NOTAT
NOTAT
Redegørelse om afvikling af efterslæb – oktober 2022
Regeringen og Danske Regioner indgik d. 11. februar 2022 en aftale om afvikling af behandlingsefterslæb og normalisering af ventetider. Det fremgår af aftalen, at der udarbejdes en skriftlig status for afviklingen af behandlingsefterslæbet forud for de politiske møder i Sundhedsministeriet med deltagelse af regionsformænd fra alle re- gioner og Danske Regioner. Det første politiske møde blev afholdt 5. maj 2022 og det næste den 23. juni 2022.
Formålet med denne redegørelse er at give en status for den aktuelle situation i regi- onerne om afvikling af efterslæb forud for det politiske møde d. 6. oktober 2022.
Den aktuelle situation
Aktivitetsniveauet på de somatiske hospitaler er fortsat præget af eftervirkningerne af COVID-19-epidemien og sygeplejestrejken. Den planlagte aktivitet er på nogle hos- pitaler på nogle områder steget siden starten af året, men hospitalerne er fortsat ud- fordret på kapacitetssiden grundet manglende personale. Særligt områder, der kræ- ver anæstesidækning er udfordret, og det afspejler sig i ventetiderne til operationer.
Regionerne har fortsat en høj aktivitet på de akutte og tidskritiske områder, men de fleste regioner vurderer, at situationen er forbedret i forhold til at håndtere presset på akutmodtagelserne. På det planlagte område er aktiviteten fortsat under 2019 ni- veauet. Over de seneste uger oplever flere regioner imidlertid en større grad af nor- malisering. Det gælder for planlagte operationer og planlagt ambulant aktivitet, mens planlagte indlæggelser stadig ligger et stykke under 2019 niveau. Regionerne oplever også en smule forbedringer i forhold til faldende sygefravær, faldende belastning fra COVID19-patienter samt lokale forbedringer i forhold til mulighederne for at rekrut- tere personale inden for bl.a. sygeplejen1.
1 Tallene for Region Nordjylland er udfordret af, at der grundet overgang til nyt EPJ ultimo marts er et registreringsefterslæb og en registreringsvalidering som gør, at det ikke er muligt at få et retvisende billede af den samlede aktivitet. Derfor skal de opgjorte tal for Region Nordjylland tolkes med betydelig varsomhed. Tilsvarende gælder for Region Syddanmark, som 1. halvår 2022 har implementeret EPJ-Syd på sygehusene. Her oplever regionen afvigel- ser mellem aktiviteten på sygehusene i EPJ-Syd systemet og registreringerne i LPR. Region
Regionerne har aftaler om at hjælpe hinanden på tværs af landet, herunder særligt på intensivområdet, og i forhold til tidskritiske operationer, som f.eks. kræft- og hjer- teoperationer.
Afvikling af det oparbejdede efterslæb på de offentlige hospitaler er fortsat udfor- dret, da den planlagte aktivitet fortsat ligger under normalt niveau. En sådan afvikling af efterslæbet på de offentlige hospitaler vil kræve, at aktiviteten er højere end det nye antal henvisninger. Det kan ske ved, at der fx planlægges med behandling i week- ender og om aftenen. Det er mange steder fortsat ikke muligt i den nuværende situa- tion.
Handleplan for kortere ventelister og personalemangel
Danske Regioner har i september lanceret en plan for at bekæmpe ventelister og per- sonalemangel i sundhedsvæsenet. Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne. Initiati- verne er mangeartede, nogle kan give effekt på kort sigt, andre må forventes at tage længere tid. Nogle af indsatserne er allerede i gang i regionerne, mens andre initiati- ver er nye, som kan forstærke indsatsen. Nogle tiltag vil virke hurtigt. Det gælder fx bedre koordinering af kapaciteten mellem offentlige og private hospitaler, større ind- dragelse af medarbejdere i vagtplanlægningen og nedsættelsen af et ”Rejsehold”, som skal sætte turbo på udbredelsen af de bedste lokale løsninger til resten af lan- det. Andre initiativer kræver mere tid, og der kan være behov for hjælp fra andre ak- tører herunder regeringen.
