3F Fagligt Fælles Forbund, Byggegruppen
2023
2025
DI Overenskomst l og
3F Fagligt Fælles Forbund, Byggegruppen
Isolerings- overens- komsten
Forord
Overenskomsten består af 7 afsnit:
Almindelige bestemmelser
Almindelige akkordbestemmelser gældende øst for Storebælt Almindelige akkordbestemmelser gældende vest for Storebælt Lærlingebestemmelser
Protokollater
Prisliste gældende øst for Storebælt Prisliste gældende vest for Storebælt
Almindelige bestemmelser vedrørende arbejdstid, timelønninger, akkordbestemmelser er anført i de første afsnit.
Inden for de enkelte afsnit i prislisten er der foretaget en opdeling, der markeres med numre, og som refererer til de forskellige arbejdsoperationer gældende pristabeller.
Samtlige priser er – medmindre andet er direkte anført – ansat i ørebeløb.
DI Overenskomst I Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 Xxxxxxxxxxxxx 0
1553 København V 1790 København V
Tlf. 0000 0000 Tlf. 00 000 000
Fax 0000 0000 Fax 00 000 000
Indhold
§ 1 Oplysninger om ansættelsesforhold 5
§ 2 Arbejdstiden 7
§ 3 Forskydning af arbejdstid 7
§ 4 Deltidsarbejder 7
§ 5 Ventetid 8
§ 6 Arbejde på forskudt arbejdstid 8
§ 7 Overarbejdstillæg 9
§ 8 Fridage 10
§ 9 Almindelige timelønsbestemmelser 11
§ 10 Akkordarbejde 14
§ 11 Pension og sundhedsordning 14
§ 12 Særlig lønopsparing 15
§ 13 Sygdom og ulykke 16
§ 14 Barsel 19
§ 15 Ferie 22
§ 16 Rejser 23
§ 17 Sundhedsfarlige materialer 24
§ 18 Indretning af skure 24
§ 19 Lønningsperioden og lønudbetaling 24
§ 20 Uddannelse 27
§ 21 Vikarer fra vikarbureauer og underentreprenører 27
§ 22 Fonde 27
§ 23 Tillidsmandsregler 28
§ 24 Regler for behandling af faglig strid 32
§ 25 Lokalaftaler og andre ordninger 34
§ 26 Overenskomstens varighed 36
ALMINDELIGE AKKORDBESTEMMELSER 38
BILAG 49
Lærlingebestemmelser gældende for elever inden for isolatøruddannelsen 50
BILAG 55
ISOLERINGSBRANCHENS PROTOKOLLATER 56
1. PROTOKOLLAT OM BEREGNING AF NYE PRISER 56
2. PROTOKOLLAT*) OM OFFSHORE-ARBEJDE 57
3. PROTOKOLLAT OM RÅDIGHEDSTJENESTE 60
4. PROTOKOLLAT OM BØRN OG UNGES ARBEJDE 60
5. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERING AF EUROPAPARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF AF 19. NOV. 2008 OM VIKARARBEJDE 60
6. PROTOKOLLAT OM NYINDMELDTE VIRKSOMHEDER 60
7. PROTOKOLLAT OM SENIORPOLITIK 61
8. PROTOKOLLAT OM MULIG PARTSADMINISTRATION AF VEU- GODTGØRELSE 62
9. PROTOKOLLAT OM ADGANG TIL LØNOPLYSNINGER 62
10. PROTOKOLLAT OM FORSLAG TIL ETABLERING AF ET LIGELØNS NÆVN
INDEN FOR DA OG LO’s FÆLLES OMRÅDE 64
11. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERNG AF LIGELØNSLOVEN MV. 65
12. PROTOKOLLAT OM NATARBEJDE OG HELBREDSKONTROL 68
13. PROTOKOLLAT OM GRAVIDES NATARBEJDE… 69
14. PROTOKOLLAT OM RAMMEAFTALER OM UDVIDET ARBEJDSTID… 70
15. PROTOKOLLAT OM REGULERING AF AKKORDPROCENTTILLÆGGET 70
16. PROTOKOLLAT OM FORNYELSESAFTALENS FORTOLKNING 70
17. PROTOKOLLAT OM FORSTÅELSE AF PROTKOLLAT OM SYSTEMATISK OVERARBEJDE 70
18. PROTOKOLLAT OM STØTTE TIL AFTALT UDDANNELSE 71
19. PROTOKOLLAT OM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTERS DELTAGELSE I RELEVANTE ARBEJDSMILJØKURSER 72
20. PROTOKOLLAT OM HOVEDAFTALEN 72
21. PROTOKOLLAT OM IKRAFTRÆDELSESDATOER 76
22. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSESREPRÆSENTANT… 76
23. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERING AF ARBEJDSVILKÅRSDIREKTIVET… 76
Ansættelsesaftale 82
Omfangsaftale 84
PRISLISTE 2012 - 2014 ØST 85
§ 1 Oplysninger om ansættelsesforhold
Stk. 1 Ved ansættelse skal der udarbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 7 kalenderdage efter ansættelsens start, inklusiv første ansættelses- dag. Dog kan visse oplysninger gives senest 1 måned efter ansættelsens start, jf. § 4 i protokollat om implementering af arbejdsvilkårsdirektivet.
Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst de samme oplysninger som fremhævet i aftalen, optrykt som bilag 1.
Parterne anbefaler, at det som bilag 4 optrykte ansættelsesbevis anvendes.
Stk. 2 Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om:
a) Det/de lande arbejdet udføres i.
b) Arbejdstid.
c) Varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet.
d) Arbejdsvilkår og lønnen, herunder den valuta lønnen udbetales i (kan gives med henvisning til love eller kollektiv overenskomst).
e) Eventuelle ydelser i kontanter og naturalier, herunder kost og logi.
f) Befordringsvilkår (ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltrans- port).
g) Oplysninger om omkostninger i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet godtgøres samt vilkår for medarbejderens eventuelle efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
h) Eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen.
i) Link til det centrale, officielle og nationale websted, der er etableret i udstationeringslandet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv 2014/67/EU.
Ændringer i ansættelsesforholdet
Stk. 3 Arbejdsgiver skal informere skriftligt om ændringer i oplysninger efter stk. 1, og stk. 2, hurtigst muligt og senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Dette gælder dog ikke ændringer, der blot afspejler en ændring i love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser el- ler kollektive overenskomster, som ansættelsesaftalen henviser til.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
Stk. 4 Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættel- sesforholdet i forbindelse med udløbet af de i stk. 1, stk. 2 og stk. 3, anførte tidsfrister, kan arbejdsgiveren pålægges at udrede en bod.
Stk. 5 Er de ovennævnte oplysninger ikke udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der fo- religger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysnings- pligt.
Bestemmelsernes ikrafttrædelsestidspunkt
Stk. 6 Disse bestemmelser træder i kraft samme dato som den danske lovgiv- ning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet.
Hvis en medarbejder, der var ansat før ikrafttrædelsesdatoen, måtte ønske en ansættelsesaftale udarbejdet i henhold til stk. 1 eller stk. 2, og fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren udlevere de nød- vendige dokumenter senest 8 uger efter, anmodningen er modtaget, evt. i elektronisk form.
Hvis oplysninger afgives i elektronisk form, skal medarbejderen kunne gemme og udskrive oplysningerne, og arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsendelse og modtagelse.
Overgangsbestemmelser
Stk. 7 Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2
måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplys- ninger.
Stk. 8 Lærlingeansættelser er ikke omfattet af denne aftale.
Stk. 1 Den normale, daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.
Stk. 2 Den normale, effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Stk. 3 a) Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige med- arbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 3 må- neders periode.
b) De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige ar- bejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand for fag- retlig behandling sluttende med et organisationsmøde.
c) Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.
d) Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbindelse med den varierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens §§ 6 og 7.
e) Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 3 måneders varsel til en periodes udløb.
Stk. 4 Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 7 timer.
Forskydning af arbejdstiden kan forlanges med 1 time før og efter den fast- lagte daglige arbejdstid uden overarbejdsbetaling, såfremt den virksom- hed, på hvilket arbejdet udføres, har en anden arbejdstid.
§ 4 Deltidsarbejder
Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.
Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gen- nemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge. Den ugentlige arbejds- tid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. per- soner på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennem- snitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 3 I øvrigt følges overenskomstens regler om arbejdstid.
Stk. 4 Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kom- pensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
§ 5 Ventetid
Uforskyldt ventetid skal så vidt mulig attesteres.
Ventetiden kan ikke sammen med arbejdstiden overstige 8 timer for en dag.
§ 6 Arbejde på forskudt arbejdstid
Stk. 1 Forskudt arbejdstid
Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvis uden for rammerne for dagarbejdstidens lægning, jfr. § 2, stk. 1. Den forskudte arbejdstid betragtes som arbejdernes normale arbejdstid og f.eks. således, at overarbejde i til- slutning til arbejde på forskudt arbejdstid aflønnes med sædvanlig overar- bejdsbetaling foruden tillægget for forskudt arbejdstid.
Stk. 2 Xxxxxxxx af arbejde på forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i § 7 for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 3 Forskudttidstillæg
Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og 18.00.
Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2023 indgår, følgende tillæg pr. time til voksne arbejdere:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 26,23
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 42,20
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 27,01
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 43,46
Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24.00 eller senere betales indtil kl. 06.00 et tillæg til voksne arbejdere:
Pr. 1. januar 2024 kr. 51,64
Stk. 4 Afbrydelser af arbejde på forskudt arbejdstid
Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hin- dres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales vedkommende, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med de i § 7 nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale arbejdstid.
Stk. 1 For arbejde ud over den normale arbejdstid betales for alle timer et tillæg på følgende: kr. 79,33
Tillægget forhøjes fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2023 kr. 82,10
1. januar 2024 kr. 84,57
Stk. 2 For arbejde på en i forvejen tilsikret hverdagsfridag betales for alle timer et tillæg med samme sats som i stk. 1.
Stk. 3 Der etableres lønmæssig opsparing, medmindre medarbejder og virksom- hed er - eller senere bliver - enige om at udbetale både timelønnen og over- tidstillægget for overarbejde.
Stk. 4 Beregningen går 13 uger tilbage i tiden. Opsparingen omfatter den person- lige timeløn, således at alene overtidstillægget udbetales ved overarbejdets udførelse.
Stk. 5 Det opsparede beløb kan også anvendes til enkeltfridage efter aftale med arbejdsgiveren.
Stk. 6 Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.
I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 2, stk. 3, kan virksomheden iværksætte opsparing af systematisk over- arbejde til senere afspadsering.
Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan maksi- malt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag.
Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles senest in- den normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det syste- matiske overarbejde udføres.
Opsparet systematisk overarbejde skal – med mindre andet aftales – af- spadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets ud- førelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsdag, vide- reføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren med 2 x 24 timers varsel.
Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Parterne er enige om, at de eksisterende muligheder for at varsle overar- bejde efter Isoleringsoverenskomstens øvrige regler ikke påvirkes af mulig- heden for at varsle systematisk overarbejde.
Stk. 7 Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted.
§ 8 Fridage
Stk. 1 1. maj
Den 1. maj er fridag.
Stk. 2 Grundlovsdag
Den 5. juni er fridag.
Stk. 3 Feriefridage
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere 6,67 feriefridage.
Feriefridagene afvikles inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
Feriefridage placeres efter samme regler som restferie jf. ferielovens be- stemmelser.
Betaling af feriefridagene sker efter samme regler som betaling for søgne- helligdage.
Medarbejderen kan - uanset jobskifte - kun afholde 6,67 feriefridage
stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. de-
cember 2021.
Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens be- stemmelser.
Betaling af feriefridag ene sker efter samme regler som betaling for søgne- helligdage.
§ 9 Almindelige timelønsbestemmelser
Stk. 1a Mindstebetalingssatsen
Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde for medarbejdere over 17 år udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023 kr. 139,25
1. januar 2024 kr. 143,75
Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere*), der er fyldt 15 år, men ikke 17 år, fastsættes til 50 %
17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 70 %
af mindstelønsatsen for voksne medarbejdere.
*) Der henvises til protokollat 6 om unges arbejde.
Stk. 1b Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejds- giveren og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes side.
Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til regler for be- handling af faglig strid, i de tilfælde hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst ske én gang pr. overenskomstsår.
Vedrørende akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktionsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højst ske én forhand- ling af betalingsgrundlaget pr. overenskomstsår.
Der er enighed om, at timelønnen på et arbejdssted bør være påvirket af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.
Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der også må tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.
Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan der lokalt træffes aftale herom. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår til- lidsrepræsentanten forhandlingerne
Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uover- ensstemmelsen behandles efter reglerne for behandling af faglig strid i § 24.
Stk. 2 Mindstebetalingssatsen og følgende heraf beregnede tillæg For følgende arbejde betales mindstebetalingssatsen i stk. 1a: Vente- tid.
Forskud.
For aflæsning af materialer betales for den tid, der medgår ud over ½ time pr. dag.
Nyt arbejde.
Nyt arbejde som ikke er prisfastsat.
Stk. 3 Reparationsarbejde
Der udbetales mindstebetalingssatsen i stk. 1a, plus et tillæg på 14,34 kr. pr. time.
Tillægget forhøjes med virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023 14,99 kr. pr. time
1. januar 2024 15,51 kr. pr. time
Stk. 4 Timelønsarbejde på fabrik eller lignende
Ved timelønsarbejde, mindstebetalingssatsen i stk. 1a, plus et tillæg på 14,34 kr. pr. time.
Tillægget forhøjes med virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023 14,99 kr. pr. time
1. januar 2024 15,51 kr. pr. time
på fabrik eller lign. af over 14 dages varighed er arbejderne berettiget til at
kræve optaget forhandling om betaling af yderligere tillæg.
Stk. 5 Andet arbejde/nye isoleringsmetoder
For andet arbejde, der ikke er nævnt i priskuranten og for hvilket, der ikke opnås enighed om akkord, betales mindstebetalingssatsen i stk. 1a plus til- læg på 14,34 kr. pr. time.
Tillægget forhøjes med virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023 14,99 kr. pr. time
1. januar 2024 15,51 kr. pr. time
Ved ny indførte arbejdsmåder eller isoleringsmetoder kan hver af organisa- tionerne inden for en tidsfrist af 12 kalenderdage forlange møde afholdt.
Stk. 6 Skibsarbejde
Ved skibsarbejde på timeløn betales mindstebetalingssatsen i stk. 1a plus et tillæg på 27,02 kr. pr. time.
Tillægget forhøjes med virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023 28,24 kr. pr. time
1. januar 2024 29,22 kr. pr. time
Stk. 7 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper (gældende pr. 1.1.2024)
1. Der betales et boligtillæg til medarbejdere, som ikke er bosiddende i Dan- mark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Dette gælder fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår.
