Contract
Nærværende almindelige betingelser for Depot-/kontoaftale (”Almindelige Betingelser”) finder anvendelse i ethvert forhold mellem Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Selskabet) og Kunden, i det omfang andet ikke er skriftligt aftalt. De Almindelige Betingelser suppleres af de øvrige aftaler, som Kunden indgår med Selskabet. Aftalerne kan for eksempel bestå af
pensionsaftaler, kreditaftaler og/eller aftaler om derivathandel. Aftalerne er alle relateret til oprettelsen af et depot med tilhørende konti hos Selskabet, som er reguleret af en Depot-/kontoaftale, herefter benævnt ”Depot-/kontoaftalen”.
Derudover vil Kunden og Selskabet kunne indgå individuelle aftaler om særlige forhold.
Kunden har pligt til at give Selskabet alle de af Selskabet til enhver tid efterspurgte oplysninger samt dokumentation, som Selskabet måtte finde påkrævet eller relevant. Derudover er Kunden forpligtet til straks at give Selskabet besked, hvis Kunden ændrer bopælsadresse, herunder flytter til udlandet. Hvis Kunden bor, flytter til eller opholder sig i et land, der ikke er et EU eller et EØS-land, kan Selskabet muligvis ikke tilbyde Kunden de samme produkter og services.
Anvendte definitioner i Depot-/kontoaftalen samt i disse Almindelige Betingelser:
a) Afregningsnota: meddelelse om, at en ordre eller transaktion er udført.
b) Bankdag: hverdage bortset fra helligdage samt 5. juni, 24. december, 31. december og fredag efter Kr. Himmelfarts dag.
c) CCP: en central modpart, som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR), som ændret, dvs. et selskab, der agerer som mellemmand mellem parterne til kontrakter, som handles på en eller flere finansielle markeder, og som bliver købere over for sælgere og sælgere over for købere og dermed garanterer afvikling af handlen for begge parter.
d) Depotbank: En bank, der opbevarer værdipapirer for Kunden.
e) Formidler, som defineret i lov om kapitalmarkeder, nr. 41 af 13. januar 2023, som ændret, (Kapitalmarkedsloven) dvs. en værdipapircentral
eller juridisk person som leverer tjenesteydelser relateret til opbevaring eller forvaltning af aktier eller som fører værdipapirkonti på vegne af aktionærer.
f) Handelsfacilitet: en MHF eller en OHF.
g) Handelssted: en markedsplads, en systematisk internalisator, eller en markedsgarant inden for EØS, eller en person, som stiller likviditet
til rådighed inden for EØS, eller en enhed, som svarer til en eller flere af de førnævnte uden for EØS.
h) Kollektiv Investeringsordning: en alternativ investeringsfond (AIF), som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011, og en investeringsforening (UCITS), som defineret i Europa Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 samt for så vidt angår lande udenfor EU og EØS andre investeringsenheder/fonde.
i) Markedsplads: en markedsplads som defineret i Kapitalmarkedsloven dvs. et reguleret marked, en MHF eller en OHF.
j) MHF: en multilateral handelsfacilitet som defineret i § 3, stk. 1, nr. 3) i Kapitalmarkedsloven, som ændret, dvs. et system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sættes i forbindelse med hinanden.
k) OHF: en organiseret handelsfacilitet, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 4) i Kapitalmarkedsloven, som ændret, dvs. et system, der ikke er et reguleret marked eller en MHF, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sættes i forbindelse med hinanden.
l) Reguleret Marked: et marked, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 2) i Kapitalmarkedsloven, som ændret, dvs. ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i værdipapirer kan sættes i forbindelse med hinanden.
m) SRD II, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt
angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab som er implementeret
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
i dansk ret ved Kapitalmarkedsloven kapitel 36 a samt kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF
for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelse af aktionærrettigheder.
n) SRD II-selskaber, selskaber hjemmehørende inden for EØS, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og som er omfattet af SRD II.
o) VP: VP Securities A/S, den eneste eksisterende danske værdipapircentral.
p) Værdipapirer: finansielle instrumenter, som defineret i § 4 i Kapitalmarkedsloven, herunder: bl.a. 1) omsættelige værdipapirer, der kan handles på kapitalmarkedet, 2) pengemarkedsinstrumenter,
3) andele i institutter for kollektiv investering, 4) finansielle derivatinstrumenter, dels værdidokumenter, der ikke kan gøres til genstand for handel på kapitalmarkedet, herunder 1) aktier og simple gældsbreve, der ikke udgør finansielle instrumenter, 2) kautionsforpligtelser, 3) gavebreve, 4) pantebreve og lignende.
q) Værdipapircentral (CSD): værdipapircentral, som defineret i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning EU nr. 909/2014, art. 2, stk. 1, nr. 1), som ændret, og Kapitalmarkedsloven, dvs. et selskab, der bl.a. elektronisk registrerer alle ejerskabsforhold og omsætning vedrørende værdipapirer.
r) Værdipapirhandlere, som defineret i Lov om finansiel virksomhed, dvs. en virksomhed eller filial af en udenlandsk virksomhed, med tilladelse som værdipapirhandler, samt udenlandske selskaber med tilladelse til at udøve tjenesteydelser, som svarer til værdipapirhandel.
A. Indlevering og opbevaring af værdipapirer
Serviceydelsen omfatter elektroniske værdipapirer, der er registreret hos VP, og andre værdipapirer, som Selskabet accepterer at modtage til opbevaring.
De værdipapirer, som er omfattet af Serviceydelsen, opbevares enten via en værdipapircentral, som Selskabet er tilknyttet som kontoførende institut, eller via en depotbank, som direkte eller indirekte er udpeget af Selskabet (en udenlandsk depotbank). Serviceydelsen omfatter værdipapirer udstedt i
Danmark (danske værdipapirer) og de værdipapirer, der er udstedt i udlandet (udenlandske værdipapirer), som Selskabet er i stand til at opbevare via enten en værdipapircentral eller en Depotbank.
A.1 Opbevaring af danske værdipapirer
A.1.1 Selskabet skal registrere alle værdipapirer, herunder både fysiske og elektroniske, som Selskabet har modtaget til opbevaring i Kundens depot. Selskabet foranlediger, at Kunden får oprettet en individuel VP-konto i
VP Securities i Kundens eget navn med henblik på, at samtlige Kundens danske værdipapirer, der er registreret i VP Securities og er udstedt på navn (navnepapirer), registreres på dennes VP-konto. Danske obligationer registreres på Kundens VP-konto, men kan ikke noteres på navn.
Værdipapirer anses for modtaget af Selskabet, når Selskabet har opnået ret til i VP at registrere eller lade registrere oplysninger vedrørende de(t) omhandlede værdipapir(er). Øvrige værdipapirer udstedt i dokumentform betragtes som modtaget af Selskabet, når de er indleveret til Selskabet.
A.1.2 Selskabet forbeholder sig retten til at afvise modtagelsen af bestemte værdipapirer, se videre i punkt G.12. Hvis Xxxxxx har flere depoter hos Selskabet, og Kunden ikke har givet Selskabet instruktion om, i hvilket depot et bestemt værdipapir skal registreres, kan Selskabet selv bestemme, i hvilket af Kundens depoter registrering skal ske.
A.1.3 Selskabet kontrollerer ikke, om Kundens værdipapirer er ægte, eller om Kunden har dispositionsretten, herunder adkomsten, til værdipapirerne.
A.1.4 Depotekspeditioner, f.eks. i form af registrering i, overførsel til/fra Selskabet og udlevering af værdipapirer, iværksættes af Selskabet inden for rimelig tid.
A.1.5 Kunden giver Selskabet tilladelse til, når det er relevant, at lade andele i Kollektive Investeringsordninger i Kundens navn blive registreret i et
samledepot i Selskabets navn. Der må påregnes en vis ekspeditionstid, inden en sådan registrering er endeligt gennemført og bekræftet af den relevante Kollektive Investeringsordning.
A.1.6 Selskabet har ret til at slette værdipapirer fra Kundens depot hos Selskabet ved værdipapirudsteders konkurs, eller hvis værdipapiret af anden grund mister sin værdi. Hvis det er teknisk og praktisk muligt og uden større ulempe for Selskabet, vil Selskabet under hensyntagen til Kundens interesser søge at registrere værdipapirerne i Kundens navn.
A.1.7 Ud over sikkerhed, som er stillet i henhold til Depot-/kontoaftalen, kan Selskabet have ret til modregning, pant eller anden sikkerhed i henhold til gældende regler, almindelige retsprincipper eller en værdipapircentrals eller CCP’s regelsæt.
A.2 Opbevaring af udenlandske værdipapirer
A.2.1 Udenlandske værdipapirer, der ikke er registreret i en dansk værdipapircentral, bliver opbevaret/registreret i samledepoter hos Selskabets udenlandske forretningsforbindelser. Derudover registreres værdipapirerne og ejerforholdet i Selskabets systemer.
A.2.2 Den depotførende bank udpeges af Selskabet efter eget valg i henhold
til gældende ret.
A.2.3 Ved opbevaring/registrering hos en udenlandsk depotbank (indenfor eller udenfor EØS) bliver Kundens værdipapirer underlagt relevant udenlandsk lovgivning, hvilket medfører, at Kundens rettigheder vedrørende disse værdipapirer kan adskille sig fra tilsvarende regler i Danmark.
A.2.4 Opbevaring/registrering hos en udenlandsk depotbank sker normalt i Selskabets navn på Kundens vegne. Herved kan Kundens værdipapirer blive opbevaret/registreret sammen med andre kunders værdipapirer, eksempelvis i et samledepot. Selskabet kan også give en udenlandsk depotbank i opdrag at lade sig registrere for Kundens værdipapirer på Selskabets vegne. I særlige
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
1 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
tilfælde kan Selskabet lade Kundens værdipapirer indgå i et dokument, der er fælles for flere ejere.
A.2.5 Værdipapirer, som er registreret hos en udenlandsk depotbank, anses for modtaget af Selskabet, når Selskabet har opnået ret til at registrere eller lade registrere oplysninger vedrørende de(t) omhandlede værdipapir(er). Øvrige værdipapirer udstedt i dokumentform betragtes som modtaget af Selskabet, når de er deponeret hos Selskabet.
A.2.6 Et samledepot er et depot, hvor flere kunders værdipapirer er registreret i Selskabets eller den udenlandske depotbanks navn med oplysning om,
at værdipapirerne tilhører Selskabets eller depotbankens kunder. Når værdipapirerne opbevares i et samledepot, kan Selskabet disponere over værdipapirerne på Kundens vegne. Det sker kun i overensstemmelse med Kundens instruktioner. Selskabet har mulighed for at overdrage denne ret til at disponere til depotbanken, hvis det findes nødvendigt.
A.2.7 Kunden kan i henhold til dansk ret, som følge af Selskabets pligt til at føre registrering om ejerforholdet til Kundens værdipapirer, udtage værdipapirer fra et samledepot i tilfælde af en konkurssituation i Selskabet. Ved opbevaring/ registrering af Kundens værdipapirer i et samledepot hos en udenlandsk depotbank er Kundens rettigheder underlagt relevant national lovgivning. Hvis Kundens værdipapirer opbevares/registreres sammen med andre kunders værdipapirer, og der opstår en mangel således, at det totale antal værdipapirer på samledepotet ikke svarer til samtlige kunders korrekte beholdning, vil den manglende andel af værdipapirer blive fordelt på kunderne i henhold til den lov eller markedspraksis, som finder anvendelse på den udenlandske depotbank. Dette kan betyde, at en kunde ikke får hele sin beholdning tilbage, da den eventuelt manglende andel af værdipapirer fordeles mellem kunderne i forhold til deres andel af det totale antal værdipapirer på depotet.
Hvorvidt Kunden har en tingsretligt beskyttet separatiststilling i tilfælde af, at Selskabet eller den udenlandske depotbank skulle gå konkurs eller bliver ramt af en anden foranstaltning med tilsvarende retsvirkning, kan variere og
afhænger af den relevante nationale lovgivning. I Danmark og Sverige gælder der separatistret under forudsætning af, at værdipapirerne holdes adskilt fra den udenlandske depotbanks eller Selskabets egne værdipapirer. Selskabet skal holde Kundens værdipapirer adskilt fra Selskabets egne værdipapirer, medmindre Selskabet og Kunden specifikt har aftalt andet. Ved registrering og opbevaring hos den udenlandske depotbank kan det også som følge af relevant udenlandsk lovgivning være umuligt at identificere kunders værdipapirer særskilt i forhold til den udenlandske depotbanks eller Selskabets egne værdipapirer. I sådan et tilfælde er der en risiko for, at Kunders værdipapirer
i en konkurssituation eller anden foranstaltning med tilsvarende retsvirkning vil kunne anses for at indgå i den udenlandske depotbanks eller Selskabets aktiver.
A.2.8 En udenlandsk depotbank, værdipapircentral, CCP, eller tilsvarende udenfor EØS, kan have sikkerhed i eller ret til modregning i relation til Kundens værdipapirer og dermed forbundne fordringer. Hvis dette er tilfældet, kan Kundens værdipapirer blive brugt til sådanne forpligtelser.
