OVERENSKOMST om

Overenskomsten om speciallægehjælp kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Ydernummeret er indgangen til samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen og adgangen til at behandle patienter efter overenskomsten. Med ydernummeret følger forpligtigelser og forventninger, som er beskrevet i denne kontrakt.

Denne kontrakt om speciallægehjælp er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner om speciallægehjælp som en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for speciallægehjælp, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle speciallægehjælp på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen og så det samtidig sikres, at den samlede kapacitet kan udnyttes mest hensigtsmæssigt på tværs af sygehuse og speciallægepraksis.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i speciallægepraksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for speciallægepraksis, som er aftalt i udviklingsdelen. Reguleringsdelen revideres løbende og genforhandles med fast tidsinterval.

Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indledning

Speciallægepraksis er en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen og indgår som det borgernære specialiserede sundhedstilbud i et forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet. Speciallægepraksis fungerer desuden som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud på hovedfunktionsniveau i lokalmiljøet.

Det danske sundhedsvæsen er i gang med en omfattende strukturforandring, der blandt andet indebærer etablering af ny sygehusstruktur og samling af specialer og funktioner på

større enheder, som skal sikre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenets tilbud. Det medfører, at nogle patienter vil få længere til sygehuset, og derfor er det afgørende, at der også fremover findes nære tilbud på hovedfunktionsniveau til de patienter, der ikke har brug for at modtage behandling på hovedfunktionsniveau på sygehus. Udfordringen ved de nære tilbud er at sikre kvalificerede tilbud til alle borgere, uanset hvor de bor i landet, samtidig med at de sundhedsfaglige ressourcer udnyttes bedst muligt. Her spiller speciallægepraksis en væsentlig rolle.

Speciallægepraksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af de enkelte specialer i speciallægepraksis.

Det skal blandt andet ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelsestilbud, forskning, praksisplanlægning og organisationsudvikling. Regionerne vil derudover stille de rette rammer og redskaber til rådighed for at understøtte speciallægepraksis i opgaveløsningen og i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Et vigtigt fokusområde i den fremadrettede udvikling vil være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder patienter med psykiske lidelser.

Sammenhængende patientforløb gavner både patienten og samarbejdet på tværs mellem eksempelvis sygehuse og speciallægepraksis.

Parterne er enige om, at en tættere dialog mellem sektorerne – eksempelvis gennem læringsbesøg og kurser – kan bidrage positivt til det tværsektorielle samarbejde og medvirke til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Vilkårene for sådanne læringsbesøg eller kurser vil skulle aftales lokalt.

Visioner og målsætninger for udviklingen af speciallægepraksis

De overordnede visioner for fremtidens speciallægepraksis:

• Bæredygtige speciallægepraksis, der er det nære tilbud til patienter med behov for specialiseret behandling.

• Speciallægepraksis, der varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser.

• Speciallægepraksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

• Speciallægepraksis, der lever op til relevante kvalitetskrav

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af visionen.

1) Roller og opgaver i speciallægepraksis

Speciallægepraksis´ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og afsluttende behandling af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som henviste borgere præsenterer. Herunder modtages henviste akutte patienter til konsultation1.

Speciallægepraksis er en del af et integreret sundhedsvæsen og udgør en vigtig del af det specialiserede sundhedsvæsen, og speciallægepraksis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det betyder blandt andet, at den samlede kapacitet på tværs af sygehuse og speciallægepraksis skal kunne udnyttes mest hensigtsmæssigt. Samtidig stiller udredningsretten krav til fleksibel tilrettelæggelse af forløb på tværs af sektorer.

Speciallægepraksis skal derfor være tættere på sygehusvæsenet for i endnu højere grad at sikre sammenhæng og hensigtsmæssige patientforløb. Speciallægepraksis har også fremadrettet en central placering som det nære tilbud og i mange tilfælde som alternativ til ambulant sygehusbehandling. Det betyder, at speciallægepraksis har et tæt samarbejde med både almen praksis og sygehussektoren.

Det er derfor målsætningen, at speciallægepraksis i fremtiden skal indgå i et endnu tættere samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Det forventes, at den praktiserende speciallæge har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling, og hvor ydelsernes kvalitet kan dokumenteres. Ligeledes forventes det, at speciallægens praksis drives på en tidssvarende måde i forhold til apparatur, behandlingsmetoder og IT.

Det forventes, at mødet mellem patient og læge foregår med gensidig anerkendelse og respekt.

Speciallægen skal i samarbejde med regionen arbejde for at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i almen praksis, speciallægepraksis og på sygehusene. Heri ligger også, at speciallægen er fleksibel i forhold til de stadigt skiftende behov for sundhedsydelser, sådan at der leveres ydelser, der matcher patienternes behov og regionens forsyningsbehov.

Speciallægen leverer i udgangspunktet alle de ydelser, der er aftalt i overenskomsten.

2) Samspil

Regioner og speciallægepraksis har en gensidig forpligtigelse til at etablere og fastholde et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og resten af sundhedsvæsenet. En forudsætning for dette er bl.a. gensidig respekt, tillid og dialog mellem sektorerne.

Mange patientforløb går på tværs af speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for speciallægepraksis og regioner at medvirke til effektive og sammenhængende patientforløb.

1 Der er ikke henvisningspligt til øjen- og ørespecialet.

Der kan som et middel til at etablere et godt samarbejde mellem speciallægepraksis og den enkelte region oprettes såkaldte 3-partsgrupper, hvor repræsentanter fra almen praksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet mødes og drøfter relevante udfordringer og løsninger i relation til samarbejde og patientforløb. Foraene er desuden anvendelige i forhold til at skabe bedre kendskab til muligheder og kompetencer i speciallægepraksis og på sygehusene.

De allerede eksisterende specialeråd i de enkelte regioner bør også anvendes til at styrke dialogen mellem speciallægepraksis og resten af sundhedsvæsenet. Specialerådene har til opgave at rådgive regionen i faglige spørgsmål inden for specialet, blandt andet omkring kvalitet, specialeplanlægning, patientforløb mv. Regionalt bør det overvejes, om speciallægernes repræsentation i regionernes specialeudvalg skal styrkes.

3) Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning

Med Sundhedsstyrelsens specialeplan fra 2010 kan specialfunktioner kun varetages på sygehuse, hvor det er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

I specialevejledningerne placeres funktionerne i det enkelte speciale på et af nedenstående niveauer:

Hovedfunktionsniveau: En hovedfunktionsydelse er kendetegnet ved begrænset kompleksitet, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne.

Specialfunktionsniveau: Der findes to typer af specialfunktioner.

Regionsfunktion: En regionsfunktionsydelse er kendetegnet ved nogen kompleksitet, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. Regionsfunktioner kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold.

Højt specialiseret funktion: En højt specialiseret funktion omfatter ydelser af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt. Højt specialiserede funktioner kan typisk etableres 1-3 steder i landet.

Speciallægepraksis skal leve op til Sundhedsstyrelsens specialeudmeldinger, hvilket betyder, at behandlinger der af Sundhedsstyrelsen er defineret som regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner ikke må udføres i speciallægepraksis, med mindre andet fremgår af specialevejledningen.

4) Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Speciallægepraksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvaliteten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af speciallægepraksis.

Speciallægepraksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i speciallægepraksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen.

I de sammenhænge, hvor en dokumentation kan gøres meningsfuld for patient, læge eller myndigheder skal kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i speciallægepraksis dokumenteres. Dette skal ske på måder, der ikke er unødigt ressourcekrævende for den enkelte praksis, fx ved at anvende allerede registrerede data ved hjælp af et system til dataopsamling. En meningsfuld og systematisk dokumentation af det kliniske arbejde i speciallægepraksis blandt andet via indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser styrker på afgørende vis grundlaget for at udvikle og planlægge speciallægepraksis i fremtiden, såvel i den enkelte praksisenhed som på myndighedsniveau.

Relevante kvalitetsdata, herunder kliniske data, gøres tilgængelige for myndigheder og praksis med henblik på at understøtte planlægning og kvalitetsudvikling.

Det aftales løbende mellem parterne, hvilke kvalitetsdata, der er relevante at offentliggøre for borgere og patienter på praksisniveau, fx patienttilfredshedsdata.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med speciallægepraksis, og der sker en løbende udvikling af kommunikationsformer og tilbud Speciallægepraksis skal have fokus på patientrettet service i form af fokus på ventetider og tilgængelighed for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk. Hertil kommer, at speciallægen skal sørge for altid ajourførte praksisdeklarationer.

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sundhedsvæsen og patienterne kræver, at IT bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslutningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i speciallægepraksis og i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen og nye teknologiske muligheder tages løbende i brug.

Kompetenceudvikling og forskning

Speciallægepraksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tidssvarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning. Alle speciallægepraksis udvikler løbende relevante kompetencer gennem efteruddannelse for såvel læger som andre faggrupper i speciallægepraksis.

Det er vigtigt, at der forskes i og om speciallægepraksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsudvikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.

Den faglige udvikling inden for specialerne ajourføres og implementeres løbende i speciallægepraksis, hvor dette fra en faglig vurdering er hensigtsmæssigt, således at behandlingerne i praksis er opdaterede og foregår på højt fagligt niveau.

KAPITEL I INDLEDENDE BESTEMMELSER ‌

§ 1. Overenskomstens parter‌

Stk. 1

Denne overenskomst, der omhandler speciallægehjælp i regionerne, er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS).

Stk. 2

Benævnelsen speciallæge omfatter i denne overenskomst speciallæger, der praktiserer i henhold til overenskomsten, medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser.

§ 2. Overenskomstens formål ‌

Stk. 1

Overenskomsten fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægepraksis som beskrevet i sundhedslovens § 64.

Stk. 2

Det er hovedmålsætningen med overenskomsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraktiserende speciallæger, uden tidsbegrænset ydernummer. Regionernes praksisplanlægning og realiseringen heraf i henhold til kapitel 2 skal respektere dette. Nynedsættelser og nedlæggelser, jf. § 7 og § 6, som ikke foretages i medfør af en praksisplan, skal ligeledes være i overensstemmelse med hovedmålsætningen.

Anmærkning til § 2, stk. 2:

Ved fuldtidspraktiserende speciallæger forstås fuldtidspraksis i henhold til § 51 eller praksisformer, der kan sammenlignes hermed, jf. delepraksis som beskrevet i § 9, stk. 1d).

§ 3. Overenskomstens område ‌

Stk. 1

Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der har adgang til vederlagsfri speciallægehjælp i henhold til sundhedsloven (gruppe 1-sikrede). I det omfang, det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter overenskomsten endvidere personer, der i henhold til sundhedsloven kan opnå tilskud til behandling ved speciallæge (gruppe 2-sikrede).

Stk. 2

Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 1-sikrede, jf. stk. 1, 1. punktum samt i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 2- sikrede, jf. stk. 1, 2. punktum.

Stk. 3

Kapitel 5 i overenskomstens specielle del (diagnostisk radiologi) omfatter alene pågældende regions egne borgere, som er bosiddende i henholdsvis i Region Hovedstaden samt Region Midtjylland.

Stk. 4

Overenskomsten omfatter følgende lægelige specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1248 af 24-10-2007:

• Anæstesiologi

• Børne- og ungdomspsykiatri

• Dermato-venerologi

• Diagnostisk radiologi

• Gynækologi og obstetrik

• Intern medicin (kardiologi, gastroenterologi, lungemedicin og endokrinologi)

• Kirurgi

• Neurologi

• Oftalmologi (øjenlægehjælp)

• Ortopædisk kirurgi

• Otologi (ørelægehjælp)

• Plastikkirurgi

• Psykiatri

• Pædiatri.

• Reumatologi.

Anmærkning til § 3, stk. 4:

Parterne er enige om:

a) At de pr. 31-05-1990 praktiserende speciallæger, der var grenspecialister og fik tilladelse til at praktisere inden for grundspecialerne intern medicin, kirurgi og neurologi fortsat kan praktisere i henhold til overenskomstens bestemmelser,

b) At overdragelse af de under a) nævnte praksis kun kan ske til speciallæger med autorisation inden for det respektive grundspeciale, dog med regionens tilladelse også til speciallæger med autorisation i grenspecialer.

KAPITEL II.‌

PLANLÆGNING OG SPECIALLÆGEDÆKNING

§ 4. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen ‌

Stk. 1

Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.

Stk. 2

Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt.

Stk. 3

Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold.

Stk. 4

Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.

Stk. 5

Regionen udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse.

Stk. 6

Samarbejdsudvalget forelægges regionens udkast til praksisplan og kan meddele regionen bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.

Stk. 7

Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til SSU til orientering.

§ 5. Praksisplanens realisering ‌

Stk. 1

Såfremt praksisplanen forudsætter nynedsættelse af yderligere et antal speciallæger, foretager regionen opslag af tilladelser til nynedsættelser i henhold til § 7.

Stk. 2

Såfremt praksisplanen forudsætter reduktion i antallet af speciallæger, skal dette ske i henhold til § 6.

Stk. 3

Såfremt praksisplanen forudsætter flytning af speciallægepraksis, skal dette ske i henhold til

§ 11.

Stk. 4

Såfremt praksisplanen forudsætter andre ændringer i speciallægebetjeningen i speciallægepraksis, foretages de nødvendige overenskomstmæssige foranstaltninger i henhold til de gældende overenskomstbestemmelser.

Stk. 5

Såfremt en praksisplans forudsætninger om oprettelse af nye ydernumre ikke kan opfyldes på grund af manglende ansøgninger til de opslåede nynedsættelser, er samarbejdsudvalget forpligtet til at drøfte mulige bidrag til en løsning af problemerne såvel i relation til opgavevaretagelsen som i relation til de øvrige praktiserende speciallæger i regionen. I disse drøftelser skal indgå overvejelser om mulige ændrede samarbejdsrelationer mellem sygehus- og praksissektor, afskaffelse eller forhøjelse af specialets knæk- og omsætningsgrænser samt mulighed for ansættelse af assisterende speciallæge i henhold til § 14.

Stk. 6

Såfremt det konstateres, at behovet for ambulant speciallægebetjening overstiger den samlede kapacitet inden for specialet, har samarbejdsudvalget samme forpligtelse til at drøfte mulige løsninger som anført i stk. 5.

§ 6. Reduktion i antallet af praksis ‌

Stk. 1

Regionen kan beslutte at reducere antallet af fuldtids-, deltids- og 3 timerspraksis under overenskomst om speciallægehjælp i henhold til en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Regionen kan endvidere beslutte en reduktion, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, når den samlede kapacitet inden for specialet i regionen klart overstiger det aktuelle og forventede behov eller på grund af strukturelle eller andre forhold. Beslutning om reduktion af antallet af praksis, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, jf. 2. pkt., forelægges efter indstilling i samarbejdsudvalget til godkendelse for SSU.

Stk. 2

Reduktion af antallet af praksis, jf. stk. 1, kan ske ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem regionen og speciallægen.

Stk. 3

Ved reduktion i antallet af praksis i henhold til regionens beslutning herom yder regionen speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Der ydes ikke godtgørelse ved reduktion i antallet af 3 timers praksis på sygehus.

Stk. 4

Såfremt der ved nedlæggelse af en eller flere praksis samtidig gives mulighed for etablering af en eller flere nye praksis i regionen inden for specialet, kan hele eller en del af den i stk. 3 nævnte godtgørelse bortfalde samtidig med, at den/de nynedsatte praksis køber en del af eller hele den/de nedlagte praksis.

Stk. 5

Godtgørelsen efter stk. 3 er fastsat til 90 % af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen vedrørende de gruppe 1-sikrede i de sidste 3 regnskabsår. SSU kan i særlige situationer herudover fastsætte et tillæg til den udbetalte godtgørelse.

Stk. 6

Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 58, refunderer regionen en del af eller hele godtgørelsen, såfremt det efterfølgende viser sig, at der ikke i regionen, på baggrund af nedlæggelse af praksis, er sket et fald i omsætningen i det speciale, hvor der er sket reduktion i antallet af speciallæger.

§ 7. Tiltrædelse af overenskomsten ‌

Stk. 1

Overenskomsten kan tiltrædes i forbindelse med nynedsættelse eller i forbindelse med overtagelse af praksis.

Stk. 2

En forudsætning for, at en speciallæge kan erhverve og have et ydernummer og praktisere efter overenskomsten er, at speciallægen forud for erhvervelsen kan fremvise børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for at virke under overenskomsten. Er dette ikke tilfældet, kan speciallægen ikke opnå mulighed for at praktisere efter overenskomsten. Forud for praksiskøb eller tildeling af nyt ydernummer retter speciallægen henvendelse til regionen, som på speciallægens fuldmagt indhenter børneattest. Regionen træffer efter forudgående partshøring af speciallægen afgørelse om, hvorvidt en børneattest er påtegnet alvorlige anmærkninger af relevans for at virke under overenskomsten. Afgørelsen meddeles speciallægen, som ved regionens godkendelse nu kan erhverve klinik.

Stk. 3

Regionen godkender overtagelse af praksis, hvis dette ikke er i modstrid med den i regionen vedtagne praksisplan, jf. § 4, eller er i modstrid med en truffet beslutning om nedlæggelse af praksis, jf. § 6. Overtagelse af praksis kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Overlægepraksis med 3 timers praksis i henhold til overlægeaftalen kan ikke overdrages.

Stk. 4

Såfremt en vedtaget praksisplan tilsiger udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis, kan regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med angivelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om opslag undersøges patientgrundlaget for praksis. For så vidt angår fuldtidspraksis kræves som grundlag for opslag, at samarbejdsudvalget vurderer, at der er et tilstrækkeligt patientunderlag til at give speciallægen grundlag for en omsætning svarende til gennemsnittet af fuldtidspraksis inden for specialet. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen nedsætter sig i praksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.

Stk. 5

Såfremt der ikke i regionen er vedtaget en praksisplan, jf. § 4, kan regionen efter godkendelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med angivelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om opslag undersøges patientunderlaget for praksis. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen nedsætter sig i praksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.

Stk. 6

Ansøgninger om tilladelse til nynedsættelse forelægges for samarbejdsudvalget med henblik på udarbejdelse af indstilling, hvorefter regionen træffer beslutning om godkendelse af tilladelse til nynedsættelse. Såfremt nynedsættelser sker gennem etablering eller udvidelse af eksisterende kompagniskabspraksis, beslutter den eller de allerede etablerede læger, hvem der skal have tilladelse til nynedsættelse.

Stk. 7

En speciallæges anmodning om overtagelse af praksis eller om nynedsættelse fremsendes til regionen gennem FAS, der påser, at vedkommende har autorisation som speciallæge samt påser, at speciallægen i øvrigt opfylder overenskomstens betingelser.

Stk. 8

Anmodning fra speciallægen om ændring af praksisform, jf. § 9, stk. 1 a) -c), afgøres af regionen efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget. Vedrørende tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) henvises til § 9a.

Stk. 9

En speciallæge, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at udføre speciallægegerning efter den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser samt har pligt til at holde sig orienteret om bestemmelserne vedrørende overenskomstens administration. En speciallæge, der praktiserer i henhold til overenskomst om almen lægegerning, har ikke ret til betaling efter overenskomst om speciallægehjælp.

Stk. 10

Fuldtidspraktiserende speciallæger skal som udgangspunkt levere en mængde og en bredde af ydelser for praksissektoren, der skal sikre optimal speciallægebetjening og lever op til normal omsætning defineret i relation til gennemsnittet inden for det pågældende speciale.

Anmærkning til § 7, stk. 2:

Der henvises til overenskomstens bilag A om ”vejledning om procedure for indhentelse og vurdering af børneattester i forbindelse med erhvervelse af en praksis i henhold til overenskomst om speciallægehjælp”.

Anmærkning til § 7, stk. 3:

Parterne er enige om, at ved undersøgelsen af patientgrundlaget for praksis skal der for specialet foretages en vurdering svarende til, hvad der er skitseret i § 4.

Endvidere er parterne enige om, at sikringen af grundlaget for fuldtidspraktiserende speciallægers omsætning kan ske gennem etablering af supplerende foranstaltninger. I givet fald skal vilkårene herfor aftales mellem overenskomstens parter.

Anmærkning til § 7, stk. 6:

FAS påser, at speciallæger, som har fået tilladelse til at etablere delepraksis, har indgået aftale om, hvorledes der skal forholdes ved opløsning af praksis, da en delepraksis ikke kan opsplittes.

§ 8. Etiske retningslinjer ‌

1) Fuldtidspraktiserende speciallæger har som udgangspunkt deres primære beskæftigelse inden for den indgåede kontrakt med praksissektoren.

2) En specifik ydelse skal som udgangspunkt, såfremt den findes inden for ydelsessortimentet i kontrakten med praksissektoren leveres inden for denne.

3) Speciallægens beskæftigelse ud over den kontrakt, der er med praksissektoren må ikke have tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver i kontrakten med praksissektoren.

4) Speciallægen og dennes personale bør ved vejledning og informering af patenter så vidt muligt sikre, at der ikke opstår interessekonflikter mellem på den ene side kontrakten indgået med praksissektoren og på den anden side speciallægens eventuelle økonomiske interesser og beskæftigelse uden for praksissektoren.

5) Hvis en patient finder den oplyste ventetid til behandling for lang (dvs. både behandling omfattet af overenskomsten samt behandling der ikke er omfattet af overenskomsten), skal den praktiserende speciallæge oplyse patienten om andre behandlingsmuligheder i det offentlige sundhedsvæsen herunder om udredningsretten og den differentierede behandlingsret samt det udvidede frie sygehusvalg. I den forbindelse må speciallægen ikke udelukkende henlede patientens opmærksomhed på muligheden for at få en tid hos

speciallægen selv som privat behandling eller på private hospitaler eller klinikker, hvor speciallægen udfører arbejde, eller hvor speciallægen på anden måde har økonomiske interesser.

6) Såfremt en gruppe 1-sikret patient møder til behandling hos speciallægen uden henvisning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om vederlagsfri behandling, insisterer på behandling, skal patienten skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandlingen udføres.

