BETÆNKNING

REVISION AF SØMANDSLOVEN

Afgivet af den af handelsministeriet den 25. januar 1966

nedsatte kommission

BETÆNKNING NR. 643

1972

X. X. XXXXXXX BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse.

1. Indledning	5
2. Det nordiske samarbejde	5
3. Loven og de kollektive aftaler	(5
4. Rederiansættelse	7
5. Forholdet til funktionærloven	9
6. Hovedpunkter i kommissionens udkast til ny sømandslov	11
Udkast til ny sømandslov	14
Opstilling over hovedinddelingen i udkastet til ny sømandslov	48
Opstilling over de enkelte bestemmelser i udkastet til ny sømandslov	49
Udkast til lov om ændringer i søloven	52
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i til ny sømandslov	53
Bemærkninger til udkast til lov om ændringer i søloven	82

Bilag.

1. Udkast til bekendtgørelse om skibsofficerers tjeneste- og ansvarsområde om bord i skibe 83

2. Opstilling over modsvarende bestemmelser i til forslag til sømandslov og i 84

3. Kommissionens skrivelse af 2. september 1968 til handelsministeriet med bilag 87

4. Skrivelse af 6. november 1969 fra 92

5. Den norske komités forslag til ny sømandslov 93

6. Den svenske komités forslag til ny sømandslov 106

7. Skrivelse af 4. februar 1972 fra Sømændenes Forbund i Danmark 115

8. Mindretalsforslag til bestemmelse om lovlig arbejdsnedlæggelse i udlandet 119

1. Indledning.

Handelsministeriet nedsatte den 25. ja- nuar 1966 en kommission med den opgave at overveje og til ministeriet at gøre indstil- ling om de ændringer, der findes at burde gøres i sømandsloven af 7. juni 1952. På grund af det ønskelige i så vidt muligt fort- sat at sikre lovens fællesnordiske karakter forudsattes det, at kommissionen under sit arbejde holdt sig i nøje føling med det i de andre nordiske lande tilsvarende lovrevisionsarbejde. For så vidt kommissio- nens overvejelser skulle vise, at visse æn- dringer i sølovens beslægtede regler findes rimelige eller naturlige, skulle kommissoriet anses at omfatte også sådanne ændringer.

Kommissionen havde ved sin nedsættelse følgende sammensætning:

Landsdommer X. Xxxxx, kommissionens formand.

Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, udpeget af Dan- marks Skibsførerforening.

Forretningsfører X. Koed, udpeget af Dansk

orening.

X. Xxxxxx, udpeget af Maskinmestrenes Forening.

Forbundsformand Sv. ud- peget af Sømændenes Forbund i Dan- mark.

Forbundsformand X. Xxxxxxxxxx, udpeget af

Forbund i Danmark.

K. W. Xxxxxxxxx, udpeget af Danmarks Rederiforening.

Overstyrmand X. udpeget af Danmarks Rederiforening.

Kaptajn Xxxx Xxxxxxx, udpeget af Rederifor- eningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre Skibe.

Kontorchef E. H. Xxxx-Xxxxx, Udenrigsmi- nisteriet.

Ekspeditionssekretær X. Xxxxx, Handelsmi- nisteriet.

Kommissionen har ved betænkningens afgivelse følgende sammensætning:

Landsdommer X. Xxxxx, kommissionens formand.

Kaptajn E. Xxxx-Xxxxxx, udpeget af Dan- marks Skibsførerforening.

Xxxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxx Xxxxxxxx, udpeget af Dansk Styrmandsforening.

Maskinmester A. C. Xxxxxx, udpeget af Maskinmestrenes Forening.

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, udpeget af Sømændenes Forbund i Danmark.

Forbundsformand Xxxxx udpeget af Søfyrbødernes Forbund i Danmark.

Underdirektør X. X. Xxxxxxxxx, udpeget af Danmarks Rederiforening.

Kontorchef X. Xxxxxxxxx, udpeget af Dan- marks Rederiforening.

Kaptajn Xxxx Xxxxxxx, udpeget af Rederifor- eningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre Skibe.