A.3 Klientmidler
Hvis Selskabet tager imod klientmidler, som skal holdes adskilt fra Selskabets egne midler, placeres disse hos et andet kreditinstitut.
A.4 Depotinformation
Kunden kan på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx via loginadgang få depotoplysninger omfattende bl.a. værdipapirbeholdning og saldo.
Oplysninger om beholdningen i udenlandske ikke børshandlede fondsandele oplyses med højst fire decimaler til Kunden. Hvis Selskabet har fået oplysninger fra fondsselskabet på mere end fire decimaler, foretager Selskabet en nedrunding til nærmeste hele fire decimaler. Selskabet tager ikke ansvar for, at oplysningerne er korrekte.
B. Selskabets forpligtelser i forbindelse med værdipapirer
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
B.1 Generelt
B.1.1 Selskabet vil på Kundens vegne bistå med de under punkterne B.2-B.4 angivne opgaver vedrørende opbevarede værdipapirer. For aktier i SRD
II-selskaber skal Selskabet endvidere træffe foranstaltninger som nævnt under punkt B.5, hvilket kan medføre, at der sker afvigelse fra visse dele af bestemmelserne i punkt B.1.2 til B.1.9 nedenfor.
B.1.2 Selskabets forpligtelse til at bistå Kunden med de nedenfor angivne opgaver gælder for danske værdipapirer registreret hos VP fra den femte bankdag, og for øvrige danske værdipapirer (dvs. værdipapirer med en emittent med hjemsted i Danmark) samt for udenlandske værdipapirer fra den femtende bankdag, efter at værdipapirerne er registreret som modtaget af Selskabet, medmindre andet er angivet nedenfor eller følger af separat aftale. Selskabet er ikke forpligtet til at overvåge frister, som udløber før de angivne tidspunkter. For tilsagn vedrørende aktier i SRD II-selskaber gælder det, som fremgår af punkt B.5.
B.1.3 Selskabet bistår Kunden med de forhold, som fremgår af punkterne B.2- B.4 under forudsætning af, at Selskabet i god tid inden udløbet af en
eventuel frist har modtaget fyldestgørende information om de relevante forhold fra Kunden, udenlandsk depotbank, et fondsselskab, udsteder, agent (eller tilsvarende) eller en værdipapircentral. For aktier i SRD II-selskaber gælder det, som fremgår af punkt B.5.
B.1.4 Distribution af årsrapporter, delårsrapporter, prospekter og information om købs- og overtagelsestilbud og lignende er udelukkende et udstederanliggende. Selskabet udleverer på anmodning fra udsteder
via en værdipapircentral Kundens navn og adresseoplysninger. Prospekter og information om købs- og overtagelsestilbud mv. vil normalt ikke blive distribueret af Selskabet. Når Selskabet har fået information om tilbud, sender Selskabet i stedet et resumé af tilbuddet via den beskedfunktion, som Kunden har adgang til via login på sit depot. Kunden vil i den forbindelse få oplyst, hvor der kan opnås yderligere information. Kunden gøres opmærksom på, at information om selskabsbegivenheder, f.eks. emissioner, indløsning
og tilbagekøb kun vil blive meddelt som generel online information via loginadgang på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Mine sider
– Corporate Actions. Selskabet påtager sig intet ansvar for at informere om evt. retssager, rekonstruktioner, konkurser, likvidationer, afnotering og lignende i de selskaber, der har udstedt de værdipapirer, Xxxxxx har investeret i. Ifølge Kapitalmarkedsloven har Kunden som kontohaver eller rettighedshaver mulighed for at vælge at få en række automatiske
meddelelser fra VP Securities. Selskabet har som standard valgt, at Kunden modtager de meddelelser, som indeholder informationer, som Kunden
B.1.5 Selskabet kan helt eller delvist undlade at bistå Kunden med en opgave, hvis der på Kundens depot eller tilhørende konto hos Selskabet ikke er tilstrækkelige midler eller kreditfacilitet til at gennemføre opgaven, eller hvis Selskabet ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne udføre opgaven, eller for at opfylde krav i henhold til gældende ret.
B.1.6 Selskabet kan vælge at foretage dispositioner eller undlade at bistå Kunden med de i punkterne B.2 og B.3 angivne opgaver og dispositioner, hvis Selskabet har meddelt dette til Kunden, og Kunden ikke har givet Selskabet anden instruktion inden for den svarfrist, der måtte være angivet i meddelelsen. Kunden er derefter forpligtet af de dispositioner, som Selskabet på den måde har truffet eller undladt at træffe på samme måde, som hvis Xxxxxx selv havde foretaget dispositionen.
B.1.7 Kunden kan indgå særlig aftale med Selskabet om at fravige den i punkterne B.2.2 b) og c) samt B.3 beskrevne fremgangsmåde. Ændringer i henhold til tegning eller salg af Kundens rettigheder kan dog ikke aftales
efter det tidspunkt, hvor Selskabet har til hensigt at afgive bindende ordre om tegning eller salg af Kundens rettigheder. Dette tidspunkt vil typisk indtræffe inden udløbet af den officielle sidste frist for tegning, hvilket Kunden må være særligt opmærksom på.
B.1.8 Ved Selskabets salg af rettigheder ifølge nedenstående punkter, kan salg ske fælles for flere kunder og i sådanne tilfælde i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende ”Retningslinjer for udførelse af ordrer samt
sammenlægning og fordeling af ordrer”. Nettoprovenuet fra et sådant salg skal fordeles proportionalt mellem kunderne.
B.1.9 Hvis Kunden i henhold til gældende lovgivning eller reglerne for en emission eller et udbud i konkrete tilfælde ikke har ret til at udnytte de tegningsrettigheder, som tilkommer Kunden på baggrund af Kundens beholdning af en bestemt type værdipapir, kan Selskabet for Kundens regning sælge disse tegningsrettigheder.
B.1.10 I henhold til EU-forordningen (EU) 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen skal en værdipapircentral opkræve eller kreditere sine deltagere (værdipapirinstitutter) strafgebyrer i tilfælde af forsinket afvikling af værdipapirtransaktioner.
Strafgebyrer modtaget af Selskabet fra en værdipapircentral kan fordeles til berørte kunder, når og på den måde, Selskabet finder det praktisk muligt og hensigtsmæssigt, bl.a. under hensyntagen til kundens interesser, gebyrets størrelse og forsinkelsens indvirkning på kunden. Selskabet har ret til at tage hensyn til omkostninger ved leveringsforsinkelser, f.eks. erstatningskøb, værdipapirlån eller tidligere strafgebyrer, som Selskabet ikke har fremsendt. Som anført i punkt G.1 Gebyrer mv. har Selskabet ret til at opkræve Kunden sådanne gebyrer, som Selskabet har betalt i forbindelse med afviklingen af Kundens værdipapirhandler.
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
2 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
B.2 Danske værdipapirer
B.2.1 Ved danske værdipapirer forstås i dette punkt B.2 værdipapirer, som er udstedt af en udsteder hjemmehørende i Danmark, og som er registreret i VP, som har tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, samt er optaget til handel i Danmark eller bliver handlet på en dansk markedsplads. Vedrørende danske værdipapirer bistår Selskabet Kunden med følgende, medmindre andet følger af punkt B.1.6. Vedrørende andre værdipapirer gælder i stedet punktet B.3 vedrørende udenlandske værdipapirer.
B.2.2 Vedrørende aktier påtager Selskabet sig at
a) modtage udbytte. Hvis Xxxxxx har ret til at vælge mellem kontant udbytte eller udbytte i anden form, skal Selskabet vælge kontant udbytte medmindre Kunden i god tid udtrykkeligt har givet en anden instruks, og Selskabet vurderer, at sådan anden instruks er praktisk mulig og rimelig at gennemføre.
b) ved nytegning i forbindelse med aktier med fortegningsret at underrette Kunden herom samt bistå Xxxxxx med ønskede dispositioner i forbindelse hermed. Medmindre der anmodes om andet senest tre bankdage inden sidste dag for handel med tegningsretterne, har Selskabet ret – men
ikke pligt – til på Xxxxxxx vegne at sælge tegningsretter, der ikke udnyttes. Det er en forudsætning for salg, at Selskabet skønner det praktisk muligt og hensigtsmæssigt, hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser.
c) ved et købstilbud om overdragelse/erhvervelse af værdipapirer fra udsteder (indløsning/tilbagekøb) eller fra andre (frivilligt eller pligtmæssigt købstilbud), underrette Kunden herom, og bistå Kunden med indløsning, tilbagekøb eller opkøb. Hvis Xxxxxx ikke giver Selskabet anden instruks senest tre bankdage før sidste dag for tilbuddets udnyttelse har Selskabet ret – men ikke pligt – til på Kundens vegne at udnytte tilbuddet. Det er
en forudsætning, at Selskabet skønner det praktisk muligt og hensigtsmæssigt, hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser. Tilsvarende gælder ved offentligt købstilbud på værdipapirer rettet til Kunden.
d) ved udstedelse af fondsaktier, dels underrette Kunden herom, dels udnytte sådanne nye aktier og fondsaktieretter, som Xxxxxx er berettiget til. Medmindre der er anmodet om andet senest tre bankdage inden sidste dag for handel med fondsaktieretterne, og hvis Selskabet skønner det praktisk muligt og hensigtsmæssigt, hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser, har Selskabet ret – men ikke pligt – til på Kundens vegne at sælge sådanne fondsaktieretter, som Kunden er berettiget til.
e) i forhold til aktier registreret i en værdipapircentral, underrette Kunden om tvangsindløsning.
f) i forhold til aktier registreret i en værdipapircentral, ved nedsættelse
af aktiekapitalen, indløsning eller likvidation, modtage, respektive hæve kapitalbeløb samt andre forfaldne beløb.
B.2.3 Vedrørende tegningsoptioner vil Selskabet søge at underrette Xxxxxx i god tid før tegningsperiodens udløb og efter anmodning fra Xxxxxx søge at udnytte tegningsoptionerne. Hvis Selskabet og Kunden ikke bliver enige om
andet senest tre dage inden sidste dag for handel med tegningsoptionerne, har Selskabet ret – men ikke pligt – til, hvis det af Selskabet vurderes som praktisk muligt og passende, og hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser, at sælge uudnyttede tegningsoptioner på Kundens vegne.
B.2.4 Vedrørende køberetter vil Selskabet søge at underrette Kunden i god tid inden den sidste dag for køberettens udnyttelse, og efter anmodning fra Kunden effektuere anmeldelse om køb. Hvis Selskabet og Kunden ikke bliver
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
enige om andet senest tre dage inden sidste dag for handel med køberetterne, har Selskabet ret - men ikke pligt til - på Kundens vegne at søge at sælge køberetter, der ikke udnyttes, hvis det af Selskabet vurderes som praktisk muligt og passende, hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser.
B.2.5 Vedrørende indløsningsretter vil Selskabet søge at underrette kunden i god tid inden indløsningsfristens udløb, og efter anmodning fra Kunden vil
Selskabet søge at foranledige indløsningsretterne udnyttet. Hvis Selskabet og Kunden ikke bliver enige om andet senest tre dage inden sidste dag for handel med indløsningsretterne, har Selskabet ret – men ikke pligt – til på Kundens vegne at sælge indløsningsretter, der ikke udnyttes, hvis det af Selskabet vurderes som praktisk muligt og passende, og hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser.
B.2.6 Vedrørende gældsbreve og andre gældsinstrumenter, som kan blive genstand for handel på kapitalmarkedet, vil Selskabet bistå med at
a) modtage, henholdsvis hæve, rente samt afdragsbeløb eller andre beløb udbetalt i forbindelse med indløsning, udtrækning eller opsigelse, som er forfaldne til betaling efter, at gældsinstrumentet er registreret som
modtaget af Selskabet,
b) vedrørende konvertible gældsbreve og andre gældsinstrumenter, der kan konverteres, efter anmodning fra Kunden bistå med konverteringen,
c) ved emission af gældsbreve/gældsinstrumenter, for hvilke Kunden har fortrinsret, på Kundens anmodning bistå med at tegne sådanne gældsbreve/gældsinstrumenter,
d) ved et offentligt tilbud om overdragelse af gældsbreve fra udsteder eller andre og forudsat, at Selskabet har modtaget tilstrækkelig information, som angivet ovenfor i punkt B.1.3, underrette Kunden herom, og efter særlige anmodning fra Kunden bistå i forbindelse med et sådant tilbud. Tilsvarende gælder ved offentligt tilbud om køb af værdipapirer stilet til Kunden; og
e) vedrørende strukturerede produkter, i form af gældsbreve, hæve rente, udbytte og hovedstol.
B.2.7 Vedrørende værdipapirer, som ikke er omfattet af bestemmelserne ovenfor under B.2.1-B.2.6, såsom derivatinstrumenter (f.eks. optioner
og terminer), strukturerede produkter, som ikke er gældsbreve, og investeringsbeviser, omfatter Selskabets forpligtelse, hvor det er relevant, at hæve udbytte, og i øvrigt foretage de opgaver, som Selskabet vurderer er praktisk muligt og passende, hvor hensyn blandt andet tages til Kundens interesser, eller som følger af særskilt aftale med Kunden.