Afvikling af efterslæb gennem samarbejde med de private aktører
Regionerne har et tæt samarbejde med de private aktører om at afvikle efterslæbet ved hjælp af den kapacitet, der er på privathospitalerne. Det gælder både privatho- spitaler og de praktiserende speciallæger. Tallene for henvisninger til privathospitaler og -klinikker viser, at der fra 2020 til 2021 er sket en stigning i antallet af patienter, som regionerne henviser. I 2020 var der således 147.645 henvisninger, mens der i 2021 var 187.621 henvisninger. I 2022 har der til og med august måned været
144.084 henvisninger. Og juni 2022 er nu den første måned, hvor der er registreret flere end 20.000 henviste patienter til det private.
De fleste henvisninger til private sker indenfor radiologi, ortopædisk kirurgi, øre-, næse-, hals-, og øjensygdomme samt urinvejssygdomme. Derudover var der henvist patienter indenfor yderligere 18 andre specialer end de nævnte.
Det skal dog bemærkes, at en del af de udskudte behandlinger også er behandlings- aktiviteter, som de private ikke har kompetence til at varetage jf. bl.a. Sundhedssty- relsens specialeplan. Det er fx behandlinger på nogle af de interne medicinske specia- ler og nogle typer af mere specialiserede operationer. Den private kapacitet bidrager således hovedsagelige til at afvikle et efterslæb på mindre komplekse områder.
Syddanmark oplyser i den henseende, at de ligger på ca. 90 % af normalniveauet, hvilket er højere end tallene i LPR.
Figur 1. Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2020 - 2022)
Kilde: Regionernes egne indmeldinger
Det øgede antal patienter henvist til privathospitaler er fortsat ind i 2022. Antallet af henvisninger i august 2022 er højere end antallet af henvisninger i august måned tid- ligere år. Dertil bemærkes, at der siden marts 2022 har manglet henvisninger til det private for radiologien i Region Nordjylland, hvor regionen overgik til et nyt system ”Nord-EPJ”.
Tabel 1. Antal henvisninger til privathospitaler
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | |
2019 | 13.970 | 11.327 | 12.186 | 11.292 | 12.347 | 13.167 | 11.860 | 10.656 |
2020 | 14.131 | 13.324 | 7.896 | 3.857 | 7.939 | 14.880 | 11.973 | 11.534 |
2021 | 14.667 | 13.322 | 15.358 | 13.430 | 13.669 | 18.252 | 15.820 | 14.034 |
2022 | 16.518 | 15.634 | 19.412 | 16.462 | 19.977 | 21.570 | 15.566 | 18.947 |
Kilde: Regionernes egne indmeldinger
Ud over øget henvisning til privathospitaler er der også sket en stigning i antal henvis- ninger til privatpraktiserende speciallæger blandt andet som følge af aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.
Den øgede aktivitet på privathospitaler gælder både for antallet af operationer og an- tallet af ambulante ophold. Antallet af operationer på privathospital ligger markant over niveauet fra 2019, hvor der i ugerne 30-33 i 2022 var 36 % flere operationer end i samme periode i 2019. Ligeledes ligger antallet af ambulante besøg på privathospita- ler over niveauet fra 2019. Her var der ugerne 30-33 i 2022 16 % flere ambulante op- hold end i samme periode i 2019. Siden uge 6 2022 har der været 43 % flere ambulante
ophold på privathospitaler sammenlignet med samme periode i 2019. Ligeledes har der for planlagte operationer været 88 % flere planlagte operationer end samme peri- ode 2019.
