aftaleretten, indgås aftale om kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere.
Stk. 3. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Stk.4. De ansatte er ikke omfattet af aftalerne om henholdsvis lokalløn og chefløn.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Lokale aftaler indgås og opsiges efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer.
§ 5. Lønregulering
Basisløn og tillæg reguleres efter reguleringsbestemmelsen i rammeaftalen om nye lønsystemer.
§ 6. Forhandlinger og indgåelser af aftaler mv.
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Stk. 2. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Stk. 3. Kan der ved lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra (central)organisationen.
Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 4. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 5. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
Stk. 6. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.
Stk. 7. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstem- melse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.
§ 7. Overgangsordning for medarbejdere, der er ansat før den 1. april 2003
Ansatte, som hidtil ikke har været omfattet af det nye lønsystem, overgår med virkning fra 1. september 2007 til det nye lønsystem efter bestemmelserne i stk. 2-8. Der kan ved lokal aftale, herunder om tillæg, ske overgang til nyt lønsystem tidligere end denne dato. Der vil ikke ske modregning i eventuelt udligningstillæg efter stk. 4 eller anciennitetsstigning, der udløses efter stk. 5, som følge af forhøjelsen af basisløntrinnene (2.500 kr. niveau 1. oktober 1997) for ansatte, der overgår til nyt lønsystem efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Fængselslærere og faglærere indplaceres på det løntrin i basislønskalaen, jf. § 3, stk. 2 hhv. stk. 3, som er lig med eller nærmest højere i forhold til den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem.
Stk. 3. Souschefer indplaceres på basislønnen i § 3, stk. 4.
Stk. 4. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen, inkl. eventuelle nye, varige tillæg, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen.
Tillægget ydes som et lokalt kvalifikationstillæg eller eventuelt, hvis der lokalt er enighed herom, som et lokalt funktionstillæg, jf. § 4, stk. 3.
Hidtidige midlertidige tillæg opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode.
Stk. 5. Lærere, der ved iværksættelsen af det nye lønsystem ikke oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende ancienni- tetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem.
Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
Stk. 6. Oprykning til næste basisløntrin sker 2, hhv. 4 år efter overgangen. Der sker ikke herved modregning i et eventuelt personligt tillæg ydet i henhold til stk. 4.
Stk.7. Hvis en ansat genindtræder i samme eller tilsvarende stilling efter tjenestefrihed, finder oven- nævnte regler tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genind- træden i samme eller tilsvarende stilling blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
I den hidtidige samlede faste løn indgår skalalønnen samt eventuelle varige tillæg, som ikke videreføres i det nye lønsystem (ekskl. rådigheds- og merarbejdstillæg mv.), herunder tillæg ydet af lokallønspuljer.
Afviklingen af det hidtidige lønsystem pr. 1. september 2007 medfører ikke xxxxxxxxx i overgangsbe- stemmelserne. Overgang sker efter samme bestemmelser som hidtil (§ 7, stk. 2 – 8).
Ansatte, som er fratrådt deres stilling før overgang til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i samme eller tilsvarende stilling blive ligestillet med ansatte, der ikke har været fratrådt. Dvs. at vedkommende indplaceres i det nye lønsystem, som om vedkommende var overgået samtidig med andre ansatte, dvs. 1. september 2007
§ 8. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag på 18 pct. af basisløn og af varige og midlertidige tillæg efter § 4 til CO II-Pension i PFA.
§ 9. Arbejdstid
For en fuldtidsbeskæftiget fængselslærer udgør arbejdstiden 1924 timer årligt (normperioden), inkl. ferie og søgnehelligdage, svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Cirkulærebemærkninger til § 9, stk. 2:
For ansatte på plustid reguleres årsnormen forholdsmæssigt.
Stk. 2. For fængselslærere, der er ansat en del af normperioden, fastsættes normen forholdsmæssigt.
Stk. 3. Normperioden løber normalt fra 1. august til 31. juli.
§ 10 Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind- gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 1:
Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftale for den pågældende personalegruppe.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 9 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. For ansatte med en forsikringsmæssig pensionsordning indbetales pensionsbidrag af den forhøje- de løn på 18 pct..
Stk. 6. For ansatte omfattet af tjenestemandspensionsordning indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. til en supplerende, bidragsfinansieret pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse.
Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 7:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varselret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkning til § 10, stk. 8:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 11. Overarbejde
Det er et fælles ansvar for fængselslæreren og ledelsen, at den enkelte lærer opnår sin periodenorm.
Stk. 2. Arbejdstiden opgøres en gang årligt ved normperiodens udløb.
Stk. 3. I arbejdstidsopgørelsen medtages alle de arbejdstimer, der er afviklet i normperioden.