B.2.8 Ved investering i en Kollektiv Investeringsordning vil udbytte enten blive udbetalt til investor som et kontant beløb eller alternativt (for akkumulerende Kollektive Investeringsordninger) vil udbytte blive geninvesteret i ordningen og således tilskrevet den Kollektive Investeringsordnings værdi. Selskabet påtager sig at underrette Xxxxxx om overdragelser, sammenlægninger og opdelinger af Kollektive Investeringsordninger, i hvilke Kunden ejer andele, når Selskabet har modtaget sådan information fra den Kollektive Investeringsordning.
B.3 Udenlandske værdipapirer
B.3.1 Vedrørende aktier og gældsinstrumenter, som ikke er omfattet af B.2, og som er optaget til handel på et reguleret marked inden for EØS eller på et tilsvarende marked uden for EØS, eller på en MHF, vil Selskabet – med de eventuelle afvigelser, som kan følge af punkt B.1.6 – søge at bistå med de
samme opgaver som vedrørende tilsvarende danske værdipapirer, i det omfang Selskabet vurderer, at dette er praktisk muligt, og hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser.
For opgaver vedrørende aktier i SRD II-selskaber gælder det, der fremgår af punkt B.5.
B.3.2 For udenlandske aktier registreret i en værdipapircentral eller tilsvarende uden for EØS, forpligter Selskabet sig ikke til at foretage stemmeretsregistreringer inden generalforsamlingen, medmindre Selskabet specifikt har givet Kunden tilsagn herom. Det betyder, at Kunden ikke vil kunne stemme på generalforsamlingen, medmindre Selskabet har givet Kunden tilsagn om, at Selskabet vil yde bistand til stemmeretsregistrering. En forudsætning for stemmeretsregistrering er, at Kunden har fulgt Selskabets anvisninger og f.eks. udleveret dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for stemmeretsregistreringen.
Der kan endvidere forekomme andre begrænsninger i Kundens rettigheder som aktionær f.eks. at deltage i emissioner eller andre selskabshændelser og at få information herom på grund af begrænsninger hos værdipapircentralen, eller tilsvarende udenfor EØS, depotbank eller anden mellemmand. Selskabet sender ikke meddelelser om ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger eller andre ekstraordinære meddelelser om udenlandske selskaber.
B.3.3 I forhold til svenske værdipapirer registreret i en værdipapircentral i Sverige vil Selskabet, efter anmodning fra Kunden, foranledige at aktier i samledepot i værdipapircentralen stemmeregistreres i Kundens navn. Dette forudsætter, at anmodningen er Selskabet i hænde senest den femte bankdag inden sidste dag for indførelse i aktiebogen med henblik på at deltage i generalforsamling, og under forudsætning af sådan stemmeregistrering kan ske ifølge gængs stemmeretsregistreringsrutine hos værdipapircentralen. Hvis depotet indehaves af to eller flere kunder i forening, og det i Kundens anmodning ikke er angivet, i hvis navn aktierne skal registreres, sker stemmeretsregistrering af aktierne i det navn, som er angivet først som kunde i Depot-/kontoaftalen.
B.3.4 Vedrørende svenske præmieobligationer vil Selskabet hæve gevinst på præmieobligation, som ifølge offentlig trækningsliste er udtrukket til udbetaling efter, at præmieobligationen er registreret som modtaget af Selskabet samt underrette Kunden om eventuel udtrukken gevinst.
B.3.5 Vedrørende svenske depotbeviser, der er relateret til udenlandske aktier, vil Selskabet bistå med tilsvarende opgaver som for danske aktier i det omfang,
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
3 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
Selskabet vurderer dette som praktisk muligt og passende, og hvor hensyn blandt andet skal tages til Kundens interesser.
B.3.6 Vedrørende andre udenlandske værdipapirer end dem, der er omhandlet i de forudgående punkter, vil Selskabet udelukkende bistå med opgaver, som Selskabet har påtaget sig i henhold til særskilt aftale med Kunden.
B.3.7 Kunden er indforstået med, at Kundens rettigheder i relation til udenlandske værdipapirer kan variere alt efter, hvilket lands lov og regelsæt, som finder anvendelse. Kunden er også indforstået med, at Selskabet i relation til udenlandske værdipapirer på grund af praktiske og tekniske omstændigheder ofte bliver nødt til at anvende andre tidsfrister over for Kunden end de frister, som umiddelbart ville gælde for investorer i det land, hvor opgaven skal udføres.
B.4 Danske og udenlandske værdidokumenter
Vedrørende andre danske og udenlandske værdidokumenter vil Selskabet udelukkende bistå med opgaver, som Selskabet, med de eventuelle afvigelser som kan følge af punkt B.1.6, har påtaget sig i henhold til særskilt aftale med Kunden.
B.5 aktier i SRD II-selskaber
B.5.1 Selskabet forpligter sig for så vidt angår aktier i et SRD II-selskab til
a) uden forsinkelse at sende sådanne oplysninger og bekræftelser, som Selskabet har modtaget fra en mellemmand eller et SRD II-selskab, og som et SRD II-selskab er forpligtet til at give til sine aktionærer i henhold til XXX XX;
b) på kundens anmodning uden forsinkelse at overføre Xxxxxxx instruks
til et SRD II-selskab eller til den næste formidler vedrørende udøvelsen af Kundens rettigheder som aktionær i SRD II-selskabet eller på anden måde lette udøvelsen af aktionærrettigheder i henhold til SRD II.
C. De til depotet hørende konti
C.1 Generelt om tilhørende konti
Til Kundens depot hører en eller flere konti, der føres af Selskabet. Hvis der ikke er indgået anden aftale, føres den tilsluttede konto i danske kroner. På Kundens relevante konti vil Selskabet indsætte kontante midler modtaget som forskud på købsordre, betaling for salgsordre (eller tilsvarende), afkast på forvaltede værdipapirer samt kontante midler, som Kunden har overført til Selskabet
på anden måde, eller som Selskabet på anden vis har modtaget på vegne af Kunden.
Selskabet kan foretage modregning i Kundens indestående i Selskabet eller i ethvert andet tilgodehavende, som Kunden har eller får hos Selskabet, medmindre andet følger af relevant lovgivning.
Selskabet kan debitere Kundens relevante konti for beløb i henhold til instruks fra Kunden, eller som Kunden i øvrigt har godkendt, samt for udlæg, gebyrer og øvrige omkostninger eller forudbetalt eller betalt skat, som har forbindelse med Kundens konti eller værdipapirdepoter.
Selskabet kan endvidere debitere Kundens konti med beløb svarende til udlæg, omkostninger og honorarer for opgaver, som Selskabet har udført for Kunden samt beløb svarende til betaling for andre forfaldne ubetalte fordringer, som Selskabet til enhver tid måtte have over for Kunden.
Kunden kan kun foretage udbetaling fra sin konto hos Selskabet til Kundens egen konto i anden bank. Der kan ikke foretages udbetalinger og indbetalinger til eller fra en konto i udlandet.
C.2 Udenlandsk valuta
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Midler i udenlandsk valuta, det vil sige anden valuta end danske kroner (DKK), som Selskabet betaler henholdsvis modtager på Kundens vegne, veksles til danske kroner i henhold til Selskabets til enhver tid gældende vekslingskurs inden beløbet hæves henholdsvis indsættes på Kundens konto. Dette gælder dog ikke, hvis kontoen føres i den omhandlede udenlandske valuta, dvs. at kunden har oprettet en valutakonto i den pågældende valuta.
C.3 Rente m.m.
For at afgøre om der findes tilgodehavende eller gæld på en tilknyttet konto, vurderes hver konto for sig. Det betyder, at en tilknyttet konto kan blive krediteret rente, samtidig med at en anden tilknyttet konto kan blive opkrævet rente.
Rente for tilgodehavende på kontoen og rente for negativ saldo på en tilknyttet konto tilskrives henholdsvis trækkes efter Selskabets til enhver tid gældende rentesatser for tilgodehavende henholdsvis negativ saldo på denne type
konti. Rente for tilgodehavende på kontoen kan både være positiv og negativ. Selskabet kan ændre rentesatsen uden varsel, hvis ændringen er til fordel for Kunden.
Hvis renten ændres til ulempe for Kunden, kan rentesatsen ændres uden varsel, hvis det sker på grund af udefra kommende begivenheder, som Selskabet ikke har indflydelse på, som f.eks. (i) penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland, som påvirker det almindelige renteniveau på en måde, der har betydning for Selskabet, eller (ii) hvis anden udvikling i det almindelige renteniveau, bl.a. på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Selskabet.
Selskabet skal informere Xxxxxx om renteændringer, som er til ulempe for Kunden, mindst 6 uger før ændringen træder i kraft, hvis ændringen skyldes markeds-, omkostnings-, konkurrence-, risiko- eller indtjeningsmæssige
og regulatoriske forhold. Eksempler på sådanne forhold er lovændringer, ændringer i retspraksis og myndighedspraksis, øgede udlånsomkostninger, omkostninger til fremskaffelse af kapital, øgede skatter og afgifter, øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav, øgede tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab, generel længerevarende ubalance mellem markedsrenter, administrative forhold eller forretningsmæssigt behov for bedre udnyttelse
af bankens ressourcer eller kapacitet, øgede risici, herunder kreditrisici og operationelle risici, øget omkostningsniveau, herunder bidrag til generelle garantiordninger eller forretningsmæssige behov for øget indtjening eller ændring i Selskabets gebyrstruktur uden sammenhæng med ændring af det almindelige renteniveau.
Selskabet kan med to måneders varsel ændre renten til ulempe for Kunden, hvis der sker væsentlige ændringer i Kundens forretningsmæssige forbindelse med Selskabet, som f.eks. omfanget af engagementet eller de individuelle forhold, som blev lagt til grund for Kundens rentevilkår.
Information om gældende rentesatser forefindes på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Kundeservice – Prisliste – Vælg relevant kurtageklasse
– Renter, eller ved henvendelse til Selskabet. Information om hvordan rente beregnes udleveres ved Kundens henvendelse til Selskabet.
Rente på indestående på en konto tilsluttet depotet beregnes for 30 standarddage per kalendermåned og 360 dage i året. Ved indskud påregnes rente fra og med afregningsdagen. Ved hævning på kontoen påregnes rente til og med dagen før afregningsdagen. Rente tilskrives den sidste bankdag i hver måned.
Rente på gæld på tilsluttede konti beregnes for 30 standarddage per kalendermåned og 360 dage i året. Hævning som medfører rente på gæld påvirker renteberegningen fra og med afregningsdagen. Indskud, som reducerer gælden, påvirker renteberegningen fra og med afregningsdagen. Rente på gæld tilskrives den sidste bankdag i hver måned.
Selskabet har ret til at ændre beregningsgrundlag for renten, og Selskabet vil i dette tilfælde senest give besked 14 dage inden ændringen træder i kraft.
Den samlede værdi af Kundens tilknyttede konti må ikke på noget tidspunkt blive negativ, og ved overtræk har Selskabet ret til uden forudgående meddelelse at trække overtræksrente og overtræksgebyr fra Kundens konto i henhold til Selskabets til enhver tid gældende prisliste.
For kredit tilknyttet depotet eller gæld, som overstiger det bevilgede kreditbeløb eller belåningsværdi, opgøres rente samt overbelåningsrente og overbelåningsgebyr i overensstemmelse med særskilt indgået kreditaftale eller den til enhver tid gældende prisliste. Har kunden indgået særskilte kreditaftaler, har de særskilte aftaler forrang for de her nævnte rentebestemmelser.
C.4 Morarente
I tilfælde af for sen betaling er Selskabet berettiget til at opkræve morarente på forfaldne beløb fra forfaldsdagen, og indtil betaling sker, svarende til
Selskabets til enhver tid gældende rentesatser for for sen betaling. Vedrørende handel med værdipapirer henvises der til ”Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter”.
D. Kredit og sikkerhed
D.1 Kredit
Hvis Kunden ikke er umyndig eller under værgemål, eller indestående på depotet eller en tilhørende konto i øvrigt er underlagt særlig forvaltning eller tilsyn, kan Kunden efter Selskabets godkendelse bevilges en kredit.
Selskabet skal kreditgodkende Kunden, inden Kunden kan optage en kredit. Når Xxxxxx er blevet kreditgodkendt, gælder retten til kredit op til et beløb svarende til den til enhver tid gældende totale belåningsværdi af aktiverne i depotet og på tilhørende konti, medmindre Selskabet har meddelt andet. Hvis Kunden i henhold til særlig aftale har pantsat værdipapirer registreret i depotet og/eller aktiver på en tilhørende konto til sikkerhed for andre forpligtelser end Kundens kredit (f.eks. til handel med derivatinstrument) hos Selskabet, skal disse forpligtelser tages i betragtning i henhold til Selskabets til enhver tid gældende principper ved fastsættelse af kredittens størrelse.
