Golfoverenskomsten
2013 - 2015
Golfoverenskomsten
mellem
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
og
Fagligt Fælles Forbund (3F)
1. marts 2013
Organisationernes navn og adresse:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
Agro Food Park 00, Xxxxxx 0000 Xxxxxx N
Tlf.: 00 00 00 00
Fax: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxx-x.xx Hjemmeside: xxx.xxx-x.xx
3F, Den Grønne Gruppe
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf: 00 000 000
Fax: 00 000 000
E-mail: xxxxx@0x.xx Hjemmside: xxxx://xxx.0x.xx
Indholdsfortegnelse
§3 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 10
§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto) 11
§7 Sygdomstilfælde og tilskadekomst 13
§8 Løn under barsel og adoption 14
§9 Fravær på grund af børns sygdom 16
§11 Søgnehelligdags- fridagspulje 18
§12 Ferie og feriegodtgørelse 20
§13 Lønningsperiode og lønudbetaling 22
§15 Fratrædelsesgodtgørelse 24
§16 Orientering om medarbejdere 25
§18 Natarbejde og helbredskontrol 29
§19 Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 30
§20 Regler for behandling af faglig strid 30
§26 Bidrag til FiU uddannelsesfonden 36
§27 Jordbrugets Uddannelsesfond 36
§28 Jordbrugets Organisationsaftaler 37
§30 Overenskomstens gyldighedsperiode 37
Protokollat 1: Jordbrugets Arbejdsmarkedspension 38
Protokollat 2: Ansættelse på funktionærlignende vilkår 41
Protokollat 3: Uddannelse og samarbejde 44
Protokollat 4: Socialt kapitel 44
Protokollat 5: Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere. 47 Protokollat 6: Underleverandører 48
Protokollat 7: Vilkår for vikarer 48
Protokollat 8: Politisk arbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæftigelse 49
Protokollat 9: Samarbejde mellem GLS-A og....................................
Protokollat 10: Implementering af ligelønsloven 51
Forord
Denne overenskomst mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds- givere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund (3F) gælder for alment fore- faldende arbejde på golfbaner og golfbanevirksomheder (efterfølgende kaldt golfbaner), herunder anlæg,- og vedligeholdelse af golfbaner samt vedligeholdelse af golfbanens materiel.
For virksomheder/golfbaner der er medlemmer i GLS-A og som før denne aftales indgåelse er omfattet af tilpasningsaftaler, kan der optages forhandling om overgang til nærværende overenskomst.
§1 Arbejdstid
1. Ugentlig arbejdstid
Den ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer.
2. Deltid
Der er mulighed for at indgå skriftlig aftale om deltidsansættelse på minimum 15 timer pr. uge. Arbejdstiden for deltidsbeskæftigelse afta- les skriftligt ved ansættelsen, idet den daglige arbejdstid for de deltids- beskæftigede ikke må overstige arbejdstiden for de øvrige på virksom- heden beskæftigede medarbejdere. Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i forbindelse med etable- ring af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer.
3. Daglig arbejdstid
Den daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 17.00.
4. Varierende ugentlig arbejdstid
Der kan lokalt træffes aftale mellem golfbanen og den enkelte medar- bejder eller en gruppe af medarbejdere om, at den ugentlige arbejdstid kan varieres, således, at gennemsnittet over en 52 ugers periode ikke overstiger 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke over- stige 45 timer.
Aftaler om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsen- tanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem or- ganisationerne.
Det er en forudsætning for anvendelse af varierende ugentlige arbejds- tider, at der på golfbanen findes et opslag, hvoraf det fremgår, hvorle- des arbejdstiden er fordelt over perioden – eller at der er udleveret en plan til medarbejderen over arbejdstiden.
5. Første maj og ekstra fridag
Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligda- ge er 1. maj hel fridag uden løn.
Medarbejderen har en ekstra fridag pr. år og denne aflønnes med fuld individuel løn for 7,4 timer (+ evt. tillæg). Afviklingen aftales lokalt efter medarbejderens ønske.
