https://omocom.insurance
xxxxx://xxxxxx.xxxxxxxxx
MyCamper DK-DK 1.0
MyCamper
Udlejning af autocampere og campingvogne
Forsikringsvilkår og betingelser Gyldig fra 01-01-2023
Udlejning af autocampere og campingvogne
Forsikringsvilkår og betingelser Gyldig fra 01-01-2023
Denne forsikring er en frivillig gruppeforsikring, der er dækket af nedenstående forsikringsbetingelser. Som repræsentant for gruppen har MyCamper Nordic AB, 556908-4808 (MyCamper) indgået en gruppeaftale med forsikringsselskabet Dina Försäkring AB (nr. 516401-8029), med hovedkontor på Xxxxxxxxxx 0, 000 00 Xxxxxxxxx, Sverige Med denne gruppeaftale er alle MyCampers kunder, der lejer eller udlejer køretøjer, berettiget til denne forsikring i henhold til disse vilkår og betingelser. Både lejeren og udlejeren af det forsikrede køretøj er gruppemedlemmer.
Repræsentant for forsikringsselskabet og agent for denne gruppeforsikring er Omocom AB (nr. 559097-2377), registeret kontoradresse på Xxxxxxxxxx 0, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx. Omocom er blevet udpeget til at sælge og administrere denne forsikring på Dina Försäkrings vegne.
Både Dina Försäkring AB og Omocom AB har tilladelse til at drive virksomhed i Danmark via FOS (Freedom of Service) - tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Begge parter overvåges af det svenske finanstilsyn.
Denne forsikring dækker skader, som specificeres i afsnit 5. Hvad forsikringen dækker, og hvad lejeren vil være forpligtet til at betale i erstatning til køretøjets ejer i henhold til lejeaftalen mellem køretøjets ejer og lejeren.
1. Betingelser for forsikringens gyldighed
Forsikringen gælder for det køretøj, som er angivet i lejeaftalen. Følgende betingelser skal være opfyldt i hele forsikringsperioden. Hvis nedenstående betingelser ikke er opfyldt, vil der muligvis ikke blive udbetalt erstatning.
Køretøjet skal
• være registeret i Danmark
• være en autocamper, campingvogn, teltvogn eller en mindre lastbil konverteret til autocamper.
• have en trafikforsikring
• være udstyret med et funktionsdygtigt CE-godkendt GPS-sporingsapparat, hvis markedsværdien overstiger
1.000.000 DKK
Den samlede vægt må ikke overstige 6.000 kilogram for autocampere og 3.000 kilogram for campingvogne. Køretøjet må ikke
• være genstand for en afmelding hos Færdselsstyrelsen
• have kørt mere end 300.000 kilometer
• være indregisteret til professionel anvendelse
• Være ejet af et firma
• være underlagt et kørselsforbud
Den person, som udlejer køretøjet, skal være registreret ejer af køretøjet eller have skriftlig tilladelse fra den registrerede ejer for at kunne udleje køretøjet.
Lejeren og en evt. medchauffør i lejeaftalen skal
• være mindst 23 år gammel
• have haft et gyldigt kørekort i mindst 3 år
• have tilladelse til at køre køretøjet
• have et kørekort, som er udstedt i EØS, Storbritannien eller Schweiz
• være registeret i EØS, Storbritannien eller Schweiz
• kunne fremvise et pas eller et nationalt identitetsdokument
Hvis køretøjet skal køres uden for Danmark
• det skal oplyses ved bookingen
• lejeren skal medbringe et Grønt Kort i hele lejeperioden.
2. Hvem forsikringen gælder for
Forsikringen gælder for:
Køretøjets ejer. Følgende afsnit gælder for ejeren:
• 5.2 Erstatning for køretøjsforsikringens selvrisiko
• 5.3 Skader og tab
• 5.6 retsbeskyttelse
• 5.7 Mistet bonus
• 5.8 Tab af lejeindtægt
Lejeren og en evt. yderligere chauffør i lejeaftalen
• 5.4 Vejhjælp
• 5.5 Erstatning i tilfælde af reparation
• 5.6 retsbeskyttelse
3. Hvornår forsikringen gælder
Forsikringen træder i kraft i den periode, hvor køretøjet er udlejet i henhold til lejeaftalen under forudsætning af, at forsikringspræmien er blevet betalt:
Desuden gælder følgende:
• Hvis køretøjet afhentes tidligt, gælder forsikringen tidligst fra kl. 00:00 på den dato, hvor lejen begynder i henhold til lejeaftalen
• Hvis køretøjet afhentes senere i lejeperioden, gælder forsikringen ikke indtil dette tidspunkt.