Kundens kredit gælder indtil videre, idet Selskabet til enhver tid har ret til at opsige kreditten til betaling på standardvilkår med to måneders varsel. Ved
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
4 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
opsigelse af Depot-/kontoaftalen ifølge punkt G.13, første og tredje stykke nedenfor, er kreditten, hvis Kunden ikke er en forbruger, imidlertid forfalden til betaling på tidspunktet for Depot-/kontoaftalens ophør.
D.2 Belåningsværdi m.m.
Belåningsværdien af aktiverne i depotet og på tilhørende konti beregnes af Selskabet i overensstemmelse med de af Selskabet til enhver tid fastsatte regler. Kunden kan fra Selskabet få oplysninger om den aktuelle totale belåningsværdi, den aktuelle belåningsværdi for bestemte værdipapirer registreret i depotet og belåningsværdien, henholdsvis saldo, på de tilhørende konti. Belåningsværdien på en tilhørende konto kan være lavere end 100%
af kontoens indestående, hvis Selskabet har besluttet at f.eks. en tilsluttet valutakonto skal have en lavere belåningsværdi end 100%.
Det er Kundens eget ansvar og forpligtelse at holde sig orienteret om den til enhver tid gældende totale belåningsværdi af aktiverne i depotet og på tilhørende konti, samt at sørge for at der ikke på noget tidspunkt opstår overbelåning, dvs. at kreditten ikke på noget tidspunkt overstiger eller rimeligvis kan risikere at overstige aktivernes totale belåningsværdi, hvor det også tages i betragtning, hvis aktiverne er stillet til sikkerhed for andre forpligtelser. Kunden kan ikke i nogen henseende undgå ansvar under
påberåbelse af, at Kunden ikke blev underrettet af Selskabet om den gældende belåningsværdi af aktiverne i depotet og på tilhørende konti eller om en manglende sikkerhedsdækning.
Hvis der opstår en situation, hvor der ikke er den fornødne sikkerhed for gælden, er Kunden forpligtet til omgående, og uden anmodning fra Selskabet, at nedbringe gælden forholdsmæssigt eller stille supplerende sikkerhed således, at der ikke længere mangler sikkerhedsstillelse.
Undlader Kunden dette, er – hvis Kunden ikke er en forbruger - al udestående gæld på den tilhørende konto forfalden til omgående betaling.
Hvis Kunden er en forbruger, er Selskabet i stedet berettiget til at sælge værdipapirer, som er stillet til sikkerhed, indtil den udnyttede kredit ikke længere overstiger den kredit, som Xxxxxx er berettiget til.
Hvis Kundens positioner i værdipapirer har resulteret i en manglende sikkerhedsdækning, kan Selskabet tvangsafvikle Kundens positioner i det omfang Selskabet finder det nødvendigt for at afdække den manglende sikkerhedsdækning og undgå, at manglende sikkerhedsdækning opstår på ny. Selskabet kan herved for Kundens regning købe og sælge optioner og kontrakter samt foretage førtidig tvangsafvikling.
D.3 Pant
Ved indgåelsen af Depot-/kontoaftalen stiller Kunden sikkerhed for samtlige sine nuværende og fremtidige forpligtelser over for Selskabet.
Pantet består af:
a) Samtlige de værdipapirer, som til enhver tid findes eller gennem Selskabet er registreret i Kundens depoter hos Selskabet, herunder værdipapirer, som er registreret i Kundens navn i kontobaserede systemer
b) Samtlige de af Kundens værdipapirer, som på anden måde er overført eller overdraget til eller erhvervet gennem Selskabet, samt
c) Samtlige midler, som til enhver tid indestår på Kundens depot/konti hos Selskabet.
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Bestemmelserne om pant i dette afsnit D skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i Depot-/kontoaftalen under punktet ”Pantsætning” samt bestemmelser om pant i kreditaftaler og andre aftaler, som Kunden måtte indgå med Selskabet. Afkast af pant og andre rettigheder, som udspringer af pantet, omfattes også af pantsætningen og udgør en del af pantet. Selskabets forpligtelser i sin egenskab af panthaver af de pantsatte aktiver er ikke mere omfattende, end hvad der fremgår af nedenstående bestemmelser. Pantet udgør ikke sikkerhed for fordring på Kunden, som Selskabet har erhvervet eller kan komme til at erhverve fra en anden end Kunden, hvis den nævnte
fordring ikke har forbindelse med Kundens handel med værdipapirer eller andre dispositioner vedrørende Kundens depot eller konto.
D.4 Fyldestgørelse i pantet
Hvis Xxxxxx ikke opfylder sine forpligtelser over for Selskabet ifølge Depot-/ kontoaftalen, en kreditaftale eller i relation til enhver anden forpligtelse, som opstår mellem Kunden og Selskabet, kan Selskabet søge sig fyldestgjort
i pantet. Selskabet skal herved handle med omsorg og i henhold til Retsplejeloven § 538 a) med 8 dages skriftligt varsel ved anbefalet brev underrette Xxxxxx om fyldestgørelsen i pantet, medmindre omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse tab.
Selskabet kan bestemme, i hvilken rækkefølge Selskabet skal søge sig fyldestgjort i stillede sikkerheder (panter, kautionsforpligtelser m.m.). Selskabet kan, medmindre andet følger af lov, bestemme, i hvilken rækkefølge
Kundens forpligtelser skal afregnes. Selskabet kan vælge at sælge pantsatte værdipapirer på andre måder end via salg på det handelssted, hvor værdipapiret handles eller er optaget til handel. Hvis pantet består af et tilgodehavende på Kundens konti tilknyttet depotet, kan Selskabet efter meddelelse til Kunden i henhold til Retsplejeloven § 538 a) søge sig
fyldestgjort ved at hæve det forfaldne beløb fra kontoen. Kunden bemyndiger Selskabet til selv eller gennem en af Selskabet udpeget repræsentant at handle i Kundens navn, hvor dette er påkrævet for at søge sig fyldestgjort i pantet eller for på anden måde at varetage eller udøve Selskabets rettigheder i relation til de pantsatte aktiver. Hermed kan Selskabet til enhver tid også vælge at oprette et særligt depot og/eller konto hos en værdipapircentral eller konto i andet kontobaseret system. Kunden kan ikke tilbagekalde denne bemyndigelse, så længe panteretten består.
D.5 Kaution og regres
Hvis der er stillet kaution for Kundens forpligtelser ifølge Depot-/kontoaftalen, gælder følgende bestemmelser i relation til kautionistens ret til de pantsatte aktiver.
Hvis Selskabet vælger at søge sig fyldestgjort via den stillede kaution, tjener pantsatte aktiver kun som sikkerhed for kautionistens regreskrav mod Kunden i den udstrækning, dette er angivet i kautionsforpligtelsen. I så fald vil en sådan ret for kautionisten være efterstillet Selskabets ret til pantet.
Hvis pantet er stillet til sikkerhed for flere kautionisters regreskrav, har kautionister ret til pantet i forhold til deres regreskrav, for så vidt andet ikke er aftalt. Selskabet kan, så længe Selskabet ikke har krævet kautionisten for
betaling, give afkald på pant, som efter Selskabets skøn ikke er nødvendigt for at sikre betaling af forfaldne beløb i henhold til Depot-/kontoaftalen, uden at kautionistens ansvar derved reduceres eller bortfalder.
D.6 Rådighed over pantsatte aktiver
Kunden kan ikke uden Selskabets forudgående samtykke pantsætte aktiver, der er pantsat til Selskabet i henhold til Depot-/kontoaftalen, en kreditaftale og disse betingelser, til andre. En sådan pantsætning til andre kan alene finde sted i overensstemmelse med Selskabets anvisninger. Hvis Selskabet konstaterer, at der er sket pantsætning i strid med denne bestemmelse, har Selskabet ret til at opsige Depot-/kontoaftalen i til umiddelbart ophør uden overholdelse af den i punkt G.13 nedenfor nævnte opsigelsestid.
Hvis Kunden har pantsat værdipapirer registreret i depotet eller midler på Kundens konti tilhørende depotet til andre end Selskabet, er Selskabet berettiget til at udlevere/overføre de pantsatte værdipapirer respektive overføre et pantsat indestående til panthaveren eller andre efter instruktion fra panthaveren, uanset om Kunden gør indsigelser herimod. Selskabet vil efterfølgende sende Xxxxxx en opgørelse over den stedfundne udlevering/ overførsel.
Kunden må ikke på anden måde disponere over de pantsatte værdipapirer eller kontante midler uden Selskabets samtykke i hvert enkelt tilfælde.
E. Handel med værdipapirer i depotet samt clearing og afvikling
E.1 Opgaver og vilkår
På anmodning fra Xxxxxx udfører Selskabet køb og salg samt andre ordrer vedrørende handel med værdipapirer, inklusiv clearing og afvikling, på Kundens vegne. For sådanne ordrer gælder bl.a. Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter. Clearing og afvikling refererer til gennemførelsen af
en værdipapirhandel, når parternes forpligtelser over for hinanden opgøres og rapporteres, og værdipapirer og/eller kontanter overføres mellem parterne. Når ordren er opfyldt og forudsætningerne herfor foreligger, registrerer Selskabet de omhandlede transaktioner i Kundens depot og på Kundens tilhørende konti. Kunden kan efter særlig aftale med Selskabet foretage køb, salg eller andre transaktioner vedrørende handel med værdipapirer med et andet institut til registrering i Kundens depot og tilknyttede konti. Det er Kundens ansvar at sikre, at opgaver om at udføre clearing og afvikling afleveres til Selskabet rettidigt, og at Selskabet får de nødvendige oplysninger om handlen, samt at de øvrige forudsætninger for at udføre opgaven er på plads.
Når Selskabet har udført en købs- eller salgsordre på vegne af Kunden, kan Selskabet allerede ved transaktionens afslutning foretage en foreløbig registrering af den pågældende transaktion med værdipapirer i Kundens depot eller konto. Slutafregning, hvor værdipapirer leveres mod kontanter,
sker dog noget tid derefter, f.eks. to dage for en aktie på et reguleret marked i Danmark. Hvor det er relevant, kan Xxxxxx få mulighed for at sælge foreløbigt registrerede værdipapirer eller anvende foreløbigt registrerede likvide aktiver inden den endelige afvikling. Selskabet har dog altid ret til at begrænse Xxxxxxx mulighed for at disponere over foreløbigt registrerede værdipapirer og likvide aktiver og ikke tillade køb og salg, før selve afviklingen af foreløbigt registrerede handler med værdipapirer er gennemført.
Selskabet skal samtidig med, at salgsopgaven gives, gives fri dispositionsret over de værdipapirer, som opgaven omfatter. Ved købsordrer skal Kunden senest om morgenen på afregningsdagen kl. 08.00 holde tilstrækkelige midler
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
5 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
til rådighed til, at Selskabet kan afvikle Kundens erhvervede værdipapirer. Selskabet har dog ret til at afvikle Kundens værdipapirtransaktioner, selvom Xxxxxx ikke har holdt de relevante værdipapirer frit tilgængelige for Selskabet, eller der ikke var tilstrækkelige midler til rådighed.
For transaktioner med værdipapirer reguleret af EU-forordning (EU) 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen har Selskabet i visse tilfælde en forpligtelse til at gennemføre en egentlig afvikling (helt eller delvist) eller til at betale kontant kompensation, se punkt E.11 nedenfor. Yderligere bestemmelser om udførelse og afvikling af Kundens ordre findes i de almindelige handelsbetingelser for handel med finansielle instrumenter og i eventuelle andre aftaler eller vilkår mellem Kunden og Selskabet.
Kunden skal godtgøre Selskabet de omkostninger, gebyrer, udgifter eller forpligtelser, som Selskabet måtte pådrage sig i forbindelse med udførelsen, herunder afviklingen, af Kundens værdipapirtransaktioner. Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler på kontoen til at afvikle en gennemført købsordre,
og Selskabet alligevel afvikler handlen i henhold til ovenstående afsnit, har Selskabet ret til at debitere kontoen med den aktuelle købesum og den overtræksrente, der til enhver tid er gældende for denne type konti.
Når Kunden underskriver Depot-/kontoaftalen eller benytter sig af Selskabets tjenester i relation til handel med værdipapirer, bliver Kunden forpligtet
af de til enhver tid gældende ”Retningslinjer for udførelse af ordrer samt sammenlægning og fordeling af ordrer” samt de vilkår der til enhver tid gælder for handel med et bestemt værdipapir. Med sådanne vilkår forstås de til enhver tid gældende:
(i) Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter
(ii) vilkår i ordregrundlaget og
(iii) vilkår i en af Selskabet udstedt afregningsnota.
Gældende vilkår samt retningslinjer stilles til rådighed på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Mine sider – Transaktioner og notaer, når Kunden er logget ind på sit depot, samt – Kundeservice – Blanketter – Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter og Retningslinjer for udførelse af ordrer, og det påhviler Kunden at holde sig underrettet om og iagttage denne information.