Stk. 4. Hvis arbejdets omfang ved normperiodens udløb har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. § 9, stk. 1, (fuldtid), eller § 10, stk. 4, (plustid), godtgøres overarbejde enten i form af betaling pr. overarbejdstime, der udgør 1/årsnorm af den pågældendes årsløn på tidspunktet for udbetalingen, ekskl. pensionsbidrag, med et tillæg på 50 pct. eller i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 50 pct.
Stk. 5. Afspadsering efter stk. 4 afvikles senest 3 måneder efter udløbet af normperioden, medmindre andet aftales mellem læreren og ledelsen.
§ 12. Godtgørelse
For hver time, hvormed det i § 14, stk. 1, nævnte årlige timetal for undervisning er overskredet, ydes læreren en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage.
§ 13. Arbejdsopgaver
Lærerens arbejdsopgaver omfatter undervisning, forberedelse og andet arbejde.
Stk. 2. Lærerens arbejdsopgaver fremgår af bilag 1.
§ 14. Undervisning
En fuldtidsbeskæftiget fængselslærer kan ikke uden lærerens accept planlægges med mere end 750 undervisningstimer inden for en normperiode.
Stk. 2. Undervisningstiden opgøres i hele timer.
Stk. 3. Timer til skriftlige prøver, jf. bilag 2, § 10, indgår ved opgørelsen af antallet af undervisningsti- mer efter stk. 1.
Stk. 4. Pædagogiske pauser i tilknytning til undervisningen indgår i arbejdstiden som andet arbejde.
§ 15. Forberedelse mv.
Til hver fuldtidsbeskæftiget fængselslærer afsættes 375 timer i en normperiode. Timerne anses for medgået til de funktioner, som knytter sig til den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning og den ansattes selvstændige faglige ajourføring, eksempelvis læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på Internettet, samlinger og biblioteker mv.
Stk. 2. For hver fuldtidsbeskæftiget fængselslærer afsættes endvidere 50 timer i en pulje, der fordeles mellem lærerne til lærernes fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning samt fælles faglig ajourføring.
Stk. 3. For ansatte, der er fyldt 60 år og som anmoder herom, forhøjes tiden efter stk.. 1 med 170 timer årligt og det årlige undervisningsmaksimum efter § 14, stk.. 1, nedsættes med 170 timer årligt. Tiden medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får forhøjet tiden efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis den årlige arbejdstidsnorm, jf. § 9, overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Cirkulærebemærkninger til § 15:
Den ansatte administrerer under ansvar for ledelsen selv opgaveløsningen under respekt for de opgaver, som forudsættes løst inden for den afsatte tid
§ 16. Opgaverettelse og prøver
De i bilag 2 angivne hidtidige retningslinjer for fængselslærere følges.
§ 17. Arbejdets tilrettelæggelse
Arbejdstiden tilrettelægges så vidt muligt på hverdage fra mandag til fredag. Det tilstræbes, at arbejdet fordeles jævnt over normperioden.
Stk. 2. Arbejdstiden planlægges i perioder af mindst 8 ugers varighed. Læreren skal have meddelelse om arbejdsplanen i god tid, inden denne træder i kraft og normalt senest 14 dage før ikrafttræden. Arbejdspla- nen skal indeholde meddelelse om hvilke undervisningstimer, læreren skal læse, samt de mødetidspunk- ter, hvor læreren skal være til stede på institutionen.
Stk. 3. Meddeles en lærer aflysning af undervisning senest arbejdsdagen før, den pågældende undervis- ning skulle have været givet, kan læreren, indenfor 3 måneder efter aflysningen har fundet sted, med et varsel på mindst 2 uger, pålægges at læse et tilsvarende antal undervisningstimer. Aflyses undervisningen samme dag, kan læreren pålægges at løse andre opgaver i de aflyste timer.
§ 18. Arbejdstid for projektlærere, produktionsskolelærere, lærere ved Kriminalforsorgens pensi oner og faglærere ved Kriminalforsorgens værkstedsskole(r)
Projektlærere, produktionsskolelærere, lærere ved Kriminalforsorgens pensioner og faglærere ved Kri- minalforsorgens værkstedsskole(r) er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten (reglerne om overarbejdsgodtgørelse) og er således ikke omfattet af de i §§ 9-17 anførte bestemmelser.
§ 19. Arbejdstid for souschefer
Souschefer er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten (reglerne om merarbejdsgodtgørelse).
§ 20. Ikrafttræden
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2008 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 25. januar 2007 for fængselslærere m.fl.