2. Boligtillægget andrager 25 kr. pr. arbejdstime, og betales i tillæg til den re- levante mindstebetalingssats i den i § 9, stk. 1a - 6 anførte løn.
3. Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn over- stiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg. Virksomheden kan således i boligtillægget modregne den del af medarbejderens timeløn, som overstiger den i § 9, stk. 1a - 6 anførte mindstebetalingssats.
4. Boligtillægget bortfalder automatisk efter de første 4 måneders ansæt- telse/udstationering, hvis virksomheden stiller passende bolig til rådighed under ansættelsen/udstationeringen, eller hvis virksomheden på anden vis dækker omkostning til bolig.
Ved passende bolig forstås eget soverum på hotel, kro, motel, ferielejlig- hed/lejlighed, sommerhus, vandrehjem eller boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Dette er under forsætning af, at boligen ligger inden for 50 km fra arbejdsstedet. Ved bolig i boligcontainere er det endvidere end forudsætning, at der etableres fælles opholdsområde. Ved bolig på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen er det en
forudsætning, at beboelsesområdet er adskilt fra byggepladsen, og at vel- færdsforanstaltningerne som beskrevet i § 18 ikke indgår i beboelsesområ- det.
5. Boligtillægget bortfalder automatisk og uden yderligere varsel efter 12 må- neders ansættelse eller udstationering i Danmark. Beregningen af perioden for ansættelse eller udstationering gælder fra overenskomstdækning.
6. Boligtillægget bortfalder, hvis medarbejderen udfører arbejde i akkord.
7. Parterne opfordrer til, at der inden boligtillæggets bortfald gennemføres en lønforhandlings efter overenskomstens regler.
Der kan aftales akkordarbejde efter Almindelige Akkordbestemmelser og gældende prislister, og aftalen skal være skriftlig og indgås senest 5 arbejds- dage efter arbejdet påbegyndes. De lokale parter skal forinden have gen- nemgået arbejdets omfang på pladsen, og arbejdstegninger på projektet ud- leveres, hvis tegninger forefindes.
§ 11 Pension og sundhedsordning
Stk. 1 Ansatte, der er fyldt 18 år og har samlet 2 måneders brancheanciennitet, er omfattet af pensionsordningen i Industriens Pensionsservice, som følger de regler, der fastlægges af DI/CO-industri.*) Anciennitetskravet gælder dog ikke for medarbejdere, der er medlemmer af en anden arbejdsmarkedspen- sionsordning.
Stk. 2 Pensionsbidraget beregnes af den a-skattepligtige lønindkomst og indbeta- les af arbejdsgiveren til Industriens Pension. **)
Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. Isoleringsoverenskomstens § 11. Pension af feriegodtgørelse omfattet af en feriegarantiordning beregnes i takt med at feriegodtgørelse optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskat- tes, når den udbetales til medarbejderen.
Stk. 3 Pensionsbidraget er følgende:
Arbejdsgiver | Medarbejder | I alt |
8,0 % | 4,0 % | 12,0 % |
Med virkning fra den 1. juni 2023 xxxxxx pensionsbidraget til følgende:
Arbejdsgiver | Medarbejder | I alt |
10,0 % | 2,0 % | 12,0 % |
*) Der henvises i øvrigt til reglerne i protokollat om arbejde i udlandet.
**) Der henvises til protokollat om pensionsforhold for nyoptagne
virksomheder.
Stk. 4 Under de 14 ugers barselsorlov jf. § 14, stk. 1, indbetales et ekstra pensions- bidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arb.giverbidrag 8,50 kr. pr. time
Arb.tagerbidrag 4,25 kr. pr. time
Samlet bidrag 12,75 kr. pr. time
Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:
Under de 10 ugers orlov efter § 35, stk. 1, indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt:
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: | 18,45/2.957 |
Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: | 3,69/592 |
Samlet bidrag kr. pr. time/kr. pr. måned: | 22,14/3.549 |
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Stk. 5 Medarbejdere omfattet af pensionsordningen omfattes desuden af sund- hedsordningen i Industriens Pension. Virksomheden betaler udgiften til sundhedsordningen op til et beløb fastsat af overenskomstparterne. Virk- somheder med en sundhedsordning, der samlet set svarer til sundhedsord- ningen i Industriens Pension omfattes ikke af denne bestemmelse. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. september 2017.
Sundhedsordningen etableres i Industriens Pension, som pt. indeholder:
- Tværfaglig behandling ved kiropraktor, fysioterapeut, massør, zonete- rapeut og akupunktør
- Psykologisk rådgivning og misbrugsrådgivning
- Guide til Sundhedsvæsnet
- Sundhedsrådgivning inkl. digital Sundhedstest (Sundhedsprocenten)
Stk. 6 Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folke- pensionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.
Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.
§ 12 Særlig lønopsparing
Stk. 1 Med det formål at give medarbejderne mulighed for betalinger i forbindelse med søgnehelligdage, ferie og overenskomstmæssige fridage, henlægger ar- bejdsgiveren et beløb af medarbejdernes ferieberettigede løn med følgende procent af den ferieberettigede løn. Opsparingen til særlig lønopsparing
indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
Fra 1. marts 2023 Fra 1. marts 2024
12,9% 14,70%
Stk. 2 Pension
Hvis der er aftalt et højere pensionsbidrag end 12%, kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til særlig lønopsparing i stedet for til pensionsordningen.
Stk. 3 Udbetalinger
a) Ved ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller andre overenskomstmæs- sige fridage vælger den enkelte medarbejder selv, hvor stor udbetalingen skal være - dog max. det indestående beløb. Efter forudgående drøftelse med medarbejderne fastsætter virksomheden passende procedurer og fri- ster for administrationen.
b) Hvert år ved kalenderårets udgang opgøres særlig lønopsparing, og rest- beløbet udbetales til medarbejderen i forbindelse med årets sidste lønudbe- taling. Medarbejderen kan dog inden 30. november kræve restbeløbet ind- betalt som pension.
c) Ved fratrædelse udbetales restbeløb ved sidste lønudbetaling.
d) De lokale parter kan aftale, at bidrag til, særlig lønopsparing ligeledes ud- betales løbende sammen med lønnen.
e) Virksomheden og medarbejderne kan også aftale, at indestående på den særlige lønopsparingskonto kan udbetales som et éngangsbeløb.
§ 13 Sygdom og ulykke
Stk. 1 Sygdom
Dagpenge ved sygdom, ulykke og fødsel ydes i henhold til gældende lov om dagpenge.
Stk. 2 Tilskadekomst
a) Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende med sin personlige timeløn/akkordløn for de manglende ti- mer den pågældende dag.
b) Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på
c) Erhvervsbetinget lidelse er ikke omfattet af disse bestemmelser. I øvrigt henvises til loven om Arbejdsskadeforsikring.
Stk. 3 Sygeløn - omfattede
Arbejdsgiveren betaler sygeløn under sygdom til ansatte, der har sammen- lagt mindst 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder. Anci- ennitetskravet gælder ikke ved tilskadekomst. Den ansatte skal opfylde be- tingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedag- pengelovens regler.
Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under sygdom (i op til 3 måneder), indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder), orlov i for- bindelse med graviditet og barsel, og afbrydelse af arbejdet på grund af ma- skinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
Periode
Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 63 dage, regnet fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden 14 kalender- dage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fra- værsperiode.
Satser
Sygelønnen beregnes for højst 37 timer om ugen og består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til den pågældende arbejders personlige timeløn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:
1. maj 2023 kr. 160,41
1. januar 2024 kr. 166,02
Beregningsgrundlag
Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtje- ningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget den an- sattes indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige beta- linger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP-reg- lerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med:
Pr. 1. maj 2023 maksimalt kr. 160,41
Pr. 1. januar 2024 maksimalt kr. 166,02
Sygeferiepenge
Feriegodtgørelse af sygeløn og feriegodtgørelse af sygedagpenge beregnes i henhold til ferielovens § 25.
Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere der er be- rettiget til pension jf. Isoleringsoverenskomstens § 11. Både arbejdsgive- rens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørel- sen og indbetales til pensionsselskabet.
Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiepen- gene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.
§ 56-aftale
Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56 (tidligere: § 28), betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i syge- dagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
Stk. 4 Børns sygdom og lægebesøg
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlig lønopsparing.
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 6 måneders anci- ennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i for- bindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlig lønopsparing.
Stk. 5 Hospitalsindlæggelse med barn
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes løn som ved sygdom, jf. § 13, stk. 3. I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, kan der søges refusion af løn- udgifterne efter reglerne for Industriens Barselsfond.
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 - 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden uanset, hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin særlig lønopsparing.
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anci- ennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneom- sorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelsesperiode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin særlig lønopsparing.
§ 14 Barsel
For børn født eller modtaget før 1. juli 2023 gælder følgende:
Stk. 1 Kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 må- neders anciennitet, har ret til løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsor- lov/barselsorlov). Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden og udgør sygedagpengebeløbet suppleret op til den pågældende medarbej- ders personlige timeløn, dog max. pr. time:
Pr. 1. marts 2022 er satsen: 153,50 kr. pr. time Pr. 1. juli 2023 er satsen: 160,41 kr. pr. time
Pr. 1. juli 2024 er satsen: 166,62 kr. pr. time
Stk. 2 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov. Stk. 3 Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 14 uger.
Betalingen i disse 14 uger beregnes som medarbejderens forventede ind-
tægtstab pr. arbejdstime inklusiv systematisk forekommende genetillæg i
orlovsperioden. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke ken- des, beregnes løn under xxxxx på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordoverskud i 13-ugers perio- den indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordover- skuddet.
Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.
Af disse 14 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 4 uger, og den anden forælder ret til at holde 7 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder be- talingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 14 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 14 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til re- fusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder føl- gende:
Graviditetsorlov/barselsorlov
Stk. 1 Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, betaler virksomheden løn under fravær på grund af graviditet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 10 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Adoptanter
Stk. 2 Til adoptanter betales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets modtagelse.
Fædreorlov/medmødreorlov
Stk. 3 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreor- lov/medmødreorlov.
Betaling under graviditets-, barsels- og fædreorlov/medmødreorlov
Stk. 4 Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov/medmødreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. juli 2023 160,41 kr.
1. juli 2024 166,02 kr.
Der betales feriegodtgørelse, særlig lønopsparing samt pension af beløbet. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til re- fusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Forældreorlov
Stk. 5 Under samme betingelser yder virksomheden betaling under forældreorlov i indtil 24 uger. Af disse 24 uger har den forælder, der afholder barselsorlo- ven efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder be- talingen, og de resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller den an- den forælder eller deles mellem dem.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales skal orlov med løn efter stk. 1, 2, 3 og 5 varsles med 3 uger. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Betaling under forældreorlov
Stk. 6 Betalingen under de ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den på- gældende ville have oppebåret i perioden.
Stk. 7 Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede ind- tægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.
Stk. 8 Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, beregnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens be- gyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordoverskud i 13-ugers perioden indgår for- holdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.
Stk. 9 Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.
Stk. 10 Der betales feriegodtgørelse, særlig lønopsparing samt pension af løn under xxxxx.
Betalingen indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale
dagpengesats.
Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til re- fusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende
Stk. 11 Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald med 3 mdr. varsel.
§ 15 Ferie
Stk. 1 Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til gældende ferielov.*) Feriegodt- gørelsen andrager 12,5 %.
Stk. 2 Feriekortsystemet
Feriekortsystemet (Standardaftale A) anvendes.
DI garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbe- taling af skyldig feriegodtgørelse.
Forbundet transporterer i sådanne tilfælde arbejdernes krav til DI.
DI kan til enhver tid ved skriftlig meddelelse til Forbundet med 8 dages var- sel frigøre sig for sin garanti for et eller flere medlemmers skyldige ferie- godtgørelse. Når sådan meddelelse, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder FerieKonto anvendelse på den eller de virksomheder, med- delelsen omfatter.
Såfremt den enkelte virksomhed ønsker at benytte FerieKonto, skal virk- somheden skriftligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til FerieKonto. Ved eventuel tilbagevenden til Feriekortordningen skal med- arbejderen orienteres på samme måde.
Stk. 3 Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæs- sigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 4 Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på
afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene ind- gås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.
Det kan således aftales, at:
Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. sep- tember. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal ferie- dage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.
Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.
Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, medmindre opsigelsen skyldes medarbejderens væ- sentlige misligholdelse.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske mod- regning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejde- ren, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebereg- ning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfø- rer, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.
Stk. 1 Såfremt kørsel i arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren finder sted i egen bil, betales efter statens regler. Kilometertallet regnes fra virksomhe- dens adresse, se dog § 25, stk. 3.
For kørsel i virksomhedens bil ydes ingen betaling.
Stk. 2 For arbejde, der udføres inden for en afstand af 10 km fra virksomhedens adresse, betales ikke kørepenge.
Ligger arbejdspladsen uden for 10 km-grænsen betales en kørselsgodtgø- relse efter statens regler pr. påbegyndt km frem og tilbage regnet fra 10 km- grænsen ad nærmeste vej.
Ved afstand ud over 85 km fra virksomhedens adresse kan arbejdsgiveren anvise passende logi, hvor vedkommende betaler kost og logi efter regning.
Dersom kost og logi ikke anvises, betales dette efter statens gældende reg- ler.
Andet kan aftales lokalt, men kan ikke være ringere end ovenstående. En sådan aftale skal dog foreligge ved arbejdets start.
Stk. 3 Såfremt en virksomhed til en arbejdsplads antager stedlig arbejdskraft, om- fattes denne af de for det pågældende geografiske område gældende regler i det omfang, hvor antallet af stedligt antagne arbejdere ikke overstiger det dobbelte af antallet af udsendte arbejdere. Antages der herudover stedlig arbejdskraft, udbetales der km-penge pr. dag pr. overskydende arbejdere. Af dette beløb udredes godtgørelse til den overskydende stedlige arbejds- kraft.
Stk. 4 Ved rejsearbejde, hvor medarbejderen overnatter uden for hjemmet, beta- ler arbejdsgiveren hjem og udrejse i forbindelse med weekenden. Betalin- gen udgør et beløb svarende til prisen for transport med offentlige trans- portmidler (bus eller tog, 2. klasse).
§ 17 Sundhedsfarlige materialer
Myndighedernes anvisninger skal overholdes.
§ 18 Indretning af skure
§ 19 Lønningsperioden og lønudbetaling
Stk. 1 Lønningsperioden er 2 uger og regnes fra en kalenderuges begyndelse. Løn- udbetalingen finder sted den første torsdag efter lønningsperiodens afslut- ning.
Ugesedler skal være arbejdsgiveren i hænde mandag morgen.
Såfremt det af lønadministrative grunde findes hensigtsmæssigt med læn- gere respit mellem lønningsperiodens afslutning og lønningsdagen, er der adgang til lokalt at træffe aftale om lønudbetaling om fredagen.