• Hvis køretøjet afleveres tidligere i lejeperioden, ophører forsikringen på dette tidspunkt.
• Hvis køretøjet afleveres for sent, vil forsikringen gælde indtil senest kl. 23:59 på den dato, hvor udlejningen slutter i henhold til lejeaftalen.
Forsikringen gælder kun, hvis lejeren, eller en anden i henhold til lejeaftalen godkendt chauffør, kører køretøjet. Forsikringen ophører:
Hvis køretøjet
• overdrages til anden part, såsom til et værksted til reparation eller service
• er genstand for en afmelding hos Færdselsstyrelsen Hvis ejeren bruger køretøjet i lejeperioden.
Forsikringen gælder i højst 90 dage i træk.
4. Hvor forsikringen gælder
Forsikringen gælder skader, tyveri eller bortkomst i Danmark. Hvis køretøjet benyttes uden for Danmark, skal der være tilføjet tilladelse til at køre i udlandet ved bestilling af køretøjet. Forsikringen dækker da i de lande, som er medlemmer af Grønt Kort-aftalen.
5. Hvad forsikringen dækker
5.1 Forsikringsgenstand
Forsikringen gælder for:
• det køretøj, som er nævnt i lejeaftalen
• normalt udstyr, som hører til og findes i eller på køretøjet
• personlige ejendele, som normalt opbevares i køretøjet og tilhører ejeren eller et medlem af hans eller hendes husstand. Forsikringen dækker ikke tyveriudsat ejendom, kontanter eller værdigenstande.
Audiovisuelt udstyr skal være permanent installeret og designet til udelukkende at blive brugt i køretøjet.
5.2 Erstatning af køretøjsforsikringens selvrisiko
I tilfælde hvor skader, tab eller tyveri i henhold til afsnittene 5.3-5.8 dækkes af anden forsikring (fx af køretøjets almindelige forsikring), erstattes den selvrisiko, som trækkes fra den almindelige forsikring, med op til højst 10.000 DKK.
5.2.1 Trafikforsikringens selvrisiko
Skader, som kan henføres til tredjeparts ansvar, skal anmeldes til køretøjets almindeliges ansvarsforsikring. I disse tilfælde vil forsikringen dække selvrisikoen.
Hvis køretøjets almindelige forsikring ikke dækker skade, tyveri eller tab, kan denne forsikring muligvis dække i henhold til afsnittene 5.3-5.8 nedenfor.
5.3 Skader og tab
Denne forsikring gælder for skader og tab i henhold til afsnittene 5.3.1–5.3.6 nedenfor.
5.3.1 Tyveri
Forsikringen dækker skader, som skyldes:
• tyveri
• overfald
• røveri
• forsøg på tyveri, overfald eller røveri
• forsætlig skade i forbindelse med alle ovennævnte hændelser.
Forsikringen gælder ikke for tyveri eller forsætlig skade:
• udøvet hvis nøglen er blevet overdraget til en anden end lejeren eller hans eller hendes rejseledsagere, eller hvis nøglen er blevet efterladt i eller i nærheden af køretøjet.
Særlige krav
• Når køretøjet forlades, skal det være låst, og nøglen skal tages med. Nøglen må ikke efterlades i køretøjet eller i nærheden af køretøjet og skal opbevares omhyggeligt, sådan at uautoriserede personer ikke kan få adgang til den.
• Autocampere skal være låst med en tændingslås.
• Campingvogne skal aflåses med en på markedet godkendt lås.
• Køretøjet skal være udstyret med en tyverisikring, hvis markedsværdien overstiger 1.000.000 DKK.
• Udstyr til køretøjet skal være låst fast i køretøjet. Udstyr på køretøjet skal være permanent monteret.
Hvis kravene ikke er opfyldt, kan erstatningen nedsættes, eller selvrisikoen forhøjes. Se afsnit 9. Sikkerhedsbestemmelser.
5.3.2 Tyveri af lejer
Hvis lejeren ikke har afleveret køretøjet til ejeren inden for 30 dage efter den aftalte afleveringsdato, og køretøjets skæbne er ukendt, skal det og anden forsikret ejendom erstattes i henhold til afsnit 5.3.1 Tyveri.