§2 Løn
1. Timeløn
1. marts 2013 | 1. marts 2014 | ||
A | Greenkeepere / groundsmen / faglærte gartnere og andre med relevant faglig uddannelse | 130,20 kr. | 132,05 kr. |
B | Banemedhjælpere / gartneriar- bejdere | 124,85 kr. | 126,70 kr. |
2. Golftillæg
Pr. 1. marts 2013 kr. 14,96
3. Tillæg til faglærte
Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet hermed på kr. pr. time pr. 1. marts 2013..................................................kr. 4,50
4. Personlige tillæg
Til de anførte lønninger kan der ydes personlige tillæg, der aftales lo- kalt mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Tillæg kan af- tales på grundlag af uddannelse, kvalifikationer, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant har denne ret til at deltage i eventuelle forhandlinger.
5. Funktionærlignende ansættelsesvilkår
Overenskomstparterne henviser til muligheden for at indgå aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (se bilag 4).
6. Timeløn for ungarbejdere
1. marts 2013 | 1. marts 2014 | |
17 årige | 97,65 kr. | 99,04 kr. |
16 årige | 84,63 kr. | 85,33 kr. |
15 årige | 65,10 kr. | 66,03 kr. |
Der ydes ikke golftillæg til ungarbejdere.
7. Elevlønninger i praktik- og skoleperiode pr. uge
1. marts 2013 | 1. marts 2014 | |
Sidste år af lærekontraktperioden | 4.054,72 kr. | 4.148,05 kr. |
Næstsidste år af lærekontraktperioden | 3.371,27 kr. | 3.448,87 kr. |
Tredjesidste år af lærekontraktperioden | 2.823,65 kr. | 2.888,65 kr. |
Fjerdesidste år af lærekontraktperioden | 2.442,88 kr. | 2.499,11 kr. |
Elever indplaceres lønmæssigt således at der tælles baglæns, idet der i de sidste 12 måneder før afsluttende eksamen, betales med lønnen an- givet som sidste år af lærekontraktperioden.
Xxxxxx har ret til ferie i overensstemmelse med reglerne i ferielovens
§9. Påbegyndes uddannelsen den 1. juli eller senere, har eleven i for- bindelse med den førstkommende jul- og nytårsperiode ret til 2 ugers ferie.
Arbejdsgiver betaler endvidere den af skolen opkrævede udgift – indtil 470 kr. pr. uge – til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, så- fremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole. jf. bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 1996 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling.
Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensi- ons- eller forsikringsordning er omfattet af en forsikringspakke hos PensionDanmark.
Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.
Indholdet af forsikringspakken aftales mellem overenskomstens parter og PensionDanmark og indeholder:
løbende supplerende førtidspension engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme sum ved dødsfald
sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark.
For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for Pensi- onDanmarks sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmel- der lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksom- heden tilmelder en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmi- en indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.
Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af for- sikringspakken. Se nærmere om forsikringspakken på xxx.xxxxxxx.xx.
8. Løn til voksne elever
Voksenlærlinge aflønnes efter følgende regler:
• Voksenlærlinge betales løn som voksen arbejder, når lærlingen for- inden har arbejdet i virksomheden i mindst 12 måneder eller virk- somheden modtager lønrefusion under skoleophold fra AUB for voksenelever.
• Når lærlingen har arbejdet i mindre end 12 måneder i virksomhe- den anbefales det, at vedkommende aflønnes som voksen arbejder.
• Når lærlingen ansættes – uden forudgående ansættelse i virksom- heden – anbefales det også, at vedkommende aflønnes som voksen arbejder.
• Anbefaling betyder i den forbindelse, at virksomheden skal have saglige grunde til ikke at tilbyde løn som voksen arbejder.
• Saglige grunde kan eksempelvis være, at lærlingen ikke har forud- gående relevant praktisk erfaring inden for overenskomstområdet, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kortvarig, dvs. væsent- lig mindre end 12 måneder.
• Lærlinge, der får løn som voksen skal også have sædvanlig indbe- taling af bidrag til arbejdsmarkedspension, når betingelserne for dette opfyldes.
§3 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsy- stemer
1. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomhed særlige forhold.
2. Hvis en arbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfrem- mende lønsystemer afskediges af en denne tilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig andel af eventuelt akkordoverskud eller andel af produktivitetsfremmende løndel. Tilsvarende gælder, hvor arbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel, jf. §14.
3. For den tid, som uundgåeligt og uden arbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af ham rettidigt rekvirerede materialer ude- bliver, betales arbejderen, såfremt arbejderen ikke sættes til andet ar- bejde – for hvilket anden betaling er fastsat – med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal.
4. Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (opgjort på akkordaftaleperioden eller lønperioden).
5. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto)
Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for bå- de medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto.