Ved handel med værdipapirer finder regler fastsat af Selskabet, en udsteder, et handelssted, en CCP eller værdipapircentral også anvendelse. Disse regler stilles til rådighed af det relevante institut, udsteder, markedsplads, CCP
eller værdipapircentral. På Kundens forespørgsel kan Selskabet oplyse, hvor informationen stilles til rådighed.
Det påhviler Xxxxxx at holde sig underrettet om og iagttage og handle i overensstemmelse med disse vilkår og regler.
E.2 Værdipapirer og handelssteder
Selskabet kan til enhver tid bestemme, hvilke værdipapirer der kan handles i henhold til disse betingelser.
Hvis Kunden har givet en anden person fuldmagt til depotet, kan Selskabet indføre særlige begrænsninger vedrørende hvilke værdipapirer, som må handles via depotet.
Selskabet kan uden at orientere Kunden beslutte at tilføje nye værdipapirer eller ophøre med at tilbyde mulighed for at handle med et bestemt værdipapir via handelssystemet. En allerede afgivet handelsordre vedrørende værdipapirer, som ikke længere kan handles via handelssystemet, betragtes automatisk som annulleret. Selskabet vil søge at orientere Kunden herom inden for rimelig tid, men Selskabet er ikke ansvarligt for et eventuelt tab, som Xxxxxx måtte have lidt på grund af en sådan beslutning.
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Medmindre andet er aftalt, bestemmer Selskabet, på hvilket handelssted og i hvilken handelsvaluta Kundens ordre vedrørende handel med værdipapirer skal effektueres.
Selskabet kan, hvis Selskabet skønner det praktisk muligt og hensigtsmæssigt, blandt andet under hensyn til Kundens interesser, tage stilling til, hvilken handelsplads og i hvilken valuta Kundens beholdning af værdipapirer skal opbevares. Selskabet skal underrette Kunden, før der træffes en sådan beslutning.
E.3 Tilgængelige midler m.m.
For at kunne afgive en ordre i handelssystemet er det en betingelse, at nødvendige værdipapirer og/eller midler eller kreditfacilitet for ordren inklusiv kurtage er disponible på depotet/kontoen, når ordren afgives.
Selskabet kan efter eget skøn helt eller delvist undlade at effektuere en ordre,
hvis der i Kundens depot ikke er de nødvendige værdipapirer og/eller midler eller kreditfacilitet til disposition.
I Selskabets handelssystem er der indlagt visse grænser, som har til formål at forhindre, at ordrer uden tilstrækkelig dækning udføres. Hvis en ordre bliver udført, uanset at der ikke er dækning på kontoen eller værdipapirerne ikke findes i depotet, er Kunden fortsat forpligtet af sin ordre.
E.4 Ordreafgivelse
Når Selskabet har godkendt Kunden til handel på depotet, kan ordrer om køb eller salg af værdipapirer afgives til Selskabet på en af to måder:
a) ved at udfylde og afgive en ordre gennem Selskabets handelssystem.
En ordre kan afgives via handelssystemet på den måde, som Selskabet til enhver tid tilbyder. Kunden erklærer over for Selskabet, at Kunden besidder den nødvendige kompetence til at handle via Selskabets handelssystem. For handel m.m. betales gebyrer (f.eks. kurtage) til Selskabet i overensstemmelse med de til enhver tid af Selskabet fastsatte vilkår, eller
b) ved at ringe til Selskabet og mundtligt afgive en købs- eller salgsordre. De af Selskabet fastsatte gebyrer for telefonhandel er normalt højere end gebyrer for online handel via handelssystemet. Telefonservicen vedrører
kun ordremodtagelse og inkluderer således ikke nogen form for information eller rådgivning.
Når Xxxxxx på en af de to måder afgiver en ordre til Selskabet, anmoder Kunden Selskabet om at effektuere ordren og udføre det køb eller det salg for Kundens regning, som ordren omfatter. Når transaktionen er gennemført, modtager Xxxxxx en bekræftelse i form af en afregningsnota. Kunden forpligter sig til ikke at afgive købs- eller salgsordrer til Selskabet på anden måde. Kunden har kun ret til at bruge handelssystemet til transaktioner i eget navn og for egen regning.
En afgivet ordre gælder for en handelsdag, medmindre Kunden har angivet andet i ordren. Det betyder, at ordrer, som afgives i handelsstedets åbningstid, gælder indtil handelsstedet lukker samme dag. Ordrer, som afgives, efter
at handelsstedet er lukket, gælder indtil handelsstedet lukker den følgende handelsdag.
I Selskabets eller andre handelssystemer kan der være fastsat grænser for kurser og mængder for handelsordrer. Disse grænser kan f.eks. medføre, at en afgivet ordre ikke godkendes på grund af, at den i ordren angivne kurs afviger for meget fra de gældende kurser eller som følge af, at ordren vedrører for små eller store mængder. Nærmere information om sådanne begrænsninger
i handelsordrer kan ses på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx – Kundeservice – FAQ. Det påhviler Xxxxxx at gøre sig bekendt med denne information.
Kunden er forpligtet til at sikre, at Kunden ikke afgiver ordrer eller i øvrigt handler værdipapirer i strid med gældende lovgivning (herunder f.eks. forbuddene mod insiderhandel og kursmanipulation) eller accepteret markedspraksis for værdipapirmarkedet. Kunden må ikke i noget tilfælde afgive købs- eller salgsordrer, som kan føre til afvikling mod anden købs- eller salgsordre, som er afgivet af Kunden selv eller af en til kunden nærtstående fysisk eller juridisk person, medmindre begrundelsen for ordren er legitim.
E.5 Udførelse af ordre i Kollektive Investeringsordninger
Køb af Kollektive Investeringsordninger sker i overensstemmelse med en af Kunden særligt afgivet købsordre, den til enhver tid angivne investeringsplan i Månedsopsparing eller i henhold til anden specifik aftale. Investeringsplanen i Månedsopsparingen kan når som helst ændres af Kunden. Køb, respektive salg af Kollektive Investeringsordninger sker, så snart det er praktisk muligt, efter at købs-/salgsordre eller fuldstændig investeringsplan er afgivet.
E.6 Softwaren
Hvis Kunden har adgang til Nordnets software for handel via depotet/kontoen, finder følgende anvendelse: Kunden tildeles en ikkeeksklusiv og uoverdragelig ret til at benytte softwaren til eget brug for handel gennem Selskabets handelssystem. Kunden må ikke kopiere, ændre eller på anden måde benytte softwaren til andre formål end handel via Selskabets handelssystem. Kunden må ikke dekompilere, dekonstruere eller på anden måde foretage indgreb i softwaren. Kunden må heller ikke tillade andre eller gøre det muligt for andre at benytte softwaren på en sådan måde. Kunden må ikke overdrage sine licensrettigheder, stille underlicens til disposition eller på anden måde bruge eller disponere over softwaren, udover hvad der følger af disse Almindelige Betingelser, eller hvad der måtte gælde af ufravigelig lovgivning. Softwaren installeres af Kunden i overensstemmelse med de forskrifter, som Selskabet
til enhver tid måtte fastsætte. Ved fejl i softwaren skal Kunden omgående underrette Selskabet om dette. Ved fejl i softwaren har Selskabet ret til efter eget valg at stille et nyt eksemplar (inkluderende en eventuel ny version)
af softwaren til rådighed eller at opsige aftalen vedrørende softwaren til omgående ophør, hvis der er tale om en generel fejl i softwaren som sådan, og det vil være urimeligt belastende for Selskabet at levere ny Software. Hvis
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
6 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
Selskabet ikke leverer et nyt eksemplar eller en ny version af softwaren, har Xxxxxx ret til at opsige denne aftale til omgående ophør. Kunden forpligter sig til straks at installere en ny eller opdateret version af softwaren, som stilles til disposition af Selskabet. Selskabet er ikke under nogen omstændigheder erstatningsansvarlig over for Kunden som følge af fejl i softwaren (f.eks.
tab af data, manglende adgang til handelsservicen eller skade på grund af virus). Kunden skal ved brug af softwaren selv sørge for, at et opdateret og fyldestgørende antivirusprogram er installeret og aktiveret på Kundens
computer. Hvis Xxxxxx ikke opfylder denne forpligtelse, er Xxxxxx ansvarlig for den skade, som kunne være undgået, hvis Xxxxxx havde overholdt forpligtelsen. Selskabet er ikke ansvarlig for fejl eller skade, der opstår som følge af virus og lignende. I tillæg til disse Almindelige Betingelser gælder for brug af softwaren, når det er relevant, de specifikke vilkår, som gælder for softwaren.
E.7 Slutdag optioner – kontrakter med fremtidig levering
Vedrørende positioner i kontrakter med fremtidig levering på slutdagen, hvor Kunden mangler likvide midler eller leveringsbart instrument på sit depot, skal Kunden senest fire timer inden ophør af handlen i det pågældende instrument give instruktioner til Selskabet om, hvordan den givne position skal afvikles. Hvis Xxxxxxx instruktioner ikke er Selskabet rettidigt i hænde, anses Kunden for at have godkendt, at Selskabet kan afvikle positionen.
E.8 Informationstjenester
Kursinformation og anden information stilles til rådighed via loginadgang til Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx. Informationen er baseret på oplysninger stillet til rådighed af eksterne indholdsleverandører.
Kursinformation og anden information leveret af tredjepart, må kun anvendes af Kunden til eget brug og må ikke videreformidles. Selskabet påtager sig intet ansvar for, at information eller oplysninger fra sådanne informationstjenester er korrekte, og er ikke ansvarlig for eventuel opstået skade som følge af, at sådanne informationer måtte være behæftet med fejl eller mangler. Selskabet kan uden meddelelse til Kunden beslutte helt eller delvis at ophøre med at levere eller ændre i typen og sammensætningen af
tilgængelige informationstjenester. Værdien af registrerede andele i Kollektive Investeringsordninger følger kursudviklingen. Den kurs, som Kunden opnår
i direkte tilslutning til handlen, er foreløbig og kan være ændret i forbindelse
med den endelige afvikling.
Informations- og analysemateriale må kun anvendes til personlig brug og må ikke uden Selskabets samtykke mangfoldiggøres, videredistribueres eller sammenstilles i bearbejdet eller ubearbejdet stand.
E.9 Ret til at ekskludere Kunden
Selskabet har ret til uden forudgående meddelelse til Kunden med umiddelbar virkning at ekskludere Kunden fra at afgive elektroniske ordrer og/eller fra at
få adgang til de elektroniske informationstjenester, som Selskabet stiller til rådighed, hvis
a) Selskabet har mistanke om, at Kundens benyttelse af tjenesten ville være
i modstrid med den til enhver tid gældende lovgivning, herunder regler om insiderhandel eller utilbørlig markedspåvirkning, relevante markedsregler eller god markedsskik, eller Selskabet af andre årsager skulle mene, at der foreligger særlige grunde hertil;
b) Selskabet vurderer, at det bør ske for at beskytte Kundens, andre kunders, Selskabets eller andres interesser;
c) Selskabet vurderer, at der er risiko for, at Kunden tilsidesætter eller vil tilsidesætte sine forpligtelser over for Selskabet i henhold til disse
betingelser eller andre forskrifter, som Selskabet har meddelt Kunden i forbindelse med brug af elektroniske tjenester; eller
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
d) Selskabet vurderer, at Kunden har iværksat en overførsel, der er i strid med sanktioner fra myndigheder, EU eller FN, jf. Udenrigsministeriets oversigt over sanktioner, eller lignende (f.eks. Amerikanske myndigheder som OFAC).
Eksklusion kan være begrænset til en bestemt type ordre, f.eks. bestemt(e) værdipapir(er) eller bestemt(e) opgave(r), et bestemt slags elektronisk medium eller en bestemt type information. Eksklusion i henhold til punkt b) ovenfor kan ske generelt for samtlige kunder eller kun for (en) specifik(ke) kunde(r).
Hvis Selskabet har valgt at ekskludere Kunden i henhold til dette punkt E.9, vil Selskabet informere Xxxxxx derom snarest muligt med angivelse af en begrundelse herfor.
Hvad der fremgår ovenfor om Selskabets ret til at ekskludere Kunden, gælder også for Selskabets ret til ikke at udføre en af Kunden afgivet ordre.
Hvis Selskabet har udvist normal agtpågivenhed, er Selskabet ikke ansvarlig for skade, som Kunden eller andre måtte blive påført som følge af en sådan eksklusion eller undladelse af at udføre en ordre, som anført ovenfor.
Selskabet hæfter ikke for indirekte skade. Denne begrænsning gælder ikke, hvis den indirekte skade er forvoldt ved grov uagtsomhed fra Selskabets side. Begrænsningen gælder heller ikke over for en forbruger, hvis den indirekte skade er forvoldt af Selskabets uagtsomhed.
I tillæg til hvad der følger af dette punkt, har Selskabet i visse tilfælde ret til at spærre Kundens brugeridentitet i henhold til bestemmelserne i punkt G.2.
E.10 Afregning i tilfælde af konkurs m.v.
