RÅDETS AFGØRELSE
Europaudvalget 2008
KOM (2008) 0858
Offentligt
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.12.2008
KOM(2008) 858 endelig
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
(forelagt af Kommissionen)
DA DA
BEGRUNDELSE
Vedlagte forslag udgør det retlige instrument for undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og AVS- staterne i Stillehavet:
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale.
Som det fremgår af meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. oktober 2007, blev den foreløbige partnerskabsaftale forhandlet på plads for ikke at afbryde handelen med Fællesskabet ved udløbet den 31. december 2007 af den handelsordning, der er fastsat i bilag V til Cotonouaftalen, og af WTO-undtagelsen (waiver) for denne handelsordning. Forhandlingerne med Republikken Fijiøerne og Papua Ny Guinea om den foreløbige partnerskabsaftale blev afsluttet den 23. november 2007.
Som et resultat blev de undertegnende Stillehavslande (Fijiøerne og Papua Ny Guinea) føjet til listen over lande i bilag I til forordningen om ØPA-markedsadgang1, der blev vedtaget af Rådet den 20. december 2007. Disse lande har fra den 1. januar 2008 været omfattet af det tilbud om adgang til fællesskabsmarkedet, der blev fremsat inden for rammerne af ØPA'er. Landene bliver permanent opført på denne liste, når alle parter har ratificeret den foreløbige partnerskabsaftale. Den harmoniserede handelsordning, der således opnås med EU, giver forbedret markedsadgang for de undertegnende Stillehavslande.
Den foreløbige partnerskabsaftale er en ramme for en ØPA og omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at etablere et frihandelsområde, som er foreneligt med bestemmelserne i artikel XXIV i GATT 19942, herunder bestemmelser om told og handelslettelser, tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger samt tvistbilæggelse.
Bestemmelserne om udviklingssamarbejde og de institutionelle bestemmelser er meget begrænsede, idet den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale hovedsagelig fokuserer på ren varehandel. Aftalen indeholder en rendezvous-klausul med henblik på at fortsætte forhandlingerne om den endelige ØPA, der også skal omfatte andre områder, f.eks. udviklingssamarbejde, tjenesteydelser, fiskeri, landbrug og handelsrelaterede bestemmelser.
Forhandlingerne om en endelig ØPA fortsætter i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne for ØPA'er med AVS-stater, der blev vedtaget af Rådet den 12. juni 2002.
Den foreløbige partnerskabsaftale indeholder en bestemmelse om, at aftalen anvendes midlertidigt, indtil den træder i kraft. Kommissionen finder resultaterne af forhandlingerne tilfredsstillende og i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver, og den anmoder Rådet om:
– at give bemyndigelse til undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den foreløbige partnerskabsaftale
1 Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007.
2 Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (1994).
– at godkende den midlertidige anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale.
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen3, og ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 12. juni 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-stater.
(2) Forhandlingerne med Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne om en foreløbig partnerskabsaftale, ved hvilken der fastlægges en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale (i det følgende benævnt "den foreløbige ØPA"), blev afsluttet den
23. november 2007.
(3) I henhold til den foreløbige ØPA's artikel 76, stk. 3, finder aftalen midlertidig anvendelse, indtil den træder i kraft.
(4) Den foreløbige ØPA bør undertegnes på Fællesskabets vegne og finde anvendelse på midlertidig basis med forbehold af senere indgåelse -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelsen af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab godkendes herved på Fællesskabets vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelse af nævnte foreløbige ØPA.
Teksten til den foreløbige ØPA er knyttet som bilag til denne afgørelse.
3 EUT C […] af […], s. […].
Artikel 2
Rådets formand bemyndiges hermed til at udpege den eller de personer, der skal have beføjelse til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at undertegne den foreløbige ØPA, med forbehold af dens indgåelse.
Artikel 3
Den foreløbige ØPA finder som fastsat i aftalens artikel 76, stk. 3, anvendelse på midlertidig basis, indtil procedurerne for den endelige indgåelse er afsluttet. Kommissionen offentliggør en meddelelse med oplysninger om datoen for midlertidig anvendelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne […]
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE
1. FORSLAGETS BETEGNELSE
RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
2. BUDGETPOSTER
Kapitel og artikel: 12/120
Budgetteret beløb for det pågældende år: 16 431 900 000 (budget 2008)
3. FINANSIELLE VIRKNINGER
🗹 Forslaget har ingen finansielle virkninger
🞎 Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne:
4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG
For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder bemyndiges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i den foreløbige partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab til at foretage kontrol og undersøgelser på stedet. Om nødvendigt gennemfører Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. Kommissionen foretager regelmæssigt dokumentbaserede undersøgelser og undersøgelser på stedet.
5. ANDRE BEMÆRKNINGER
Al resterende told på produkter med oprindelse i de AVS-regioner eller -stater, som har afsluttet forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler eller aftaler indeholdende WTO-forenelige handelsordninger, blev afskaffet ved vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007. Forslaget har derfor ikke nogen yderligere finansielle virkninger.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.12.2008
KOM(2008) 858 endelig
BILAG I
FORELØBIG PARTNERSKABSAFTALE MELLEM STILLEHAVSLANDENE PÅ DEN ENE SIDE OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ANDEN SIDE
DA DA
FORELØBIG PARTNERSKABSAFTALE MELLEM STILLEHAVSLANDENE PÅ DEN ENE SIDE OG DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB PÅ DEN ANDEN SIDE
INDHOLDSFORTEGNELSE
DEL I HANDELSPARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 6
Kapitel 2 Handelsbeskyttelsesinstrumenter 14
Kapitel 3 Ikketoldmæssige foranstaltninger 19
Kapitel 4 Told og handelslettelser 21
Kapitel 5 Tekniske handelshindringer og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger 25
DEL III TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE 34
Kapitel 1 Mål og anvendelsesområde 34
Kapitel 2 Konsultationer og mægling 34
Kapitel 3 Tvistbilæggelsesprocedurer 36
Afdeling I - Voldgiftsprocedure 36
Afdeling III - Fælles bestemmelser 40
Kapitel 4 Almindelige bestemmelser 42
DEL IV INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER 44
DEL V ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 45
BILAG I TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I STILLEHAVSLANDENE 50
XXXXX XX TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET 52
BILAG III A. TEKNISKE HANDELSHINDRINGER OG SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER – PRIORITEREDE VARER MED HENBLIK PÅ UDFØRSEL FRA STILLEHAVSLANDENE TIL DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB 54
BILAG III B. TEKNISKE HANDELSHINDRINGER OG SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER – PRIORITEREDE VARER MED HENBLIK PÅ HANDEL MELLEM STILLEHAVSLANDENE 56
PROTOKOL I OM GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL 57
PROTOKOL II OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE 64
PRÆAMBEL
DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA, i det følgende benævnt "Papua Ny Guinea", og
REPUBLIKKEN FIJIØERNE
på den ene side og
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB på den anden side,
SOM HENVISER TIL partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og ændret i 2005, i det følgende benævnt "Cotonouaftalen",
SOM HENVISER TIL, at handelspræferencerne i Cotonouaftalen udløber den 31. december 2007,
SOM HENVISER TIL de negative virkninger, som udløbet af handelspræferencerne i Cotonouaftalen kan få for Stillehavslandenes udførsel til Fællesskabet, hvis de ikke senest den 31. december 2007 afløses af en WTO-forenelig handelsordning, og til, at det derfor er nødvendigt at fastlægge en foreløbig partnerskabsaftale, som kan beskytte de berørte Stillehavslandes handels- og udviklingsmæssige interesser,
SOM HENVISER TIL, at Fællesskabet har tilbudt forbedret markedsadgang som led i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og at Stillehavslandene ønsker at drage fordel af dette tilbud allerede fra den 1. januar 2008,
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at fortsætte de igangværende forhandlinger med henblik på senest den 31. december 2008 at indgå en endelig økonomisk partnerskabsaftale, som skal rumme alle relevante elementer og omfatte alle interesserede Xxxxxxxxxxxxx,
SOM BEKRÆFTER, at udviklingssamarbejde bliver et meget vigtigt element i den endelige ØPA og får væsentlig betydning for gennemførelsen af målene heri,
SOM BEKRÆFTER deres engagement i Cotonouaftalens mål og gennemførelse og ønsker at udbygge de i den forbindelse indgåede forpligtelser,
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at respektere menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse, som er de væsentlige og grundlæggende elementer i Cotonouaftalen, og til at befordre en bæredygtig og retfærdig udvikling, som i nævnte aftale sammen med et aktivt og organiseret civilsamfund og en privat sektor, der deltager mere, og markedsøkonomi betragtes som de vigtigste medvirkende elementer til gennemførelse af målene med partnerskabet,
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at samarbejde om gennemførelse af Cotonouaftalens mål om udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og Stillehavslandenes gradvise
integration i verdensøkonomien under behørig hensyntagen til deres politikvalg og udviklingsprioriteringer,
SOM BEKRÆFTER deres vilje til at støtte den regionale integration i Stillehavsregionen, herunder især den regionale økonomiske integration som et vigtigt redskab til at befordre Stillehavslandenes integration i verdensøkonomien og bistå dem med at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og opnå den ønskede økonomiske vækst og sociale fremgang,
SOM ØNSKER at arbejde tæt sammen på nationalt plan inden for rammerne af Cotonouaftalens eksisterende strukturer for at optimere synergien mellem udviklingssamarbejdet og målene med denne aftale,
SOM ØNSKER gradvist at fjerne de handelshindringer, der består mellem dem, under hensyntagen til principperne om asymmetri og fleksibilitet,
SOM ØNSKER at skabe et grundlag for at forbedre handelsordningerne mellem Stillehavslandene og Fællesskabet under overholdelse af deres forpligtelser i Verdenshandelsorganisationen (WTO),
SOM ØNSKER at fastlægge en institutionel ramme for deres foreløbige partnerskabsaftale og en ordning for bilæggelse af tvister, der måtte opstå i den forbindelse, i overensstemmelse med målene i denne aftale,
HAR VEDTAGET AT INDGÅ DENNE AFTALE:
DEL I HANDELSPARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG
UDVIKLING
Målene med denne aftale er:
Artikel 1
Mål
a) at gøre det muligt for Stillehavslandene at drage fordel af den forbedrede markedsadgang, Fællesskabet tilbyder som led i ØPA-forhandlingerne, og undgå at afbryde samhandelen mellem Stillehavslandene og Fællesskabet i tidsrummet mellem udløbet af handelspræferencerne i Cotonouaftalen den 31. december 2007 og indgåelsen af en endelig ØPA mellem Stillehavslandene og Fællesskabet og/eller dets medlemsstater
b) at fremme bæredygtig udvikling og Stillehavslandenes gradvise integration i verdensøkonomien i overensstemmelse med deres politikvalg og udviklingsprioriteringer
c) at oprette et frihandelsområde mellem parterne på grundlag af fælles interesser og opfylde dette mål ved en gradvis liberalisering af handelen under overholdelse af de gældende WTO-regler og princippet om asymmetri, alt efter Stillehavslandenes særlige behov og kapacitetsbegrænsninger, for så vidt angår omfanget af og tidsplanerne for forpligtelserne i denne aftale
d) at fastlægge passende tvistbilæggelsesordninger
e) at fastlægge passende institutionelle ordninger.
Artikel 2
Principper
1. Denne aftale er baseret på de grundlæggende principper samt de væsentlige elementer og det grundlæggende element i Cotonouaftalen, jf. henholdsvis artikel 2 og 9 i Cotonouaftalen. Denne aftale bygger på bestemmelserne i Cotonouaftalen og de tidligere AVS-EF-partnerskabsaftaler inden for regionalt samarbejde og regional integration såvel som økonomisk og handelsmæssigt samarbejde.
2. Parterne er enige om, at Cotonouaftalen og denne aftale skal gennemføres på en sådan måde, at de to aftaler supplerer og styrker hinanden.
Artikel 3
Bæredygtig udvikling
1. Parterne bekræfter, at målet om bæredygtig udvikling skal være en integrerende del af bestemmelserne i denne aftale i overensstemmelse med de overordnede mål og principper, der er fastsat i Cotonouaftalens artikel 1, 2 og 9, særlig den generelle forpligtelse til at mindske og med tiden udrydde fattigdom på en måde, som er forenelig med målet om bæredygtig udvikling.
2. At dette mål skal tilstræbes i forbindelse med denne aftale, opfatter parterne som en forpligtelse til:
a) at der ved anvendelsen af denne aftale tages fuldt ud hensyn til deres respektive befolkningers og fremtidige generationers interesser på det menneskelige, kulturelle, økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige område
b) at beslutningsmetoderne tager hensyn til de grundlæggende principper om ejerskab, deltagelse og dialog.
3. Parterne er følgelig enige om at samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling, hvor mennesket, der primært drager nytte af udviklingen, står i centrum.
Artikel 4
Regional integration
1. Denne aftale bygger på og tilsigter at forstærke den regionale integration, og parterne forpligter sig til at samarbejde om at udvikle den yderligere.
2. Intet i denne aftale er til hinder for, at en part kan indgå en aftale om oprettelse af et frihandelsområde, en toldunion eller en anden frihandelsaftale med et eller flere tredjelande.
Artikel 5
Samarbejde i internationale fora
1. Parterne bestræber sig på at samarbejde i alle internationale fora, hvor emner af relevans for denne aftale tages op.
2. Parterne anerkender det værdifulde bidrag, regionale organisationer kan levere til gennemførelsen af målene i denne aftale. Parterne er enige om at indgå i et tæt samarbejde med eksisterende regionale organisationer og programmer i Stillehavslandene, når det er hensigtsmæssigt og muligt, for at støtte gennemførelsen af denne aftale.
DEL II VAREHANDEL
Artikel 6
Anvendelsesområde
Kapitel 1 Told
Artikel 7
Told og andre afgifter
1. Told omfatter også afgifter af enhver art, herunder alle former for tillægsafgifter, der pålægges ved indførsel af varer, men ikke:
a) skatter eller andre interne afgifter, der pålægges i medfør af artikel 23
b) antidumping- udlignings- eller beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes i medfør af del II, kapitel 2
c) gebyrer og andre afgifter, der pålægges i medfør af stk. 2.
2. De gebyrer og afgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra c), begrænses beløbsmæssigt til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og må ikke udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af indførsel til fiskale formål. Sådanne gebyrer og afgifter må ikke anvendes på et ad valorem-grundlag.
Artikel 8
Oprindelsesregler
I dette kapitel anvendes udtrykkene "med oprindelsesstatus", "med oprindelse i" og lignende udtryk om varer, der opfylder oprindelsesreglerne i protokol II til denne aftale. I de fem år, der følger efter denne aftales ikrafttrædelse, tager parterne anvendelsen af disse bestemmelser op til fornyet overvejelse for i lyset af Stillehavslandenes udviklingsbehov yderligere at forenkle de begreber og metoder, der anvendes til bestemmelse af oprindelsen. I den forbindelse tages der fuldt ud hensyn til behovet for investeringssikkerhed, den teknologiske udvikling, produktionsprocesser og alle andre faktorer, herunder de igangværende reformer af oprindelsesreglerne og indførelsen af passende ordninger for administrativt samarbejde
mellem parterne og i givet fald de enkelte Stillehavslande, der måtte nødvendiggøre ændringer af bestemmelserne i protokollen. Senest et år inden udløbet af denne periode indleder parterne forhandlinger om ændring eller udskiftning af protokollen. Ændring eller udskiftning sker i givet fald ved afgørelse truffet i Handelsudvalget.
Artikel 9
Tarifering af varer
Tariferingen af de varer, der er omfattet af samhandelen mellem Fællesskabet og Stillehavslandene, er fastsat i parternes respektive toldnomenklaturer, som er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS).
Artikel 10
Afskaffelse af told ved udførsel
Hverken Fællesskabet eller Stillehavslandene opretholder eller indfører told, skatter eller andre gebyrer og afgifter ved udførsel af varer til den anden part og ej heller interne skatter, gebyrer eller afgifter af varer, der udføres til den anden part, som overstiger de skatter, gebyrer og afgifter, der pålægges tilsvarende varer bestemt til indenlandsk salg, med undtagelse af:
a) tilfælde, hvor sådanne foranstaltninger er nødvendige, sammen med nationale foranstaltninger, for at sikre et Stillehavslands solvens eller beskytte miljøet
b) helt usædvanlige tilfælde, hvor et Stillehavsland kan godtgøre, at det har et særligt behov for beskyttelse for at kunne udvikle nye industrier, idet det så midlertidigt efter aftale med Fællesskabet kan indføre eksportafgifter på et begrænset antal varer bestemt til sidstnævntes marked1.
Artikel 11
Told på varer med oprindelse i Stillehavslandene
Varer med oprindelse i Stillehavslandene indføres toldfrit til Fællesskabet, bortset fra de i bilag I anførte varer på de deri angivne betingelser.
Artikel 12
Told på varer med oprindelse i Fællesskabet
Told ved indførsel af varer med oprindelse i Fællesskabet nedsættes eller afskaffes efter bestemmelserne i bilag II.
1 Parterne erkender, at en sådan foranstaltning skal anvendes på MFN-basis.
Artikel 13
Xxxxxxx af toldforpligtelser
Hvis der opstår alvorlige vanskeligheder i forbindelse med indførsel af en givet vare, kan det berørte Stillehavsland anmode Handelsudvalget om at tage tidsplanen for toldnedsættelser og
-afskaffelser op til fornyet overvejelse med henblik på om nødvendigt at ændre den efter fælles aftale.
Handelsudvalget kan aftale at ændre bilag II på en måde, der anses for hensigtsmæssig.
Parterne sikrer, at sådanne ændringer ikke fører til uoverensstemmelse mellem denne aftale og kravene i artikel XXIV i GATT 1994.
Artikel 14
Standstill
Fra denne aftales ikrafttrædelse må der for alle varer, som er omfattet af toldafviklingsforpligtelser, ikke indføres ny told i samhandelen mellem parterne eller ske en forhøjelse af allerede gældende told.
Artikel 15
Varebevægelser
1. Der opkræves kun told én gang for varer med oprindelse i Fællesskabet eller Stillehavslandene. Når tolden er opkrævet, kan varer med oprindelse i en af parterne omsættes inden for henholdsvis Fællesskabets eller Stillehavslandenes territorium, uden at der skal betales yderligere told.
2. Uanset stk. 1 tilbagebetales told, som er betalt ved indførsel til et Stillehavsland af varer under toldpositioner, for hvilke tolden endnu ikke er afskaffet i alle Stillehavslandene, fuldt ud, så snart varerne forlader det toldområde, hvortil de først blev indført. Der betales derefter told af varerne i det land, hvor de forbruges.
3. Parterne er enige om at samarbejde med henblik på at lette varebevægelserne og forenkle toldprocedurerne, jf. kapitel 4.