Kontorchef E. H. Xxxx-Xxxxx, Udenrigs- ministeriet.

Konsulent X. Xxxxx, Handelsministeriet.

Kommissionens sekretariatsarbejde er udført af fuldmægtig X. Xxxxxxxxxxx, assiste- ret af xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx, begge han- delsministeriet.

2. Det nordiske samarbejde.

Kort efter kommissionens nedsættelse afholdtes efter indbydelse fra den svenske sjömanslagskommitté det første nordiske møde om revisionsarbejdet. Der har efter dette møde været afholdt flere nordiske møder, senest på Hook Herrgård i Sverige i dagene februar 1969, hvor man gennem forhandlinger mellem de nationale komitéer har søgt at nå frem til udkast, hvorved den relative ensartethed, der i dag er gældende for de nordiske sømandslove, for så vidt angår såvel den redaktionelle opbygning som bestemmelsernes materielle indhold, kunne opretholdes og om muligt udbygges.

Under revisionsarbejdet såvel på natio- nalt som på plan er det frem- hævet, at ansættelsesforholdene til søs så vidt muligt burde svare til de i land gælden- de, og kun hvor søens særlige forhold betin-

gede en fra landsektoren afvigende ordning, burde en sådan forefindes. En konsekvens af dette udgangspunkt er imidlertid, at i det omfang, ansættelsesvilkårene i land taget i videste betydning er forskellig i de nordiske lande, må de for søen gældende regler - herunder sømandslovene også i vid ud- strækning blive præget deraf, i hvilken for- bindelse der f. eks. kan peges på, at der ikke i de andre nordiske lande findes en til funk- tionærloven svarende lovgivning.

På det ovenfor nævnte sidste nordiske møde, hvori deltog repræsentanter for de nationale komitéer i Finland, Norge, Sverige og Danmark, forelå lovudkast fra alle ko- mitéerne. Udkastene var bygget op på de samme grundelementer, stort set svarende til de gældende men det svenske udkast afveg dog fra de gældende loves formodning om ansættelse til tjeneste på et bestemt skib, ligesom en del af de gæl- dende loves detailbestemmelser var udeladt, idet disse forhold fremtidig udelukkende skulle reguleres i de kollektive aftaler, der efter de svenske arbejdsretlige regler også gælder for uorganiserede områder, hvor in- tet andet er aftalt. Det finske lovudkast svarede i sin opbygning i princippet til det svenske lovudkast.

Forskellen mellem det danske og det

må til dels ses på baggrund af organisatoriske og arbejdsretlige forskelle i de to lande, jfr. herom nærmere side 7.

af de gældende loves hyre-, op-

sigelses- og er ikke

optaget i det svenske udkast. Disse bestem- melser er derimod stort set alle medtaget i såvel det norske som det danske udkast, idet man i de to landes kommissioner ikke har fundet at kunne undvære bestemmelser på disse områder i selve loven.

På de væsentligste sociale beskyttelses- områder, d. v. s. vedrørende fri hjemrejse ved sygdom og efter en vis tids tjeneste, sygehyre, kur og pleje, dødsfaldsydelser

m. m., er der forskelle i den tekniske opbyg- ning mellem det svenske udkast på den ene side og det danske og det norske udkast på den anden side, men i udkastene er optaget bestemmelser, der ikke reelt afviger fra hin- anden. Alle udkastene bevarer således den sociale minimumsbeskyttelse for de søfaren- de.

Vedrørende skibstj enesten er der i det

svenske udkast ikke bestemmelser om arbejdsledelsen om bord, idet disse om- råder i omfang er dækket ind anden svensk lovgivning. Bestem-

melser om arbejdsledelsen er medtaget i det danske og i det norske udkast. For den øv- rige del af er der stort

set harmoni mellem udkastene, dog er det i det danske og i det norske udkast fundet nødvendigt at medtage nogle flere detailbe- stemmelser, end er i det svenske udkast.

Bestemmelser om disciplinbod er ikke optaget i det svenske udkast.