Alle medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer 1,0 % af den ferieberettigede løn som særlig opsparing.
For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehel- ligdagsfridagsbetalingen med 1,0 %.
For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget med 1,0 %.
Parterne er enige om at arbejde for, at det gøres muligt for medarbej- dere, der måtte ønske det, at indbetale ekstraordinære bidrag til ar- bejdsmarkedspension, herunder indbetaling af overskydende beløb på søgnehelligdags-fridagskontoen hhv. forhøjet ferietillæg.
Parterne er enige om snarest efter mæglingsforslagets godkendelse at nedsætte et teknikerudvalg med henblik på en nærmere afklaring af praktisk, administrative forhold vedrørende fritvalgskontoen.
§5 Fastlønsaftaler
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til ar- bejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaf- talen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgan- gen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overens- komstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
§6 Overarbejde
For overarbejde henholdsvis før og efter den normale arbejdstids op- hør betales et overarbejdstillæg på 100 % pr. time.
For overarbejde, arbejde på lørdage efter kl. 12.00 og søndage samt søgne-/helligdage ydes overarbejdstillæg på 100 % pr. time.
Der ydes overarbejdstillæg for mindst 3 timer på søndage samt på søg- nehelligdage.
Pr. 1. februar 2015 udgår 3. afsnit og følgende er gældende:
Ved overarbejde på søndage samt søgne-/helligdage har medarbejde- ren ret til forinden at forlange mindst 3 timers arbejde.
Overarbejdet skal afspadseres i forholdet 1:2, og det afspadseres inden
for 12 måneder fra det tidspunkt, overarbejdet er præsteret. Afspadse- ring sker efter lokal aftale.
Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres.
§7 Sygdomstilfælde og tilskadekomst
1. Sygedagpenge:
I sygdoms-, ulykkes- og fødselstilfælde gælder reglerne i lov nr. 1047 af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer. Der betales altid fuld løn for den dag sygdom indtræffer i arbejdstiden.
2. Løn under sygdom:
Til arbejdere med 12 måneders (pr. 1. maj 2014 xxxxxx beskæftigel- seskravet til 9 måneder) beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn under sygdom i op til 8 uger ved rettidig anmeldt sygdom. (Timeløn + evt. tillæg dog max. pr. time 140,00 kr.). Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager un- der fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedag- pengelovens regler.
Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt sy- ge (jf. §56).
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens §25.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fra- værsperiode.
3. Tilskadekomst:
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder efter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales medarbejderen med normal løn.
4. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.:
I tilknytning til reglerne i Sygedagpengeloven §19a og Lov om social service kap. 20 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imøde- kommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
5. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst:
Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens §25.
§8 Løn under barsel og adoption
1. Løn under barsel
Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fra- vær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger ef- ter barsel/adoption.
Lønnen svarer til normal løn (timeløn + anciennitetstillæg), dog max. kr. 140,00 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædre- orlov".
2. Løn under forældreorlov
a) Vedrørende fødsler, der finder sted den 1. marts 2011 eller senere:
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov med løn yder ar- bejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger fordelt med 4 uger reserveret moderen, 4 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på
orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder.
De 11 uger kan ikke placeres under eventuelt udskudt orlov.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog max. 140 kr. pr. time.
Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt pe- riode.
b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.
De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.
3. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 5a og 5b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes beta- lingen til medarbejderen tilsvarende.
4. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders ancien- nitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i peri- oden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats.
Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under foræl- dreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats.
§9 Fravær på grund af børns sygdom
Barns 1. sygedag
Ansatte med 6 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hen- syn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år.
Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pas- ningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sy- gedag.
Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen syg- dom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket.
Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der med virkning pr. 1. juli 2005 frihed, når det er nødvendigt, at medarbejde- ren indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
§10 Fridage
1. Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler:
a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansat- te).
b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. §11.
c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden.
e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstæn- dig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i ud- landet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af vær- nepligt eller anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
2. Den 24. december er hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. §11.
Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december eller
31. december med 4 ugers varsel udskydes og erstattes af senere fri- hed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens øn- sker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag.
§11 Søgnehelligdags- fridagspulje
Søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. eller 31. december) opspares i en særlig søgnehellig- dags- fridagspulje.
1. Opsparing
Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,45 % af medarbejde- rens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om bereg- ningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under syg- dom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
2. Betaling
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbin- delse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og/eller nyt- årsaftensdag og dels som en restbetaling.