7) Såfremt en gruppe 1-sikret patient møder til behandling hos en speciallæge med henvisning og efter at være gjort bekendt med reglerne om behandling uden egenbetaling og mulighederne for at benytte sig af udredningsretten og den differentierede behandlingsret samt det udvidede frie sygehusvalg, insisterer på at være egenbetaler, skal patienten skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandlingen iværksættes. Regionen skal ved forespørgsel kunne få kopi af patientens underskrevne erklæring, hvorved der sikres indsigt i, at oplysningspligten over for patienten er opfyldt, og at patienten har erklæret sig indforstået med selv at betale for behandlingen.

8) I relation til serviceklager har speciallægen og patienten hver især ansvar for at sikre, at kommunikationen forløber hensigtsmæssigt. Speciallægen har som den professionelle part dog et særligt ansvar for, at kommunikationen forløber hensigtsmæssigt.

9) I de få særlige tilfælde, hvor kommunikationen mellem patient og speciallæge gør det umuligt for speciallægen at behandle patienten, eller hvor den gode behandlerrelation og tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, hvor patienten ikke følger lægens anvisninger, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet med patienten kan speciallægen frasige sig en patient. Speciallægen informerer med omhu om anden relevant behandlingsmulighed.

Anmærkning til § 8 stk. 6.

Med ”behandling der ikke er omfattet af overenskomsten” tænkes særligt på specialer uden krav om henvisning (øjen- og ørelæger), hvor patienten diagnosticeres i speciallægepraksis, men hvor den efterfølgende behandling ikke er omfattet af overenskomsten (fx gråstæroperation). I sådanne situationer gælder samme etiske oplysningsforpligtigelser som for behandlinger omfattet af overenskomsten.

KAPITEL III. PRAKSISREGULERING ‌

§ 9. Praksisformer ‌

Stk. 1

Speciallægepraksis i henhold til denne overenskomst kan defineres som:

a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan således ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi, og det forudsættes, at en fuldtidspraksis har en årlig omsætning, der overstiger den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, som angivet i § 51. Omsætningen i fuldtidspraksis reguleres desuden i henhold til de øvrige bestemmelser i § 51.

b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på deltid. Omsætningen i deltidspraksis kan ikke overstige de i § 52, stk. 1 og 2, anførte grænser. Det forudsættes, at en deltidspraksis har en årlig omsætning, der overstiger den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, som angivet i § 52. Omsætningen i deltidspraksis reguleres desuden i henhold til de øvrige bestemmelser i § 52.

c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. Omsætningen i overlægepraksis kan ikke overstige den i § 52, stk. 3, anførte grænse.

d) Delepraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der indgår i delepraksis, ikke har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuldtidspraksis, jf. § 51.

Stk. 2

Speciallægepraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis eller anpartsselskab. Alle praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås speciallægegerning udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre speciallæger om økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås praksis, der drives af 2 eller flere speciallæger og/eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Speciallæger i kompagniskabspraksis kan kun praktisere under et og samme ydernummer.

c) Ved anpartsselskab forstås praksis, der drives af en eller flere speciallæger ansat i et anpartsselskab. Speciallæger, der driver praksis som anpartsselskab, kan kun praktisere under et og samme ydernummer.

d) Ved samarbejdspraksis forstås praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med fællesskab om lokaler og helt eller delvis om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer.

Stk. 3

Anparterne i et speciallægeselskab kan ejes af et holdingselskab.

Stk. 4

Tilrettelæggelse af speciallægepraksis som aktieselskab eller anden selskabsform ud over anparts- eller holdingselskab anerkendes ikke i forhold til overenskomsten.

Stk. 5

Der kan af samme speciallæge praktiseres inden for flere specialer.

Anmærkning til § 9 stk. 1:

En speciallæge kan som udgangspunkt kun have et ydernummer.

§ 9 a. Tilladelse til delepraksis ‌

Stk. 1

Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) meddeles af samarbejdsudvalget.

Stk. 2

Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) meddeles, hvor speciallægen på grund af alder (den til en hver tid gældende folkepensionsalder) eller kronisk sygdom har brug for aflastning.

Stk. 3

Tilladelse til delepraksis efter § 9, stk. 1 d) kan meddeles i henhold til § 64, stk. 1, litra j), hvor dette er hensigtsmæssigt af hensyn til muligheden for rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis.

Stk. 4

Ny tilladelse til etablering af delepraksis givet fra 01-10-2011 er en personlig ordning og kan ikke overdrages i forbindelse med salg. I disse situationer bortfalder praksis' status således som delepraksis, når den, hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis. Videresalg som delepraksis vil kun kunne ske med det regionale samarbejdsudvalgs godkendelse.

Anmærkning til § 9a, stk. 4:

En delepraksis erhvervet på baggrund af en delepraksistilladelse, der er givet før 01-10-2011 kan videresælges som delepraksis efter 01-10-2011 uden tilladelse fra det regionale samarbejdsudvalg, men kun én gang. Køberen af en sådan delepraksis vil kun kunne videresælge praksis som delepraksis med det regionale samarbejdsudvalgs godkendelse

§ 10. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform ‌

Stk. 1

En speciallæge, der driver speciallægevirksomhed som ansat i et anpartsselskab, der har til formål at udøve speciallægevirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af FAS, kan tiltræde overenskomsten.

Stk. 2

Speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser.

Stk. 3

FAS kan kun godkende vedtægter for speciallægeanpartsselskaber og holdingselskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-11 anførte krav. Ved et speciallægeanpartsselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive speciallægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparter i et speciallægeanpartsselskab. Såfremt andet ikke fremgår af de under pkt. 1-11 anførte krav til vedtægter, gælder kravene både for speciallægeanpartsselskaber og holdingselskaber.

1) Et speciallægeanpartsselskabs navn skal indeholde betegnelsen „speciallægeselskabet … ApS“ eller „speciallægerne … ApS“. Et holdingselskabs navn skal indeholde

„speciallægeholdingselskabet … ApS“ eller „speciallægen … Holding ApS“.

2) Et speciallægeanpartsselskabs formål skal beskrives som speciallægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anparter i et speciallægeselskab.

3) I et holdingselskab skal anpartskapitalen ejes 100 % af en eller flere anpartshavere, der driver speciallægevirksomhed som ansat i det speciallægeanpartsselskab, som holdingselskabet ejer anparter i, og som har tiltrådt overenskomsten. I et speciallægeanpartsselskab skal over 50 % af anpartskapitalen, såvel efter beløb som efter stemmevægt, tilhøre et eller flere holdingselskaber og/eller anpartshavere, der udøver speciallægevirksomhed som ansat i speciallægeanpartsselskabet, og som har tiltrådt overenskomsten, jf. stk. 1. Disse krav skal sikres ved de nødvendige indskrænkninger i anparternes omsættelighed.

4) Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, respektive direktionen, såfremt selskabet ikke har en bestyrelse.

5) Direktionens medlemmer skal alle udøve speciallægevirksomhed som ansatte i speciallægeanpartsselskabet.

6) Selskabet skal ikke kunne tegnes, medmindre mindst én ansvarlig speciallæge er med i tegningen.

7) Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for FAS og RLTN samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.

8) Selskabet skal respektere de ansatte speciallægers personlige ansvar i medfør af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen indskrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

9) Anpartsselskabet skal såvel på brevpapir som ved skiltning angive samtlige speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabet.

10) De ovenfor under punkt 3, 5 og 6 nævnte krav kan fraviges af selskabet i indtil 6 måneder, såfremt ansættelsesforholdet ophører på grund af speciallægens død eller upåregnelige

sygdom. Såfremt der i selskabet findes stemmeløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på indtil 5 år til genoprettelse af det i punkt 3 nævnte krav om kapitalbesiddelse efter beløb.

11) Anpartsselskabet skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorarer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af FAS. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 4

FAS meddeler RLTN samt vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende anparts- og eventuelt holdingselskab.

§ 11. Flytning af praksis ‌

Stk. 1

Speciallægen skal forud for eventuel flytning af praksis anmode regionen om tilladelse hertil. Godkendelse skal meddeles, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:

a) Ændrer væsentligt ved praksisforholdene i regionen,

b) Er i modstrid med en af regionen foretaget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller

c) Flytningen er i modstrid med en vedtaget praksisplan.

Stk. 2

Regionen kan anmode speciallægen om flytning af praksis. Aftale vedrørende flytning træffes mellem regionen og speciallægen.

Anmærkning til § 11, stk. 1:

Det er væsentligt, at praktiserende speciallæger så vidt muligt gives mulighed for at flytte til lokaler med moderne faciliteter eller god tilgængelighed, og at der gives mulighed for etablering af praksisfællesskaber. Overenskomstens § 42, stk. 1, skal dog være opfyldt.

§ 12. Generationsskifte ‌

Stk. 1

Med henblik på at lette praksisoverdragelse har en praktiserende speciallæge ret til at ansætte en assisterende speciallæge. Efter 6 måneder skal speciallægerne have mulighed for at indgå i kompagniskabspraksis i 24 måneder, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende speciallæge ophører med speciallægepraksis. Der kan indgås aftale om forlængelse af generationsskifteperioden efter proceduren i § 64, stk. 1.

Stk. 2

Knækgrænse eller omsætningsloft hæves med 30 % i generationsskifteperioden. Denne grænse kan fraviges efter lokal beslutning, jf. proceduren i § 64, stk. 1.

§ 13. Rekruttering og fastholdelse ‌

Der kan i samarbejdsudvalget med henblik på rekruttering og fastholdelse af speciallæger indgås aftale om et eller flere af følgende tiltag:

a) Tilskud til etablering enten i form af et éngangsbeløb eller et månedligt beløb i en nærmere afgrænset periode.

b) Tilbud vedrørende lokaler, apparatur, personale, m.v., der i et nærmere aftalt omfang stilles til rådighed for praksis.

c) Øget honorering i form af forhøjelse på udvalgte eller alle ydelseshonorarer inden for specialet i en nærmere afgrænset periode.

d) Forhøjelse af omsætningslofter eller knækgrænse eventuelt for en nærmere fastsat periode.

§ 14. Ansættelse af assisterende speciallæge ‌

Stk. 1

Ansættelse af assisterende speciallæge kan ske, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) Den ansættende speciallæge skal, inden ansættelsesforholdet påbegyndes, have indhentet tilladelse fra samarbejdsudvalget.

b) Den ansættende speciallæge skal til regionen oplyse den ansattes navn og ansættelsesforholdets omfang.

c) Den ansatte skal have godkendelse som speciallæge i det pågældende speciale.

d) Mindst 50 % af de ydelser, der afregnes under ydernummeret, skal være udført af den ansættende speciallæge.

e) Af tilladelsen skal det fremgå, om denne er tidsbegrænset, eller om der er aftalt, at tilladelsen kan opsiges med et opsigelsesvarsel. Opsigelsesvarslet er minimum 6 måneder med mindre andet aftales.

f) Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge er en personlig ordning, der bortfalder i forbindelse med salg.

Anmærkning til § 14:

Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge meddeles, hvor speciallægen på grund af kronisk sygdom, fagpolitisk arbejde eller alder (den til en hver tid gældende folkepensionsalder) har brug for aflastning. Endvidere kan tilladelse meddeles, når speciallægen deltager i forskningsarbejde støttet af Fonden for Faglig Udvikling, undervisningsarbejde som følge af ansættelse efter stillingsstrukturen ved danske universiteter eller i forbindelse med vakanceperioder mellem to uddannelseslæger efter aftale om tutorlæger.

§ 15. Praksisophør ‌

Stk. 1

Såfremt en speciallæge ophører med at praktisere under overenskomsten om speciallægehjælp, uden at praksis overtages af en anden speciallæge, skal et sådant ophør meddeles regionen, hvori praksis er beliggende. Ophøret skal meddeles med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 2

Dødsboet efter en speciallæge er berettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder efter dødsfaldet. Dødsboet kan i perioden ansætte en speciallæge som vikar i praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 7.

Stk.3

Såfremt praksis ikke inden for 12 måneder efter dødsfald kan sælges, kan regionen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 7.

Stk. 4

Ved længerevarende sygdom skal speciallægen give besked til Samarbejdsudvalget herom – senest efter 3 måneders sygdom. Speciallægen er berettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder, hvor den nedre omsætningsgrænse for fuldtidspraksis er suspenderet. Speciallægen skal i perioden – så vidt det er muligt - ansætte en vikar i sin praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 7.

Stk. 5

Såfremt praksis ikke kan sælges inden for 12 måneder fra sygdomsperiodens påbegyndelse, kan regionen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 7.

Stk. 6

I forbindelse med at praksis sælges til anden speciallæge i løbet af et kalenderår, vil den fastlagte knækgrænse blive opgjort som en forholdsmæssig andel af året. Det kan indebære, at den sælgende speciallæge vil få foretaget reduktion i honorarudbetalingen, såfremt dennes forholdsmæssige omsætning overstiger den i § 51, stk. 6, fastlagte knækgrænse opgjort pr. måned.

Anmærkning til § 15, stk. 6:

Eksempelvis vil en speciallæge, som sælger sin praksis til udgangen af måned 7 få beregnet eventuel honorarreduktion svarende til omsætning, der overstiger 7/12 af de fastsatte knækgrænser, mens den speciallæge, som køber denne praksis, eventuelt vil få honorarreduktion svarende til den del af omsætningen, der overstiger 5/12 af de fastsatte knækgrænser.

§ 15 a. Midlertidig autorisationsfratagelse ‌

I tilfælde af, at en speciallæge fratages sin autorisation midlertidigt af Styrelsen for Patientsikkerhed, skal følgende procedure følges:

1) Fra tidspunktet for midlertidig autorisationsfratagelse gives speciallægen 1 år til at drive sin praksis videre ved vikar, før der sker eventuelle konsekvenser ift. fratagelse af ydernummeret.

2) Regionen underretter overenskomstens parter om afgørelsen om den midlertidige autorisationsfratagelse, så snart regionen modtager underretning fra myndighederne.

3) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar i perioden, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale.

4) Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

5) Såfremt autorisationen fortsat er midlertidigt frataget ved udløbet af 1-årsperioden, partshører regionen speciallægen om påtænkt fratagelse af ydernummeret.

6) Regionen træffer afgørelse om fratagelse af ydernummer efter udløbet af partshøringsfristen. Regionen påser i den forbindelse, at autorisationen fortsat er frataget. Der er tale om en helt objektiv prøvelse, og regionen tager ikke stilling til grundlaget for autorisationsfratagelsen.

7) Fra tidspunktet for regionens afgørelse om fratagelse af ydernummer gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forinden, og hvis autorisationen ikke er tilbagegivet af Styrelsen for Patientsikkerhed forinden.

8) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

9) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

§ 15 b. Permanent autorisationsfratagelse ‌

1) I tilfælde af, at en speciallæge fratages sin autorisation permanent ved dom, skal følgende procedure følges, med mindre ydernummeret allerede er frataget efter proceduren i § 15 a om midlertidig autorisationsfratagelse:

2) Regionen underretter overenskomstens parter om autorisationsfratagelsen ved dom, så snart regionen modtager underretning herom fra myndighederne.

3) Fra tidspunktet for endelig dom, der fratager autorisationen, gives speciallægen 6 måneder af regionen til at forsøge at afhænde sin praksis.

4) 6 måneder efter endelig dom vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret til en anden speciallæge forinden.

5) Hvor dommen er anket, men hvor anken ikke er tillagt opsættende virkning, regnes tidspunktet i pkt. 1-2 fra tidspunktet for domsafsigelsen i 1. instans.

6) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

7) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

8) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

§ 15 c. Midlertidig virksomhedsindskrænkning ‌

I tilfælde af, at en speciallæge pålægges en midlertidig virksomhedsindskrænkning af Styrelsen for Patientsikkerhed, skal følgende procedure følges:

1) Fra tidspunktet for midlertidig virksomhedsindskrænkning gives speciallægen 1 år til at drive sin praksis videre ved vikar, før der sker eventuelle konsekvenser i forhold til fratagelse af ydernummeret.

2) Hvis virksomhedsindskrænkningen er til hinder for, at speciallægen kan opfylde sine overenskomstmæssige forpligtelser, har speciallægen ret til at ansætte vikar i perioden, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale.

3) Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

4) Såfremt virksomhedsindskrænkningen fortsat er i kraft ved udløbet af 1- årsperioden, partshører regionen speciallægen om påtænkt fratagelse af ydernummeret, såfremt virksomhedsindskrænkningen vurderes at være en hindring for, at speciallægen kan opfylde sine overenskomstmæssige forpligtelser.

5) Herefter forelægges sagen for samarbejdsudvalget.

6) Samarbejdsudvalget skal vurdere, om det er muligt for speciallægen at opfylde sine forpligtelser efter overenskomsten.

7) Hvis dette vurderes ikke at være tilfældet, kan samarbejdsudvalget indstille til SSU at udelukke speciallægen fra at praktisere efter overenskomsten.

8) SSU træffer afgørelse om, hvorvidt speciallægen skal udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

9) Fra tidspunktet for SSU´s afgørelse om fratagelse af ydernummer, gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forinden, og hvis virksomhedsindskrænkningen ikke er ophævet af Styrelsen for Patientsikkerhed forinden.

10) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

11) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

§ 15 d. Permanent virksomhedsindskrænkning ‌

I tilfælde af, at en speciallæge ved dom pålægges en permanent virksomhedsindskrænkning, skal følgende procedure følges, med mindre ydernummeret allerede er frataget efter proceduren i § 15 c om midlertidig virksomhedsindskrænkning:

1) Regionen forelægger sagen for samarbejdsudvalget, når regionen modtager oplysning om virksomhedsindskrænkning af en speciallæge ved endelig dom.

2) Hvor dommen er anket, men hvor anken ikke er tillagt opsættende virkning, forelægger regionen sagen for samarbejdsudvalget, når der er sket domsafsigelse i

1. instans.

3) Samarbejdsudvalget skal vurdere, om det er muligt for speciallægen at opfylde sine forpligtelser efter overenskomsten.

4) Hvis dette vurderes ikke at være tilfældet, kan samarbejdsudvalget indstille til SSU at udelukke speciallægen fra at praktisere efter overenskomsten.

5) SSU træffer afgørelse om, hvorvidt speciallægen skal udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

6) Fra tidspunktet for SSU´s afgørelse om fratagelse af ydernummer, gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forinden, og hvis virksomhedsindskrænkningen ikke måtte være ophævet forinden.

7) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

8) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

§ 15 e. Fratagelse af ydernummer i tilfælde af henholdsvis fraskrivelse af autorisation eller frakendelse af retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold.‌

1) I tilfælde af, at en speciallæge fraskriver sig sin autorisation eller, at en speciallæge frakendes retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold, skal følgende procedure følges:

2) Så snart regionen modtager underretning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om fraskrivelse af autorisationen, orienterer regionen overenskomstens parter om fraskrivelsen. Det samme gælder underretning fra offentlig myndighed om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold.

3) Fra tidspunktet for, at en speciallæge har fraskrevet sig sin autorisation eller, at en speciallæge ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge, gives speciallægen 6 måneder til at drive sin praksis videre ved vikar, før der sker eventuelle konsekvenser ift. fratagelse af ydernummeret.

4) Speciallægen har i perioden ret til at ansætte en vikar, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

5) Såfremt speciallægen fortsat har fraskrevet sig sin autorisation, eller speciallægen fortsat er frakendt retten til at udøve virksomhed som læge ved dom for strafbart forhold ved udløbet af 6-månedersperioden, partshører regionen speciallægen om påtænkt fratagelse af ydernummer.

6) I tilfælde af generhvervelse af autorisationen er speciallægen forpligtet til selv at orientere regionen herom.

7) Regionen træffer afgørelse om fratagelse af ydernummer efter udløbet af partshøringsfristen. Regionen påser i den forbindelse, at autorisationen fortsat er fraskrevet, eller at retten til at udøve virksomhed som læge fortsat er frakendt ved dom for strafbart forhold. Der er tale om en helt objektiv prøvelse, og regionen tager ikke stilling til grundlaget for autorisationsfraskrivelsen eller rettighedsfrakendelsen.

8) Fra tidspunktet for regionens afgørelse om fratagelse af ydernummer, gives speciallægen 6 måneder til at forsøge at afhænde sin praksis. Afhændelsesfristen angives i afgørelsen om fratagelse af ydernummer. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forinden, og hvis autorisationen eller retten til at udøve virksomhed som læge ikke er tilbagegivet forinden.

9) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

10) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

§ 15 f.Forbud ‌

Hvis en speciallæge gives forbud mod helt eller delvist at udøve sin faglige virksomhed, har speciallægen ret til at ansætte en vikar med speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

§ 15 g. Bortfald af ret til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år ‌

Hvis en speciallæge ikke af Styrelsen for Patientsikkerhed gives tilladelse til fortsat udøvelse af selvstændig faglig virksomhed helt eller delvis, når speciallægen er fyldt 75 år, følges proceduren vedrørende permanent autorisationsfratagelse jf. § 15 b:

1) Regionen underretter overenskomstens parter om bortfaldet af retten til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år, så snart regionen modtager underretning herom fra myndighederne.

2) Fra tidspunktet for bortfaldet af retten til selvstændigt virke, gives speciallægen 6 måneder af regionen til at forsøge at afhænde sin praksis.

3) 6 måneder efter bortfald af retten til selvstændigt virke vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret til en anden speciallæge forinden.

4) Speciallægen har ret til at ansætte en vikar, som har speciallægeanerkendelse inden for det pågældende speciale. Hvis speciallægen ansætter en vikar, er speciallægen forpligtet til at underrette regionen om navn og autorisationsnummer på denne, ligesom vikar også skal fremgå af xxxxxxx.xx.

5) Speciallægen har ret til på et hvilket som helst tidspunkt at afhænde sin praksis indtil udløbet af afhændelsesfristen.