5.3.3 Brand
Forsikringen dækker skader:
• fra lynnedslag, eksplosioner eller spontant opstået brand
• Brand startet f en anden person. En anden person betyder en anden end dig selv, der har handlet uden dit samtykke.
Forsikringen gælder ikke for skade:
• fra eksplosioner i motor, udstødningssystem, dæk og slanger
5.3.4 Glas
Forsikringen gælder for:
• ødelagte, knuste eller revnede sidespejle, sideruder eller bagruder.
Forsikringen dækker ikke:
• skader på markiser, lanterneglas eller glastag.
5.3.5 Skader på køretøjet
Forsikringen gælder for skader forårsaget af:
• trafikulykker
• andre eksterne ulykker
• forsætlig skade fra tredjepart.
Forsikringen dækker ikke:
• skader som er opstået inde i køretøjet, f.eks. mus, som forårsager skader på køretøjet
• skader pga. slid og ælde, rust, kulde, fugt eller vand og manglende vedligeholdelse
• udgifter, som kan dækkes af køretøjets garanti mod skader
• skader på en del af køretøjet, som skyldes fejl ved design, produktion eller materialer.
Særlige krav
• Køretøjet må ikke bruges under betingelser, som giver unormal belastning af køretøjet.
• Køretøjets maksimale last og den maksimale trækkapacitet må ikke overskrides.
Hvis kravene ikke er opfyldt, kan erstatningen nedsættes, eller selvrisikoen forhøjes. Se afsnit 9, Sikkerhedsbestemmelser.
5.3.6 Indbo
Forsikringen dækker personlige ejendele, som normalt opbevares i køretøjet, og som tilhører ejeren eller et medlem af hans eller hendes husstand.
Forsikringen dækker tab af og skader på ejendelene, hvis skaden sker i forbindelse med:
• en erstatningsberettiget brand, tyveri eller skade på køretøjet
• en pludselig og uforudset ekstern begivenhed
• tyveri begået af lejeren
• skader i forbindelse med en trafikulykke
Forsikringen gælder ikke for:
• Tyveriudsatte ejendele
• kontanter og værdigenstande
• lejerens ejendele.
Særlige krav
• Personlige løse genstande skal være låst inde i køretøjet.
Hvis kravene ikke er opfyldt, kan erstatningen nedsættes, eller selvrisikoen forhøjes. Se afsnit 9, Sikkerhedsbestemmelser.
5.4 Vejhjælp
Hvis køretøjet ikke kan køre, ring til Falck på (0000) 0000 0000 for at få hjælp eller transport. Hvis køretøjet ikke kan repareres på stedet, vil det altid blive transporteret til det nærmeste værksted, der kan reparere det.
5.4.1 Køretøjstransport
Hvis køretøjet har været stjålet og fundet igen, skadet eller på anden måde ude af drift, vil forsikringen betale for at få det slæbt til det nærmeste værksted, som er i stand til at reparere køretøjet eller reparation ved vejkanten, hvis det ikke er dyrere. Eksempler på assistance i tilfælde af et nedbrud kan fx være kick-start (genopladning af 12V batteriet), dækskift eller oplåsning af bildør.
Rimelige rejseudgifter i forbindelse med afhentning af køretøjet refunderes.
Forsikringen dækker også transport af køretøjet, hvis chaufføren kommer ud for en ulykke, en akut sygdom eller er død og ingen andre passagerer i rejsegruppen kan køre køretøjet. Køretøjet vil så blive transporteret til ejerens bopæl i Danmark.
Forsikringen giver ikke erstatning for:
• nedbrud pga. manglende brændstof
5.4.2 Passagertransport
Hvis køretøjet beskadiges eller stjæles, refunderes transport af chauffør og passagerer til det sted, hvor køretøjet skulle have været tilbageleveret (afleveringsstedet). Forsikringen dækker også transport af passagerer, hvis chaufføren kommer ud for en ulykke, pludselig sygdom eller død, og ingen andre i rejsegruppen kan køre køretøjet.
Rejsen til afleveringsstedet refunderes med rejseudgiften til det billigste transportmiddel. I stedet for rejsen til afleveringsstedet kan udgiften til en yderligere rejse til et andet sted blive refunderet, hvis det ikke er dyrere.