Tabel 2. Operationer og ambulante ophold på privathospitaler (indeks 100=2019)
Uge 30-33 | Uge 6-33 | |
Ambulante ophold | 116 | 143 |
Planlagte operationer | 136 | 188 |
Planlagte indlæggelser | 91 | 110 |
Note: Tabellen er indekseret ift. 2019/2020 således tal <100 indikerer, at der har været færre private operationer, ambulante ophold og indlæggelser i 2022. Tal for private operationer er i ugerne 3-11 in- dekseret ift. 2020, mens tal for private operationer i ugerne efter uge 14 er indekseret ift. 2019 tal grun- det COVID-19. For private ambulante ophold og private indlæggelser er tallene indekseret ift. 2019.
Xxxxx: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, september 2022.
Planlagte aktivitet, herunder operationer
Den planlagt aktivitet har været stigende siden starten af 2022, og det samlede antal planlagte operationer på offentlige sygehuse og offentligt finansieret private syge- huse har siden uge 6 ligget 5 % under niveauet for 2019. Aktivitetsniveauet for antal- let af planlagt ambulant aktivitet og planlagte indlæggelser ligger fortsat også lavere end i 2019. Aktivitetsniveauet er forskelligt mellem hospitaler og specialer.
Tabel 3 sammenligner aktiviteten på det planlagte område i 2022 med 2019/2020. Her ses det, at aktivitetsniveauet i uge 30-33 ligger under niveauet for 2019. Tallene for de senere uger er dog ikke færdigregistreret, og det forventes derfor, at antallet vil være højere og dermed tættere på niveauet fra 2019, når alt aktivitet er færdigre- gistreret. Det skal bemærkes, at uge 30-33 ligger i juli/august måned, og derfor angi- ver aktiviteten i sommerferien.
Tabel 3. Antal planlagte indlæggelser, planlagte ambulante ophold og udførte planlagte ope- rationer (i alt), indeks: 2019/2020 =100
Uge 3-5 | Uge 30-33 | Uge 6-33 | |
Planlagte operationer | 88 | 81 | 95 |
Planlagt ambulant aktivitet | 78 | 83 | 91 |
Planlagte indlæggelser | 82 | 81 | 86 |
Note: Tabellen er indekseret ift. 2019/2020, således tal <100 indikerer, at der har været færre planlagte operationer, ambulante ophold og indlæggelser i 2022. Tal for planlagte operationer i ugerne 3-11 er indekseret ift. 2020, mens tal for planlagte operationer i uger efter uge 14 er indekseret ift. 2019 grun- det COVID-19. For planlagte ambulante ophold og planlagte indlæggelser er tallene indekseret ift. 2019. Tallene viser den samlede aktivitet på offentlige sygehuse samt offentligt finansieret private sygehuse. Xxxxx: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, september 2022.
Ovenstående tal i tabel 3 viser den samlede aktivitet på offentlige sygehuse samt of- fentligt finansieret private sygehuse. Figur 2 viser aktiviteten alene for de offentlige
hospitaler. Her ses, at der i alle regioner er nedsat aktivitet i antallet af planlagte ope- rationer sammenlignet med 2019. Tallene for de seneste uger er dog ikke færdigregi- steret, hvilket kan medføre at antallet af planlagte operationer vil stige, når aktivite- ten er færdigregisteret. Det tyder dog på, at det samlede antal operationer uanset færdigregistreringer fortsat vil ligge under niveauet for 2019. Regionerne har igang- sat en lang række initiativer for at få den planlagte aktivitet på hospitalerne op.
Figur 2. Antal udførte planlagte operationer udført på et offentligt hospital fordelt på regioner (uge 30- 33) indeks: 2019/2020 = 100
Note: Figuren er indekseret ift. 2019, således tal <100 indikerer, at der har været færre operationer i 2022
Xxxxx: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, august 2022
Sundhedsministeriet har regnet på betydningen af efterregistreringer, som er en be- tegnelse for, at ikke alt gennemført aktivitet medregnes i opgørelserne med det samme. Af forskellige årsager er der en andel af aktiviteten, som først registreres se- nere. Det betyder, at det reelle antal operationer i ugerne 30-33 vil være højere end det fremgår af figur 3. Nedenstående figur viser udviklingen i antal udførte planlagte operationer inklusiv skøn for forventede efterregistreringer. Figuren viser, at antallet af operationer samlet set er på niveau med 2019 og har været det siden uge 17 2022. Figuren indikerer, at antallet af planlagte operationer i de seneste uger dog ligger un- der niveauet for 2019 også selvom der tages højde for efterregistreringer.