6) Speciallægen har ret til at have vikar ansat indtil udløbet af afhændelsesfristen.

KAPITEL IV.‌

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER

§ 16. Tidsbegrænset ekstra kapacitet ‌

Stk.1

Samarbejdsudvalget kan give tilladelse til, at en speciallæge tildeles en tidsbegrænset ekstra kapacitet for maksimalt 10 år, eventuelt med en fast geografisk placering af den ekstra kapacitet. Det er en forudsætning, at der er et dokumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.

Stk. 2

Den tidsbegrænsede ekstrakapacitet tilbydes speciallæger, som allerede har tiltrådt overenskomsten, og hvis praksis har den ønskede geografiske placering. Tildelingen er personlig og kan ikke overdrages.

Stk. 3

Speciallægen kan opsige den ekstra kapacitet med 12 måneders varsel.

Stk. 4

Ved udløbet af tidsbegrænsningen eller opsigelse af den ekstra kapacitet fra speciallægens side, skal der ikke ydes godtgørelse, og den ekstra kapacitet bortfalder.

Stk. 5

Muligheden for at sikre speciallægedækning via tidsbegrænset tildeling af ekstra kapacitet kan indgå i praksisplanen.‌

§ 17. Satellitpraksis

Stk. 1

Samarbejdsudvalget kan give speciallægen tilladelse til etablering af en satellitpraksis med fast geografisk placering som supplement til det primære konsultationssted. Det er en forudsætning, at der er et dokumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.

Stk. 2

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og er ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Tildelingen er personlig og kan ikke overdrages.

Stk. 3

Speciallægen kan opsige aftalen om satellitpraksis med 12 måneders varsel.

Stk. 4.

Satellitpraksis kan etableres for en tidsbegrænset periode på maksimalt 10 år. Når den tidsbegrænsede periode udløber eller speciallægen opsiger aftalen om satellitpraksis, skal der ikke ydes godtgørelse, og kapaciteten bortfalder.

Stk. 5

Muligheden for at sikre speciallægedækning via tildeling af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.‌

§ 18. Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet

Stk. 1

Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til speciallægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis

ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at speciallægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet.

Stk. 2

Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udlejer af.‌

§ 19. Ydernummer på licens

Stk. 1

Denne bestemmelse kan kun anvendes, såfremt samarbejdsudvalget ikke har kunnet finde praktiserende speciallæger med ydernummer, som ønsker tidsbegrænset ekstra kapacitet efter

§ 16, og det herefter heller ikke er muligt for samarbejdsudvalget at finde en praktiserende speciallæge til drift af en satellitpraksis efter § 17.

Stk. 2

Det er en forudsætning for udstedelsen af ydernumre på licens, at der er et dokumenteret behov for at udvide kapaciteten inden for det pågældende speciale.

Stk. 3

Et ydernummer kan tildeles en speciallæge personligt og tidsbegrænset uden mulighed for videresalg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Samarbejdsudvalget kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for speciallægen. Speciallægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.

Stk. 4

Parterne kan opsige ydernummeret på licens med et varsel på mindst 12 måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder samarbejdsudvalget til eventuel nybesættelse.

Stk. 5

Licensydernummeret kan drives for en tidsbegrænset periode på i alt maksimalt 10 år.

Stk. 6

Muligheden for at sikre speciallægedækning via tildeling af ydernummer på licens kan indgå i praksisplanen.

KAPITEL V. HENVISNINGSMULIGHEDER ‌

§ 20. Henvisning til speciallæge ‌

Stk. 1

Alment praktiserende læger, der praktiserer i henhold til overenskomst om almen praksis, har mulighed for at henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger der praktiserer i henhold til denne overenskomst. Henvisningen udfærdiges efter gældende Medcom standard som aftalt mellem overenskomstens parter og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Stk. 2

En henvisning skal være hentet af speciallægen på henvisningshotellet inden 6 måneder fra udstedelsen. I modsat fald betragtes henvisningen som forældet, og behandlingen af patienten vil ikke blive honoreret af regionen.

Stk. 3

Når speciallægen har hentet henvisningen fra henvisningshotellet, er henvisningen gyldig, indtil antallet af konsultationer er anvendt, jf. § 22 stk. 1, 2 og 3, eller behandlingsforløbet er afsluttet, jf. § 27, stk. 1. Dette gælder uanset om 1. konsultation falder senere end 6 måneder efter udstedelsen.

Stk. 4

Speciallæger kan i særlige tilfælde henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger inden for andre specialer. De nærmere vilkår fremgår under det pågældende speciale i overenskomstens specielle del.

Stk. 5

Patienten skal ved første henvendelse til speciallægen kunne henvise til henvisningshotellet, hvor speciallægen skal kunne hente en elektronisk henvisning fra den alment praktiserende læge, som patienten er tilmeldt, eller dennes stedfortræder. Ved pludselig opstået sygdom under midlertidigt ophold uden for egen læges praksisområde, kan henvisningen dog foretages af en anden læge, der praktiserer i henhold til overenskomst om almen praksis.

Anmærkning til § 20:

Der kræves ikke henvisning fra alment praktiserende læge ved behandling i øjen- eller ørelægepraksis, samt ved visse behandlinger i dermato-venerologisk og gynækologisk speciallægepraksis.

§ 21. Borgernes adgang til henvisninger ‌

For at understøtte åbenhed i sundhedsvæsenet og patienternes adgang til egne sundhedsoplysninger skal patienter med henvisning til speciallæge have mulighed for at læse henvisningen. Dette vil styrke patienten i dialogen med speciallægen, således at overgangen fra praktiserende læge til speciallæge forløber på bedst mulige måde.

§ 22. Limitering ‌

Stk. 1

En henvisning omfatter maksimalt honorering af i alt 6 konsultationer. Af disse 6 konsultationer kan der kun afregnes én 1. konsultation. Dette gælder uanset hvor lang tid, der går mellem disse 6 konsultationer.

Stk. 2

Limiteringsmæssigt regnes en telefonkonsultation som en halv konsultation og e-mail- konsultation regnes som 1/3 konsultation.

Stk. 3

For visse kroniske lidelser og i forhold til enkelte specialer er aftalt særlige vilkår, som fremgår af overenskomstens specielle del.

§ 23. Henvisning til fortsat behandling ‌

Stk. 1

Ved fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallægen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, kræves ingen fornyet lægehenvisning, såfremt den fortsatte behandling sker efter udskrivning fra sygehus.

Stk. 2

Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fortsat behandling for lægeligt nødvendig, vil speciallægebehandlingen undtagelsesvis kunne fortsætte ud over den for specialet gældende limitering. Den alment praktiserende læges tilslutning skal foreligge i form af fornyet henvisning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.

Stk. 3

Henvises en patient til fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallægen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, honoreres første konsultation med højeste konsultationstakst, såfremt patienten ikke har konsulteret speciallægen inden for de sidste 6 måneder.

§ 24. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp ‌

Stk. 1

Patienten skal legitimere sig som berettiget til speciallægehjælpen ved at forevise gyldigt sundhedskort eller anden gyldig legitimation.

Stk. 2

I tilfælde, hvor det ikke straks har været muligt at fremskaffe den i stk. 1 omhandlede legitimation, f.eks. ved indtruffet ulykkestilfælde, pludselig opstået eller forværret sygdom eller andre lignende tilfælde, skal legitimationen snarest muligt tilvejebringes og forevises speciallægen.

Stk. 3

Såfremt patienten ikke legitimerer sig som ovenfor anført, er betaling for speciallægehjælpen regionen uvedkommende.

§ 25. Overholdelse af tidsaftaler ‌

Stk. 1

Patienter, der har en tidsaftale, er forpligtede til at overholde denne aftale eller afmelde den. Patienterne må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af speciallægens forpligtelse til at varetage den akutte sygebehandling.

Stk. 2

Såfremt en patient uden rimelig grund undlader at melde afbud fra en aftalt tid senest dagen før, er patienten pligtig at betale speciallægen et gebyr pr. udeblivelse. Gebyret er 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for udeblivelse fra en operation eller lignende. Gebyret kan alene opkræves ved udeblivelse fra aftaler vedrørende somatiske lidelser.

Anmærkning til § 25, stk. 2:

Det er en forudsætning, at patienter forudgående og senest ved tidsbestillingen er blevet gjort udtrykkelig opmærksom på, at ikke-undskyldelig udeblivelse kan medføre gebyr. Oplysningen skal tillige fremgå af speciallægens praksisdeklaration.

§ 26. Afgrænsning af egenbetaling ‌

Stk. 1

Såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling hos speciallæge uden henvisning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om henvisning til vederlagsfri behandling, jf. § 20, stk.1, insisterer på behandling, sker behandling for patientens egen regning. Speciallægen skal dog iagttage reglerne i § 8.

Stk. 2

Patienten skal af speciallægen gøres opmærksom på, at egenbetaling, jf. stk. 1, ikke refunderes af regionen, og patienten skal skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandling iværksættes.

Stk. 3

Der kan ikke kræves egenbetaling for overenskomstdækkede ydelser hos øjen- og ørelæger, såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling uden henvisning.

Stk. 4

Der kan ikke kræves egenbetaling af en gruppe 1-sikret, der møder til behandling med henvisning, når en deltidspraktiserende speciallæge har nået den maksimale årlige omsætning, jf. § 52.

Stk. 5

Behandling, der - jf. ydelsesoversigten for de enkelte specialer i overenskomstens specielle del - ikke er omfattet af overenskomsten, sker for patientens egen regning. Patienten erklærer sig skriftligt indforstået med selv at betale for behandling. Ydelser, der som følge af omfang og pris ikke kan udføres ved analogisering, jf. overenskomstens specielle del, er ikke omfattet af overenskomsten.

§ 27. Meddelelse til henvisende læge ‌

Stk. 1

Når patienten er færdigundersøgt, og/eller færdigbehandlet sendes epikrise til henvisende læge efter indhentet samtykke fra patienten. I tilfælde, hvor henvisende læge

skal følge op på en konkret undersøgelse eller behandling, kan epikrise afsendes til henvisende læge uden forudgående indhentelse af samtykke fra patienten, jf. gældende sundhedslovs § 42, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2

For øjen- og ørelæger gælder, at såfremt en patient går til kontrol i et længerevarende forløb, giver øjen- henholdsvis ørelægen patientens alment praktiserende læge meddelelse om resultaterne heraf i relevant omfang.

Stk. 3

Såfremt en ørelæge har færdigbehandlet en gruppe 1-sikret patient, der har henvendt sig uden henvisning fra egen læge, meddeles dette skriftligt til patientens egen læge efter patientens eget samtykke.

§ 28. Speciallægens henvisningsret ‌

Stk. 1

Speciallægen har ret til at henvise direkte til sygehusambulatorium, i tilfælde hvor speciallægen vurderer, at fortsat behandling bedst sker på sygehusambulatorium. Speciallægen har endvidere ret til at henvise direkte til sygehusenes røntgenafdelinger, patologiske institutter og laboratorier. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har indgået særlig overenskomst.

Stk. 2

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3, kan speciallægen direkte lade foretage EEG-undersøgelser hos speciallæger i neurologi, der er tilsluttet overenskomst om speciallægehjælp.

Stk. 3

Regionen kan, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, træffe bestemmelse om, at EEG- undersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at speciallægen ikke kan lade de nævnte undersøgelser foretage hos praktiserende speciallæger i neurologi.

Stk. 4

Henvisning til specialet radiologi af patienter, der er bosiddende i henholdsvis Region Hovedstaden samt Region Midtjylland, kan ske til speciallæger i radiologi, som har tilsluttet sig overenskomst om speciallægehjælp. Borgere, der er bosiddende i Region Hovedstaden eller Region Midtjylland, kan alene modtage overenskomstmæssige ydelser fra en praktiserende radiolog, der har ydernummer i borgerens bopælsregion.

Anmærkning til § 28:

Der er for de enkelte specialer fastlagt særlige muligheder for henvisning mellem specialer og til øvrige behandlergrupper, der har tiltrådt overenskomst med RLTN. Bestemmelser herom fremgår for hvert speciale i overenskomstens specielle del.

§ 29. Indlæggelse på sygehus ‌

Stk. 1

Speciallægen kan henvise patienter til offentligt sygehus efter patientens eget valg.

Patientens valg skal fremgå af henvisningen.

Stk. 2

Ved henvisning til indlæggelse på sygehus i videre omfang end nævnt i stk. 1 skal speciallægen gøre patienten opmærksom på, at indlæggelsen kan medføre betalingsmæssige konsekvenser for patienten.

Stk. 3

Speciallægen udsteder uden særligt vederlag indlæggelsessedler, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning.

KAPITEL VI. ORDINATIONER OG REKVISITIONER MV.‌

§ 30. Ordination af lægemidler ‌

Stk. 1

Ved ordination af lægemidler, hvortil regionen yder tilskud, anvendes receptserveren. Udskrives recepten i helt særlige tilfælde i stedet på papir skal den indeholde regionsnummer, patientens personnummer, navn, adresse, speciallægens autorisations-ID samt det ydernummer, som regionen har tildelt speciallægen.

Stk. 2

Offentliggørelse af oplysninger om speciallægers ordinationer af lægemidler kan kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter.

§ 31. Økonomisk lægemiddelordination ‌

Stk. 1

Speciallægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af speciallægens lægemiddelordinationer.

Stk. 2

Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af enten regionen eller speciallægernes repræsentanter i udvalget en undersøgelse, såfremt en speciallæges/praksis’ ordinationsmønster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent, kan samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et højt ordinationsmønster, herunder at de praktiserende speciallæger til udvalgte patienter kan have behov for særlige ordinationsmønstre. Speciallægen skal efter skriftlig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Pågældende speciallæge skal forinden forelægges de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5

Såfremt en speciallæge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse, eller samarbejdsudvalget kan indstille til SSU, at speciallægen skal idømmes en sanktion efter § 69, stk. 2.

§ 32. Ordination af hjælpemidler ‌

Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomstens specielle del.‌

§ 33. Forbindsstoffer og medikamenter

Stk. 1

Speciallæger kan til brug ved behandling af såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede rekvirere visse forbindsstoffer og medikamenter. Rekvisition sker på en mellem overenskomstens parter aftalt rekvisitionsblanket. Tilrettelæggelsen af rekvisitionen foretages af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Speciallægen kan ikke rekvirere andre forbindsstoffer eller lægemidler på regionens regning. Når andre medikamenter anvendes, må der til den enkelte patient udstedes recept.

Stk. 2

Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvad der kan rekvireres.‌

§ 34. Undersøgelser foretaget på Statens Serum Institut

Speciallægen kan fra Statens Serum Institut rekvirere nødvendige undersøgelser. Regionen kan dog beslutte, at en eller flere undersøgelser udelukkende kan rekvireres efter regionens nærmere retningslinjer i regionens sygehusvæsen.

§ 35. Rekvirering af tolk ‌

Stk. 1

Speciallæger kan rekvirere tolk til bistand ved konsultation og behandling hvor denne træder i stedet for en konsultation. Tolken skal være godkendt af regionen.

Stk.2

Som kompensation for tidsforbrug i forbindelse med rekvisition af tolkebistand (ydelse 2161) ydes et tillæg på 113,90 kr. (niveau 01-10-2017). Vedr. konsultation med tolk se § 40 stk. 6, 7 og 8.

KAPITEL VII TILGÆNGELIGHED OG SERVICE ‌

§ 36. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles offentlige sundhedsportal ‌

Stk. 1

Alle praktiserende speciallæger, som praktiserer i henhold til overenskomst om speciallægehjælp, skal afregne elektronisk med regionen efter gældende MedCom standard samt opfylde de i stk. 2 og 3 anførte krav.

Stk. 2

Speciallægen skal anvende et lægesystem, som kan håndtere alle MedComs standarder. Som led i aftale med systemleverandør skal indgå opdatering af lægesystemet for så vidt angår de MedCom standarder, som systemet kan håndtere. Speciallægen skal anvende alle relevante MedCom standarder i kommunikationen, idet speciallægen dog kun er forpligtet til at modtage og sende meddelelser, som kan afsendes og modtages i regionen.

Stk. 3

Speciallægen skal være tilsluttet det internetbaserede sundhedsdatanet, det vil sige have et aktivt lokationsnummer i Sundhedsstyrelsens partnerskabstabel. Speciallægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der løbende opdateres af leverandøren.

Anmærkning til § 36

Anvendelse af digitale løsninger er et naturligt led i at drive speciallægevirksomhed. Med henblik på en tættere dialog mellem parterne om den fortsatte udvikling og anvendelse af IT i speciallægepraksis etableres et dialogforum, der løbende drøfter tiltag på området. Dialogen skal understøtte, at speciallægepraksis styrker overblikket over igangværende og kommende IT-initiativer og dermed mulighed for øget indflydelse på generelle IT-tiltag i sundhedsvæsenet med betydning for arbejdet i speciallægepraksis med øget fokus på koordinering og prioritering. Endvidere kan der i gruppen løbende være fokus på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger i speciallægepraksis.

§ 37. Digital dokumentboks ‌

De praktiserende speciallæger og samarbejdspartnere anvender den lovpligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via MedCom standarder.

§ 38. Det fælles medicinkort (FMK)‌

De praktiserende speciallæger er forpligtet til at anvende FMK jf. BEK nr. 460 af 8. maj 2014

- Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. For vaccinationsoplysninger via Det Danske

Vaccinationsregister (DDV) dog først fra den 15. november 2015.

Anmærkning til § 38:

Speciallægen er forpligtet til at anvende data fra patientens fælles medicinkort via speciallægens journalsystem, således at speciallægen kan orientere sig om patientens nuværende medicin og anvende FMK i forbindelse med ordination af ny medicin.

§ 39. Praksisdeklarationer ‌

Stk. 1

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens valg af speciallæge er der for hver speciallægepraksis en ”praksisdeklaration”, der er tilgængelig på Den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.

Stk. 2

Speciallægen er forpligtet til at vedligeholde egne oplysninger i praksisdeklarationen. Oplysningerne redigeres på xxxxxxx.xx, og der logges på med brug af digital signatur.

Stk. 3

I praksisdeklarationen skal speciallægen selv oplyse følgende:

• om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende dette,

• træffetider, herunder tidsbestilling og telefonkonsultation

• i hvilke tidsrum, det er henholdsvis svært eller let at opnå telefonisk kontakt med klinikken

• oplysning om ferie (længerevarende) fravær, sygdom og kurser mv. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.

• oplysninger om ventetid til ikke-akut 1. konsultation, jf. stk. 4

• om udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter

• om der opkræves gebyr ved udeblivelse uden rimelig grund eller afbud senest dagen før jf. § 25 stk. 2.

Endvidere kan speciallægen oplyse om:

• Fax og mobilnummer i praksis

• Generelle infotekster

• Billede af klinikken eller speciallægen

Der vil desuden fremgå følgende oplysninger, der kommer fra regionens yderregister:

• Praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer

• Navn, alder og køn på indehaver af klinikken.

Der er endvidere enighed om, at der i overenskomstperioden arbejdes på at udvide oplysningerne i praksisdeklarationerne, således at det oplyses, om der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager, om speciallægepraksis deltager i uddannelse af speciallæger, samt om relevant udstyr i klinikken.

Stk. 4

Alle speciallæger skal indberette ventetid til ikke akut 1. konsultation, via xxxxxxx.xx.

Regionerne kan til en hver tid iværksætte en undersøgelse af de speciallæger, der har lang ventetid. Resultatet af undersøgelsen kan vise mulige årsager til den lange ventetid. Speciallægen er forpligtet til at bidrage med oplysninger om /redegørelse for, hvorfor der er lang ventetid til en ikke-akut 1. konsultation, hvis regionen anmoder herom. Resultatet af undersøgelsen kan behandles i det regionale samarbejdsudvalg.

Anmærkning til § 39 stk. 4:

Angivelse af ventetider indebærer, at de enkelte speciallæger på xxxxxxx.xx angiver den ‘subjektive’ ikke-akutte ventetid. Ved den ‘subjektive’ ventetid forstås den ventetid, som speciallægen skønner, at der aktuelt vil gå, fra en ny patient første gang er i kontakt med speciallægens praksis, til patientens første konsultation.

Speciallægen opdaterer ventetidsoplysningerne jævnligt, det vil sige mindst hver 2. måned.

KAPITEL VIII KONSULTATIONER ‌

§ 40. Konsultation ‌

Stk. 1

Speciallægen skal normalt have telefonisk tidsbestilling hver konsultationsdag af ikke under 2 times varighed og skal modtage patienterne i sin konsultation normalt til forud aftalt tid.

Stk. 2

Speciallægen har pligt til over for patienterne at bekendtgøre sin konsultationstid samt tidsrum for eventuel telefonisk tidsbestilling. Tidsrum for konsultation og tidsbestilling meddeles endvidere regionen.

Stk. 3

Speciallægen udfører ydelser efter overenskomsten på sin praksisadresse. Såfremt speciallægen som en følge af apparaturfællesskab med andre speciallæger foretager

overenskomstomfattede ydelser på en anden konsultationsadresse end praksisadressen, underretter speciallægen regionen herom.

Stk. 4

Medmindre der er indgået aftale i medfør af § 64, stk. 1, om andet gælder det for øjen- og ørelægehjælp, at der på hverdage – undtagen lørdage – inden for tidsrummet fra kl. 8 til 16 afholdes konsultation med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere afholder øjen- og ørelæger ud over den daglige konsultation en af dagene mandag til fredag konsultation efter kl. 16. Denne konsultation skal fortrinsvis forbeholdes patienter, hvis arbejde hindrer dem i at søge øjen- eller ørelæge i konsultationen i dagtimerne.

Stk. 5

Såfremt der i anledning af ulykkestilfælde eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig, ydes øjen- eller ørelægehjælp uden for konsultationstiden, er dette at opfatte som ekstraordinær øjen- eller ørelægehjælp.