Stk. 2 Digital timeindberetning (gældende fra 1. januar 2024)
a. Der er mulighed for, ved lokal enighed, at lade indberetninger ske digitalt. Dog kan virksomheden med 3 måneders varsel benytte sig af digital indberetning,
medmindre andet aftales. Efter udløbet af varslet vil medarbejdere, som ikke kan benytte digitale løsninger forsat kunne indberette som hidtil.
b. Den digitale indberetning følger de almindelige retningslinjer for indberetning af ugesedler i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.
c. Den digitale indberetning skal give mulighed for at indberette alle løndele og godtgørelser, herunder men ikke begrænset til overtid, genetillæg, oplysninger om arbejdsart ved fritekstfelter og afkrydsningsfelter.
d. Virksomheden stiller det nødvendige udstyr til rådighed for den digitale indbe- retning for medarbejderne. Den enkelte medarbejder har ikke ret til personligt udstyr.
e. Hvis der anvendes digital indberetning skal medarbejderen have en kvittering, som dokumenterer det af medarbejderen indberettede. Kvitteringen sendes til e-Boks eller den af medarbejderen sidst anmeldte e-mailadresse.
f. Kvitteringen fremsendes forud for evt. kritik af den af medarbejderen digitale indberetning, dog senest 2 dage før lønudbetaling.
g. Foretager virksomheden kritik af det indberettede skal meddelelse herom ske til medarbejderen, indenfor overenskomstens tidsfrist, dog senest samtidig med lønudbetaling.
h. Medarbejderen kan herudover, af virksomheden, rekvirere en kvittering, samt evt. kritik, ved fysisk udskrift, fotokopi eller lign.
i. Når virksomheden har endeligt godkendt indberetningerne, kan medarbejde- ren ikke længere rette i de godkendte indberetninger.
j. Uoverensstemmelser om digitale indberetninger kan behandles efter regler for behandling af faglig strid.
Stk. 3 Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling. Overgangen til måneds- løn skal varsles med mindst 2 måneders varsel.
Med virkning fra 1. oktober 2023 tilføjes følgende:
Ved omlægning til månedsløn kan aflønningsperioden tidligst starte den 20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned.
Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.
I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbetaling, kan medarbejde- ren anmode om et acontobeløb, svarende til den netto løn, den pågældende ville have oppebåret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet afta- les.
Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, 14-dages lønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobeløbet pr. måned,
medmindre andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.
Stk. 4 Udbetales lønnen kontant, sker dette i arbejdstiden.
Stk. 5 På virksomheder, hvor flertallet af arbejderne er omfattet af en anden over- enskomst end nærværende, følges de regler for lønningsperiode og lønud- betaling, som er gældende for flertallet af de beskæftigede.
Stk. 6 Falder lønningsdagen på en helligdag, udbetales lønnen den forudgående hverdag. Virksomhederne har dog ret til at afvikle lønudbetalingen som et forskud dagen før en søgnehelligdag og en restudbetaling ved næste nor- male lønudbetaling.
Stk. 7 Afgåede arbejdere har krav på at få lønnen tilsendt til den første normale lønudbetalingsdag efter afgangen.
Stk. 8 Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller ved indsætning i bank eller sparekasse, dog således af den enkelte arbejder har ret til selv at bestemme pengeinstitut og kontoform.
Stk. 9 Forsinket fremsendelse af ugeseddel (jf. stk. 1) medfører, at arbejdsgiveren skønsmæssigt ansætter den indtjente løn og udbetaler et acontobeløb på 90
% af den skønnede løn.
Stk. 10 Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysninger som minimum er anført:
- Virksomhedens CVR-nummer
- Medarbejderens CPR-nummer
- Timelønsarbejde
- Akkordarbejde/overskud
- Overarbejde
- Løn under sygdom
- Ferieberettiget løn
- Optjente afspadseringstimer
- Ferie- og Søgnehelligdagsopsparing
- Kørselsgodtgørelse
- ATP
- Pension
- Godtgørelse for 1. 2. og 3. ledighedsdag
Ovennævnte skal fremgå af lønsedlen, såfremt det enkelte punkt foregår i lønperioden.
Herudover en akkumuleret konto – år til dato – for ferieberettiget løn og særlig lønopsparing.
Ovennævnte træder i kraft 1. januar 2018.
Hvis en korrekt lønseddel ikke er udleveret, skal dette ske senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 11 Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og
eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det lø- bende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbej- derne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Når medar- bejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
Medarbejderen er forpligtet til at orientere virksomheden om ændring af egen elektronisk adresse.
Hvis der anvendes elektronisk indberetning af arbejdstid, skal medarbejde- ren modtage en kopi af indberetningen til en elektronisk postløsning som medarbejderen har adgang til.
§ 20 Uddannelse
Stk. 1 Medarbejderne er under fornødent hensyn til virksomhedens forhold beret- tiget til at opnå frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.
Stk. 2 Den enkelte medarbejder har dog efter 9 måneders beskæftigelse ret til ind- til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhe- dens produktionsforhold - til efter- eller videreuddannelse, der errelevant
a) for beskæftigelse under dækningsområdet for Isoleringsoverenskom- sten, forudsat at der efter § 22, stk. 1 er meddelt tilsagn om tilskud til ud- dannelsen, eller
b) for virksomheden.
§ 21 Vikarer fra vikarbureauer og underentreprenører
Stk. 1 På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I op- lysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
Stk. 2 På begæring af tillidsrepræsentanten eller forbundet skal virksomheden op- lyse, hvilke underentreprenører, der aktuelt udfører opgaver for virksomhe- den inde for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nummer og adressen som underentre- prenøren har oplyst virksomheden. Inden af de udleverede oplysninger om underentreprenører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse. Denne bestemmelse kan af begge parter opsiges til bort- fald med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb.
§ 22 Fonde
Til Isoleringsbranchens Udviklingsfond indbetaler arbejdsgiver:
Pr. 1. marts 2020 et bidrag på 3,79 promille
for de medarbejdere, der er omfattede af overenskomsten.
Stk. 2 Samarbejdsfond
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
Til Isoleringsoverenskomstens Samarbejdsfond indbetaler arbejdsgiver: Pr. 1. maj 2023 et bidrag på 1,96 promille.
For de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Stk. 3 DA/LO’s Udviklingsfond
Til DA/LO Udviklingsfonden betaler arbejdsgiver 45 øre pr. arbejdstime.
Til DA/LO Udviklingsfonden opkræves 47 øre pr. arbejdstime med virkning fra den 1. januar 2022.
Stk. 4 Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til Isoleringsbran- chens Udviklingsfond og Samarbejdsfond fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til 3F-Byggegruppen om virksom- hedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det over- enskomstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 5o pct. af det overenskomst- mæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af det overenskomst- mæssige bidrag.
Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæs- sigt bidrag.
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokol- leres mellem DIO I og 3F-Byggegruppen efter begæring fra DIO I.
§ 23 Tillidsmandsregler
Stk. 1 Hvor vælges tillidsrepræsentant
I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende – en- hver afdeling af denne vælger de der beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant overfor ledelsen eller dennes re- præsentant. I virksomheder eller fabriksafdelinger med 5 arbejdere eller derunder vælges dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
Stk. 2 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 6 måneder på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst.
Stk. 3 Valg af tillidsrepræsentant
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbej- dere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunk- tet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.
Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af det pågældende forbund og meddelt Dansk Industri for den respektive virksomhed, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsrepræsentanthvervet, med mindre begge par- ter ønsker det opretholdt. På virksomheder eller dennes afdelinger med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på den enkelte virk- somhed eller dennes fabriksafdelinger og medregnes ikke i valggrundlaget for valg af mere end 1 tillidsrepræsentant. Valgperioden for en tillidsrepræ- sentant er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Parterne er enige om at valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Sted og tidspunkt aftales lokalt.
Stk. 4 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpe- ges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En sådan udpeget stedfor- træder har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyt- telse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt vedkommende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant.
Stk. 5 Samarbejde
Det er tillidsrepræsentantens - såvel som arbejdsgiverens eller dennes re- præsentants pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
Parterne er enige om at understrege, at der ikke må lægges hindringer i ve- jen for virksomhedens og medarbejdernes organisering, og at denne orga- nisering kan lettes ved adgang til orientering til nyansatte medarbejdere.
Stk. 6 Nyansatte medarbejdere
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med ny- ansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræ- sentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab
af organisationen. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.
Mødet kan ligeledes gennemføres telefonisk eller online f.eks. via Teamstil- fredsstillende.
Stk. 7 Klager og henstillinger
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kammerater ønsker det, kan ved- kommende forebringe deres klager eller henstillinger for ledelsen, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.
Føler vedkommende sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det vedkommende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen. Men det er vedkommendes og arbejdskammeraters pligt at fortsætte arbej- det uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes.
Stk. 8 Oplysninger
Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbin- delse med indgåelse af aftaler om løn efter Isoleringsoverenskomstens § 9 kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virksomhedens produk- tivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herun- der bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
Stk. 9 Talsmand
På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 arbejde- re, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstem- melser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hin- drende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten.
Stk. 10 Funktion i arbejdstiden
Tillidsrepræsentantens udførelse af de ham/hende påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde. Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at op- fylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Stk. 11 Aflønning
Hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsen- tanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gen- nemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.
Stk. 12 Klubformand
Hvis arbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig
sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være for- mand.
Stk. 13 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 må- neder.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i hen- hold til stk. 11, 1. afsnit og stk. 12.
Stk. 14 Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 11,
1. afsnit til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, skal vedkommende rette henvendelse til DI, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglings- mødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegærin- gens fremkomst og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsa- ger til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.
Stk. 15 Nyvalgte tillidsrepræsentanter har ret til, at deltage i det af parterne aftalte kursus af 2 x 2 dages varighed om tillidsrepræsentantens virke.
Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til indtægtstab, den pågældende har lidt.
Stk. 16 En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virk- somheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen af- holdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager løn efter satsen i § 13, stk. 3 under den faglige op- datering. Det er en forudsætning af der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgø- relse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Den faglige opdatering omfatter kurser som er beskrevet i positivlisten som Isoleringsbranchens Udviklingsfond giver støtte til.
Stk. 17 En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.
De ændrede bestemmelser er gældende for opsigelser, der finder sted efter den 1. maj 2017.
§ 24 Regler for behandling af faglig strid
Stk. 1 Lokale forhandlinger
Såfremt der på en virksomhed opstår uenighed af faglig karakter, herunder uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten, skal uoverensstem- melsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomhe- den. Sådanne forhandlinger skal påbegyndes og afsluttes så hurtigt som muligt. Såfremt der ikke er valgt tillidsrepræsentant på virksomheden, kan en repræsentant for den lokale afdeling (fagforening) efter forudgående af- tale om tidspunkt med virksomheden tilkaldes til den lokale forhandling. Repræsentanterne for de lokale parter er bemyndiget til at indgå bindende aftaler, der ikke er i strid med gældende overenskomst. Der underskrives referat af forhandlingsresultatet.
Stk. 2 Mæglingsmøde
Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges. Mæglingsmøde kan holdes på den virk- somhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.
Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæg- lingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Der udarbej- des referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virk- ning af parterne.
Stk. 3 Organisationsmøde
Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organi- sationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde. Skriftlig begæ- ring herom skal meddeles den modstående organisation senest 2 uger efter mæglingsmødets afholdelse. Organisationsmøderne afholdes i DI’s møde- lokaler hurtigst muligt og senest inden 3 uger efter begæringens modtagelse i den modstående organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågæl- dende sag kan deltage i, men normalt ikke lede forhandlingerne.
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
Stk. 4 Faglig voldgift
Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er opnået enig-
hed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne ind- gået overenskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse ved faglig vold- gift, såfremt en af organisationerne fremsætter begæring herom. Den orga- nisation, der ønsker sagen videreført, skal inden 2 uger efter at forhandlin- gerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation.
Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og repræsen- tanter fra hver af parterne.
Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand udenfor deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Opnås der ikke mel- lem organisationerne enighed om en formand/opmand, skal de snarest an- mode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oply- ses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem retsformanden og organisationerne.
Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 30 arbejdsdage før retsmødet. Svarskrift fremsendes af den modstå- ende organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modta- get, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisa- tion og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde se- nest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.
Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen. Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000. Fristen for af- levering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 16 arbejdsdage før retsmø- det. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående orga- nisation i hænde senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl 16.00, 8 ar- bejdsdage før retsmødet.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de
oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling. Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation frem- sender svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i over- enskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000. Fristen for afleve- ring af replik er herefter senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Du- plik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 8 ar- bejdsdage før retsmødet.
Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsen- tant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og for- retningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler. I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nød- vendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres. Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger indenfor de ned- lagte påstande og indenfor de øvrige retsmedlemmers votering.
Stk. 5 Arbejdsstandsninger
Overenskomstens regler indskrænker ikke medarbejderes ret til uden for- udgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjem- mel i ”Norm for behandling af faglig strid”.
Der henvises i denne forbindelse til Normens § 17, stk. 2, hvoraf det fremgår, at hvis der opstår risiko for sikkerhed og sundhed, berettiger det medarbej- deren til at standse arbejdet.
stk. 6 Forebyggelse af konflikter
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af DI eller 3F omgående optages drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til for- mål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.
Hvis DI eller 3F anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på be- gæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen - så vidt muligt på virksomheden.
Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens bestem- melser herom.
§ 25 Lokalaftaler og andre ordninger
Stk. 1 Lokalaftaler
Lokalaftaler kan opsiges med 2 mdr. varsel.
Under forudsætning af lokal enighed kan der gennemføres ordninger som fraviger overenskomstens bestemmelser.
Ordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godken- delse.
Stk. 3 Hvor der er lokal enighed og dette udmøntes i en lokalaftale, kan § 2 (ar- bejdstid), § 16 (rejser), § 19 (lønperiode), § 20, stk. 1 og 2 (uddannelse) og § 23 (tillidsmandsregler), tilpasses lokale forhold.
Det er en forudsætning, for at kunne anvende nærværende stk. 3, at lokal- aftalen er indgået med en tillidsrepræsentant valgt og godkendt efter over- enskomstens § 23 stk. 3.
Lokalaftale indgået efter ovenstående regler skal senest på den 12. kalender- dag sendes til overenskomstparterne til orientering. § 23 om regler for be- handling af faglig strid finder anvendelse på sådanne lokalaftaler.
Stk. 4 På virksomheder hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant kan der mellem virksomheden og medarbejderne indgås skriftlig aftale om, at § 2 (arbejds- tid) og § 16 (rejser) kan fraviges forudsat at en repræsentant fra den lokale afdeling af 3F har medvirket til aftalens indgåelse og har underskrevet denne.
For aftaler der fraviger § 2 (arbejdstid) kan der ikke aftales en arbejdstid, der overstiger 48 timer pr. uge.