Forsikringen dækker ikke:
• transport af chaufføren og passagerer, hvis køretøjet kan repareres inden for en rimelig tidsramme i forhold til den videre rejse
• ekstra udgifter til transport af andet end bagage.
5.5 Erstatning i tilfælde af reparation
Hvis køretøjet skal repareres på et værksted pga. en erstatningspligtig skade, vil lejeren blive kompenseret med 750 DDK pr. dag i højst tre dage. Kompensationen vil blive udbetalt, mens der ventes på reparationen eller til det bliver klart, at reparation ikke er mulig.
5.6 Retsbeskyttelse
Forsikringen dækker udgifter til advokater, domstole, sagkyndige og vidner, når ejeren, brugeren eller føreren er part i en tvist om kørsel af køretøjet, der er omfattet af denne forsikring. Denne dækning gælder kun for tvister, der opstår i forsikringsperioden. Retshjælpsdækning er en refusionsordning, som giver ret til kompensation for rimelige og nødvendige dokumenterede udgifter i tvister, der er dækket af forsikringen.
Dækningen gælder for tvister, der kan indbringes for de almindelige domstole. Almindelige domstole i Danmark er
byretterne, appelretterne og Højesteret. Forsikringsselskabet eller Omocom vil på ingen måde deltage i eller være part i tvisten. Den forsikrede kan vælge en advokat eller registreret advokatfuldmægtig til at bistå i tvisten. Er der flere parter på samme side i samme tvist, kan forsikringsselskabet eller Omocom kræve, at de benytter samme juridiske bistand.
Kontakt altid Omocom, før der indgås en forpligtelse i forbindelse med en tvist. Forsikringsselskabet eller Omocom skal underrettes skriftligt hurtigst muligt og senest et år efter, at en tvist er opstået og en advokat/registreret advokatfuldmægtig er engageret.
Særlig begrænsning af erstatning for retshjælp
Forsikringen dækker maksimalt 200.000 DKK. For tvister mod forsikringsselskabet dækkes retshjælpen med maksimalt
25.000 DKK. Forsikringen gælder ikke for tvister mellem ejer og lejer.
5.7 Tab af bonus
Forsikringen udbetaler et engangsbeløb for tab af bonus i tilfælde af eventuel aktivering af den almindelige forsikring under udlejningen gennem MyCamper. Forsikringen udbetaler erstatning for tab af bonus for højst et forsikringsår, men ikke mere end 2.000 DKK.
5.8 Tab af lejeindtægt
Forsikringen giver ejeren erstatning for tab af lejeindtægt, som skyldes erstatningspligtige skader under denne forsikring.
Tabt lejeindtægt henviser, på tidspunktet for skaden, til den næste bestilte lejeperiode. Der betales ingen erstatning for den aktuelle lejeperiode.
Erstatning gives hvis:
• den aflyste lejeperiode er blevet bestil via MyCamper
• skaden, som aflysningen bygger på, er sket i forsikringsperioden
• køretøjet ikke er blevet repareret eller udskiftet før starten på den næste lejeperiode
• aflysninger gælder for en lejekontrakt med en startdato inden for to uger fra datoen for skaden.
Forsikringen erstatter tabt lejeindtægt på op til højst 750 DKK pr. dag i højst to uger. Den daglige erstatning kan ikke overstige det faktiske tab af lejeindtægt pr. dag.
6. Hvad forsikringen ikke gælder for
Forsikringen dækker ikke:
• ansvarsforsikring for motorkøretøjer i forhold til tredjeparter Ansvarsforsikring for motorkøretøjer skal være dækket af ejerens eksisterende bilforsikring og ikke af denne forsikring
• maskinskade begrænset til de mekaniske, elektriske eller elektroniske dele af køretøjet i motoren og gearkassen og som er relateret til slid og ælde på køretøjet
• skader, som skyldes normal anvendelse af køretøjet, såsom overfladiske ridser eller små mærker, som døre laver, på mindre end fem centimeter i diameter
• tab af brændstof, olie og væsker fordi der er en mindre mængde til stede på afleveringstidspunktet end på udlejningstidspunktet.
• skader som følge af, eller forårsaget af utilstrækkelig kølervæske, olier eller lignende
• påfyldning af forkert brændstof
• skader, som opstår hvis køretøjet bruges til konkurrencer, undervisning eller andre former for hastighedskørsel og stunt-lignende øvelser med køretøjet.
