Bestemmelser nr. 16 SF Disse bestemmelser er gældende fra 19. april 2020
Kontobestemmelser for SAS Faktura
Bestemmelser nr. 16 SF
Disse bestemmelser er gældende fra 19. april 2020
KAPITEL I
– ORDFORKLARINGER OG GENERELLE BESTEMMELSER
SAS faktura udstedes og administreres af SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige).
Kontoudsteder
SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige) Danmark
CVR-nr. 25804759
Xxxxxxxxxxxxxxx 00,
1577 København V.
Telefon x00 00 00 00 00 Postadresse:
Postboks 351
0900 København C
Telefon Rejsekonto x00 00 00 00 00 E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxxxxxxx.xx
Hovedkontor
Hovedkontor: SEB Kort Bank AB Org. nr. 556574-6624
Xxxxxxxxxxxx 0
106 40 Stockholm, Sverige
Telefon: (+46) 08 – 14 70 00
Hjemmeside: xxx.xx
Tilsynsmyndighed
SEB Kort Bank AB er under tilsyn af Finansinspektionen, Box 7821, 107 97 Stockholm, Sverige, og er registreret under xxx.xx. 041503. SEB Kort er endvidere under begrænset tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 København Ø og er registreret i Finanstilsynet under FT nr. 5127 samt under tilsyn af Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx K. Selskabet har tilladelse til at drive finansieringsvirksomhed og
betalingsformidling.
Kontoform
SAS faktura er en kortløs konto der kan anvendes til køb af flybilletter
m.m. hos SAS Travel Pass Corporate eller SAS Business Travel. Kontoen er en virksomheds- konto, som kan anvendes af hele virksomheden eller f.eks. en afdeling. En virksomhed kan have flere konti.
Definitioner
Administrator af SAS faktura
Den attentionperson i virksomheden, der har det daglige ansvar for brugen af kontoen, afregning m.m. og til hvem kontoudtog, meddelelser m.v. fremsendes.
Beløbsreservationer
Et beløb som en betalingsmodtager kan forhåndsreservere på dit kort som sikkerhed
for betalingen, indtil selve betalingstransaktionen gennemføres. Faktura/kontoudtog
Den månedlige oversigt, der udsendes i forbindelse med faktureringen.
Kontoudtoget indeholder en oversigt over samtlige mellemværender på kontoen, herunder forfaldne og endnu ikke forfaldne fakturaer.
Endvidere er der en samlet opgørelse over mellemværender på kontoen.
Der sendes ikke kontoudtog, såfremt der ikke er posteringer på kontoen.
Faktureringsdato
Den dato, hvor vi opgør SAS faktura, og hvor forfalden saldo faktureres.
Faktureringsdatoen fremgår af fakturaen.
Forfaldsdato
Sidste rettidig betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode. Forfaldsdatoen er tidligst første bankdag i måneden efter faktureringsdatoen.
Indløser
Ved indløser forstås den, som indgår aftale med betalingsmodtageren om tilslutning til betalingssystemet.
Kontohaver
Det firma, til hvem SAS faktura er oprettet.
Opsamlingsperiode
Perioden mellem to faktureringsdatoer, i hvilken firmaets forbrug m.m. opsamles på SAS faktura.
PEP
Politisk Eksponeret Person (PEP) er personer der bestrider eller har bestridt et særligt offentligt tillidshverv. Finanstilsynet offentliggør en liste over disse personer. Til gruppen henregnes også de pågældende personers nære familie.
Prisblad
Den til enhver tid gældende oversigt over årlige kontoafgifter, rentesatser, gebyrer m.v. for SAS faktura.
Reelle ejere
Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en "tilstrækkelig del" af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
Referencevekselkurs
Den vekselkurs som ligger til grund for eventuel valutaveksling, og hvortil der lægges et valutakurstillæg jf. prisbladet. Samlet udestående
Størrelsen af firmaets mellemværende med kontoudsteder på SAS faktura.
SAS faktura
Kontoen er baseret på Diners Club systemet og kan anvendes hos SAS. På kontoen opsamles alle transaktioner i opsamlingsperioden.
1. Generelle bestemmelser
1.1 SAS faktura-aftalen
Virksomhedens aftale med kontoudsteder om anskaffelse og brug af SAS faktura består af ansøgningsskemaet, disse kontobestemmelser og prisbladet.
1.2 Sprog
SAS faktura-aftalen indgås på dansk, og kommunikation mellem kontoudsteder og kontohaver vil foregå på dansk, medmindre andet sprog aftales i det enkelte tilfælde.