Artikel 16
Klausul om ikkeforskelsbehandling
1. På de områder, der er omfattet af dette kapitel, indrømmer Fællesskabet Stillehavslandene enhver gunstigere behandling, som følger af Fællesskabets indgåelse af en frihandelsaftale med en tredjepart efter undertegnelsen af denne aftale.
2. På de områder, der er omfattet af dette kapitel, indrømmer Stillehavslandene Fællesskabet enhver gunstigere behandling, som følger af Stillehavslandenes
indgåelse af en frihandelsaftale med en stor handelsøkonomi efter undertegnelsen af denne aftale.
3. Hvis et eller flere Stillehavslande kan godtgøre, at en tredjepart har tilbudt det/dem en væsentligt gunstigere behandling i forbindelse med varehandel, herunder oprindelsesregler, end den, Fællesskabet tilbyder, rådfører parterne sig med hinanden og kan i fællesskab træffe afgørelse om, hvordan bestemmelserne i stk. 2 bedst kan gennemføres.
4. Bestemmelserne i dette kapitel må ikke fortolkes således, at de forpligter Fællesskabet eller et Stillehavsland til at indrømme den anden part en præferencebehandling, som måtte følge af, at Fællesskabet eller et Stillehavsland er part i en frihandelsaftale med en tredjepart på datoen for undertegnelsen af denne aftale.
5. I denne artikel forstås ved "frihandelsaftale" en aftale, der i væsentlig grad liberaliserer handelen, og som i væsentlig grad fjerner eller afskaffer forskelsbehandling mellem parterne ved at fjerne eksisterende diskriminerende foranstaltninger og/eller forbyde nye diskriminerende foranstaltninger og mere diskriminerende foranstaltninger enten ved ikrafttrædelsen af denne aftale eller i henhold til en rimelig tidsplan.
6. I denne artikel forstås ved "stor handelsøkonomi" ethvert udviklet land eller ethvert land, der året forud for ikrafttrædelsen af den i stk. 2 omhandlede frihandelsaftale tegnede sig for over 1 procent af verdenshandelen, eller enhver gruppe lande, der optræder enkeltvis, samlet eller gennem en frihandelsaftale, og som året forud for ikrafttrædelsen af den i stk. 2 omhandlede frihandelsaftale tegnede sig for over 1,5 procent af verdenshandelen2.
Artikel 17
Særlige bestemmelser om administrativt samarbejde på toldområdet
1. Parterne er enige om, at administrativt samarbejde er af afgørende betydning for gennemførelsen af og kontrollen med den præferencebehandling, der indrømmes i henhold til denne del, og understreger, at de er fast besluttet på at bekæmpe uregelmæssigheder og svig i toldspørgsmål og hermed beslægtede anliggender.
2. Har en part eller i givet fald et Stillehavsland på grundlag af en objektiv oplysning fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, kan den/det suspendere præferencebehandlingen af den eller de pågældende varer midlertidigt i overensstemmelse med denne artikel.
3. I denne artikel forstås ved manglende administrativt samarbejde bl.a.:
a) gentagne forsømmelser af forpligtelsen til at kontrollere produktets eller produkternes oprindelsesstatus
2 Til denne beregning anvendes officielle WTO-data om førende eksportører inden for verdenshandelen med varer (ekskl. handel EU-medlemsstaterne imellem).
b) gentagne afslag på eller unødige forsinkelser med at foretage og/eller give meddelelse om resultaterne af efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviset
c) gentagne afslag på eller unødige forsinkelser med at give tilladelse til at udføre opgaver som led i det administrative samarbejde for at kontrollere ægtheden af dokumenter eller korrektheden af oplysninger, der er af betydning for indrømmelsen af den pågældende præferencebehandling.
I denne artikels forstand kan der bl.a. være tale om konstatering af uregelmæssigheder eller svig, hvis der sker en hurtig og ikke tilstrækkeligt begrundet stigning i vareimporten til et niveau, der overskrider den anden parts eller det pågældende Stillehavslands sædvanlige produktions- og eksportkapacitet, og der foreligger objektive oplysninger om uregelmæssigheder eller svig.
4. Præferencebehandlingen kan suspenderes midlertidigt i henhold til stk. 2 på følgende betingelser:
a) Den part eller i givet fald det Stillehavsland, der på grundlag af en objektiv oplysning har fået bevis for manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig, giver uden unødig forsinkelse Handelsudvalget meddelelse om beviset og den objektive oplysning og indleder på grundlag af alle relevante oplysninger og objektive beviser konsultationer i Handelsudvalget med henblik på at nå frem til en for både Fællesskabet og Stillehavslandene eller i givet fald Stillehavslandet acceptabel løsning.
b) Har parterne indledt konsultationer i Handelsudvalget, jf. ovenfor, og er de ikke nået frem til en acceptabel løsning senest 3 måneder efter meddelelsen, kan den pågældende part eller det pågældende Stillehavsland midlertidigt suspendere præferencebehandlingen af den eller de pågældende varer. En midlertidig suspension meddeles Handelsudvalget hurtigst muligt.
c) Xxxxxxxxxxxx suspensioner i henhold til denne artikel begrænses til, hvad der er nødvendigt for at beskytte den pågældende parts eller det pågældende Stillehavslands finansielle interesser. Suspensionerne må højst vare seks måneder med mulighed for forlængelse med yderligere seks måneder. Midlertidige suspensioner meddeles den berørte part eller det berørte Stillehavsland og Handelsudvalget straks efter vedtagelsen. De er genstand for regelmæssige konsultationer i Handelsudvalget, navnlig med henblik på at bringe dem til ophør, så snart betingelserne for deres anvendelse ikke længere er til stede.
5. Samtidig med at der gives meddelelse til Handelsudvalget i henhold til denne artikels stk. 4, litra a), offentliggør den pågældende part eller det pågældende Stillehavsland en meddelelse til importører i sin officielle tidende. Det bør af meddelelsen til importørerne fremgå, at det på grundlag af objektive oplysninger findes godtgjort, at der for den pågældende vare og den pågældende særlige oprindelse foreligger manglende administrativt samarbejde og/eller uregelmæssigheder eller svig.
Artikel 18
Behandling af administrative fejl
Parterne anerkender, at de hver især har beføjelse til at rette fejl under gennemførelsen af denne aftale. Afdækkes der fejl, kan hver af parterne anmode Handelsudvalget om at undersøge mulighederne for at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at løse problemet.
Kapitel 2 Handelsbeskyttelsesinstrumenter
Artikel 19
Antidumping- og udligningsforanstaltninger
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at Fællesskabet eller Stillehavslandene, både WTO-medlemmer og ikke-WTO- medlemmer, enkeltvis eller samlet kan indføre antidumping- eller udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante WTO-aftaler. I forbindelse med denne artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.
2. Fællesskabet må ikke indføre nogen endelig antidumping- eller udligningstold på varer, som indføres fra Stillehavslandene, inden det i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen har overvejet muligheden for en konstruktiv løsning som omhandlet i de relevante WTO-aftaler. I den forbindelse yder Fællesskabet passende bistand til eksportører fra Stillehavslandene, der foreslår sådanne konstruktive løsninger.
3. Har en regional eller subregional myndighed indført en antidumping- eller udligningsforanstaltning på vegne af to eller flere Stillehavslande, skal der være et enkelt forum for domstolsprøvelse, inklusive appelstadiet.
4. Hvis der kan pålægges antidumping- eller udligningsforanstaltninger på regionalt, subregionalt eller nationalt plan, sikrer parterne eller i givet fald Stillehavslandene, at de regionale/subregionale myndigheder og de nationale myndigheder ikke anvender sådanne foranstaltninger samtidigt på samme vare.
5. Fællesskabet meddeler de eksporterende Stillehavslande, at det har modtaget en behørigt dokumenteret klage, inden det indleder en eventuel undersøgelse.
6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på alle undersøgelser, der indledes efter ikrafttrædelsen af denne aftale.
7. Bestemmelserne i denne artikel er ikke underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale.
Artikel 20
Multilaterale beskyttelsesforanstaltninger
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel er intet i denne aftale til hinder for, at Stillehavslandene og Fællesskabet kan indføre foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XIX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug. I forbindelse med denne artikel bestemmes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.
2. Uanset stk. 1 kan Fællesskabet i betragtning af nærværende aftales overordnede udviklingsmål og Stillehavslandenes beskedne økonomiske betydning undtage indførsel fra Stillehavslandene fra enhver foranstaltning, der måtte træffes i medfør af artikel XIX i GATT 1994, WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i aftalen om landbrug.
3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse i en periode på fem år, der løber fra datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale. Senest 120 dage inden udløbet af denne periode tager parterne gennemførelsen af disse bestemmelser op til fornyet overvejelse i lyset af Stillehavslandenes udviklingsbehov med henblik på at tage stilling til, om deres anvendelse bør forlænges.
4. Bestemmelserne i stk. 1 er ikke underlagt tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale.
Artikel 21
Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
1. Uanset artikel 20 kan Fællesskabet eller et Stillehavsland efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, træffe beskyttelsesforanstaltninger af begrænset varighed, som fraviger bestemmelserne i artikel 11 og 12, på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i nærværende artikel.
2. De i stk. 1 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger kan træffes, når en vare med oprindelse i Fællesskabet eller et Stillehavsland indføres til den anden parts territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage:
a) alvorlig skade for indenlandske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer på de importerende parters eller de importerende Stillehavslandes territorium
b) økonomiske eller sociale forstyrrelser i en økonomisk sektor eller vanskeligheder, som kunne føre til en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i de importerende parter eller de importerende Stillehavslande
c) forstyrrelser på markederne for tilsvarende eller direkte konkurrerende landbrugsprodukter3 eller i de mekanismer, der regulerer disse markeder.
3. De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe eller forhindre en alvorlig skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 og stk. 5, litra b). De importerende parters eller de importerende Stillehavslandes beskyttelsesforanstaltninger må kun være en eller flere af følgende:
3 I denne artikel forstås ved landbrugsprodukter de produkter, der er omfattet af bilag I til WTO-aftalen om landbrug.
a) suspension af den yderligere nedsættelse af importafgiften for den pågældende vare som omhandlet i denne aftale
b) forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare op til et niveau, der ikke overstiger den toldsats, der pålægges indførsel af varer med oprindelse i andre WTO-medlemmer
c) indførelse af toldkontingenter for den pågældende vare.
4. Indføres en vare med oprindelse i et eller flere Stillehavslande i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), i en eller flere regioner i Fællesskabets yderste periferi, kan Fællesskabet træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til den eller de pågældende regioner i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1, 2 og 3.
5.
a) Indføres en vare med oprindelse i Fællesskabet i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), i et Stillehavsland, kan det berørte Stillehavsland træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til dets territorium i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1, 2 og 3.
b) Et Stillehavsland kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, når en vare med oprindelse i Fællesskabet som følge af en toldnedsættelse indføres til dets territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage forstyrrelser for en nyoprettet industri, der fremstiller tilsvarende eller direkte konkurrerende varer. Disse foranstaltninger træffes for at fremme udviklingen af produktive og bæredygtige industrier med henblik på at forbedre befolkningens generelle levestandard. Denne bestemmelse finder kun anvendelse i en periode på tyve år efter datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale. Foranstaltningerne skal træffes i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, men kan dog indledningsvis træffes for en periode på syv år, hvis der er tale om ikke mindst udviklede lande, hvorefter det i fællesskab overvejes, om de skal forlænges med yderligere tre år, og for en periode på tolv år, hvis der er tale om små ølande og mindst udviklede Stillehavslande, hvorefter det i fællesskab overvejes, om de skal forlænges med yderligere tre år. Et Stillehavsland må ikke på noget tidspunkt i medfør af denne bestemmelse forhøje tolden på varer med oprindelse i Fællesskabet for mere end 3 % af toldpositionerne eller mere end 15 % af den samlede værdi af alle varer med oprindelse i Fællesskabet beregnet som et gennemsnit af importværdien i de seneste tre år.
6.
a) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger opretholdes kun så længe, det måtte være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade eller forstyrrelser som defineret i stk. 2, 4 og 5.
b) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger anvendes i en periode på højst to år. Under helt usædvanlige omstændigheder kan foranstaltningerne forlænges med en yderligere periode på højst to år. Anvender et Stillehavsland en beskyttelsesforanstaltning, eller træffer Fællesskabet en foranstaltning begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi, kan den pågældende foranstaltning dog anvendes i en periode på højst fire år, og under helt usædvanlige omstændigheder kan den forlænges med en yderligere periode på fire år.
c) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger, der varer over et år, skal ledsages af klare regler for deres gradvise afvikling senest ved udløbet af den fastsatte periode.
d) De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ved indførsel af en vare, som tidligere har været genstand for en sådan foranstaltning, ikke anvendes i en periode på mindst et år efter foranstaltningens udløb.
7. Ved gennemførelsen af ovenstående stykker gælder følgende:
a) Er Fællesskabet eller et Stillehavsland af den opfattelse, at en af de i stk. 2, 4 og/eller 5 omhandlede omstændigheder er til stede, indbringer det straks sagen for Handelsudvalget til undersøgelse.
b) Handelsudvalget kan om nødvendigt fremsætte henstillinger for at afhjælpe de opståede omstændigheder. Hvis Handelsudvalget ikke senest 30 dage efter sagens indbringelse for udvalget har fremsat henstillinger, der kan afhjælpe omstændighederne, og der ikke er fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part, det være sig Fællesskabet eller Stillehavslandet, indføre passende foranstaltninger til afhjælpning af omstændighederne i overensstemmelse med denne artikel.
c) Fællesskabet eller det berørte Stillehavsland giver, før det træffer en foranstaltning i henhold til denne artikel, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der er omfattet af stk. 8, Handelsudvalget alle relevante oplysninger for en fuldstændig undersøgelse af situationen med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning.
d) Der vælges i medfør af denne artikel fortrinsvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger, som forstyrrer anvendelsen af aftalen mindst muligt.
e) Enhver beskyttelsesforanstaltning, der træffes i medfør af denne artikel, meddeles straks Handelsudvalget og er dér genstand for periodiske konsultationer, navnlig med henblik på fastsættelse af en tidsplan, der gør det muligt at afskaffe den, så snart omstændighederne tillader det.
8. Er et øjeblikkeligt indgreb nødvendigt på grund af helt usædvanlige omstændigheder, kan den berørte importerende part, det være sig Fællesskabet eller et Stillehavsland, træffe de i stk. 3, 4 og/eller 5 omhandlede foranstaltninger på midlertidig basis uden at opfylde kravene i stk. 7. Et sådant indgreb kan iværksættes for en periode på højst 180 dage, når foranstaltningerne træffes af Fællesskabet, og 200 dage, når de træffes
af et Stillehavsland, eller når de af Fællesskabet trufne foranstaltninger er begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi. En sådan midlertidig foranstaltnings varighed medregnes som en del af den indledende periode og en eventuel forlængelse som omhandlet i stk. 6. Når der træffes sådanne midlertidige foranstaltninger, tages der hensyn til alle involverede parters, specielt små ølandes, interesser. Den importerende part eller i givet fald det importerende Stillehavsland underretter den anden berørte part og indbringer straks sagen for Handelsudvalget til undersøgelse.
9. Hvis en importerende part eller i givet fald et importerende Stillehavsland iværksætter en administrativ procedure vedrørende indførslen af en vare med det formål hurtigt at tilvejebringe oplysninger om en udvikling i samhandelen, som kan medføre de i denne artikel omhandlede problemer, underretter den/det straks Handelsudvalget herom.
10. De beskyttelsesforanstaltninger, der indføres i henhold til denne artikel, er ikke underlagt WTO's tvistbilæggelsesbestemmelser.
Kapitel 3 Ikketoldmæssige foranstaltninger
Artikel 22
Forbud mod kvantitative restriktioner
Medmindre andet er fastsat i denne aftale, afskaffes alle forbud og restriktioner ved indførsel eller udførsel af varer mellem Fællesskabet og Stillehavslandene, bortset fra told og skatter, gebyrer og andre afgifter, uanset om de gennemføres ved hjælp af kontingenter, import- eller eksportlicenser eller andre foranstaltninger, ved ikrafttrædelsen af denne aftale. Der indføres ingen nye foranstaltninger af denne art. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelserne i del II, kapitel 2.
Artikel 23
National behandling ved intern beskatning og regulering
1. Varer, der har oprindelse i og indføres fra den anden part, må hverken direkte eller indirekte pålægges skatter eller andre interne afgifter af nogen art, som overstiger dem, der direkte eller indirekte finder anvendelse på tilsvarende nationale varer. Parterne må heller ikke på anden måde anvende skatter eller andre interne afgifter til at beskytte den nationale produktion.
2. Varer, der har oprindelse i og indføres fra den anden part, indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende nationale varer i medfør af alle love og administrative bestemmelser og krav gældende for salg, udbud til salg, køb, transport, distribution eller brug. Bestemmelserne i dette stykke er ikke til hinder for anvendelse af differentierede takster for indenlandsk transport, som udelukkende beror på hensynet til transportmidlernes i økonomisk henseende mest hensigtsmæssige drift og ikke på varens oprindelse.
3. Ingen af parterne indfører eller opretholder intern kvantitativ regulering vedrørende blanding, forarbejdning eller anvendelse af varer i bestemte mængder eller forhold, der direkte eller indirekte kræver, at en bestemt mængde eller andel af en vare, som er genstand for den pågældende regulering, skal leveres fra nationale forsyningskilder. Parterne eller de enkelte Stillehavslande må heller ikke på anden måde anvende en intern kvantitativ regulering til at beskytte den nationale produktion.
4. Bestemmelserne i denne artikel ikke til hinder for, at der med henblik på industriel udvikling kan udbetales subsidier eller gives skatteincitamenter til nationale producenter, herunder udbetalinger, hvortil anvendes provenuet af interne skatter eller afgifter, der er pålagt i overensstemmelse med denne artikel, og subsidier i form af offentlige myndigheders indkøb af nationale varer.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på love, administrative bestemmelser, procedurer eller praksis vedrørende offentlige indkøb.
Artikel 24
Landbrugseksportsubsidier
1. For de af stk. 3 nævnte produkter, for hvilke Stillehavslandene har forpligtet sig til at afskaffe tolden, afvikler Fællesskabet gradvist de eksisterende subsidier ved udførsel af de pågældende produkter til Stillehavslandenes territorium.
2. Parterne konsulterer hinanden senest den 18. december 2007 med henblik på at fastsætte de nærmere betingelser for afskaffelsen af de i stk. 1 nævnte eksisterende subsidier.
3. Denne artikel finder anvendelse på produkter, som er omfattet af bilag 1 til WTO- aftalen om landbrug.
Kapitel 4
Told og handelslettelser
Målene med dette kapitel er:
Artikel 25
Mål
a) at bistå Stillehavslandene med deres integration i verdensøkonomien og specielt at lette handelen mellem parterne
b) at styrke samarbejdet på toldområdet med henblik på at sikre, at de relevante retsforskrifter og procedurer samt de relevante myndigheders administrative kapacitet muliggør en effektiv toldforvaltning og letter handelen.