7. Forsikringsbeløb
Forsikringen udbetaler erstatning på højst 1.500.000 DKK. For audiovisuelt og kommunikationsudstyr udbetaler forsikringen erstatninger på højst 30.000 DKK.
8. Selvrisiko
Selvrisikoen er 10.000 DKK eller 2.000 DKK pr. skade og skal betales af lejeren. Beløbet på selvrisikoen er angivet i lejeaftalen
For vejhjælp (5.4 Vejhjælp) undtagen vejhjælp på grund af motorskade og/eller når det ikke er føreren, der er skyld i en ulykke, er selvrisikoen 3.000 DKK eller 1.200 DKK pr. skade og skal betales af lejeren. Beløbet på selvrisikoen er angivet i lejeaftalen.
Selvrisikoen gælder ikke ved reparation af stenslag (5.3.4 Glas), vejhjælp på grund af motorskade og/eller når det ikke er chaufførens skyld i en ulykke (5.4 Vejhjælp), 5.5 Erstatning ved reparation , 5.7 Bonustab eller 5.8 Tab af lejeindtægt.
9. Sikkerhedsbestemmelser
Forsikringen er underlagt generelle bestemmelser og særlige bestemmelser for visse hændelser. De særlige bestemmelser beskrives i det relevante afsnit i policen.
Generelle bestemmelser
• Køretøjet må ikke køres af en chauffør, som er under ulovlig indflydelse af alkohol, narkotika, medicin eller andre euforiserende stoffer
• Chaufføren skal have det kørekort og den alder, som kræves for at køre køretøjet.
• Køretøjet må ikke anvendes, hvis det har fået kørselsforbud før eller i lejeperioden
• Køretøjsproducentens instruktioner om anvendelse, pleje og reparation af køretøjets, dets apparater, udstyr og værktøj skal overholdes.
• Køretøjet skal være lovpligtigt udstyret med f.eks. den lovlige mønsterdybde i dækkene
• Bestemmelserne i MyCampers anvendelsesbetingelser og lejeaftalen skal overholdes
• Love og statslige regler skal overholdes
Manglende overholdelse af kravene kan medføre en reduktion af erstatningsbeløbet for skader eller slet ingen erstatning, afhængigt af hændelsens betydning og skadens omfang. Desuden kan lejerens selvrisiko blive forøget med op til 100 %.
10. Anmeldelse af skade
Skader skal anmeldes til Xxxxxx, så snart du bliver klar over skaden. Skaden skal anmeldes via Omocoms skadesanmeldelsesformular, som findes på MyCampers webside.
I tilfælde af skade skal du indsende:
• en udfyldt skaderapport
• Et kopi af lejeaftalen
• kopi af politianmeldelsen i tilfælde af tyveri eller anden kriminalitet
• en kopi af erstatningsopgørelsen, hvis skaden er blevet dækket af en anden forsikring og du ønsker at få godtgørelse for selvrisikoen.
Hvis køretøjet ikke kan køre, ring til Falck på telefonnummer x00 0000 0000. Når du kontakter Xxxxx, så opgiv venligst dit navn, køretøjets registreringsnummer og årsagen til skaden.
10.1 Deltagelse i skadesopgørelse
Du skal gøre dit yderste for at sikre, at hændelsen løses så hurtigt som muligt. Du skal udlevere oplysninger, som kan være relevante for skadesopgørelsen. Du skal særligt besvare de spørgsmål, som stilles til dig af den repræsentant, som behandler skadesager. Hvis forsikringsselskabet lider tab som et resultat af dit manglende samarbejde, vi din erstatning blive reduceret i henhold til hvad der kan anses for rimeligt efter omstændighederne.
10.2 Forkerte oplysninger i forbindelse med skade
Hvis du eller en anden, som kræver erstatning efter en skade, forsætlig eller pga. grov forsømmelighed urigtigt har påstået, tilsløret eller skjult noget, der har betydning for bedømmelse af retten til erstatning i forbindelse med denne forsikring, kan erstatningen blive reduceret eller vil slet ikke blive ubetalt.
10.3 Begrænsningsperiode
Ved dækning af skader gælder de generelle bestemmelser om begrænsning i forsikringsaftaleloven og loven om begrænsninger.