1.3 Kommunikation og meddelelser Kontoudsteder kommunikerer skriftligt ved brev, medmindre der er aftalt elektronisk kommunikation med kontohaveren. Hvis kontohaver har oplyst e-mailadresse eller anden elektronisk adresse/postkasse mv., anses dette for at være en aftale om elektronisk kommunikation og et samtykke til, at der kan kommunikeres pr. e-mail, sms eller anden elektronisk kommunikations- form. Kontoudsteder kan dog altid vælge at kommunikere skriftligt ved brev. Kommunikation via e-mail, herunder fremsendelse af kontobestemmelser og prisbladet via link, kræver adgang til nettet og oprettelse af en e-mailadresse.
1.4 Ret til at modtage kontobestemmelser Kontohaver har til enhver tid i løbet af kontraktforholdet ret til at modtage kopi af ansøgningsskemaet samt konto- bestemmelserne og prisbladet på papir eller andet varigt medium.
1.5 Ændring af kontobestemmelserne og prisbladet
Kontobestemmelserne og prisbladet kan ændres med 1 måneds varsel, hvis ændringen er til ugunst for kontohaver. Kontobestemmelserne og prisbladet kan ændres uden varsel, hvis ændringerne ikke er til ugunst for kontohaver. Kontohaver er bundet af ændringerne, medmindre kontohaver inden ændringernes ikrafttræden giver kontoudsteder meddelelse om at ændringerne ikke kan accepteres. En meddelelse om at ændringerne ikke kan accepteres er at betragte som en opsigelse fra virksomhedens side af kontoaftalen pr. ændringsdatoen.
Se desuden pkt. 3.6 om pris- og gebyrændringer.
1.6 Meddelelse om ændringer Ændringer vil blive meddelt administrator via varigt medium på samme måde som anden kommunikation, se pkt. 1.3, og vil tillige være tilgængelige på xxx.xx under
Virksomhed/Virksomhedsprodukter/SAS Faktura.
1.7 Ændring af navn, adresse m.m. Hvis virksomheden ændrer navn, adresse eller ejerform skal virksomheden straks skriftligt meddele kontoudsteder dette. En
virksomhed drevet i selskabsform (juridisk person) har pligt til straks at underrette kontoudsteder ved enhver ændring af de reelle ejere samt andre væsentlige selskabsændringer. Undladelse af at orientere kontoudsteder kan danne baggrund for opsigelse af kundeforholdet.
1.8 Aftalens løbetid, opsigelse af konto Aftalen om brug af kontoen løber indtil den opsiges af én af parterne. Opsigelse sker ved skriftligt at opsige kontoen. Samtidig skal en eventuel saldo i kontoudsteders favør indfries. Kontoudsteder kan opsige kontoen med 2 måneders varsel, medmindre der foreligger misligholdelse, jf. pkt. 2.15. Opsigelsen sendes til virksomhedens officielt meddelte adresse.
Dersom SAS faktura ikke har været anvendt i 24 på hinanden følgende måneder lukkes den automatisk og fuldmagten hos SAS tilbagekaldes.
1.9 Klageadgang
Hvis du vil klage, kan du henvende dig til Kontoudster: SEB Kort, Postboks 351, 0900
København C, telefon (x00) 00 00 00 00. Får du ikke medhold i klagen, kan du henvende dig til Finanstilsynet. Hvis du ønsker at klage over, at kontoen er blevet spærret på grund af, at du har misbrugt den, kan du henvende dig til kontoudsteder. Får du ikke medhold hos kontoudsteder, kan du klage til Datatilsynet.
1.10 Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem kontohaver og kontoudsteder afgøres i henhold til dansk lov ved dansk ret. Tvister mellem kontohaver og kontoudsteder angående erhvervsmæssig anvendelse af kontoen kan, uanset den økonomiske størrelse og virksomhedens adresse, indbringes for Københavns Byret. Tvister mellem kontoudsteder og personer, der hæfter for anvendelse af kontoen, selskaber, foreninger eller lignende, kan, uanset bopæl, domicil eller hjemting, den økonomiske størrelse og kontoens anvendelse, ligeledes indbringes for Københavns Byret.
1.11Arbejdskonflikter
Du kan ikke forvente at kunne bruge kontoen, hvis der opstår en arbejdskonflikt hos kontoudsteder, Diners Club-indløsere og/eller disse selskabers tekniske centre. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret herom på xxx.xx. under Virksomhed/Virksomhedsprodukter/SAS Faktura.
1.12 Force majeure
Kontoudsteder er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndigheds- foranstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, hærværk, herunder hacking og virus, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om kontoudsteder selv er part i konflikten, eller om konflikten kun rammer dele af kontoudsteders funktioner, forudsat at der ikke foreligger selvstændigt ansvar for kontoudsteder.