Artikel 26
Forhold til eksisterende programmer og bistand
Parterne bestræber sig på at koordinere og integrere deres samarbejde vedrørende lettelse og fremme af handelen med det arbejde, der udføres af andre aktører og af regionale og nationale organisationer, for at undgå unødvendig overlapning med eksisterende programmer og sikre den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der sættes ind på handelslettelser, specielt, når det er relevant, ved:
a) udveksling af oplysninger mellem parterne, aktører samt regionale og internationale organisationer og disses medlemmer
b) anvendelse af andre regionale eller internationale organisationers ekspertise og ressourcer
c) samarbejde mellem parterne og med og i andre regionale og internationale organisationer
d) samarbejde med andre regionale og internationale organisationer om udvikling, fastlæggelse og gennemførelse af internationale aftaler om harmoniserede standarder og procedurer eller oprettelse af nye regionale organisationer
e) deltagelse af andre regionale organisationer og disses medlemmer i programmet vedrørende lettelse og fremme af handelen
f) alle andre former for samarbejde, koordinering eller integration af aktiviteter, som parterne måtte anse for relevante.
Artikel 27
Toldsamarbejde og administrativt samarbejde
1. Parterne er enige om:
a) at udveksle oplysninger om toldlovgivning og -procedurer
b) at udforme fælles initiativer på områder, der aftales i fællesskab
c) så vidt muligt at indtage fælles holdninger til toldspørgsmål i internationale fora
d) at tilskynde til koordinering mellem alle berørte organer, både i og mellem landene.
2. Uanset stk. 1 yder parternes myndigheder hinanden administrativ bistand i toldspørgsmål, jf. protokol I.
Artikel 28
Toldprocedurer
1. Fællesskabet og Stillehavslandene er enige om, at deres respektive love, bestemmelser og procedurer på toldområdet skal trække på gældende internationale instrumenter og standarder, herunder de væsentlige elementer i den reviderede Kyotokonvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne, WCO's "Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade", WCO's datasæt og konventionen om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS).
2. Fællesskabet og Stillehavslandene er enige om, at deres respektive love, bestemmelser og procedurer på handels- og toldområdet skal tage udgangspunkt i:
a) behovet for at beskytte og lette lovlig handel gennem effektiv håndhævelse og efterlevelse af lovgivningsmæssige krav
b) behovet for at undgå at lægge unødvendige eller diskriminerende byrder på de erhvervsdrivende, sikre beskyttelse mod svig, indføre forenklede procedurer for erhvervsdrivende, der efterlever reglerne, og tilskynde til efterlevelse, og behovet for at undgå at anvende uforholdsmæssigt hårde sanktioner for mindre overtrædelser af toldregulativerne eller procedurekravene
c) anvendelse af moderne toldteknikker, herunder risikoanalyse, forenklede procedurer for indpassage og frigivelse af varer, kontrol efter frigivelse og metoder til virksomhedsrevision
d) behovet for gradvist at udvikle systemer, herunder it-baserede systemer, der kan lette elektronisk udveksling af data mellem erhvervsdrivende, toldmyndigheder og andre beslægtede myndigheder
e) behovet for at lette transitforsendelser
f) behovet for at undgå alle krav om obligatorisk anvendelse af toldklarere. Der skal gælde gennemsigtige, ikkediskriminerende og rimelige regler for godkendelse af toldklarerere
g) behovet for at undgå alle krav om obligatorisk inspektion før afsendelsen, jf. WTO-aftalen om inspektion før afsendelse, eller tilsvarende krav, bortset fra, hvis der foreligger helt usædvanlige omstændigheder.
3. Stk. 1 og stk. 2, litra c) og d), gennemføres i små ølande under behørig hensyntagen til deres myndigheders beskedne størrelse og kapacitet.
4. Parterne er enige om:
a) at der bør anvendes et (evt. elektronisk) administrativt enhedsdokument i både Fællesskabet og Stillehavslandene. Stillehavslandene fortsætter deres bestræbelser med henblik på, at et sådant kan tages i brug på et tidligt stadium af denne aftales løbetid. Situationen tages op til fornyet overvejelse fem år efter ikrafttrædelsen af denne aftale
b) at der bør indføres en ordning med bindende forhåndsbesked i toldspørgsmål, navnlig vedrørende tarifering og oprindelsesregler, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning.
5. For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i transaktionerne skal parterne eller i givet fald Stillehavslandene:
a) etablere effektive, hurtige og ikkediskriminerende procedurer, som gør det muligt at påklage toldmyndighedernes og andre organers administrative handlinger, afgørelser og beslutninger vedrørende indførsel, udførsel eller varer i transit. Klageprocedurer skal være lettilgængelige, også for små og mellemstore virksomheder, og eventuelle gebyrer skal stå i rimeligt forhold til omkostningerne i forbindelse med klager
b) sikre, at der træffes foranstaltninger til opnåelse af høje standarder for integritet i toldbehandlingen i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner og instrumenter på dette område.
Artikel 29
Forhold mellem told og erhvervsliv
Fællesskabet og Stillehavslandene er enige om:
a) at tilskynde til samarbejde mellem de erhvervsdrivende og de relevante myndigheder
b) at sikre, at alle retsforskrifter, procedurer samt gebyrer og afgifter gøres offentligt tilgængelige, så vidt muligt i elektronisk form, og, hvis det er relevant og muligt, sammen med en begrundelse
c) at offentliggøre relevante administrative oplysninger, navnlig om de relevante organers krav, om procedurer, åbningstider og arbejdsgang for toldkontorer i havne og ved grænseovergange samt om kontaktpunkter, hvor der kan fås oplysninger
d) at der er behov for rettidigt og regelmæssigt samråd i videst muligt omfang med erhvervslivet om forslag til retsakter og procedurer vedrørende told og handelsspørgsmål. Med henblik herpå indfører parterne hver især passende ordninger for regelmæssig konsultation mellem myndighederne og erhvervslivet
e) at indførelsen af nye eller ændrede retsforskrifter og procedurer og disses ikrafttrædelse bør ske på en sådan måde, at de erhvervsdrivende får de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan forberede sig på at efterleve dem
f) at bestræbe sig på at sikre, at deres respektive toldkrav og -procedurer mv. fortsat opfylder de erhvervsdrivendes behov, følger bedste praksis og forbliver så lidt handelsbegrænsende som muligt.
Artikel 30
Toldværdiansættelse
1. Parterne er enige om at anvende artikel VII i GATT 1994 og aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 på varehandel, som er omfattet af del II i denne aftale.
2. Uanset stk. 1 anvender Stillehavslande, som ikke er medlemmer af WTO på datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale, regler for toldværdiansættelse, som er forenelige med artikel VII i GATT 1994 og aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994, på varehandel, som er omfattet af del II i denne aftale, senest fem år efter ikrafttrædelsen af denne aftale.
Artikel 31
Harmonisering af toldstandarder på regionalt plan
1. Parterne fremmer regional integration på toldområdet og bestræber sig på at udarbejde fælles lovgivning, procedurer og krav i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.
2. Der følges regelmæssigt op på gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 32
Revisionsklausul
Parterne er enige om at tage gennemførelsen af dette kapitel op til fornyet overvejelse senest 3 år efter ikrafttrædelsen af denne aftale for at lægge sig fast på de videre foranstaltninger.
Kapitel 5
Tekniske handelshindringer og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger
Artikel 33
Anvendelsesområde og definitioner
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på tekniske forskrifter, standarder og overensstemmelsesvurderingsprocedurer (i det følgende benævnt TBT- foranstaltninger) som defineret i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer og på sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt SPS- foranstaltninger) som defineret i WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt SPS-aftalen), for så vidt som de påvirker handel, som er omfattet af del II i denne aftale.
2. I forbindelse med dette kapitel finder definitionerne i TBT- og SPS-aftalen anvendelse.
Artikel 34
Mål
1. Parterne er enige om at samarbejde med henblik på at lette og øge varehandelen mellem dem ved at kortlægge, forebygge og fjerne handelshindringer, der skyldes TBT- og SPS-foranstaltninger.
2. Parterne er enige om at samarbejde for at styrke den regionale handel i Stillehavsregionen, samt regional integration og regionalt samarbejde vedrørende TBT- og SPS-foranstaltninger.
3. Parterne samarbejder om at fremme efterlevelse af SPS-foranstaltninger for udførsel, samtidig med at de beskytter menneskers, dyrs og planters sikkerhed og sundhed, navnlig ved at opbygge kapacitet i den offentlige og private sektor i Stillehavslandene og bistå disse lande med at forbedre deres lovgivningsmæssige rammer og de hertil relaterede institutioner.
4. Parterne samarbejder med henblik på at styrke den regionale integration og fremme den private og offentlige sektors evne til at efterleve TBT- og SPS-foranstaltninger.
Artikel 35
Prioriterede varer
For bedre at opfylde målene med dette kapitel er parterne enige om at fastsætte en liste over prioriterede varer med henblik på udførsel fra Stillehavslandene til Fællesskabet og en liste over prioriterede varer med henblik på handel mellem Stillehavslandene. Disse lister findes i
henholdsvis xxxxx XXX A og III B, som gennemgås af Handelsudvalget og kan ændres ved afgørelse truffet i dette udvalg, hvis det er relevant.
Artikel 36
Rettigheder og forpligtelser
1. Parterne er enige om at anvende SPS- og TBT-aftalerne på varehandel, som er omfattet af del II i denne aftale.
2. Uanset stk. 1 anvendes de SPS- og TBT-relaterede foranstaltninger, der gælder i Stillehavslande, som ikke er medlemmer af WTO på datoen for ikrafttrædelsen af denne aftale, i overensstemmelse med kravene i SPS- og TBT-aftalerne.
3. Fællesskabet tager fuldt hensyn til ikke-WTO-medlemmers forbigående kapacitetsbegrænsninger for så vidt angår efterlevelse af bestemmelserne i denne artikel.
4. Parterne er enige om, at bestemmelserne vedrørende særlig og differentieret behandling i WTO-SPS- og TBT-aftalerne om nødvendigt og muligt finder anvendelse på handelen mellem parterne i denne aftale, herunder Stillehavslande, som ikke er medlemmer af WTO.
Artikel 37
Ækvivalens
1. Parterne erkender vigtigheden af at iværksætte bestemmelserne i SPS-aftalens artikel
4 og af, at udviklede importerende lande anerkender Stillehavslandenes SPS- foranstaltninger som værende ækvivalente med deres egne.
2. Parterne bekræfter afgørelsen om gennemførelsen af artikel 4 i aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger truffet den 23. juli 2004 i WTO-udvalget vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger. Fællesskabet indvilliger i at tage behørigt hensyn til rimelige anmodninger fra et eller flere Stillehavslande om at undersøge, hvorvidt deres SPS-foranstaltninger kan betragtes som ækvivalente på områder af særlig interesse i forbindelse med udførsel fra Stillehavslandene.
Artikel 38
Kompetente myndigheder
1. Parternes SPS-myndigheder er de myndigheder, der i henholdsvis Stillehavslandene og Fællesskabet er kompetente i forbindelse med gennemførelsen af de i dette kapitel omhandlede foranstaltninger.
2. Parterne underretter i overensstemmelse med denne aftale hinanden om deres respektive kompetente SPS-myndigheder og eventuelle ændringer heraf.
Artikel 39
Løsning af SPS- og TBT-problemer
1. Parterne sørger for at lette adgangen til oplysninger om TBT- og SPS-relaterede foranstaltninger og disses gennemførelse og håndhævelse og om udviklingen på disse områder samt for at undgå og/eller løse eventuelle vanskeligheder mellem Fællesskabet og Stillehavslandene.
2. Parterne oplyser og konsulterer hinanden så hurtigt som muligt med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning, når en TBT- eller SPS-foranstaltning fører til en handelshindring.
3. Intet i dette kapitel indskrænker parternes rettigheder i henhold til andre internationale aftaler, herunder retten til at benytte internationale organisationers mæglings- eller tvistbilæggelsesordninger eller ordninger, som er fastlagt i internationale aftaler.
Artikel 40
Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger
1. Parterne bekræfter deres vilje til at gennemføre gennemsigtighedsbestemmelserne i SPS- og TBT-aftalen for at lette adgangen til relevante oplysninger om TBT- og SPS-foranstaltninger.
2. Fællesskabet indvilliger i at samarbejde med Stillehavslandene om initiativer, der har til formål at indføre en ordning for effektiv underretning om TBT- og SPS- foranstaltninger på regionalt plan.
3. Parterne bestræber sig på at oplyse hinanden på et tidligt stadium vedrørende forslag om ændring eller indførelse af TBT- eller SPS-foranstaltninger, som kan påvirke handelen mellem parterne, i givet fald ved anvendelse af eksisterende systemer.
4. Specielt hvad angår TBT-foranstaltninger aftaler parterne bl.a.:
a) at intensivere samarbejdet med henblik på at lette adgangen til hinandens markeder ved at øge viden om og forståelse af deres respektive ordninger for tekniske forskrifter, standarder, metrologi, akkreditering og overensstemmelsesvurdering
b) at udveksle oplysninger, indkredse og gennemføre passende mekanismer for særlige emner eller sektorer, f.eks. efterlevelse af internationale standarder og anvendelse af leverandørens overensstemmelseserklæring
c) at udvikle fælles synspunkter og holdninger vedrørende praksis for teknisk regulering, herunder gennemsigtighed, konsultation, proportionalitet, anvendelse af internationale standarder, overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning.
Artikel 41
Gennemførelse
Parterne er enige om, at Handelsudvalget med hensyn til dette kapitel har beføjelse til:
a) at overvåge dets gennemførelse og tage denne op til fornyet overvejelse
b) at sørge for koordinering og konsultation vedrørende TBT- og SPS-spørgsmål
c) at indkredse og nyoverveje prioriterede sektorer og varer og de heraf følgende prioriterede samarbejdsområder
d) at fremsætte henstillinger vedrørende ændringer til dette kapitel.
Kapitel 6 Undtagelser
Artikel 42
Almindelig undtagelsesklausul
Idet sådanne foranstaltninger ikke må anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne, hvor lignende forhold gør sig gældende, eller en skjult begrænsning af handelen med varer eller tjenesteydelser eller af etableringsretten, må intet i denne aftale fortolkes således, at det forhindrer Fællesskabet eller Stillehavslandene i at indføre eller håndhæve foranstaltninger:
a) som er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed eller den offentlige sædelighed eller til opretholdelse af den offentlige orden
b) som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed
c) som er nødvendige for at sikre overholdelse af love eller bestemmelser, der ikke er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale, herunder bestemmelser om:
i) forebyggelse af vildledende eller svigagtig praksis eller følgerne af misligholdelse af kontrakter
ii) beskyttelse af enkeltpersoners privatliv i forbindelse med behandling og udbredelse af personoplysninger og beskyttelse af fortroligheden af personlige optegnelser og konti
iii) sikkerhed
iv) toldkontrol
v) beskyttelse af intellektuel ejendomsret
d) som vedrører indførsel og udførsel af guld og sølv
e) som er nødvendige til beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi
f) som vedrører bevarelsen af udtømmelige naturressourcer, såfremt sådanne foranstaltninger iværksættes i forbindelse med begrænsning af indenlandsk produktion eller forbrug af varer, begrænsning af indenlandsk levering eller forbrug af tjenesteydelser eller begrænsning af indenlandske investeringer
g) som vedrører varer fremstillet ved fængselsarbejde
h) som er uforenelige med artikel 23, forudsat at forskellen i behandling har til sigte at sikre en retfærdig eller effektiv pålæggelse eller opkrævning af direkte
skatter, der vedrører økonomiske aktiviteter, investorer eller tjenesteydere i Fællesskabet eller et Stillehavsland.
Artikel 43
Undtagelser af sikkerhedshensyn
1. Intet i denne aftale må fortolkes således:
a) at det af Fællesskabet eller et Stillehavsland kræves, at det skal give oplysninger, hvis videregivelse det betragter som stridende mod dets vitale sikkerhedsinteresser
b) at Fællesskabet eller et Stillehavsland forhindres i at foretage en handling, som det anser for nødvendig til beskyttelse af sine vitale sikkerhedsinteresser, når sådanne handlinger:
i) vedrører fissions- og fusionsmaterialer eller materialer, af hvilke disse udvindes
ii) vedrører økonomiske aktiviteter, der udøves direkte eller indirekte med henblik på at forsyne et militært anlæg
iii) har tilknytning til produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel
iv) vedrører offentlige indkøb, der er nødvendige for den nationale sikkerhed eller nationale forsvarsformål
v) foretages i krigstid eller anden krisetilstand i internationale forbindelser
c) at Fællesskabet eller et Stillehavsland forhindres i at handle med henblik på at efterkomme forpligtelser, det har påtaget sig for at opretholde international fred og sikkerhed.
2. Handelsudvalget underrettes i videst muligt omfang om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af stk. 1, litra b) og c), og om, hvornår de bringes til ophør.
Artikel 44
Skattespørgsmål
1. Intet i denne aftale eller i ordninger, som indføres på grundlag af denne aftale, må fortolkes således, at Fællesskabet eller et Stillehavsland ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning hindres i at sondre mellem skatteydere i forskellige situationer, f.eks. på grundlag af bopæl eller på grundlag af, hvor de har investeret deres kapital.
2. Intet i denne aftale eller i ordninger vedtaget på grundlag af denne aftale må fortolkes således, at det er til hinder for vedtagelse eller håndhævelse af foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse på grundlag af aftaler om afskaffelse af
dobbeltbeskatning eller andre beskatningsaftaler eller på grundlag af indenlandsk skattelovgivning.
3. Intet i denne aftale berører Fællesskabets eller et Stillehavslands rettigheder og forpligtelser i henhold til skatteaftaler. Skulle nærværende aftale på et givet område være uforenelig med en sådan aftale, har sidstnævnte aftale forrang.
Artikel 45
Betalingsbalancevanskeligheder
1. Hvis et Stillehavsland eller Fællesskabet har alvorlige betalingsbalanceproblemer og udefra kommende finansielle vanskeligheder eller risikerer at få det, og specielt hvis en part eller et Stillehavsland fastslår, at:
a) dets monetære reserver er i alvorlig nedgang, eller der består en umiddelbar fare for en sådan alvorlig nedgang
b) dets monetære reserver - når der er tale om et Stillehavsland med meget begrænsede monetære reserver - ikke er nået op på en rimelig stigningstakt
c) dets budgetsituation er blevet alvorligt forværret på grund af et fald i de offentlige indtægter fra toldopkrævning
d) der er sket en naturkatastrofe, som har forårsaget eller kan forårsage et alvorligt fald i de offentlige indtægter eller i den private sektors indtægter
kan den pågældende part eller det pågældende Stillehavsland indføre eller forhøje told i det tidsrum og i det omfang, der er nødvendigt for at standse eller forebygge den alvorlige nedgang i reserverne eller for, at reserverne kan nå op på en rimelig stigningstakt, eller for at standse eller forebygge en alvorlig forværring af budgetsituationen.