Stk. 6

For at kompensere for det ekstra tidsforbrug ved behandling af borgere som slet ikke eller kun i begrænset omfang taler dansk, udbetales et tillæg til konsultationshonoraret i de tilfælde, hvor der udbetales honorar for tolkebistand jf. § 35.

Stk. 7

Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvilket tillæg der ydes ved konsultationer med tolkebistand.

Stk. 8

For at kompensere for det ekstra tidsforbrug ved behandling af borgere, som benytter døvetolk (iht. Lovbekendtgørelse nr. 927 af 03-07-2013 § 3), udbetales et tillæg til konsultationshonoraret. Honorar for tillæg til døvetolk er kr. 101,93 (niveau 01-10-2017).

Stk. 9

Det forventes, at der i en 1. konsultation ydes tilstrækkelig forståelse for, at flere problemstillinger varetages når patienten er mødt.

Anmærkning til § 40, stk. 6 og 7:

Parterne er enige om, at konsultationshonorarerne ved konsultation med tolkebistand skal forhøjes med 50% som kompensation for det ekstra tidsforbrug. Idet regionernes nuværende afregningssystem ikke muliggør dette, ydes i stedet indtil videre et fast tillæg til de konsultationer, hvor der anvendes tolkebistand jf. § 35. Tillægget er fastsat ud fra den i 2006 for hvert enkelt speciale konstaterede fordeling mellem de relevante konsultationstyper, så det modsvarer gennemsnitsværdien af en forhøjelse af konsultationshonoraret med 50%. Det faste tillæg afløses af en forhøjelse med 50% af de konkrete konsultationshonorarer, når dette bliver muligt gennem udskiftning af regionernes afregningssystem.

Anmærkning til § 40 stk. 8:

Ved anvendelse af døvetolk skal tolken som dokumentation for deltagelse underskrive en erklæring. Underskriften/erklæringen skal opbevares i klinikken 2 år og udleveres til regionen på forlangende.

§ 41. SMS-påmindelse ‌

Speciallægerne opfordres til at anvende SMS påmindelser til patienter, der har aftaler hos speciallægen.

§ 42. Retningslinjer for handicapvenlig adgang ‌

Stk. 1

Ved nybygning, flytning, væsentlig ombygning af praksis eller væsentlig ændret benyttelse af lokalerne eller bebyggelsen skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler.

Stk. 2

Speciallægen skal på sin praksisdeklaration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygningsreglementet:

• Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator eller trappestol

• Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)

• Elevator med angivet størrelse

• Trappestol

• Min. bredde på 0,77m på fælles adgangsveje (herunder indgangsparti)

• Min. bredde på 0,77m på offentligt tilgængelige døre i klinikken, herunder dør til toilet

• Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

• Handicap p-plads i nærheden af klinikken

Såfremt der sker ændring i Bygningsreglementets mål vedrørende nr. 2, 5 og 6 vil ovenstående blive konsekvensrettet.

Anmærkning I til § 42, stk. 1:

Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er fastsat i bygningsreglementet, som løbende ændres. Byggelovgivningen stiller derfor forskellige tilgængelighedskrav til bebyggelser, f.eks. afhængig af hvornår bebyggelserne opføres. Byggeloven finder anvendelse bl.a. ved ny bebyggelse og tilbygning, ombygning og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til loven, samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til loven. Når loven finder anvendelse, skal kravene om indretning i den gældende udgave af bygningsreglementet være overholdt. Ved flytning skal tilgængelighedskravene således være opfyldt, hvis der i tilknytning til flytningen sker en væsentlig ombygning af den bebyggelse, der flyttes til, eller hvis flytningen indebærer en ændring i benyttelsen af bebyggelsen, som er væsentlig. Hvis

bebyggelsen benyttes uændret, stiller byggelovgivningen ikke krav om etablering af handicapvenlig indretning. I andre tilfælde må der foretages en vurdering af, om ændringen er væsentlig. Dette vil som hovedregel være tilfældet ved erhvervsmæssig benyttelse af bebyggelse, som hidtil har været benyttet til beboelse.

Anmærkning II til § 42 stk.1:

Parterne er enige om, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgodese etablering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler - der rummer mulighed for en indretning - som tilgodeser hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede eller i form af etablering af adgangsforhold og indretning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalplanbestemmelser kan imidlertid være en hindring for at fremfinde egnede lokaler hertil. Parterne er derfor enige om, at regionerne bør medvirke til at finde lokaler, hvilket kan ske ved, at region og speciallæge i fællesskab retter henvendelse til de relevante myndigheder om problemstillingen.

Anmærkning til § 42, stk. 2:

Trappestol er ikke omfattet af Bygningsreglementet, men kan være en relevant oplysning for patienten.

De af informationerne 1) til 8), der ikke har et felt i praksisdeklarationen pr. 01-04-2015 registreres i et af fritekstfelterne i praksisdeklarationen.

Når regionerne overgår til nyt administrationssystem Xxxxxxx.xx, vil alle informationer 1) til

8) kunne registreres i et selvstændigt felt.

§ 43. Sygebesøg ‌

Stk. 1

Såfremt den alment praktiserende læge skønner det nødvendigt, kan speciallægen efter den alment praktiserende læges anmodning tilse og behandle patienterne i deres hjem. Anmodningen foretages skriftligt eller ved markering på den elektroniske henvisning. Skriftlig anmodning om sådant besøg fremsendes til regionen i tilslutning til indsendelse af regning.

Stk. 2

Behandler en speciallæge flere patienter i samme hjem, beregnes kun besøgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter beregnes ydelsen til konsultationstakst, som om den var foregået i speciallægens normale konsultationstid. Ved ’samme hjem’ forstås hjem med samme husførelse. Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig.

Stk. 3

Sygebesøg honoreres med et tillæg til honorar, jf. overenskomstens specielle del, på 473,46 kr. (niveau 01-10-2017), dog ikke ved fødselshjælp.

Stk.4

I forbindelse med sygebesøg eller fødselshjælp ydes et kørselstillæg for tidsforbrug i forbindelse med transporten på 12,61 kr. (niveau 01-10-2017) pr. påbegyndt kilometer opgjort på samme måde, som kørselsgodtgørelse efter statens regler for brug af eget befordringsmiddel. Det vil sige, at der betales kørselstillæg for alle kørte kilometer.

Stk. 5

For brug af eget befordringsmiddel ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler med et tillæg på 15 % - afrundet til nærmeste hele ørebeløb.

Anmærkning til § 43:

Der gælder særlige regler og tillæg for øjen- og ørelægehjælp. Disse er beskrevet i overenskomstens specielle del, kapitel 16 og 17.

§ 44. E-mail-konsultation ‌

Stk. 1

Elektronisk kommunikation med patienterne skal være en del af speciallægens tilbud til patienter, i det omfang denne service kan kobles til speciallægens ydelser og er relevant for disse.

Stk. 2

Når speciallægen tilbyder e-ydelser er servicemålet, at alle elektroniske henvendelser, der kræver svar, besvares inden for 2 klinikdage. Hvis en elektronisk henvendelse i første omgang besvares af autosvar – eksempelvis på grund af fravær – skal der af dette svar fremgå, hvornår henvendelsen forventes behandlet, og patienten kan forvente svar på henvendelsen.

Stk. 3

De nærmere vilkår for e-mail-kommunikation med patienten er beskrevet i protokollat om elektronisk kommunikation.

Stk.4

E-mail-konsultation honoreres med 72,57 kr. (niveau 01-10-2017). Der honoreres ikke for:

• Lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål

• Lægens afvisning af patientens anmodning om e-mail-konsultation.

• Tidsbestilling.

• Receptfornyelse.

§ 45. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter ‌

Telefonisk rådgivning i forbindelse med henvendelse fra alment praktiserende læge vedrørende en konkret patient honoreres med et beløb svarende til halvdelen af honoraret for

1. konsultation inden for det pågældende speciale.

Anmærkning til § 45:

Det forudsættes, at henvendelsen er af et omfang, som medfører, at der er journalføringspligt for speciallægen, og at henvendelsen ikke resulterer i, at den alment praktiserende læge udsteder henvisning i umiddelbar tilknytning til det konkrete sygdomstilfælde.

§ 46. Fravær ‌

Stk. 1

Speciallæger inden for ørelægehjælp, øjenlægehjælp og dermatologi i samme region skal koordinere sommerferie således, at alle speciallæger inden for samme speciale ikke er fraværende samtidig. For øvrige specialer skal koordinering så vidt muligt finde sted, dog under hensyn til antallet af speciallæger inden for specialet.

Stk. 2

Den enkelte speciallæge er pligtig til på dennes telefonsvarer at oplyse om ferie og andet fravær samt henvise til, at oplysning om andre speciallæger kan findes på xxxxxxx.xx. For de specialer, hvor der er lavet feriekoordinering, offentliggør den enkelte region ferieplanen for disse specialer på sin hjemmeside efter indberetning fra FAPS-regionalt. Såfremt en speciallæge har en hjemmeside vedrørende den klinik, som speciallægen driver i henhold til overenskomsten, skal der på hjemmesiden henvises til, at man ved speciallægens fravær kan finde oplysning om andre speciallæger på xxxxxxx.xx.

§ 47. Vikar ‌

Stk. 1

Der kan alene anvendes vikar ved midlertidigt fravær, hvilket skal forstås som fravær omfattet af reglerne i FAS’ Fond (Sygefonden). Speciallægen kan endvidere anvende vikar i forbindelse med efteruddannelse, sammenhængende ferie, undervisning eller censorfunktion ved uddannelse af læger på universitetsniveau, undervisning og efteruddannelse af speciallæger arrangeret af de videnskabelige selskaber, praktiserende speciallæger der er udpeget til at sidde i regionale sundhedsfaglige råd/tværfaglige specialeråd eller ved fravær som følge af surveyor-funktion i forbindelse med akkreditering. Der er endvidere ret til at ansætte en vikar i de i § 71, stk. 2, litra h)-i) nævnte situationer samt i de i §§ 15 a, 15 b, 15 c, 15 e, 15 f og 15 g nævnte situationer.

Stk. 2

Der kan alene være tilknyttet én vikar ad gangen per dag per praktiserende speciallæge.

Stk. 3

Ved ansættelse af vikar meddeles dette til regionen, såfremt varigheden er over to uger i sammenhæng eller mere end en uge pr. måned i gennemsnit over en længere periode.

Stk. 4

Ved ansættelse af vikar i en samlet periode af mere end 6 måneders varighed, skal aftale herom indgås i henhold til § 64, stk. 1.

Anmærkning til § 47:

Regionerne opretter forskellige fora, der benævnes forskelligt. Hensigten med rådene (fx sundhedsfaglige råd/tværfaglige specialeråd) er at trække på deres specialespecifikke viden.

§ 48. Anvendelse af klinikpersonale ‌

Stk. 1

Speciallægen kan lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten.

Stk. 2

Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver m.v. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra speciallægen og under supervision af denne.

Anmærkning til § 48:

En mere udførlig beskrivelse vedrørende anvendelse af klinikpersonale findes i Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikpersonale, og 28-04-2011 vedr. vejledning om uddelegering af arbejde til klinikpersonale i speciallægepraksis.

KAPITEL IX HONORAR OG REGULERING ‌

§ 49. Afregning ‌

Stk.1

Speciallæger sender månedsvis regionen en specificeret opgørelse over sit tilgodehavende for undersøgelser henholdsvis behandlinger. Opgørelsen indsendes elektronisk efter gældende MedCom standard, herunder angivelse af dato for den alment praktiserende læges henvisning og dato for de udførte undersøgelser og behandlinger. I tilfælde hvor den alment praktiserende læge skriftligt har anmodet speciallægen om at tilse og behandle patienterne i deres hjem, jf.

§ 43, stk. 1, skal anmodningen vedlægges ved fremsendelse af regning

Stk. 2

Regionen udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for den elektroniske afregning. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales mellem parterne.

Stk. 3

Opgørelsen indsendes inden den 10. i en måned og betales inden månedens udgang.

Stk. 4

Ved afregning er regionens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelse mellem regionens beregninger og speciallægens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 5

For så vidt angår de af overenskomsten omfattede former for speciallægehjælp til personer, der har adgang til speciallægebehandling efter § 64, stk. 2, i Sundhedsloven (gruppe 2- sikrede), foretages nettoafregning over for patienten, således at regionens tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det honorar, speciallægen beregner sig, og afregnes direkte med regionen. Overenskomstens principper for afregning gælder også for gruppe 2-sikrede.

Stk. 6

Honorarafregning sker til speciallægens Nemkonto. Regionen er ikke forpligtet til at acceptere transport i en speciallæges tilgodehavende.

Stk. 7

Speciallægens regninger vedrørende speciallægehjælp til de i § 3, stk. 2, nævnte patienter sendes til regionen, som over for speciallægen indestår for betalingen. Såfremt sikringsforholdet ikke er dokumenteret, hæfter regionen kun for betaling, hvis den pågældende patient er berettiget til speciallægehjælp, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 8

Når særlige forhold gør sig gældende har regionen adgang til at sammenholde det til regionen fremsendte regningsmateriale med det materiale hos speciallægen, der har dannet grundlag for regningskravet. Gennemgangen foretages af et af de speciallægelige medlemmer af samarbejdsudvalget i samarbejde med regionen. Hvis regionen finder, at der er behov for det, kan regionen anmode et medlem af bestyrelsen for den relevante speciallægeorganisation om at deltage. Samarbejdsudvalget orienteres.

§ 50. Reguleringsordning ‌

Stk. 1

De i overenskomstens generelle og specielle del nævnte honorarer er grundhonorarer – med mindre andet nævnes – og reguleres som anført i stk. 2–4.

Stk. 2

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til

april samme år og pr. 1. oktober med 75 % af den procentvise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3

Den samlede reguleringsprocent beregnes således, at procentpointene beregnet efter stk. 2 og 3 sammenlægges. Reguleringsprocenten angives med 1 decimal.

Stk. 4

Reguleringerne efter stk. 2 og 3 finder sted pr. 01-04 og 01-10 og sker første gang 01-04- 2015.

Anmærkning til § 50, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i regioner og kommuner aftales løntrinsprojekter eller lignende, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal overenskomstens honorarer reguleres tilsvarende.

KAPITEL X OMSÆTNINGSFORHOLD ‌

§ 51. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse)‌

Stk. 1

Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af opgaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til § 8, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp.

Stk. 2

Det præciseres, at en fuldtidspraktiserende speciallæge skal levere en mængde af og en bredde i antallet af ydelser i praksisregi, der sikrer optimal speciallægebetjening og forhindrer en uhensigtsmæssig subspecialisering samt sikrer, at speciallægen lever op til normal praksisomsætning. For fuldtidspraksis defineret ved en omsætning, der mindst svarer til 50 % af gennemsnitsomsætningen for fuldtidspraksis i det pågældende speciale i 2006 (dog anvendes omsætningsloftet for deltidspraktiserende for de specialer, hvor dette er højere), jf. stk. 4.

Stk. 3

Såfremt en speciallæge ikke opfylder den nedre omsætningsgrænse, skal sagen forelægges for det regionale samarbejdsudvalg, hvor der efter høring af den pågældende speciallæge kan tages stilling til eventuelle dispensationsmuligheder, tiltag der kan understøtte en øget omsætning, eller eventuelle sanktioner i forhold til speciallægen, jf. § 69, stk. 2.

Stk. 4

De nedre omsætningsgrænser er specialespecifikke og er anført nedenfor:

Speciale	Nedre omsætningsgrænse (kr.) (niveau 01-10-2017)
Anæstesiologi (0)	0.000.000
Dermato-venerologi (0)	0.000.000
Reumatologi (Fysiurgi) (6)	967.385
Gynækologi og obstetrik (0)	0.000.000
Intern medicin (0)	0.000.000
Kirurgi (0)	0.000.000
Neurologi (18)	927.629
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00)	0.000.000
Ortopædisk kirurgi (00)	0.000.000
Ørelægehjælp (Otologi) (00)	0.000.000
Plastikkirurgi (00)	0.000.000
Psykiatri (24)	927.629
Pædiatri (00)	0.000.000
Børne- og ungdomspsykiatri (26)	927.629

Der er ikke fastsat nedre omsætningsgrænser for specialerne diagnostisk radiologi.

Stk. 5

Der foretages reduktion i speciallægens månedlige honorarudbetaling, såfremt omsætningen i praksis i året overstiger den i stk. 6 fastlagte knækgrænse.

Reduktion foretages således, at honorar, der overstiger knækgrænsen, reduceres med 40 %.

Stk. 6

Knækgrænserne er specialespecifikke og er anført nedenfor:

De nedre omsætningsgrænser er specialespecifikke og er anført nedenfor:

Speciale

Knækgrænse (kr.)

	(niveau 01-10-2017)
Anæstesiologi (0)	0.000.000
Diagnostisk radiologi (03 + 05)	9.724.658
Dermato-venerologi (0)	0.000.000
Reumatologi (Fysiurgi) (0)	0.000.000
Gynækologi og obstetrik (0)	0.000.000
Intern medicin (0)	0.000.000
Kirurgi (0)	0.000.000
Neurologi (00)	0.000.000
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00)	0.000.000
Ortopædisk kirurgi (00)	0.000.000
Ørelægehjælp (Otologi) (00)	0.000.000
Plastikkirurgi (00)	0.000.000
Psykiatri (00)	0.000.000
Pædiatri (00)	0.000.000
Børne- og ungdomspsykiatri (00)	0.000.000

Stk. 7

De i stk. 4 og 6 nævnte beløb reguleres i henhold til bestemmelserne i § 50.

Anmærkning til § 51:

De nævnte omsætningsgrænser (nedre omsætningsgrænse og knækgrænse) er gældende for enkeltmandspraksis. For praksis med flere speciallæger, jf. § 9, stk. 2b, og 2c forhøjes de nævnte grænser forholdsvist.

Anmærkning til § 51, stk. 2 og 4:

Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning ikke pr. 01-04-2002 oversteg omsætningsloftet for deltidspraksis inden for det pågældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.

Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning for 2007 ikke oversteg den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.

§ 52. Omsætning i deltidspraksis (mindsteomsætning og omsætningsloft)‌

Stk. 1

Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 1.130.424 kr. (niveau 01-01-2018):

a) Dermato-venerologi (4)

b) Gynækologi og obstetrik (7)

c) Intern medicin (8)

d) Kirurgi (9)

e) Ortopædisk kirurgi (20)

f) Øjenlægehjælp (oftalmologi) (19)

g) Ørelægehjælp (otologi) (21)

Stk. 2

Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 968.934 kr. (niveau 01-01-2018):

a) Anæstesiologi (1)

b) Børne- og ungdomspsykiatri (26)

c) Neurologi (18)

d) Plastikkirurgi (23)

e) Psykiatri (24)

f) Pædiatri (25)

g) Reumatologi (fysiurgi) (6)

Stk. 3

Overlægepraksis, også kaldet 3 timers praksis på sygehus, i henhold til overlægeaftalerne, er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på 242.233 kr. (niveau 01-01-2018).

Stk. 4

De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt i henhold til bestemmelserne i § 50. Reguleringen foretages senest ved udgangen af december måned det foregående år, hvor den forventede honorarregulering det kommende år lægges til grund.

Stk. 5

Deltidspraktiserende speciallæger og praktiserende overlæger skal tilstræbe en jævn fordeling af aktiviteterne ud over året. Såfremt det fastlagte omsætningsloft overskrides med afregningen for november eller december måned, kan overføres maksimalt 1/12 pr. måned, svarende til maksimalt 2/12 af næste års omsætningsloft. Overførte midler fratrækkes i

omsætningsloftet for det kommende år. Såfremt omsætningsloftet overskrides inden afregningen for november måned, kan der ikke overføres midler fra det kommende års omsætningsloft.

Stk. 6

For speciallæger, der har tiltrådt overenskomsten med deltidspraksis før 01-10-2011, gælder, at deltidsyderen har en nedre omsætningsgrænse på 53.478 kr. (niveau 01-10-2017). For speciallæger, der tiltræder overenskomsten med deltidspraksis efter 01-10-2011 gælder det, at de har en nedre omsætningsgrænse på 213.915 kr. (niveau 01-10-2017).

KAPITEL XI KONTROLBESTEMMELSER ‌

Dette kapitel finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor IT-systemet xxxxxxx.xx er taget i brug i regionerne, dog tidligst første gang i forbindelse med opfølgning for kalenderåret 2018. Indtil da anvendes reglerne i §§ 53 og 54 i overenskomst om speciallægehjælp af 1. april 2015.

§ 53. Udarbejdelse af årsopgørelser ‌

Stk. 1

Regionen har adgang til at foretage nærmere undersøgelser af speciallægers behandlings- og ydelsesmønster, herunder at indhente nødvendige oplysninger fra speciallæger med henblik på en belysning af baggrunden for et afvigende behandlings- og ydelsesmønster. Udvælgelsen af speciallæger med et afvigende behandlings- og ydelsesmønster sker som beskrevet i § 54 og finder sted på grundlag af de i § 53, stk. 2 og eventuelt stk. 4 nævnte opgørelser med bilag.

Stk. 2

Regionen foretager hvert år pr. 1. januar en opgørelse over udgifter, antal ydelser og patienter for hvert speciale i det foregående regnskabsår. § 64- og § 65 ydelser er ikke omfattet.

Opgørelserne udarbejdes for henholdsvis fuldtidspraktiserende speciallæger, deltidspraktiserende speciallæger og overlæger med praksis på sygehus. Opgørelserne skal inden for disse praksisformer udarbejdes dels for samtlige speciallæger i regionen under ét, dels fordelt på de enkelte speciallæger.

Opgørelserne skal indeholde oplysninger om:

1) Xxxxx speciallæger svarende til besat kapacitet i perioden.

2) De absolutte udgifts-, ydelses- og patienttal.

3) Oplysninger om den gennemsnitlige udgift pr. patient for yderen, regionen og landet som helhed. Gennemsnittet findes ved at dividere den samlede udgift med det samlede antal patienter, som er behandlet det pågældende år.