1.13 Overdragelse af rettigheder Kontoudsteder er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort.
1.14 Kontooplysningstjenester
Kontohaver har mulighed for at give 3.part – såkaldt kontooplysningstjeneste – adgang til dine betalingskontooplysninger. 3.part må kun bruge oplysningerne til de formål du har godkendt. Kontoudsteder vil kommunikere med den eller de valgte kontooplysnings- tjenester i henhold til gældende lovgivning.
Kortudstederen kan afslå sådan adgang til kontoinformationer i tilfælde af mistanke om misbrug eller uautoriseret adgang. Vi vil hurtigst muligt informere dig hvis vi nægter 3.part adgang til din kortkonto og grundene hertil, medmindre sådan orientering vil være i strid med loven eller ikke kan ske af sikkerhedsmæssige årsager.
1.15. Krav i henhold til hvidvasklovgivningen m.m.
Ved indledning af kundeforholdet er kortudsteder forpligtet til at indhente og kontrollere dine personoplysninger, bl.a. mod sanktionslister. Du er forpligtet til både på ansøgningstidspunktet og senere under kundeforholdet at give os de krævede oplysninger og den krævede dokumentation f.eks. om navn, adresse, arbejdsgiver, indkomstforhold m.m. for at vi kan opdatere vores systemer og sikre løbende kontrol mod bl.a. sanktionslister og PEP lister. Vil du ikke give os de ønskede oplysninger / dokumentation, eller har du afgivet falske eller misvisende oplysninger, anses dette som misligholdelse og vi har ret til at opsige kundeforholdet jf. pkt. 2.15
Ligeledes har vi ret til at begrænse brugen af kortet eller stoppe transaktioner hvis der foreligger mistanke om hvidvask eller anden ikke lovlig aktivitet.
Kortudsteder har endvidere ret til at opsige aftalen hvis det kræves i henhold til gældende lov, krav fra offentlig myndighed, i henhold til Diners Clubs netværksregler eller kortudgiverens koncernpolitik.
KAPITEL II
– BESTEMMELSER FOR SAS faktura
2. Bestemmelser
2.1 Betalingstjenestens væsentligste karakteristika og anvendelse
SAS fakturaen må kun anvendes erhvervsmæssigt og alene til betaling for flybilletter, billeje, hotelophold m.v. hos SAS.
Af sikkerhedsmæssige årsager har kontoudsteder fastsat visse højeste grænser for køb pr. gang og over en periode.
Kontoudsteder forbeholder sig retten til at afslå en transaktion.
2.2 Oprettelse af konto m.m.
Ansøgeren skal i overensstemmelse med det i pkt. 5 anførte, udfylde ansøgnings- formularen og den tilhørende fuldmagt. Efter Kontoudsteders kreditvurdering og godkendelse af ansøgningen, udleveres fuldmagten til SAS, som herefter debiterer kontohavers SAS faktura for kontohavers flybilletkøb m.m.
Kontoen udstedes og føres i danske kroner (DKK) og al betaling til kontoen skal ligeledes ske i danske kroner.
2.3 Gennemførelse og godkendelse af transaktioner.
Bestilling af rejser sker på normal vis i henhold til virksomhedens aftale med SAS. Ved bestilling af rejsen oplyser bestilleren SAS om at rejsen skal faktureres via SAS fakturaen. SAS udnytter herefter den afgivne fuldmagt til at gennemføre transaktionen.
Kvittering/følgeseddel
Du vil som oftest i forbindelse med et køb modtage en følgeseddel, der bl.a. viser dato, beløb og kontonummer. Du bør sikre dig, at transaktionen er i den aftalte valuta, at beløbet er korrekt og at korrekt dato er anført. Du bør gemme følgesedlen, indtil du har modtaget dit kontoudtog/din faktura. Se også pkt. 2.7. Du skal kontrollere, at kvitteringen/notakopien er i overensstemmelse med det kontoudtog/den faktura, du efterfølgende modtager fra kontoudsteder. Ved elektroniske transaktioner bør du sikre dig at få en kvittering for afvisningen.
2.4 Tilbagekaldelse
Du kan ikke tilbagekalde transaktioner, du har godkendt. Du kan endvidere ikke på forhånd spærre for fremtidige transaktioner fra en bestemt betalingsmodtager.
Dog kan du, i overensstemmelse med de aftalevilkår der i øvrigt måtte gælde i forbindelse med et køb eller en række af køb/abonnementsordninger, henvende dig til forretningsstedet for så vidt angår endnu ikke gennemførte transaktioner – enkeltstående eller en serie af transaktioner – for at tilbagekalde en tidligere meddelt tilladelse til transaktionens/ transaktionernes gennemførelse.