3. Forskud
Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør:
825 kr. til voksne medarbejdere
450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever
For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene for- holdsmæssigt.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. ju- ledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere ud- betales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt jule- og/eller nytårsaftensdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf.
Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overens- komstmæssigt optjente fridage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
4. Udbetaling af forskud
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales for- skudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
5. Ret til forskud
Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til at få udbetalt de nævnte forskudsbeløb. Kun i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesforholdets forventede varighed kan sandsyn- liggøre, at medarbejderen ikke under ansættelsen kan opspare det for- udbetalte beløb, kan der foretages en tilpasning af forskudsbeløbet.
6. Restbeløb
Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december.
Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbeta- ling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridags- kontoen for det foregående kalenderår.
7. Fratrædelse
Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kon- toen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn.
8. Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår.
Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionær- lignende vilkår – bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridags- puljen.
10. Dødsfald
Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags-betaling afdødes bo.
11. Uge- og månedslønnede elever
Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstå- ende regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller må- nedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.
§12 Ferie og feriegodtgørelse
1. Ferie og feriegodtgørelse:
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til lov nr. 396 af 31. maj 2000 med senere ændringer. Feriegodtgørelsen andrager 12½ %, og der op- tjenes ret til 2,08 dags ferie for hver måneds beskæftigelse. Ved 5 da- ges arbejdsuge (ved 6 dages arbejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned)
2. Feriekort:
Hovedorganisationernes standardaftale A om feriekort med senere æn- dringer er gældende.
En arbejder, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted, får ved sin fratræden udleveret en meddelelse fra virksomheden om, at han har feriegodtgørelse til gode. Meddelelsen skal indeholde oplysning om beskæftigelsesperioden og en opfordring til arbejderen om at meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforandring.
Senest umiddelbart efter optjeningsårets udgang får arbejderen fra virksomheden tilsendt et af organisationerne godkendt feriekort, som angiver arbejderens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæftigelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferie-
berettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, samt den ferie- godtgørelse, der er opnået ret til. Herudover anføres det antal ferieda- ge, beskæftigelsen berettiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Har arbejderen ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer ham hidrørende fra beskæftigelse på samme virksomhed i tidligere op- tjeningsår, udstedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.
Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af fe- riekortet, eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens for attestation af feriekontobevis.
Medarbejderen attesterer selv feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere, når medarbejderen holder ferie.
3. Garantiordning:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyldig feriegodtgørelse, og Fagligt Fælles Forbund (3F) er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets medlemmer overdrager de- res krav på feriegodtgørelse til Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar- bejdsgivere (GLS-A), jf. §8 i lov nr. 116 af 13. april 1972 om lønmod- tagernes garantifond.
4. Frigørelse for garanti:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) kan til en- hver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i hen- hold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder statens FerieKonto-system anvendelse på den eller de virksom- heder, som meddelelsen omfatter.
5. Overførelse af ferie:
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår:
a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferie- årets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tids- frist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørel- sen, at ferien overføres.
b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.
c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herud- over skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.
§13 Lønningsperiode og lønudbetaling
1. 14-dags lønnede:
Lønningsperioden er 2 uger. Afregningsdagen fastlægges som sidste dag i lønningsperioden. Lønudbetalingen finder sted senest en uge ef- ter afregningsdagen til en torsdag. Falder lønudbetalingsdagen på en helligdag, udbetales den sidste bankdag forud.
2. Månedslønnede:
Under forudsætning af lokal enighed, kan der indføres månedsvis løn- udbetaling. Lønperioden er fra den 21. i måneden til den 20. i næste måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden. I forbindelse med overgang fra 14 dages løn til månedsløn, skal der på begæring udbetales et acontobeløb, svarende til en halv månedsløn. Der aftales en afdragsordning for acontobeløbet.
3. Betaling ved ikke rettidig lønudbetaling:
Hvis lønnen ikke udbetales rettidigt, betales der under forudsætning af at ugeseddel eller lignende arbejdstidsdokumentation er rettidigt afle- veret, almindelig løn + 50 % for de første to timer, hvor medarbejde- ren må undvære sin løn, derefter almindelig timeløn + 100% tillæg. Dog må medarbejderen først henvende sig på arbejdsgiverens bopæl enten personligt eller pr. telefon. Skyldes manglende rådighed over lønudbetaling misligholdelse fra et pengeinstituts side, bortfalder for- anstående regler.