Figur 3. Udvikling i udførte operationer (offentlig og privat) (inklusiv skøn for forventede efterre- gistreringer) (7-ugers glidende gennemsnit)
Note: Fra uger 14 er udviklingen udregnet som et 7-ugers glidende gennemsnit. I ugerne 6-11 er det hhv. et 1-6-ugers glidende gennemsnit. Tallene vedrører ugerne 3-11 2020, mens tal for planlagte opera- tioner i ugerne efter uge 14 vedrører 2019 grundet COVID-19. Uge 26-29 er sommerferieperiode, hvor aktiviteten generelt er lavere. Uge 26 i 2019 erstattes med uge 30 2019, således skolernes sommerferie indgår i både 2022 og 2019 for at få et hensigtsmæssigt sammenligningsgrundlag. Sundhedsministeriet oplyser, at skønnet for efterregistreringer er forbundet med store usikkerheder, hvorfor der kan komme flere efterregistreringer end skønnet og sommerferie kan have en indflydelse. Man skal derfor være var- som med at vurdere udviklingen på baggrund af de seneste tilgængelige ugers aktivitetstal. Tallene for de seneste uger forventes færdigregistreret ultimo december.
Xxxxx: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, august 2022.
I regionerne er udviklingen i den planlagte aktivitet varierende på tværs af hospitaler, og forventningerne til udviklingen i den kommende tid, varierer også. Flere regioner oplever imidlertid en større grad af normalisering over de seneste uger end ovenstå- ende tal tilsiger. Det gælder særligt for planlagte operationer og planlagt ambulant aktivitet, hvor aktiviteten i nogle regioner er på niveau med 2019 eller højere i egne opgørelser. Anderledes ser det ud med antallet af planlagte indlæggelser, som stadig ligger lavere end i 2019. Det gør sig generelt gældende at aktiviteten på områder, der kræver anæstesidækning er udfordret pga. personalemangel. Der påvirker hospitaler- nes muligheder for at afvikle større planlagte operationer fx indenfor ortopædkirurgi og mavetarmkirurgi.
Status på afvikling af efterslæb og udvikling i ventetider
COVID-19- epidemien og sygeplejerskekonflikten betød, at mange patienter fik læn- gere ventetid end normalt til behandling på sygehusene. Prioriteringen af patienter sker efter en lægefaglig vurdering.
Udviklingen i forventede ventetider for 22 udvalgte operationstyper viser, at de for- ventede ventetider i 2022 er reduceret for 18 % af 22 udvalgte operationer siden uge 6 i 2022. Den forlængende ventetid er fx faldet for operationer for kunstig hofte, grå stær og rekonstruktion af ledbånd i knæ.
Tal for den reelle erfarede ventetid tyder også på, at regionerne er begyndt af gen- nemføre behandlinger for nogle af de patienter, som har ventet længst på behand- ling. Det ses ved, at ventetiden til behandling for de patienter, som er blevet behand- let i 2. kvartal 2022, har været længere end for de patienter, som blev behandlet i tid- ligere kvartaler. Fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2022 har der været en stigning i de erfarede ventetider på 14 dage.
Tabel 4. Erfarede ventetider i dage
1. kvartal 2020 | 4. kvartal 2021 | 1. kvartal 2022 | 2. kvartal 2022 | |
Erfarede ventetider | 31 | 39 | 44 | 45 |
Note: Tabellen viser de gennemsnitlige erfarede ventetider på alle typer planlagte behandlinger. Be- mærk, at disse tal er under revision af Sundhedsdatastyrelsen, hvor særligt tal for Region Nordjylland for
1. kvt. 2020 forventes nedjusteret. Baggrund er en ændret registreringspraksis i 3. kvt. 2020, som gør tal før dette højere sammenlignet med perioden efter.