2.5 Maksimal gennemførelsestid Som udgangspunkt vil køb mv. blive registreret på din konto senest første arbejdsdag, efter at transaktionen blev
foretaget. Tidspunktet for registreringen på kontoen vil dog afhænge af, hvornår transaktionen blev foretaget.
2.6 Beløbsbegrænsninger og købsmaksimum
Der er som udgangspunkt ingen forbrugsbegrænsning på kontoen.
Viser den løbende kreditvurdering, jf. pkt. 4.1, at virksomhedens kreditværdighed er væsentligt forringet i forhold til den kreditværdighed, virksomheden havde ved kontoforholdets oprettelse, er kontoudsteder berettiget til at fastsætte begrænsninger i forbruget og spærre for yderligere forbrug, jf. pkt. 2.15, og til at opsige kontoen og kræve saldoen inklusive renter tilbagebetalt uden varsel.
Uanset eventuelt købsmaksimum hæfter virksomheden for alle betalingskrav, som måtte følge af kontoens udstedelse og anvendelse, med de begrænsninger, der følger af lov om betalinger §§ 99–100. For de enkelte betalinger gælder de beløbsgrænser som kontoudsteder til enhver tid fastsætter. Kontoudsteder fastsætter af sikkerhedsmæssige grunde et højeste beløb for betaling pr. gang eller pr. periode.
Overskridelse af disse grænser kan betyde at visse transaktioner ikke kan gennemføres eller at særlige sikkerhedsprocedurer skal gennemføres.
2.7 Kontoudtog/faktura og kontrol heraf Har der været forbrug på SAS faktura, fremsender kontoudsteder minimum én gang månedligt en faktura. Det på fakturaen anførte beløb skal være indbetalt senest den dag, der er angivet som sidste rettidige betalingsdag på fakturaen.
Der udsendes ikke kontoudtog/faktura, såfremt saldoen er mindre end et minimums- beløb fastsat af kontoudsteder. Af kontoudtoget/ fakturaen fremgår kontoens saldo ved opsamlingsperiodens begyndelse (indgående saldo), størrelsen og tidspunktet for køb, eventuelle gebyrer, rentetilskrivning, indbetalinger m.v. i opsamlings-perioden, saldoen ved opsamlingsperiodens slutning (ny saldo), forfalden saldo (minimum at betale) og forfaldsdato.
Du skal kontrollere dit kontoudtog/din faktura omhyggeligt. Da kontoen alene kan anvendes til fjernsalg, bør du/ virksomheden kontrollere transaktionerne med særlig omhu. Du kan på ethvert tidspunkt kontrollere transaktionerne via e-Saldo eller via e-admin.
Du skal være opmærksom på fristerne i pkt.
2.8 nedenfor. Ved vurderingen af, om du har gjort indsigelse rettidigt, lægges vægt på din pligt til at kontrollere kontoudtoget.
2.8 Tilbagebetaling af beløb, som du ikke har godkendt og virkningen af passivitet Hvis der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der fremgår af kontoudtoget, skal du i første omgang rette henvendelse til betalingsmodtager (SAS) med henblik på korrektion. Bliver forholdet ikke løst, skal du give konto- udsteder besked. Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være konto- udsteder i hænde snarest muligt og senest
3 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion. Efter udløbet af 3 måneders fristen kan indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner ikke gøres gældende.
3-måneders-fristen er det absolut seneste tidspunkt, du kan gøre indsigelse gældende, men i henhold til gældende ret kan der indtræde retsfortabende passivitet tidligere, hvis du ikke orienterer kortudsteder snarest muligt om misbruget/fejltransaktionen. I de tilfælde kan du fortabe din ret til at gøre indsigelse gældende på et tidligere tidspunkt og dermed miste din ret til at få beløbet tilbagebetalt.
Ved reklamation er du forpligtet til at give kontoudsteder de oplysninger og den dokumentation, som kontoudsteder skal bruge for at kunne behandle indsigelsen.
Saldooplysninger fremgår ikke ved elektronisk fakturering i OIOUBL format. Ved reklamation vil kontoudsteder foretage en undersøgelse af din indsigelse.
