LEJEBETINGELSER
LEJEBETINGELSER
LEJEBETINGELSER (forbruger/erhverv, forening)
Rev.: 1_2021
§ 1 Omfang
Nærværende lejebetingelser er en del af lejeaftalen omhandlende den/de på forsiden angivne Husqvarna Automower (Her efter HQ-AM).
Betingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem Jongshøj Maskiner (herefter JM) og lejer medmindre andet følger nedenfor.
§ 2 Ejendomsret
XX besidder ejendomsretten til de lejede HQ-AM, herunder alle tilbehørsdele, m.v. der måtte tilføjes, eller erstatte dele af HQ-AM under lejeaftalens løbetid. Lejers betaling af lejeydelsen indebærer ikke at lejer bliver hel eller delvis ejer af den/de lejede HQ-AM.
Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over den/de lejede HQ- AM, tilbehør, m.v. jf. endvidere § 3.
JM kan til enhver tid besigtige den/de lejede HQ-AM.
§ 3 Brugsret
Xxxxx har ret til at anvende den/de lejede HQ-AM.
Den/de lejede HQ-AM må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand medmindre det er skriftligt aftalt med JM.
Den/de, lejede HQ-AM må på ingen måde, bearbejdes, indføjes, sammenbygges, eller sammenblandes med lejers eller tredjeparts ejendom, således JM´ ejendomsret går tabt. Ej heller må typebetegnelser, fabrikationsnumre eller JM´ mærker fjernes fra den/de lejede HQ-AM. Den/de lejede HQ-AM, må kun benyttes på det af JM installerede areal. Lejer må på intet tidspunkt selv udvide arealet. Xxxxx Xxxxx ønsker at udvide arealet, er lejer forpligtet til at lad JM udføre denne udvidelse.
Den/de lejede HQ-AM må i aftalens fulde løbetid ikke fjernes fra leveringsadressen anført på forsiden uden forudgående meddelelse til JM.
§ 4 Lejeydelsen
Som vederlag for brugen af de lejede HQ-AM betaler lejer lejeydelse månedsvis forud, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af lejeaftalen.
Første betaling består af etableringsomkostninger samt forholdsmæssig leje frem til første ordinære forfald, samt første hele måneds lejeydelse forudbetalt. Disse beløb er specificeret i lejeaftalen og skal betales senest 1. forfaldsdato.
Som del af lejeydelsen betaler lejer moms, skatter, afgifter, forbrugerpolitiske reguleringer eller andet, som måtte blive pålagt af myndighederne. Kun ved ændringer moms, skatter og afgifter kan JM justere lejeydelsen uden varsel.
Ved fejl, mangler, bortkomst eller beskadigelse af den/de lejede HQ-AM, som ikke skyldes udlejers forhold, er lejer ikke berettiget til at udeblive med betaling af lejeydelsen.
Xxxxx har ret til på anmodning til enhver tid uden omkostninger at modtage en opgørelse over skyldige betalinger, betalingstidspunkter og morarentespecifikation.
§ 5 Betalingsbetingelser og gebyrer
Betaling af lejeydelsen skal ske via netbank.
Lejer er ansvarlig for, at betaling rettidig sker til JM. Bortkomst af indbetalingskort/opkrævninger fra JM betragtes således ikke som grundlag for betalingsudsættelse.
Indbetalinger fra lejer anvendes til nedskrivning af JM´ tilgodehavende i følgende rækkefølge: renter
– gebyrer – lejeydelse mv.
Ved forsinket betaling af lejeydelse eller andre skyldige ydelser jf. lejeaftalen, skal lejer betale morarente i henhold til Rentelovens § 5, stk.1. Morarenten beregnes af den til enhver tid værende skyld fra misligholdelsestidspunktet. Renten tilskrives månedligt. Rykker- og påkravsgebyrer tilskrives jf. den til enhver tid gældende rentelov, pt. kr. 95,00 i rykkergebyr og kr. 95,00 i inkassogebyr. Ved betalingsmisligholdelse vil manglende indbetaling kunne indkræves ved retslig inkasso - herunder ved betalingspåkrav, tvangsauktion og konkursbehandling - samt medføre registrering i kreditoplysningsbureau feks. RKI.
§ 6 Levering og risiko
JM leverer til adresser på Vestsjælland og kun til brofaste øer. Levering sker til adressen angivet i lejeaftalen. Datoen, som er angivet af lejer ved underskrivelse af lejeaftalen, er leveringsdatoen. Leverer JM ikke på det tidspunkt som på forhånd er oplyst til lejer, er Xxxxx ikke berettiget til at kræve kompensation for tabt lejeperiode.