Kilde: Landspatientregisteret, september 2022
De forventede ventetider er fortsat højere end i starten af 2022. Her viser udviklin- gen, at den forlængede ventetid sammenlignet med starten af 2022 nu er blevet re- duceret for enkelte operationer. Hvor regionerne i uge 23 havde reduceret venteti- den for 27 % af operationerne sammenlignet med uge 6 2022 har regionerne i uge 37 reduceret ventetiden for 18 % af operationerne sammenlignet med uge 6 2022.
Figur 4. Udvikling i forventede ventetider ift. uge 6 2022
Note: Figuren viser andelen af de udvalgte operationstyper, hvor der hhv. i uge 23, uge 33 og uge 37 er hhv. reduceret eller forlænget ventetid sammenlignet med uge 6 2022.
Kilde: Sundhedsministeriet beregninger pba. data fra Xxxxxxxxxxxxxx.xx, september 2022.
Udfordringer med ventelister ses på tværs af specialer i regionerne, men det er sær- ligt udtalt indenfor områder med større operationer, der kræver anæstesidækning. For så vidt angår større planlagte operationer er forventningen derfor fortsat uæn- drede eller stigende ventetider. Dog er det lykkedes flere regioner at igangsætte meraktivitetsprojekter på en række områder og omlægge kapaciteten fra afvikling af større stationære operationer med anæstesi til i stedet at gennemføre flere operatio- ner i dagkirurgisk regi i lokalbedøvelse. Flere regioner oplever på den baggrund en re- duktion i ventetiden for mindre indgreb indenfor fx ortopædkirurgi (ikke operation), kardiologi, øjenområdet, gynækologi og øre-næse-hals området.
Høj akut aktivitet presser fortsat
Regionerne har et stort fokus på at håndtere kritisk sygdom og det akutte behand- lingsbehov. På det akutte område er regionerne særligt presset på antallet af akutte ambulante ophold. Nedenstående figur 5 sammenligner aktiviteten for akutte ambu- lante ophold i uge 30-33 2022 med samme periode i 2019. I forhold til seneste rede- gørelse fra juni 2022 ligger den akutte ambulante aktivitet på samme høje niveau. I hele 2022 har den akutte ambulante aktivitet ligger over niveauet for 2019. Ligesom med den planlagte aktivitet, er data ligeledes ikke færdigregistreret, hvilket kan med- føre at antallet vil stige, når aktiviteten er færdigregistreret. Når der henvises mange akut til sygehusene skal personalet flyttes med for at tage sig af patienterne. Derfor kan en høj akut aktivitet påvirke afviklingen af de udskudte behandlinger.
Figur 5. Akutte ambulante ophold (uge 30-33 2022), indeks 2019 = 100
Note: Figuren er indekseret ift. 2019, således tal <100 indikerer, at der har været færre akutte ambu- lante ophold i 2022
Xxxxx: Sundhedsministeriets beregninger på baggrund af data fra Landspatientregistret, september 2022.
Vurderingen af situationen på akutområdet varierer en smule på tværs af regionerne. Som tallene viser, er området fortsat præget af høj aktivitet generelt, men flere regi- oner vurderer en forbedring i forhold til at kunne håndtere presset på akutmodtagel- serne. Nogle regioner oplever, at flaskehalse på medicinske afdelinger gør det svært for akutmodtagelserne at henvise patienterne til specialerne. Det kan betyde at pati- enterne ender med at blive behandlet sub-akut på akutmodtagelserne.
Indsatser for at aflaste presset på akutområdet
Regionerne arbejder fortsat med en række initiativer for at aflaste presset på akut- området, som blev beskrevet i sidste redegørelse. Alle regioner har iværksat indsat- ser målrettet bedre visitation og en række udkørende funktioner.