Parterne er enige om, at opsiges en medarbejder, der er omfattet af aftaler jf. § 25 stk. 4, på virksomhedens foranledning, og dette medfører at pågæl- dende modregnes i sine dagpenge fra A-kassen, udbetaler virksomheden overtidstillæg jf. § 7 stk. 1, for de timer der ligger ud over den normale effek- tive ugentlige arbejdstid jf. § 2 stk. 2, i den periode A-kassen foretager mod- regning for.
Parterne er enige om, at der skal være særlige grunde til at den lokale afde- ling af 3F ikke vil medvirke til indgåelse af ovennævnte aftaler. I et sådant tilfælde fremsender den lokale afdeling af 3F en skriftlig begrundelse herfor til DI og 3F Byggegruppen.
Stk. 5 Det kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid jf. stk. 3 og 4 endvi- dere aftales, at pensionsopsparing, jf. § 11 bidrag til særlig lønopsparing, jf.
§ 12 samt feriegodtgørelse jf. Ferielovens §§ 26 og 27 stk. 2, kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den i § 2 stk. 2 nævnte gennemsnitlige ugentlige arbejds- tid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 2 stk. 3 eller overarbejde efter § 7 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Stk. 6 Adgang til at indgå lokalaftaler
Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ligeledes indgås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lo- kalaftalen. Aftalen skal være skriftlig og kan ikke omfatte aftaler om resul- tatløn efter kapitel 9.
Aftalen skal fremsendes til orientering til forbundet inden 14 dage efter af- talens indgåelse.
Hvis antallet af medarbejdere, som er eller bliver omfattet af en aftale ind- gået efter denne bestemmelse forøges med 100% eller derover i forhold til antallet af medarbejdere omfattet af aftalen på det oprindelige aftaletids- punkt, kan et flertal af medarbejdere, som på opsigelsestidspunktet er om- fattet af aftalen, opsige aftalen med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
Stk. 7 Rådighedstjeneste
De lokale parter kan indgå skriftlig lokalaftale om, at når de ansatte kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan den daglige hvileperiode på 11 ti- mer, for arbejde som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324 af
23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, udskydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesten.
Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen indenfor dette døgn tillige have den sædvanlige hvileperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsvarende udskydes.
Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at udføre plan- lagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke udførte arbejdstid som ved sygdom.
Hvor bekendtgørelsens § 8, stk. 1 finder anvendelse kan den daglige hvile- periode være 8 timer.
Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn pr. kalenderår.
På virksomheder hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant gives der med- delelse om aftalens indgåelse til organisationerne.
Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges i henhold til Isolerings- overenskomstens § 25, stk. 1.
Stk. 8 Aftaler indgået i henhold til § 25 stk. 3, 4 og 5 har ikke virkning før de er modtaget til orientering af DI og 3F Byggegruppen.
§ 24 om regler for behandling af faglig strid finder anvendelse i forhold til aftaler indgået i henhold til § 25.
§ 26 Overenskomstens varighed
Stk. 1 Denne overenskomst, som gælder for veludført arbejde, er gældende fra den
1. marts 2023, indtil den af en af parterne med lovligt varsel i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.
Stk. 2 Alle overenskomstens betalingssatser kan dog med 3 måneders varsel opsi- ges til 1. marts 2025.
Stk. 3 Ikrafttræden af ændringer i satser har virkning for den lønperiode, hvori den aftalte startdato indgår.
København, 14. marts 2023
For DI Overenskomst I v/DI For Fagligt Fælles Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xx Xxxxxxx
ALMINDELIGE AKKORDBESTEMMELSER
Gældende øst for Storebælt fra 1. marts 2012
1. Arbejdsbeskrivelse
Ved arbejder, der afviger fra sædvanlige standarder, skal arbejdsgiveren udle- vere beskrivelse eller skriftlig anvisning over relevante arbejdsmetoder og af- regne herefter.
2. Værkstedsarbejde
Prislisten er ikke gældende for faste værksteder. Almindelige Bestemmelser § 9 stk. 5 er gældende betaling herfor.
3a. Akkordforskud
Akkordforskud udbetales med et rimeligt beløb hver måned.
Arbejdsgiverne er berettiget til at tilbageholde et beløb, der svarer til 6 % af det udførte arbejde. Såfremt der indtræder uforudset standsning, henstår de 6 % til arbejdet er færdigt.
3b. Indlevering af akkordregnskab
Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 12 kalenderdage ef- ter, at arbejdsgiveren skriftligt har meddelt, at den pågældende akkord er afslut- tet. I modsat fald er isolatørens krav på eventuelt overskud bortfaldet.
3c. Indsigelse mod et akkordregnskab
Arbejdsgiverens kritik af regnskabet skal skriftligt tilstilles isolatøren eller en repræsentant for holdet senest på den 12. kalenderdag efter regnskabets indle- vering. Såfremt den anførte kritikfrist ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.
Såfremt arbejdsgiveren har øvet skriftlig, motiveret kritik overfor et regnskab, betragtes denne som accepteret af montøren, såfremt montøren ikke har gjort skriftlig, motiveret indsigelse mod kritikken, senest den 12. kalenderdag, efter at have modtaget kritikken.
3d. Udbetaling af akkordoverskud
Akkordoverskud udbetales senest førstkommende lønningsdag efter kritikfri- stens udløb. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke har været enighed, finder først sted, førstkommende lønningsdag efter at uoverensstemmelsen erafgjort.
3e. Når en isolatør er antaget til et akkordarbejde, har han ret og pligt til at fuldføre akkorden.
I de tilfælde, hvor en enkelt isolatørs ulovlige bortgang fra et igangværende ak- kordarbejde muligt foreligger, behandles dette spørgsmål ved et mæglings- møde, og, dersom en af parterne forlanger det, af en faglig voldgiftsret, der er kompetent til at idømme bod, hvorved de mellem hovedorganisationerne aftalte
vejledende bodssatser i forbindelse med overenskomststridig kollektiv bortgang fra igangværende akkorder er vejledende.
3f. Ved akkordarbejde garanteres timelønnen ikke.
3g. Ved skibsarbejde betales til akkordpriserne og den normale timeløn + even- tuelle procenttillæg et tillæg på 33 1/3 %. Der beregnes ikke skibstillæg til rejse- tid, ventetid og overtid. Hvor der i større udstrækning forekommer arbejde med særlig vanskelig tilkomst, kan aftales et efter forholdene passende tillæg. Kan enighed herom ikke opnås, anvendes den nedenfor i stk. 5, 2. pkt. anviste frem- gangsmåde.
For transport af materialer til brug i skib, fra skibssiden og ind i skibet, men ikke for transport af materialer til skibssiden, betales et tillæg til den normale time- løn på:
Pr. 1. marts 2022 | Pr. 1. maj 2023 | Pr. 1. januar 2024 |
9,74 kr. | 10,18 kr. | 10,53 kr. |
Det er en forudsætning ved skibsarbejde, der udføres i land, at der kan aftales stillads- og genetillæg.
3h. Nybegyndere
Nybegyndere, der antages til akkordarbejde, aflønnes de første 4 uger med den til enhver tid gældende normale timeløn (jf. Almindelige Bestemmelser § 9), der udredes af arbejdsgiveren og tillægges akkordsummen.
Ved opgørelsen afregnes nybegynderen
de første 400 timer med 80 % de næste 400 timer med 85 % de næste 400 timer med 90 %
af hans timer i akkorden og derefter med 100 %.
Inden for de første 1200 timer kan nybegynderens timefortjeneste ikke være un- der den i stk. 1 nævnte timeløn. Ved selvstændigt arbejde aflønnes nybegynde- ren efter priskuranten.
Efter de første 800 arbejdstimer skal arbejdsgiveren tilmelde pågældende til Isoleringsbranchens grundkursus.
4. Ved opmåling gælder den udvendige rørdiameter.
5. Samlet isolering af rør
Hvor et projekt er udformet med samlet isolering af flere rør for øje (f.eks. dampledning med tracere, kølerør i bundter ("neg")), betales den samlede iso- lering med en pris, svarende til prisen for et rør, hvis dimension er summen af de samlede isolerede rørs dimensioner.
6. Arbejde med stilladsbygning udføres så vidt muligt efter nærmere aftalt ak- kord.
Opnås der ikke enighed om den eventuelle akkord, er arbejderne pligtige til ved aflevering af ugeseddel nøjagtig at opgive de i pågældende uge forekommende timer ved stilladsbygning.
7. Genetillæg
Såfremt et arbejde udføres under ekstraordinære omstændigheder, der fremby- der særlige vanskeligheder, kan der lokalt aftales genetillæg.
Som eksempler på omstændigheder, der kan begrunde aftale om et genetillæg, kan anføres:
- gener ved stilladsarbejde
- gener ved rør med særlig vanskelig tilkomst
- gener, som følge af at arbejdet udføres i varmecentraler og fabrikker i drift samt i kontorer og lagerlokaler, der er i brug og gener som følge af høj tem- peratur på arbejdsstedet
- gener ved rør, der er så tæt placeret indbyrdes, at en enkeltisolering af denne ikke kan udføres på normaltid, og hvor der kræves isolering mellem de en- kelte rør.
Såfremt genetillægget aftales som en procentsats, skal denne betales på samtlige til akkorden tillagte procenter (herunder pkt. 7-12).
Opstår der under arbejdets gang gener og ekstraarbejde, hvorom der ikke ved arbejdets påbegyndelse er truffet særlig aftale, fremsættes der skriftligt krav herom.
Når sådanne krav er fremsendt, skal firmaet svare skriftligt herpå inden 8 dage.
8. Hvor isoleringen skal udføres på legemer, der under arbejdets gang er opvarmet til en højere temperatur end 200°, betales et tillæg på 10 %. Dette tillæg gælder også for tørre materialer som f.eks. mineraluld.
9. Varmetillæg. Ved arbejde i varme brønde (damp-fjernvarmeanlæg) betales et varmetillæg på 85 % til akkordpriser eventuelle procenttillæg. Ved isolering af varmtvandsbrønde betales, når der er varme på anlægget, et tillæg på 35 % til akkordpriser. Ved isolering på timeløn af varme brønde (dampfjernvarmean- læg) og varmtvandsbrønde, når der er varme på anlægget, ydes et tillæg til time- lønnen på
Pr. 1. marts 2022 | Pr. 1. maj 2023 | Pr. 1. januar 2024 |
18,28 kr. | 19,10 kr. | 19,77 kr. |
For tunneller, hørende under fjernvarmeanlæg med adgang fra brønde, betales nedennævnte tillæg for vandret transport og nedtagning gennem brønd:
Tunnellængde | Ved fri passage i tunnel | Ved fri passage i |
90 cm | tunnel 91-150 cm | |
Indtil 25 m | 0% | 0% |
25 m - 50 m | 2% | 1% |
50 m - 75 m | 4% | 2% |
75 m - 100 m | 6% | 3% |
Som kompensation for de mange små arbejdssteder i forbindelse med udførelse af fjernvarmeanlæg (isolering i brønde, kældertilslutning og korte kanalstræk) ydes “startpenge” efter nedennævnte regler:
For selvstændige afsnit ydes der startpenge. Ved et selvstændigt arbejdeforstås f.eks. en brønd med kanaltilslutning eller en kældertilslutning med tilhørende kanaltilslutning.
Hvis hele kanalen mellem brøndene er håndisoleret, betragtes brønde og kana- ler som et enkelt afsnit. Er der under 25 m, målt fra isolering til isolering mellem afsnittene, betragtes de som et enkelt afsnit.
Startpenge ansættes til:
Pr. 1. marts 2022 | Pr. 1. maj 2023 | Pr. 1. januar 2024 |
97,60 kr. | 101,99 kr. | 105,56 kr. |
Startpenge skal ikke ud over akkordprocenttillæg, ferietillæg og søgnehellig- dags/særlig lønopsparingsbetaling belastes med yderligere procenter.
10. For arbejde i kryberum betales til alle akkordpriser følgende tillæg:
Til og med 60 cm højde | 40 % |
Over 60 cm - til og med 100 cm højde | 30 % |
Over 100 cm til og med 125 cm højde | 20 % |
Højden måles fra loft til gulv, hvor rørene er anbragt.
Hvor rørene i kryberum danner loft, således at man skal isolere disse fra under- siden, måles højden til underkanten af de nøgne rør.
11. I tag- og kvistetager samt bag forskalling betales et tillæg som i pkt. 9, idet højden måles i 50 cm afstand fra rørenes midterlinje i den retning, hvorfra ar- bejdet mest bekvemt udføres.
12. For vanskelighederne i møblerede beboelsesværelser, aflåsede pulterkamre og kulkældre i større bygninger samt arbejde i gamle, beboede ejendomme, betales et tillæg til foranstående akkordpriser på 5 %.
Ved beboede ejendomme forstås sådanne, hvor 50 % af lejlighederne er beboede ved arbejdets påbegyndelse.
Dette tillæg gælder dog ikke fabrikker og forretningsejendomme.
13. Etagetillæg
Hvor bygninger er højere end 4. sal og loft (i alt 18,6 m), ydes et tillæg for opbæ- ring af materialer på henholdsvis 4-7-10 % osv. for hver overskydende etage. Disse tillæg betales også for tilsvarende højder uden etageadskillelse. Såfremt der er elevator til rådighed for transport af materialer og personer, betales ne- dennævnte tillæg:
31. og over | 20 % |
26. - 30. sal | 18 % |
21. - 25. sal | 16 % |
16. - 20. sal | 14 % |
11. - 15. sal | 11 % |
06. - 10. sal | 08 % |
05. sal | 05 % |
04. sal | 04 % |
03. sal | 03 % |
02. sal | 02 % |
01. sal | 01 % |
stue | 00 % |
kælder | 00 % |
underkældre | 02 % |
Det anførte tillæg betales også for ejendomme på indtil 6 etager (18,6 m), der ikke har elevatortillæg.
Såfremt der på ejendomme over 6 etager kun er mulighed for ophejsning af ma- terialer, men ikke for persontransport, betales ½ % ekstra pr. etage over 6. etage.
Ovennævnte etagetillæg kan ikke umiddelbart anvendes på raffinaderier, kraft- varmeværker og lignende industrielle anlæg. I disse tilfælde skal der kunne for- handles om lavere tillæg. En forhandling herom skal være afsluttet inden arbej- dets påbegyndelse.
Størrelsen af disse tillæg er afhængig af, i hvilket omfang materialer bliver til- bragt ved mesterens eller bygherrens foranstaltning.
14. Materialerne bringes frit på arbejdspladsen. Alt til bygningen af stillads nød- vendigt materiale samt værktøj, såsom baljer, spader, spande, stiger, ildgryder, blæselamper, lygter, alt i brugbar stand, leveres af mesteren og behandles for- svarligt af isoleringsarbejderen.