For det tilfælde at nogen af parterne skulle komme under konkurs, eller Kunden bliver taget under rekonstruktionsbehandling, afregnes og afvikles samtlige udestående forpligtelser (om muligt) mellem Kunden og Selskabet (slutafregning) pr. den dag, en sådan begivenhed indtræffer. Det, som efter en sådan slutafregning tilkommer den ene part, er umiddelbart forfaldent til betaling.
E.11 Erstatningskøb
I de tilfælde, hvor en værdipapirhandel ikke kan afvikles i sin helhed, kan Selskabet foretage erstatningskøb, afvikle den del af værdipapirhandlen, der kan afvikles, eller betale kontant kompensation. I tilfælde, hvor en værdipapirhandel ikke kan gennemføres og afvikles i sin helhed, vil den del af værdipapirhandlen, der kan afvikles ved dellevering, blive gennemført og afviklet. Den, der er forpligtet til at levere værdipapirer, anses i disse tilfælde for delvist at have opfyldt værdipapirhandlen eller sin leveringsforpligtelse
med de leverede værdipapirer. Den resterende del af værdipapirtransaktionen opfyldes (i) gennem erstatningskøb og kontant kompensation og i det omfang den vedrører en værdipapirtransaktion reguleret af EU-forordning (EU) 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i overensstemmelse med denne og andre gældende regler, og (ii) i øvrigt i overensstemmelse med, hvad der fremgår af de generelle vilkår og betingelser for handel med finansielle instrumenter, eller hvad der er aftalt mellem parterne eller i henhold til reglerne for værdipapirdepotet, den centrale modpart (CCP) eller handelsstedet eller gældende markedspraksis.
F. Skatter m.m.
F.1 Generelt
Kunden hæfter for danske og udenlandske skatter og gebyrer, som skal betales i henhold til dansk eller udenlandsk lov, dansk/udenlandsk myndighedsforskrift eller beslutninger, mellemstatslig aftale eller Selskabets aftale med danske/ udenlandske myndigheder i relation til værdipapirer registreret i depotet, f.eks. forskudsskat hhv. udenlandsk kildeskat og dansk udbytteskat på udbytte.
F.2 Foranstaltninger vedrørende skat
Selskabet kan som følge af dansk/udenlandsk lov, danske/udenlandske myndighedsforskrifter eller beslutninger, mellemstatslige aftaler eller Selskabets aftale med dansk/udenlandsk myndighed være forpligtet til på Kundens vegne at træffe foranstaltninger vedrørende skat og andre gebyrer baseret på udbytte/rente/salg/indehavende vedrørende Kundens værdipapirer. Sådanne foranstaltninger kan også vedrøre rapportering af kontroloplysninger til dansk eller udenlandsk skattemyndighed. Det påhviler Xxxxxx at stille den information og skriftlige dokumentation til rådighed, som af Selskabet vurderes at være nødvendig for at kunne opfylde en sådan forpligtelse.
Hvis Selskabet som følge af forpligtelser i henhold til dette punkt, har betalt skat på Kundens vegne, har Selskabet ret til at debitere tillhørende konto med tilsvarende beløb i henhold til, hvad som er angivet i punkt C.1.
F.3 Nedsættelse eller tilbagebetaling
Selskabet er uden ansvar for tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat og renteskat, medmindre andet er aftalt med Kunden. Selskabet kan efter særlig aftale med Xxxxxx, hvis der foreligger ret dertil, og Selskabet vurderer det praktisk muligt og passende blandt andet under hensyn til Kundens interesse, bistå med at ansøge om nedsættelse eller tilbagebetaling af skat samt udbetaling af tilgodehavende hos skattemyndighederne. Selskabet kan i forbindelse hermed disponere i Kundens navn samt i nødvendigt omfang give oplysninger om Kunden og Kundens værdipapirer.
G. Øvrige bestemmelser
G.1 Gebyrer m.m.
Selskabet opkræver gebyrer for opbevaring og for øvrige tjenester i henhold til Depot-/kontoaftalen og disse Almindelige Betingelser, i henhold til hvad Selskabet har meddelt Kunden ved oprettelse af depotet eller senere som angivet i punkt G.15 samt i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Kunden godkender hermed, at tillægsgebyrer kan opkræves for omkostninger, som Selskabet debiteres af tredjepart i forbindelse med Kundens handel, afvikling, clearing eller opbevaring af værdipapirer eller for gebyrer, som er
knyttet til foranstaltninger, som Selskabet har ret til at udføre i henhold til disse betingelser. Oplysning om de til enhver tid gældende gebyrer kan indhentes via Selskabets hjemmeside – xxx.xxxxxxx.xx – Kundeservice – Prisliste, eller ved henvendelse.
Gebyr for kredit til en forbruger fremgår af en særskilt indgået kreditaftale og/ eller af den til enhver tid gældende prisliste.
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
7 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
Kunden gøres opmærksom på, at meddelelse om ændringer i prislisten kun meddeles Kunden i elektronisk form via besked-funktionen på Selskabets hjemmeside, der kan tilgås via login.
Kunden skal godtgøre Selskabet alle omkostninger og udlæg, som Selskabet har afholdt i forbindelse med Selskabets opgaver i henhold til Depot-/ kontoaftalen og disse betingelser samt alle omkostninger og udlæg i forbindelse med tvangsinddrivelse af Selskabets forfaldne fordringer over for Kunden.
Gebyrer, omkostninger og udlæg debiteres Kundens tilhørende konti i danske kroner, medmindre Selskabet meddeler andet.
G.2 Log-in og sikkerhed
I forbindelse med at Kunden indgår en aftale med Selskabet, bliver en brugeridentitet registreret for Kunden. Brugeridentiteten er nødvendig for, at Kunden kan bruge Selskabets tjenester. Brugeridentiteten skal beskyttes med en sådan sikkerhedsløsning, som Selskabet stiller til rådighed for verificering af Kundens identitet, f.eks. adgangskode, NemID, MitID eller lignende. Hvis identiteten bliver bekræftet med en sådan sikkerhedsløsning, bliver det forudsat at brugeren er autoriseret til at bruge Selskabets tjenester i Kundens navn, hvilket indebærer, at samtlige ordrer og instruktioner, som derefter gives, er bindende for Kunden.
Selskabet har ret til når som helst at spærre en brugeridentitet eller sikkerhedsløsning, som er koblet til en brugeridentitet, hvis Selskabet har grund til at antage, at
a) kunden tilsidesætter bestemmelserne i en aftale med Selskabet
b) kunden agerer på en måde, som kan påføre Selskabet eller andre skade
c) brugeridentiteten bliver brugt uberettiget
d) der sker gentagne mislykkede forsøg på log-in koblet til brugeridentiteten.
Hvis Selskabet spærrer en brugeridentitet, eller den sikkerhedsløsning som er koblet til brugeridentiteten, medfører det, at Kunden ikke mere har adgang til de tjenester, som der er blevet spærret for. Selskabet skal snarest muligt informere Kunden om spærringen. Selskabet er ikke ansvarligt for skade, som Kunden påføres som følge heraf.
Kunden forpligter sig til at foretage alle rimelige foranstaltninger for at beskytte sikkerhedsløsningen, og sørge for at uberettiget brug ikke finder sted. Sikkerhedsløsningen må kun bruges af Kunden personligt og skal opbevares og holdes under opsyn på en betryggende måde. Hvis Xxxxxx bruger en personlig kode i forbindelse med sikkerhedsløsningen, forpligter Kunden sig til:
(a) ikke at afsløre koden for andre
(b) ikke at notere koden sammen med sikkerhedsløsningen
(c) ved notering af koden, ikke at oplyse dens egenskab af kode, eller dens forbindelse med sikkerhedsløsningen, og
(d) skifte kode, hvis der er mistanke om, at koden er kommet til uberettigedes
kendskab.
Hvis sikkerhedsløsningen findes på en mobil enhed, skal de relevante sikkerhedsforanstaltninger bruges, f.eks. telefonlåskode. Hvis Kunden vælger at bruge biometriske funktioner for sikkerhedsløsningen (f.eks. fingeraftryksaflæsning eller ansigtsgenkendelse), skal kun Kundens egne biometriske kendetegn benyttes.
Hvis Xxxxxx får kendskab til, at sikkerhedsløsningen er blevet, eller risikerer at blive, brugt uberettiget, skal dette snarest muligt meddeles til Selskabet.
G.3 Meddelelser m.m. Meddelelser fra Selskabet
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Meddelelser til Kunden sendes som udgangspunkt via Selskabets beskedfunktion, som Kunden har adgang til via login på sit depot. Selskabet har også ret til at sende meddelelse til Kunden via e-mail til en af Kunden oplyst e-mailadresse og via anbefalet brev eller almindeligt brev til Xxxxxxx folkeregisteradresse eller den adresse, som Kunden har meddelt Selskabet.
Meddelelser sendt via beskedfunktionen eller anden elektronisk kommunikation anses for at være kommet Kunden i hænde samme dag, som afsendelsen er sket.
En meddelelse, som er afsendt af Selskabet med anbefalet brev eller almindeligt brev, anses for at være kommet frem til Xxxxxx senest den femte bankdag efter afsendelsen, hvis brevet er sendt til Kundens folkeregisteradresse eller den adresse, som Xxxxxx har oplyst.
Meddelelser til Selskabet
Kunden kan sende meddelelser til Selskabet via Selskabets beskedfunktion, som Kunden har adgang til via login på sit depot, eller ved at sende et brev. Brev til Selskabet skal stiles til den adresse, som er angivet på Selskabets
hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx, for så vidt Selskabet ikke har anmodet om svar til en anden adresse. Kunden kan kun sende meddelelser til Selskabet via e-mail efter særskilt aftale.
Meddelelser fra Kunden anses for at være kommet frem til Selskabet den bankdag, meddelelsen er sendt via Selskabets beskedfunktion, eller besked via post er kommet frem til nævnte adresse. Hvis Selskabet har modtaget beskeden via beskedfunktionen på et tidspunkt, som ikke er Selskabets normale kontortid i Danmark, betragtes meddelelsen for at være kommet frem til Selskabet den følgende bankdag. Også i andre situationer skal Selskabet anses for at have modtaget beskeden, hvis Kunden kan vise, at beskeden er sendt på en hensigtsmæssig måde. I dette tilfælde skal Selskabet anses for at have fået meddelelsen den bankdag, som Kunden kan godtgøre, at Selskabet burde have fået den.
Ordre om handel med værdipapirer kan kun afgives i henhold til punkt E.4. For handel med værdipapirer gælder også ”Almindelige betingelser for handel med finansielle instrumenter”.
G.4 Behandling af personoplysninger og videregivelse af oplysninger til andre
Behandling af personoplysninger
Nordnet Bank AB behandler i sin egenskab af persondataansvarlig de personoplysninger, som udleveres eller indhentes i forbindelse med ansøgninger og aftaler, eller som registreres på anden vis i forbindelse med administrationen af Selskabets produkter og ydelser. Formålet med behandlingen af oplysningerne er at indsamle, kontrollere og registrere personoplysningerne forud for indgåelse af en aftale samt at dokumentere, administrere og opfylde indgåede aftaler. Derudover kan oplysningerne blive behandlet for at opfylde retslige forpligtelser, gennemføre markeds-,
forretnings- og kundeanalyser (herunder profilering), markedsføre Selskabet samt forbedre og udvikle de ydelser og produkter, der tilbydes, og tilpasse dem til den enkelte kunde.
Personoplysningerne vil også kunne blive behandlet med andre formål end dem, de er indhentet til, i overensstemmelse med gældende lov.
Hvis Kunden ikke har givet samtykke til direkte markedsføring, vil oplysningerne ikke blive behandlet i denne sammenhæng. På xxx.xxxxxxx.xx under
punktet ”Personoplysninger”, er der udførlig information om behandling af personoplysninger og den registreredes rettigheder. Ved at indgå nærværende aftale bekræfter Kunden at være bekendt med denne information.
Kundens pligt til at give oplysninger og videregivelse af oplysninger til andre
Selskabet har ret til at anmode om, at Kunden giver de oplysninger og data, der efter Selskabets skøn er nødvendige for at opnå tilstrækkeligt kundekendskab i henhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Oplysningerne skal gives inden for den af Selskabet fastsatte frist.
Det er Kundens ansvar på virksomhedens anmodning også at give de øvrige oplysninger, herunder skriftlige dokumenter, som Selskabet skønner
nødvendige for at opfylde sådanne forpligtelser, som Selskabet har i forhold til:
- denne aftale eller som følge af aftale med depotbank
- dansk/udenlandsk lov, herunder gældende EU-forordning, dansk/ udenlandsk myndigheds forskrift eller beslutning samt generelle retsprincipper
- mellemstatslig aftale og/eller Selskabets aftale med dansk/udenlandsk myndighed
- handelsregler, vilkår for et handelssted, en værdipapircentral eller en central modpart (CCP)
- aftale/vilkår for et bestemt værdipapir.
Sådanne oplysninger kan sammen med dokumenter også referere til Kundens underliggende kunde, hvis Kundens ordre til Selskabet vedrører en opgave på vegne af den underliggende kunde.