Kontoudsteder vil sædvanligvis indsætte det reklamerede beløb, herunder eventuelle allerede beregnede renter knyttet til beløbet, på kontoen, alternativt udbetale beløbet via check eller overføre beløbet til din bankkonto, mens undersøgelsen pågår. Ved telefonkøb, postordrekøb og andre former for fjernsalg, herunder nethandel, vil ovennævnte procedure altid blive anvendt. Hvis undersøgelsen viser, at indsigelse var uberettiget, vil det tilbageførte beløb blive hævet på SAS faktura igen med tillæg af renter beregnet fra faktureringsdatoen ultimo den opsamlingsperiode, hvor transaktionen oprindeligt blev registreret hos konto- udsteder. Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kontoen fra tredjemands side, afhænger dit ansvar af reglerne i §§ 99-100 i lov om betalinger, jf. pkt. 2.12.
2.9 Betaling
På kontoudtoget/fakturaen er angivet det beløb, som forfalder til betaling.
Forfaldsdatoen fremgår af kontoudtoget
/fakturaen. Ved indbetaling skal kontohaver anvende en gyldig reference, benævnt betalings-reference. Denne fremgår af kontoudtoget samt på den enkelte faktura. Såfremt indbetaling foretages uden angivelse af korrekt betalingsreference vil denne blive bogført på den/de ældste faktura(er).
Den forfaldne saldo kan betales ved brug af girokort, netbank eller betalingen kan
tilmeldes Betalingsservice. Ved betaling med check opkræves et gebyr for indløsning af checken, i henhold til det til enhver tid gældende prisblad. Ved betaling via Betalingsservice trækkes beløbet automatisk på forfaldsdatoen. Er et forfaldent beløb fra den foregående opsamlingsperiode ikke betalt, er kontoudsteder berettiget til at se bort fra tilmeldingen til Betalingsservice og kræve beløbet indbetalt straks via det indbetalingskort, som sendes sammen med erindringsmeddelelsen.
2.10 Kontohavers pligt til at få kontoen spærret
Administrator skal kontakte kontoudsteder snarest muligt, hvis
1. brevet med kontooplysningerne jf. pkt. 2.2 har været åbnet eller mistes, eller
2. der på anden måde opstår mistanke om, at kontoen kan blive misbrugt.
Kontakt kontoudsteder på tlf. 00 00 00 00, der svarer døgnet rundt. Du skal oplyse navn, adresse og kontonummer eller CVR- nummer. Ved opkald fra udlandet anvendes den lokale nummerkode for internationale opkald efterfulgt af 36 73 73 73 (+45 er den internationale retningskode for Danmark).
2.11 Kontoudsteders ret til at spærre kontoen
Kontoudsteder er berettiget til at spærre for brug af kontoen i følgende tilfælde:
1. Ved overtrædelse af konto- bestemmelserne, herunder ved manglende betaling, eller hvis der er en væsentligt forhøjet risiko for, at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser, er konto- udsteder berettiget til at spærre for brug af kontoen.
2. Hvis kontoen er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand.
I tilfælde af manglende betaling vil du modtage to skriftlige rykkere fra kontoudsteder, før kontoen spærres. Øjeblikkelig spærring kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særlige omstændigheder. Kontoudsteder har pligt til at underrette om spærringen samt årsagerne hertil, før kontoen spærres, medmindre dette ikke er muligt. I så fald vil du blive underrettet umiddelbart efter spærringen, medmindre dette vil skade hensynet til sikkerheden.
2.12 Kontohavers ansvar hvis andre misbruger kontoen
Kontohaver hæfter for alle betalingskrav, som følger af kontoens oprettelse og anvendelse, jf. dog §§ 99-100 i lov om betalinger.
Kontakt kontoudsteder hurtigst muligt, hvis du får mistanke om, at kontoen kan blive misbrugt. Kontoudsteder kontaktes på telefon 00 00 00 00, der svares døgnet rundt. Ansvaret ved trediemands misbrug af
kontoen fremgår af lov om betalinger. Når du ringer for at spærre kontoen, kan samtalen blive optaget på bånd for at sikre, at alle relevante oplysninger til brug for stop af kontoen er modtaget og for at sikre mod misforståelser.
2.13 Kontoudsteders erstatningsansvar Kontoudsteder er erstatningsansvarlig, hvis kontoudsteder på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Kontoudsteder er ikke ansvarlig for tab, som skyldes
1. nedbrud i/manglende adgang til it- systemer,
2. beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er kontoudsteder selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne,
3. svigt i kontoudsteders strømforsyning eller telekommunikation,
4. lovindgreb eller forvaltningsakter,
5. naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og –hacking), strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af kontoudsteder selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af kontoudsteder,
6. andre omstændigheder, som er uden for kontoudsteders kontrol.
Kontoudsteders ansvarsfrihed gælder ikke,
1. hvis kontoudsteder burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet tabet, eller
2. hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør kontoudsteder ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
2.14 Dækningsforbehold
Betalinger til kontoen, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at kontoudsteder modtager beløbet.
Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om betalingen. Ved bankens afvisning af at indløse en check opkræves gebyr i henhold til prisbladet.
2.15 Misligholdelse
Ved overtrædelse af kontobestemmelserne, herunder ved manglende betaling er kontoudsteder berettiget til at spærre for brug af kontoen.
Såfremt kontoindehaver ikke opfylder de forpligtelser, som følger af disse kontobestemmelser, eller foretager køb på SAS faktura, der står i misforhold til
kontoindehavers oplysninger i ansøgningen, herunder om kontoindehavers økonomiske forhold, og som sker uden forudgående godkendelse fra kontoudsteder, foreligger der misligholdelse.
Ved enhver misligholdelse er kontoudsteder berettiget til straks at ophæve kontoen med den følge, at kontoudsteder er berettiget til at:
1. Lukke SAS faktura og med retsvirkning for kontohaver meddele, at yderligere debitering over kontoen ikke må finde sted,
2. Forlange alle krav indfriet straks, jf. dog § 29 i Lov om Kreditaftaler (Lov nr. 398 af 13. juni 1990) samt
3. Påligne kontoen et inddrivelsesgebyr i henhold til prisblad for de af kontoudsteder afholdte administrative udgifter til ophævelse, inddrivelse og sikring af kontoen.
Dersom kontohaver ikke har betalt et skyldigt beløb til kontoudsteder inden 60 dage fra sidste rettidige betalingsdato at regne, er kontoudsteder berettiget til at overdrage fordringen til SAS med henblik på inddrivelse.
2.16 Modregning
Kontoudsteder kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos kontoudsteder eller andre selskaber inden for SEB koncernen.
Kontoudsteder kan endvidere uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos virksomheden i medfør af aftale om firmahæftelse, som virksomheden har eller får hos kontoudsteder eller andre selskaber inden for SEB koncernen.
2.17 Fejl og mangler ved ydelsen Kontoudsteder har intet ansvar for evt. fejl og mangler ved de ydelser, SAS eller leverandøren af ydelsen leverer. Fejl og mangler kan ikke påberåbes over for kontoudsteder og fritager ikke kontohaver for betalingsforpligtelse over for konto- udsteder. Sådanne fejl og mangler må gøres gældende direkte over for SAS eller leverandøren. Krav i forbindelse med et rejsebureaus, et luftfartsselskabs, en transportørs eller anden leverandørs konkurs kan ikke rejses over for kontoudsteder.
Er kontoen fx brugt til betaling af løbende ydelser i form af abonnementer, skal virksomheden sikre sig, at betalings- modtager får skriftlig besked, hvis denne betalingsform ikke længere ønskes. Man bør altid sikre sig dokumentation for bestilling
/afbestilling. Dette gælder også ved handel på nettet. Kontoudsteder påtager sig ikke ansvar for, at betalingsmodtager nægter at acceptere kontoen som betalingsmiddel.
2.18 Tvister
Tvister mellem SAS, leverandøren og kontohaver er kontoudsteder uvedkommende.
2.19 Returnering af billetter mv. Kontohaver kan ikke returnere billetter mv. mod kontant refusion, således at der reelt ydes et kontant lån af forretnings-stedet, når billetter mv. er debiteret kontoen. Refundering af beløb kan således alene ske ved kreditering af SAS faktura.
2.20 Ophør med brug af SAS faktura og skift af rejsebureau.
Ønsker virksomheden ikke længere at benytte SAS faktura som betalingsmiddel hos SAS må fuldmagten tilbagekaldes over for SAS. Ønsker virksomheden at skifte rejsebureau skal virksomheden kontakte kontoudsteder med henblik på udstedelse af en Rejsekonto.
3. Omkostninger, gebyrer, renter m.v.
3.1 Prisbladet
Oplysning om priser, gebyrer, rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger i forbindelse med oprettelse og brug af kontoen m.v. fremgår af prisbladet. Nyeste udgave af prisbladet findes på xxx.xx under Virksomhed/Virksomhedsprodukter/SAS Faktura.
3.2 Regler for valutaomregning
Køb i andre valutaer end danske kroner omregnes til danske kroner og skal altid betales i danske kroner. Dette gælder også køb i Danmark, hvis transaktionen er i en anden valuta end danske kroner.
Ved omregningen benyttes den af kontoudsteder anvendte vekselkurs. Vekselkursen / referencekursen er SEB Avista salgskursen, tillagt et variabelt tillæg som fremgår af prisbladet.