Dersom isoleringsarbejderen transporterer materialer i motorkøretøj, der er sti- let til rådighed af mesteren, betales den medgåede tid efter Almindelige Bestem- melser § 9, stk. 1.
15. Regntøj
Arbejdsgiveren udleverer fornødent regntøj.
16. Værktøj
For pladearbejde gælder følgende:
Arbejderen medbringer følgende værktøj: sakse, skruetrækker, stikpasser, vin- kel og ridsestål.
Arbejdsgiveren stiller i øvrigt håndværktøj til rådighed i god og brugbar stand.
17. Akkordprocenttillæg
Priserne i Østprislisten forhøjes med nedenstående procentsatser:
Pr. 1. marts 2022 | Pr. 1. maj 2023 | Pr. 1. januar 2024 |
56,68 % | 60,53 % | 64,38 % |
Ændringerne får virkning for akkorder, der påbegyndes efter den pågældende dato.
ALMINDELIGE AKKORDBESTEMMELSER
Gældende vest for Storebælt fra 1. marts 2012
1. Arbejdsbeskrivelse
Når det er aftalt, at arbejdet skal udføres i akkord jf. § 10, fastlægges akkordens omfang skriftligt i en omfangsaftale, som underskrives af begge parter. I omfangsaftalen henvi- ses, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.
Ved arbejder, der afviger fra sædvanlige standarder, skal virksomheden udlevere beskri- velser eller skriftlige anvisninger over relevante arbejdsmetoder og afregne herefter.
Virksomhederne anbefales at anvende den model til omfangsaftale der er optrykt i over- enskomstens Bilag.
2. Værkstedsarbejde
Prislisten er ikke gældende for faste værksteder. Almindelige Bestemmelser § 9, stk. 6 er gældende betaling herfor.
3. Akkordforskud
Arbejderen skal aflevere á conto akkordregnskab.
Á conto akkordregnskab er ikke omfattet af kritikfrister.
Arbejdsgiverne er berettiget til at tilbageholde et beløb, der svarer til 8% af det udførte arbejde.
Såfremt der indtræder uforudset standsning, henstår de 8 % til arbejdet er færdigt.
Ved akkordarbejde er der en minimum timebetaling på 40,00 kr., forudsat at der afle- veres et brugbart akkordregnskab.
4. Bortgang fra akkord
Når en isolatør er antaget til et akkordarbejde, har han ret og pligt til at fuldføre akkor- den.
I de tilfælde, hvor en enkelt isolatørs ulovlige bortgang fra et igangværende akkordar- bejdet muligt foreligger, behandles dette spørgsmål ved et mæglingsmøde, og dersom en af parterne forlanger det, af en faglig voldgiftsret, der er kompetent til at idømme bod, hvorved de mellem hovedorganisationerne aftalte vejledende bodssatser i forbindelse med overenskomststridig kollektiv bortgang fra igangværende akkorder er vejledende.
Ved akkordarbejde garanteres timelønnen ikke.
5. Overskud
Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 10 arbejdsdage efter, at det skriftligt er meddelt arbejdsgiveren, at den pågældende akkord er afsluttet, i modsat fald er isolatørens krav på eventuelt overskud bortfaldet.
Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af arbejdsgiveren tilstilles holdet eller dettes repræsentant skriftligt inden for en frist af 10 arbejdsdage.
Kritikken skal indeholde en angivelse af de punkter og beløb, der ikke kan godkendes.
Overskud, hvorom der ikke er uenighed, kommer til udbetaling førstkommende løn- ningsdag.
Såfremt den anførte kritikfrist ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.
Hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget akkordregnskabet inden for den fastsatte tids- frist, kan arbejdsgiveren inden 20 arbejdsdage fremsende akkordregnskab i henhold til indgået aftale.
Dette kan kræves fagretligt behandlet inden 5 arbejdsdage. I modsat fald har ingen af parterne krav på hinanden.
6. Opmåling
Opmåling foretages udenpå den færdige isolering. Kølerum opmåles dog inden isoleringen påbegyndes.
7. Arealer
Opmåles uden fradrag for fyrdøre og mandehuller etc.
8. Rør
Ved opmåling gælder den udvendige rørdiameter. Den løbende rørmængde opmåles
uden fradrag for afbrydelser ved flanger etc.
9. Mindste rørdimension
Udvendig diameter på uisoleret rør i henhold til prislisterne.
10.Samlet isolering af rør
Hvor et projekt er udformet med samlet isolering af flere rør for øje (f.eks. dampledning med tracere, kølerør i bunder (“neg”)), betales den samlede isolering med en pris, sva- rende til prisen for et rør, hvis dimension måles på den færdige isolering.
Målingen foretages på den måde, hvor man måler omkredsen på emnet, som derefter divideres med PI, hvorefter den dobbelte isoleringstykkelse fratrækkes.
11. Arbejde uden for priskuranten
Hver gang der træffes særlig aftale om betaling for udførelse af arbejde, der ligger uden for denne priskurant, skal denne aftale udfærdiges skriftligt og underskrives af parterne og alene være gældende for det konkrete tilfælde.
Opnås der ikke enighed, afleverer isolatørerne dateret deres skriftligt formulerede krav til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, og senest 5 arbejdsdage efter afleveringen skal der af arbejdsgiveren afgives skriftligt svar.
Senest 10 arbejdsdage efter isolatørens aflevering af skriftligt formulerede krav skal af- talen være forsynet med parternes underskrift.
Er enighed ikke opnået, gælder Almindelige Bestemmelser § 9, stk. 6 eller efter ansæt- telsesaftalen.
12.Stilladsbygning
Arbejde med stilladsbygning udføres så vidt muligt efter nærmere aftalt akkord.
Opnås der ikke enighed om den eventuelle akkord, er Almindelige Bestemmelser § 9, stk. 6 gældende betaling eller efter ansættelsesaftalen, og arbejderne er pligtige til ved aflevering af ugeseddel nøjagtig at opgive de i pågældende uge forekommende timer ved stilladsbygning.
Stilladser højere en 3 meter kræver særskilt uddannet personale. (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 670 af den 7. august 1995).
13.Normrør
Rør siddende i indtil 250 cm’s højde til centrum regnet fra arbejdsgulv.
Friafstand færdigisoleret rør 5 cm iflg. DS 1102.
14.Genetillæg
Såfremt et arbejde udføres under ekstraordinære omstændigheder, der frembyder sær- lige vanskeligheder, kan der lokalt aftales genetillæg.
Som eksempler på omstændigheder, der kan begrunde aftale om et genetillæg, kan an- føres:
- gener ved arbejde på stillads
- gener ved rør med særlig vanskelig tilkomst
- gener, som følge af at arbejdet udføres i varmecentraler og fabrikker i drift samt kontorer og lagerlokaler, der er i brug og gener som følge af høj temperatur på arbejdsstedet
- gener ved rør, der er tæt placeret indbyrdes, at en enkeltisolering af denne ikke kan udføres på normaltid, og hvor der kræves isolering mellem de enkelte rør.
Genetillæg betales kun for de rørlængder eller arealer, hvor de nævnte gener er til stede.
Opstår der under arbejdets gang gener og ekstraarbejde, hvorom der ikke ved arbejdets påbegyndelse er truffet særlig aftale, fremsættes der skriftligt krav herom. Når sådanne krav er fremsendt, skal firmaet svare skriftligt herpå inden 8 arbejdsdage.
Hvis der opstår vanskeligheder for arbejdet på grund af møblerede beboelsesværelser, aflåsede pulterkamre, kulkældre samt kontor- og lagerlokaler, der er i brug, er man enige om, at der skal optages forhandling mellem mester og arbejder om et vederlag for disse vanskeligheder.
Sådanne aftaler skal udformes skriftligt og udleveres hver arbejder eller være tilgængelig for arbejderen på arbejdsstedet.
15. Genetillæg for rør med vanskelig adkomst
Hvor færdigisolerede rør har en afstand på under 5 cm til loft, væg eller andre rør, beta- les der et tillæg på 10 % til isoleringsprisen.
Dette tillæg betales kun for de rørlængder, hvor den nævnte gene er til stede, og tillægget ydes ikke i de tilfælde, hvor afstanden mellem rørene er under 5 cm, men hvor disse
isoleres samlet.
16.Ledninger med varme
Hvor isoleringen skal udføres på legemer, der under arbejdets gang er opvarmet til en højere temperatur end 200º, betales et tillæg på 10 %. Dette tillæg gælder også for tørre materialer som f.eks. mineraluld.
17. Varmetillæg (indendørs)
Ved lufttemperaturer over 35º betales et tillæg på 15 %. Temperaturen måles 30 cm fra de flader, der skal isoleres.
18.Manøvrerum/boilerrum
For arbejde udført i manøvrerum/boilerrum i boligbyggeri betales der 15 % ud over eventuelle andre tillæg.
19.Isolering i etagebyggeri
For arbejde, transport af materialer og rengøring i etagebyggeri, hvor der udføres isole- ringsarbejde over 1. etage, ydes et tillæg til den samlede akkordsum på 3 %.
20. Skibsarbejde
Der betales et tillæg på 30 % til akkordpriserne. Yderligere er aftalt, at der ved seriebyg- ning af ens skibe betales for 1. og 2. skib 30 % til akkordprisen. For 3. skib betales 29 %, for 4. skib betales 28 %, for 5. skib og de efterfølgende betales der 27 % til akkordpri- serne.
21.Kryberum
For arbejde i kryberum betales til alle akkordpriser følgende tillæg:
Til og med 60 cm højde | 30 % |
Over 60 cm til og med 100 cm højde | 25 % |
Over 100 cm til og med 150 cm højde | 15 % |
Højden måles fra loft til gulv, hvor rørene er anbragt.
Hvor rørene i kryberum danner loft, således at man skal isolere disse fra undersiden, måles højden til underkanten af de nøgne rør.
22. Tag- og kvistetager
I tag- og kvistetager samt bag forskalling betales et tillæg som for kryberum, idet højden måles i 50 cm afstand fra rørenes midterlinje i den retning, hvorfra arbejdet mest be- kvemt udføres.
23. Værktøj
Arbejdsgiveren stiller nødvendigt værktøj til pladeforarbejdning til rådighed i god og brugbar stand. Der udleveres en værktøjskasse med lås. For bevislig skødesløs behand- ling kan arbejderen gøres ansvarlig for værktøjets bortkomst.
24. Regntøj
Arbejdsgiveren udleverer fornødent regntøj.
25. Nybegyndere
Nybegyndere, der antages til akkordarbejde, aflønnes de første 4 uger med den til enhver tid gældende normale timeløn, der udredes af arbejdsgiveren og tillægges akkordsum- men.
Ved opgørelsen afregnes nybegynderen:
de første 400 timer med 80 %
de første 400 timer med 85 %
de første 400 timer med 90 %
af vedkommende timer i akkorden og derefter 100 %.
Inden for de første 1200 timer kan nybegynderens timefortjeneste ikke være under den i stk. 1 nævnte timeløn. Ved selvstændigt arbejde aflønnes nybegynderen efter prisku- ranten.
Efter de første 800 arbejdstimer skal arbejdsgiveren tilmelde pågældende til Isolerings- branchens grundkursus.
26. Regulering af priser
Priserne i priskuranten forhøjes med nedenstående procentsatser: Vestprislisten
Pr. 1. marts 2022 | 40,68 % |
Pr. 1. maj 2023 | 44,53 % |
Pr. 1. januar 2024 | 48,38 % |
Ændringerne får virkning for akkorder, der påbegyndes efter den pågældende dato.
BILAG
Der beregnes procenter af procenter, jf. nedenstående eksempel: Eksempel på akkordregnskab ved pap og lærred, Øst-prislisten
2020 | 2021 | 2022 | |
Akkord | 100,00 | 100,00 | 100,00 |
Kryberum 20 % | 20,00 | 20,00 | 20,00 |
120,00 | 120,00 | 120,00 | |
Ejendomstillæg 5 % | 6,00 | 6,00 | 6,00 |
126,00 | 126,00 | 126,00 | |
Genetillæg 10 % | 12,60 | 12,60 | 12,60 |
138,60 | 138,60 | 138,60 | |
Akkord % tillæg | (53,76 %) | (56,22 %) | (58,68 %) |
74,51 | 77,92 | 81,33 | |
Akkordsum | 213,11 | 216,52 | 219,93 |
Lærlingebestemmelser gældende for elever inden for isolatøruddannelsen
For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder Iso- leringsoverenskomst mellem 3F Byggegruppen og DI.
Lærlinge, som ansættes i delaftaler, korte uddannelsesaftaler m.m. i henhold til lov om Erhvervsuddannelser er omfattet af lærlingebestemmelserne.
For uddannelsesaftalen gælder de af det faglige udvalg til enhver tid fastsatte bestem- melser.
§ 1 Den daglige arbejdstid
1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt placering heraf er den samme, som er gældende for de øvrige medarbejdere i samme virksomhed (henvisning til almindelige bestemmelser § 2 stk. 1-4).
2. Er lærlingen afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møderegler, der er gældende i den pågældende skoleperiode.
§ 2 Feriefridage
1. Lærlinge, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, har ret til at afholde 5 feriefridage inden for et ferieår.
2. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
3. Betalingen af feriefridag sker med den aftalte lærlingeløn jf. § 4.
4. Lærlinge får kompensation for ikke afholdte feriefridage.
§ 3 Uddannelsestiden
Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.
§ 4 Løn – og ansættelsesforhold
1. Mindstelønnen for lærlinge udgør fra begyndelse af den lønningsuge, hvori ind- går:
1. marts 2022 pr. time: | 1. maj 2023 pr. time: | 1. januar 2024 pr. time: |
1. år udgør 82,36 kr. | 1. år udgør 86,07 kr. | 1. år udgør 89,08 kr. |
2. år udgør 88,90 kr. | 2. år udgør 92,90 kr. | 2. år udgør 96,15 kr. |
3. år udgør 102,63 kr. | 3. år udgør 107,25 kr. | 3. år udgør 111,00 kr. |
4. år udgør 113,57 kr. | 4. år udgør 118,68 kr. | 4. år udgør 122,83 kr. |
2. Lærlinge overgår fra satstrin 1. år til satstrin 2. år:
a) efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke indehol- der et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære),
eller
b) efter opnået grundforløbsbevis jf. Bekendtgørelsen om erhvervsuddannel- ser (BEK 1518) §62 og ½ års virksomhedspraktik inden for den pågæl- dende uddannelse i overensstemmelse med uddannelsesplanen.
Når en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse afleve- rer dokumentation for godkendt merit, afkortes betalingen herefter i de laveste satstrin. Når en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddan- nelse afleverer dokumentation for godkendt merit, samt for den tid, en lærling har været beskæftiget i skolepraktik forud for virksomhedspraktikken, afkortes beta- lingen herefter i de laveste satstrin.