JM installerer de lejede HQ-AM til eksisterende og lovlige udendørs stik-kontakt installationer. Denne installation må som standard maksimalt være 2,5mtr. fra placering af ladestation. Placering af ladesstationen kan mod forudgående aftale ændres og placeres maksimalt 18 mtr. fra ladesstationen mod at lejer betaler differencen på tilslutnings-kablet. Dette faktureres til leverandørens vejledende udsalgspris.
JM kan forlange ulovlige forhold udbedret for lejers regning og risiko før installation.
Ved levering af de lejede HQ-AM skal lejer straks undersøge disse og ved fejl eller mangler reklamere til JM umiddelbar efter.
Modsætter lejer sig levering, eks. ved ikke at møde op, eller at lovlig installation ikke er muligt, er JM berettiget til at kræve erstatning svarende til aftalens etableringsomkostninger.
Efter levering påhviler ansvar og risiko for de lejede HQ-AM alene lejer, dog undtaget forhold omfattet af service jf. § 9.
§ 7 Ikrafttræden og opsigelse
Lejeaftalen træder i kraft ved lejers underskrivelse af lejeaftalen.
Tilbud om at indgå denne lejeaftale er gældende 14 dage regnet fra lejers modtagelse af lejeaftalen. Lejer kan opsige lejeaftalen med 2 måneds varsel til udgangen af en lejeperiode.
JM kan i minimumlejeperioden kun opsige lejeaftalen ved misligholdelse, jf. bl.a. § 12. Efter udløb af minimumlejeperioden, kan JM opsige lejeaftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Lejeaftalen fortsætter uændret efter minimumlejeperioden, såfremt ingen af partnerne skriftligt har opsagt forholdet, dog for en maksimal lejeperiode på 96 måneder.
§ 8 Lejers ansvar
Udover lejers betalingsforpligtelser har lejer følgende ansvar:
A. Anvendelse
Anvendelse af den/de lejede HQ-AM skal ske med sædvanlig udvisning af forsigtighed.
Lejer er ansvarlig for, at såvel offentlige love og private forskrifter, der gælder for anvendelsen af de lejede HQ-AM, overholdes og at eventuel fornøden tilladelse indhentes/opretholdes.
B. Vedligeholdelse
Lejer skal vedligeholde de lejede HQ-AM, således at de til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.
Lejer skal ved vedligeholdelse nøje overholde såvel private som offentlige forskrifter.
Ved vedligeholdelsen af de lejede HQ-AM må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af disse. Er der tegnet Total Service Pakke (TSP) er JM forpligtet til løbende at vedligeholde produktet.
C. Risiko
Lejer bærer risikoen for den/de lejede HQ-AM eventuelle beskadigelse eller hændelig undergang (Se også § 9, pkt. C) fra levering til lejer, til tilbagelevering til XX.
Lejer er forpligtet til at dække enhver skade på de lejede HQ-AM, herunder pga. fejlanvendelse, forkert håndtering, overbelastning m.v. (i tvivlstilfælde fastsættes det af en faglært, om der er tale om en skade).
Lejer bærer også ansvar for udefra kommende skader (vandskade, lynnedslag, påkørsel, hærværk, tyveri etc.).
D. Underretning
JM skal til enhver tid underrettes om funktionsfejl, skade eller overlast, der er påført den/de lejede HQ-AM, samt behov for service eller lign. af den/de lejede HQ-AM.
Lejer skal meddele JM om eventuelle mangler ved HQ-AM umiddelbart efter manglerne er/burde være opdaget af lejer.
Udbedring, service og lignende må kun udføres af JM, medmindre der foreligger skriftlig accept fra JM.
Forudsat lejer er forsikret, skal lejer straks en skade konstateres sende en skadesanmeldelse til sit forsikringsselskab, hvoraf kopi skal fremsendes til JM. En manglende anmeldelse af en skade eller overbelastning, er alene lejers ansvar. JM kan derfor til enhver tid gøre sit krav gældende overfor lejer, i forbindelse med at manglende forsikring, manglende anmeldelse af skade eller overbelastning påfører JM, økonomiske tab eller udgifter.
Hvis Lejer fraflytter adressen, skal JM underrettes i rimelig tid inden fraflytning, så JM kan afhente den/de lejede HQ-AM inden lejers overdragelse af ejendom til 3 part. Lejeaftalen ophører ved fraflytning og kan ikke uden accept fra JM overføres til 3 part.