4) Oplysning om yderens procentvise afvigelse fra regionens og landets gennemsnitlige udgift pr. patient.

5) Oplysningerne om den gennemsnitlige udgift pr. patient for yderen, regionen og landet samt den procentvise afvigelse fordeles på enkeltydelser og summeres på henholdsvis ydelsesundergruppe, ydelseshovedgruppe og hele specialet.

6) Oplysninger om patienters alder og køn.

7) Tilgangsdato og evt. afgangsdato for klinikken.

8) Oplysningerne præsenteres for henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2 sikrede.

Som bilag til opgørelsen skal fremgå en oversigt over antal ydelser pr. patient i klinikken (frekvens 1) og antal ydelser pr. patient, som har modtaget ydelsen (frekvens 2). Oversigten skal være opdelt på enkeltydelser og skal indeholde en sammenligning med henholdsvis regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet.

Stk. 3

SSU kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse m.v. af årsopgørelsen nævnt i stk. 2.

Stk. 4

Årsopgørelsen ifølge stk. 2 afsluttes hurtigst muligt og inden 01-04. RLTN og FAS har online adgang til data vedrørende omsætningen i speciallægepraksis med henblik på udarbejdelse af landsdækkende statistik, økonomiopfølgning og analyse af udviklingen inden for de enkelte specialer.

Stk. 5

Kontrolstatistikken (årsopgørelsen) vedrørende hver enkelt klinik stilles til rådighed for speciallægen på Praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.

§ 54. Anvendelse af årsopgørelser ‌

Stk. 1

På baggrund af de i § 53 nævnte årsopgørelser sammenholder regionen for hvert speciale den enkelte speciallæges gennemsnitlige udgift pr. patient med den gennemsnitlige udgift pr. patient for samtlige speciallæger under ét inden for samme praksistype i regionen eller på landsplan.

Stk. 2

Såfremt det ved sammenligningerne i henhold til stk. 1 viser sig, at den gennemsnitlige udgift pr. patient i en praksis i et år afviger med 25 procent eller mere fra gennemsnittet i regionen eller på landsplan, skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det afvigende behandlings- og ydelsesmønster, medmindre regionen ved, at der er nogle forhold for speciallægen, der gør det velbegrundet, at speciallægen afviger. Der kan også foretages en undersøgelse, hvor der er forhold i speciallægens behandlings- og ydelsesmønster, herunder for enkeltydelser, som virker påfaldende, dette også uden at grænsen på 25 procent er nået.

Stk. 3

Hvis undersøgelsen umiddelbart kan foretages og afsluttes på grundlag af foreliggende oplysninger og materiale, og hvis der herved findes en tilfredsstillende forklaring på det afvigende behandlings- og ydelsesmønster, foretages ikke yderligere i sagen. Ved vurderingen af, om der foreligger en tilfredsstillende forklaring på et afvigende behandlings- og ydelsesmønster, inddrager regionen FAPS-regionalt.

Stk. 4

For de øvrige praksis, der omfattes af stk. 2, gennemfører regionen en høring af praksis om årsagen til det afvigende behandlings- og ydelsesmønster.

Til brug ved høringen anvender regionen de i § 53, stk. 2 og eventuelt § 54, stk. 1 nævnte opgørelser.

Stk. 5

Der kan som led i undersøgelsesprocessen indhentes en faglig vurdering fra formanden for speciallægeorganisationen inden for det pågældende speciale og/eller fagligt råd. I tilfælde af grenspecialisering indhentes den faglige vurdering fra et medlem af speciallægeorganisationens bestyrelse, som tilhører det relevante grenspeciale. Følgende materiale i anonymiseret stand kan af regionen fremsendes til brug for afgivelsen af vurdering: regionens høringsbrev, speciallægens høringssvar samt speciallægens kontrolstatistik inkl. bilag.

Stk. 6

Resultatet af regionens undersøgelse og høring af speciallægen forelægges for samarbejdsudvalget, der skal drøfte dette, herunder om der er belæg for speciallægens behandlings- og ydelsesmønster.

Stk.7

Såfremt samarbejdsudvalget på denne baggrund ikke finder det afvigende behandlings- og ydelsesmønster rimeligt begrundet, skal speciallægen gøres bekendt med forholdet, og samarbejdsudvalget har adgang til:

a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller

b) At fastsætte en højestegrænse for den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnitlige udgift for en eller flere ydelser, i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet inden for samme speciale, med et procenttillæg.

Ved fastsættelse af procenttillæggets størrelse i forbindelse med en højestegrænse inddrager samarbejdsudvalget relevante forhold. Der skal som minimum tildeles en margin til afvigelse på 25 procent i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet.

Stk. 8

Såfremt samarbejdsudvalget fastsætter en højestegrænse for en speciallæges praksis, gælder følgende:

1) Højestegrænsen har virkning fra den 1. i måneden efter at speciallægen har modtaget meddelelse om den pålagte højestegrænse.

2) Højestegrænser administreres årligt.

3) Der udarbejdes årligt fra højestegrænsens ikrafttrædelse en årsopgørelse for de ydelser, der er omfattet af speciallægens højestegrænse, sammenholdt med lands- eller regionsgennemsnittet for samme ydelser i samme år.

4) Hvis det på baggrund af den under pkt. 3 næste årsopgørelse kan konstateres, at højestegrænsen er overskredet, orienteres speciallægen herom, og regionen modregner differencen i speciallægens sædvanlige honorartilgodehavende.

5) Højestegrænsen bortfalder, når speciallægens gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnitlige udgift for en eller flere ydelser 2 år i træk har ligget under den pålagte højestegrænse, men kan af det udvalg, der har fastsat højestegrænsen, forlænges for et år ad gangen.

Speciallægelandssamarbejdsudvalget orienteres om samarbejdsudvalgets beslutning om at pålægge højestegrænser

Stk. 9

De i stk. 1 og 2 nævnte opgørelser kan i øvrigt iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis regionen finder det nødvendigt.

Anmærkning I til § 54:

Protokollat af 02-10-2017 om ny model for kontrolstatistik indeholder en yderligere beskrivelse af fremgangsmåden i forbindelse med håndtering af kontrolstatistikker og højestegrænser.

Anmærkning II til § 54:

Der er enighed om, at regionen med denne bestemmelse ikke er afskåret fra en løbende kontrol og kritisk vurdering af speciallægernes regningsmateriale.

KAPITEL XII ‌

KVALITET OG FAGLIG UDVIKLING

§ 55. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet ‌

Stk. 1

Med henblik på at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitetssikring og - udvikling i speciallægepraksis er der nedsat et rådgivende udvalg kaldet ”Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet”.

Stk. 2

Udvalget skal løbende analysere og belyse faglige områder inden for speciallægehjælp til brug for overenskomstens parter. Målet med faglig modernisering er at fremme faglig udvikling og kvalitetssikring, samt at holde specialerne ajour i forhold til gældende regler, herunder nationale kliniske retningslinjer. Disse tiltag understøttes i akkrediteringen i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Udvalget kan endvidere rådgive overenskomstens parter eller Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis om konkrete forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.

Stk. 3

Udvalget består af 5 medlemmer udpeget af RLTN – heraf en formand - samt 5 medlemmer udpeget af FAS – heraf en næstformand. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen anmodes om at udpege hver 1 medlem til udvalget. Ved behandling af specialespecifikke spørgsmål kan der indkaldes eksperter til møderne. Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS.

Stk. 4

Moderniseringsudvalgets opgaver og arbejdsform er i øvrigt fastlagt i Protokollat af 26-09- 2014 om Faglig modernisering samt i Moderniseringsudvalgets kommissorium og Skabelon for gennemførelse af modernisering.

§ 56. (udgået)‌

§ 57. Efteruddannelse ‌

Stk. 1

Speciallægen skal gennem en kontinuerlig efteruddannelse fastholde sin kompetence på et højt fagligt niveau.

Stk. 2

Speciallægen har fra 2008 ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i normalt 8 dage årligt. I perioden fra 01-04-2018 til 31-03-2022 kan speciallægen deltage i yderligere 2 kompetencedage. Kompetencedagene er reserveret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet inden for en række områder, blandt andet datadrevet kvalitet, akkreditering og diagnosekodning. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Bestemmelser for udbetaling af tilskud samt eventuel ændring af antallet af efteruddannelsesdage med tilskud fastsættes af Fondens bestyrelse under hensyntagen til, at 1 procentpoint af de årlige indbetalinger til Fonden forudsættes anvendt til efteruddannelse.

§ 58. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis ‌

Stk. 1

Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis er etableret pr. 01-04-2002.

Stk. 2

Fondens formål er at fremme den faglige udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:

• Speciallægers efteruddannelse, jf. § 57

• Kvalitetsudviklingsprojekter

• Forskningsprojekter efter ansøgning fra praktiserende speciallæger, regioner, forskere eller andre

• Andre projekter inden for fondens formål

Stk. 3

I hele overenskomstperioden og i tilfælde af overenskomstens opsigelse, indbetaler regionerne midler til Fonden i det omfang dette er nødvendigt for, at Fonden kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Stk. 4

Fondens midler kan endvidere anvendes til at yde refusion til regionen i forbindelse med reduktion i antallet af praksis, jf. § 6, stk. 6. Beslutning om udbetaling hertil træffes af SSU.

Stk. 5

Fonden ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af RLTN, og 3 udpeges af FAS. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en af de af FAS udpegede repræsentanter som formand samt en af de af RLTN udpegede repræsentanter som næstformand. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6

Det skal fremgå af fondens vedtægter, at bestyrelsen:

• Drøfter de overordnede rammer for den faglige udvikling af speciallægepraksis, og hvordan finansieringen fra fonden bedst muligt fremmer kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af det faglige tilbud i speciallægepraksis

• Godkender udbetalingsbestemmelser for tilskud til praktiserende speciallægers efteruddannelse

• Fastlægger retningslinjer for ansøgninger om tilskud til kvalitetssikringsprojekter.

• Behandler ansøgninger om tilskud til kvalitetssikringsprojekter og forskningsprojekter. Forslagene kan af bestyrelsens medlemmer kræves forelagt moderniseringsudvalget på speciallægeområdet med henblik på faglig vurdering, inden bestyrelsen tager stilling.

• Aflægger årsberetning.

• Kun kan træffe beslutninger i enighed.

Fondens vedtægter skal godkendes af overenskomstens parter.

§ 58 a. Enheden for kvalitet i speciallægepraksis – eKVIS ‌

Stk. 1

eKVIS er etableret pr. 01-12-2011, og varetager udvikling, implementering og opfølgning i forbindelse med arbejdet med kvalitet i speciallægepraksis. Arbejdet med kvalitet i speciallægepraksis omfatter:

• Akkreditering

• Diagnosekodning

• Patientrapporterede data

• Datadrevet kvalitet

• Faglige indikatorer til brug for kvalitetsmonitorering

Endvidere understøtter eKVIS implementering og anvendelse af kliniske retningslinjer.

Stk. 2

eKVIS finansieres af Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis, og der er knyttet et sekretariat til enheden.

Stk. 3

Beslutninger vedrørende aktiviteter i eKVIS træffes af en styregruppe bestående af 6 medlemmer, 3 udpeget af Danske Regioner og 3 udpeget af FAPS samt en formand udpeget af Danske Regioner. Styregruppens opgaver mv. fastlægges i et kommissorium udarbejdet af overenskomstens parter.

§ 58 b. Diagnosekodning ‌

Stk. 1

Alle praktiserende speciallæger skal i eget journalsystem diagnosekode ud fra den til enhver tid gældende udgave af ICD-kodesystemet. I udgangspunktet kodes alle patienter. Kode skal angive sygdomskode (hovedsygdomsgruppe) for slutdiagnose eller relevant sygdomskode for patientens forløb. Kodning med to eller tre tal.

Stk. 2

eKVIS understøtter implementering af diagnosekodning og kodepraksis inden for alle 15 praksisspecialer.

Stk. 3

Diagnosekoderne skal, systematiseres via et system for dataopsamling, og der leveres til speciallægen elektronisk feedback med egne data og aggregerede data til benchmark, dvs. sammenligning af egne resultater med resultater på aggregeret niveau fra andre speciallæger inden for samme speciale, uden mulighed for at henføre de aggregerede oplysninger til en konkret patient eller xxx.xx.

Stk. 4

Regionerne får adgang til diagnosekoder fra den enkelte klinik. Diagnosekoderne leveres i en sådan form, at regionerne ikke har mulighed for at identificere konkrete patienter eller cpr. numre.

Anmærkning til stk. 4:

Data til regionerne og regionernes behandling af data foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Persondataforordningen og Persondataloven med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse og sikkerhedsvejledning.

§ 58 c. Akkreditering i speciallægepraksis ‌

Stk. 1

Der gennemføres en 2. runde af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel i speciallægepraksis med henblik på at forankre og styrke metoder til akkreditering samt selve arbejdet i praksis med den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen foregår efter et opdateret standardsæt målrettet speciallægepraksis. Alle praktiserende speciallæger, der praktiserer i henhold til overenskomsten, skal akkrediteres efter det opdaterede standardsæt. Surveybesøgene udføres af IKAS og gennemføres i perioden fra 1. april 2019 til 31. oktober 2021.

Stk. 2

Det akkrediteringssite, der blev etableret som en del af 1. runde af akkrediteringen i speciallægepraksis, føres videre som et fælles dokumenthåndteringssystem, der stilles til rådighed for speciallægerne med henblik på let adgang til standarder, vejledninger, skabeloner og værktøjer til brug for arbejdet samt mulighed for deling af dokumenter med IKAS. eKVIS sekretariatet yder rådgivning og øvrig bistand for at understøtte speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Alle aktiviteter foregår i tæt kontakt til og koordineret med IKAS.

Stk. 3

Endelige surveyrapporter efter 2. akkrediteringsrunde offentliggøres for de enkelte speciallægepraksis på IKAS hjemmeside.

Anmærkning til § 58 c

Det er forudsat, at IKAS står for uddannelse og drift af et surveyor-korps med deltagelse af speciallæger. Endvidere at IKAS står for aflæggelse af survey-besøg hos de enkelte praktiserende speciallæger og understøtter de praktiserende speciallæger i akkrediteringsnævnet.

§ 58 d. Patientrapporterede data ‌

Stk. 1

Der etableres i relevant omfang projekter om patientrapporteret outcome (PRO) i speciallægepraksis.

Stk. 2

eKVIS styregruppen har til opgave at beslutte form og indhold i kommende PRO projekter eller undersøgelser af patientoplevelser i speciallægepraksis. Den enkelte speciallæge er forpligtet til at deltage, når eKVIS styregruppe har besluttet at implementere et relevant projekt i det pågældende speciale.

§ 58 e. Datadrevet kvalitet ‌

Stk.1

Speciallægen er forpligtet til at arbejde med egne data samt aggregerede data til benchmark i relation til egenkontrol og vurdering af behovet for kvalitetsforbedrende tiltag.

Stk. 2

Speciallægen er forpligtet til at rapportere til relevante nationale kliniske kvalitetsdatabaser i henhold til nationale regler herom. Hvilke databaser, der er relevante, afgøres i dialog mellem eKVIS og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Rapportering understøttes af et system til dataopsamling, jf. § 58b, stk. 3, og følges op af elektronisk feedback med egne data og aggregerede data til benchmark.

Stk. 3

Der ydes et tilskud på 7.500 kr. til tilmelding til dataopsamling for de klinikker, der ikke tidligere har fået tilskud til datafangst. Tilskuddet udbetales via afregningen, efter at klinikken er begyndt at anvende systemet til dataopsamling, jf. § 58b, stk. 3.

§ 58 f.Nationale kliniske retningslinjer og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen ‌

Stk. 1

Speciallægerne skal følge og holde sig opdaterede på nationale kliniske retningslinjer. Endvidere er speciallægerne forpligtet til at følge nationale og regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som involverer og har relevans for speciallægepraksis.

Stk. 2

Samarbejdsudvalget drøfter implementeringen af sådanne regionale aftaler, dels med henblik på at understøtte speciallægernes kendskab til og efterlevelse heraf generelt, dels med henblik på om de opgaver, der følger af aftalerne, er dækket af overenskomsten, eller der er behov for at indgå særskilte aftaler herom, jf. §§ 64 og 66.

KAPITEL XIII ‌

KOMMUNALT SAMARBEJDE OG TVÆRGÅENDE OPGAVER

§ 59. Regionalt samarbejde med kommunerne ‌

Regionen skal i henhold til sundhedslovens afsnit XV etablere samarbejde om den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og tilgrænsende områder. I dette samarbejde kan indgå forhold vedrørende speciallægepraksis samt forholdet mellem speciallægepraksis og andre sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger, herunder hvorledes speciallægepraksis mest hensigtsmæssigt kan samordnes med det øvrige sundhedsvæsens virksomhed.

Anmærkning til § 59:

I forbindelse med tilrettelæggelse af regionalt samarbejde med kommunerne kan drøftelser vedrørende de praktiserende speciallægers inddragelse finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.

§ 60. Socialmedicinsk samarbejde ‌

Stk. 1

Regionen kan beslutte at etablere et socialmedicinsk samarbejde, der omfatter henvendelser fra kommunens social- og sundhedsforvaltninger og/eller fra regionen til speciallægerne om de af dem behandlede patienter.

Stk. 2

Beslutning træffes efter drøftelse med kommuner, der er interesserede i at indgå i det socialmedicinske samarbejde, og det aftales, at regionen eller kommunen afholder de hermed forbundne udgifter.

Stk. 3

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (niveau 01-10-2017):

a) Telefonisk henvendelse fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til speciallægen honoreres med 73,70 kr.

b) Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos speciallægen, speciallægens deltagelse i møder i social- og sundhedsforvaltningen samt speciallægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads honoreres med 147,62 kr. pr. påbegyndt 10 minutter.

Anmærkning til § 60:

Såfremt der i forbindelse med socialmedicinsk samarbejde er behov for at inddrage de praktiserende speciallæger på anden måde end beskrevet, kan drøftelser herom finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.

§ 61. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver ‌

Stk. 1

Samarbejdsudvalget kan indgå aftale med en eller flere praktiserende speciallæger om varetagelse af særlige opgaver, der ligger ud over konkrete patientrelaterede ydelser. Aftale indgås i henhold til § 64, stk. 1. For så vidt angår tværgående opgaver ud over de i stk. 2 nævnte indgås aftale dog i henhold til § 64, stk. 2.

Stk. 2

Aftale i henhold til stk. 1 kan f.eks. omhandle praktiserende speciallægers:

a) Varetagelse af koordinerende funktioner i forbindelse med opgave- og arbejdsdeling i forhold til et eller flere specialer internt i praksissektoren, mellem flere ydergrupper eller mellem praksissektor og sygehus

b) Deltagelse i udarbejdelse af faglige retningslinjer og lokale visitationsregler.

c) Deltagelse i udvikling af kvalitetssikringsprojekter.

d) Varetagelse af opgaver i forbindelse med uddannelse.

e) Deltagelse i behandlermøder m.v.

KAPITEL XIV INDBETALING TIL FONDE ‌

§ 62. Indbetaling til FAS’ Fond (Sygefonden)‌

En gang årligt indbetaler regionerne til FAS’ Fond (Sygefonden) et beløb svarende til 1,25 pct. af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregående regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data beregnet på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t CSC Scandihealth) og på det grundlag fremsender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.

§ 63. Indbetaling til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis ‌

En gang årligt indbetaler regionerne til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis et beløb svarende til 1,41 pct. af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregående regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data beregnet på den til enhver tid anvendte sundhedsstatistik (p.t. CSC Scandihealth) og på det grundlag fremsender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.

Herudover indbetaler regionerne et samlet beløb svarende til nedenstående en gang årligt til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis (niveau 1. oktober 2017). Beløbet betales sammen med den generelle årlige indbetaling:

2018: kr. 2.100.000

2019: kr. 2.100.000

2020: kr. 2.100.000

2021: kr. 2.100.000

Anmærkning til § 63:

Procentsatsen er fastsat under hensyn til, at ca. 1 procentpoint forudsættes anvendt til efteruddannelsesformål.

De ekstra indbetalinger i 2018, 2019, 2020 og 2021 anvendes til medfinansiering af de for perioden aftalte kvalitetstiltag.

KAPITEL XV SAMARBEJDSBESTEMMELSER ‌

§ 64. Aftaler vedrørende speciallægehjælp ‌

Stk. 1.

Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten for så vidt angår:

a) Omsætningsforhold, jf. kapitel 10.

b) Honorering af ydelser, jf. overenskomstens specielle del.

c) Honorering af opgaver, jf. § 61.

d) Forlængelse af generationsskifteperioden, jf. § 12, stk. 1.

e) Ændring af knækgrænse eller omsætningsloft i generationsskifteperioden, jf. § 12, stk. 2.

f) Afregning, jf. kapitel 9.

g) Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf.§ 13.

h) Xxxxxxxxxxxx, jf. § 47, stk. 1.

i) Konsultationstid for øjen- og ørelægehjælp, jf. § 40, stk. 4.

j) Tilladelse til delepraksis, jf. § 9a, stk. 3, hvor dette er hensigtsmæssigt af hensyn til muligheden for rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis.

Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering.

Stk. 2

Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten ud over det i stk. 1 nævnte samt om forhold ud over overenskomsten, såfremt der er enighed mellem overenskomstens parter. Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter med henblik på godkendelse.

Når de lokalt indgåede aftaler er modtaget af overenskomstens parter, sikrer parterne, at godkendelsesprocedure igangsættes hurtigst muligt.

Stk. 3

Aftaler i henhold til stk. 1 og 2 indgås af regionen og FAS-gruppens repræsentanter i det regionale samarbejdsudvalg og underskrives af repræsentanter for disse. Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt speciallæge, eller mindre grupper af speciallæger, skal den/de pågældende speciallæge(r) underskrive aftalen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de fremsendes til overenskomstens parters orientering (stk. 1) eller godkendelse (stk. 2).