4. Aconto:
Såfremt lønnen ikke er til rådighed på lønudbetalingsdagen på grund af edb fejl udbetales et rimeligt acontobeløb.
5. Elektroniske dokumenter:
Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under el- ler efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløs- ninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne muligheden, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende doku- menter ved henvendelse til virksomheden.
§14 Opsigelsesvarsler
1. Opsigelsesvarsler
Indenfor de første tre måneders beskæftigelse er der et gensidigt opsi- gelsesvarsel fra dag til dag.
Efter tre måneders beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 14 dage fra arbejdsgiverside og 7 dage fra medarbejderen.
Efter et års beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 30 dage fra ar- bejdsgiverside og 14 dage fra medarbejderen.
2. Fravigelse af opsigelsesvarsel
Ovennævnte opsigelsesvarsler kan fraviges i perioden 1. december –
29. februar, når der ikke anvendes alternativt indendørs arbejde.
Arbejdsophør efter denne regel kan aftales med tillidsmanden, hvor en sådan findes, og kan kun finde sted til en uges afslutning. Genansæt- telse skal finde sted ved sæsonstart. I modsat fald træder opsigelses- varslet i kraft.
3. Generhvervelse af anciennitet
Medarbejdere, der afskediges efter at have opnået ret til de i stk.1 nævnte opsigelsesvarsler, eller som afbrydes i arbejdet, jf. stk. 4, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 6 måneder, genindtræder i tidligere opnået anciennitet.
§15 Fratrædelsesgodtgørelse
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal ar- bejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 el- ler 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgø- relsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvar- sel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i for- bindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, op- når først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.
4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt. Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbin- delse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættel- sesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydel- se, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
§16 Orientering om medarbejdere
Oplysninger om de i en virksomhed beskæftigede medarbejdere under denne overenskomst skal på begæring af 3Fs lokalafdelingens repræ- sentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
§17 Tillidsrepræsentanter
1. Valg
På enhver virksomhed, hvor der er beskæftiget mindst 4 medarbejdere, har medarbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne vælges blandt de medarbejdere, der har fast tilknytning til virksomheden.
I virksomheder med flere geografisk adskilte afdelinger er der adgang til at vælge tillidsrepræsentant i hver afdeling, når ovennævnte timetal er opfyldt.
Til afløsning for en tillidsrepræsentant, når denne er fraværende i læn- gere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig en stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som tillidsrepræsentanten i den tid han/hun er i funktion som tillidsrepræsentant.
2. Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. ar- bejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samt- lige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsre- præsentanter ønsker det.
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsre- præsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsen- tant til at repræsentere samtlige afdelinger.
3. Valgperiode og tidspunkt
Tillidsrepræsentantvalg finder sted i arbejdstiden i forbindelse med ar- bejdstids begyndelse eller ophør eller på kvartalsmødet i januar på en sådan måde, at alle inden for det område, tillidsrepræsentanten skal virke, får mulighed for at deltage i afstemningen.
Ved førstegangsvalg af tillidsrepræsentant i virksomheden, kan valg dog finde sted i april kvartal, hvis det har vist sig umuligt at gennem- føre valg i januar kvartal.
Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. Valget skal godkendes af den stedlige 3F-afdeling, ligesom ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til tillidsrepræsentant.
4. Ret og pligt
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til at påse, at de i overenskom- sten fastsatte bestemmelser overholdes, og han/hun skal uopholdeligt optage forhandling med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
Tillidsrepræsentanten har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når han/hun bliver indkaldt til møder og forhandlinger af 3F- organisationen. Tillidsrepræsentanten, dennes stedfortræder eller med- arbejdere med faglige tillidshverv har efter angivelse af et rimeligt varsel ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i kurser eller an- den oplysningsvirksomhed.
Når det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine for- pligtelser som tillidsrepræsentant, må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal han/hun forud meddele dette til arbejdsgiveren eller dennes re- præsentant.
Såfremt der lægges beslag på tillidsrepræsentanten og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål, der angår arbejdsgiveren, skal
han/hun for den tid, der medgår xxxxxx. Aflønnes med gennemsnitsfor- tjeneste.
Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træf- fes aftale om hel eller delvis aflønning af tillidsrepræsentanten.
Tillidsrepræsentanten skal i øvrigt have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
- Reglerne for behandling af faglig strid
- Hovedaftalen
- Arbejdsretsloven
Friheden til deltagelse i møder om fatter mæglingsmøder, organisati- onsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejds- retten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedigelsesnævnet.
Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Tillidsrepræsentanten har uhindret adgang til de forskellige arbejds- pladser.
Tillidsrepræsentantens virksomhed udøves uden løntab.
5. Informationsmøder
Tillidsrepræsentanten har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i ar- bejdstiden. Den lokale 3F-afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør.
På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den lokale 3F-afdeling en gang årligt afholde kvartalsmøde med henblik på at få valgt en tillidsrepræsentant, som nævnt i stk. 1.
6. Kontrol
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgive- ren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på ar- bejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens fag- lige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende med- lemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhe- dens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyl- dighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomheden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentrepre- nører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for bru- gervirksomheden gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afde- ling/Forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrække- lige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse ved- rørende en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er formodning for at underentreprenørens medarbejdere ikke har overenskomstmæs- sige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisati- onsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til genstand for fagretlig behandling.
7. Afskedigelse
Principielt må en tillidsrepræsentant ikke afskediges. Afskediges en tillidsrepræsentant må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og han/hun har da krav på 3 måneders varsel udover sædvanlig overens- komstmæssig opsigelse til ophør ved en lønningsperiodes afslutning.
Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at underkaste sig voldgiftsretlig afgørelse i sagen.
Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af fjerntlig- gende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at tillids- manden under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v. er den sidste der afskediges.
§18 Natarbejde og helbredskontrol
Parterne har drøftet helbredskontrol for medarbejdere beskæftiget som natarbejde.
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere der udfører natarbej- de, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgi- veren herfor.
Der er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrol- len. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for under- søgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskon- trollen.
§19 Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
1. Arbejdsmiljørepræsentanter:
For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.
2. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:
For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. ak- tieselskabsloven og anpartsselskabsloven.
§20 Regler for behandling af faglig strid
Vedrørende reglerne for behandling af faglig strid henvises til Jord- brugets Organisationsaftaler.
§21 Nyoptagne virksomheder
1. Optagelse af virksomheder med særoverenskomst eller lokalaftale Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skov- brugets Arbejdsgivere (GLS-A) har overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F), hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesaftale eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen
2. Tilpasningsforhandling
Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere tilpasningsforhandlinger med det for- mål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at beståen- de overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.
Medarbejdere ansat på golfbanen forud for optagelsen hos Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere indtræder ved tilbagevenden til golfbanen efter sæsonbetonet afskedigelse eller lign. altid i de særlige vilkår som bestod inden golfbanens optagelse hos GLS-A.
3. Optagelse af virksomheder uden overenskomst
Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skov- brugets Arbejdsgivere (GLS-A) ingen overenskomst eller lokalaftaler har med Fagligt Fælles Forbund (3F), omfattes af nærværende over- enskomst fra optagelsestidspunktet.
§22 Lokalaftaler
A. Lokalaftaler, der supplerer overenskomsten
Lokalaftaler skal i alle tilfælde, hvor de er af mere varig karakter, ind- gås skriftligt mellem ledelsen på arbejdspladsen og medarbejdernes til- lidsrepræsentant – eller, såfremt en sådan ikke er valgt, med de(n) lo- kale Fagligt Fælles Forbund – 3F afdeling(er).
B. Lokalaftaler, der fraviger overenskomsten
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrø- rende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet af midlertidig karakter.
Overenskomstfravigende lokale aftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3Fs stedlige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmel- serne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler – se stk. C pkt.1.
C. Generelle bestemmelser vedrørende lokale aftaler
1. Opsigelse
Lokalaftaler, kutymer eller reglementer kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.
2. Lokal forhandling
I tilfælde af opsigelse kan hver af parterne foranledige lokale forhand- linger afholdt og for så vidt enighed ikke opnås da at lade sagen be- handle ved mæglingsmøde eventuelt organisationsmøde, jf. Regler for behandling af faglig strid.
3. Fagretslig behandling
Såfremt opsigelsen behandles fagretligt, er parterne ikke løst fra den opsagte lokalaftale, førend disse almindelige regler er iagttaget, selv- om udløbsdatoen er passeret.
4. Sideløbende med overenskomsten
Parterne kan aftale at lokalaftaler er sideløbende med overenskomsten. Lokalaftaler, der er sideløbende med overenskomsten, kan opsiges med samme varsel som beskrevet i stk.1. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet, kan sagen ikke videre- føres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret.