2. Stillehavslandene og Fællesskabet bestræber sig på at undgå at anvende de restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
3. De parter eller Stillehavslande, der anvender restriktioner i henhold til denne artikel, kan fastlægge restriktionernes virkninger for indførslen af forskellige varer eller kategorier af varer således, at indførslen af de vigtigste varer prioriteres.
4. Enhver restriktiv foranstaltning, som en part eller et Stillehavsland indfører eller opretholder i henhold til denne artikel, skal være i overensstemmelse med dens/dets WTO- og IMF-forpligtelser. Den part eller det Stillehavsland, der indfører og opretholder den restriktive foranstaltning, tager alle rimelige forholdsregler til at sikre, at foranstaltningen ikke får uforholdsmæssigt store konsekvenser for indførsel af varer, som er omfattet af denne aftale, fra den anden part.
5. Restriktive foranstaltninger, der indføres eller opretholdes i medfør af denne artikel, må ikke give anledning til forskelsbehandling, skal være tidsbegrænsede og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at rette op på betalingsbalanceproblemerne og de udefra kommende finansielle vanskeligheder, og må herudover ikke:
a) unødigt skade en anden parts eller et Stillehavslands handelsmæssige og økonomiske interesser
b) på urimelig måde forhindre indførsel i kommercielle mindstemængder af varer, hvis udelukkelse ville skade faste handelskanaler
c) forhindre indførsel af vareprøver eller efterlevelse af patent-, varemærke- og ophavsretsprocedurer e.l.
6. Hvis et Stillehavsland eller Fællesskabet opretholder eller indfører restriktive foranstaltninger eller ændringer heraf, skal det straks meddele dem til den part eller de Stillehavslande, hvor de berørte indførte varer har deres oprindelse, og så snart som muligt forelægge en tidsplan for deres afskaffelse.
7. Der afholdes straks konsultationer mellem den part eller det Stillehavsland, der indfører eller opretholder den restriktive foranstaltning, og den part eller de Stillehavslande, hvor de berørte indførte varer har deres oprindelse. Ved disse konsultationer vurderes det pågældende Stillehavslands eller Fællesskabets betalingsbalancesituation og de restriktive foranstaltninger, der er indført eller opretholdes i henhold til denne artikel, under hensyntagen til bl.a.:
a) betalingsbalanceproblemernes og de udefra kommende finansielle vanskeligheders art og omfang
b) det eksterne økonomiske og handelsmæssige miljø
c) alternative afhjælpende foranstaltninger, der kan tages i anvendelse.
Ved konsultationerne undersøges de restriktive foranstaltningers forenelighed med stk. 3 og 4. Alle konklusioner af statistisk eller anden art, der forelægges af Den Internationale Valutafond vedrørende udenlandsk valuta, monetære reserver og betalingsbalancen, accepteres, og konklusionerne baseres på fondens vurdering af det pågældende Stillehavslands eller Fællesskabets betalingsbalancesituation og eksterne finansielle situation.
8. Hvis der vedvarende og i udstrakt grad anvendes restriktioner i henhold til denne artikel og der således er tegn på en generel uligevægt, som begrænser den internationale handel, gennemgår Fællesskabet og Stillehavslandene aftalen for at overveje, om der kan træffes andre foranstaltninger for at fjerne de underliggende årsager til uligevægten.
Artikel 46
Fødevaresikkerhed
1. Parterne erkender, at fjernelsen af handelshindringer mellem parterne som tilsigtet i denne aftale kan stille producenter i landbrugs- og fødevaresektoren i en part eller et Stillehavsland over for store udfordringer, hvorfor de aftaler at konsultere hinanden om disse emner.
2. Fører efterlevelse af bestemmelserne i denne aftale til problemer med udbuddet af eller adgangen til fødevarer eller andre produkter, som er væsentlige for
fødevaresikkerheden i en part eller et Stillehavsland, og giver eller kan denne situation give anledning til alvorlige vanskeligheder for den pågældende part eller det pågældende Stillehavsland, kan denne part eller dette land træffe passende foranstaltninger efter procedurerne i artikel 21, stk. 2, litra c).
DEL III TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE
Mål og anvendelsesområde
Artikel 47
Mål
Målet med denne del er at forebygge og bilægge eventuelle tvister mellem Fællesskabet og Stillehavslandene med henblik på at nå frem til gensidigt acceptable løsninger.
Artikel 48
Anvendelsesområde
1. Denne del finder anvendelse på tvister vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne aftale, medmindre der udtrykkeligt er fastsat andet heri.
Kapitel 2
Konsultationer og mægling
Artikel 49
Konsultationer
1. Parterne bestræber sig på at løse eventuelle tvister som omhandlet i artikel 48 ved loyalt at indlede konsultationer med det formål at nå til enighed om en gensidigt acceptabel løsning.
2. Konsultationer indledes ved, at den ene part fremsender en skriftlig anmodning til den anden part med kopi til Handelsudvalget med angivelse af den pågældende foranstaltning og de bestemmelser i aftalen, som parten finder at foranstaltningen ikke er i overensstemmelse med.
3. Konsultationer afholdes senest 40 dage efter indgivelsen af anmodningen. Konsultationerne anses for at være afsluttet 60 dage efter indgivelsen af anmodningen, medmindre parterne i tvisten enes om at fortsætte konsultationerne. Alle oplysninger, der afgives under konsultationerne, behandles fortroligt.
4. Konsultationer om hastende spørgsmål, herunder spørgsmål om letfordærvelige varer og sæsonvarer, afholdes senest 15 dage efter indgivelsen af anmodningen og anses for at være afsluttet 30 dage efter indgivelsen af anmodningen.
5. Hvis der ikke afholdes konsultationer inden for de frister, der er fastsat i denne artikel, eller hvis konsultationerne er afsluttet, uden at der er opnået enighed om en gensidigt acceptabel løsning, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel efter artikel 51.
Artikel 50
Mægling
1. Hvis konsultationer ikke resulterer i en gensidigt acceptabel løsning, kan parterne i tvisten efter aftale henvende sig til en mægler. Medmindre parterne i tvisten aftaler andet, er grundlaget for mæglingen den sag, der er henvist til i anmodningen om konsultationer.
2. Hvis parterne i tvisten ikke når til enighed om en mægler senest 10 dage efter, at de har aftalt at anmode om mægling, vælger den fungerende medformand for Handelsudvalget eller dennes stedfortræder ved lodtrækning en mægler blandt de personer, som er anført på den i artikel 65 omhandlede liste, og som ikke er statsborgere i nogen af parterne. Udvælgelsen foretages senest 20 dage efter meddelelsen af aftalen om at anmode om mægling og under tilstedeværelse af en repræsentant for hver part i tvisten. Mægleren indkalder parterne i tvisten til et møde senest 30 dage efter sin udvælgelse. Parternes indlæg skal være mægleren i hænde senest 15 dage før mødet, og mægleren skal afgive en udtalelse senest 45 dage efter sin udvælgelse.
3. I mæglerens udtalelse kan indgå en henstilling om, hvordan tvisten kan løses i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale. Mæglerens udtalelse er ikke bindende.
4. Parterne i tvisten kan indgå aftale om at ændre de i stk. 2 anførte frister. Mægleren kan også beslutte at ændre disse frister efter anmodning fra en af parterne i tvisten eller på eget initiativ under hensyn til de særlige vanskeligheder, den pågældende part måtte være stødt på, eller under hensyn til sagens kompleksitet.
5. Mæglingsforhandlingerne, særlig alle oplysninger, der kommer frem, og den holdning, parterne i tvisten indtager under forhandlingerne, behandles fortroligt.
Tvistbilæggelsesprocedurer
AFDELING I - VOLDGIFTSPROCEDURE
Artikel 51
Indledning af voldgiftsproceduren
1. Er det ikke lykkedes parterne i tvisten at løse tvisten gennem konsultationer, jf. artikel 49, eller i givet fald gennem mægling, jf. artikel 50, kan den klagende part anmode om, at der nedsættes et voldgiftspanel.
2. Anmodningen om nedsættelse af et voldgiftspanel fremsættes skriftligt over for den indklagede part og Handelsudvalget. Den klagende part eller det klagende Stillehavsland anfører i sin anmodning, hvilke foranstaltninger sagen drejer sig om, og gør rede for, hvordan disse foranstaltninger er i strid med bestemmelserne i denne aftale.
Artikel 52
Nedsættelse af voldgiftspanelet
1. Voldgiftspanelet skal bestå af tre voldgiftsmænd.
2. Senest 10 dage efter indgivelsen af anmodningen om nedsættelse af et voldgiftspanel til Handelsudvalget skal parterne i tvisten konsultere hinanden for at nå frem til en aftale om voldgiftspanelets sammensætning.
3. Hvis parterne i tvisten ikke kan nå til enighed om panelets sammensætning inden for fristen i stk. 2, kan begge parter anmode den fungerende medformand for Handelsudvalget eller dennes stedfortræder om ved lodtrækning at udvælge alle tre medlemmer fra den liste, der er fastsat i henhold til artikel 65, hvoraf ét vælges blandt de personer, som den klagende part eller det klagende Stillehavsland foreslår, ét vælges blandt de personer, der foreslås af den indklagede part eller det indklagede Stillehavsland, og ét vælges blandt de personer, som parterne har udpeget til at fungere som formand. Er parterne enige om et eller flere medlemmer af voldgiftspanelet, udvælges de øvrige medlemmer efter samme procedure.
4. Den fungerende medformand for Handelsudvalget eller dennes stedfortræder udvælger voldgiftsmændene senest 5 dage efter parternes fremsættelse af anmodningen som omhandlet i stk. 3 og under overværelse af en repræsentant for hver part.
5. Voldgiftspanelet anses for nedsat på den dato, på hvilken de tre voldgiftsmænd udvælges.
Artikel 53
Interimsrapport fra panelet
Almindeligvis senest 120 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet fremsender dette til parterne en interimsrapport indeholdende både en beskrivende del og dets konklusioner. Parterne i tvisten kan fremsætte skriftlige kommentarer over for voldgiftspanelet vedrørende præcise aspekter af dets interimsrapport senest 15 dage efter forelæggelsen af rapporten.
Artikel 54
Voldgiftspanelets kendelser
1. Voldgiftspanelet meddeler parterne i tvisten og Handelsudvalget sin kendelse senest 150 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet. Finder voldgiftspanelet, at denne frist ikke kan overholdes, skal formanden for panelet meddele parterne i tvisten og Handelsudvalget dette skriftligt med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår panelet efter planen vil afslutte sit arbejde. Kendelsen bør under ingen omstændigheder meddeles senere end 180 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet.
Afdeling II - Efterlevelse
Artikel 55
Efterlevelse af voldgiftspanelets kendelse
Hver part i tvisten eller i givet fald det pågældende Stillehavsland træffer de fornødne foranstaltninger til at efterleve voldgiftspanelets kendelse, og parterne i tvisten bestræber sig på i fællesskab at fastsætte en frist for at efterleve kendelsen.
Artikel 56
Rimelig frist til efterlevelse
1. Senest 30 dage efter voldgiftspanelets meddelelse af kendelsen til parterne i tvisten, meddeler den indklagede part den klagende part og Handelsudvalget, hvor lang en frist der er nødvendig for at efterleve kendelsen (i det følgende benævnt "en rimelig frist").
2. Hvis der er uenighed mellem parterne i tvisten om, hvad der er en rimelig frist til at efterleve voldgiftspanelets kendelse, anmoder den klagende part senest 20 dage efter meddelelsen som omhandlet i stk. 1 skriftligt voldgiftspanelet om at fastsætte en rimelig frist. En sådan anmodning meddeles samtidig til den anden part i tvisten og
til Handelsudvalget. Voldgiftspanelet meddeler parterne i tvisten og Handelsudvalget sin kendelse senest 30 dage efter indgivelsen af anmodningen.
3. Ved fastsættelsen af en rimelig frist tager voldgiftspanelet hensyn til, hvor lang tid det normalt vil tage den indklagede part eller i givet fald det pågældende Stillehavsland at indføre love eller administrative bestemmelser som dem, denne part eller dette land har anført som nødvendige for at sikre efterlevelsen. Voldgiftspanelet tager også hensyn til kapacitetsbegrænsninger, som kan påvirke den indklagede parts indførelse af de nødvendige foranstaltninger.
4. Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 52 fastlagte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 45 dage fra indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning.
5. Den rimelige frist kan forlænges efter aftale mellem parterne i tvisten.
Artikel 57
Prøvelse af foranstaltninger, der er truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse
1. Den indklagede part meddeler, inden den rimelige frist udløber, den anden part og Handelsudvalget, hvilke foranstaltninger den har truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse.
2. Hvis der er uenighed mellem parterne i tvisten om, hvorvidt en foranstaltning meddelt efter stk. 1 er forenelig med denne aftales bestemmelser, kan den klagende part skriftligt anmode voldgiftspanelet om at afgøre spørgsmålet. Det skal af anmodningen fremgå, hvilke foranstaltninger sagen drejer sig om, og hvordan disse foranstaltninger er i strid med bestemmelserne i denne aftale. Voldgiftspanelet meddeler sin kendelse senest 90 dage efter indgivelsen af anmodningen. I hastende tilfælde, herunder hvis der er tale om letfordærvelige varer og sæsonvarer, meddeler voldgiftspanelet sin kendelse senest 45 dage efter indgivelsen af anmodningen.
3. Hvis det oprindelige voldgiftspanel eller nogle af dets medlemmer ikke kan træde sammen, finder de i artikel 52 fastlagte procedurer anvendelse. Fristen for meddelelse af kendelsen er 105 dage fra indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede anmodning.
Artikel 58
Midlertidige afbødende foranstaltninger i tilfælde af manglende efterlevelse
1. Hvis den pågældende part eller det pågældende Stillehavsland ikke meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterleve voldgiftpanelets kendelse, inden udløbet af den rimelige frist, eller hvis voldgiftspanelet finder, at den foranstaltning, der er meddelt i henhold til artikel 57, stk. 1, ikke er forenelig med bestemmelserne i denne aftale, skal den indklagede part eller i givet fald det pågældende Stillehavsland på anmodning af den klagende part eller det klagende Stillehavsland fremsætte et tilbud om kompensation. Kompensationen kan være økonomisk, helt eller delvis, men
aftalen forpligter ikke den indklagede part eller i givet fald det pågældende Stillehavsland til at tilbyde en sådan økonomisk kompensation.
2. Hvis der ikke senest 30 dage efter udløbet af den rimelige frist eller efter voldgiftspanelets kendelse i henhold til artikel 57 om, at en efterlevelsesforanstaltning ikke er forenelig med bestemmelserne i denne aftale, er opnået enighed om kompensation, er den klagende part eller det klagende Stillehavsland berettiget til efter underretning af den anden part at indføre passende foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan indføres enten af den klagende part eller i givet fald af det klagende Stillehavsland.
3. Ved indførelsen af passende foranstaltninger vælger den klagende part eller i givet fald det klagende Stillehavsland foranstaltninger, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen og mindst muligt påvirker opfyldelsen af målene i denne aftale, og tager hensyn til deres konsekvenser for økonomien og udviklingen i den indklagede part eller de enkelte indklagede Stillehavslande.
4. Fællesskabet udviser tilbageholdenhed ved indførelse af passende foranstaltninger efter stk. 1 og 2, specielt hvis den manglende efterlevelse af aftalen skyldes kapacitetsbegrænsninger.
5. Kompensation eller passende foranstaltninger er midlertidige og må kun anvendes, indtil de foranstaltninger, hvorom det er konstateret, at de er i strid med denne aftale, er trukket tilbage eller ændret og gjort forenelige med denne aftale, eller indtil parterne er nået til enighed om at løse tvisten.
Artikel 59
Prøvelse af efterkommelsesforanstaltninger, der er truffet efter indførelsen af passende foranstaltninger
1. Den indklagede part eller det indklagede Stillehavsland meddeler den anden part eller det Stillehavsland, der er part i tvisten, og Handelsudvalget de foranstaltninger, der er truffet for at efterleve voldgiftspanelets kendelse, og sin anmodning om, at den klagende parts eller det klagende Stillehavslands anvendelse af passende foranstaltninger bringes til ophør.
2. Hvis parterne i tvisten ikke når til en aftale om de meddelte foranstaltningers forenelighed med bestemmelserne i denne aftale senest 30 dage efter indgivelsen af meddelelsen, anmoder den klagende part eller det klagende Stillehavsland skriftligt voldgiftspanelet om at træffe afgørelse. En sådan anmodning meddeles den anden part eller det Stillehavsland, der er part i tvisten, og Handelsudvalget. Voldgiftspanelets kendelse meddeles parterne i tvisten og Handelsudvalget senest 45 dage efter indgivelsen af anmodningen. Hvis voldgiftspanelet når frem til, at de foranstaltninger, der er truffet, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, afgør voldgiftspanelet, om den klagende part eller i givet fald det klagende Stillehavsland fortsat kan anvende passende foranstaltninger. Hvis voldgiftspanelet når frem til, at efterkommelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, bringes de passende foranstaltninger til ophør.
Afdeling III - Fælles bestemmelser
Artikel 60
Gensidigt acceptabel løsning
Det står parterne i tvisten frit for til enhver tid at finde en gensidigt acceptabel løsning på tvister, som falder ind under del III. De meddeler Handelsudvalget en eventuel sådan løsning. Når den gensidigt acceptable løsning er blevet vedtaget, indstilles proceduren.
Artikel 61
Forretningsorden og adfærdskodeks
1. Den forretningsorden og den adfærdskodeks, som parterne vedtager, gælder for tvistbilæggelsesprocedurerne i del III i denne aftale.
2. Parterne kan beslutte at ændre forretningsordenen og adfærdskodeksen.
3. Voldgiftspanelets møder er offentlige i overensstemmelse med forretningsordenen, medmindre det på eget initiativ eller på anmodning af parterne i tvisten træffer anden afgørelse.
Artikel 62
Information og teknisk rådgivning
Efter anmodning fra en part i tvisten eller på eget initiativ kan voldgiftspanelet fra enhver kilde, herunder tvistens parter, indhente de oplysninger, det finder nødvendige med henblik på voldgiftspanelproceduren. Voldgiftspanelet har også ret til at søge relevant ekspertrådgivning efter behov. Interesserede parter har tilladelse til at indgive amicus curiae-indlæg til voldgiftspanelet i overensstemmelse med forretningsordenen. Alle oplysninger, der er indhentet på denne måde, skal være tilgængelige for parterne i tvisten, og de skal kunne fremsætte bemærkninger hertil.
Artikel 63
Sprogordning for partsindlæg
1. Skriftlige og mundtlige indlæg fra parterne i tvisten fremsættes på et af parternes officielle sprog.
2. Parterne bestræber sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog i forbindelse med sager, der er omfattet af denne del. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, foranstalter og bekoster hver part eller hvert Stillehavsland
oversættelse af sine indlæg og tolkning ved møderne til det sprog, som den indklagede part eller det indklagede Xxxxxxxxxxxxxx har valgt, medmindre dette sprog er et officielt sprog i denne part eller dette Stillehavsland4.