Under de nordiske koordinationsbestræ- belser har hovedvægten været lagt på. om det var muligt at skabe ensartede bestem- melser for tjenesteaftalen, dens forløb og ophør. Der er herunder konstate- ret enighed om nødvendigheden af oprethol- delsen af en lovreguleret social mindstebe- skyttelse af den søfarende. Derimod har man fra norsk og dansk side ikke som sket i det svenske lovudkast - ment på indeværende tidspunkt at kunne forlade den nugældende lovs opbygning og forudsætnin- ger, ligesom man ikke har det at lade en del i dag lovregulerede forhold overføre til regulering gennem de kollektive aftaler.

Det må derfor at udgangs- punkterne i de udarbejdede lov- udkast er så forskellige, at det ikke har været muligt at samarbejde disse til ét fæl- les lovudkast.

Udover de fællesnordiske møder har der været afholdt 2 dansk/norske møder, hvor- under repræsentanter for de to nationale komitéer har og videreført det fæl- les grundsyn på udformningen og

af til nye sømandslove.

I Sverige har 1964 års sjömanslagskom- mitté afgivet betænkning vedrørende ny sømandslov i februar 1971 (Statens offent- liga utredningar 1971: 6 Ny Sjömanslag).

I Norge afgav komitéen for av

innstilling TV om ny sjø- mannslov i juni 1971.

3. Loven og de kollektive aftaler. svenske udkast har udeladt en stor

del af den svenske sømandslovs bestemmel-

vedrørende tjenesteaftalen, idet det er tanken i de kollektive aftaler at optage be- stemmelser om de forhold, der nu reguleres af de udeladte lovbestemmelser. Udeladt er således bl. a. bestemmelserne om opsigelses- fristens længde (sømandslovens § 2, stk. 1, og § 13. stk. 3) og en række bestemmelser an- gående beregning og udbetaling af hyre, herunder bestemmelsen efterhyre ved død (sømandslovens § 24) og bestemmelsen om erstatning ved uberettiget afsked (sø- mandslovens § 34, jfr. § 3). Det svenske forslag må ses på baggrund af de orga- nisationsmæssige forhold og de arbejds- retlige regler inden for svensk skibsfart. I Sverige er således langt den overvej- ende del af tjenesteaftalerne direkte eller indirekte omfattet af kollektive aftaler. Hertil kommer, at de kollektive aftaler i almindelighed regulerer de samme forhold som sømandslovens bestemmelser og ofte således, at disse fraviges ved den kollektive aftale. På begge punkter er forholdene her i landet i væsentlig grad anderledes. Adskil- lige forhyringsaftaler er således ikke omfat- tet af en kollektiv aftale, og de kollektive aftaler henholder sig i vid udstrækning til sømandslovens kontraktsudfyldende regler. En ophævelse af en væsentlig af disse bestemmelser vil derfor ikke blot medføre, at tilsvarende bestemmelser må optages i de kollektive aftaler, men også at der i praksis vil opstå en betydelig usikkerhed ved for- tolkningen af de forhyringsaftaler, der ikke er af en kollektiv aftale. Efter det for kommissionen oplyste vil en tilsvarende usikkerhed ikke opstå i Sverige, da bestem- melserne i en kollektiv aftale efter svensk arbejdsretlig praksis i vid udstrækning anta- ges at finde anvendelse på en tjenesteaftale, selv om ingen af aftalens parter er medlem af de organisationer, der har den kollektive aftale.

Også skibsfartens internationale karakter taler efter kommissionens opfattelse for, at loven fortsat indeholder almindelige, kon- traktsudfyldende bestemmelser vedrørende opsigelsesfristens længde, hyreberegningen Hertil kommer, at kommissionen har

fundet det rettest i loven at optage bestem- melser angående opsigelse af skibsofficerer- nes tjenesteaftale i princippet svarende til funktionærlovens ufravigelige opsigelsesbe- stemmelser, jfr. nedenfor side 10-11.

Kommissionen har af de anførte xxxxxx ikke kunnet tilslutte sig det svenske forslag om overflytning af en række af sømandslo- vens bestemmelser til de kollektive aftaler. Den norske kommission har indtaget samme standpunkt, medens den finske kommission i et vist omfang har fulgt det svenske for- slag.