11. Hvordan skaden bestemmes
Så snart du har anmeldt skaden, vil vi (Omocon) beslutte, hvordan du skal have erstatning. Erstatningen kan gives gennem reparation for at genoprette funktionaliteten, udskiftning eller kontakt betaling. I tilfælde af udskiftning eller reparation har vi ret til at beslutte, hvor købet eller reparationen skal foretages. Vi har også ret til at bestemme reparationsmetoden.
Ved reparationer bør du kontakte et værksted, som du har tillid til, og indhente et tilbud, som vi skal godkende. Som ejer skal du bestille, godkende eller klage over det udførte arbejde.
Ved mindre reparationer, som man selv kan udføre, såsom vask af tekstiler og mindre malearbejder, kan man evt. få erstatning for eget arbejde. Erstatning for eget arbejde gives som 150 DKK i timen samt udgifter til materialer.
Brugte og alternative dele bør så vidt muligt anvendes af reparatøren eller dig selv, når du reparerer.
Hvis du ikke følger vores anvisninger, som beskrevet ovenfor, bliver forsikringsselskabets erstatningsansvar begrænset til den udgift der ville have været, hvis anvisningerne var blevet fulgt.
11.1 Hvordan køretøjet og udstyret takseres
Skadeserstatningen er baseret på køretøjets markedsværdi umiddelbart før skaden. Med markedsværdi mener vi værdien på det almindelige marked.
Særligt udstyr, som er listet i nedenstående tabel, takseres efter prisen for indkøb af nyt tilsvarende udstyr. Erstatning udbetales derefter som procentdel af den nypris, som er vist i nedenstående tabel. Andet udstyr erstattes efter markedspris.
Genstand | Alder og erstatning i procent | ||||||||
<1 år | 1 år | 2 år | 3 år | 4 år | 5 år | 6 år | 7 år | >8 år | |
Audiovisuelt udstyr | 100 | 90 | 80 | 70 | 60 | 50 | 40 | 30 | 20 |
Bilbatteri | 100 | 80 | 60 | 40 | 30 | 20 | 20 | 20 | 20 |
Bilbatteri til elektrisk og hybrid kørsel | 100 | 100 | 100 | 75 | 75 | 50 | 25 | 25 | 25 |
Markiser og solsejl | 100 | 90 | 80 | 70 | 60 | 50 | 40 | 30 | 20 |
Alufælge | 100 | 100 | 90 | 80 | 70 | 60 | 40 | 30 | 20 |
Dæk* | 100 | 100 | 70 | 60 | 50 | 40 | 20 | 0 | 0 |
Tagbokse, bagagebærere og ekstra lys | 100 | 70 | 60 | 50 | 20 | 20 | 20 | 20 | 20 |
Børnesæder | 100 | 80 | 70 | 60 | 50 | 40 | 20 | 20 | 20 |
*Under forudsætning af at dækkene er i god stand og har den lovpligtige mønsterdybde.
11.2 Inspektion af skade
Forsikringsselskabet har ret til at få skaden inspiceret. Derfor beder vi dig om at beholde genstanden, indtil skaden er bedømt.
11.3 Ejerskab til erstattet genstand
Forsikringsselskabet overtager ejerskabet af udskiftet genstand.
11.4 Ret til regres
Da forsikringsselskabet har betalt erstatning for skaden, overtager forsikringsselskabet din ret til at kræve erstatning fra den person, som hæfter for skaden i forhold til dig.
12. Ret til at opsige forsikringen
Et gruppemedlem kan til enhver tid vælge at opsige forsikringen ved at give besked til grupperepræsentanten eller forsikringsselskabet om dette.
13. Forsikringsselskab
Forsikringsselskabet er Dina Försäkring AB. Omocom AB er en uafhængig forsikringsmægler. Begge parter overvåges af det svenske finanstilsyn.
14. Regler i særlige tilfælde
14.1 Leverandørgaranti
Forsikringen dækker ikke defekte genstande, som leverandøren eller andre parter har ansvaret for i form af en garanti eller en lignende forpligtelse. Forsikringen vil dog give dig erstatning, hvis du som ejer kan påvise, at den ansvarlige person ikke udbedrer skaden eller betaler.
14.2 Krig, terrorisme eller optøjer
Der gives ikke erstatning for skader, hvor årsagen eller omfanget direkte eller indirekte skyldes eller er forbundet med krig, krigslignende hændelser, borgerkrig, revolution, oprør, optøjer, terrorisme, sabotage, eller handlinger fortaget af magthavere, som uretmæssigt har taget magten.
