… Fremme af udnyttelse af overskudsvarme (Klimaaftale for energi og in- dustri m.v.)
Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. | 2. september 2021 |
Der blev indgået følgende aftale om overskudsvarme mellem parterne for Klimaf- tale for energi og industri mv. af 22. juni 2020:
… Fremme af udnyttelse af overskudsvarme (Klimaaftale for energi og in- dustri m.v.)
Med Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019 (V, LA, K, DF, S, RV, EL, A og SF) blev det besluttet at indføre nye rammevilkår for udnyttelsen af overskuds- varme. Partierne bekræfter indholdet i denne aftale, men er enige om, at der er behov for at fremme overskudsvarme yderligere.
Derfor er aftalepartierne enige om at lempe elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret overskudsvarme bortfalder. Det fremmer overskudsvarme fra bl.a. datacentre og supermarkeder.
Hertil er aftalepartierne enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er cer- tificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos over- skudsvarmeleverandøren.
Regeringen indkalder i august 2020 aftalepartierne til drøftelser om den konkrete model for cer- tificeringsordningen og prisregulering af overskudsvarme på baggrund af et oplæg fra regeringen. Regeringens oplæg vil tage udgangspunkt i en administrativ simpel regulering, som fremmer ud- nyttelsen af overskudsvarme.
Der tages dog forbehold for en endelig vurdering af den samlede omlægning af overskudsvarmereg- lernes forenelighed med EU’s statsstøtteregler, herunder den endelige udformning af prisregulering.
…
Opfølgende aftale
Som opfølgning aftales en administrativt simpel regulering, som fremmer udnyt- telsen af overskudsvarmen. Der blev i vurderingen af den fremtidige udnyttelse af overskudsvarme i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019 taget højde for, at der ville være en øget udnyttelse som følge af både prisreguleringen og de ændrede afgifter mv. Med klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 fremmes overskudsvarme yderligere, som følge af omlægningen af varmeafgifter. Den foreslåede model for prisregulering vurderes at understøtte den øgede udnyttelse af overskudsvarme, som følge af klimaaftalen og den foreslåede energieffektiviseringsordning (tidli- gere benævnt certificeringsordning).
Konkret aftales udmøntning af en model for prisregulering af overskudsvarme (både afgiftsmæssig og anden overskudsvarme), bagatelgrænse og en energieffekti- viseringsordning.
Fremtidig prisregulering af overskudsvarme
Aftalepartierne er enige om en model for den fremtidige prisregulering, hvor en overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen holdes under et VE-prisloft. Det indebærer, at overskudsvarmeleverandøren helt undtages fra administrative byrder til prisreguleringen.
Det aftales endvidere, at
• VE-prisloftet fastsættes årligt af Forsyningstilsynet som et landsdækkende prisloft baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der dog ses bort fra atypisk billige anlæg.
• Forsyningstilsynet beregner det årlige VE-prisloft på baggrund af faktiske pris- eftervisninger. VE-prisloftet forventes at blive indrettet, så det fx er robust over for årlige udsving i elprisen.
• Tidsperioden for VE-prisloftet, som indgår i en aftale mellem overskudsvar- meleverandøren og fjernvarmevirksomheden, reguleres ikke. Hvis det er aftalt, at prisen er fastlåst i en periode under et givent fastlåst loft, vil eventuelle æn- dringer i prisloftet ikke have betydning for den aftalte pris.
• Det vil være muligt at opnå et forhøjet prisloft de første år mod en tilsvarende sænkning af prisloftet de efterfølgende år. Dette skal indberettes til Forsy- ningstilsynet, som efterfølgende skal godkende dette.
• Fjernvarmevirksomheden har derudover mulighed for at få godkendt et indivi- duelt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmevirksomheden kan dokumentere, at VE-prisloftet ikke er en relevant reference for det billigste alternative VE- baserede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde.
• Der forventes at blive udformet en overgangsordning for prisregulering, hvor der for relevante eksisterende overskudsvarmeleverancer vil være mulighed for at forblive på nuværende regler i en afgrænset periode.
• Energistyrelsen vil kunne fastsætte prisloftet, indtil de lovgivningsmæssige rammer for Forsyningstilsynet er fastsat.
Bagatelgrænse for prisreguleringen.
Aftalepartierne er enige om at fritage små overskudsvarmeleverancer med en ka- pacitet under 0,25 MW fra prisreguleringen, hvilket vil lette de administrative byr- der og omkostninger i forbindelse med mindre leverancer fra fx supermarkeder.
Energieffektiviseringsordning
Aftalepartierne er enige om en energieffektiviseringsordning, hvor virksomhe- derne er forpligtet til:
1. At gennemføre energigennemgange af processer og anlæg relateret til over- skudsvarme, som verificeres af uvildige eksterne eksperter.
2. På baggrund af energigennemgange gennemføres energieffektiviseringstiltag af virksomhedernes processer og anlæg relateret til overskudsvarme med en tilba- gebetalingstid på op til 5 år.
Med forslaget mindskes de administrative omkostninger ved at indgå i ordningen betydeligt sammenlignet med den aftalte ordning fra 2019. Dermed forventes flere virksomheder at kunne opnå den aftalte afgiftslempelse.
Overgangsordningerne fra 2019-aftale
Aftalepartierne er enige om ikke at gennemføre overgangsordningerne fra aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019. Det bemærkes, at leverandørerne af overskuds- varme vil få mulighed for afgiftsfritagelse ved indgåelse i energieffektiviseringsord- ningen.
Finansiering
Der blev med Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020 afsat yderligere 45 mio. kr./år til finansiering af et mindreprovenu. Det vurderes, at prisreguleringen og energieffektiviseringsordningen vil kunne holdes inden for den afsatte ramme.
Ikrafttrædelse
Aftalen forventes at træde i kraft i 2022.
Der tages dog forbehold for en endelig vurdering af den samlede omlægning af overskudsvarmereglernes forenelighed med EU’s statsstøtteregler. Udviklingen i udnyttelsen af overskudsvarme monitoreres og afrapporteres til aftalepartierne.
Aftalens karakter
Aftalen om fremme af overskudsvarme har karakter af en stemmeaftale. Aftale- partierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjem- ler, der udmønter stemmeaftalen. Såfremt høring af relevante lovforslag giver an- ledning til væsentlige ændringer, vil aftalepartierne blive indkaldt til drøftelser herom.