Hospitalerne påtager sig generelt i stigende grad en mere udadvendt rolle for at styrke det nære sundhedsvæsen og derved forebygge akutte kontakter. Region Ho- vedstaden har fx indført en model for udvidet behandlingsansvar for alle patienter, der udskrives til kommunal sygepleje. Her beholder hospitalet behandlingsansvaret for færdigbehandlede patienter i 72 timer efter udskrivning. Formålet er at forebygge genindlæggelser gennem en bedre sektorovergang og tryghed for patienten i forlø- bet. Der planlægges en evaluering af projektet, men de foreløbige erfaringer er posi- tive.
Region Sjælland har desuden i september indført hotlines eller specialistrådgivning til almen praksis inden for over 40 forskellige lægelige specialer. Her har praktiserende læger adgang til rådgivning ift. konkrete patientforløb men også rådgivning af mere generel karakter. Formålet er at flere patienter kan håndteres i almen praksis og undgå turen til hospitalet. Region Sjælland planlægger at supplere tilbuddet med
målrettede webinarer vedr. patientgrupper, som hyppigt ses i almen praksis som fx patienter med rygsmerter, demens og hjertesvigt.
Personalesituationen og initiativer til håndtering af arbejdskraftmangel Hospitalerne er på kapacitetssiden fortsat udfordret af manglende personaleressour- cer, som gør, at hospitalerne bl.a. er nødt til at planlægge med nedsat kapacitet til planlagte operationer.
Alle regioner har områder med rekrutteringsudfordringer og en række vakante stillin- ger. Rekrutteringsudfordringer vedrører mange faggrupper. I nogle regioner er der fx mangel på læger inden for nogle specialer. De vakante sygeplejerskestillinger er sær- ligt vanskeligt at besætte i forhold til anæstesi- og operationssygeplejersker og syge- plejersker på sengeafdelinger.
Regionerne konkurrerer om sygeplejerskerne med mange arbejdspladser herunder speciallægepraksis, vikarbureauer og det kommunale område. I perioden er der flere anæstesisygeplejersker, der har fået job i det private. På det kommunale område er der i perioden oktober 2019 til juni 2022 ansat 150 flere sygeplejersker, det svarer kun til en stigning på ca. 1,3%, men sygeplejerskerne mangles på de regionale ar- bejdspladser. En del af sygeplejerskerne søger væk fra de regionale arbejdspladser for ikke at skulle arbejde aften, nat og weekend.
Regionerne har anvendt både Corona-vinterpakken og regionalt afsatte ekstra midler over de seneste 9 måneder til både fastholdelse og forøget aktivitet. Der er også i næste års budgetter afsat ekstra midler til personaleindsatser.
Regionerne har desuden igangsat en lang række initiativer for at afhjælpe den aktu- elle personalesituation. Danske Regioner har fx netop lanceret en plan med 12 ind- satser, som både omfatter indsatser, der allerede arbejdes med i regionerne, og nye initiativer, der kan forstærke indsatsen. Initiativerne har blandt andet fokus på re- kruttering, flere ansættelser på fuldtid, on-boarding, kompetenceudvikling og fast- holdelse. Der arbejdes bl.a. med introduktionsprogrammer for nyuddannede, nye måder at løse opgaver på tværs af faggrupper, at gøre det mere attraktivt at arbejde udenfor dagarbejdstid og en bedre fordeling af vagter. Desuden ansætter regionerne andre faggrupper, der kan hjælpe med opgaver i klinikken, som kan aflaste det klini- ske personale.
Særligt vedr. anæstesi- og intensiv uddannelse
Specialuddannelserne er reguleret af Sundhedsstyrelsen og nationale bekendtgørel- ser, der fastsætter regler, rammer og kompetencekrav for, at sygeplejersker kan va- retage virksomhedsområderne i hhv. anæstesiologisk og intensivsygepleje. De syge- plejefaglige specialuddannelser i anæstesi- og intensiv sygepleje tager 2 år.