Alle fire udkast bevarer i princippet de gældende sømandsloves ufravigelige bestem- melser vedrørende tjenesteaftalen, herunder navnlig om sømandens ret til at hæve afta- len efter længere tids tjeneste (sømandslo- vens § 15) og om hans rettigheder i tilfælde af sygdom (sømandslovens §§ 27-31). Den omstændighed, at en del af lovens udfyl- dende bestemmelser om efter det svenske udkast — og i et vist omfang det finske udkast — overføres til de kollek- tive aftaler, kan ikke antages i sig selv ville medføre, at forskellighederne i de fire landes regler om sømandens tjenesteaftale reelt vil blive væsentligt større, end de er i dag. Afgørende for i hvilket omfang der på dette område vil bestå nordisk retsenhed, vil fortsat være, hvorledes hovedlinierne i de kollektive aftaler og de arbejdsretlige prin- cipper udformes i de enkelte lande.

4. Rederiansættelse.

De nugældende nordiske sømandslove er opbygget ud fra det princip, at sømanden kun er ansat til tjeneste på et bestemt skib, således at tjenesteforholdet (medmindre andet fremgår af aftalen) ophører, når han fratræder tjenesten på dette skib. Ved siden af denne traditionelle ansættelsesform an- vendes i stigende udstrækning den såkaldte rederiansættelse, hvor sømanden er ansat i rederiet, således at hans tjenesteforhold principielt fortsætter, selv om hans tjeneste på det enkelte skib er ophørt. En rederian- sættelse normalt, at sømanden oppebærer løn i hele ansættelsestiden, altså også i de perioder, hvor han ikke forretter tjeneste på et af rederiets skibe, og at han på den anden side er pligtig til at gøre tjene- ste på de skibe, rederiet bestemmer, og til at lade sig skifte fra skib til skib. Denne ansæt- telsesform var her i landet allerede før 1952- ikrafttræden den almindelige, for så

vidt angik skibsførere og skibsofficerer, hvil-

ket bl. a. er kommet til udtryk ved udform- af lovens § 41, jfr. § 6, om tjeneste- forholdets ophør ved skibets forlis, idet or- dene „hvis ikke andet følger af aftalen" i første række tager sigte på de rederiansatte sømænd.

Danmarks Rederiforening har indgået kollektive overenskomster om rederiansæt- telse med Dansk Styrmandsforening, Ma- skinmestrenes Forening, foreningen af 1917, Sø-Restaurationens For- bund i Danmark, Dansk Elektriker For- bund og Dansk Smede- og forbund. Også i rederier uden for Danmarks Rederiforening finder rederiansættelse ofte sted.

Ved overenskomst af 25. marts 1969 mel- lem Danmarks Rederiforening og Søfyrbø- dernes Forbund i Danmark er der nu også åbnet adgang for rederiansættelse af dette forbunds medlemmer.

I de svenske og finske udkast har man ved udformningen af loven ikke bygget på de gældende sømandsloves formodning om, at tjenesteaftalen kun omfatter tjeneste på et bestemt skib, idet man i stedet har be- stræbt sig på at udforme bestemmelserne ud fra en forudsætningsløs konstruktion i rela- tion til den af parterne valgte ansættelses- form. Dette har medført, at disse udkasts bestemmelser om tjenesteaftalen i væsentlig grad afviger fra de nordiske sømandsloves bestemmelser. En del af disse bestemmelser er udeladt. Dette gælder bl. a. de til sømands- lovens §§ 40 og 41 svarende regler om, hvil- ken betydning salg af skibet og skibets forlis

m. v. får for de på skibet tjenstgørende sø- folks tjenesteaftale. Endvidere er bestem- melserne om skibsførerens ret til at afske- dige en sømand på grund af sygdom eller af disciplinære grunde (sømandslovens §§ 32 og 33) erstattet af en ret for skibsføreren til at

„skilja sjöman från hans befattning på far- (det svenske udkast §§ 17-18). En således sømand er fortsat ansat hos rederen, hvis ikke ansættelsesaftalen er ophørt efter opsigelse, afsked eller af anden grund (svensk udkast § 19). Det er tanken, at bestemmelser om afsked, forlis m. m. skal optages i de kollektive overenskomster. De svenske og finske udkast har på den anden side optaget bestemmelser angående „vente- tid", hvorved som hovedregel skal forstås den del af ansættelsestiden, i hvilken sø-

manden ikke er i „befattning" på et af rens skibe (svensk udkast § 1). Disse

stemmelser om ventetid tager bl. a. sigte på at sikre sømanden visse rettigheder re, pleje m. v.) i de tilfælde, hvor han bliver syg under en ventetidsperiode.

ser herom er optaget i det danske udkasts

§34.