§ 9 Udlejers ansvar:
JM’s ansvar og forpligtelser bortfalder for krav, der måtte følge af fejlagtig eller mangelfuld håndtering udført af en tredjemand, som ikke er godkendt af XX.
I tilfælde af berettiget reklamation får lejer ingen reduktion i ydelsen før produktet har været ude af funktion i over 21 arbejdsdage efter lejer har underrettet JM herom. JM skal stille tilsvarende HQ-AM til rådighed for lejer indtil HQ-AM igen er funktionsdygtige indenfor 5 hverdage.
A. Service
JM er forpligtet til at udføre nødvendig service på de lejede HQ-AM, således HQ-AM fremstår funktionsdygtig.
B. Udbedring
JM er forpligtet til at udføre udbedring, hvis der er tale om en oprindelig mangel ved produktet, som medfører at produktet på tidspunktet for levering ikke var funktionsdygtigt eller intakt.
JM forpligter sig endvidere til i lejeperioden, som service at udbedre alle normalt forekomne mekaniske og elektroniske fejl på de lejede HQ-AM, som medfører at de lejede HQ-AM ikke kan anvendes til det formål, som de er beregnet til (funktionsfejl).
Udbedring af forhold som skyldes lejers behandling, herunder skødesløshed eller fejlagtig behandling, udefra kommende skader (vandskade, lynnedslag, påkørsel, hærværk, tyveri etc.) er ikke omfattet af reparationsgarantien og er ikke omfattet af JM´ forpligtelse til udbedring.
XX forbeholder sig retten til, til enhver tid, at søge udbedring før en eventuel ombytning. JM kan ombytte HQ-AM med tilsvarende HQ-AM efter JM’ vurdering.
C. Følgeskader
JM kan på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, som følger af at HQ-AM, tilbehørsdele m.v. ikke fungerer som forudsat, evt. på grund af mangelfulde installationer, tilslutninger, antenne- eller modtagerforhold, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste m.m. Der ydes ikke erstatning på fliser, træer, buske m.v. der har mærker som følge af driften af den/de lejede HQ- AM.
D. Produktansvar
JM´ ansvar for skade på lejer, dennes nærmeste, gods, forretningsforbindelser m.v. begrænses til forhold der skyldes grov uagtsomhed fra JM´ side, samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Skade på det lejede, lejer, lejers ansatte/nærmeste eller på tredjepart eller gods tilhørende nogen af disse m.v. erstattes ikke af JM, hvis produktet har været anvendt i strid med brugsanvisninger, eller hvis det lejede og evt. andet produkt benyttet i tilknytning til det lejede, ikke er forsvarligt installeret og vedligeholdt og dette ikke skyldes JM´ forhold.
Indirekte tab og følgeskader dækkes ikke af XX.
I fald at skade påføres tredjepart/genstand, skal lejer straks underrette JM, og medvirke til sagens opklaring, herunder skal JM have ret til at besigtige skaden.
E. Total Service Pakke (TSP)
Har lejer tegnet Total Service Pakke (TSP) er JM forpligtet til, via app at fjernovervåge den/de lejede HQ-AM og indenfor 5 hverdage sikre, at en kontinuerlig drift opretholdes.
• Driftsovervågning + udkørsel ved driftstop (inden for 5 hverdage).
• Reparation/ombytning af maskine samt “ikke selvforskyldt” kabelbrud.
• Kniv skift ved behov + rengøring.
• All Inclusive Service (afhentning + årligt service + vinteropbevaring+ levering).
Den pakke kan udelukkende tilbydes på adresser med i en afstand af 35km. Fra udlejers adresse.
§ 10 Offentlig kontrol og reparationer
Lejer er ansvarlig for enhver fremvisning af aftalens lejede HQ-AM, tilbehørsdele m.v. ved evt. pligtig offentlig kontrol. Hvis JM finder det hensigtsmæssigt, kan JM vælge, selv at stille de lejede HQ-AM til kontrol. JM forbeholder sig ret til at yde gennemsyn/kontrol og eventuelle reparationer, hvor HQ-AM befinder sig.
Ethvert kontrolbesøg foretaget af JM skal ske mod en varsling til lejer (telefonisk eller skriftligt) senest 48 timer før. I forbindelse med kontrolbesøg og reparationer, er det tilsigtet, at disse
udbedres med mindst mulig gene eller driftsproblemer for lejer, hvorfor lejer ikke har krav på at få refunderet foretagne lejebetalinger m.v. for denne periode.