I juni 2022 nedsatte Sundhedsministeriet en arbejdsgruppe, som skal undersøge mu- ligheder for på den korte bane at understøtte kapaciteten af specialiserede intensiv- og anæstesisygeplejersker. Ud over Sundhedsministeriets departement er Danske
Regioner, Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed repræsenteret i arbejdsgruppen. Der er på nuværende tidspunkt blevet afholdt tre møder i arbejdsgruppen, der forventer at færdiggøre arbejdet i efteråret 2022.
Status for oprettelsen hold for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje
Som et af tiltagene for at øge kapaciteten inden for anæstesiologien, har regionerne øget uddannelseskapaciteten i anæstesiologisk sygepleje. Som det ses i nedenstå- ende tabel 5, har regionerne samlet set øget antallet af kursister i anæstesiologisk sy- gepleje med 14 % fra 2019 til 2022. I 2023 planlægger regionerne efter at ansætte yderligere 7 procentpoint flere kursister i anæstesiologisk sygepleje end i 2022, for- udsat at det er muligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede kursister. Antallet af kursister, der starter uddannelsen (tilmeldte), svarer med meget få forbehold til antallet af færdiguddannede 2 år senere.
Tabel 5. Anæstesi: Xxxxx xxxxxxxxx, som er blevet eller planlægges ansat
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
Tilmeldte | Tilmeldte | Tilmeldte | Tilmeldte | Forventede | |
Region Hovedstaden | 24 | 24 | 28 | 30 | 32 |
Region Sjælland | 11 | 16 | 17 | 15 | 24 |
Region Syddanmark | 32 | 22 | 25 | 30 | 30 |
Region Midtjylland | 29 | 24 | 34 | 33 | 32 |
Region Nordjylland | 16 | 18 | 19 | 20 | 20 |
I alt | 112 | 104 | 123 | 128 | 138 |
Andel kursister ift. 2019 | - | 93 % | 110 % | 114 % | 121 % |
Status for udredningsretten og kræftpakker
Udredningsretten
Regionerne prioriterer løbende patienter ud fra en konkret faglig vurdering og på hele det akutte område og på den del af det planlagte område, der har tidskritisk ka- rakter, har regionerne opretholdt aktiviteten som normalt. Udskydelse af anden akti- vitet er sker ud fra en konkret lægefaglig vurdering.
I forbindelse med COVID-19 pandemien, har udredningsretten i både somatikken og psykiatrien i hele eller dele af forskellige kvartaler været suspenderet, for at sikre, at der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Su- spensionen betød, at regionerne havde mulighed for at se bort fra forpligtelsen om overholdelse af udredningsretten.
Antallet af udredninger i regionerne liger på samme niveau som i 2019. Nedenstå- ende figur 10 viser udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra 3. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022, som er de seneste offentliggjorte tal. Tallene viser, at der på det somatiske område skete et dyk i 2020, hvorefter overholdelsens steg igen. I 2. kvt.
2022 ligger overholdelsesgraden på 73 %. Det bemærkes, at Region Nordjylland og Region Syddanmark har udfordringer med tallene for udredningsretten. I Region Syd- danmark er sygehusene bagud med at rette fejl på udredningsfejllisterne, hvilket be- tyder, at opgørelsen af udredningsretten indeholder for få forløb. Region Nordjyl- lands overgang til nyt EPJ-system i marts 2022 betyder et registreringsefterslæb, at tallene for udredningsretten skal tages med et forbehold.