Kontohaveren bærer risikoen for ændringer i valutakursen fra købet sker og indtil transaktionen modtages hos kontoudsteder.
For at lette sammenligningen af forskellige virksomheders valutavekslingsomkostninger vedr. EØS valutaer inden for EØS viser kontoudsteder også dagligt kontoudsteders valutavekslingsomkostninger i relation til den Europæiske Centralbanks (ECB’s) referencevekselkurser. Denne information findes på hjemmesiden.
Valutakursen for den enkelte transaktion kan på kontohaverens anmodning oplyses af kontoudsteder.
Kontohaver har hos visse udenlandske forretningssteder mulighed for at godkende transaktionen i den udenlandske valuta eller i danske kroner.
Godkender du transaktionen i danske kroner, accepterer du at:
- Det godkendte beløb i danske kroner er det beløb som vil blive bogført på kontoen
- Kontoudsteder ikke har nogen viden om eller noget ansvar for den veksling der er sket til DKK og at
- Den vekselkurs som er anvendt ikke behøver at være den samme som kontoudsteder ville benytte for den samme transaktion.
.
3.3 Gebyrer og øvrige omkostninger ved forsinket betaling
Finder betaling sted senere end sidste rettidige betalingsdag, forrentes det skyldige beløb med den i prisbladet angivne rentesats fra forfaldsdatoen og frem til indbetalingsdatoen.
Kontoudsteder er derudover berettiget til at beregne påkravsgebyrer herunder inkassoadvis, udenretslige inddrivelses- omkostninger samt advokatomkostninger. Oplysninger om de nævnte gebyrer og satser fås ved henvendelse til kontoudsteder.
Endvidere er kontoudsteder berettiget til at beregne kompensationsbeløb jf. renteloven. Anvendelse af kontoen er rentefri, når betalingsfristen overholdes.
Indbetalinger vil først blive anvendt til nedskrivning af renter og gebyrer, og herefter vil de blive bogført på den/de ældste faktura(er).
3.4 Kontoudsteders ret til refusion af udgifter til tredjemand og omkostninger påført ved uforudset udvikling i kundeforholdet
Foruden eventuel saldo i kontoudsteders favør, renter og øvrige kreditomkostninger er kontoudsteder berettiget til at kræve følgende omkostninger betalt af kontohaver:
1. Alle direkte udlæg, der opstår som følge af kontoforholdet, fx skatter og afgifter, herunder stempelafgifter samt forsikrings- præmier, telefon- og portoudgifter mv.
2. Kontoudsteders udgifter i tilfælde af, at kontoforholdet misligholdes, herunder gebyr for udsendelse af rykkerbreve, retsafgifter, juridisk bistand mv.
3. Kontoudsteders omkostninger ved besvarelse af forespørgsler fra offentlige myndigheder ifølge lovgivningen, herunder gebyr for at finde fakturaer og bilag frem samt for udfærdigelse af fotokopier.
Oplysninger om ovennævnte gebyrer og satser findes i en prisbog hos kontoudsteder.
3.5 Uberettiget indsigelse
Hvis undersøgelsen, jf. pkt. 2.8, viser, at din indsigelse er uberettiget, har kontoudsteder ret til at opkræve et gebyr for notakopien
samt renter fra tidspunktet, hvor beløbet er krediteret kontoen.
3.6 Pris- og gebyrændringer Kontoudsteder kan uden varsel sætte priser og gebyrer ned. Kontoudsteder kan endvidere uden varsel indføre nye og forhøje eksisterende priser og gebyrer for nye kunder.
For eksisterende kunder kan kontoudsteder med en måneds varsel forhøje de priser og gebyrer, som virksomheden løbende betaler, hvis
1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og/eller udland giver grund til en ændring af priser eller gebyrer
2. kontoudsteder ønsker at ændre sin generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretnings- mæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte vores ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde.
Forhøjelse af eksisterende priser og gebyrer eller indførelse af nye priser og gebyrer varsles med minimum 1 måneds varsel.
Kontohaver vil modtage meddelelse om væsentlige ændringer af priser og gebyrer samt indførelse af nye priser og gebyrer via varigt medium på samme måde som anden kommunikation, se pkt. 1.3. Ændringer i årsgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af årsgebyret, efter at prisændringen er trådt i kraft. De i prisbladet anførte priser er gældende, indtil nyt prisblad offentliggøres.
Er kontoen oprettet med rabat som led i en firma- eller foreningsaftale, er kontoudsteder berettiget til ved aftalens ophør eller ved udmeldelse af foreningen, uden særligt varsel at fjerne rabatten og opkræve alment gældende priser, renter og gebyrer, jf. prisbladet.