§ 65. Rammeaftaler ‌

Stk. 1

Overenskomstens parter kan aftale vilkår for ydelser, der kan foretages efter beslutning i den enkelte region. Disse vilkår omfatter en beskrivelse af ydelsen og eventuel anvendelse af apparatur. Herudover kan indgå krav vedrørende speciallægens kvalifikationer, indberetning til kvalitetsdatabaser eller andre kvalitetshensyn samt bestemmelser om honorering. De aftalte vilkår kan kun fraviges ved indgåelse af aftale i henhold til § 64.

Stk. 2

Såfremt overenskomstens parter kun har aftalt nogle vilkår for ydelser, som kræver regionens beslutning for at kunne udføres, aftales øvrige vilkår i det lokale samarbejdsudvalg efter samme procedure som i § 64.

Stk. 3

Ved beslutning om udførelse af ydelser i henhold til stk. 1 og 2 skal regionen tage stilling til, hvorvidt beslutningen:

a) Omfatter en eller flere af de aftalte ydelser inden for det pågældende speciale,

b) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale,

c) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale i andre regioner,

d) Gælder i et fastlagt tidsrum eller indtil videre - i sidstnævnte tilfælde kan beslutningen ophæves eller ændres med et varsel på 6 måneder,

e) Gælder et mindste antal ydelser pr. år af hensyn til speciallægens rutine.

Endvidere vurderes, hvorvidt udførelse af ydelsen forventes at foregå i speciallægens praksis, eller om den kan finde sted andre steder, f.eks. i forbindelse med apparaturfællesskab eller anvendelse af sygehusfaciliteter.

Forinden regionen træffer beslutning i henhold til denne bestemmelse, drøftes sagen i samarbejdsudvalget, der fremkommer med en indstilling til regionen.

§ 66. Friholdelse af kapacitet i speciallægepraksis ‌

Stk. 1

For alle speciallæger med ydernummer friholdes 20 procent af kapaciteten, hvor speciallægen eller grupper af speciallæger og regionen er gensidigt forpligtiget til at indgå aftale om, hvilke opgaver der skal udføres.

Stk. 2

Der fastsættes en rimelig frist for ikrafttræden, som gør det muligt for speciallægen at indpasse de patienter, der omfattes af § 66-aftalen, i sin kalender.

Stk. 3

Ændring af procentsatsen til mere end 20 procent for den friholdte kapacitet i speciallægepraksis kan ske efter gensidig aftale region og speciallæger imellem og efter central godkendelse fra overenskomstens parter.

Stk. 4

Der henvises til Protokollat af 26-09-2014 om udnyttelse af kapaciteten i speciallægepraksis.

§ 67. Grundlaget for opgørelse af speciallægens samlede kapacitet.‌

Stk. 1

Opgørelse af en yders samlede kapacitet tager udgangspunkt i den enkeltes nettohonorar (bruttohonorar minus fradrag som følge af knækgrænse) vedrørende overenskomstydelser (ikke aftaler jf. §§ 64 og 65) fra det seneste afsluttede år, første gang år 2010.

Stk. 2

Regionen kan beslutte at opjustere grundlaget, hvis der er særlige grunde som berettiger til dette eksempelvis køb/salg af praksis.

§ 68. Samarbejdsudvalg ‌

Stk. 1

I regionen nedsættes et samarbejdsudvalg vedrørende overenskomsten om speciallægehjælp.

Stk. 2

Samarbejdsudvalget består af 6 medlemmer eller – efter aftale mellem regionen og FAS- gruppen i regionen – 8 medlemmer. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpeges af regionen. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpeges af FAS-gruppen i regionen af og blandt overenskomsttilmeldte speciallæger i regionen.

Desuden deltager en kommunal repræsentant i det regionale samarbejdsudvalg efter behov og har status som observatør. Den kommunale repræsentant udpeges af de kommuner, som ligger i den pågældende region. Regionen anmoder om denne repræsentants navn og kontaktadresse m.m. Den kommunale observatør har ikke stemmeret.

En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i samarbejdsudvalget og som ikke er medlem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i samarbejdsudvalget.

Stk. 3

Samarbejdsudvalget holder møde efter behov, eller når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom. Til belysning af sagerne fremlægges relevant materiale af regionen og speciallægerne – herunder relevant faglig belysning.

Stk. 4

Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser, såfremt medlemmer af det regionale samarbejdsudvalg er enige. I andre tilfælde skal sagen indbringes for Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU).

Stk. 5

Afgørelser truffet af samarbejdsudvalget skal fremsendes skriftligt og kan af en af de personer, sagen vedrører, ankes til SSU. Krav herom fremsættes over for samarbejdsudvalget senest 6 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Stk. 6

Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget indbringes for SSU.

Anmærkning til § 68:

De regionale samarbejdsudvalg opfordres til at revidere deres forretningsorden for samarbejdsudvalgene med henblik på, at sikre en - for begge parter - smidig forberedelse og gennemførelse af regionale samarbejdsudvalgsmøder.

§ 69. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser ‌

Stk. 1

Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens enkelte bestemmelser.

Samarbejdsudvalget:

a) Træffer afgørelse i sager vedrørende:

• Klager, jf. kapitel 16.

• Analogiseringer, jf. overenskomstens specielle del.

• Kontrolbestemmelser, jf. kapitel 11.

b) Indgår aftaler vedrørende:

• Lokale forhold, jf. § 64, stk. 1.

• Ændring af generationsskifteperiode og fravigelser af de for generationsskifte gældende knækgrænser og omsætningslofter, jf. § 12.

• Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf. § 13.

c) Giver tilladelse til:

• Delepraksis, jf. §§ 7, stk. 7 og 9, stk. 1 d).

• Ansættelse af assisterende speciallæge, jf. § 14.

• Etablering af øjenlægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 16, § 10.

• Etablering af ørelægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 17, § 10.

d) Afgiver indstilling i forbindelse med:

• Aftaler indgået i henhold til § 65

• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om samarbejde mellem regioner og kommuner, jf. § 59.

• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om socialmedicinsk samarbejde, jf. § 60.

• Tilladelse til nynedsættelse, jf. § 7.

e) Meddeler bemærkninger til:

• Udkast til praksisbeskrivelser og endelige beskrivelser, jf. § 4, stk. 5.

• Udkast til praksisplan, jf. § 4, stk. 6.

f) Afgiver udtalelser vedrørende:

• Anmodning om ændring af praksisform, jf. § 7, stk. 7.

• Hjemtagelse af EEG-undersøgelser til regionens sygehuse, jf. § 28, stk. 3.

g) Giver henstillinger til praktiserende speciallæger om ændring af ordinationsmønsteret i praksis med henblik på økonomisk lægemiddelordination, jf. § 31, stk. 4.

h) Behandler øvrige forhold vedrørende overenskomstens praktisering i regionen.

Stk. 2

1) Samarbejdsudvalget har ved en speciallæges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten adgang til:

a) At tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.

b) At indstille til SSU:

• At speciallægen - på nærmere vilkår - pålægges at tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen i de tilfælde, hvor speciallægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og dets opgørelse.

• At speciallægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

• At speciallægen, midlertidigt eller permanent, udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

Afgørelse efter a) skal indberettes til SSU.

2) Samarbejdsudvalget har for så vidt angår sager vedrørende kontrolbestemmelser, jf. xxxxxxx00, adgang til:

a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller

b) At fastsætte en højestegrænse for en praksis vedrørende en eller flere ydelser.

Stk. 3

Samarbejdsudvalget har i tilfælde, hvor en speciallæge er sigtet eller tiltalt for strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke under overenskomsten, adgang til at indstille til SSU, at speciallægen suspenderes midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

Stk. 4

Samarbejdsudvalget har ved en speciallæges domfældelse for strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke under overenskomsten, adgang til at indstille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.

Stk. 5

Samarbejdsudvalget har i tilfælde af en speciallæges midlertidige virksomhedsindskrænkning adgang til at indstille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Proceduren i § 15 c følges.

Stk. 6

Samarbejdsudvalget har i tilfælde af en speciallæges permanente virksomhedsindskrænkning adgang til at indstille til SSU, at speciallægen midlertidigt eller permanent udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Proceduren i § 15 d følges.

Stk. 7

Overenskomstens parter orienteres om afgørelser truffet i henhold til stk. 2. Afgørelser truffet i det regionale samarbejdsudvalg kan ankes til SSU, jf. § 68, stk. 5.

§ 70. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU)‌

Stk. 1

Der nedsættes et Speciallægelandssamarbejdsudvalg (SSU) bestående af 4 repræsentanter for RLTN og 4 repræsentanter for FAS. Ved behandling af klager over en speciallæge kan en repræsentant fra vedkommende speciallægeorganisation deltage som bisidder. Ved behandling af konkrete sager fra enkelte regioner kan RLTN indkalde repræsentant(er) fra den/de pågældende region(er) til deltagelse som bisidder(e).

En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i SSU, og som ikke er medlem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i SSU.

Stk. 2

SSU afholder møde efter behov. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. SSU fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3

Såvel regionen som speciallæger er pligtige at meddele oplysninger - herunder statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed.

§ 71. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser ‌

Stk. 1

SSU tager sig af følgende forhold:

a) Træffer afgørelse i:

• Sager indbragt af samarbejdsudvalget i henhold til § 68, stk. 4.

• Sager vedrørende afgørelser truffet af samarbejdsudvalget, jf. § 68, stk. 5.

• Principielle sager indbragt af samarbejdsudvalget, jf. § 68, stk. 6.

• Sager om reduktion i antallet af praksis, jf. § 6, stk. 1.

• Sager vedrørende kontrolbestemmelser, jf. kapitel 11.

• Spørgsmål vedrørende fastlæggelse af analogisering, jf. overenskomstens specielle del.

• Ankesager, jf. § 79.

• Øvrige spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse.

b) Orienteres om udarbejdede praksisplaner, jf. § 4, stk. 7.

Stk. 2

SSU har adgang til at:

a) Tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.

b) Pålægge regionen at efterbetale speciallægen et af udvalget fastsat beløb.

c) Pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

d) Pålægge speciallægen - på nærmere vilkår - at tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb til regionen i de tilfælde, hvor speciallægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og dets opgørelse.

e) Pålægge speciallægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

f) Fastsætte højestegrænser for praksis vedrørende en eller flere ydelser.

g) Udelukke speciallægen - midlertidigt eller permanent - fra at praktisere efter overenskomsten.

h) Suspendere speciallægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten, hvis speciallægen er sigtet eller tiltalt for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke under overenskomsten. Regionen skal i suspensionsperioden betale en økonomisk kompensation til speciallægen svarende til 85 % [procent] af speciallægens sygesikringsomsætning i det seneste kalenderår. Speciallægen har i suspensionsperioden ret til at ansætte en vikar. Suspensionen ophører uden videre, når den tilgrundliggende sigtelse eller tiltale frafaldes, eller der sker frifindelse.

i) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere efter overenskomsten, hvis speciallægen er dømt for strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, der anses for uforeneligt med speciallægens virke under overenskomsten. Speciallægen gives en frist på 6 måneder regnet fra meddelelsen af SSUs afgørelse til at forsøge at afhænde sin praksis. Speciallægen har i denne periode ret til at ansætte en vikar. Efter de 6 måneder vil ydernummeret gå tilbage til regionen uden yderligere, hvis der ikke er indgået aftale om overdragelse af ydernummeret forinden.

j) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere efter overenskomsten, hvis speciallægen er pålagt en midlertidig virksomhedsindskrænkning. Proceduren i § 15 c følges.

k) Udelukke speciallægen – midlertidigt eller permanent – fra at praktisere efter overenskomsten, hvis speciallægen er pålagt en permanent virksomhedsindskrænkning. Proceduren i § 15 d følges.

l) Beslutte offentliggørelse af afgørelser truffet i SSU med eller uden navns nævnelse

m) Xxxxxxx afgørelser truffet i samarbejdsudvalg til fornyet lokal behandling i dette

n) Træffe beslutning om ydelse af refusion til regionen fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 6, stk. 6 og § 58, stk. 3.

Beslutninger efter d) og e) kan gennemføres ved modregning i speciallægens tilgodehavende hos regionen.

Stk. 3

Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd.

Anmærkning til § 71, stk. 2 d):

Regulering af betalingsmellemværende mellem speciallægen og regionen som led i den normale afregningsprocedure, jf. kapitel 9 er ikke en sanktion i henhold til § 71, stk. 2.

§ 72. Voldgiftsråd ‌

Stk. 1

Voldgiftsrådet sammensættes af SSU og en af parterne udpeget uafhængig formand.

Stk. 2

I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgiftsrådet, udpeges denne af ministeren for sundhed og forebyggelse.

Stk. 3

Udgifterne til rådets virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens parter.

Stk.4

Ved en sagsbehandling for voldgiftsrådet er sagens parter RLTN og FAS.

Stk. 5

Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne.

Anmærkning til kapitel XV:

I forbindelse med behandling af sager efter dette kapitel XV finder principperne om partshøring, begrundelse og klagevejledning i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse. En speciallæge er som part forpligtet til at give fuld oplysning om alle sagen vedrørende forhold til den, der har sagen til behandling.

KAPITEL XVI KLAGEREGLER ‌

§ 73. Klagereglernes omfang ‌

Stk. 1

Klagereglerne omfatter regioner, patienter og alle overenskomsttilmeldte speciallæger.

Stk. 2

Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.

Stk. 3

Spørgsmål om overtrædelse af lov om udøvelse af lægegerning, straffelovgivning m.v. omfattes ikke af klagereglerne.

§ 74. Fremsættelse af klager ‌

Stk. 1

Klager fra patienter fremsættes over for regionen, hvor patienten er bosat.

Stk. 2

Klager fra speciallæger fremsættes over for FAS.

Stk. 3

Klager skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

§ 75. Behandling af klager fra patienter ‌

Stk. 1

Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.

Stk. 2

Regionen indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til SSU, såfremt det er regionen, der er klaget over.

Stk. 3

Vedrører klagen en speciallæge, indbringes klagen, såfremt regionen ikke mener at kunne afvise den, for samarbejdsudvalget.

Stk. 4

Klager over regionen forelægges for SSU.

§ 76. Lokal dialog ‌

Stk. 1

Det følger af lov om klage og erstatningsadgang, at alle patienter skal tilbydes dialog i forbindelse med indgivelse af en klage over en konkret sundhedsfaglig behandling eller sundhedsfaglige behandlingsforløb til Patientombuddet.

Stk. 2

Formålet med den lokale dialog er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og muligheden for en klageafbødende løsning er blevet undersøgt. Det opnås som udgangspunkt bedst, hvis den praktiserende speciallæge vælger at deltage i den lokale dialog, som tilbydes patienten i forbindelse med patientklager.

§ 77. Behandling af klager fra speciallæger ‌

Stk. 1

FAS indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over patienter en udtalelse gennem regionen.

Stk. 2

Vedrører klagen en patient, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kunne afvise den, for samarbejdsudvalget.

Stk. 3

Vedrører klagen en region, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kunne afvise den, for SSU.

Anmærkning til § 77, stk. 1:

FAS indhenter ligeledes udtalelse fra den part, der er klaget over, når klagen er indgivet af en speciallæge, der ikke er medlem af FAS.

§ 78. Fællesregler for behandling af klager ‌

Stk. 1

Ved klager, der ikke omfattes af klagereglerne, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.

Stk. 2

Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.

Stk. 3

Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen vedrørende forhold til den, der har sagen til behandling.

Stk. 4

Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse og skal da ske i ’Ugeskrift for Læger’ og ved meddelelser fra RLTN.

Stk. 5

I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige til at rette sig efter den trufne afgørelse.

§ 79. Afgørelse af klagesager og anke ‌

Stk. 1

Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i samarbejdsudvalget.

Stk. 2

Er der ikke enighed, indbringes sagen for SSU til afgørelse.

Stk. 3

Afvisning af klager kan inden 6 uger indbringes for samarbejdsudvalget.

Stk. 4

Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden 6 uger af klageren eller af indklagede ankes til SSU.

Anmærkning til kapitel XVI:

I forbindelse med behandling af sager efter dette kapitel XVI finder principperne om partshøring, begrundelse og klagevejledning i forvaltningsloven tilsvarende anvendelse.

KAPITEL XVII IKRAFTTRÆDEN ‌

§ 80. Ikrafttræden og opsigelse ‌

Stk. 1

Denne overenskomst træder i kraft den 01-04-2018. Følgende dele af forhandlingsaftalen træder i kraft allerede d. 15. december 2017:

Ændring i protokollat af 31-03-2011 om genopslag af tutorlægekontrakter samt protokollat af den 02-10-2017 om opfølgning på økonomiprotokollatet.

Stk. 2

Overenskomsten kan af begge parter skriftligt opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2022.

Næste forhandling om ændringer af denne overenskomst bør være gennemført til ikrafttræden den 01-04-2022.

Stk. 3

Er der enighed mellem parterne om at ændre enkelte dele af overenskomstens bestemmelser, kan dette ske i overenskomstperioden uden forudgående opsigelse.

Stk. 4

Såfremt der ved ændring af lovgivningen om priser eller avancer eller lovgivningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættelsen efter overenskomsten, kan overenskomstens bestemmelser vedrørende honorarer og honorarregulering kræves taget op til forhandling. Kan parterne ikke blive enige om eventuelle krav vedrørende ændring af overenskomsten, kan overenskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2022.

Anmærkning til § 80, stk. 3:

Parterne er enige om løbende at foretage de nødvendige tilpasninger af overenskomsten i forbindelse med ændringer i den regionale struktur.

København, den 02-10-2017

For RLTN:

Xxxxxx Xxxxxx

For FAS:

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

/ Xxxxx Xxxxxxx

/ Xxxxx Xxxxxxxxx

PROTOKOLLATER ‌

Protokollater vedrørende kapitel II ‌

Protokollat af den 11-10-2001 vedrørende udførelse af sygehusopgaver i speciallægepraksis ‌

Parterne er enige om, at regionen kan indgå aftaler med speciallæger om behandling af patienter, der har ret til vederlagsfri behandling efter sundhedslovens § 81, og hvor behandlingen midlertidigt af kapacitetsmæssige grunde udlægges til speciallægepraksis. Sådanne aftaler er ikke omfattet af overenskomst om speciallægehjælp, med mindre aftalerne indgås i henhold til § 64, stk. 2. Såfremt der ikke foreligger § 64-aftale, forventes aktiviteter forbundet med disse aftaler at ligge uden for de forpligtelser, speciallægen har efter overenskomst om speciallægehjælp. Aftalen skal forelægges det regionale samarbejdsudvalg, der afgiver indstilling til regionen.

Protokollater vedrørende kapitel VII ‌

Protokollat af den 31-03-2011 om E-journal/P-journal ‌

Der findes i dag i form af løsningen e-journal på xxxxxxx.xx et effektivt værktøj til deling af patientinformation fra sygehusvæsenet. Speciallægerne gives adgang til E-journal, således de her har mulighed for at se relevante sygehusdata på de patienter, de behandler i speciallægepraksis.

Speciallæger kobles med p-journal-projektet på løsningen således, at relevant patientinformation, dvs. alle data som i dag indgår i PLO-XML-formatet på nær (ustrukturerede) journalnotater, er tilgængelig for sundhedsprofessionelle i det øvrige sundhedsvæsen med en relevant behandlerrelation til patienten.

For at levere data til p-journal skal speciallæger have et datafangstmodul installeret i det elektroniske patientjournal system, og kode diagnoser i et nærmere aftalt omfang.

Protokollater vedrørende kapitel VIII ‌

Protokollat af den 31-03-2011 om elektronisk kommunikation (e-mail-konsultation, elektronisk receptfornyelse, elektronisk tidsbestilling, prøvesvar)‌

Der er enighed mellem parterne om, at udgangspunktet er, at speciallægen som en del af praksis’ tilbud skal tilbyde elektronisk kommunikation med patienter, der allerede er i behandling hos speciallægen. Der kan dog være særlige patientgrupper eller behandlinger, hvor det ikke er muligt for speciallægen at tilbyde elektronisk kommunikation. Elektronisk kommunikation anvendes under nedenfor beskrevne forudsætninger.

Elektronisk kommunikation omhandler følgende emner:

E-mail-konsultation. E-mail-konsultation kan anvendes, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra speciallægens side. En e-mail-konsultation bør kunne gennemføres ved ét kort spørgsmål fra patienten og ét kort svar fra speciallægen.

Elektronisk tidsbestilling. Elektronisk tidsbestilling kan anvendes, når der er tale om konkrete behandlinger, hvor både speciallæge og patient er bekendt med den årsag /behandling, der bestilles tid til.

Receptfornyelse. Ved receptfornyelse af fast medicin kan e-mail erstatte en telefonisk kontakt. Hvis speciallægen vurderer, at der er behov for, at han/hun ser patienten, må anmodningen om receptfornyelse via e-mail afvises.

Svar på laboratorieundersøgelser. Svar på laboratorieundersøgelser kan foregå via e-mail. Når patienten har fået taget en urinprøve, blodprøve, celleskrab eller anden prøve, aftales det sædvanligvis, at patienten skal ringe til speciallægen og få oplyst svaret. Hvis patienten ønsker det, kan det i stedet aftales, at svaret sendes pr. e-mail. Et alvorligt svar (eksempelvis alvorlige celleforandringer) bør naturligvis ikke afgives pr. e-mail.

Forudsætningerne for anvendelse af e-mail-konsultation er:

At speciallægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydelser, der leveres pr. telefon eller i konsultationen.

At kommunikationen via e-mail ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for speciallægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen.

Sikkerhed

Da der er tale om kommunikation med personfølsomme data, er det en forudsætning for den elektroniske kommunikation med patienten, at sikkerheden er orden. Den elektroniske kommunikation med patienten kan således ikke ske via almindelige e-mails, men skal foregå via speciallægens hjemmeside og løsningen skal leveres via speciallægens systemleverandør, således at sikkerheden sikres.