Artikel 64
Voldgiftspanelets kendelser
1. Voldgiftspanelet bestræber sig på at træffe afgørelse ved enstemmighed. Hvis det imidlertid ikke er muligt at nå frem til en enstemmig afgørelse, afgøres sagen ved flertalsafstemning.
2. I kendelsen redegøres der for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af de relevante bestemmelser i denne aftale og begrundelsen for panelets resultater og konklusioner. Handelsudvalget offentliggør voldgiftspanelets kendelser, medmindre det træffer afgørelse om ikke at gøre det.
4 Stillehavslandenes officielle sprog er engelsk, og Fællesskabets officielle sprog er dem, der er anført i artikel 81.
Kapitel 4 Almindelige bestemmelser
Artikel 65
Liste over voldgiftsmænd
1. Handelsudvalget fastsætter senest 3 måneder efter påbegyndelsen af den midlertidige anvendelse af denne aftale en liste over 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Hver af parterne udvælger 5 personer til at fungere som voldgiftsmænd. De to parter enes også om 5 personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal fungere som formand for voldgiftspanelet. Handelsudvalget sørger for, at listen altid er ajourført.
2. Voldgiftsmændene skal have specialiseret viden eller erfaringer inden for jura og international handel. De skal være uafhængige og handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra nogen organisation eller regering eller være tilknyttet nogen af parternes regering, og de skal overholde den adfærdskodeks, der er knyttet som bilag til forretningsordenen.
Artikel 66
Forhold til WTO-forpligtelser
1. Voldgiftsorganer, der nedsættes efter denne aftale, træffer ikke afgørelse om tvister vedrørende parternes eller de pågældende Stillehavslandes rettigheder og forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO).
2. Anvendelse af tvistbilæggelsesbestemmelserne i denne aftale er ikke til hinder for, at en sag indbringes for WTO, herunder også tvistbilæggelsessager. Har en part eller i givet fald et Stillehavsland imidlertid med hensyn til en særlig foranstaltning indledt en tvistbilæggelsesprocedure enten i henhold til artikel 51, stk. 1, i denne aftale eller i henhold til WTO-overenskomsten, må vedkommende ikke indlede en tvistbilæggelsesprocedure vedrørende samme foranstaltning i et andet forum, før den første procedure er afsluttet. Med henblik på anvendelsen af dette stykke anses en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til WTO-overenskomsten for at være indledt af en part eller i givet fald et Stillehavsland, når parten eller landet anmoder om, at der nedsættes et panel i henhold til artikel 6 i WTO-forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse.
3. Denne aftale er ikke til hinder for, at en part eller et Stillehavsland gennemfører en af WTO's tvistbilæggelsesorgan godkendt suspension af forpligtelser. WTO- overenskomsten er ikke til hinder for, at parterne suspenderer fordele i henhold til denne aftale.
Artikel 67
Frister
1. Alle i denne del fastsatte frister, herunder voldgiftspanelernes frist til at meddele deres kendelser, regnes i kalenderdage fra dagen efter den handling eller den kendsgerning, som de vedrører.
2. Alle frister, der er omhandlet i denne aftale, kan forlænges efter aftale mellem parterne i tvisten.
DEL IV INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
Artikel 68
Handelsudvalget
1. Der nedsættes herved et Handelsudvalg bestående af repræsentanter for parterne.
2. Handelsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og formandskabet varetages i fællesskab af en repræsentant for Fællesskabet og en repræsentant for Stillehavslandene. De to medformænd leder møderne på skift. Lederen af et givet møde anses i forbindelse med anvendelsen af denne aftale for at være "fungerende medformand" indtil det øjeblik, hvor det næste møde begynder og rollen som fungerende medformand overtages af den anden part.
3. Handelsudvalget behandler alle spørgsmål, som er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale.
4. Ved udførelsen af sine opgaver kan Handelsudvalget:
a) nedsætte og overvåge særlige udvalg og organer, som er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale
b) træde sammen til enhver tid efter aftale mellem parterne
c) behandle alle spørgsmål i henhold til denne aftale og træffe egnede foranstaltninger
d) træffe afgørelser eller fremsætte henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i denne aftale.
5. Handelsudvalget uddelegerer bestemte gennemførelses- og beslutningsbeføjelser til de særlige udvalg, navnlig Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, jf. de relevante bestemmelser i aftalen.
DEL V ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 69
Bestemmelser om fortsættelse af forhandlingerne
1. Fællesskabet og de Stillehavslande, der er omfattet af denne aftale, ønsker i overensstemmelse med Cotonouaftalen og forudgående erklæringer og konklusioner fra ministermøder at fortsætte de igangværende forhandlinger og indgå en endelig økonomisk partnerskabsaftale (ØPA), der skal rumme alle elementer og omfatte alle interesserede lande i Stillehavsregionen. De bekræfter deres vilje til som planlagt at afslutte disse forhandlinger senest den 31. december 2008.
2. Parterne erkender, at udviklingssamarbejde bliver et meget vigtigt element i den endelige ØPA og en væsentlig medvirkende faktor for virkeliggørelsen af målene heri. De bekræfter deres vilje til at støtte målet om, at udviklingssamarbejdet med henblik på regionalt økonomisk samarbejde og regional integration, jf. Cotonouaftalen, gennemføres således, at de fordele, man forventer ved den endelige ØPA, bliver så store som muligt.
3. Parterne noterer sig, at denne foreløbige partnerskabsaftale ikke foregriber den holdning, regionen vil indtage i forhandlingerne om en endelig ØPA om udviklingssamarbejde. De aftaler, at der hurtigst muligt skal udarbejdes endelige bestemmelser om udviklingssamarbejde inden for den bredere ramme, der består af AVS-staterne i Stillehavsregionen. Indtil dette sker, er de enige om at arbejde tæt sammen på nationalt plan inden for rammerne af Cotonouaftalens eksisterende strukturer for at lette gennemførelsen og virkeliggørelsen af fordelene og optimere synergierne mellem udviklingssamarbejdet og målene i denne aftale.
4. Forholdet mellem denne aftale og den endelige ØPA fastlægges i den endelige ØPA.
Artikel 70
Definitioner og opfyldelse af forpligtelser
1. De kontraherende parter i denne aftale er Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne, benævnt "Stillehavslandene", på den ene side og Det Europæiske Fællesskab, benævnt "Fællesskabet", på den anden side.
2. I denne aftale forstås ved:
a) "parterne": de i stk. 1 nævnte Stillehavslande, der handler i fællesskab, og Fællesskabet. Ved "part" forstås de i stk. 1 nævnte Stillehavslande, der handler i fællesskab, eller Fællesskabet, alt efter det enkelte tilfælde.
b) "Stillehavslandene": de i stk. 1 nævnte Stillehavslande, der handler enkeltvis.
3. I denne aftale forstås i givet fald ved "små ølande": Cookøerne, Kiribati, Nauru, Niue, Palau, Republikken Marshalløerne og Tuvalu.
4. I denne aftale forstås ved "mindst udviklet land": et Stillehavsland, som FN ved ikrafttrædelsen af denne aftale anser for at være et mindst udviklet land.
5. Stillehavslandene og Fællesskabet træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale, og drager omsorg for, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med målene i denne aftale.
Artikel 71
Koordinatorer og udveksling af oplysninger
1. For at fremme kommunikationen og sikre en effektiv gennemførelse af aftalen udpeger parterne en koordinator inden for et rimeligt tidsrum efter den midlertidige anvendelse af denne aftale. Udpegelsen af koordinatorer berører ikke den specifikke udpegelse af kompetente myndigheder i henhold til bestemte afsnit eller kapitler i denne aftale.
2. Hvis parterne anmoder herom, skal koordinatorerne oplyse, hvilken myndighed eller hvilken embedsmand der er ansvarlig i spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne aftale, og yde den fornødne støtte med henblik på at lette kommunikationen med den anmodende part.
3. Hvis en part anmoder herom, skal den anden part, inden for lovens rammer, gennem sine koordinatorer levere oplysninger og straks besvare ethvert spørgsmål om en foreslået eller allerede indført foranstaltning, der kan påvirke handelen mellem parterne.
4. Fællesskabet og Stillehavslandene sikrer, at deres love, bestemmelser, procedurer og administrative afgørelser af generel rækkevidde vedrørende handelsspørgsmål, der er omfattet af denne aftale, straks offentliggøres, herunder ved eventuelt at stille oplysningerne til rådighed på Fællesskabets eller de pågældende Stillehavslandes officielle, offentligt tilgængelige og gratis websteder. Foranstaltningerne bringes også til den anden parts kendskab.
5. Uden at det berører specifikke gennemsigtighedsbestemmelser i denne aftale, anses de i stk. 4 omhandlede oplysninger for at være blevet bragt til den anden parts kendskab, når de er stillet til rådighed gennem passende underretning af WTO og af Stillehavslandenes koordinator.
Artikel 72
Regional præference
1. Denne aftale forpligter ikke Fællesskabet eller noget Stillehavsland til at udvide en gunstigere behandling, som de anvender som led i deres respektive regionale integrationsproces, til også at omfatte en anden part i denne aftale.
2. Enhver gunstigere behandling og fordel, som et Stillehavsland indrømmer Fællesskabet i henhold til denne aftale, skal også omfatte alle de øvrige Stillehavslande, der er parter i denne aftale.
Artikel 73
Forhold til Cotonouaftalen
1. Med undtagelse af bestemmelserne om udviklingssamarbejde i Cotonouaftalens del 3, afsnit II, har bestemmelserne i denne aftale forrang i tilfælde af uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i denne aftale og bestemmelserne i Cotonouaftalens del 3, afsnit II.
2 Intet i denne aftale må fortolkes således, at det forhindrer anvendelsen af alle bestemmelser i Cotonouaftalen uden for del 3, afsnit II, i overensstemmelse med procedurerne i nævnte aftale.
Artikel 74
Forhold til WTO-overenskomsten
Fællesskabet og Stillehavslandene er enige om, at Fællesskabet eller i givet fald Stillehavslandene ikke i henhold til denne aftale er forpligtede til at handle i modstrid med deres gældende WTO-forpligtelser.
Artikel 75
Forhold til andre internationale organisationer
Intet i denne aftale må fortolkes således, at det fritager en part fra dens gældende forpligtelser eller ophæver en parts rettigheder i henhold til eksisterende internationale aftaler, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
Artikel 76
Ikrafttrædelse og varighed
1. Denne aftale træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.
2. For Fællesskabets vedkommende sendes notifikationerne til Sekretariatet for Stillehavsøernes Forum og for Stillehavslandenes vedkommende til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som hver især er depositarer for denne aftale.
3. Fællesskabet og Stillehavslandene er enige om at anvende aftalen midlertidigt frem til dens ikrafttrædelse. Dette kan ske ved midlertidig anvendelse i henhold til Fællesskabets eller Stillehavslandenes lovgivning eller ved ratificering af aftalen. Den midlertidige anvendelse notificeres til begge depositarer. Aftalen anvendes midlertidigt fra 10 dage efter, at begge parter har modtaget notifikationen om
midlertidig anvendelse fra enten Fællesskabet eller fra alle Stillehavslandene, alt efter hvad der indtræffer senest.
4. Når et Stillehavsland tiltræder denne aftale, anvendes den midlertidigt som fastsat i stk. 3, når Fællesskabet og det pågældende Stillehavsland har givet notifikation i overensstemmelse med stk. 3.
5. Uanset stk. 3 kan Fællesskabet og Stillehavslandene træffe foranstaltninger til at anvende aftalen før den midlertidige anvendelse, i det omfang det er muligt.
6. Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige denne aftale.
7. Opsigelsen får virkning tolv måneder efter meddelelsen til den anden part.
Artikel 77
Territorial anvendelse
Aftalen gælder på den ene side de territorier, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og på de betingelser, der er fastlagt i denne traktat, og på den anden side på Stillehavslandenes territorier. Begrebet "territorium" i denne aftale skal forstås i denne betydning.
Artikel 78
Revisionsklausul
Handelsudvalget kan om nødvendigt tage denne aftale, dens gennemførelse, anvendelse og resultater op til fornyet overvejelse og forelægge parterne relevante forslag til ændring af aftalen.
Artikel 79
Regionerne i Det Europæiske Fællesskabs yderste periferi
Denne aftale er ikke til hinder for, at Fællesskabet anvender eksisterende foranstaltninger, der har til formål at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Artikel 80
Stillehavslandes tiltrædelse
1. Denne aftale er på grundlag af indgivelsen af et tilbud om markedsadgang, som er foreneligt med artikel XXIV i GATT 1994, åben for tiltrædelse af alle Stillehavsølande, som er parter i Cotonouaftalen, og Stillehavsøer, som med hensyn til struktur og økonomisk og social situation kan sammenlignes med de lande, der er parter i Cotonouaftalen. Anmodninger om tiltrædelse forelægges parterne i denne aftale, som træffer afgørelse herom.
2. Hvis anmodningen godkendes, tiltræder den pågældende Stillehavsø denne aftale ved at deponere en tiltrædelsesakt hos depositarerne, der notificerer parterne.
Artikel 81
Autentiske tekster
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 82
Bilag
Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del heraf.
TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I STILLEHAVSLANDENE
1. Fællesskabets told (herefter "fællesskabstold") afskaffes fuldstændigt for alle varer i kapitel 1-97, undtagen kapitel 93, i det harmoniserede system med oprindelse i et Stillehavsland, jf. dog afsnit 2, 4, 5, 6 og 7. For varer i kapitel 93 anvender Fællesskabet fortsat de gældende MFN-toldsatser. Tidsplanen for anvendelse af fællesskabstold på varer med oprindelse i et Stillehavsland er til orientering vedlagt dette bilag.
2. Fællesskabstolden på varer under toldposition 1006 (ris) med oprindelse i Stillehavslandene afskaffes pr. 1. januar 2010, med undtagelse af told på varer under toldposition 1006 10 10, der afskaffes ved ikrafttrædelsen af denne aftale.
3. Fællesskabet og Stillehavslandene aftaler, at bestemmelserne i protokol 3 i Cotonouaftalen (herefter "sukkerprotokollen") fortsat skal gælde indtil den 30. september 2009, og at sukkerprotokollen derefter ikke længere skal finde anvendelse mellem dem. Med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i sukkerprotokollen løber leveringsperioden 2008/2009 fra den 1. juli 2008 til den 30. september 2009. Den garanterede pris fra den 1. juli til den 30. september 2009 vil blive fastsat efter de i artikel 5, stk. 4, omhandlede forhandlinger.
4. Fællesskabstolden på varer under toldposition 1701 (sukker) med oprindelse i et Stillehavsland afskaffes pr. 1. oktober 2009. Indtil fællesskabstolden er fuldstændigt afskaffet og som supplement til anvendelsen af toldkontingenter med nulsats som fastsat i sukkerprotokollen, åbnes der et toldkontingent med nulsats på 30 000 ton for produktionsåret5 2008/2009 for varer henhørende under toldposition 1701, udtrykt i hvidt sukker, med oprindelse i AVS-staterne i Stillehavsregionen. Der tildeles importlicenser for varer, som indføres under dette supplerende toldkontingent, medmindre importøren forpligter sig til at købe de pågældende varer til en pris, der mindst svarer til de garanterede priser, der er fastsat for sukker, som indføres til Fællesskabet i henhold til sukkerprotokollen.
5.
a) I perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2015 kan Fællesskabet opkræve MFN-told af varer med oprindelse i Stillehavslandene henhørende under toldposition 1701 (sukker), som indføres i mængder, der overstiger de nedenfor anførte, udtrykt i hvidt sukker, og som derfor betragtes som forstyrrende for sukkermarkedet i Fællesskabet:
i) 3,5 mio. ton i et produktionsår for varer med oprindelse i de lande, der er medlemmer af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-stater), som har undertegnet Cotonouaftalen,
ii) 1,38 mio. ton i produktionsåret 2009/2010 for varer med oprindelse i AVS-stater, som De Forenede Nationer ikke har anerkendt som mindst udviklede lande. De 1,38 mio. ton forhøjes til 1,45 mio. ton
5 I forbindelse med stk. 4, 5, 6 og 7 forstås ved "produktionsår" perioden fra den 1. oktober til den 30. september.
i produktionsåret 2010/2011 og 1,6 mio. ton i de fire efterfølgende produktionsår.
b) Indførsel af varer under toldposition 1701 med oprindelse i en AVS-stat i Stillehavsregionen, som De Forenede Nationer har anerkendt som mindst udviklet land, er ikke underlagt bestemmelserne i afsnit 5, litra a). Disse varer er dog fortsat underlagt bestemmelserne i artikel 216.
c) MFN-tolden ophæves ved udløbet af det produktionsår, for hvilket den blev indført.
d) Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til dette afsnit, meddeles straks Handelsudvalget og er dér genstand for periodiske drøftelser.
6. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 21 kan situationer, hvor markedsprisen på hvidt sukker i Fællesskabet i to på hinanden følgende måneder falder til under 80 % af markedsprisen på hvidt sukker i Fællesskabet i det foregående produktionsår, pr. 1. oktober 2015 betragtes som forstyrrelser på markedet for varer under toldposition 1701.
7. Fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2015 føres der tilsyn med varer under toldposition 1704 90 99, 1806 10 30, 1806 10 90, 2106 90 59 og 2106 90 98 efter en særlig tilsynsordning for at sikre, at bestemmelserne i afsnit 4 og 5 ikke omgås. Hvis importen af sådanne produkter med oprindelse i et Stillehavsland samlet er steget med mere end 20 % i mængde i løbet af tolv på hinanden følgende måneder i forhold til den gennemsnitlige årlige import i de sidste tre tolvmånedersperioder, analyserer Fællesskabet handelsmønstret, den økonomiske begrundelse og importens sukkerindhold og kan, hvis det er af den opfattelse, at denne import anvendes til at omgå foranstaltningerne i afsnit 4 og 5, suspendere præferencebehandlingen og indføre den specifikke MFN-told, der i henhold til Det Europæiske Fællesskabs fælles toldtarif finder anvendelse på importen af produkter henhørende under toldposition 1704 90 99, 1806 10 30, 1806 10 90, 2106 90 59 og 2106 90 98 med oprindelse i et Stillehavsland. Afsnit 5, litra b), c) og d), finder tilsvarende anvendelse på foranstaltninger på de i dette afsnit omhandlede tiltag.
8. I perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2012 tildeles der ikke præferenceimportlicenser for varer under toldposition 1701, medmindre importøren accepterer at købe disse varer til en pris ikke under 90 % af den referencepris, Fællesskabet fastsætter for det pågældende produktionsår.