4. Vurdering af kreditværdighed
4.1 Oplysninger til kreditvurdering Til brug ved kreditvurdering af din ansøgning kan kontoudsteder afkræve de oplysninger, kontoudsteder sædvanligvis anvender til kreditvurdering, herunder
lønsedler, selvangivelse, årsopgørelse fra SKAT samt årsregnskaber. Endelig kan kontoudsteder rette henvendelse til dit pengeinstitut, til SAS, til betalingskort- udbydere samt til kreditoplysningsbureauer. Kreditvurdering kan ske når som helst under kontoforholdets forløb og vil ske ved enhver væsentlig forhøjelse af kreditten. Såvel på ansøgningstidspunktet som senere under kontoforholdets forløb kan der foretages kreditvurdering, der også omfatter kontohavers eventuelle engagement med andre af SEB koncernens selskaber. Vil du ikke give kontoudsteder de anmodede oplysninger, betragtes dette som
misligholdelse, jf. pkt. 2.15, og kontoen kan spærres uden forudgående varsel.
Meddelelse om spærring vil tilgå kontohaver senest samtidig med, at kontoen bliver spærret.
4.2 Afvisning af ansøgning
Kontoudsteder forbeholder sig ret til at afslå ansøgning om SAS faktura.
5. Behandling og videregivelse af personlige oplysninger mv.
Kontoudstederen indsamler, registrerer og behandler persondata i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Indsamling, registrering og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen. Information om de registreredes rettigheder samt mere detaljeret information om hvordan kontoudsteder indsamler, registrerer, behandler og videregiver personoplysninger samt information om automatiserede afgørelser, profilering og markedsføring findes på hjemmesiden.
Ved at underskrive ansøgningen (fysisk eller digitalt) godkender du
kortbestemmelserne og giver dit samtykke til at vi kan indsamle, registrere og behandle dine personoplysninger til brug for oprettelse og drift af kortet.
Du giver endvidere samtykke til at vi kan anvende automatiserede afgørelser samt profilering, jf. informationen på hjemmesiden om behandling af persondata.
Kontohaver er forpligtet til at orientere medarbejderne om at kontoudsteder behandler de rejsendes persondata ifm. bestilling og betaling af rejser.
6.0 Udsendelse af advarsel hvis kontoen misbruges
Når kontoudsteder har fået besked om, at der er risiko for at kontoen misbruges, vil kontoen øjeblikkeligt blive annulleret hos udsteder. Derudover vil kontoen blive spærret for brug i autorisations-systemet hos Diners Club-indløsere og i disses autorisationscentre i det omfang, udsteder finder det nødvendigt for at hindre misbrug. På tilsvarende måde vil kontoen blive spærret, hvis konto-udsteder får en begrundet mistanke om misbrug.
Hvis kontoen spærres, uden at virksomheden har givet meddelelse herom, skal kontohaver hurtigst muligt tage kontakt til udsteder for afklaring af eventuel misforståelse.
Virksomheden vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår udsteder fik besked om spærringen.
7.0 Lovgivning
SAS faktura er undtaget fra bestemmelserne i lov om betalinger jf. lovens § 6.
Undtagelsen vedrører de i lovens § 6 stk. 3 angivne paragraffer.
Prisblad for SAS faktura - pr. 19.april 2020 | |
Årligt kontingent: SAS faktura | 0 kr. |
Gebyrer: Fakturagebyr | 0 kr. |
Kopi af faktura (aktuel måned) | 25 kr. |
Kopi af faktura, mindre end 12 | |
måneder efter oprindelig | |
udsendelsesdato | 100 kr. |
Kopi af faktura, mere end 12 | |
måneder efter oprindelig | |
udsendelsesdato | 350 kr. |
Kopi af transaktionsnota | 75 kr. |
Morarenter: | |
Morarenter | 2% pr. måned. |
Påkravsgebyr: Påkravsgebyr 1. gang | 100 kr. |
Påkravsgebyr 2. gang | 150 kr. |
Påkravsgebyr 3. gang | 300 kr. |
Inkassoadvis | 400 kr. |
Inddrivelsesgebyr | 600 kr. |
Valutaomregning:
Valutakurstillæg 2%
Ved transaktioner modtaget i anden valuta end DKK:
Ved omregning fra udenlandsk valuta anvendes SEB Avista salgskursen som referencekurs for Rejsekonti der føres i DKK. Læs mere i pkt. 3.4
Undtagelser kan forekomme.
Kursen, der er angivet på dit kontoudtog, inkluderer et valutatillæg, som er beregnet i henhold til prisblad.
DC SAS Fak 1091 24032020 lesc