5. Parternes anbefalinger
Parterne anbefaler at golfbaner som ved indmeldelsen hos Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere har aftalt væsentlige andre aftale- forhold end angivet i nærværende overenskomst, herunder funktionær- lignede ansættelse, udarbejder en lokalaftale som er sideløbende med overenskomsten.
§23 Barselsudligning
Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A Barselsud- ligning.
§24 Efteruddannelse
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomheder- ne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virk- somhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.
1. Ret til efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddan- nelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetence- fondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til be- skæftigelse inden for GLS-A/3Foverens-komsternes dækningsområde.
2. Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksomhe- dens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæg- gende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddan- nelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kom- petenceudviklingsfonden afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
3. Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne
Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk uddan- nelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddannelses-
planlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-
/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræ- sentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvire- res, når en af parterne ønsker det.
4. Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddan- ner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at under- støtte uddannelsesdialogen på arbejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå med- arbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-
/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambas- sadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F- afdeling.
5. Jordbrugets kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompeten- ceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 520 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder. Pr. 1. januar 2014 forhø- jes bidraget til 780 kr. pr. år.
§25 Seniorpolitik
1. Seniorsamtaler
GLS-A og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af be- skæftigelse på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet.
Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamta- len kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
2. Seniorfridage
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrations- omkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbej- dere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skrift- lig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seni- orordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksom- heden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af fe- riefridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfriheds- kontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre fore- tages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet ud- betales.
§26 Bidrag til FiU uddannelsesfonden
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 24,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til sær- skilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A.
Pr. 1. januar 2014 ændres bidraget til 28,5 øre pr. præsteret arbejds- time.
§27 Jordbrugets Uddannelsesfond
Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret ar- bejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fon- den et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte arbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af op- krævede midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som lønomkostnin- ger, sekretariatsudgifter m.v.)
§28 Jordbrugets Organisationsaftaler
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter implementering af EU-direktiver, regler for behandling af fagretlige sager samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbrugets Organisationsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§29 Hovedaftale
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
§30 Overenskomstens gyldighedsperiode
Nærværende overenskomst er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2015.
Risskov, den 9. februar 2013.
For Gartneri-, Land- og Skov- For Fagligt Fælles brugets Arbejdsgivere (GLS-A) Forbund (3F)
Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Protokollat 1: Jordbrugets Arbejdsmarkedspension
Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på arbejdsgi- ver side Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået ne- denstående aftale om arbejdsmarkedspension.
1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kollektiv overenskomst indgået mellem parterne.
Hensigten med den fuldt udbyggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til betryg- gende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.
2. Pension Danmark administrerer ordningen.
3. De nærmere retningslinjer for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensionsord- ning er aftalt, som følger:
- Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensi- onsordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato.
- Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 20 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en over- enskomst mellem aftaleparterne. Pr. 1. maj 2013 ændres 20 år til 18 år. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en ar- bejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse samt elever under landmandsud- dannelsens modul l og 2 - bortset fra elever der får løn som voks-
ne - er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevti- den ved opgørelsen af ancienniteten.
Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling.
Bidragene fordeler sig således:
arbejdsgiver- bidrag | lønmodtager- bidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til Pension Danmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
- I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsop- lysninger.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør: | |||
arbejdsgiver- | lønmodtager- | I alt | |
bidrag | bidrag | ||
kr. pr. time | kr. pr. time | kr. pr. time | |
Pr. 1. marts 2013 | 5,50 | 2,75 | 8,25 |
Pr. 1. juli 2013 | 7,00 | 3,50 | 10,50 |
Kontant udbetaling af pensionsbidrag
Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn:
Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modta- ger pension fra PensionDanmark.
Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDan- mark.
Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Dan- mark.
Ordningen er finansieret gennem en forhøjelse af pensionsbidraget fra 12,75 % til 12,99 %.
Pensionsindfasning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fastsættes således:
1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensi- onsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
3. 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
4. 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldel- sestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Pen- sion Danmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Pension Danmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansæt- tes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Pension Danmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere(GLS-A). Disse medarbej- dere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny op- sparing i Pension Danmark eller at overføre sit depot til Pension Danmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i Pension Danmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Med- arbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til Pension Danmark.
Protokollat 2: Ansættelse på funktionærlignende vilkår
Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse arbejdere ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende bilag. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvil- kår kan fagretlig behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.
Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt
de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.
Løn
Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionæ- rer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til må- nedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.