Baggrunden for den i de svenske og udkast foreslåede omredigering er

ønsket om at fremme en udvikling hen imod en udvidet anvendelse af rederiansættelses- formen, og i det hele bestræbelser for at give sømandsloven et indhold, der i videst mulig udstrækning er i overensstemmelse med de regler og principper, der er gældende for aftaler om arbejde i land. Man er af den opfattelse, at de gældende nordiske sø- mandslove med deres formodning om, at ansættelsen alene er knyttet til et bestemt skib, vil virke konserverende på denne an- sættelsesform. Forhyring på et bestemt skib må vel fortsat benyttes i et vist omfang, men bør i den moderne skibsfart i stadig videre udstrækning vige for rederiansættel- sen.

Den danske kommission er selvsagt enig i, at sømandsloven ikke bør udformes på en måde, der kan virke konserverende på utidssvarende ansættelsesformer. En ud- strakt anvendelse af rederiansættelse er utvivlsomt en væsentlig forudsætning for, at dansk skibsfart kan bevare den stab af vel- uddannede og erfarne søfarende, som er fornøden under den udvikling, som i hurtigt tempo finder sted inden for moderne skibs- fart. Erfaringerne her i landet har imidlertid vist, at sømandslovens opbygning med ud- gangspunkt i den traditionelle ansættelses- form ikke har virket hæmmende på en ud- vikling henimod en stadig voksende anven- delse af rederiansættelsesformen. Den om- stændighed, at et stort antal tjenesteaftaler inden for dansk skibsfart ikke er omfattet af en kollektiv aftale, gør det dernæst som ovenfor anført betænkeligt at følge det svenske/finske forslag om ophævelse af en væsentlig del af sømandslovens bestemmel- ser vedrørende tjenesteaftalen. Dette ville medføre en betydelig usikkerhed angående parternes retsstilling i henhold til en indivi- duel navnlig hvis denne, som det ofte vil være tilfældet, er kortfattet og måske tilmed uklar. Fortolkningsmæssigt

udgangspunktet i hvert fald for det menige mandskabs vedkommende fortsat være, at aftalen kun tager sigte på tjeneste på det skib, sømanden påmønstres i tilslut- ning til aftalens indgåelse. Uanset om man vælger at bevare sømandslovens opbygning eller følger det svenske/finske forslag, kan rederiansættelse derfor kun antages at fore- ligge i de tilfælde, hvor der er holdepunkter for at fastslå, at parterne har valgt denne ansættelsesform, således navnlig når det er aftalt eller dog en fælles forudsætning, at bestemmelserne i en kollektiv aftale om re- deriansættelse skal finde anvendelse på tje- nesteforholdet.

Der vil endvidere stadig være behov for lovbestemmelser om retsstillingen ved forlis, flagskifte v., idet det ikke er tilstrække- ligt at indføje regler herom i de kollektive aftaler, når disse, som det er tilfældet i Danmark, ikke omfatter samtlige søfarende. Det samme gælder en bestemmelse som sømandslovens § 33, der nærmere afgrænser skibsførerens (rederens) ret til at afskedige en sømand på grund af disciplinære forseel- ser. Opretholdelsen af sådanne afskedsbe- stemmelser er på den anden side ikke til hinder for, at parterne gennem forhandling, eventuelt på grundlag af bestemmelser herom i en kollektiv aftale, når frem til en mellemløsning, der i realiteten svarer til det svenske/finske forslag om det nye institut

„skiljande från befattningen". I praksis fo- rekommer det, at parterne ved mindre gra- verende forseelser enes om, at sømanden skal overflyttes til et andet af rederiets ski- be. Ved sådan aftale opnår man en klar og endelig løsning, således at sømanden ved, hvordan han er stillet ansættelsesmæssigt. En sømand, der er „suspenderet" af skibsfø- reren efter det svenske/finske forslag, kan derimod komme til at stå i en både i retlig og faktisk henseende usikker situation, så- længe det er uafklaret, om rederen vil af- skedige ham.