København, den 9. februar 2009 | |
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxx Kriminalforsorgsforeningen Xxxx Xxxxxxx | Finansministeriet P.M.V. E.B. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx |
Bilag 1
Arbejdsopgaver for lærere ved Kriminalforsorgens fængselsskoler Direktoratet for Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret
1. Undervisning
Lærerne varetager undervisning i: specialundervisning/herunder undervisning af fremmedsprogede i dansk og/eller engelsk, opfriskningskurser (7. – 8. klasses niveau) og undervisning i henhold til lov om almen voksenuddannelse og lov om forberedende voksenundervisning. I enkelte situationer er lærere støttelærer for elever med selvstudium f.eks. på HF-niveau.
2. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
I tilknytning til undervisningen har lærerne bl.a. følgende opgaver:
1) Planlægning af undervisningsforløb
2) Forberedelse af undervisning
3) Opgaverettelse, evaluering og efterbehandling af undervisningen samt prøveforberedelse
4) Medvirken i pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen, f.eks. fredmøde- protokol, udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og lignende
5) Almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen
3. Prøver
Læreren skal medvirke ved gennemførelse af prøver og har bl.a. følgende opgaver:
1) Udarbejdelse af prøvesæt til intern skriftlig prøve
2) Eksamination og censur ved mundtlige prøver
3) Bedømmelse af skriftlige prøver
4) Udfyldelse af karakterliste
5) Tilsyn ved skriftlige prøver, herunder lærerens pligtige tilstedeværelse under prøver
4. Opgaver, der påhviler lærergruppen generelt
Læreren deltager i afdelingsrådsmøder vedrørende sagsbehandling.
Læreren skal endvidere medvirke i fængselsskolernes uddannelsesvirksomhed, der bl.a. omfatter:
1) Rådgivning og vejledning af eleverne generelt
2) Deltage i handleplanssamtaler/modtagelsessamtaler, samt udfærdige arbejdsbedømmelser
3) Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærer i uddannelsesspørgsmål vedrørende elever
4) Faglig og pædagogisk ajourføring, herunder deltagelse i møder om faglige og pædagogiske emner
5) Planlægning, koordinering mv. af undervisningen, herunder:
6) Deltagelse i pædagogisk udvalg, deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper nedsat af Kriminalforsorgen/fængslet
7) Planlægning, etablering og opretholdelse af – samt medvirken i – fagligt og tværfagligt samarbejdet mellem lærerne samt – tværfagligt samarbejde med samtlige personalegrupper på de enkelte afdelin- ger
8) Koordinering af elevernes undervisning og arbejdsbyrder
5. Opgaver, der påhviler lærergruppen specifikt
Bl.a.:
1) Deltagelse i pædagogiske kurser og planlægningsmøder
2) Deltagelse i netværksarbejde
3) Tilsyn med samlinger samt
4) Faglig vejledning af selvstuderende
6. Andre opgaver
Administrativ og pædagogisk bistand, herunder bistand til:
1) Forsøgsarbejde,
2) Tilrettelæggelse af særlige undervisningsforløb
3) Udviklingsopgaver, herunder udvikling af undervisningsforløb
4) Projektledelse/projektkoordination
5) Uddannelsesvejledning og pædagogisk vejledning inden for fritidsområdet
6) Tillidsrepræsentant
7) Medlem af lokalt samarbejdsudvalg samt
8) Sikkerhedsrepræsentant
Bilag 2
Arbejdsopgaver for faglærere ved a(værkstedskolen og ved b) produktionsskoler Direktoratet for Kriminalforsorgen
Straffuldbyrdelseskontoret Ad a) Værkstedstedskolen
1. Undervisning
Faglærerne varetager undervisning i værkstedsskolens fagudbud: lysbue/reparationssvejsning, elektro- nik, mag reparationssvejsning, mag svejsning, mag svejsning af plade og rør, motor introduktionskurser samt metal introduktionskurser.
2. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
I tilknytning til undervisningen har faglærerne blandt andet følgende opgaver:
1) Planlægning af kursusforløb
2) Forberedelse af kursusforløb
3) Gennemførelse og evaluering af kursusforløb
4) Almindeligt tilsyn med værkstedet og værkstedets udstyr og inventar
3. Prøver
Faglærerne medvirker sammen med lokalt AMU-center ved gennemførelse af prøver og har bl.a. følgende opgaver:
1) Udarbejdelse af prøvesæt
2) Bedømme og censurere opgaverne
4. Opgaver, der påhviler faglærerne generelt Faglærerne deltager i sagsbehandling. Faglærerne medvirker endvidere ved:
1) Rådgivning og vejledning af eleverne
2) Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærer i uddannelsesspørgsmål vedrørende værkstedssko- lens elever
5. Opgaver, der påhviler faglærerne specifikt
Bl.a.:
1) Deltagelse i pædagogisk, teoretisk og praktisk udvikling inden for fagområdet
2) Deltagelse i faglige konferencer og kurser, der sikrer faglærerne vedligeholdelse og udvikling af undervisningskompetencen
6. Andre opgaver
1) Tillidsrepræsentant
2) Medlem af lokalt samarbejdsudvalg samt
3) Sikkerhedsrepræsentant
Ad b) Produktionsskoler
1. Undervisning
Faglærerne varetager undervisning, der er integreret i eller direkte afledt af arbejdsopgaven / projektet
2. Direkte projektrelaterede opgaver:
1) Projektforberedelse
2) Projektplanlægning
3) Projektgennemførelse
4) Projektevaluering
5) Almindeligt tilsyn med produktionsskolens / projektskolens udstyr og inventar
3. Opgaver, der påhviler faglærerne generelt Faglærerne deltager i sagsbehandling Faglærerne medvirker endvidere ved:
1) Rådgivning og vejledning af eleverne
2) Rådgivning og vejledning af fængselsfunktionærerne i uddannelsesspørgsmål vedrørende produkti- onsskolens elever
4. Opgaver, der påhviler faglærerne specifikt:
Bl.a.:
1) Deltagelse i pædagogisk, teoretisk og praktisk udvikling inden for fagområdet
2) Deltagelse i faglige konferencer og kurser, der sikrer faglærerne vedligeholdelse og udvikling af deres faglige kompetencer.
5. Andre opgaver
1) Tillidsrepræsentant
2) Medlem af samarbejdsudvalg samt
3) Sikkerhedsrepræsentant
Bilag 3
Opretholdte bestemmelser fra aftale af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fæng selsoverlærere
Følgende bestemmelser fra aftale af 17. juni 1996 om tjenestetid mv. for fængselslærere/fængselsover- lærere, finder fortsat anvendelse:
”Opgaverettelse
§ 8. Opgaverettelse ved prøveforberedende undervisning under AVU medregnes i lærerens arbejdstids- opgørelse efter Undervisningsministeriets regler.
Cirkulærebemærkninger til § 8:
Opgaverettelse medregnes i lærernes arbejdstidsopgørelse med de af Undervisningsministeriet fastsatte minuttal pr. opgaver, for tiden:
Fagrække | Fagtrin | Arbejdstimer pr. elev pr. mo dul |
Dansk | Dansk 2 | 3,3 |
Dansk 1 | 3,3 | |
som fremmedsprog, | 4,4 | |
Matematik | Matematik 2 | 3,3 |
Matematik 1 | 1,3 | |
Engelsk | Engelsk 2 | 1,3 |
Engelsk 1 | 1,3 | |
Tysk | Tysk 2 | 1,3 |
Tysk 1 | 1,3 | |
Naturfag | Naturfag 1 | 1,3 |
Naturfag 2 | 1,3 |
Tid til opgaverettelse beregnes på grundlag af det antal elever, der har deltaget i undervisningen inden
4. undervisningsuge i forløbet.
Mundtlige prøver
§ 9. Lærerens tidsforbrug ved eksamination og censur ved mundtlige prøver beregnes som antallet af elever, der har gennemført en mundtlig prøve ganget med den tid pr. eksamination, der er fastsat i Undervisningsministeriets regler om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse. Elever, der udebliver fra prøven eller framelder sig senere end to døgn før dens afholdelse, indgår ligeledes i beregningen.
Stk. 2. Hver time, der i henhold til stk. 1 er beregnet til eksamination og censur ved mundtlige prøver, medregnes i arbejdstidsopgørelsen med 2 timer.
Stk. 3. Til eksamination medregnes der herudover 2 timer pr. prøve, dog mindst 4 timer i alt pr. prøve inkl. tid efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 beregnede tid ydes for forberedelse af mundtlige prøver. Der kan ikke herudover ydes læreren tid til løsning af opgaverne i tilknytning til mundtlige prøver.
Cirkulærebemærkninger til § 9, stk. 2:
Læreren skal pr. prøve have medregnet yderligere 2 timer. En prøve kan omfatte flere hold på samme niveau, ligesom samme prøve kan være fordelt over flere dage.
Skriftlige prøver
§ 10. Lærerens tidsforbrug ved bedømmelse af skriftlige prøver medregnes i arbejdstimer som antallet af gennemførte bedømmelser ganget med det tidsforbrug pr. bedømmelse, der er fastsat i Undervisnings- ministeriets regler om undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse.
Stk. 2. Lærerens tidsforbrug som vagt mv. ved skriftlig prøve medregnes i arbejdstidsopgørelse med det faktiske tidsforbrug.
Stk. 3. Ved udarbejdelse af interne skriftlige prøver i dansk og matematik medregnes i arbejdstidsopgø- relsen 10 henholdsvis 30 timer for hvert udarbejdet prøvesæt. ”
Cirkulærebemærkninger til § 9 og § 10:
Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt læreren af skolen er udpeget som censor.