I psykiatrien er der udfordringer i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der fra 4. kvt. 2021 er et fald i overholdelsen af udredningsretten i alle regioner. Det skyldes kapaci- tetsudfordringer og at samtlige regioner har oplevet et markant stigende antal pati- enter de seneste år. Under COVID-19 havde regionerne en forventning om, at henvis- ningspresset ville normalisere sig efter pandemien, men dette har ikke vist sig at være tilfældet. Niveauet af henvisninger er fortsat højt, og kapaciteten er ikke fulgt med. Det faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatri angiver da også, at i børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter øget med knap 50 pct. de seneste 10 år, mens antallet af voksne patienter i kontakt med de psykiatriske sygehuse er øget med 26 pct. Til sammenligning er antallet af somatiske patienter øget med 13 pct. i samme periode. Stigningen i antallet af henvisninger kan dog ikke alene forklare det store dyk i overholdelse af udredningsretten, som ses fra 1. kvartal til 2. kvartal. Psy- kiatriens muligheder for at overholde retten til hurtig udredning skal generelt ses i ly- set af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, hvilket udfordrer kapaciteten og kan være en medvirkende årsag til faldet fra 1. til 2. kvartal 2022. Endvidere nævner nogle regioner den lange ventetid til PPR, der umuliggør den rette og tidlige indsat i den rette sektor.
Regionerne har iværksat tiltag for at vende denne udvikling. For eksempel har Region Nordjylland iværksat konkrete indsatser og initiativer, der på kort sigt frigøre mere tid til patientrettet udredning og behandling. På længere sigt er der igangsat indsat- ser, som skal sikre, at ressourcerne i klinikken anvendes bedst muligt på tværs af af- snit og mellem udredningsopgaver og behandlingsopgaver samt rekruttering af det nødvendige antal speciallæger og øvrige relevante personalegrupper. Derudover har Region Nordjylland i 2022 indgået kontrakt fra 1. februar 2022 til og med 31. januar 2023 med en privat aktør om 540 børne- og ungdomspsykiatriske udredningsforløb for formodet autisme eller ADHD. Kontrakten med den private aktør er i 2022 udvi- det med forventeligt 220 behandlingsforløb.
Figur 6. Overholdelse af udredningsretten (3. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022)
Status for forløbstider i kræftpakker
Regionerne har gjort en stor indsats for at prioritere kræftbehandlingen under CO- VID-19. Regionerne har haft fokus på at håndtere det akutte og livstruende, så pati- enter med kræft og hjerteproblemer fortsat har fået hurtig udredning og behandling i overensstemmelse med de gældende regler og retningslinjer.
Kræftområdet følges bl.a. gennem opgørelser af, om patienter i pakkeforløb bliver udredt og behandlet inden for de anbefalede forløbstider. Tallene i figur 11 viser, at regionerne indsats for at prioritere kræftbehandlingen trods COVID-19 i store træk er lykkedes. Siden 2. kvt. 2021 har andelen af forløb inden for de anbefalede forløbsti- der ligget lavere end i 2020. I 2. kvt. 2022 gennemføres dog fortsat ca. 3/4 af alle pak- keforløb inden for de anbefalede forløbstider.
Der er dog udfordringer med at overholde forløbstiderne indenfor udvalgte forløb i enkelte regioner, hvor kapaciteten er presset. Det gælder især bryst- og lungekræft- området, hvor der udfordringer især inden for radiologien (screening og klinisk mam- mografi), hvor der er mangel på kapacitet. Regionerne ser med stor alvor på proble- met, og arbejder med styrke, robustheden på området. Regionerne har fx oprettet en ny uddannelse som mammografiassistent, hvilket er et videreuddannelsestilbud til bl.a. social- og sundhedsassistenter, så de kan indgå i opgaveløsningen på brystkræft- området. Derudover er der oprettet et fællesregionalt kapacitetsforum for bryst- kræft. Formålet er bl.a. at understøtte, at regionerne bedst muligt kan hjælpe hinan- den med at håndtere kapacitetsudfordringer inden for kliniske mammografier. Lige- som alle regioner enten er i gang eller arbejder efter at implementere kunstig intelli- gens i deres brystkræftscreeningsprogrammer i løbet af 2023.
Figur 7. Andel kræftpakkeforløb gennemført indenfor de anbefalede forløbstider (1. kvt. 2020
– 2. kvt. 2022)
Note: Figuren er baseret på dynamiske tal, hvilket medfører at der er taget højde for efterre- gistreringer i tidligere kvartaler.