Kunden er indforstået med, at Selskabet kan være forpligtet til at oplyse om Kundens (eller Kundens kundes) forhold til andre, (eksempelvis til en anden part, som Selskabet har indgået aftale med) på grund af en opgave relateret til disse almindelige betingelser.
Kunden godkender hermed, at Selskabet må give oplysninger om Xxxxxx til anden dansk eller udenlandsk værdipapirhandler, depotbank,
clearingorganisation eller tilsvarende med det formål at muliggøre eller forenkle håndteringen af Kundens ordre.
Kunden er indforstået med, at Selskabet med det formål at stille nyheder og information m.m. vedrørende værdipapirmarkedet distribueret over internet til rådighed for Kunden samt for indkøb af digital markedsføring, overdrager
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
8 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
oplysninger om Xxxxxx til leverandører af sådanne tjenester.
G.5 Optagelse og kontrol af tekniske systemer
Kunden er indforstået med, at Selskabet kan optage og opbevare telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation. Dette kan eksempelvis være i tilfælde, hvor samtalen kan antages at føre til en transaktion, eksempelvis i forbindelse med at Kunden giver Selskabet ordre om handel eller instruktioner vedrørende Kundens depot og tilhørende konti.
Samtaler kan også blive optaget og opbevaret ved andre kontakter med Kunderne, som vedrører tjenester i henhold til Depot-/kontoaftalen og disse Almindelige Betingelser.
Kopi af optagelser af samtaler og gemt elektronisk kommunikation med Kunden opbevares i en periode på op til 7 år. Xxxxxx har ret til at anmode om adgang
til optagne samtaler og gemt elektronisk kommunikation. Hvis anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven, kan Selskabet enten opkræve et rimeligt gebyr under hensyntagen til de administrative omkostninger ved at give oplysninger eller meddelelser eller træffe den ønskede foranstaltning, eller afvise at efterkomme anmodningen.
Selskabets aftale med Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Stockholm, Nordic Growth Market NGM AB(NGM) eller andet handelssted medfører, at Selskabet skal have ret til hos Kunden at kontrollere Kundens tekniske systemer og forbindelser samt øvrige forhold med tilknytning til ordreafgivelse gennem handelssystemet. Kunden er indforstået med, at Selskabet skal have ret til at indhente den information og eventuelt sammen med Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Stockholm, NGM eller andet handelssted eller kompetent myndighed at gennemføre de kontroller, som er nødvendige, for at Selskabet kan opfylde sine forpligtelser over for relevante handelssteder eller myndighed. Kunden godkender, at Selskabet får en sådan ret.
G.6 Regnskab og rapportering
Opgørelser over depotet og tilhørende konti samt opgørelser over transaktioner, som foretages af Selskabet på Kundens vegne, vil fremgå af kundens depot under ”Mine sider” – Transaktioner og notaer. Hvis Kunden anmoder om det, kan afregningsnota fremsendes med post mod et gebyr. Andre oplysninger om depotet meddeles primært via beskedfunktionen i henhold til punkt G.3.
Kunden er indforstået med, at information fra en Kollektiv Investeringsordning, som Xxxxxx ejer investeringsbeviser eller fondsandele i, kun stilles til rådighed i elektronisk form via Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx. Kunden
er endvidere indforstået med, at årsberetning eller halvårsregnskab ikke udsendes til Kunden hverken i papirform eller elektronisk form.
Selskabet er ikke ansvarlig for rigtigheden af information om værdipapirer mv., som Selskabet har indhentet fra eksterne informationskilder.
G.7 Fejlagtig registrering i depotet m.m.
Hvis Selskabet ved en fejltagelse har registreret værdipapirer i Kundens depot, eller indsat eller hævet kontante midler på tilhørende konti, eller i øvrigt har foretaget fejlposteringer på Kundens depot eller tilhørende konti, har Selskabet ret til snarest muligt at korrigere fejlen og registrere den korrekte postering.
Hvis Xxxxxx disponerer over værdipapirer eller hæver midler, der er registreret på baggrund af en fejlpostering, skal Xxxxxx tilbagelevere værdipapirerne eller tilbagebetale de midler, som Kunden på grund af fejlposteringen har modtaget, direkte til Selskabet. Selskabet er berettiget til at købe de pågældende værdipapirer og debitere Kundens konto med beløb svarende til Selskabets fordring, samt, hvis Kunden har disponeret over midler, debitere Kundens konto med det pågældende beløb.
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Selskabet skal, hvis det er muligt, og det i henhold til Selskabets vurdering kan ske uden skade for Selskabet, underrette Kunden inden en sådan
korrektion foretages. Hvis Selskabet har foretaget en korrektion, skal Selskabet umiddelbart underrette Kunden om, at en korrektion er blevet foretaget i henhold til, hvad som er angivet ovenfor. Kunden har ikke ret til at stille krav mod Selskabet på baggrund af sådanne fejl eller fejlregistreringer eller på grund af Selskabets agerende i henhold til dette punkt.
Ovenstående gælder også, hvis Selskabet på anden måde har registreret værdipapirer i depotet eller sat midler ind på en tilhørende konto, som rettelig ikke tilkommer Kunden.
G.8 Indskudsgaranti og investorbeskyttelse
Alle konti er omfattet af den svenske statslige indskudsgaranti. I henhold til den svenske lov (1995:1571) om indskudsgaranti og Riksgäldens föreskrifter (RGKFS 2020:2) har Xxxxxx, hvis Kunden i tilfælde af Selskabets konkurs ikke kan hæve sine kontante midler, der indestår på kontoen hos Selskabet, ret til at få udbetalt en særlig erstatning på et beløb i danske kroner, som ved
tidspunktet for erstatningens ikrafttræden svarer til højst 100.000 euro. Ud over dette beløb kan Kunden få yderligere erstatning på højst fem millioner svenske kroner (tillægsbeløb), hvis Kunden på troværdig måde kan vise, at indskuddet relaterer sig til i loven særskilt angivne formål. Riksgälden skal som hovedregel udbetale erstatningen til Kunden inden for syv arbejdsdage fra den dag, Selskabet er erklæret konkurs, eller Finansinspektionen beslutter, at garantien skal træde i kraft.
I henhold til den svenske lov (1999:158) om investorbeskyttelse (lagen om investerarskydd) har Xxxxxx, hvis Kunden i tilfælde af Selskabets konkurs ikke kan få udleveret sine værdipapirer fra Selskabet, ret til at få udbetalt en særlige erstatning svarende til et lovbestemt beløb, der ved nærværende Almindelige bestemmelsers ikrafttrædelse var fastsat til højst 250.000 svenske kroner.
Den nævnte erstatning kan også omfatte midler, som Selskabet har taget imod med regnskabspligt. En kunde, som ønsker at få erstatning, skal senest et år fra dagen for konkursbeslutningen fremsætte sit krav til Riksgälden, som, efter at have truffet afgørelse om kravets berettigelse, udbetaler erstatning.
Selskabet har endvidere tilsluttet sig den danske garantiordning, Garantiformuen, som supplement til den dækning, der ydes af den svenske garantiordning. Kundens pensionsmidler er hermed dækket af Garantiformuen, hvis Selskabet rammes af konkurs eller rekonstruktion. Likvide midler på pensionskonti er såkaldte ”særlige indlån”, som dækkes af Garantiformuen fuldt ud (uden beløbsbegrænsning).
G.9 Kundekategorisering
En værdipapirhandler skal i henhold til Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel inddele sine kunder i forskellige kategorier for at tilpasse den beskyttelse, om hver Kunde har ret til. Beskyttelsen afhænger blandt andet af Kundens erfaring og kendskab. Kunderne kategoriseres som detailkunder, professionelle kunder og godkendte modparter. Beskyttelsesniveauet er højst for detailkunder og lavest for godkendte modparter.
Hvis Selskabet ikke har meddelt Kunden andet, er Kunden kategoriseret som detailkunde. Yderligere information om kundekategorisering kan fås fra Selskabet.
G.10 Reklamation og ophævelse
Kunden skal kontrollere afregningsnota eller tilsvarende opgørelse for en ordres udførelse samt sikre sig, at en sådan modtages. Hvis Kunden konstaterer eventuelle fejl og mangler, som fremgår af afregningsnota,
kontoudtog eller transaktionsoversigt, som Selskabet har stillet til rådighed via loginadgang til Selskabets hjemmeside, eller som Selskabet har sendt, eller hvis en afregningsnota er udeblevet, eller Kunden konstaterer andre fejl eller mangler ved en ordres udførelse, skal Kunden omgående underrette Selskabet om dette (reklamation).
Hvis Kunden vil anmode om annullering af en udført købs- eller salgsordre, skal dette være udtrykkeligt angivet i meddelelsen til Selskabet i forbindelse med, at fejlen eller manglen påtales.
Hvis en ordre er udført på vegne af en forbruger (i egenskab af ikkeprofessionel kunde) gælder dog, at anmodningen om annullering skal meddeles Selskabet uden ugrundet ophold og, at anmodningen om revideret pris skal meddeles Selskabet inden for en rimelig frist efter, at Kunden har eller burde have indset de omstændigheder, der ligger til grund for den pågældende anmodning.
Hvis reklamation eller anmodning om annullering eller revideret pris ikke meddeles til Selskabet inden for de ovenfor angivne frister, vil Kunden fortabe retten til at få annulleret en udført ordre eller kræve andre foranstaltninger fra Selskabets side.
G.11 Begrænsning af Selskabets ansvar
I tillæg til de begrænsninger af Selskabets ansvar, som angives andre steder i disse Almindelige Betingelser, gælder følgende begrænsninger af Selskabets ansvar. Tilsvarende ansvarsbegrænsninger er også gældende for den til enhver tid aktuelle leverandør af kursinformation til Selskabet, samt andre leverandører af information til Selskabet.
a) Generelt
Selskabet er ikke ansvarligt for tab, som beror på ændringer i dansk eller udenlandsk lov, danske eller udenlandske myndighedsforanstaltninger, krigshandling, terrorangreb, markedsnedbrud eller lukning, strejke, blokade, boykot, lockout eller anden lignende omstændighed. I relation til strejke, blokade, boykot og lockout gælder det også, hvis Selskabet selv er genstand for eller beslutter en sådan konfliktforanstaltning. Foreligger der en sådan hindring for Selskabet, i helt eller delvist at udføre sine opgaver i henhold
til disse Almindelige Betingelser eller udføre købs- eller salgstransaktioner vedrørende værdipapirer, kan Selskabet udskyde opgaven, indtil hindringen er ophørt. Hvis Selskabet på baggrund af en sådan omstændighed er forhindret i at udføre eller tage imod betaling/levering, er hverken Selskabet eller Kunden forpligtet til at betale morarente.
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
9 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
Selskabet er ikke ansvarligt for tab, som er forårsaget af dansk eller udenlandsk handelssted, depotførende tredjepart, værdipapircentral, clearingorganisation eller andre, som stiller tilsvarende tjenester til rådighed.
Selskabet er heller ikke ansvarligt for skade forvoldt af tredjemand, som Selskabet eller en depotførende tredjepart på forsvarlig vis har engageret, eller som er anvist af Kunden. Tilsvarende gælder skade, som skyldes, at ovennævnte organisationer eller opdragstager er blevet insolvente.
Selskabet hæfter ikke for skade, som påføres Kunden eller andre, når skaden opstår som følge af rådighedsindskrænkninger, der er pålagt Selskabet i forhold til bestemte værdipapirer.
Tab, som er opstået i andre tilfælde, erstattes ikke af Selskabet, medmindre Selskabet har handlet uagtsomt.
Selskabet er ikke ansvarligt for indirekte tab, medmindre det indirekte tab skyldes Selskabets grove uagtsomhed. Begrænsningen gælder ikke for en forbruger, hvis den indirekte skade skyldes Selskabets uagtsomhed.
Ved direkte eller indirekte tab, som er opstået ved handel på vegne af en forbruger, er det Selskabet, der skal bevise, at skaden ikke skyldes Selskabets uagtsomhed.
Selskabets ansvarsfrihed gælder ikke, hvis gældende lovgivning gør Selskabet ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
b) Særligt vedrørende de elektroniske tjenester
Kunden er bekendt med, at der kan opstå driftsafbrydelse eller andre fejl eller forstyrrelser i Kundens, Selskabets eller en andens datasystem (hard eller software), tele- eller el-system, som benyttes i forbindelse med handel,
ordreafgivelse og andre ydelser omfattet af denne aftale, samt at sådanne fejl eller forstyrrelser f.eks. kan medføre,
- at Kunden ikke kan afgive elektroniske ordrer,
- at Kundens elektroniske ordrer ikke kommer frem til Selskabet,
- at Kundens elektroniske ordrer kommer frem til Selskabet forsinket, og/ eller at udførelsen af ordrer forsinkes,
- at Kundens elektroniske ordre ikke i øvrigt effektueres som forudsat eller tilsigtet, eller
- at information (f.eks. information om ordrestatus, depot-/kontoinformation og kursinformation), som Selskabet stiller til rådighed elektronisk, ikke er tilgængelig for Kunden eller er fejlagtig eller mangelfuld.