Ligeledes, har lejer pligt til straks, at varsle JM, såfremt lejer konstaterer, eller formoder ulovlige forhold ved tjenester og HQ-AM leveret fra tredjepart, som et led i opfyldelse af denne aftale. Såfremt sådanne abonnementer, HQ-AM eller ydelser bringes til ophør af myndighederne, eller andre instanser som følge af at de har et ulovligt produktindhold, er JM på ingen måde erstatningspligtig herfor.
§ 11 Forsikringer
Så længe lejer er i besiddelse af den lejede HQ-AM, er lejer pligtig til at forsikre den lejede HQ-AM for den fulde kontantværdi inkl. moms, som er angivet i lejeaftalen.
Herunder:
1. Fuld værdiforsikring af løsøre, som også omfatter skade (vandskade, lynnedslag, påkørsel, hærværk, tyveri etc.) er ikke omfattet af reparationsgarantien. dvs. sædvanlige betingelser for familieforsikring/indboforsikring.
2. Alle andre forsikringer som er nødvendige i forbindelse med lejers brug af de lejede HQ-AM, herunder ved eventuel brug/opbevaring af udstyret uden for forsikringsadressen eller ved eventuel brug af udstyret på en måde eller til et formål, som ikke er omfattet af dækning for lejers indboforsikring.
Lejer alene, er pligtig til at betale de til enhver tid gældende forsikringspræmier. XX har ret til at kræve dokumentation for, at behørig forsikring er tegnet af xxxxx.
Ved skader på HQ-AM som dækkes af forsikringen, skal lejer sørge for at forsikringssummen udbetales direkte til JM.
Eventuel selvrisiko i forbindelse med skade er JM uvedkommende og afregnes derfor af lejer direkte til XX.
JM er ansvarlig for at reparere HQ-AM eller fremskaffe en erstatnings HQ-AM, straks efter at forsikringsudbetaling og eventuel selvrisiko er modtaget hos JM (eller et tilsvarende beløb, såfremt lejer har undladt at tegne nødvendig forsikring).
§ 12 Opsigelse ved misligholdelse
JM kan opsige lejeaftalen og kræve erstatning for sit tab, i tilfælde af at:
1. Xxxxx undlader at betale forfaldne lejeydelser eller andre skyldige beløb rettidigt.
2. Lejer ikke tegner og opretholder forsikring jf. § 12 eller ikke betaler gebyr jf. sidste afsnit i § 11.
3. Lejer afgår ved døden, går konkurs, standser sine betalinger, søger gældssanering eller akkord, eller lejer på nogen anden måde væsentligt forringer sin formuestilling eller betalingsevne, herunder bliver udsat for retslige skridt fra tredjemand.
4. Lejer nægter JM adgang til den/de lejede HQ-AM.
5. Lejer helt eller delvist overdrager brugsretten til tredjemand eller på anden vis krænker JM´ ejendomsret eller ikke opfylder sit ansvar jf. § 8.
6. Lejer behandler den/de lejede HQ-AM i strid med § 8.
7. Lejer misligholder andre aftaler af enhver art indgået med JM.
8. Lejer giver eller har givet urigtige eller mangelfulde oplysninger på spørgsmål som har betydning for indgåelsen af lejeaftalen, eller optræder i strid med forudsætningerne for indgåelsen, eller på anden måde optræder illoyalt over for JM.
Aftalen kan opsiges, såfremt lejer ikke senest 10 dage efter opfordring hertil, har bragt misligholdelsen til ophør eller stillet behørig sikkerhed fastsat af JM.
Hvis lejeforholdet opsiges af en eller flere af de ovennævnte årsager, fritages lejer ikke for sine forpligtelser i forhold til den indgåede lejeaftale. Der foretages i så tilfælde opgørelse som bestemt i
§ 14. Ved afregningen lægges den oprindelige aftalte minimum lejeperiode til grund, og lejer vil være pligtig til at afholde alle udgifter/merudgifter i forbindelse med demontering, afhentning og korrekt udbedring eller servicering af den/de lejede HQ-AM.
§ 13 Tilbagelevering
JM afhenter den/de lejede HQ-AM hos lejer ved lejeaftalens ophør. Såfremt ophør skyldes lejers misligholdelse, betaler lejer JM et afhentningsgebyr (jf. lejeaftalen). Befinder produktet sig udenfor Vestsjælland er lejer forpligtet til at tilbagelevere HQ-AM til JM´ adresse for egen regning.
Såfremt JM modtager den/de lejede HQ-AM retur med skader, der ikke skyldes almindeligt slid eller ælde, er lejer økonomisk ansvarlig herfor.