Det er herefter kommissionens opfattelse, at den danske sømandslov fortsat bør inde- holde ret udførlige regler, der i første række er udformet med henblik på tjenesteaftaler om ansættelse på et bestemt skib. Ved ind- gåelse af aftaler om rederiansættelse — al- mindeligvis på grundlag af en kollektiv overenskomst — må parterne, som det er tilfældet idag, indsætte bestemmelser, der i

det omfang, det findes hensigtsmæssigt, fra- viger lovens udfyldende regler om opsigel- sesvarsel, fratrædelsessted m. v. Man beva- rer herved den nugældende smidige ordning, hvorefter rederiansættelse — herunder for- skellige typer en sådan ansættelse — kan tilpasses udviklingen inden for skibsfarten. På et enkelt, men betydningsfuldt område har kommissionen fundet, at der er behov for ufravigelige bestemmelser om den ansatte sømands retsstilling. Det drejer sig om bestemmelser, der sikrer sømanden visse rettigheder ved sygdom m. v., der er ind- truffet i ansættelsestiden, men på et tids- punkt, da sømanden ikke var i tjeneste på et skib, jfr. herom udkastets § 34 og be- mærkningerne til denne bestemmelse.

5. Forholdet til funktionærloven.

Ifølge funktionærlovens § 1, stk. 2 kom- mer loven ikke til anvendelse på de af sø- mandsloven omfattede funktionærer, bort- set fra bestemmelserne i §§ 10-14 om organi- sations- og forhandlingsret og om forhand- ling under medvirken af mæglingsmand. De andre nordiske lande har ikke en lovgivning svarende til funktionærloven. Fra skibsoffi- cersorganisationernes side er der over for kommissionen fremsat ønske om, at funktio- nærlovens principper i videst muligt omfang gøres anvendelige på skibsofficerernes tjene- steaftaler.

Sømandsloven anvender ikke betegnelsen skibsofficer eller funktionær. I lovens be- stemmelser om tjenesteaftalen skelnes der mellem skibsføreren (kapitel 1) og mandska- bet (kapitel 2). Størstedelen af bestemmel- serne vedrørende mandskabets er fælles for såvel de i lovens § 9 opregnede stillinger som styrmand, maskinmester, hovmester og radiotelegrafist som for det øvrige mandskab. Hvor der i lovens kapitel 2 gives særlige regler for de nævnte officers- stillinger, gentages den i § 9 anvendte opreg- ning. Dette gælder således § 13, stk. 3 om opsigelsesfristens længde, § 18, stk. 2 om den maksimale sygehyreperiode og § 34, stk. 1 om erstatningshyren ved uberettiget afsked. Efter kommissionens opfattelse bør funk- tionærretlige bestemmelser om skibsoffice- rernes tjenesteaftale optages selvstændigt i sømandsloven og ikke blot ved en henvis-

til funktionærlovens bestemmelser.

Indtræder arbejdsudygtighe-

Man finder dog ikke, at der er tilstrækkelig anledning til at optage bestemmelserne i funktionærlovens 10-14 i sømandsloven. Efter vil hovedparten af bestem- melserne om tjenesteaftalen fortsat være fælles for skibsofficererne og det øvrige jfr. udkastets § 35. stk. 1. men

har fundet det at

samle særbestemmelserne for officererne i et særligt afsnit (udkastets §§ 35-39). Af tekniske grunde foreslås ordet skibsofficer

som en kort fællesbetegnelse for de i opregnede stillinger som radiotelegrafist

og jfr. udkastets § 1, stk. 2. 1. [)kt. Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i den gældende for så vidt angår kredsen af de personer (stillin- der er omfattet af særbestemmelserne om opsigelsesfristens v. afgø- rende er som efter gældende ret ikke den anvendte stillingsbetegnelse. men hvilke den pågældende udfører om

bord. Efter § 1, stk. 2. pkt. skal derfor de for radiotelegrafi-

ster og styrmænd fastsatte bestemmelser angående tjenesteaftalen også anvendes på andre af rederen til skibstjeneste ansatte

jfr. herom nærmere bemærk- ningerne til udkastets § 1.