Virksomhed og lærling anbefales i fællesskab at kontakte erhvervsskolen for at få oplysning om lærlingens uddannelsesforløb med henblik på korrekt lønindplace- ring
En lærling, der f.eks. ved uddannelsesaftalens start afleverer dokumentation for
½ års godkendt merit overgår således til satstrin 2. år efter ½ år, og en lærling, der afleverer dokumentation for 1 års godkendt merit, overgår fra start til satstrin
2. år.
En lærling, der f.eks. både afleverer dokumentation for bestået grundforløb og godkendt merit for ½ år, starter på statstrin 2. år.
3. Lønudbetaling
Lærlinge ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fradrag for even- tuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom.
4 Skoleperiode
I skoleperioder ydes der løn med den for lærlingen aftalte løn.
5. Session
Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der lærlingen løn for den medgåede tid.
§ 5 Voksenlærlinge
1. Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.
2. Voksenlærlinge kan lønnes efter bestemmelserne i Isoleringsoverenskomstens § 9 stk. 1a og § 16.
§ 6 Overarbejde
1. Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere. (henvisning til almindelige bestemmelser § 7 stk. 1-5).
2. Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejds- tid for øvrige medarbejdere.
3. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid betales et tillæg jf. almindelige bestemmelser § 7, stk. 1.
§ 7 Lærlinges deltagelse i akkord
Hvor lærlinge deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mel- lem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb lærlingen ind- går i disse akkorder.
Såfremt en sådan aftale ikke træffes, sker aflønningen efter følgende regler:
1. læreår = 0,3 x svendenes udbetaling
2. læreår = 0,4 x svendenes udbetaling
3. læreår = 0,5 x svendenes udbetaling
4. læreår = 0,6 x svendenes udbetaling (Se bilag med regneeksempel)
§ 8 Pension og forsikringsydelser
1. Lærlinge omfattes Lærlinge omfattes af pensionsordningen i Isoleringsoverens- komstens § 11, når de fylder 18 år samt har opnået to måneders anciennitet.
I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog hhv. 4 % fra virksomheden og 2 % fra medarbejderen, i alt 6 %. Derudover afholder virksomheden omkost- ningerne til forsikringsordningen i stk. 2.
Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt i Isoleringsoverenskomsten
§ 11.
2. Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, det være sig i henhold til stk. 3, eller på andet grundlag, har krav på følgende forsikringsydelser:
a. Invalidepension
b. Invalidesum
c. Forsikring ved kritisk sygdom
d. Dødsfaldssum
Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning føl- ger de til enhver tid gældende retningslinjer for Industriens Pensionsservice. Så- fremt medarbejderen i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at fore- tage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes så- fremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af medarbejderen.
Parterne er enige om, at ordningen omfattes af Industriens Pension i det omfang, Industriens Pension udbyder en sådan.
Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren.
Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af Industriens Pension, op- hører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.
§ 9 Rejsegodtgørelse
1. Ude- og rejsearbejde.
Hvor lærlinge udfører ude- og rejsearbejde, har arbejdsgiveren pligt til at dække omkostningerne i forbindelse hermed.
2. Skoleophold
Virksomheden afholder udgiften til betaling for skoleopholdet. Ved skoleophold betales desuden et beløb, svarende til prisen på den billigste offentlige transport fra lærlingens hjem til skolen og retur, til lærlingen, inden denne tager på skole.
§ 10 Velfærdsforanstaltninger
Lærlinge er omfattet af samme regler, som gælder for voksne arbejdere.
§ 11 Feriebestemmelser
Der henvises til gældende bestemmelser i ferieloven. Virksomheden kan efter lo- vens regler betale enten feriegodtgørelse (12,5 %) eller ferie med løn efter § 4, stk. 1 samt ferietillæg (1 %).
§ 12 Særligt løntillæg
Lærlingen opsparer et særligt løntillæg med følgende sats: pr. 1. marts 2022 4,9 %
pr. 1. marts 2024 6,9 %
Tillægget beregnes af den ferieberettigede løn, og indeholder feriegodtgørelse/fe- rietillæg.
Tillægget er pensionsgivende.
Tillægget udbetales jf. Isoleringsoverenskomstens § 12, stk. 3.
§ 13 Fagretlig behandling af uoverensstemmelser
1. Fremkommer der til organisationerne klager over uddannelsesforhold, forelæg- ges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i Erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mel- lem organisationerne aftalte regler.
2. Uoverensstemmelser mellem lærlinge og virksomheder søges, for så vidt angår overenskomstspørgsmål, forligt ved forhandling under medvirken af organisati- onerne jf. fagets fagretslige regler, dog kan uoverensstemmelser ikke videreføres til voldgift. Såfremt enighed ikke opnås, indbringes sagen for det faglige udvalg førend videreførelse ved Tvistighedsnævnet.
3. Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om fortolkning af lærlingeafsnittet i overenskomsten, genoptages sagen til fornyet behandling mellem organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres til endelig afgørelse ved faglig voldgift.
Parterne er enige om, at de nuværende forsikringssummer og omkostninger an-
drager følgende beløb:
Invalidepension på 60.000 kr. årligt kr. 120,00
Invalidesum på 100.000 kr. kr. 26,00 Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr. kr. 100,00 Dødsfaldssum på 300.000 kr. kr. 84,00
Parterne er enige om at genforhandle aftalen, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller såfremt dækning eller omkostnin- ger måtte ændre sig væsentligt fra ovenstående.
København, den 14. marts 2023
For DI Overenskomst I v/DI For Fagligt Fælles Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xx Xxxxxxx
BILAG
Eksempel på beregning af løn til lærlinge i akkord, jf. § 3. Akkord- sum 10.000,00 kr. 50 stk. svendetimer, 50 stk. lærlingetimer:
A: 1. læreår, 0,3. | ||
50 timer x 0,3 = 15 timer. | ||
Svendetimer i alt 50 + 15. Timeløn 13.000,00 kr. : 65 timer | = | 200,00 kr. |
Lærlingetimeløn 200,00 kr. x 15 timer : med 50 timer | = | 60,00 kr. |
B: 2. læreår 0,4. | ||
50 timer x 0,4 = 20 timer. Svendetimer i alt 50 + 20. | ||
Timeløn 13.000,00 kr. : 70 timer | = | 185,71 kr. |
Lærlingetimeløn 185,71 kr. x 20 timer: med 50 timer | = | 74,29 kr. |
C: 3. læreår, 0,5. | ||
50 timer x 0,5 = 25 timer. | ||
Svendetimer i alt 50 + 25. Timeløn 13.000,00 kr. : 75 timer | = | 173,33 kr. |
Lærlingetimeløn 173,33 kr. x 25 timer : med 50 timer | = | 86,67 kr. |
D: 4. læreår, 0,6. | ||
50 timer x 0,6 = 30 timer. | ||
Svendetimer i alt 50 + 30. Timeløn 13.000,00 kr. : 80 timer | = | 162,50 kr. |
Lærlingetimeløn 162,50 kr. x 30 timer : med 50 timer | = | 97,50 kr. |
ISOLERINGSBRANCHENS PROTOKOLLATER
Parterne er enige om, at de følgende protokollater indeholder parternes aftaler. pr. 1. marts 2012 og, at det kun er de her nævnte protokollater - og eventuelle senere aftaler – der er gældende. Ved senere overenskomstfornyelser tilføjes med samme virkning de protokollater/aftaler, som måtte være indgået siden 1. marts 2012.
1. PROTOKOLLAT OM BEREGNING AF NYE PRISER
Følgende retningslinjer er gældende for arbejde i prislisteudvalget øst:
1. Udvalget arbejder på at fastsætte realistiske priser på nyt arbejde m.m. ud fra en for- ventet timefortjeneste på 140,00 kr. med tillæg af stigningen i mindstelønssatsen i § 9, stk. 1, dvs. pr. 1. maj 2023 kr. 192,98, pr. 1. januar 2024 kr. 199,73, inkl. nedenstå- ende tillæg.
2. De efter pkt. 1 aftalte priser reduceres for det til enhver tid gældende akkordprocent- tillæg *). Herved fremkommer den nye listepris.
3. Nye priser/prisliste afsnit har en prøvetid på 12 måneder, hvorefter prisen/afsnittet endeligt fastsættes.
4. Der skrives et protokollat for hver prisaftale, hvor prøvetidens start- og slutdato fremgår.
5. Under prøvetiden beser udvalget i fællesskab arbejdspladser, hvor der udføres nyt arbejde.
6. Regnskaber og aftaler på arbejder udført i prøvetiden skal løbende tilgå medlem- merne i prislisteudvalget for at danne grundlag for den endelige prissætning.
7. Er der ikke indkommet tilstrækkeligt materiale for en endelig prissætning, kan prø- veperioden forlænges med 6 måneder. Herefter fastsættes en pris, som er gældende til, der foreligger tilstrækkeligt materiale for en endelig prissætning.
Følgende retningslinjer er gældende for arbejde i prislisteudvalget vest:
De priser Prislisteudvalget Øst opnår enighed om på nye produkter er også gældende for Vest-prislistens.
*) Akkordprocenttillægget udgør:
1.3.2022 | 1.3.2023 | 1.3.2024 | |
Øst | 58,68% | 62,53 % | 66,38 % |
Vest | 40,68 % | 44,53 % | 48,38 % |
2. PROTOKOLLAT*) OM OFFSHORE-ARBEJDE Stk. 1 Arbejde på mobile og stationære platforme
Parterne fastslår indledningsvis, at den gældende overenskomst mellem organisatio- nerne er grundlag for de ansættelsesforhold, der etableres.
1. Område
Retningslinjerne er gældende for montage-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på mobile og stationære platforme på dansk kontinentalsokkelområde (ekskl. Færøerne og Grønland).
Retningslinjerne tager sigte på arbejder af mindst en fuld arbejds- og frihedsperiode (4 uger).
For arbejde afkortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode træffes lokal aftale i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser.
Arbejdstiden for kortere varende arbejder kan følge den under pkt. 2 nævnte daglige og ugentlige arbejdstid, men for arbejde ud over den i overenskomstens § 2 - Den normale arbejdstid – fastsatte ugentlige arbejdstid afregnes og afspadseres efter overenskom- stens regler efter nærmere aftale tilpasset de særlige forhold i offshoresektoren.
2. Arbejdstiden
a.
Arbejdsperioden på platformen er 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land. Arbejds- perioden kan ændres efter ledelsens skøn under hensyn til virksomhedens tarv. Forhol- det mellem arbejdsdage og fridage skal være 1:1. Den normale daglige effektive arbejds- tid er 12 timer alle ugens dage.
Afbrydes et arbejdsforhold, omfattende en fuld arbejds- og frihedsperiode, inden udlø- bet af perioden, afregnes præsterede timer i henhold til pkt. 3 a, b og c.
b.
1. Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.
2. Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn, såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale herom. Uforudsete forlængelser (force majeure o. lign.) kan i nødvendigt omfang disponeres af ledelsen.
3. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie og opsparede timer kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis således, at 14 dages arbejde efterfølges af 21 dages frihed i land.
c.
Arbejdstiden pr. arbejdsperiode (14 dage) er 168 timer. For hver periode opspares 20 timers frihed. Den således opsparede frihed skal anvendes inden 12 måneder. Anvendel- sen sker under hensyntagen til de driftsmæssige forhold og iværksættes i øvrigt efter høring af medarbejderne.
Til anvendelse under afspadsering af den opsparede frihed hensættes 10 timers løn (timeløn inkl. offshoretillæg) pr. arbejdsperiode.
Såfremt afspadsering ikke sker indenfor 12 måneders fristen, udbetales det hensatte be- løb med tillæg af 20 timers over tidsbetaling.
Den opsparede frihed skal afvikles inden medarbejderens evt. afgang fra virksomheden.
3. Lønforhold
a.
Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. b.
Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time pr. 1.3.2022 kr. 41,06
1.5.2023 kr. 42,90
1.1.2024 kr. 44,40
som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshorearbejdet.
c.
Arbejde ud over 12 timer/dag betales med overtidsbetaling, som fastsættes til 50 pct. af den aftalte timeløn inkl. offshoretillæg.
Såfremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører arbejde ud over 168 timer, betales timerne herudover med tillæg på 50 pct. Afbrydes en frihedsperiode på grund af større forud planlagt shutdown, aflønnes det udførte antal arbejdstimer ved det pågældende arbejde med overtidsbetaling.
d.
Det under b. og c. anførte er ikke gældende for kortere varende arbejdsopgaver, hvor aflønningen sker i henhold til punkt 1, 2. afsnit.
e.
Ud over lønnen beregnes og ydes der betaling for søgnehelligdage efter overenskomstens regler.
f.
For den 24. december 2022 udgør tillægget kr. 1169,33
For den 1. maj 2023 udgør tillægget kr. 1221,97
For den 1. januar 2024 udgør tillægget kr. 1264,74
g.
For arbejde på øvrige søgnehelligdage 1.3.2022 kr. 530,26
1.5.2023 kr. 554,11
1.1.2024 kr. 573,51
4. Rejse- og ventetid
Arbejdsperioden regnes fra mødetid basehavn (aftalt mødested) til ankomst basehavn. Den hertil medgåede transporttid mellem base-havn og arbejdssted kompenseres med frihed (afspadsering) i det omfang, den samlede arbejdstid overstiger friheden i land. Opgørelse heraf foretages hvert halve år, og der træffes nærmere aftale om afvikling af afspadsering. Ventetid i basehavn eller på platform betales med den i punkt 3 anførte løn.
Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskud til transportudgifter mellem bopæl og basehavn.
5. Kost og logi
Inden påbegyndelse af arbejdet træffes der nærmere aftale om kost og logi.
6. Ferie
Der tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henhold til overenskomstens feriebestemmelser, idet afviklingen dog tilpasses de særlige arbejdsperioder.
7. Frihed
Medarbejderen har ret til frihed ved alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste fa- milie. Friheden er uden løn, medmindre andet følg er af lokalaftale eller kutyme.
8. Opsigelsesvarsler
Overenskomstens regler er gældende for så vidt angår opsigelsesvarsler, idet der dog lokalt kan træffes aftale om opsigelsesvarsler tilpasset arbejdsperioderne. Dog må så- danne aftaler ikke forringe de overenskomstmæssige opsigelsesregler.
9. Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser afgøres i henhold til Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig strid.
10. Ferie
Der tilkommer lønmodtageren ferie og feriegodtgørelse i henhold til overenskomstens feriebestemmelser, idet afviklingen dog tilpasses de særlige arbejdsperioder. I det om- fang medarbejderen ikke har optjent nok ferie til afvikling i friperioden afholder medar- bejderen betalt ferie på forskud jf. ferielovens § 7.