Tilgængelighed

Det er vigtigt via information på speciallægens hjemmeside at justere patienternes forventninger om, hvad e-mail tilbuddet er. Speciallægen informerer i denne forbindelse om forventet svartid. Såfremt en patient ikke kan forvente speciallægens svar f.eks. på grund af lægens ferie og lignende fravær, skal systemet oplyse patienten herom i forbindelse med anmodningen.

Protokollat af den 31-03-2011 om tutorlægeordning som ændret ved forhandlingsaftale af 02-10-2017 (§2 stk. 3)‌

Der er indgået følgende aftale mellem parterne:

”§ 1. Aftale om tutorlæger

Aftalen vedrører praktiserende speciallæger, der af det regionale råd for lægers videreuddannelse, er godkendt som tutor for læger under uddannelse til speciallæge, og som i en aftale med det regionale råd for lægers videreuddannelse forpligter sig til at fungere på nedenstående vilkår:

§ 2. Tilladelse til at virke som tutorlæge

Stk. 1.

Praktiserende speciallæger kan virke som tutorlæger når det regionale råd for lægers videreuddannelse har givet tilladelse. Længden af ophold i speciallægepraksis vil svare til de til enhver tid gældende bestemmelser i bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger.

Stk. 2

Frekvensen i uddannelsesforløbet skal aftales for en periode af 5 år mellem det regionale råd for lægers videreuddannelse, tutorlægen og regionen, hvor i praksis er beliggende, ud fra det aktuelle behov.

Stk. 3.

Der indgås en individuel aftale mellem det regionale råd for lægers videreuddannelse, tutorlægen og den region, hvori tutorlægens praksis er beliggende. RLTN og FAPS udarbejder en standard herfor baseret på nærværende aftale. Den individuelle aftale løber i maksimalt 5 år og skal indeholde et minimum for antallet af uddannelsespladser i perioden. Aftalen er personlig og kan ikke overdrages ved salg af praksis. Ved aftalens udløb efter 5 år, skal hvervet som tutorlæge genopslås.

Et salg skal af praksis med tutorlægekontrakt skal som udgangspunkt varsles med 6 måneder til det regionale råd for lægers videreuddannelse, således at tutorlægekontrakter kan genopslås.

Stk. 4.

Der kan ikke i samme solopraksis samtidig være mere end én uddannelsessøgende læge i 6- månedersforløb. I solopraksis, der er etableret som delepraksis, skal alle læger være godkendt som tutorlæger. Antallet af samtidige uddannelseslæger i praksis kan ikke overstige antallet af klassificerede læger i praksis, der opfylder betingelserne som tutorlæger.

§ 3. Finansiering

Stk. 1.

Lønudgiften til den uddannelsessøgende læge betales af regionen.

Stk. 2.

Øget omsætning i tutorlægens praksis, i den periode den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis tilfalder tutorlægen, og knækgrænsen forhøjes i det pågældende år med

231.104 kroner/12 (19.259 kroner) (niveau 01-10-2017) i de måneder der har været ansat en uddannelsessøgende læge.

Stk. 3.

Speciallægen afholder alle udgifter til etablering af arbejdsplads for uddannelsessøgende læge.

§ 4. Opbrudte uddannelsesforløb

Stk. 1.

Er et uddannelsesforløb afbrudt pga. barsel eller sygdom, afholder regionen fortsat lønudgiften når den uddannelsessøgende læge genoptager et uddannelsesforløb. Øget omsætning i tutorlægens praksis i den periode, den uddannelsessøgende læge, er tilknyttet praksis tilfalder i disse tilfælde tutorlægen. Knækgrænsen forhøjes i forhold til i den periode, den uddannelsessøgende læge er tilknyttet praksis, med 19.259 kr. per måned (niveau 01-10- 2017).

Stk. 2.

Det regionale råd for lægers videreuddannelse tildeler den pågældende tutorlæge uddannelsessøgende læge med mindst et halvt års varsel.

§ 5. Krav til tutorlægen

Stk. 1

Tutorlægen skal give det regionale råd for lægers videreuddannelse og regionen besked, såfremt den uddannelsessøgende læge udebliver eller afbryder uddannelsesforløbet i utide i henhold til gældende regler om håndtering af ”utilfredsstillende uddannelsesforløb”.

Stk. 2.

Tutorlægen har det pædagogiske ansvar for uddannelseslægens uddannelse og deres virke i deres ansættelse, evaluering, indretning af klinikken m.m.

Stk. 3

For at kvalitetssikre, at uddannelsesforløbet i tutorpraksis kommer omkring den af parterne aftalte bredde og dybde i forhold til de ydelser, der udføres inden for specialet, skal tutorlægen ved afregning af udførte ydelser markere hvilke ydelser, der er udført af den uddannelsessøgende læge.

Stk. 4.

Instruktionsbeføjelsen i den periode, den uddannelsessøgende læge er i speciallægepraksis, udføres af tutorlægen i overensstemmelse gældende love og overenskomsten om speciallægehjælp. Tutorlægen er overordnet læge i forhold til den uddannelsessøgende læge såvel i faglig henseende som i henseende til arbejdets tilrettelæggelse og i forhold til patienterne.

Stk. 5.

Speciallægesamarbejdsudvalget er forpligtet til at orientere det regionale råd for lægers videreuddannelse, såfremt det finder, at der er praktiserende speciallæger, hvis praksisforhold er så afvigende fra det sædvanlige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de har uddannelsessøgende læge. Tutorlægen skal orienteres herom og kan inden seks uger klage til speciallægesamarbejdsudvalget, såfremt lægen ikke finder, at samarbejdsudvalgets begrundelse er rimelig.

§ 6. Forsikring

Stk. 1.

I den periode, hvor det er tutorpraksis, der tilrettelægger arbejdet for den uddannelsessøgende læge, er tutorpraksis at betragte som arbejdsgiver efter lovgivningen og må tegne de fornødne forsikringer.

Stk. 2.

Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er delt i to forsikringer – en ulykkesdel og en erhvervsdel. Tutorpraksis er således forpligtet til at tegne de fornødne arbejdsskadeforsikringer, der dækker situationer, hvor den uddannelsessøgende læge kommer til skade under arbejdet. Derudover skal tutorpraksis tegne en ansvarsforsikring, der dækker skader som den uddannelsessøgende læge forårsager (tingskader og de skader, der ikke er dækket af patientforsikringsordningen dvs. behandlingsskader under 10.000 kroner). Skader som følge af fejlbehandling over 10.000 kroner er dækket af patientforsikringsordningen.

7. Ikrafttræden

Stk.1.

Aftalen træder i kraft den 01-05-2011 og følger herefter overenskomstens opsigelsesvarsel.

Stk. 2

Parterne har aftalt, at der laves en midtvejsevaluering for at sikre, at aftalen virker efter hensigten. Såfremt det viser sig, at der ikke er indgået de forventede aftaler med tutorlægerne, kan aftalen opsiges af en af parterne. Allerede indgåede aftaler om at fungere som tutorlæger fortsætter i den aftalte periode.”

Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikpersonale ‌

Der er enighed mellem parterne om, at det er formålet med bestemmelsen om anvendelse af klinikpersonale, at speciallægernes kapacitet til at varetage kerneydelser i praksis øges.

Ved udførelse af konsultationsydelser, telefonkonsultationer, tillægs- og sær-ydelser efter speciallægeoverenskomsten kan klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt. Det er en forudsætning, at de speciallægelige kerneydelser udføres af speciallægen. I tvivlstilfælde afgør Moderniseringsudvalget, hvad der kan betegnes som speciallægelige kerneydelser.

Det er endvidere en forudsætning, at de foretagne undersøgelser og behandlinger ligger inden for overenskomstens ydelser, og de honoreres i givet fald på samme måde, som hvis de udføres af speciallægen. Klinikpersonalet kan levere ydelser i konsultationslokalet.

En konsultation ved klinikpersonale skal af patienten opleves som led i et sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet. Patienten skal opleve god service, og praksisdriften skal rationaliseres.

Øget brug af klinikpersonale består i, at klinikpersonalet på foranledning af speciallægen udfører en række undersøgelser og behandlinger, som ikke i den konkrete situation nødvendiggør speciallægens medvirken. Som hovedregel vil speciallægens tilstedeværelse i klinikken være påkrævet, men der kan også gives eksempler på, at dette ikke er tilfældet. Inden for intern medicin (kardiologi) kan f.eks. nævnes Holter-monitorering (automatisk såvel som manuel analyse), 24-timers blodtryksmonitorering og døgnpulsoxymetri. Inden for otologien kan f.eks. nævnes monitorering af søvnapnø og stemmeanalyse. Der er hermed kun givet eksempler fra et par specialer og ikke forsøgt opstillet en udtømmende liste.

Receptfornyelse er i modsætning hertil ikke et selvstændigt kompetenceområde for klinikpersonale, og det anbefales, at den enkelte praksis udarbejder en skriftlig instruks vedrørende procedurer for receptfornyelse.

Det er ligeledes en forudsætning, at de undersøgelser og behandlinger, som udføres af klinikpersonale, foregår på speciallægens ansvar, og at det er speciallægen, der ordinerer indsatsen i forhold til den enkelte patient.

Det er endvidere speciallægens ansvar, at det pågældende klinikpersonale har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne og herunder har modtaget den fornødne undervisning.

Det forudsættes, at den enkelte praksis udarbejder retningslinjer for klinikpersonalets udførelse af undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af speciallægeoverenskomsten.

Protokollat af 28-04-2011 vedr. vejledning om uddelegering af arbejde til klinikpersonale i speciallægepraksis ‌

FAPS og RLTN har vedtaget følgende regler for uddelegering af overenskomstens ydelser til klinikpersonale:

Det fremgår af overenskomstens § 48 og det tilhørende protokollat af 09-10-2004 vedrørende vejledning om anvendelse af klinikpersonale, at der i speciallægepraksis kan uddelegeres opgaver til klinikpersonalet, men at speciallægelige kerneydelser altid skal foretages af speciallægen.

Der er således grænser for, hvilke ydelser den praktiserende speciallæge kan uddelegere til sit hjælpepersonale i henhold til Overenskomst om Speciallægehjælp, og mulighederne for uddelegering er uden tvivl mere begrænsede end de lovgivningsmæssige rammer, som er gældende uden for overenskomstens område. Med andre ord er der flere ydelser, som kan uddelegeres til hjælpepersonale i sygehus - end i praksisregi.

Speciallægelige kerneydelser - som ikke kan uddelegeres til personale - er ydelser som/hvor:

• Kræver høj faglig viden inden for diagnostik, indikation og behandling-/ordination

• Nødvendiggør løbende vurdering af behandlingen under ydelsen

• Uddelegeringen i sig selv kan medføre øget skadevirkning på patientens helbred

Ydelser, der kan (men ikke skal) leveres af en anden end speciallægen selv. Disse ydelser er karakteriseret ved:

• At kunne gennemføres med høj kvalitet efter instruks og oplæring

• Ikke at stille særlige krav om evner til diagnostik og indikation

• At uddelegeringen i sig selv ikke har yderligere konsekvenser for patientens helbred.

Det er parternes holdning, at hovedparten af ydelserne inden for de enkelte specialer bør være kerneydelser, og det vil altid være speciallægen, som diagnosticerer og iværksætter behandling af patienten ved den første konsultation.

Det er af stor betydning for sektorens omdømme og kvalitetssikring, at det både er og af patienten opleves, at det er speciallægen selv, der udfører behandlingen. Uddelegering bør kun finde sted, når det både er og af patienten opleves som et supplement til den lægelige behandling.

Det er for eksempel parternes vurdering, at operative indgreb – udover ubetydelige vorter - betragtes som kerneydelser. Det er endvidere parternes holdning, at ønsker om højere grad af uddelegering kun kan realiseres uden for ydernummersystemets rammer.

Tvivl, om hvorvidt en ydelse har karakter af en kerneydelse, afgøres af overenskomstens parter.

Protokollater vedrørende Kapitel X ‌

Protokollat af den 01-04-2018 om økonomisk ramme ‌

Nærværende protokollat træder i kraft d. 01-04-2018. Første protokollatår gælder perioden 01-04-2018 til 31-03-2019.

Principperne fra det hidtidige økonomiprotokollat videreføres med nedenstående ændringer.

Den økonomiske ramme inden for speciallægehjælp er kr. 3.200.915.189 (niveau 1. oktober 2017). Der er heraf reserveret 10 mio. kr., som FAPS kan vælge at udløse til brug for modernisering. Rammen tillægges endvidere den 1. april 2018 19,3 millioner kroner til anvendelse i forbindelse med moderniseringer (niveau 01. oktober 2017).

FAPS beslutter, hvordan moderniseringsmidlerne anvendes inden for de enkelte moderniseringer, og herunder fordeling på de enkelte specialer.

Rammen omfatter alle overenskomstrelaterede ydelser. Udgifter vedr. §§ 64 og 65 er ikke inkluderet i rammen. Rammen tillægges løn- og prisregulering af honorarerne i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.

Den fremadrettede regulering af rammen sker fortsat efter de hidtidige principper, der løbende er fastlagt ved aftale mellem parterne.

I helt særlige tilfælde kan der mellem de centrale parter aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes større strukturelle beslutninger samt ændringer som følge af lovgivningen.

Udgiftsudviklingen inden for overenskomstens område følges af parterne gennem kvartalsvise opgørelser.

Hvis de årlige udgifter til speciallægehjælp overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter opgørelsen foreligger, sker en nedsættelse af honorarerne. Nedsættelse af honorarerne skal svare til forskellen mellem den aftalte økonomiske ramme og de faktiske udgifter, men kan dog højst udgøre 2,5%.

1. protokollatår dækker perioden 01-04-2018 til 31-03-2019. Første mulige modregning kan ske i reguleringen den 01-10-2019.

Honorarnedsættelsen skal ske for det speciale eller de specialer, som har overskredet rammen for de specifikke specialer. Specialernes ramme er fastsat efter de samme principper, som den samlede økonomiske ramme.

Når rammeoverskridelsen er indhentet, tilbageføres det eller de pågældende specialer til det honorar, som de ville have opnået, hvis der ikke var blevet foretaget en nedsættelse af honorarerne.

I en situation hvor den økonomiske ramme er overskredet, og psykiatrispecialet samtidig i protokollatåret har leveret mere end 22.200 1. konsultationer, inklusive antallet af afregnede patienter via § 66-aftaler, vil den samlede ramme blive tilført merøkonomi svarende til værdien af den konstaterede meraktivitet ud over dette antal

1. konsultationer.

Der er ikke fastsat nogen økonomisk ramme efter 31. marts 2022.

Nedre omsætningsgrænse og knækgrænser reguleres fortsat efter den gældende reguleringsordning i § 50.

Protokollat af den 02-10-2017 om opfølgning på økonomiprotokollatet ‌

Råderummet i den offentlige økonomi er begrænset. Det er derfor afgørende, at aftalen understøtter styring af økonomien på området, og giver den enkelte region sikkerhed for den årlige aftaleøkonomi. Derfor er der aftalt en fast økonomisk ramme for speciallægesektoren, jf. ”Protokollat af den 02-10-2017 om økonomisk ramme”, som gælder kollektivt for praktiserende speciallæger og indeholder automatiske

mekanismer til sikring af, at rammen overholdes. De praktiserende speciallæger vil inden for denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt til at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet.

RLTN foretager månedsvise opgørelser 2af det aktuelle udgiftsniveau for de praktiserende speciallæger set i forhold til den aftalte økonomiske ramme, såvel samlet som fordelt på de enkelte specialer. Både regionerne som myndighed og FAPS som organisation kan give løbende information og vejledning til de praktiserende speciallæger om det aktuelle udgiftsniveau set i forhold til den økonomiske ramme, såvel samlet som fordelt på de enkelte specialer, samt i forhold til økonomien knyttet til moderniseringer. Parterne er enige om, at både regioner og FAPS har et aktivt medansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at aktiviteten holder sig inden for det fastlagte loft.

Der er i økonomiprotokollatet taget højde for den ekstraordinære situation, at den aftalte økonomiske ramme overskrides. I dette tilfælde vil overskridelsen blive modregnet i speciallægernes honorar, jfr. protokollatets nærmere bestemmelser. Modregningsadgangen er en sekundær mekanisme, der anvendes i den situation, hvor regionernes udgifter til speciallægehjælp i aftaleperioden ellers ville overstige den aftalte økonomiske ramme.

Protokollat af den 31-03-2011 om omkostnings- og indtjeningsundersøgelse ‌

Parterne er enige om at gennemføre en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse af ydelser i speciallægepraksis.

Formålet med undersøgelsen er at medvirke til at skabe gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler på speciallægeområdet, herunder at få mulighed for indsigt i priskalkulationen for speciallægelige ydelser i praksissektoren, mulighed for sammenligning af priskalkulationer i hospitalsvæsenet for tilsvarende ydelser, samt mulighed for sammenligning af priskalkulationer mellem de forskellige specialer.

Formålet med undersøgelsen er endvidere at give synlighed angående indtjeningspotentialet for speciallæger, der kan bidrage positivt i rekrutteringshenseende til speciallægeområdet i fremtiden og synliggøre, om den gennemsnitlige indtjening er konkurrencedygtig med alternativ ansættelse som f.eks. overlæge på et sygehus.

Omkostnings- og indtjeningsundersøgelsen baseres bl.a. på de regnskabsoplysninger, som revisoren har påtegnet. Undersøgelsen er alene relateret til de for speciallægeoverenskomsten relaterede ydelser, mens indkomst ved anden virksomhed er undersøgelsen uvedkommende.

Desuden vil der efter aftale mellem parterne kunne forekomme spørgsmål, som speciallægen skal besvare. Det kan f.eks. være nogle af de spørgsmål, som FAS i øvrigt stiller sine

2 De løbende opgørelser foretages efter samme metode, som er anvendt i forbindelse med udmelding af status på økonomirammen i FAPS- nyt i perioden 2015-2017

medlemmer, eller det kan være spørgsmål, som vil kunne supplere det samlede billede af praksissektoren. Der er enighed om, at den enkelte speciallæge skal angive sit gennemsnitlige, ugentlige timeforbrug til den aktivitet, der er omfattet af speciallægeoverenskomsten.

Undersøgelsen foretages på baggrund af oplysninger fra alle fuldtidspraktiserende speciallæger. Undersøgelsen blev første gang udført i 2010 for året 2008, og gennemføres herefter én gang i hver overenskomstperiode.

Undersøgelsen gennemføres af FAS eller eventuelt ved eksternt konsulentfirma. RLTN deltager i udformning af undersøgelsens design - herunder udarbejdelse af spørgeskema til brug for undersøgelsen m.m. Dette med henblik på at sikre, at der foretages en retvisende deling af omkostninger i speciallægepraksis, som afspejler, at nogle af udgifterne (f.eks. husleje og løn til klinikpersonale) kan være både overenskomstrelateret og relateret til anden virksomhed.

Finansieringen af undersøgelsen foretages ved træk på Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis’ formue og dækker herunder udgiften til spørgeskema med revisorpåtegning.

Når resultatet af undersøgelsen foreligger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at prioritere midler i moderniseringspulje og/eller nye midler ved overenskomstforhandlinger til udvalgte specialer.

Gennemførelsen af ovennævnte undersøgelse vil ikke i sig selv medføre ændrede vilkår for praktiserende speciallæger, idet vilkår og honorering som hidtil aftales mellem overenskomstens parter. Det er endvidere forudsat, at undersøgelsen ikke skal kunne offentliggøres på personniveau, men speciale for speciale.

Protokollater vedrørende kapitel XI ‌

Protokollat af 02-10-2017 om ny model for kontrolstatistik ‌

Der er aftalt en ny model for kontrolstatistik. Formålet med dette protokollat er at forklare baggrunden for ændringerne og hvordan de nye regler er tænkt administreret. Det fulde regelsæt findes i overenskomstens bestemmelser i kapitlet ”Kontrolbestemmelser.”

De nye regler for behandling af kontrolstatistik vil blive taget i brug når xxxxxxx.xx er rullet ud i regionerne. Dog tidligst første gang i forbindelse med opfølgning for kalenderåret 2018.

Modellen for den nye kontrolstatistik på speciallægeområdet kommer bl.a. til at ændre sig ved, at det overordnede udvælgelseskriterie fremadrettet vil være den gennemsnitlige udgift pr. patient med et procenttillæg.

Det betyder, at de speciallæger, der afviger med 25 procent eller mere i udgift pr. patient i forhold til samtlige speciallæger under ét inden for samme praksistype og speciale i regionen eller på landsplan i forhold til gennemsnittet, skal udvælges til kontrol, medmindre regionen

ved, at der er nogle forhold for speciallægen som gør det velbegrundet, at speciallægen afviger.

Modellen, der i det overordnede udvælgelseskriterie tager udgangspunkt i udgiften pr. patient, skal som hidtil følges op af en kvalificering af årsagen til afvigelsen og om denne er acceptabel eller ikke. Denne kvalificering forudsætter, at speciallægen og regionen har det bedst mulige materiale at kvalificere årsagen ud fra og at dette er så gennemsigtigt for begge parter som muligt. Derfor leveres der elektronisk, sammen med den nye kontrolstatistik, opgørelser vedr. frekvens 1 og 2. Opgørelserne kan også hjælpe samarbejdsudvalget med at vurdere speciallægens høringssvar.

Disse opgørelser vil være bilag i forlængelse af den nye kontrolstatistik, hvor udtagelseskriteriet er den samlede udgift pr. patient i praksis. Det, der tæller i forhold til udtagelse til kontrol, vil som nævnt være den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis.

Frekvens 1 tager udgangspunkt i ”ydelsen”. Der foretages således en måling baseret på, hvor mange gange en specifik ydelse er givet i en speciallægepraksis inden for kontrolåret, sammenholdt med den pågældende speciallæges samlede antal patienter. Dette sammenlignes med antallet af gange ydelsen er brugt i specialet sammenholdt med det totale antal patienter inden for specialet. Ved brug af frekvens 1-kontrol gives der således et billede af, hvor benyttet en given ydelse er hos en speciallæge, og om speciallægen generelt benytter ydelsen i et væsentligt højere omfang end lands- og regionsgennemsnittet.