9. Afsnit 1 finder ikke anvendelse på varer under toldposition 0803 0019 med oprindelse i et AVS-Stillehavsland, som er bragt i fri omsætning i regionerne i Fællesskabets yderste periferi. Afsnit 1, 3, 4 og 5 finder ikke anvendelse på varer henhørende under toldposition 1701 med oprindelse i Stillehavslandene, som er bragt i fri omsætning i de franske oversøiske departementer. Disse bestemmelser gælder i 10 år. Denne periode forlænges med en ny periode på 10 år, medmindre parterne aftaler andet.
6 Med henblik herpå og som undtagelse fra artikel 21 kan enkelte Stillehavslande, som De Forenede Nationer har anerkendt som mindst udviklede lande, underkastes beskyttelsesforanstaltninger.
TOLD PÅ VARER MED OPRINDELSE I FÆLLESSKABET TOLD VED INDFØRSEL TIL REPUBLIKKEN FIJIØERNE
Resumé af tilbud om markedsadgang for varer
VARE- BESKRIVELSE | A – Told, der afskaffes pr. 1. januar 2008 | B – Told, der afskaffes ved udgangen af år 5 | C – Told, der afskaffes ved udgangen af år 10 | D – Told, der afskaffes ved udgangen af år 15 | G – Varer, der ikke er omfattet af told- afviklings- forpligtelser |
Antal varer | 498 | 765 | 2 240 | 1 106 | 1 173 |
Andel af samlet indførsel fra EU (i værdi) | 14,5 % | 2,5 % | 59,5 % | 10,7 % | 12,8 % |
Andel af nationale toldpositioner | 8,6 % | 13,2 % | 38,7 % | 19,1 % | 20,3 % |
Liberalisering efter handelsværdi, i alt (i procent) | 87,2 % | ||||
Liberalisering efter antal positioner i alt (i procent) | 79,7 % | ||||
Varer, der ikke er omfattet af told- afviklings- forpligtelser, i alt | 1 173 | ||||
Xxxxxx xxxxx nationale toldpositioner | 5 782 | ||||
Kilde: Fijiøernes told- og skattemyndigheder og Fijiøernes statistikkontor.
De data, der er anvendt til beregning af gennemsnit og "praktisk taget al handel", er baseret på handelstal for 2003, 2004 og 2005. Beregningerne efter handelsværdi er baseret udelukkende på 2007-data for at tage hensyn til ændringerne i HS 2007.
TOLD VED INDFØRSEL TIL PAPUA NY GUINEA
BILAG III A. TEKNISKE HANDELSHINDRINGER OG SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER – PRIORITEREDE VARER MED HENBLIK PÅ UDFØRSEL FRA STILLEHAVSLANDENE TIL DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
1. Palmeolie
2. Kaffe
3. Te
4. Kakao
5. Kopra
6. Fisk (i pakker, kommerciel) og forarbejdede fiskevarer
7. Andre forarbejdede marine produkter (f.eks. skaldyr, krabber, rejer, hummere)
8. Sukker
9. Tang
10. Noni-produkter
11. Krydderier (f.eks. kardemomme, spansk peber)
12. Kava
13. Sæbe (navnlig kokossæbe)
14. Nødder (akajounødder mv.)
15. Perler
16. Tekstilvarer
17. Smykker
18. (Kunst)håndværk
19. Alkohol
20. Syltetøj
21. Kiks, biskuitter og småkager
22. Træprodukter
23. Lertøj
24. Film, postkort, kalendere (dokumentarfilm)
25. Krokodillekød
26. Krokodilleskind
27. Gummisaft og mellemprodukter af gummi
28. Akvariefisk
29. Blomster
30. Olie- og oliebiprodukter
31. Gas og kulbrinteprodukter
BILAG III B. TEKNISKE HANDELSHINDRINGER OG SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER –
PRIORITEREDE VARER MED HENBLIK PÅ HANDEL MELLEM STILLEHAVSLANDENE
1. Tekstilvarer - beklædning
2. Fødevarer (f.eks. kiks, biskuitter og småkager, drikkevarer, snacks, fiskekonserves, kødkonserves, fjerkrækonserves, fersk og frosset oksekød, sukker, kaffe, mælkebaserede produkter, karameller, likør, nudler)
3. Ædelmetaller såsom guld og sølv
4. Smykker - perler
5. (Kunst)håndværk
6. Musik – cd'er, bånd og beslægtede produkter
7. Kemiske produkter – blegemidler og andre rengøringsmidler
8. Toiletartikler – toiletpapir og sæbe
9. Palmeolie
10. Cement
11. Stålprodukter
12. Træ
OM GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND I TOLDSPØRGSMÅL
I denne protokol forstås ved:
Artikel 1
Definitioner
a) "toldlovgivning": alle på Fællesskabets og Stillehavslandenes territorium gældende love og administrative bestemmelser for indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst anden toldordning eller -procedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger
b) "bistandssøgende myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af et Stillehavsland eller Fællesskabet til dette formål, og som fremsætter en anmodning om bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol
c) "bistandssøgt myndighed": en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en part eller et Stillehavsland til dette formål, og som modtager en anmodning om bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol
d) "personoplysninger": alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person
e) "overtrædelse af toldlovgivningen": enhver overtrædelse eller ethvert forsøg på overtrædelse af toldlovgivningen.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Parterne og Stillehavslandene yder på områder, der hører ind under deres kompetence, på den måde og på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand for at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, især med henblik på at forebygge, efterforske og retsforfølge overtrædelser af toldlovgivningen.
2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed hos parterne og Stillehavslandene, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Dette berører ikke bestemmelserne om gensidig bistand i strafferetlige anliggender. Det omfatter heller ikke oplysninger, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på en retsmyndigheds anmodning, medmindre den pågældende myndighed har givet tilladelse til videregivelse af disse oplysninger.
3. Bistand til inddrivelse af skatter, afgifter eller bøder er ikke omfattet af denne protokol.
Artikel 3
Bistand efter anmodning
1. På anmodning af den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder oplysninger om konstaterede eller planlagte handlinger, som udgør eller vil kunne udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen.
2. På anmodning af den bistandssøgende myndighed giver den bistandssøgte myndighed oplysning om:
a) hvorvidt varer, der er udført fra Stillehavslandenes eller Fællesskabets territorium, er blevet behørigt indført på den anden parts territorium, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under
b) hvorvidt varer, der er indført til Stillehavslandenes eller Fællesskabets territorium, er blevet behørigt udført fra den anden parts territorium, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.
3. På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed på grundlag af egne love og administrative bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at sikre overvågning af:
a) fysiske eller juridiske personer, når der er rimelig grund til at antage, at de begår eller har begået overtrædelser af toldlovgivningen
b) steder, hvor der oplagres eller kan oplagres varer på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at varerne er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen
c) varer, der transporteres eller kan transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen
d) transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til anvendelse i forbindelse med overtrædelser af toldlovgivningen.
Artikel 4
Uanmodet bistand
Parterne og Stillehavslandene yder hinanden bistand på eget initiativ i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser, hvis de skønner, at det er nødvendigt for en korrekt anvendelse af toldlovgivningen, særlig ved at meddele indhentede oplysninger vedrørende:
– handlinger, som er eller synes at være overtrædelser af toldlovgivningen, og som kan være af interesse for den anden part eller et Stillehavsland
– nye midler eller metoder, der anvendes til at gennemføre overtrædelser af toldlovgivningen
– varer, som vides at være genstand for overtrædelser af toldlovgivningen
– fysiske eller juridiske personer, når der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været indblandet i overtrædelser af toldlovgivningen
– transportmidler, når der er rimelig grund til at antage, at de anvendes, har været anvendt eller kan anvendes til at foretage overtrædelser af toldlovgivningen.
Artikel 5
Fremsendelse/meddelelse
På anmodning af den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder for den, alle nødvendige forholdsregler til
– at fremsende ethvert dokument
– at meddele enhver beslutning
der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som falder ind under denne protokols anvendelsesområde, til en modtager, der er bosat eller etableret på den bistandssøgte myndigheds territorium.
Anmodninger om fremsendelse af dokumenter eller om meddelelse af beslutninger skal fremsættes skriftligt på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog.
Artikel 6
Bistandsanmodningernes form og indhold
1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. De ledsages af den dokumentation, der skønnes hensigtsmæssig for at gøre det muligt at efterkomme dem. Når hastende omstændigheder kræver det, kan mundtlige anmodninger accepteres, såfremt de omgående bekræftes skriftligt.
2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:
a) den bistandssøgende myndighed
b) den ønskede foranstaltning
c) formålet med og begrundelsen for anmodningen
d) love eller administrative bestemmelser og andre relevante retlige elementer
e) så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af undersøgelserne
f) et sammendrag af sagens omstændigheder og allerede gennemførte undersøgelser.
3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. Dette krav gælder ikke for den dokumentation, der ledsager anmodningerne, jf. stk. 1.
4. Hvis en anmodning ikke opfylder ovennævnte formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; der kan i mellemtiden træffes retsbevarende foranstaltninger.
Artikel 7
Efterkommelse af anmodningerne
1. Med henblik på at imødekomme en anmodning om bistand skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine ressourcer, som om den handlede på egne vegne eller på anmodning af andre myndigheder hos samme part eller Stillehavsland, meddele de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade sådanne foretage. Denne bestemmelse finder også anvendelse på alle andre myndigheder, til hvilke den bistandssøgte myndighed henviser anmodningen i henhold til denne protokol, når den ikke er i stand til at handle på egen hånd.
2. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med den bistandssøgte parts eller det bistandssøgte Stillehavslands love og administrative bestemmelser.
3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en part eller et Stillehavsland kan efter aftale med den anden part og på de af denne fastsatte betingelser, møde op hos den bistandssøgte myndighed eller enhver anden berørt myndighed, jf. stk. 1, og indhente sådanne oplysninger vedrørende handlinger, der er eller kan være en overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.
4. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en part eller et Stillehavsland kan efter aftale med den anden part eller de berørte Stillehavsland og på de af denne/dette fastsatte betingelser være til stede ved undersøgelser, der foretages på dennes/dettes territorium.
Artikel 8
Hvordan oplysninger skal meddeles
1. Den bistandssøgte myndighed meddeler skriftligt den bistandssøgende myndighed undersøgelsesresultaterne sammen med relevante dokumenter, bekræftede genparter heraf mv.
2. Oplysningerne kan leveres i edb-format.
3. Der fremsendes kun originaldokumenter efter anmodning, når det ikke er tilstrækkeligt med bekræftede genparter. Originaleksemplarerne skal returneres hurtigst muligt.
Artikel 9
Undtagelser fra pligten til at yde bistand
1. Bistand kan afslås eller gøres betinget af, at visse krav opfyldes, hvis et Stillehavsland eller Fællesskabet skønner, at bistand i henhold til denne aftale:
a) ville krænke suveræniteten hos et Stillehavsland eller en af Fællesskabets medlemsstater, som er blevet anmodet om bistand i henhold til denne protokol
b) ville skade den offentlige orden, statens sikkerhed eller andre væsentlige interesser, især i de i artikel 10, stk. 2, omhandlede tilfælde
c) ville indebære en krænkelse af forretnings- eller tjenestehemmeligheder.
2. Den bistandssøgte myndighed kan udsætte at yde bistand med den begrundelse, at det ville forstyrre en igangværende undersøgelse, retsforfølgning eller proces. I et sådant tilfælde rådfører den bistandssøgte myndighed sig med den bistandssøgende myndighed for at fastslå, om der kan ydes bistand på de nærmere vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed måtte kræve.
3. Hvis den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.
4. I de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde meddeles den bistandssøgte myndigheds beslutning og begrundelsen herfor straks til den bistandssøgende myndighed.
Artikel 10
Udveksling af oplysninger og tavshedspligt
1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige eller til tjenestebrug, afhængigt af de gældende regler hos hver af parterne eller Stillehavslandene. De er omfattet af tavshedspligt og beskyttes af den herfor gældende lovgivning hos den part eller det Stillehavsland, som modtager dem, og af de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets myndigheder.
2. Personoplysninger må kun meddeles, hvis den part eller det Stillehavsland, der modtager dem, forpligter sig til at beskytte oplysningerne på en måde, som mindst svarer til den beskyttelse, som den part eller det Stillehavsland, der afgiver oplysningerne, yder i det konkrete tilfælde. Parterne giver med henblik herpå hinanden oplysninger om deres gældende regler, herunder eventuelt også gældende lovgivning i EF-medlemsstaterne.
3. Anvendelse af oplysninger, der indhentes i henhold til denne protokol, i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende overtrædelse af toldlovgivningen, betragtes som værende i overensstemmelse med denne protokol. Parterne eller Stillehavslandene kan således i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er blevet fremlagt i overensstemmelse med denne protokol. Den kompetente myndighed, som har afgivet disse oplysninger eller givet adgang til dokumenterne, underrettes om en sådan anvendelse.
4. De indhentede oplysninger må kun anvendes til de i denne protokol fastsatte formål. Hvis en part eller et Stillehavsland ønsker at benytte sådanne oplysninger til andre formål, skal den/det indhente forudgående skriftligt samtykke fra den myndighed, som har afgivet oplysningerne. Anvendelsen er da underlagt de betingelser, som stilles af den pågældende myndighed.
Artikel 11
Eksperter og vidner
En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at møde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol og fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede genparter heraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det præcist angives, for hvilken retslig eller administrativ myndighed tjenestemanden skal give møde, og om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab han vil blive afhørt.
Artikel 12
Udgifter til ydelse af bistand
Parterne eller Stillehavslandene afstår hver især fra alle krav om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter og vidner og til tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.
Artikel 13
Gennemførelse
1. Gennemførelsen af denne protokol varetages af Stillehavslandenes toldmyndigheder på den ene side og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers kompetente tjenestegrene, og eventuelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, på den anden side. De træffer afgørelser om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens anvendelse, idet de tager hensyn til gældende regler, navnlig med hensyn til beskyttelse af data. De kan rette henstillinger til de kompetente myndigheder om ændringer, som de skønner bør foretages i protokollen.
2. Parterne og Stillehavslandene rådfører sig med hinanden og holder hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.
Artikel 14
Andre aftaler
1. Under hensyntagen til Fællesskabets og medlemsstaternes respektive beføjelser gælder følgende med hensyn til bestemmelserne i denne protokol:
– de berører ikke parternes og Stillehavslandenes forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler eller konventioner
– de anses for at supplere aftaler om gensidig bistand, som er eller kan blive indgået mellem de enkelte EF-medlemsstater og Stillehavslandene
– de berører ikke fællesskabsbestemmelserne om udveksling mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er indhentet på områder, som er omfattet af denne protokol, og som kan være af interesse for Fællesskabet.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har denne protokols bestemmelser forrang for bestemmelserne i enhver bilateral aftale om gensidig bistand, der er eller måtte blive indgået mellem de enkelte EF-medlemsstater og et Stillehavsland, hvis bestemmelserne i aftalen er uforenelige med bestemmelserne i denne protokol.
3. Med hensyn til spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne protokol konsulterer parterne hinanden for at finde en løsning inden for rammerne af det i henhold til artikel 68 nedsatte Handelsudvalg.
OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.12.2008
KOM(2008) 858 endelig
BILAG 2 PROTOKOL II
OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
DA DA
Indhold
BILAG 2 PROTOKOL II
OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS" OG METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
AFSNIT I: Almindelige bestemmelser
Artikel
1. Definitioner
AFSNIT II: Definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus"
Artikel
2. Generelle krav
3. Kumulation i Det Europæiske Fællesskab
4. Kumulation i Stillehavslandene
4a. Kumulation med naboudviklingslande
5. Fuldt ud fremstillede produkter
6. Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter
7. Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
8. Kvalificerende enhed
9. Tilbehør, reservedele og værktøj
10. Sæt
11. Neutrale elementer
AFSNIT III: Territorialkrav Artikel
12. Territorialitetsprincip
13. Direkte transport
14. Udstillinger
AFSNIT IV: Oprindelsesbevis Artikel
15. Generelle krav
16. Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1
17. Efterfølgende udstedelse af et varecertifikat EUR.1
18. Udstedelse af et duplikateksemplar af et varecertifikat EUR.1
19. Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis
BILAG
20. Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring
21. Godkendt eksportør
22. Oprindelsesbevisets gyldighed
23. Fremlæggelse af oprindelsesbevis
24. Indførsel i form af delforsendelser
25. Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis
26. Oplysningsprocedure til kumulationsformål
27. Støttedokumenter
28. Opbevaring af oprindelsesbeviser og dokumentation
29. Uoverensstemmelser og formelle fejl
30. Beløb udtrykt i euro
AFSNIT V: Ordninger for administrativt samarbejde Artikel
31. Administrative betingelser for, at produkter falder ind under aftalen
32. Meddelelse af oplysninger om toldmyndigheder
33. Gensidig bistand
34. Kontrol af oprindelsesbeviser
35. Kontrol af leverandørerklæringer
36. Bilæggelse af tvister
37. Sanktioner
38. Frizoner
39. Undtagelser
AFSNIT VI: Ceuta og Melilla Artikel
40. Særlige betingelser
AFSNIT VII: Afsluttende bestemmelser Artikel
41. Revision og anvendelse af oprindelsesregler
42. Bilag
43. Gennemførelse af protokollen
BILAG I TIL PROTOKOL II: Indledende noter til listen i bilag II
BILAG II TIL PROTOKOL II: Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus
BILAG II A TIL PROTOKOL II: Undtagelser fra listen over bearbejdninger eller forarbejdninger,
som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus
BILAG III TIL PROTOKOL II: Formularer til varecertifikat BILAG IV TIL PROTOKOL II: Fakturaerklæring
BILAG V A TIL PROTOKOL II: Leverandørerklæring for produkter med præferenceoprindelsesstatus
BILAG V B TIL PROTOKOL II: Leverandørerklæring for produkter uden præferenceoprindelsesstatus
BILAG VI TIL PROTOKOL II: Oplysningsformular
BILAG VII TIL PROTOKOL II: Formular til anmodning om undtagelse BILAG VIII TIL PROTOKOL II: Oversøiske lande og territorier BILAG VIII A TIL PROTOKOL II: Naboudviklingslande
BILAG IX TIL PROTOKOL II: Produkter, for hvilke de i artikel 3 og 4 omhandlede kumulationsbestemmelser finder anvendelse efter den 1. oktober 2015
BILAG X TIL PROTOKOL II: Andre AVS-stater
BILAG XI TIL PROTOKOL II: Produkter med oprindelse i Sydafrika, der er udelukket fra den kumulation, der er omhandlet i artikel 4
BILAG XII TIL PROTOKOL II: Produkter med oprindelse i Sydafrika, for hvilke kumulationsbestemmelserne i artikel 4 finder anvendelse efter den 31. december 2009
FÆLLES ERKLÆRING vedrørende Fyrstendømmet Andorra FÆLLES ERKLÆRING vedrørende Republikken Xxx Xxxxxx
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a) "fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer
b) "materialer": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt
c) "produkt": det produkt, der fremstilles, også når det er bestemt til senere anvendelse i en anden fremstillingsproces
d) "varer": både materialer og produkter
e) "toldværdi": den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)
f) "prisen ab fabrik": den pris, der betales for varen ab fabrik til den producent i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne betalte afgifter, der er refunderet eller kan refunderes ved den fremstillede vares udførsel
g) "materialernes værdi": toldværdien på tidspunktet for indførslen af de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland
h) "værdien af materialer med oprindelsesstatus": toldværdien af sådanne materialer som defineret i litra g) anvendt med de fornødne ændringer
i) "værditilvækst": prisen ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som har oprindelse i de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og for hvilke der kan anvendes kumulation, eller, såfremt toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland
j) "kapitler" og "positioner": de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt "det harmoniserede system" eller "HS"
k) "tariferet": et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position
l) "sending": produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura
m) "territorier": herunder også søterritorier
n) "OLT": de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag VIII
o) "andre AVS-stater": alle AVS-staterne med undtagelse af Stillehavslandene.