3. PROTOKOLLAT OM RÅDIGHEDSTJENESTE
Overenskomstparterne har med henvisning til § 19 i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002, indgået en rammeaftale der gør det muligt for de lokale parter at aftale, at derfor deformer for arbejde, som ikke er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, kan ske ud- skydelse af hvileperioden i forbindelse med rådighedstjeneste.
Arbejde omfattet af bilag 1 reguleres ikke af denne aftale, men alene af bekendtgørel- sen.
Lokale aftaler om rådighedstjeneste indgået før 1. marts 2020 berøres ikke af ovenstå- ende.
København, d. 18 marts 2020
4. PROTOKOLLAT OM BØRN OG UNGES ARBEJDE
EU-direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om børns og unges arbejde er gældende i overens- stemmelse med arbejdsmiljølovens bestemmelser om unge under 18 år.
5. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERING AF EUROPAPARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF AF 19. NOVEMBER 2008 OM VI- KAR- ARBEJDE
København, den 10. marts 2010
6 . PROTOKOLLAT OM NYINDMELDTE VIRKSOMHEDER
1. Nyoptagne medlemmer af DI, der forinden indmeldelsen i DI ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende over- enskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensi- onsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:
Senest fra tidspunktet for DI's meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DI skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 % af de over- enskomstmæssige bidrag.
- Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 % af de overenskomstmæssige bidrag.
- Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 % af de overenskomstmæssige bidrag.
- Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bi- drag.
Nyansatte, der ikke har haft ansættelse i virksomheden i optrapningsperioden, har dog ret til pension efter de almindelige regler, uden optrapning.
2. Nyoptagede medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en særlig lønopsparing eller tilsvarende ordning, eller som har en særlig lønopsparing eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens særlig lønop- sparing efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en særlig lønopsparing eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 12, stk. 1, er ikke omfattet af nedenstående.
Virksomhederne kan i lønnen jf. § 9 fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til særlig lønopsparing §12, stk. 1 fraregnet 4,0 procentpoint.
Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til særlig lønopspa- ring efter § 12, stk. 1, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenstående op- trapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bi- drag efter § 12, stk. 1.
For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan ny optagne medlemmer af DIO I kræve op- trapning som følger:
Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til 3F-Byggegruppen om virksomhedens opta- gelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til særlig lønopsparing.
Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til særlig lønopsparing. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til særlig lønopsparing. Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til særlig lønopsparing.
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og 3F-Byggegruppen efter begæring fra DIO I.
En eventuel særlig lønopsparing eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelses- tidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens særlig lønopsparing.
3. Nyoptagede medlemmer af DI, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for dækningsområdet for Isoleringsoverenskomsten har etableret en firmapensionsord- ning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestids- punktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til IP efter overenskom- stens § 11. Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter indmel- delsen efter indmeldelsen protokolleres mellem DI og 3F efter begæring fra DI.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overens- komstmæssige bidrag til IP. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medar- bejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i DI. For disse medarbejdere fo- retages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til IP. Det er en forud- sætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for DI's meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i DI.
København, den 13. marts 2017
7. PROTOKOLLAT OM SENIORPOLITIK
Overenskomstparterne er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at flest mulige tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejds-
- iværksætter en undersøgelse af branchens praksis for seniorpolitik, dels
København, den 15. marts 2007
8. PROTOKOLLAT OM MULIG PARTSADMINISTRATION AF VEU-GODT- GØRELSE
Parterne har som målsætning at øge aktiviteten på efteruddannelsesområdet.
Hvis parterne overtager ansvaret for det nuværende VEU-godtgørelsessystem, vil over- enskomstparterne arbejde for, at ansvaret for opkrævning og udbetaling af bidrag i den forbindelse overtages af Industriens Kompetenceudviklingsfond.
København, den 15. marts 2007
9. PROTOKOLLAT OM ADGANG TIL LØNOPLYSNINGER Stk. 1.
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belys- ning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2
I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræ- sentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.
Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysnin- gerne udleveret.
Stk. 3
Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En ano- nymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F Forbundet i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.
Stk. 4
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har 3F Forbundet rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på 3F Forbundets begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
På mødet skal der som minimum oplyses følgende:
- Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer.
- Navnet på rekvirentvirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virk- somhed.
- Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i rekvirentvirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.
- Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne overfor den udefrakommende virksomheds medarbejdere.
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sam- men, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sa- gen slut.
Konstateres det at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organisatio- nerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medar- bejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan 3F Forbundet videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Stk. 5
De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.
Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmel- sen.
Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.
Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale. København, den 13. marts 2017
10. PROTOKOLLAT OM FORSLAG TIL ETABLERING AF ET LIGELØNS
NÆVN INDEN FOR DA OG LO’s FÆLLES OMRÅDE
Overenskomstparterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn.
Overenskomstparterne indstiller, at Nævnet etableres indenfor følgende: Overordnede rammer
Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelses- nævnet.
Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimplementeringen af lovens bestemmelser. Sa- ger der vedrører implementeringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er om- fattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale be- stemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebestemmelser, skal pri- mært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaftalen. Xxxxx retstvister i form af uover- ensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne ind- bringes for Nævnet.
Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktionssystem.
Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolkning af ligelønsreg- lerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til be- handling selvstændigt i det fagretlige system.
Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmulighe- der i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalfor handling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et for- beredende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelses- nævnet.
Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Af- skedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest fakta-tunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba- lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sa- gerne.
Parterne er enige om at søge afklaret, om DA og LO vil påtage sig at etablere et ligeløns- nævn efter samme model som Afskedigelsesnævnet, og om hovedorganisationerne i gi- vet fald vil aftale det videre fornødne om nævnets funktion, forretningsorden m.v.
Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om selv at etablere et nævn.
Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.
11. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERNG AF LIGELØNSLOVEN MV.
Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne. Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst:
§ 1.
Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reg- lerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskels- behandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættel- sen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmod- tagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
§ 1 a.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles rin- gere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehand- ling.
§ 2.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kri- terium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestem- melse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og mid- lerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indi- rekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig for- skelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændig- heder i øvrigt.
§ 2 a.
En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 3.
En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmod- tagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har frem- sat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræ- sentant, fordi denne har fremsat krav efter § 4, stk. 1.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmod- tageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
Stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med princip- perne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodta- gerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4.
En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstati- stik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO- kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhe- dens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikkevideregives.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejder- grupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Ar- bejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik ef- ter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksom- heden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en be- skrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virk- somheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens peri- ode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
§ 5.
En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig be- handling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstæn- digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indi- rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings- princippet ikke er blevet krænket.
§ 6.
Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisatio- nerne, inden sagen behandles fagretligt.
Stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen.
Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansæt- telsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister
vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligeløns- loven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.
København, den 10. marts 2010
12. PROTOKOLLAT OM NATARBEJDE OG HELBREDSKONTROL
Parterne er enige om følgende:
1. Almindelige regler
I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem ne- dennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde:
Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige ar- bejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige ar- bejdstid i natperioden.
Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum.
Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagar- bejde, som passer dem.
2. Forebyggende tiltag ved natarbejde
Parterne er enige om at følge nedenstående anbefalinger fra Det Nationale Forsknings- center for Arbejdsmiljø (NFA) om natarbejde med virkning fra 1. marts 2024:
• Højst tre nattevagter i træk
• Højst 9 timer ad gangen
• Mindst 11 timer mellem to vagter
• At gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske ri- siko
for abort og andre graviditetskomplikationer (se protokollat om gravides natar- bejde).
Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:
De lokale parter, evt. i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, skal drøfte, om man på virksomheden lever op til NFA’s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.
Drøftelsen skal:
a) gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året
b) dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema, som indeholder en gennemgang af anbefalingerne
Hvis de lokale parter, evt. i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at
NFA’s anbefalinger følges, anvendes de almindelige regler, jf. pkt. 1 i protokollatet.
Hvis de lokale parter, evt. i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes følgende særlige aktiviteter i værk for medarbej- dere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:
a) Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne
i.Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert an- det år
ii.For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol
b) Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde i.Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde ii.Vurdering af risici ved natarbejde
iii.Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan iv.Opfølgning på handlingsplan
Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens andre bestemmelser om natarbejde, herunder betalingen herfor
København, den 14. marts 2023
13. PROTOKOLLAT OM GRAVIDES NATARBEJDE
Parterne er enige om fra den 1. marts 2024 at følge NFA’s anbefaling, så gravide med- arbejdere maksimalt arbejder 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Nedenstående forudsætter, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA’s anbefalinger om gra-
vides natarbejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2.
Herudover forudsætter parterne, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver om- fattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, og at der således vil være adgang til refusion.
Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldte, genoptages drøftelserne mellem parterne.
Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbejderens arbejdstid eller overføre medarbejderen til an- dre arbejdsopgaver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.
Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.
For fraværet ydes medarbejderen betaling som ved graviditetsorlov efter bestemmel- serne i overenskomstens barselsregler.
Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens an- ciennitet, og uanset antallet af uger medarbejderen har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.
København, den 14. marts 2023
14. PROTOKOLLAT OM RAMMEAFTALER OM UDVIDET ARBEJDSTID
København, den 13. marts 2017
15. PROTOKOLLAT OM REGULERING AF AKKORDPROCENTTILLÆGGET
Der er enighed om, at akkordprocenttillægget til prislisterne fremover reguleres ved overenskomstens fornyelse, med mindre andet aftales. Reguleringen sker med samme procentvise ændring, som mindstelønssatsen i § 9 + 25 %.
Dette regneeksempel illustrerer beregningen:
Hvis mindstelønssatsen i § 9 forhøjes med 4,50 kr., pr. år i 2 år, beregnes akkordpro-
4,5+4,5
centtillægget på baggrund af en stigning på 4,5 + 4,5 + ( 𝑥25) = 11,25 kr.
100
Hvis den hidtidige mindsteløn er 134,75 kr., reguleres procenttillægget således:
11,25
11,25+134,75
𝑥100 = 7,705 % over 2 år, dvs. 3,85 % pr. år.
16. PROTOKOLLAT OM FORNYELSESAFTALENS FORTOLKNING
Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstforny- elsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for overenskomstparterne til ud- talelse inden en eventuel faglig voldgift.
Udtalelser fra overenskomstparterne er bindende for organisationerne. Nærværende enighed nedfældes i en organisationsaftale.
København, den 13. marts 2017
17. PROTOKOLLAT OM FORSTÅELSE AF PROTKOLLAT OM SYSTEMATISK OVERARBEJDE
Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering.
København, den 13. marts 2017
18. PROTOKOLLAT OM STØTTE TIL AFTALT UDDANNELSE
Uddannelse til faglært isolatør.
Overenskomstparterne ønsker at fremme uddannelsen af faglærte isolatører.
Isoleringsbranchen ønsker at understøtte, at ufaglærte medarbejdere og faglærte *) medarbejdere med anden uddannelse, bliver tilbudt en voksenlærlinge aftale.
Efter 3 mdrs. Beskæftigelse kan medarbejderne få en realkompetencevurdering (RKV) efter nærmere aftale med virksomheden. Efter 6 mdrs. Beskæftigelse har medarbejde- ren ret til dette. Medarbejderen aflønnes med fuld løn under RKV’en og virksomheden modtager VEU-godtgørelse og et tilskud på kr. 80 ,- pr. time fra uddannelsesfonden.
Hvis realkompetencevurderingen munder ud i en erhvervsuddannelsesaftale, modtager virksomheden et tilskud på kr. 750,- pr. praktikuge og kr. 1.500,- pr. skoleuge. Tilskud- det udbetales en gang årligt, på baggrund af et tilsagn, som indenfor en måned gives fra fonden på baggrund af en af begge parter underskrevet og fremsendt uddannelsesaftale.
Overenskomstparterne iværksætter hver især information målrettet virksomhederne hhv. medarbejderne for at oplyse om mulighederne.
*) Det forudsættes, at virksomheden kan opnå fuld AUB-støtte.
Styrkelse af de almene kompetencer.
Overenskomstparterne ønsker at sætte fokus på behovet for at styrke de almene kompe- tencer inden for læsning, skrivning og regning i branchen.
Derfor afsættes der 200.000 kr. fra Isoleringsbranchens Udviklingsfond, som virksom- hederne kan søge støtte til ordblindeundervisning (OBU), forberedende undervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU) og opkvalificering af ufaglærte medarbejdere. Derudover åbnes der mulighed for, at organisationerne i fællesskab kan søge fonden om midler for at kunne tilslutte sig opkvalificeringsordningen i Byggeriets Uddannelser.
Støtten til virksomheden fra uddannelsesfonden udgør kr. 80,- pr. time. Medarbejderen aflønnes som minimum efter § 13, stk. 3 under uddannelsen.
Uddannelse efter protokollat træder i stedet for uddannelse efter § 20, stk. 2 og 3 i de
kalenderår, uddannelsen foregår i.
---ooo---
Overenskomstparterne iværksætter hver især information målrettet virksomhederne hhv. medarbejderne for at oplyse om mulighederne.
København, den 14. marts 2023.
19. PROTOKOLLAT OM ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTERS DELTAGELSE I RELEVANTE ARBEJDSMILJØKURSER
Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljøre- præsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmil- jøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser ikke ud- løser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Bestemmelsen træder i kraft 1. juni 2020. København, d. 18 marts 2020
20. PROTOKOLLAT OM HOVEDAFTALEN
Hovedaftalen mellem LO og DA
Aftale af 31. oktober 1973 med ændringer pr. 1. januar 1993.
§ 1.
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, for- pligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indi- rekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Som organisations fjendt- lighandling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforhol- det og således ikke ud fra faglige motiver.
§ 2.
Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som over- enskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel her for i "Norm for regler for behandling af faglig strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.
Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedta- get med mindst 3/ 4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende
§ 3.
organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overens- stemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i "Normen", § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejds- standsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part med- delelse om forsamlingens beslutning, mindst 7dage forinden arbejdsstandsnin- gen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsninger nedsæt- tes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.
Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at un- derstøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige ar- bejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.
Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejds- pladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.
Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst el- ler deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorgani- sationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.
Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkom- mes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisati- ons ansvar.
Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af Arbejdsret ten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.
§ 4.
Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive over- enskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiver forening til enhver tid gældende aftaler.
Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkom- mende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede øko- nomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.
Stk. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter neden- stående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede
urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelses- varsel.
- A Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uaf- brudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til af- skedigelsen.
- B Hvis man fra arbejdstager side hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdsta- gersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.
- C Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhand- ling mellem organisationerne.
- D Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat af- skedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensæt- ning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet.
- E Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den fore- tagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhe- dens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, med- mindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt væsentlig eller må antages at lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforhol- det. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alli- gevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en uri- melig afskedigelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal be- tale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede ar- bejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.
§ 6.
- F Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivnin- gen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågæl- dende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdsta- gerorganisationerne under påberåbelse af selskabsretslige og andre aftaler eller inde- havelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.
Stk. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretslige regler.
§ 7.
Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.
Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med regler i § 2.
§ 8.
Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillidsmandsregler i de kollek- tive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.
Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende be- stemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst mu- ligt.
Stk. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvin- gende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagret- lig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.
Stk. 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken tillidsrepræ- sentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det al- mindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst.
Stk. 5. Agtes en tillidsrepræsentant for flyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jf. stk. 2, 3 og 4.
§ 9.
Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudval- gene eller andre egnede organer.
Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejds- tager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tilla- der ham.
§ 10.
I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være
begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.
Stk. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke for inden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fæl- lesmøde snarest muligt. Den begærende part kan for lange, at fællesmøde afhol- des inden 7 dage.
Stk. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.
Stk. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afhol- des telefonisk.
Stk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende om- stændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.
§ 11.
De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.
§ 12.
Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorganisationerne, der måtte have ønske om ændringer i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen under rette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.
Stk. 2. Er forhandlingerne om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaftalen, uan- set, at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de i kraft værende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bort falder da ved de nye kollektive over- enskomsters ikrafttræden.
Protokollat
Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at or- ganisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. xxxxx Xxxxxxxxxxxx i øvrigt. Hovedorgani- sationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinjer for afhol- delse af fællesmøder.
21. PROTOKOLLAT OM IKRAFTRÆDELSESDATOER
Ændringer i overenskomsterne, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den lønperiode, hvori den aftalte ikrafttrædelsesdato indgår.
22. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSESREPRÆSENTANT
Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsrepræsen- tanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på virksomheden.
København, den 14. marts 2023
23. PROTOKOLLAT OM IMPLEMENTERING AF ARBEJDSVILKÅRSDIREKTIVET
DI DIO I og 3F Byggegruppe, Fagligt Fælles Forbund har indgået nedenstående aftale med henblik på implementering af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gen- nemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdi- rektivet).
Parterne er enige om, at aftalen med tilhørende bilag 1 til fulde implementerer arbejds- vilkårsdirektivet i Isoleringsoverenskomsten.
Der er enighed om, at de relevante bestemmelser og bilag med ansættelseskontrakter i Isoleringsoverenskomstens ændres i overensstemmelse med det aftalte ved førstkom- mende lejlighed efter aftalens ikrafttrædelse.
Parterne er enige om, at overenskomsterne sikrer den overordnede beskyttelse af med- arbejderne og lever op til direktivets formål, jf. artikel 1, stk. 1. Hermed anses direkti- vets kapitel tre for implementeret, jf. direktivets artikel 14.
Parterne er videre enige om, at der med nærværende implementeringsaftale ikke er foretaget nogen fortolkning af Isoleringsoverenskomsten.
§ 1 Anvendelsesområde og genstand (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 1)
Stk. 1 Formålet med aftalen er at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse samtidig med, at arbejdsmarkedets tilpas- ningsevne sikres.
Stk. 2 Aftalen omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af Isoleringsoverenskom- sten, jf. dog stk. 3
Stk. 3 Medarbejdere, der er omfattet af Isoleringsoverenskomsten, og som har et an- sættelsesforhold, hvor deres forudbestemte og faktiske arbejdstid udgør mindre end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på 4 på hinanden følgende uger, er ikke omfattet af aftalen. Arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed, medregnes i nævnte 3 timers gennemsnit.
Stk. 4 Undtagelsen i aftalens § 1, stk. 3, finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde, før ansættel- sesforholdet begynder.
§ 2 Definitioner af begreber i denne aftale (arbejdsvilkårsdirektivets arti- kel 2)
a) ”Tidsplan for arbejdet”
Plan for fastlæggelse af på hvilke klokkeslæt og dage arbejdet begynder og slutter.
b) ”Referencetimer og referencedage”
Tidsintervaller på bestemte dage, hvor arbejdet kan finde sted efter anmodning fra arbejdsgiveren.
c) ”Arbejdsmønster”
Måden, hvorpå arbejdstiden og dens fordeling tilrettelægges efter et bestemt mønster, som fastlægges af arbejdsgiveren.
§ 3 Udlevering af oplysninger (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 3) Arbejdsgiveren skal give den enkelte medarbejder de oplysninger, der kræves efter denne aftale, skriftligt. Oplysningerne udleveres eller sendes til medarbejderen i et el- ler flere dokumenter, eventuelt i elektronisk form.
Hvis oplysninger afgives i elektronisk form, skal medarbejderen kunne gemme og ud- skrive oplysningerne, og arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsen- delse og modtagelse.
§ 4 Oplysningspligt (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 4)
Stk. 1 Arbejdsgiver skal give medarbejderen oplysning om de væsentligste vilkår i an- sættelsesforholdet. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende oplysninger og gives inden for følgende frister: virksomheden.
Litra | Oplysning | Hvordan gives op- lysningen? | Frist |
A | Arbejdsgiveren og lønmodtagerens navn og adresse | Individuelt | 7 kalenderdage |
B | Arbejdsstedets beliggenhed eller i man- gel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, op- lysning om, at lønmodtageren er be- skæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme sit arbejdssted, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. | Individuelt | 7 kalenderdage |
C | Titel eller jobbeskrivelse | Individuelt | 7 kalenderdage |
D | Ansættelsesforholdets begyndelses- tidspunkt. | Individuelt | 7 kalenderdage |
E | Ansættelsesforholdets forventede va- righed, hvor der ikke er tale om tids- ubestemt ansættelse. | Individuelt | 7 kalenderdage |
F | Vikaransatte: brugervirksomhedernes identitet, når og så snart denne er kendt | Individuelt | 1 måned |
G | Varigheden af og vilkårene for en even- tuel prøvetid | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 7 kalenderdage |
H | Den ret til uddannelse, som arbejdsgi- veren eventuelt tilbyder. | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 1 måned |
I | Lønmodtagerens rettigheder med hen- syn til betalt ferie eller andet fravær med løn | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 1 måned |
J | Varigheden af lønmodtagerens og ar- bejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 1 måned |
K | Den gældende eller aftalte løn, som løn- modtageren har ret til ved ansættelses- forholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 7 kalenderdage |
L | Den normale daglige eller ugentlige ar- bejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor og, hvor det er relevant, ordninger for vagtæn- dringer | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 7 kalenderdage |
M | Hvis arbejdsmønstret er helt eller over- vejende uforudsigeligt, skal arbejdsgi- veren underrette lønmodtageren om: 1) det princip, at tidsplanen for arbej- det er variabel, antallet af garanterede betalte arbejdstimer og betaling for ar- bejde, som udføres ud over disse garan- terede timer, 2) de referencetimer og -dage, hvor løn- modtageren kan pålægges at arbejde, og 3) den minimumsvarslingsperiode, som lønmodtageren er berettiget til, før en ar- bejdsopgave påbegyndes, samt en even- tuel frist for annullering af arbejdsopga- ven | Individuelt | 7 kalenderdage |
N | Angivelse af, hvilke kollektive overens- komster eller aftaler der regulerer ar- bejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af | Individuelt | 1 måned |
parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem parterne er i den pågældende overenskomst. | |||
O | Hvor det er arbejdsgiverens ansvar: Identitet af sociale sikringsordninger, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, og en- hver beskyttelse i forbindelse med so- cial sikring fra arbejdsgiverens side. | Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale mv. | 1 måned |
§ 5 Frister og oplysningernes form (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5)
§ 6 Ændring af ansættelsesforholdet (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 6)
§ 7 Yderligere oplysninger til arbejdstagere, der sendes til en anden med- lemsstat eller et tredjeland (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 7) Bestemmelsen implementeres ved ændring af Isoleringsoverenskomstens § 1 med til- føjelse af nyt stk. 8. (bilag?)
§ 8 Beskyttelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 15-17)
Stk. 1 Nachfrist-reglen i Isoleringsoverenskomstens § 1, stk. 4 er fortsat gældende, hvorfor overtrædelse af denne aftale kun kan medføre bod, hvis fejl og mangler ikke rettes inden for de angivne nachfrister, eller der foreligger systematisk brud på bestem- melser om ansættelsesaftaler. (bilag?)
Stk. 2 Parterne er enige om, at medarbejderens mulighed for at indgive klage til et kompetent organ, modtage passende oprejsning på rettidig og effektiv vis samt beskyt- telse imod ugunstig behandling, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 15, 16 og 17, er sik- ret ved, at tvister, herunder angående ansættelsesbeviser, kan behandles i det fagret- lige system i henhold til reglerne i Isoleringsoverenskomsten og Hovedaftalens § 4, stk. 3.
§ 9 Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 18)
Stk. 1 Medarbejdere, der mener, at de er blevet afskediget eller har været udsat for for- anstaltninger med tilsvarende virkning på det grundlag, at de har udøvet deres ret- tigheder efter denne aftale, kan anmode arbejdsgiveren om at give en behørig begrun- delse for afskedigelsen eller de tilsvarende foranstaltninger. Arbejdsgiveren skal give denne begrundelse skriftligt.
Stk. 2 Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket en afskedigelse eller tilsvarende foranstaltning, fordi medar- bejderen udøver sine rettigheder efter denne aftale, jf. stk. 1, påhviler det arbejdsgive- ren at bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold.
§ 10 Sanktioner (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 19)
I forhold til sanktioner for overtrædelse af denne aftale er parterne enige om, at der ikke er tiltænkt nogen ændringer i de hidtidige niveauer for bod for mangelfulde an- sættelsesbeviser. Der er heller ikke tiltænkt nogen ændring i de hidtidige niveauer for godtgørelse for usaglige afskedigelser.
§ 11 Ikrafttræden
Dette protokollat træder i kraft samme dato som den danske lovgivning, der imple- menterer arbejdsvilkårsdirektivet. Til medarbejdere, der allerede er ansat forud for protokollatets ikrafttræden, skal arbejdsgiveren kun udlevere eller supplere dokumen- ter, der er omhandlet af §§ 3 og 4 på anmodning fra medarbejderen.
Såfremt en kommende implementeringslov afgørende ændrer ved forudsætningerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afviger fra tilsvarende bestemmelser i nærvæ- rende aftale, drøfter DI og Fagligt Fælles Forbund konsekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæs- sigt muligt.
I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtede til at overholde be- stemmelserne vedrørende implementering af arbejdsvilkårsdirektivet (EU-direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019), indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres.
Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med dette protokollat. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlingsteksten pla- ceres i selve overenskomsten eller i en særskilt kollektiv aftale. Ændringer kan dog for- handles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimumsforskrifter.
København, den 14. marts 2023
Undertegnede arbejdsgiver (navn): | CVR-nr: |
Adresse: | Xxx.xx.: |
Postnr./by: | |
ansætter herved:
Ansættelsesaftale
for ansættelse omfattet af Isoleringsoverenskomsten
Medarbejderens fulde navn: | CPR-nr: | |
Adresse: | Xxx.xx.: | |
Postnr./by: | ||
Kommune: | ||
Pengeinstitut: | Kontonr.: | Xxx.xx: |
Jobkategori: | ||
Medarbejderen skal anmelde sygdom til: | ||
I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer i virksomheden. Disse er samtidig udleveret til medarbejderen.
Tiltrædelsesdato: |
Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (adressen angives): |
Postnr./by: |
Skiftende arbejdssteder |
Hvis ansættelsen er tidsbegrænset, angives ophørsdatoen: |
Ansættelsesforholdet er begrænset til udførelse af følgende opgave: |
Den normale ugentlige arbejdstid er i henhold til nedenstående overenskomst samt eventuelle lokalaftaler, eller: Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør timer (ved deltid). |
Optjent ferie til brug i indeværende ferieår. Antal dage: |
Timeløn på ansættelsestidspunktet: kr. |
Overarbejdsbetaling, søgnehelligdagsbetaling, forskudttidstillæg, tillæg for arbejde i holddrift, tillæg for rejse/befordring og genetillæg i øvrigt betales efter gældende overenskomst. Ved akkordarbejde hono- reres medarbejderen med overenskomstens faste løndel for akkord, prislisten samt eventuelle lokalaf- taler.
Lønnen udbetales bagud Hver 14. dag Andet - lønperioden angives: |
For ansættelsesforholdet gælder Isoleringsoverenskomsten mellem Dansk Industri og Fagligt Fælles Forbund, se xxx.xx.xx.
I ovennævnte overenskomst er der bl.a. fastsat regler for arbejdsmarkedspension og ferie. I øvrigt henvises til eventuelle på virksomheden gældende lokale aftaler.
Dato:
Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift
Punkter med fremhævet skrift i ansættelsesaftalen er minimumsbestemmelser i henhold til EU-direktiv om arbejds- giverens pligt til at underrette om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet og skal udfyldes.
Omfangsaftale
Nærværende aftale omhandler følgende byggeplads Evt. Sagsnr.
Omfang af arbejde aftalt til udførelse:
Lokationsbegrænsning (eks. etage, rum, bygning osv.)
Særlige aftaler ikke dækket af akkordprislisten
Isoleringsemne (eks. ventilation, brugsvand, varme, køl, inddækning af kanaler på tag osv.)
Akkordholder og evt. sjak udfører alle ovenstående arbejder vedr. teknisk isolering i akkord.
Tillæg jf. Almindelige Akkordbestemmelser øst/vest
(eks. krybe, ejendom, gene, varme, etage osv.):
Til akkordprislistens priser tillægges følgende tillæg (der beregnes procenter af procenter) Tillæg % Tillæg % Tillæg % Tillæg % Total tillagt tillæg er aftalt til % tillagt akkordprislistens priser.
Akkordholders navn: Dato: For akkordholder: For virksomhed:
For arbejde udført efter Isoleringsoverenskomstens akkord prisliste på Teknisk Isolering.
Alt arbejde udføres iht. gældende aktuelle montagevejledning og evt. udleveret beskrivelse og tegninger af d.d.
Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark
Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkedspensionsord- ning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved job- skifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overens- komstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.
Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig er- hvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkeds- bidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.
PRISLISTE 2012 - 2014 ØST
Arkiv
Følgende afsnit er ved overenskomstforhandling lagt i arkiv. Materialet kan rekvireres hos 3F eller DI.
1987
A Kiselgur, Magnesia m.v.)
B (Xxxxx, cellebeton m.v.)
D-4 (Asbestsnor eller asbestplade)
G-6 (Rør i 1-stens eller mindre plade) G-7 (Udfyldning af nischer m.v.)
G-11 (1 lag snor og jerngaze)
G-12 (2 lag snor og jerngaze)
M-4 (Gennemføringer)
Æ (Sprøjtning)
Disse afsnit er ved omregningen af overenskomsten i 1987 ikke genoptrykt.
2000
G-13 (Flangekugler)
G-15 (Forvarmekapper m.v.)
G-16 (Rockwool-stopning)
K (Køleisolering)
O (Hardsetting)
2023
2025
Isolerings- overenskomsten
DI – Dansk Industri
xx.xx
Fagligt Fælles Forbund, Byggegruppen
99562-20