Frekvens 2 tager udgangspunkt i ”patienten”. Her ses på, hvor mange gange en specifik ydelse gennemsnitligt gives til samme patient. Ved brug af frekvens 2 kan det således konstateres, om der – for de patienter, der modtager en given ydelse – forefindes et højt forbrug af ydelsen sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Et udsving i kontrolstatistikken vil således vise sig, såfremt en eller få patienter modtager et meget stort antal af én og samme ydelse, hvorimod der ikke vil kunne ses et udsving, hvis et stort antal patienter modtager en ydelse, hvis ydelsen blot ikke gives adskillige gange til samme patient.

Der ændres ikke ved den eksisterende undersøgelsesproces, der fortsætter som hidtil. Dette indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte speciallæger.

Overenskomstens bestemmelser kombineret med den proces, der allerede i dag er i regionerne, sikrer at relevante forhold inddrages i beslutningen om, hvorvidt der skal føres en kontrolstatistiksag. Drøftelserne vedr. forskellige forklaringer og forholds betydning vil fortsat foregå med inddragelse af de eksisterende fælles kontrolstatistikudvalg.

Der kan som led i undersøgelsesprocessen indhentes en faglig vurdering fra formanden for speciallægeorganisationen inden for det pågældende speciale3 og/eller fagligt råd. Følgende materiale i anonymiseret stand kan af regionen fremsendes til brug for afgivelsen af

3 I tilfælde af grenspecialisering indhentes den faglige vurdering fra et medlem af speciallægeorganisationens bestyrelse, som tilhører det relevante grenspeciale

vurdering: regionens høringsbrev, speciallægens høringssvar samt speciallægens kontrolstatistik inkl. bilag.

Hvis undersøgelsesprocessen fører frem til, at samarbejdsudvalget ikke finder det afvigende ydelsesmønster rimeligt begrundet, skal speciallægen gøres bekendt med forholdet, og samarbejdsudvalget har adgang til:

A. at tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller

B. at fastsætte en højestegrænse for den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis eller den gennemsnitlige udgift for en eller flere ydelser, i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet inden for samme speciale, med et procenttillæg.

Ved fastsættelse af procenttillæggets størrelse i forbindelse med en højestegrænse inddrager samarbejdsudvalget relevante forhold4. Der skal som minimum tildeles en margin til afvigelse på 25% i forhold til lands- eller regionsgennemsnittet. Hvis der pålægges en højestegrænse på den gennemsnitlige udgift pr. patient i praksis, må dette ikke være til hinder for, at guidelines og nationale kliniske retningslinjer kan overholdes.

Pålagte højestegrænser administreres årligt. Der udarbejdes årligt fra højestegrænsens ikrafttrædelse en årsopgørelse for de ydelser, der er omfattet af speciallægens højestegrænse, sammenholdt med lands- eller regionsgennemsnittet5 for samme ydelser i samme år. Hvis det på baggrund af årsopgørelsen kan konstateres, at højestegrænsen er overskredet, orienteres speciallægen herom, og regionen modregner differencen i speciallægens sædvanlige honorartilgodehavende.

Protokollater vedrørende kapitel XII ‌

Protokollat af 02-10-2017 om faglig modernisering ‌

Parterne er enige om at prioritere det fortsatte arbejde med modernisering af speciallægepraksis. Den seneste revision fra OK2014 har vist sig relevant for den faglige modernisering af de specialer, som har været igennem en moderniseringsproces.

Parterne har i fællesskab evalueret på konceptet fra gennemførelse af moderniseringer ved OK2014, og har på den baggrund aftalt en række justeringer med henblik på, at der fremover fortsat kan gennemføres en hurtig og smidig moderniseringsproces.

4 Relevante forhold kan eksempelvis være, om der er tale om et speciale med få speciallæger, om speciallægen har særlige kompetencer, om der eksisterer en grenopdeling inden for specialet eller om speciallægen varetager subspecialiserede behandlinger inden for specialet eller om geografiske forhold medfører at speciallægen varetager flere typer behandlinger end gennemsnittet. Populationerne inden for de enkelte specialer på speciallægeområdet er små sammenlignet med andre praksisområder, hvilket kan indebære at regionale og nationale gennemsnitsudgifter varierer mere fra år til år. Subspecialisering kan indebære, at kun en andel af speciallægerne varetager omkostningstunge behandlinger. Flere specialer er grenopdelte.

5 Afhængig af, hvilket gennemsnit højestegrænsen er fastsat i forhold til.

Formålet med modernisering

Generelt er det ønskeligt, at ydelsesbeskrivelserne afspejler den løbende, faglige udvikling, der sker på sundhedsområdet. Derudover skal speciallægepraksis kunne løse den opgave, der efterspørges af regionerne. Speciallægepraksis skal med andre ord ses i en sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Det er et led i en modernisering at gennemgå eksisterende faglige arbejdsgange og i muligt omfang tilvejebringe faglige og teknologiske effektiviseringer, herunder også om eksisterende ydelser er overflødige, om nye ydelser skal indføres, eller om størrelsen af honorarer er passende.

Parterne har aftalt, at der i overenskomstperioden årligt gennemføres 2 moderniseringer, dog således at der som hovedregel ikke moderniseres i året, hvor overenskomsten udløber. Det tilstræbes, at der færdigforhandles en modernisering pr løbende 6. måned. Der afsættes 3 måneder til arbejdsgruppens arbejde, og de efterfølgende 3 måneder anvendes herefter til at opnå godkendelse af moderniseringsrapporten i Moderniseringsudvalget og efterfølgende gennemføre økonomiforhandling mellem parterne.

Kommissorium

Det er vigtigt, at der allerede inden påbegyndelsen af en modernisering er klarhed over, hvilke ønsker regionerne og speciallægerne har til indholdet af den kommende modernisering, således at der kan ske en forventningsafstemning og koordinering af de to parters ønsker til moderniseringen.

Dette skal konkret komme til udtryk i, at Moderniseringsudvalget før igangsætning af en modernisering udarbejder et kommissorium til arbejdsgruppen med tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der skal opfyldes. Det vedtagne kommissorium skal opfattes som et mandat fra de respektive baglande til at arbejde videre med moderniseringen efter den angivne retning.

Arbejdsgruppens opgaver

Fra arbejdsgruppen starter sit arbejde er der 3 måneder til at færdiggøre en rapport, der skal forelægges for Moderniseringsudvalget. Det er afgørende for parterne, at arbejdsgruppen overholder den fastsatte tidsramme, således at alle igangsatte moderniseringer skal være økonomiforhandlet inden for 6 måneder fra arbejdsgruppen starter sit arbejde.

Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvilke typer ydelser (tillægsydelser, særydelser, rammeydelser mm.), der følger af det faglige forslag til modernisering. Arbejdsgruppen skal være sig bevidst, at ændring af eksisterende ydelser eller forslag om nye ydelser skal være realistiske under hensyn til de generelle økonomiske forhold, således at der skabes en sammenhæng mellem faglighed og økonomi.

Arbejdsgruppen skal endvidere forholde sig til specialets andre ydelser med henblik på at vurdere, om de fortsat er relevante og/eller om der er sket en teknologisk eller faglig udvikling eller andre forhold, der medfører en økonomisk effektiviseringsgevinst.

Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til relevante valideringer for specialet, som ydelserne herefter vil blive omfattet af.

Godkendelse af moderniseringsrapporten

Det er Moderniseringsudvalget, som skal godkende arbejdsgruppens moderniseringsrapport, som forelægges udvalget umiddelbart efter periodens udløb. Ved behov for yderligere afklaring af faglige spørgsmål, kan Moderniseringsudvalget indhente input fra arbejdsgruppen. Parterne er enige om, at afklaringen skal være tilvejebragt inden for 4 uger fra tidspunktet for afholdelse af møde i Moderniseringsudvalget.

Økonomiforhandling

Når moderniseringsrapporten er godkendt af Moderniseringsudvalget, skal parterne forhandle økonomien for moderniseringen. Det er i den forbindelse væsentligt, at parterne får det bedst mulige overblik over økonomien for hele specialet. Herunder eksempelvis den økonomi, som indgår i alle de enkelte ydelser, der er i specialet. Herved sikres der mest mulig gennemsigtighed for økonomien for hele specialet og de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre økonomiforhandlingen. Det vil ligeledes være en del af økonomiforhandlingen at forholde sig til specialets eventuelle rekvisitionsordning samt hvorvidt udgifter til lægemidler evt. kan indgå i relevante honorarer. Økonomiforhandlingen skal være tilendebragt senest 6 måneder fra arbejdsgruppens start.

Afklarende kurs for moderniseringen fra start:

Parterne finder, at det vil minimere de faglige diskussioner i arbejdsgruppen, hvis der allerede inden påbegyndelsen af en modernisering er klarhed over, hvilke ønsker regionerne og speciallægerne har til indholdet af den kommende modernisering, således at der kan ske en forventningsafstemning og koordinering af de to parters ønsker til moderniseringen.

Dette skal konkret komme til udtryk i, at Moderniseringsudvalget før igangsætning af en modernisering udarbejder et kommissorium til arbejdsgruppen med tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der skal opfyldes. Det vedtagne kommissorium skal opfattes som et mandat fra de respektive baglande til at arbejde videre med moderniseringen efter den angivne retning.

Løbende implementering af nationale kliniske retningslinjer

Det er væsentligt, at der sideløbende med moderniseringerne sættes fokus på løbende implementering af nationale kliniske retningslinjer. Det er derfor aftalt, at hvis speciallæger eller regioner vurderer, at der er behov for at foretage ændringer i de eksisterende

ydelsesbeskrivelser for de enkelte specialer, fordi de kliniske retningslinjer ikke er tilstrækkeligt afspejlet i ydelsesbeskrivelserne, henledes Moderniseringsudvalgets opmærksomhed herpå.

Der er udarbejdet et kommissorium for Moderniseringsudvalget og en skabelon for gennemførelse af moderniseringer.

Parterne er herudover enige om, at de specialer, der moderniseres i løbet af perioden, hver

frigiver permanent en produktivitetsgevinst på 4 pct. af specialets samlede omsætning ekskl.

§ 64 og 65 aftaler. Gevinsten anvendes som led i moderniseringen til yderligere aktivitet inden for de pågældende specialer.

Hvis moderniseringer mod forventning ikke skulle frigive dette, vil der – medmindre andet aftales – ske en reduktion af pågældende speciales honorarer, som modsvarer den manglende realisering af produktivitetskravet. Rammen berøres ikke heraf.

Det er forudsat, at produktivitetsgevinsterne ved moderniseringer frigøres i andet, tredje og fjerde overenskomstår. Der er ikke krav om, at der frigøres produktivitetsgevinst i det første overenskomstår.

Protokollat af 02-10-2017 ‌

Kommissorium for Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet

Moderniseringsudvalget er nedsat i henhold til Overenskomst om speciallægehjælp af 1. april 2018. Heraf fremgår det, at der med henblik på at understøtte den faglige udvikling, kvalitet og implementering af gældende regler herunder nationale kliniske retningslinjer i speciallægepraksis nedsættes et rådgivende udvalg kaldet "Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet".

Udvalget skal løbende analysere og belyse faglige områder inden for speciallægehjælp til brug for overenskomstens parter. Målet med faglig modernisering er at fremme faglig udvikling, kvalitetssikring samt holde specialerne ajour i forhold til gældende regler herunder nationale kliniske retningslinjer. Disse tiltag understøtter efterfølgende akkreditering i henhold til den gældende kvalitetsmodel.

Udvalgets sammensætning

Udvalget består af 5 medlemmer udpeget af RLTN - heraf en formand - samt 5 medlemmer udpeget af FAPS' bestyrelse - heraf en næstformand. Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen anmodes om at udpege 1medlem hver til udvalget. Ved behandling af specialespecifikke spørgsmål kan der indkaldes eksperter til møderne. Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS.

Udvalgets opgaver og kompetence

Moderniseringsudvalget udarbejder en plan for eget arbejde gældende for et år ad gangen.

Planen indeholder dels aftalte møder og dels overvejelser om kommende moderniseringer.

For at tilvejebringe de bedste betingelser for et vellykket moderniseringsforløb er det vigtigt, at der allokeres tilstrækkelige ressourcer, hvorfor der alene opstartes en modernisering ad gangen.

Moderniseringsudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra parterne analysere og belyse faglige områder med henblik på at levere ydelser af høj kvalitet i speciallægepraksis.

Dette vil oftest ske ved moderniseringer af de enkelte specialer. Moderniseringsudvalget kan komme med andre forslag til parterne om indsatsområder.

Udvalget nedsætter arbejdsgrupperne og skal til disse udarbejde et kommissorium, hvor rammerne skitseres i form af tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der forsøges opfyldt.

Moderniseringsudvalget skal godkende rapporterne fra arbejdsgrupperne, og kan komme med bemærkninger, som indarbejdes, før rapporten økonomiforhandles mellem overenskomstens parter. Ved behov for yderligere afklaring af faglige spørgsmål, kan Moderniseringsudvalget indhente input fra arbejdsgruppen. Parterne er enige om, at afklaringen skal være tilvejebragt inden for 4 uger fra tidspunktet for afholdelse af møde i Moderniseringsudvalget.

Arbejdsgruppen

Deltagerne i arbejdsgruppen udpeges af henholdsvis Danske Regioner og FAS, og gruppen arbejder i henhold til skabelonen for moderniseringer. Alle moderniseringer skal gennemføres inden for en tidsramme på tre måneder – regnet fra arbejdsgruppens start. Såfremt rapporten ikke foreligger efter 3 måneder, forelægges dette parternes forhandlingsudvalg.

Arbejdsgruppen får af Moderniseringsudvalget et kommissorium, hvoraf det fremgår, hvilken type modernisering der er tale om, tydelig målbeskrivelse og angivelse af konkrete behov, der skal løses.

Øvrige arbejdsgrupper

Andre arbejdsgrupper kan nedsættes fx på baggrund af ønsket om optagelse af nye ydelser, ændring af eksisterende ydelser eller bortfald af ydelser, fx som konsekvens af ny national klinisk retningslinje eller ændret/nyt lovgrundlag.

Arbejdsgruppen skal inddrage følgende i rapporten:

• Behov for ydelse(r)

• Udfyldelse af gældende ydelsesskabelon

• Organisatoriske aspekter, herunder arbejdsdeling og opgavefordeling mellem praksissektor og sygehussektoren samt mellem speciallægepraksis og almen praksis.

Bilag til protokollaterne vedrørende modernisering:

Revideret skabelon for gennemførelse af modernisering

Der bliver nedsat en arbejdsgruppe med de ønskede repræsentanter fra regionerne samt de ønskede repræsentanter fra FAPS. Arbejdsgruppen betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS. Arbejdsgruppen varsles med tre måneder inden første møde i arbejdsgruppen og oplyses samtidig om hvilken møderække, der er for moderniseringen. Arbejdsgruppen har tre måneder fra opstart til der skal foreligge en rapport til Moderniseringsudvalget. De komprimerede forløb bevirker, at det tidsmæssigt er mere overskueligt og sikrer fremdrift i moderniseringsprocessen.

Herudover modtager arbejdsgruppen et kommissorium fra Moderniseringsudvalget med tydelig målbeskrivelse og konkrete behov, der forsøges opfyldt.

En modernisering betyder, at et helt ydelseskatalog for et speciale gennemgås af arbejdsgruppen. Gennemgangen er en faglig opdatering af ydelsesbeskrivelserne, samt en beskrivelse af specialets udvikling.

Skabelonen skal blandt andet sikre, at alle relevante emner drøftes i forbindelse med den faglige gennemgang af et speciale, samt at man opnår en nogenlunde sammenlignelig analyse af de enkelte specialer. Skabelonen er en vejledning til de elementer, der bør indgå i en modernisering. Arbejdsgruppen afslutter med en moderniseringsrapport, som forelægges Moderniseringsudvalget. Kun de relevante afsnit fra skabelonen skal beskrives i den afsluttende rapport. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at sammenskrive nogle af de nedenstående afsnit i skabelonen.

Arbejdsgruppens rapport skal omkring følgende emner:

Indledning og baggrund

• Resumé af moderniseringen

• Beskrivelse af specialet

• Uddannelse

• Kvalitet

• Overenskomstmæssige forhold

• Ydelsesbeskrivelser

• Forslag til valideringer for ydelserne i specialet

• Afslutning

Indledning og baggrund

Indledningen bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor specialet moderniseres. Er der f.eks. sket relevant teknologisk udvikling, der ændrer i omkostningerne til ydelserne? Er der ændringer i opgavefordelingen, opgaveglidning fra/til speciallægepraksis/sygehusene/almen praksis – eller til hjælpepersonale? Er der sket lovændringer, der har betydning for specialet? Nye udmeldinger/retningslinjer fra

Sundhedsstyrelsen. Er der forældede ydelser, der skal slettes eller lægges ind under andre ydelser?

Resumé

Det skal indeholde en kort gennemgang af rapporten og en opsamling af de nye tiltag, som arbejdsgruppen foreslår. Det kan for eksempel være tiltag, som ikke er direkte beskrevet i ydelseskataloget. For eksempel ændret henvisningsret, brug af anæstesiologisk bistand m.m. Desuden skal det konkret beskrives, hvis der er forslag til ændringer i sammensætningen af ydelser. Resuméet kan eventuelt skrives sammen med indledningen.

Beskrivelse af specialet

Det skal kort beskrives, hvordan specialet har udviklet sig i sammenhæng med det øvrige sundhedsområde. Det kan for eksempel være en beskrivelse af henvisningsmønstre og opgaveglidning til og fra speciallægepraksis. Det bør ligeledes beskrives, hvis der er nogle særlige udviklingstendenser, der gør sig gældende. Hvor bevæger specialet sig hen og, hvordan er rekrutteringsmulighederne?

Afsnittet redegør for kapaciteten i specialet og fordelingen i de enkelte regioner.

Afsnittet kan eventuelt indeholde en beskrivelse af den fysiske og organisatoriske struktur i praksis, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende for specialet. Det kan for eksempel være en overordnet arbejdsgangsbeskrivelse samt beskrivelse af brugen af klinikpersonale. Desuden kan der være en beskrivelse af det standardudstyr, der anses som minimum i en praksis i det pågældende speciale og eventuelle krav til arbejdsmiljø.

Der kan ligeledes indgå en beskrivelse af de fremtidige behov for nyt apparatur. Desuden kan der indgå en beskrivelse af tiltag, der teknologisk kan øge samarbejdsmuligheden med det øvrige sundhedsvæsen eller effektivisere disse samarbejdsflader/arbejdsgange. Som en fast del af moderniseringen skal det undersøges, om der er sundhedsopgaver, hvor telemedicinske løsninger eventuelt kan anvendes, herunder om en telemedicinsk løsning eventuelt kan indhente effektiviseringsgevinster, og om det vil medføre bedre tilbud til patienterne.

Det skal ligeledes indgå, hvis den teknologiske udvikling gør visse ydelser overflødige, billigere eller nemmere. Et andet vigtigt element i moderniseringsarbejdet er, at alle ydelser i specialet skal gennemgås med henblik på, at finde effektiviseringsgevinster.

Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af, hvordan det pågældende speciale arbejder sammen med det øvrige sundhedsvæsen (almen praksis, sygehuse, ambulatorier, andre praksisområder og specialer, det kommunale område osv.) Speciallægepraksis har flere berøringsflader med det øvrige sundhedsvæsen. Beskrivelsen kan for eksempel tage udgangspunkt i sammenhængende patientforløb og det øgede behov for samarbejde, som det medfører. Det kan også beskrives, hvis der er mulighed for mere effektivt

samarbejde eller, hvis der er mulighed for at undgå dobbeltundersøgelser og lignende. Arbejdsgruppens anbefalinger skal være relevante og ønskelige i forhold til den generelle udvikling af speciallægepraksis og i forhold til specialets samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Dette afsnit kan evt. også indeholde overvejelser om patientens rolle og ressourcer i en behandling eller et forløb.

Moderniseringen skal medtage anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens specialevejledning samt implementere gældende nationale kliniske retningslinjer, såfremt det ikke er sket.

Efteruddannelse

Afsnittet bør beskrive den faglige uddannelsesprofil, som speciallæger inden for specialet gennemgår og de efteruddannelsesområder, som er relevante for specialets udvikling. Desuden kan det være relevant at overveje, om speciallægepraksis indgår/vil kunne indgå i speciallægeuddannelsen.

Kvalitet og service i praksis

Af Bilag 1 fremgår de elementer, som er af generisk karakter for kvalitet og service i speciallægepraksis. Bilagets tekst skal være dynamisk. Teksten skal revideres, når det er relevant og indgå i den afsluttende rapport. Øvrige elementer vedr. kvalitet og services, som er specifikke for det pågældende speciale, der moderniseres skal ligeledes fremgå af rapporten. Der kan være forskel på, om det giver mest mening at beskrive forhold i indledningen eller i de enkelte ydelsesbeskrivelser.

Arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet. Målet er at give patienten den rigtige behandling første gang og dermed undgå re-operationer, fejlmedicinering og genindlæggelser.

Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen, og kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der arbejdes med inden for sundhedsvæsenet i øvrigt.

Overenskomstmæssige forhold inden for specialet

Der er flere forhold i overenskomsten, som spiller ind på speciallægepraksis ud over ydelser. Disse forhold skal beskrives i dette afsnit, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende for specialet. Det kan for eksempel være forhold vedrørende anvendelsen af § 64-, § 65-, og/eller §66-aftaler, honorarstrukturer, rekvisition eller andet.

I forbindelse med modernisering er det også muligt at stille forslag om ændret henvisningsret for speciallæger.

Sammenhængen mellem faglighed og økonomi

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST om

Document Metadata