Returneres HQ-AM ikke som aftalt, vil der påløbe månedlig lejeydelse m.m. i overensstemmelse med lejeaftalen frem til reel tilbagelevering sker. JM kan kræve udlevering ved umiddelbar fogedforretning. Såfremt den/de lejede HQ-AM ikke udleveres til JM, kan JM i stedet gøre krav på en rimelig salgspris for den/de lejede HQ-AM. Fra den dag JM har opgjort salgsprisen, skal lejer ikke længere betale lejeydelse, idet produktet overgår til lejers ejendom. JM kan derved opgøre sit endelige tilgodehavende bestående af skyldig leje frem til den dag salgsprisen er opgjort, salgsprisen, renter, gebyrer og andre omkostninger. Det endelige tilgodehavende kan derefter gøres gældende imod lejer jf. § 5.
§ 14 Lejers forpligtelser ved ophævelse
Såfremt denne aftale, eller dele heraf, ophæves eller ophører uanset årsagen hertil, forpligter lejer sig til at betale JM:
1. Alle udestående beløb der er faktureret til betaling pr. ophævelsesdatoen samt alle poster som lejer er pligtig til at dække i henhold til denne lejeaftale herunder leje i minimum lejeperioden. og
2. Lejeydelse for hver påbegyndt måned frem til tilbagelevering af produktet sker og
3. Eventuelle reparationsudgifter og eventuelle andre udgifter, som er påløbet som følge af lejers brug af udstyret.
og
4. Værdien af det lejede udstyr, som lejer i strid med lejeaftalens bestemmelser, har undladt at levere tilbage.
og
5. Alle udlæg, omkostninger, gebyrer m.v. som ellers er pålagt lejer i henhold til denne lejeaftale.
§ 15 Ombytningsret og ret til ændringer af HQ-AM
JM forpligter sig i denne lejeaftale til at sikre lejer et funktionelt produkt i den pågældende periode. HQ-AM, tilbehørsdele m.v. vil såfremt, JM finder dette hensigtsmæssigt, blive ombyttet uden at dette må påføre lejer væsentligt ulempe eller skade.
Lejer har ikke krav på en ombytning af HQ-AM, tilbehørsdele m.v. omfattet af denne lejeaftale, såfremt de lejede enheder kan sikres funktionelle via servicering/udbedring.
§ 16 Overdragelse
XX, er berettiget til at overdrage lejeaftalen eller ejendomsretten til de lejede genstande til tredjemand.
Lejer er i disse tilfælde pligtig til at opfylde lejeaftalen overfor tredjemand.
§ 17 Fortrydelsesret
A. Fortrydelsesretten
Xxxxx har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor lejer eller en af lejer angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varerne i fysisk besiddelse.
For at udøve fortrydelsesretten skal lejer meddele JM sin beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev eller e-mail).
Xxxxx har også mulighed for at meddele JM sin beslutning om at fortryde denne aftale ved at ringe på telefon 00000000.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis lejer sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
B. Følger af fortrydelse
Hvis lejer fortryder denne aftale, refunderer JM alle betalinger undtaget etableringsomkostninger modtaget fra lejer, senest 14 dage fra den dato, hvor JM har modtaget meddelelse om lejers beslutning om at fortryde denne aftale.
XX gennemfører en tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som lejer benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre lejer udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Under alle omstændigheder pålægges lejer ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
JM afhenter varerne hos lejer, uden yderligere omkostninger for lejer. Hvis lejer ønsker at benytte en anden form for returnering, skal lejer selv afholde omkostningerne hertil.
Lejer hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. JM forestår vurderingen af en eventuel værdiforringelse.
Udnytter lejer fortrydelsesretten er JM ikke forpligtet til at reetablere forhold, som følger af installationen og af-/montering.
C. Lejer kan ikke gøre fortrydelsesretten gældende i følgende tilfælde:
- Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos lejer, som lejer på forhånd udtrykkeligt har anmodet om.
- Når en tjenesteydelse er blevet fuldt udført, når udførelsen blev påbegyndt med lejers accept.
§ 18 Persondatapolitik og videregivelse af personoplysninger
Der henvises til den for JM til enhver tid gældende privatlivspolitik, som findes her: xxxxx://xxxxxxxxx-xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/
§ 19 Klageadgang
Debitor har mulighed for at få behandlet en klage (ved skriftlig henvendelse) til: Jongshøj Maskiner
Xxxxxxxxxxxx 00
4200 Slagelse
Eller
Debitor har også mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet eller Forbrugerombudsmanden. Se mere på xxx.xxxxxxx.xx eller kontakt Forbrugerombudsmanden på tlf. 00 00 00 00.
Retsforholdet afgøres efter dansk ret.