Hvis der foreligger sådanne fejl eller forstyrrelser, har Selskabet i almindelighed mulighed for at tage imod telefoniske ordrer. Telefoniske ordrer kan kun afgives inden for bestemte tidsrum, som nærmere angivet på Selskabets hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx. Skulle fejl eller forstyrrelse medføre, at elektroniske ordrer ikke kan afgives, og et stort antal kunder samtidig forsøger at afgive telefoniske ordrer, kan muligheden for at afgive telefoniske ordrer i praksis være stærkt begrænset.
Hvis Selskabet ikke har handlet uagtsomt, er Selskabet ikke ansvarligt for tab, som Kunden eller andre påføres som følge af de i det første stykke nævnte fejl eller forstyrrelser (dog ikke begrænset til de ovenfor nævnte eksempler), også inkluderende sådan skade, som kan forekomme som følge af de forhold, som nævnt i det andet stykke under dette punkt b). Hvis Selskabet ikke har handlet uagtsomt, er Selskabet heller ikke ansvarlig for tab, som Kunden påføres
på grund af eventuelle fejl eller mangler i kursinformation, nyhedsmateriale, analysemateriale, oplysninger vedrørende beholdning i Kundens depot, forskellige former for bekræftelser og/eller andre tillægstjenester. Selskabet er ikke ansvarligt for skade, som er opstået som følge af, at Kunden ikke har fulgt retningslinjer for sikkerhedsløsningen i henhold til punkt G.2.
Hvis Kunden konstaterer fejl eller forstyrrelse som angives i dette punkt b),
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
er Xxxxxx forpligtet til omgående at påtale dette over for Selskabet. Hvis det ikke sker, mister Xxxxxx retten til at kræve erstatning, til at hæve ordren samt til at gøre nogen anden sanktion, som er baseret på fejlen eller forstyrrelsen, gældende.
G.12 Fravalg af opgaver m.m.
Selskabet har ret til at fravælge opgaver i henhold til Depot-/kontoaftalen og disse Almindelige Betingelser vedrørende danske eller svenske værdipapirer registreret i en værdipapircentral inden for fem bankdage, og for øvrige værdipapirer samt for øvrige udenlandske værdipapirer inden for femten bankdage, efter at værdipapirerne er modtaget af Selskabet.
For udlevering/overførsel af de pågældende værdipapirer gælder det under punkt G.13 angivne om udlevering/overførsel ved opsigelse.
G.13 Opsigelse Generelt
Selskabet kan opsige Depot-/kontoaftalen skriftligt til ophør to måneder efter, at Kunden i henhold til punkt G.3 anses for at have modtaget meddelelsen.
Opsigelsen skal ledsages af en begrundelse.
Eventuelt indestående på Kundens depot/konto udbetales til en konto tilhørende Kunden i en anden bank.
Kunden kan opsige Depot-/kontoaftalen skriftligt på den måde, som fremgår i punkt G.3 (dvs. via Selskabets beskedfunktion eller ved brev) til ophør en
måned efter, at Selskabet i henhold til det samme punkt skal anses for at have fået meddelelsen. Kunden kan kun opsige depot-/kontoaftalen via e-mail eller anden elektronisk kommunikation efter særlig aftale med Selskabet.
Uanset ovenstående kan en part opsige Depot-/kontoaftalen med øjeblikkelig virkning, hvis den anden part i væsentlig grad har misligholdt aftalen eller tilsidesat gældende værdipapirlovgivning, forskrifter eller andre regler, som er gældende for handel med værdipapirer på et handelssted.
Ved Depot-/kontoaftalens ophør skal parterne straks afvikle og afregne samtlige deres forpligtelser i henhold til disse Almindelige Betingelser. Depot-/ kontoaftalens relevante bestemmelser skal dog fortsat gælde, indtil hver part har opfyldt samtlige sine forpligtelser over for den anden part.
På tilsvarende måde kan både Selskabet og Kunden opsige opgaver i henhold til disse Almindelige Betingelser for så vidt angår et bestemt værdipapir.
Opsigelse af Depot-/kontoaftalen i særlige tilfælde og spærring af depot og konto
Selskabet har ret til at opsige Depot-/kontoaftalen med øjeblikkelig virkning, hvis Selskabet skønner:
(a) der er sket ændringer i Kundens skattemæssige situation, som betyder, at Selskabet ikke længere kan opfylde sin forpligtelse til at træffe foranstaltninger vedrørende skat på vegne af Kunden som anført i afsnit F, eller at opfyldelsen af en sådan forpligtelse er blevet betydeligt vanskeligere for Selskabet;
(b) det ifølge lovgivningen ikke er tilladt for Selskabet at levere de med Kunden aftalte tjenester i det land, hvor Kunden bor, flytter til eller opholder sig;
(c) der er rimelig grund til at antage, at Kunden ikke vil opfylde sine betalingsforpligtelser over for Selskabet (for eksempel hvis Xxxxxx har indstillet sine betalinger, er under konkurs eller på anden vis må skønnes at være betalingsudygtig);
(d) Kunden har anvendt depotet og eller tilknyttede konti til ulovlige formål;
(e) Kunden har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med åbningen af depotet og de tilsluttede konti, og korrekte oplysninger ville have betydet, at Kunden ikke ville være blevet godkendt af Selskabet til at åbne depot/konti;
(f) der er mistanke om, at depotet og/eller de tilsluttede konti eller handel med værdipapirer vil blive brugt til eller i forbindelse med kriminel aktivitet eller på anden måde være i strid med gældende lovgivning eller andre regler, der gælder for handel på en handelsplads eller andre forhold som kan forårsage skade på Selskabet eller andre;
(g) der er mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller at der er risiko for, at Selskabet ved at stille depot og tilknyttede konti til rådighed på nogen måde kan risikere at fremme sådan kriminalitet;
(h) at Selskabet ikke har tilstrækkelig viden om Xxxxxx i henhold til Xxx om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme;
(i) Kunden eller Selskabet, direkte eller indirekte, kan være underlagt eller påvirket af en sanktion pålagt af FN, EU, USA, Storbritannien, en
EU-medlemsstat, (eller et organ, der handler på vegne af disse) eller enhver anden kompetent myndighed.
I de tilfælde hvor Selskabet har ret til at opsige Depot-/kontoaftalen med øjeblikkelig virkning som ovenfor, har Selskabet ligeledes ret til at spærre Kundens depot og tilknyttede konti. Såfremt det efter Selskabets vurdering er hensigtsmæssigt og praktisk muligt, skal Kunden på forhånd informeres, hvis Selskabet beslutter at spærre depot og tilknyttede konti. I modsat fald skal Xxxxxx informeres efterfølgende.
Regulering af forpligtelser
Ved depot-/kontoaftalens ophør skal Selskabet til Kunden udlevere/overføre
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
10 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm
samtlige i depotet registrerede værdipapirer eller, hvis opsigelsen vedrører et bestemt værdipapir, dette værdipapir.
Kunden skal på Selskabets opfordring give anvisninger til Selskabet om, hvorledes udleveringen/overførslen skal ske. Hvis sådanne anvisninger ikke er modtaget af Selskabet inden for to måneder efter den dag, Depot-/
kontoaftalen ifølge opsigelsen ophører, eller hvis udleveringen/overførslen ikke kan ske efter de anvisninger, Kunden oprindeligt har givet, kan Selskabet:
a) på den måde og på det tidspunkt, som Selskabet finder passende,
sælge eller på anden måde afvikle de værdipapirer, der er i depotet, og hvis værdipapirerne ikke har nogen værdi få dem makuleret eller afnoteret,
b) for værdipapirer registreret i en værdipapircentral, på Kundens vegne åbne en særskilt VP-konto eller tilsvarende hos en værdipapircentral, og hertil overføre værdipapirerne,
c) vedrørende værdipapirer i dokumentform, hvor udlevering ikke er i strid med lov eller aftale, på betryggende måde og for Kundens egen regning - fremsende værdipapirerne til Xxxxxx på den af Kunden opgivne adresse,
d) vedrørende andre værdipapirer samt værdipapirer i dokumentform, som ikke har kunnet leveres; på den måde Selskabet finder passende, deponere, sælge eller på anden måde afvikle værdipapirerne, og hvis værdipapirerne ikke har nogen værdi, makulere værdipapirerne henholdsvis lade dem afregistrere, samt
e) med hensyn til kontant indestående på konti, der er tilknyttet depotet: Hvis muligt i) indsætte beløbet på en anden konto, som Kunden har i Selskabet,
ii) på vegne af Kunden åbne en konto i Selskabet og indsætte beløbet
her, eller iii) betale beløbet til Kunden i henhold til den betalingsrutine, som Selskabet anvender.
Salg af værdipapirer skal ske med behørig omhu. Selskabet er dog ikke ansvarligt for den værdiudvikling, som værdipapirerne måtte have efter salget eller for eventuelle skattemæssige konsekvenser. Fra den modtagne
købssum kan Selskabet modregne gebyrer for trufne foranstaltninger samt for omkostningerne knyttet til selve afviklingen. Eventuelt overskydende beløb skal håndteres i henhold til pkt. e) i dette afsnit, mens en eventuel negativ saldo omgående skal indbetales af Kunden.
Uanset hvilken af ovenstående situationer, vil Selskabet opkræve et gebyr fra Kunden jf. gældende prisliste, hvis Kunden ikke har givet anvisninger om, hvortil værdipapirer og kontante midler fra et opsagt depot/konto skal overføres inden for oplyst tidsfrist.
G.14 Begrænsning af forpligtelser og forholdet til andre aftaler
Selskabet har ikke pligt til at bistå med andre opgaver end de opgaver, som er angivet i Depot-/kontoaftalen og disse Almindelige betingelser, medmindre en sådan forpligtelse følger af gældende dansk lovgivning, eller der skriftligt er indgået en særlig aftale derom. Bestemmelserne i en sådan særlig aftale skal have forrang for Depot-/kontoaftalen og disse Almindelige betingelser.
G.15 Ændring af Almindelige Betingelser og gebyrer
Ændring af Depot-/kontoaftalen, disse Almindelige Betingelser eller Selskabets gebyrer har virkning over for Kunden to måneder efter, at Kunden i henhold til punkt G.3 anses for at have modtaget meddelelse om ændringen eller det tidspunkt som følger af myndighedsbeslutning, domstolsafgørelse eller lov. Hvis Xxxxxx ikke ønsker at acceptere ændringen, har Xxxxxx ret
til inden for nævnte periode at opsige Depot-/kontoaftalen til ophør uden overholdelse af den i punkt G.13 ovenfor nævnte opsigelsesfrist.
En ændring, som generelt anses for at være uden betydning for Kunden, kan gennemføres uden, at Kunden informeres særskilt herom.
Ændring af gebyr kan ske som følge af generelle ændringer i Selskabets gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige årsager.
Forretningsmæssige årsager kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen. Hvis Selskabet af forretningsmæssige årsager indfører nye gebyrer i eksisterende løbende aftaleforhold, sker dette med 2 måneders varsel. Dette gælder gebyrer for ydelser, som Selskabet ikke tidligere har taget gebyr for.
G.16 Fuldmagt
Selskabet forbeholder sig til enhver tid retten til at ophøre med at acceptere fuldmagter forbundne med Kundens depot/konto. Kunden gøres særligt opmærksom på, at Selskabet som hovedregel vil slette samtlige fuldmagter forbundne med Kundens depot/konto, hvis Kunden afgår ved døden. Hvis Xxxxxx ved fuldmagt har givet en anden ret til at sælge og købe værdipapirer
på depotet, har fuldmagtshaveren også ret til på vegne af Kunden at give Selskabet de oplysninger om Kunden, som Selskabet til enhver tid forlanger, for at Selskabet skal kunne opfylde tilfredsstillende krav om kundekendskab.
G.17 Oplysning om lukning af Selskabets tjenester ved planlagt vedligeholdelse
Selskabet skal på forhånd informere Kunderne, hvis Selskabets tjenester lukkes i forbindelse med planlagt vedligeholdelse mv.
G.18 Tilsyn
Selskabet er som filial af Nordnet Bank AB under tilsyn af:
Finansinspektionen
P.O. Box 7821, SE-103 97 Stockholm E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx Tlf.: x00 0 000 000 00
Selskabet er tillige som følge af dansk lovgivning underlagt tilsyn af: Finanstilsynet
Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.
Tlf. x00 00 00 00 00
G.19 Lov og værneting
Fortolkning af disse Almindelige Betingelser skal ske i overensstemmelse med dansk ret. Tvister i anledning af disse Almindelige Betingelser skal om muligt afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark alternativt ved Københavns Byret i første instans.
20. Klage
Allmänna bestämmelser för Depå-kontoavtal DK_2023_1
Nordnet Bank AB, filial af Nordnet Bank AB, Sverige, Xxxxxxxxxxx 0, 0., 0000 Xxxxxxxxx SV Tlf. x00 00 00 00 00
11 E-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx CVR-nr. 32301908 Nordnet Bank AB SE 51 64 06-0021 Hovedkvarter: Stockholm