Forsikringsformidling
Forsikringsformidling
Selskab: NEXT Forsikring - Forsikringsformidling A/S Forsikringsgiver: Eir Försäkring AB, Sverige, ▇▇▇.▇▇. 559166-0617
Produkt: Husforsikring
Når du køber en husforsikring hos NEXT, vil du modtage en police og forsikringsbetingelser. Policen vil angive, hvilke dækninger, selvrisici og summer der er gældende, samt om der gælder særlige vilkår for din forsikring.
Bemærk venligst, at dette dokument giver dig et generelt overblik over husforsikringen. Hvis du ønsker at få alle detaljer, kan du finde de fulde forsikringsbetingelser, som er gældende for din husforsikring, på vores hjemmeside ▇▇▇.▇▇▇▇.▇▇
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Husforsikringen indeholder som standard en brandforsikring, som er nødvendig, hvis der skal optages lån i boligen. Herudover indgår bygningskasko, som dækker skader på selve huset, også som en del af standarddækningen. Du kan vælge at udvide forsikringen, så den dækker brud på rør, svampeskader, stikledninger m.v.
Hvad dækker den?
Bygningsbrand
Forsikringen dækker:
✓ Brandskader.
✓ Eksplosion.
✓ Lynnedslag.
✓ Elskader.
✓ Kortslutning.
✓ Pludselig tilsodning.
Bygningskasko:
Forsikringen dækker:
✓ Storm.
✓ Snetryk.
✓ Sky- og tørbrud.
✓ Frostsprængning.
✓ Tyveri og hærværk.
✓ Pludselige opståede skader.
✓ Retshjælp.
✓ Husejeransvar.
✓ Glas og sanitet.
Hvad dækker den ikke?
Undtagelserne fremgår af forsikringsbetingelserne, fx dækker forsikringen ikke:
🗶 Skader på bygninger, der ikke er nævnt i policen.
🗶 Skader på indbogenstande.
🗶 Skader på bygningsdele og installationer, der anvendes til erhvervsmæssige formål.
🗶 Skader på bygningsdele og hårde hvidevarer, der ikke er monteret på den blivende plads.
🗶 Skader, der er dækket af service/garanti.
🗶 Skader, der skyldes materialefejl, fejlkonstruktion, fejlmontering, som du er vidende om, selv har udført eller har ladet udføre.
🗶 Skader af kosmetisk art, medmindre der er tegnet udvidet dækning.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
Begrænsningerne fremgår af forsikringsbetingelserne, fx er der begrænsninger ved:
Tilvalgsdækninger
+ Insekt og svamp.
+ Råd.
+ Rør og kabler.
+ Stikledninger.
+ Udvidet dækning.
! Stormskader dækkes kun, hvis der har været en vindhastighed på mindst 17,2 meter pr. sekund.
! Frostsprængning af rør dækkes kun, hvis det skyldes tilfældigt svigt i varmeforsyningen.
! Hvis du ikke vedligeholder dit hus ordentligt.
! Skader som følge af svidning, overophedning eller smeltning, medmindre det er som følge af brand.
! Skader, der kan opstå som følge af oversvømmelse fra enten hav, fjord, sø eller vandløb, medmindre
det er som følge af sky-/tøbrud.
Hvor er jeg dækket?
✓ Forsikring dækker på den adresse, der er angivet i policen.
Hvilke forpligtelser har jeg?
• Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikringen.
• Du skal betale til tiden.
• Du skal fortælle os, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der fremgår af din police. Fx hvis bygningen ændrer anvendelse, hvis du bygger om/til eller bygningen får anden tagtype eller opvarmningsform.
• Får du en skade, skal du straks anmelde den til os.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
• Forsikringen skal betales senest den dato, der fremgår af præmieopkrævningen eller den dato, der fremgår af BS-oversigten.
• Forsikringen kan kun betales månedligt.
Hvornår starter og slutter dækningen?
• Forsikringen starter den dato, du har aftalt med os.
• Forsikringen er årlig og fornys automatisk, indtil den opsiges skriftligt enten af dig eller af os.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
• Forsikringen skal opsiges skriftligt via e-mail eller elektronisk via din selvbetjening.
• Forsikringen kan opsiges enten med en måneds varsel til forsikringens hovedforfaldsdato eller med en måneds varsel til udgangen af en måned.
• Forsikringen kan fortrydes indtil 14 dage efter forsikringens ikrafttrædelse, eller 14 dage efter du har modtaget vilkårene for forsikringen (den seneste af de to datoer).
• Endelig kan forsikringen opsiges med 14 dages varsel indtil én måned efter, en skade er afsluttet.