Opsigelse
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens §2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionær- lignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbart tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige- med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestem- melser.
Ferie
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse jf. ferielovens §23.
S/H dage
Der gives fuld løn på S/H dage og andre arbejdsfri dage.
Sygdom
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
Arbejdere ansat på funktionærlovens
• 2a - Fratrædelsesgodtgørelse
• 2b - Regler om urimelig opsigelse
• 8 - Efterløn ved død
• 16 - Frihed til pladssøgning
• 17 - Dokumentation for ansættelse og
• 17a - Tantieme.
Hvor intet andet er nævnt i nærværende protokollat eller i den mellem par- terne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær-lignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende arbejde gældende opsi- gelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være om- fattet af den gældende overenskomst.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende ret- ningslinjer.
Protokollat 3: Uddannelse og samarbejde
Virksomheden afsætter 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsen- tantinstitutionen inden for overenskomstens område. Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nærmere reg- ler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens bestyrelse.
Protokollat 4: Socialt kapitel
SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigel- sen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugserhvervene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af løn modtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området.
Virksomhedernes ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede mu- ligheder for beskæftigelse til:
a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har be- hov for et arbejde på særligt aftalte vilkår,
b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivnin- gen, f.eks. revalidender,
c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering,
d) elever ved tilbud om praktikpladser,
e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
XXXX og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at motivere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som sam- fundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.
Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder evt. afvigelser fra overenskomstens løn- og arbejdstidsbestemmel- ser.
Den af hovedorganisationerne - jf. vedlagte underbilag - udarbejdede aftale kan af den enkelte overenskomstparter - efter overenskomstforhandlinger- nes afslutning og senest den l. juli 1995 - indføres i de enkelte overenskom- ster under hensyntagen til særlige arbejdsforhold på det enkelte overens- komstområde.
Såfremt dette ikke sker, gælder underbilaget i sin helhed fra den 1. juli 1995.
Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedens ledelse og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejds- markedet.
Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger nedsæt- ter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til in- formationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevan- te myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og sam- arbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde
Bilag til Socialt Kapitel
(Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv.)
Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejdsmarkedet.
Med udgangspunkt i overenskomstens almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.
§1
Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejds- markedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat er- hvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bestemmelser i lov om social service samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister.
§2
Ansættelse af de i §l omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgå et mellem virk- somhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter.
§3
Den i §2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige be- stemmelser om løn, arbejdstid mv. Lokalaftalen, der fraviger overenskom- stens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.
§4
Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten frem- sendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.
§5
Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.
§6
Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
§7
Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåe- de lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom.
§8
Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i for- bindelse med overenskomstfornyelser.
Protokollat 5: Kodeks for aftaler med udenlandske med- arbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt.
Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomst- parterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Protokollat 6: Underleverandører
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underle- verandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overens- komst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirk- somhed, kan 3F, Den Grønne Gruppe rette henvendelse til GLS-A med anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrunds-oplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomhe- den kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Protokollat 7: Vilkår for vikarer
Parterne er på baggrund af afsagte kendelser vedr. Bravida, Promecon og Rosa m.fl., enige om at gældende praksis på vikarområdet er følgende:
1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksomheder, der er vikarbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på GLS-A’s overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for ar- bejdet bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisa- tioner er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksom- hed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområ- de, er omfattet af overenskomsterne, hvis der udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret,
f. eks en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en med- lemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster- og aftaleforhold.
Øvrige forhold
5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på rekvi- rentvirksomheden ansatte.
Protokollat 8: Politisk arbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæfti- gelse
Formål
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstudbredel- sen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor rammerne af arbejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgs- mål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive over- enskomster og imødegå enhver form for omgåelse af overenskomster.
Indsats
Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig be- skæftigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herunder:
• løbende drøftelser af parterne imellem
• gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt
• koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kon- trolsystemer og RUT
• fælles udredninger og analyser
• afholdelse af seminarer og konferencer
Koordinationsudvalg
Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Grup- pe, idet ledelsesmøderne mellem parterne varetager funktionen som koor- dinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper.
Protokollat 9: Samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et til- lidsfuldt og positivt samarbejde.
Overenskomstpartnerne har endvidere som fælles mål at nedbringe antallet af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F
Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål mv.
Protokollat 10: Implementering af ligelønsloven
Ligelønslovens regler inkorporeres i overenskomstgrundlaget jfr. protokol- lat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler”.