14.3 Atomskader
Forsikringen gælder ikke for skader på ejendom eller ansvar for skade, hvis skaden direkte eller inddirekte skyldes en nuklear proces.
14.4 Force majeure
Forsikringsselskabet er ikke ansvarligt for tab, som kan opstå, hvis undersøgelse af skaden, betaling af erstatning eller istandsættelse af en skadet genstand forsinkes pga.:
• krig, krigslignende hændelser, borgerkrig, revolution, oprør eller optøjer
• arbejdsmarkedskonflikter - arbejdsmarkedskonflikter gælder også selv om forsikringsselskabet har iværksat eller er genstand for konflikttiltag.
• Konfiskation eller nationalisering
• rekvisition, ødelæggelse af eller skader på ejendele efter ordre fra en regering eller myndighed.
15. Forsikringsaftaleloven
Denne forsikring er underlagt den danske forsikringsaftalelov og dansk lov generelt.
16. Hvis vi ikke er enige
Kontakt os hos Omocom
Hvis du ikke er tilfreds en sagsafgørelse, kan du altid få beslutningen revurderet enten ved at kontakte Omocom for at afklare evt. misforståelser, eller ved at skrive til forsikringsselskabets klageansvarlige og fremlægge din sag anmode om en revurdering. Se flere oplysninger på Omocoms website.
Omocom
Adresse: Xxxxxxxxxx 0, 000 00 Xxxxxxxxx
Telefon: x00 0 000 000 00
E-mail: xxxxx@xxxxxx.xxxxxxxxx
Webside: xxxxxx.xxxxxxxxx
Ankenævnet for Forsikring
Hvis du har fået revurderet din sag og stadig ikke er tilfreds, kan du anke til Ankenævnet for Forsikring.
Ankenævnet for Forsikring
Adresse: Xxxxxxxxx 00, 0. 1100 København K
Telefon: x00 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Webside: xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Domstolen
En forsikringstvist kan i de fleste tilfælde også behandles ved den almindelige ret.
17. Personlige oplysninger
Personoplysninger behandles af både Omocom og Dina Försäkring, i henhold til loven om databeskyttelse (GDPR), anden relevant lovgivning, statslig regulering og oplysninger om behandling af personoplysninger fra de enkelte virksomheder på deres webside (se xxxxxx.xxxxxxxxx og xxxx.xx). Kontakt os, hvis du gerne vil have oplysningerne fra de enkelte virksomheder.
DEFINITIONER
Gruppeaftale
Aftale mellem forsikringsselskabet og grupperepræsentanten, som bestemmer hvilken forsikringsdækning gruppemedlemmerne kan ansøge om. En gyldig gruppeaftale er forudsætningen for, at det er muligt at indgå individuelle forsikringskontrakter i overensstemmelse med disse forsikringsbetingelser.
Gruppemedlem
En person, som tilhører en given gruppe, som har ret til at ansøge om forsikring.
Grupperepræsentant
Den part, som har indgået gruppeaftalen med forsikringsselskabet.
Forsikringssag
Den/de hændelse(r) eller den/de skade(r), som kan være berettiget til erstatning via forsikringen.
Forsikringsaftale
Den aftale, som gælder for hver enkelt forsikring og dækker ansøgning om medlemskab af forsikringen, de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser, den seneste forsikringserklæring, den danske forsikringsaftalelov og dansk lov generelt.
Forsikringsperiode
Den periode, hvor forsikringen er gyldig, og der er betalt forsikringspræmie for.
Forsikrede
Det gruppemedlem, som lejer eller udlejer det forsikrede køretøj, som er specificeret i forsikringspolicen.
Forsikringsselskab
Den virksomhed, som har indgået en forsikring med policeindehaveren og er forpligtet til at betale erstatning i henhold til forsikringsaftalen, i dette tilfælde Dina Försäkring.
Policeindehaver
Den person, som har indgået en forsikringsaftale med forsikringsselskabet.
Forsikringen aktiveres ved betaling af forsikringspræmien. For hver DKK betalt i præmie, går 0,20 DKK til Omocom, som håndterer hele den tekniske integration på platformen, udformning af forsikringen, kundeservice og afgørelser i forbindelse med forsikringskrav. De resterende 0,80 DKK går til Dina Försäkring AB, som er risikobærende forsikringsleverandør.