AFSNIT II
DEFINITION AF BEGREBET "PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS"
Artikel 2
Generelle krav
1. Ved anvendelsen af den foreløbige partnerskabsaftale, i det følgende benævnt "aftalen", anses følgende produkter for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab:
a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i Det Europæiske Fællesskab i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning
b) produkter, der er fremstillet i Det Europæiske Fællesskab, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet dér, på betingelse af at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab i den i artikel 6 fastlagte betydning.
2. Ved anvendelsen af aftalen anses følgende produkter for at have oprindelse i et Stillehavsland:
a) produkter, der fuldt ud er fremstillet i et Stillehavsland i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning
b) produkter, der er fremstillet i et Stillehavsland, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i et sådant land, på betingelse af at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland i den i artikel 6 fastlagte betydning.
Artikel 3
Kumulation i Det Europæiske Fællesskab
1. Uanset artikel 2, stk. 1, anses produkter for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis de er fremstillet dér og indeholder materialer, der har oprindelse i et Stillehavsland, i de andre AVS-stater eller i OLT, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
2. Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Det Europæiske Fællesskab ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorium, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i Det Europæiske Fællesskab.
3. Produkter med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som ikke undergår bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, bevarer deres oprindelsesstatus, hvis de udføres til et af disse lande eller territorier.
4. Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 1, litra b), anses bearbejdning eller forarbejdning i et Stillehavsland, i de andre AVS-stater eller i OLT som bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, hvis de fremstillede produkter undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab. Hvis produkterne med oprindelsesstatus i henhold til denne bestemmelse er fremstillet i to eller flere af de pågældende lande eller territorier, anses de kun for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7.
5. Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Det Europæiske Fællesskab ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorium, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen.
6. Kumulation efter denne artikel er kun mulig, hvis:
a) de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet har indgået en aftale om administrativt samarbejde, som sikrer, at denne artikel anvendes korrekt
b) materialer og produkter har erhvervet oprindelsesstatus ved anvendelse af de samme oprindelsesregler som de i denne protokol fastsatte
c) Det Europæiske Fællesskab gennem Europa-Kommissionen giver Stillehavslandene oplysninger om aftaler om administrativt samarbejde med de andre lande og territorier, der er omhandlet i denne artikel. Europa-Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og Stillehavslandene offentliggør efter deres egne procedurer den dato, på hvilken kumulation efter denne artikel kan anvendes med de i denne artikel anførte lande og territorier, som opfylder de nødvendige krav.
7. Kumulation efter denne artikel er kun mulig efter den 1. oktober 2015 for produkterne i bilag IX og efter den 1. januar 2010 for xxx xxxxxxxxxx under toldposition 1006.
Artikel 4
Kumulation i Stillehavslandene
1. Uanset artikel 2, stk. 2, anses produkter for at have oprindelse i et Stillehavsland, hvis de er fremstillet dér og indeholder materialer, der har oprindelse i Det Europæiske Fællesskab, i de andre AVS-stater, i OLT eller i de andre Stillehavslande, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland end den, der er omhandlet i artikel 7. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
2. Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Stillehavslandet ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i det pågældende Stillehavsland, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk.
1. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorium, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i det pågældende Stillehavsland.
3. Produkter med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og som ikke undergår bearbejdning eller forarbejdning i Stillehavslandet, bevarer deres oprindelsesstatus, hvis de udføres til et af disse lande eller territorier.
4. Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 2, litra b), anses bearbejdning eller forarbejdning i Det Europæiske Fællesskab, i de andre Stillehavsland, i de andre AVS-stater eller i OLT som bearbejdning eller forarbejdning i et Stillehavsland, hvis de fremstillede produkter undergår efterfølgende bearbejdning eller forarbejdning i det pågældende Stillehavsland. Hvis produkterne med oprindelsesstatus i henhold til denne bestemmelse er fremstillet i to eller flere af de pågældende lande eller territorier, anses de kun for at have oprindelse i dette Stillehavsland, hvis de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 7.
5. Hvis bearbejdningen eller forarbejdningen i Stillehavslandet ikke er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7, anses det fremstillede produkt kun for at have oprindelse i det pågældende Stillehavsland, hvis værditilvæksten dér er større end værdien af de anvendte materialer med oprindelse i de andre lande eller territorier, der er omhandlet i stk.
4. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt for at have oprindelse i det land eller territorium, som tegner sig for den største værdi af materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen.
6. Kumulation efter denne artikel er kun mulig, hvis:
a) de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet har indgået en aftale om administrativt samarbejde, som sikrer, at denne artikel anvendes korrekt
b) materialer og produkter har erhvervet oprindelsesstatus ved anvendelse af de samme oprindelsesregler som de i denne protokol fastsatte
c) Stillehavslandene gennem Europa-Kommissionen giver Det Europæiske Fællesskab oplysninger om aftaler om administrativt samarbejde med de andre lande og territorier, der er omhandlet i denne artikel. Europa-Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og Stillehavslandene offentliggør efter deres egne procedurer den dato, på hvilken kumulation efter denne artikel kan anvendes med de i denne artikel anførte lande og territorier, som opfylder de nødvendige krav.
7. Kumulation efter denne artikel er ikke mulig for produkterne i bilag IX. Uanset dette er kumulation efter denne artikel kun mulig efter den 1. oktober 2015 for produkterne i bilag IX og efter den 1. januar 2010 for ris henhørende under toldposition 1006, hvis de materialer, der anvendes ved fremstillingen af sådanne produkter, har oprindelse i eller bearbejdningen eller forarbejdningen finder sted i et Stillehavsland eller i en anden AVS- stat, der er omfattet af en økonomisk partnerskabsaftale.
8. Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter i bilag XI med oprindelse i Sydafrika. Kumulation efter denne artikel er mulig efter den 31. december 2009 for de produkter med oprindelse i Sydafrika, der er anført i bilag XII.
Artikel 4a
Kumulation med naboudviklingslande
1. På Stillehavslandenes anmodning og i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, anses materialer med oprindelse i et naboudviklingsland, som ikke er en AVS-stat, men som er en del af en sammenhængende geografisk enhed, jf. bilag VIII A, som materialer med oprindelse i et Stillehavsland, når de indarbejdes i et produkt, der fremstilles dér. Det kræves ikke, at disse materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at:
a) bearbejdningen eller forarbejdningen i Stillehavslandet er mere vidtgående end den, der er omhandlet i artikel 7
b) Stillehavslandene, Det Europæiske Fællesskab og de pågældende naboudviklingslande har indgået en aftale om administrativt samarbejde, som sikrer, at dette stykke anvendes korrekt.
2. Kumulation efter denne artikel er ikke mulig for produkter omfattet af den liste, som Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler træffer afgørelse om.
3. Ved bestemmelse af, om produkterne har oprindelse i et naboudviklingsland som defineret i bilag VIII A, anvendes bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 5
Fuldt ud fremstillede produkter
1. Følgende produkter anses for at være fuldt ud fremstillet i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab:
a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund
b) frugt og vegetabilske produkter, der er høstet dér
c) levende dyr, som er født og opdrættet dér
d) produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér e)
i) produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér
ii) akvakulturprodukter, herunder havkulturprodukter, når fisken er udklækket og opdrættet dér
f) produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for Det Europæiske Fællesskabs eller et Stillehavslands søterritorium
g) produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter
h) brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt
i) affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér
j) produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller
-undergrund
k) varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.
2. Udtrykket "deres fartøjer" og "deres fabriksskibe" i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:
a) som er registreret i en EF-medlemsstat eller et Stillehavsland
b) som sejler under en EF-medlemsstats eller et Stillehavslands flag
c) som opfylder en af de følgende betingelser:
i) de er mindst 50 % ejet af statsborgere i en EF-medlemsstat eller et Stillehavsland
eller
ii) de er ejet af selskaber
– hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i en EF-medlemsstat eller et Stillehavsland og
– som er mindst 50 % ejet af en EF-medlemsstat eller et Stillehavsland eller af et offentligt organ eller en statsborger i en EF-medlemsstat eller et Stillehavsland.
3. Uanset stk. 2 anerkender Det Europæiske Fællesskab på anmodning af et Stillehavsland, at fartøjer, der er chartret eller leaset af Stillehavslandet, behandles som "deres fartøjer" til fiskerivirksomhed i dets eksklusive økonomiske zone, forudsat at Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler har godtaget, at charter- eller leasingaftalen, som Det Europæiske Fællesskab er blevet tilbudt førsteret til, giver tilstrækkelig mulighed for udvikling af det pågældende Stillehavslands kapacitet til at fiske for egen regning ved navnlig at overdrage Stillehavslandet ansvaret for den sø- og handelsmæssige forvaltning af det fartøj, det har til rådighed for et længere tidsrum.
4. Betingelserne i stk. 2 kan være opfyldt i forskellige stater, for så vidt som de hører til Stillehavslandene. I så fald anses produkterne for at have oprindelse i den stat, hvis statsborgere eller virksomheder ejer fartøjet eller fabriksskibet, jf. stk. 2, litra c). Ejes fartøjet eller fabriksskibet af statsborgere eller virksomheder i stater, der falder ind under
forskellige økonomiske partnerskabsaftaler, anses produkterne for at have oprindelse i den stat, hvis statsborgere eller virksomheder bidrager med den største andel, jf. stk. 2, litra c).
Artikel 6
Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter
1. Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne i listen i bilag II er opfyldt.
2. Uanset stk. 1 kan produkterne i bilag II A anses for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, jf. artikel 2, hvis de i nævnte bilag fastsatte betingelser er opfyldt.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af denne aftale, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de i listerne angivne betingelser er opfyldt, og som anvendes til fremstilling af et andet produkt, ikke skal opfylde de betingelser, som gælder for det produkt, i hvilket det indarbejdes, og at der ikke skal tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.
4. Uanset stk. 1 og 2 kan der dog anvendes materialer uden oprindelsesstatus, som efter betingelserne i bilag II og bilag II A ikke bør anvendes ved fremstillingen af et givet produkt, forudsat at:
a) deres samlede værdi ikke overstiger 15 % af produktets pris ab fabrik
b) ingen af de i listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overstiges ved anvendelse af dette stykke.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system.
6.
a) Parterne erkender, at siden Lomékonventionen blev undertegnet i 1976, har Stillehavslandene ikke været i stand til at opbygge en passende national flåde, der opfylder fartøjsbetingelserne i artikel 5, stk. 2, i denne protokol. Parterne erkender også de særlige forhold, der gør sig gældende for Stillehavslandene, herunder det faktum, at udbuddet af fuldt ud fremstillede fiskeprodukter er utilstrækkeligt til at opfylde den indenlandske efterspørgsel, Stillehavslandenes fiskerflådes meget begrænsede kapacitet, den begrænsede forarbejdningskapacitet på grund af fysiske og økonomiske faktorer, den lille risiko for at destabilisere EU-markedet på grund af stor tilgang af fiskeprodukter fra Stillehavslandene, Stillehavslandenes isolerede geografiske beliggenhed samt afstanden til EU-markedet. Parterne er også enige om det fælles mål yderligere at fremme udviklingen i Stillehavslandene ud fra principperne om bæredygtigt fiskeri og god fiskeriforvaltning.
b) Parterne erkender fiskeriets enorme betydning for befolkningen i Stillehavslandene, og at fiskeri, f.eks. efter tun i det vestlige og centrale Stillehav, er den vigtigste fælles naturressource for indtægter og jobskabelse på lang sigt i Stillehavslandene. Denne fælles fiskeriressource i Stillehavslandenes farvande er underlagt forskellige forvaltningsordninger på regionalt, subregionalt og nationalt niveau, herunder fartøjsdageordningen (Vessel Day Scheme)1, der tager sigte på regionalt bæredygtigt notfiskeri efter tun. Disse aktiviteter er underkastet overvågning inden for rammerne af Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav, herunder fartøjsovervågningsordningen og observatørprogrammerne. I tilfælde af at fuldt ud fremstillede produkter som defineret i artikel 5, stk. 1, litra f) og g), ikke i tilstrækkelig grad kan dække den indenlandske efterspørgsel, er parterne i den forbindelse enige om, at forarbejdede fiskevarer henhørende under position 1604 og 1605, som er forarbejdet eller fremstillet på land i et Stillehavsland af materialer uden oprindelsesstatus henhørende under kapitel 03, som er blevet landet i en havn i det pågældende land, uanset stk. 1 anses for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i henhold til artikel 2, forudsat at det pågældende land har indgivet forudgående anmeldelse til Det Europæiske Fællesskab. Anmeldelsen til Europa-Kommissionen skal indeholde oplysninger om, hvorfor anvendelsen af dette stykke vil fremme udviklingen af fiskerisektoren i det pågældende land, hvilke arter der er berørt, hvilke produkter der skal fremstilles, og hvor store mængder der er tale om.
c) Senest tre år efter anmeldelsen skal der udarbejdes en rapport om anvendelsen af litra b).
d) På grundlag af denne rapport konsulterer Det Europæiske Fællesskab og det Stillehavsland, der har foretaget anmeldelsen, hinanden om anvendelsen af litra b), særlig under hensyntagen til dets konsekvenser for udviklingen og den effektive bevarelse og bæredygtige forvaltning af ressourcerne, og ændrer det om fornødent
e) Litra b) er ikke til hinder for gældende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i EU, effektive foranstaltninger til bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne eller støtte til bekæmpelse af ulovligt, uanmeldt og ureguleret fiskeri i regionen.
f) Dette stykke finder anvendelse på import fra Stillehavslandene fra den første dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af en meddelelse om, at det pågældende land har foretaget en anmeldelse til Kommissionen i henhold til litra b).
7. Stk. 1-6 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 7.
Artikel 7
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
1. Følgende processer anses som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelsesstatus, uanset om betingelserne i artikel 6 er opfyldt, jf. dog stk. 2:
1 Kun parter i Nauruaftalen kan være med i denne ordning.
a) bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring
b) adskillelse og samling af kolli
c) vask, rensning, afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger
d) strygning eller presning af tekstiler
e) enkel maling og polering
f) afskalning, hel eller delvis blegning, polering og glasering af korn eller ris
g) farvning af sukker eller formning af sukker i stykker; hel eller delvis formaling af krystalsukker
h) skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager
i) hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring
j) sigtning, sortering, klassificering, tilpasning (herunder samling i sæt)
k) enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder
l) anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage
m) enkel blanding af produkter, også af forskellig art; blanding af sukker med ethvert andet materiale
n) enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele
o) kombination af to eller flere af de i litra a) til n) nævnte arbejdsprocesser
p) slagtning af dyr.
2. Alle bearbejdninger eller forarbejdninger, der udføres enten i Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det skal bestemmes, om den bearbejdning eller forarbejdning, som det pågældende produkt har undergået, skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.
Artikel 8
Kvalificerende enhed
1. Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.
Heraf følger:
a) at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed
b) at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.
2. Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.
Artikel 9
Tilbehør, reservedele og værktøj
Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.
Artikel 10
Sæt
Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.
Artikel 11
Neutrale elementer
Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:
a) energi og brændsel
b) anlæg og udstyr
c) maskiner og værktøj
d) varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.
AFSNIT III TERRITORIALKRAV
Artikel 12
Territorialitetsprincip
1. Betingelserne i afsnit II vedrørende erhvervelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Stillehavslandene eller i Det Europæiske Fællesskab, jf. dog undtagelserne i artikel 3 og 4.
2. Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er udført fra et Stillehavsland eller Det Europæiske Fællesskab til et andet land, genindføres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog artikel 3 og 4, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres, at
a) de genindførte varer er de samme varer som dem, der blev udført, og
b) at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev udført.
Artikel 13
Direkte transport
1. Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til aftalen, gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i denne protokol, og som transporteres direkte mellem et Stillehavsland og Det Europæiske Fællesskab eller gennem territorier henhørende under de andre lande, der er omhandlet i artikel 3 og 4, med hvilke kumulation kan anvendes. Dog kan produkter, som udgør en enkelt sending, transporteres gennem andre territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, såfremt produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning eller enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.
Produkter med oprindelsesstatus kan transporteres i rørledninger gennem andre landes områder end et Stillehavslands eller Det Europæiske Fællesskabs område.
2. Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for toldmyndighederne i indførselslandet fremlægges:
a) enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra udførselslandet gennem transitlandet, eller
b) en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:
i) en nøjagtig beskrivelse af produkterne
ii) datoen for produkternes losning og lastning, og hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler
og
iii) dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet, eller
c) i mangel heraf enhver anden dokumentation.
Artikel 14
Udstillinger
1. Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes til en udstilling i et andet land eller territorium end de i artikel 3 og 4 nævnte, med hvilke kumulation er mulig, og som efter udstillingen sælges til indførsel i Det Europæiske Fællesskab eller et Stillehavsland, opnår ved indførslen de fordele, som følger af bestemmelserne i aftalen, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres:
a) at en eksportør har afsendt disse produkter fra et Stillehavsland eller Det Europæiske Fællesskab til det land, hvor udstillingen finder sted, og har udstillet dem dér
b) at eksportøren har solgt varerne eller på anden måde overdraget dem til en person i et Stillehavsland eller Det Europæiske Fællesskab
c) at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen
og
d) at produkterne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.
2. Der skal udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i afsnit IV, og dette bevis skal fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.
3. Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter, og under hvilke produkterne forbliver under toldkontrol.
AFSNIT IV OPRINDELSESBEVIS
Artikel 15
Generelle krav
1. Produkter med oprindelse i et Stillehavsland er ved indførsel i Det Europæiske Fællesskab og produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab er ved indførsel i et Stillehavsland omfattet af bestemmelserne i aftalen, såfremt der forelægges enten:
a) et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag III, eller
b) i de i artikel 20, stk. 1, fastsatte tilfælde en erklæring, i det følgende benævnt "fakturaerklæring", som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres; teksten til fakturaerklæringen findes i bilag IV.
2. Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus i den i denne protokol fastlagte betydning i de i artikel 25 omhandlede tilfælde omfattet af aftalen, uden at der skal forelægges nogen af de ovennævnte dokumenter.
3. Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit bestræber eksportørerne sig på at anvende et sprog, der er fælles for både Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab.
Artikel 16
Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1
1. Udførselslandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.
2. I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og anmodningsformularen, der er vist i bilag III. Disse formularer skal udfyldes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol. Hvis de udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under produktbeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal overstreges.
3. Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.
4. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i en EF-medlemsstat eller i et Stillehavsland, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i
Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.
5. De udstedende toldmyndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig. De udstedende toldmyndigheder påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til produktbeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.
6. Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 skal anføres i certifikatets rubrik 11.
7. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.
Artikel 17
Efterfølgende udstedelse af et varecertifikat EUR.1
1. Uanset artikel 16, stk. 7, kan et varecertifikat EUR.1 undtagelsesvis udstedes efter udførslen af de produkter, som det vedrører, såfremt
a) det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved udførslen, eller
b) det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved indførslen.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for udførslen af de produkter, som varecertifikat EUR.1 vedrører, og årsagerne til sin anmodning.
3. Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.
4. På varecertifikater EUR.1, der udstedes efterfølgende, skal anføres følgende påtegning på engelsk:
"ISSUED RETROSPECTIVELY".
5. Den påtegning, der er nævnt i stk. 4, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på varecertifikat EUR.1.
Artikel 18
Udstedelse af et duplikateksemplar af et varecertifikat EUR.1
1. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til de udstedende toldmyndigheder og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende udførselsdokumenter.
2. På duplikateksemplarer, der bliver udstedt på denne måde, skal anføres følgende påtegning på engelsk:
"DUPLICATE".
3. Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrikken "Bemærkninger" på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1.
4. Duplikateksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1, får virkning fra denne dato.
Artikel 19
Udstedelse af varecertifikater EUR.1 på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis
Når varer med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab, skal det originale oprindelsesbevis kunne erstattes med et eller flere varecertifikater EUR.1 med henblik på at sende alle eller nogle af produkterne til et andet sted i Stillehavslandene eller Det Europæiske Fællesskab. Erstatningsvarecertifikat(er) EUR.1 udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet, og påtegnes af den toldmyndighed, hvis kontrol produkterne er undergivet.
Artikel 20
Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring
1. En fakturaerklæring som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra b), kan udfærdiges:
a) af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 21 eller
b) af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere kolli indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR.
2. Der kan udstedes en fakturaerklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Det Europæiske Fællesskab eller i et Stillehavsland eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.
3. En eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.
4. Eksportøren skal udfærdige en fakturaerklæring ved med maskinskrift, stempling eller trykning at anføre den i bilag IV til denne protokol gengivne erklæring på fakturaen, følgeseddelen eller et andet handelsdokument, idet der vælges en af de sproglige udgaver, der er vist i nævnte bilag, i overensstemmelse med udførselslandets lovgivning. Hvis erklæringen er håndskrevet, skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.
5. Fakturaerklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 21 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i udførselslandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.
6. Eksportøren kan udfærdige en fakturaerklæring ved udførslen af de produkter, som den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i indførselslandet senest to år efter indførslen af de produkter, den vedrører.
Artikel 21
Godkendt eksportør
1. Udførselslandets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, der hyppigt forsender produkter i henhold til aftalens bestemmelser om handelssamarbejde, tilladelse til at udfærdige fakturaerklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.
2. Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og kan til status som godkendt eksportør knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.
3. Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldgodkendelsesnummer, som skal angives på fakturaerklæringen.
4. Toldmyndighederne kontrollerer, hvordan den godkendte eksportør bruger sin tilladelse.
5. Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal trække den tilbage, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.
Artikel 22
Oprindelsesbevisets gyldighed
1. Et oprindelsesbevis er gyldigt i ti måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet, og skal inden for samme periode fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder.
2. Oprindelsesbeviser, som fremlægges for indførselslandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.
3. I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan indførselslandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.
Artikel 23
Fremlæggelse af oprindelsesbevis
Oprindelsesbeviser fremlægges for toldmyndighederne i indførselslandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at indførselsangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.
Artikel 24
Indførsel i form af delforsendelser
Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller pos. 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af indførselslandets toldmyndigheder fastsatte vilkår indføres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system, og denne indførsel finder sted i form af delforsendelser, skal der ved indførslen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.
Artikel 25
Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis
1. Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan indføres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et oprindelsesbevis, forudsat at der er tale om indførsel uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne protokol, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.
2. Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.
3. Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.
Artikel 26
Oplysningsprocedure til kumulationsformål
1. Når artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, anvendes, stilles beviset for oprindelsesstatus i den i denne protokol anførte forstand for materialer fra et Stillehavsland, Det Europæiske Fællesskab, en anden AVS-stat eller et OLT i form af et varecertifikat EUR.1 eller den i bilag V A til denne protokol angivne leverandørerklæring, som skal afgives af eksportøren i det land eller den EF-medlemsstat, hvorfra materialerne kommer.
2. Når artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 4, anvendes, stilles beviset for den bearbejdning eller forarbejdning, der er udført i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab, i en anden AVS-stat eller i et OLT, i form af den i bilag V B til denne protokol angivne leverandørerklæring, som skal afgives af eksportøren i det land, hvorfra materialerne kommer, eller af eksportøren i Det Europæiske Fællesskab, hvis materialerne kommer herfra.
3. Leverandøren skal for hver sending varer afgive en særskilt leverandørerklæring på fakturaen for den pågældende sending, på et bilag til fakturaen eller på en følgeseddel eller i et andet handelsdokument vedrørende sendingen, som beskriver de pågældende materialer tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.
4. Leverandørerklæringen kan afgives på en fortrykt formular.
5. Leverandørerklæringer skal være forsynet med leverandørens personlige håndskrevne underskrift. Når fakturaen og leverandørerklæringen udstedes pr. edb, behøver leverandørerklæringen imidlertid ikke at blive underskrevet i hånden, såfremt den ansvarlige person i leverandørvirksomheden på fyldestgørende vis identificeres over for toldmyndighederne i den stat, hvor leverandørerklæringen udstedes. De pågældende toldmyndigheder kan fastsætte betingelser for anvendelsen af dette stykke.
6. Leverandørerklæringen forelægges for toldmyndighederne i det udførselsland, der anmodes om at udstede varecertifikat EUR.1.
7. En leverandør, som udfærdiger en erklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i det land, hvor erklæringen er udfærdiget, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de i erklæringen afgivne oplysninger er korrekte.
8. Leverandørerklæringer og oplysningsformularer, der er udstedt inden datoen for denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel 26 i protokol nr. 1 til Cotonouaftalen, forbliver gyldige.
Artikel 27
Støttedokumenter
De i artikel 16, stk. 3, og artikel 20, stk. 3, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, kan bl.a. omfatte følgende:
a) direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab
b) dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, hvor disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning
c) dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier, hvor disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning
d) varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier i overensstemmelse med denne protokol.
Artikel 28
Opbevaring af oprindelsesbeviser og dokumentation
1. En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 16, stk. 3, omhandlede dokumenter.
2. En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 20, stk. 3, omhandlede dokumenter.
3. En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal i mindst tre år opbevare genparter af erklæringen og af den faktura, den følgeseddel eller det andet handelsdokument, som erklæringen knytter sig til, samt de i artikel 26, stk. 7, omhandlede dokumenter.
4. De toldmyndigheder i udførselslandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 16, stk. 2, omhandlede ansøgningsformular.
5. Indførselslandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 og de fakturaerklæringer, der fremlægges for dem.
Artikel 29
Uoverensstemmelser og formelle fejl
1. Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes indførsel, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.
2. Klare formelle fejl som trykfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.
Artikel 30
Beløb udtrykt i euro
1. Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 3, i tilfælde, hvor produkterne er faktureret i en anden valuta end euro, fastsætter Stillehavslandene, EF-medlemsstaterne og de i artikel 3 og 4 omhandlede andre lande eller territorier årligt modværdien af de beløb, der er udtrykt i euro, i deres respektive nationale valutaer.
2. Sendinger er omfattet af bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 3, med udgangspunkt i den valuta, som fakturaen er udstedt i, og ud fra det beløb, som det pågældende land har fastsat.
3. De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober. Beløbene meddeles Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber senest den 15. oktober og anvendes fra den 1. januar det følgende år. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber underretter alle de berørte lande om de pågældende beløb.
4. Et land kan op- eller nedrunde det beløb, der fremkommer ved omregningen af et beløb udtrykt i euro til dets nationale valuta. Det afrundede beløb må ikke afvige mere end 5 % fra det beløb, der fremkommer ved omregningen. Et land kan bibeholde modværdien i national valuta af et beløb udtrykt i euro uændret, hvis omregningen af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til stk. 3 fører til en stigning af den i national valuta udtrykte modværdi på mindre end 15 %, inden ovennævnte afrunding foretages. Modværdien i national valuta kan bibeholdes uændret, hvis omregningen fører til en lavere modværdi.
5. Beløbene udtrykt i euro kontrolleres af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler på anmodning af Det Europæiske Fællesskab eller Stillehavslandene. Som led i denne kontrol overvejer Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan det træffe beslutning om at ændre de i euro udtrykte beløb.
AFSNIT V
ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE
Artikel 31
Administrative betingelser for, at produkter falder ind under aftalen
1. Produkter med oprindelse i Stillehavslandene eller i Det Europæiske Fællesskab i denne protokols forstand er på tidspunktet for toldimportangivelsen kun omfattet af præferencerne i aftalen, hvis de er udført på eller efter den dato, hvorpå eksportlandet har opfyldt betingelserne i stk. 2.
2. De kontraherende parter indfører:
a) de nødvendige nationale og regionale ordninger til gennemførelse og håndhævelse af bestemmelserne og procedurerne i denne protokol, herunder om nødvendigt de nødvendige ordninger til anvendelse af artikel 3 og 4
b) de nødvendige administrative strukturer og systemer til en hensigtsmæssig kontrol af produkternes oprindelse og overholdelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.
Der foretages de i artikel 32 omhandlede meddelelser.
Artikel 32
Meddelelse af oplysninger om toldmyndigheder
1. Stillehavslandene og EF-medlemsstaterne oplyser gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber hinanden om adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for at udstede og kontrollere varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer, og forsyner ligeledes gennem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af disse certifikater.
Fra den dato, hvor Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber modtager oplysningerne, accepteres varecertifikater EUR.1 og fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer med henblik på anvendelse af præferenceordningen.
2. Stillehavslandene og EF-medlemsstaterne oplyser straks hinanden om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
3. De i stk. 1 omhandlede myndigheder handler under det pågældende lands regerings myndighed. De myndigheder, der har ansvar for kontrol, skal være en del af det pågældende lands statslige myndigheder.
Artikel 33
Gensidig bistand
1. For at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol yder Det Europæiske Fællesskab, Stillehavslandene og de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden bistand ved kontrollen af ægtheden af varecertifikater EUR.1, fakturaerklæringer eller leverandørerklæringer og af rigtigheden af de oplysninger, der er anført i disse dokumenter. Stillehavslandene skal også:
a) yde Det Europæiske Fællesskab og hinanden den nødvendige støtte i tilfælde af en anmodning om overvågning af, om protokollen i det pågældende land forvaltes og kontrolleres behørigt, herunder kontrolbesøg på stedet
b) i overensstemmelse med artikel 34 kontrollere produkters oprindelsesstatus og overholdelsen af de øvrige bestemmelser i denne protokol.
2. De myndigheder, som modtager anmodningen, meddeler alle relevante oplysninger om de nærmere omstændigheder, hvorunder produktet er blevet fremstillet, idet de navnlig oplyser, på hvilke vilkår oprindelsesreglerne er blevet overholdt i de forskellige berørte Stillehavslande, i Det Europæiske Fællesskab og de øvrige i artikel 3 og 4 omhandlede lande.
Artikel 34
Kontrol af oprindelsesbeviser
1. Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser foretages ved stikprøver og på grundlag af risikoanalyse, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.
2. Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1 skal indførselslandets toldmyndigheder tilbagesende et varecertifikat EUR.1 og en faktura, hvis en sådan er fremlagt, en fakturaerklæring eller en kopi af disse dokumenter til udførselslandets toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af årsagerne til, at der anmodes om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.
3. Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.
4. Hvis indførselslandets toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, mens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de forsigtighedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.
5. De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne af denne kontrol. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i et Stillehavsland, i Det Europæiske Fællesskab eller i et af de andre i artikel 3 og 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.
6. Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar senest ti måneder efter datoen for kontrolanmodningen, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.
7. Hvis det af kontrolproceduren eller andre foreliggende oplysninger synes at fremgå, at bestemmelserne i denne protokol overtrædes, skal udførselslandet på eget initiativ eller efter anmodning fra indførselslandet hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser for at afsløre og forhindre sådanne overtrædelser, og med henblik herpå kan udførselslandet opfordre indførselslandet til at deltage i kontrollen.
Artikel 35
Kontrol af leverandørerklæringer
1. Kontrol af leverandørerklæringer foretages ved stikprøver og på grundlag af risikoanalyse, og i øvrigt når toldmyndighederne i det land, hvor der på baggrund af sådanne erklæringer er udstedt et varecertifikat EUR.1 eller udfærdiget en fakturaerklæring, nærer begrundet tvivl om dokumentets ægthed eller korrektheden af de i dokumentet givne oplysninger.
2. De toldmyndigheder, til hvem der indgives en leverandørerklæring, kan anmode toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er afgivet, om at udstede en oplysningsformular som vist i bilag VI til denne protokol. Alternativt kan de godkendende myndigheder, til hvem der indgives leverandørerklæring, anmode eksportøren om at forelægge en oplysningsformular, som er udstedt af toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er udfærdiget.
Et eksemplar af oplysningsformularen opbevares i mindst tre år af det toldsted, der har udstedt formularen.
3. De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne heraf. Det skal klart fremgå af disse resultater, om de i leverandørerklæringen afgivne oplysninger er korrekte, og resultaterne skal sætte toldmyndighederne i stand til at afgøre, om og i hvilken udstrækning denne leverandørerklæring kunne danne grundlag for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller udfærdigelse af en fakturaerklæring.
4. Selve kontrollen gennemføres af toldmyndighederne i det land, hvor leverandørerklæringen er udfærdiget. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger eller foretage alle former for kontrol af leverandørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig med henblik på at kontrollere ægtheden af leverandørerklæringen.
5. Ethvert varecertifikat EUR.1 eller enhver fakturaerklæring, som er udstedt eller udfyldt på grundlag af en urigtig leverandørerklæring, betragtes som ugyldig.
Artikel 36
Bilæggelse af tvister
Hvis der i forbindelse med den i artikel 34 og 35 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges disse for Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler.
Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.
Artikel 37
Sanktioner
Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter.
Artikel 38
Frizoner
1. Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produkter, der udføres på grundlag af et oprindelsesbevis eller en leverandørerklæring, og som under transporten indføres i en frizone beliggende på deres territorium, ikke ombyttes med andre varer, og at de ikke dér undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.
2. Som undtagelse fra stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt varecertifikat EUR.1 for produkter med oprindelse i et Stillehavsland eller i Det Europæiske Fællesskab, der er indført i en frizone på grundlag af et bevis for oprindelse, og som undergår behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, produkterne undergår, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 39
Undtagelser
1. Undtagelser fra denne protokol kan vedtages af Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler, i resten af denne artikel benævnt "udvalget", hvis udviklingen inden for bestående industrier eller oprettelsen af nye industrier i Stillehavslandene gør dette berettiget.
Det eller de Stillehavslande, der anmoder om en undtagelse, underretter, inden eller samtidig med at de forelægger udvalget sagen, Det Europæiske Fællesskab om anmodningen og begrunder denne i overensstemmelse med stk. 2.
Det Europæiske Fællesskab imødekommer enhver anmodning fra Stillehavslandene, der er behørigt begrundet i overensstemmelse med denne artikel, og som ikke alvorligt skader en industri, der er etableret i Det Europæiske Fællesskab.
2. For at lette udvalgets behandling af anmodninger om undtagelse meddeler det eller de pågældende Stillehavslande til støtte for anmodningen og ved anvendelse af formularen i bilag VII til denne protokol så fuldstændige oplysninger som muligt, særlig følgende:
– en beskrivelse af det færdige produkt
– art og mængde af materialer med oprindelse i et tredjeland
– art og mængde af materialer med oprindelse i Stillehavslandene eller i de i artikel 3 og 4 omhandlede lande eller territorier eller af de materialer, der er blevet behandlet dér
– fremstillingsproces
– værditilvækst
– antal beskæftigede i den pågældende virksomhed
– det forventede omfang af udførslen til Det Europæiske Fællesskab
– andre muligheder for forsyning med råvarer
– begrundelse for længden af den ønskede periode på baggrund af bestræbelserne for at finde nye forsyningskilder
– andre bemærkninger.
De samme bestemmelser finder anvendelse på anmodninger om forlængelse. Udvalget kan ændre formularen.
3. Ved behandlingen af anmodningerne tages der navnlig hensyn til:
a) det berørte Stillehavslands udviklingsniveau og geografiske beliggenhed
b) tilfælde, hvor anvendelse af de eksisterende oprindelsesregler i mærkbar grad vil kunne påvirke en i et Stillehavsland bestående industris mulighed for at fortsætte sin udførsel til Det Europæiske Fællesskab, og navnlig tilfælde, hvor anvendelsen vil kunne medføre ophør af aktiviteter
c) særlige tilfælde, hvor det klart kan bevises, at oprindelsesreglerne vil være en hindring for betydelige investeringer inden for en bestemt industri, og hvor en undtagelse, der virker fremmende for realiseringen af investeringsprogrammet, vil gøre det muligt at opfylde disse regler etapevis.
4. I hvert enkelt tilfælde skal det undersøges, om ikke reglerne om kumulativ oprindelse kan løse problemet.
5. Såfremt en anmodning om undtagelse vedrører et af de mindst udviklede Stillehavslande eller et Stillehavsøland, skal anmodningen desuden behandles velvilligt, idet der navnlig tages hensyn til:
a) de økonomiske og sociale, herunder navnlig beskæftigelsesmæssige, følger af den afgørelse, der skal træffes
b) nødvendigheden af at indrømme en undtagelse i en vis periode af hensyn til det pågældende Stillehavslands særlige situation og dets vanskeligheder.
6. Ved behandlingen af anmodningerne tages der i hvert enkelt tilfælde navnlig hensyn til muligheden for at give oprindelsesstatus til produkter, til hvis fremstilling der er medgået materialer med oprindelse i naboudviklingslande, de mindst udviklede lande eller udviklingslande, med hvilke et eller flere Stillehavslande har særlige forbindelser, forudsat at der kan etableres et tilfredsstillende administrativt samarbejde.
7. Uanset stk. 1-6 indrømmes undtagelsen, når værditilvæksten for produkter uden oprindelsesstatus, der anvendes i det pågældende Stillehavsland, er på mindst 45 % af det færdige produkts værdi, forudsat at undtagelsen ikke er af en sådan art, at den alvorligt vil