Kommissionen har drøftet, om der i sømandsloven i lighed med reglerne i funktionærlovens § 2 bør optages ufravige- lige bestemmelser om opsigelsesvarslets og om der i hermed bør indføres en begrænsning i den ret. rederen (skibsføreren) efter sømandslovens § 32, stk. 1 har til en skibsofficer. der bli- ver uskikket til at udføre sit arbejde som følge af sygdom eller legemsskade. Skal ufravigelige opsigelsesbestemmelser optages i sømandsloven, bør de udformes under for- nøden hensyntagen til lovens øvrige bestem- melser om tjenesteaftalen og i det hele til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for skibsfarten. Ved fastsættelsen af det

der skal gives ved opsigelse j fra rederens side, må det således bl. a. tages

i at en skibsofficer, der ved [ tjenesteforholdets ophør er arbejdsudygtig på grund af efter sømandsloven har

til sygehyre og eventuelt pleje og hjem- rettigheder der ikke haves efter funk- j

den kort før opsigelsesfristens har skibsofficeren således, hvad enten han er sagt op eller selv har sagt op. i princippet ret til hyre i indtil 2 måneder efter opsigel- sesfristens medens den ansatte efter funktionærloven kun har krav på løn opsigelsesfristens udløb.

af kommissionens overvejelser er blevet et forslag om. at der i

ven optages en ufravigelig bestemmelse om. at opsigelse af en skibsofficer fra rederens side skal ske med mindst 1 måneds varsel det første ansættelsesår og derefter med mindst 3 måneders varsel. Visse aftaler afløsertjeneste er dog undtaget fra denne regel. bemærkningerne til udkastets

stk. 3.

Ifølge funktionærlovens § 5 betragtes tje- nesteforsømmelse som følge af sygdom cipielt som lovligt således at ar-

hvis han ønsker tjenestefor- holdet bragt til må opsige den ansat- te, normalt med det for andre opsigelsestil- fælde gældende varsel. Efter sømandslovens

§ 32. stk. 1 kan en herunder en

skibsofficer. derimod hvis han som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit ar- eller hvis han lider af en der medfører fare for de ombordværende.

for at

den anden side har sømanden efter sø- mandslovens § 18 principielt ret til sygehyre i et vist omfang efter tjenesteforholdets ophør medens funktionær- loven som ikke giver den ansatte ret til en sådan efter tjenesteforhol- dets ophør. Det er i retspraksis at rederens ret til at afskedige den ansatte grund af arbejdsudygtighed som følge af sygdom også haves over for en rederiansat skibsofficer. medmindre der i aftalen (den kollektive overenskomst) er holdepunkter

at rederen har givet afkald på

efter § 32.

I sammenhæng med forslaget om et lov- bestemt minimumsvarsel fra rederens side foreslår kommissionen, at retten til sygeaf- sked som hovedregel skal for vidt angår skibsofficererne (de til

neste ansatte funktionærer), jfr. udkastets §

36, stk. 1 og 2 og bemærkningerne hertil.

Sømandslovens særlige system med efter- løn sygehyre — i en vis tid efter tjeneste-

forholdets ophør bør efter kommissionens j opfattelse i princippet opretholdes også for | de tjenesteforhold, hvor sygeafsked efter forslaget ikke kan ske, og hvor rederen der- for er henvist til opsigelse med det

stemte mindstevarsel. En kombination af de j foreslåede funktionærretlige bestemmelser og sømandslovens sygehyreregler rejser imidlertid visse særlige problemer i de tilfæl- de, hvor skibsofficeren er i opsagt stilling på tidspunktet for ind-

træden, eller hvor opsigelse sker, efter at skibsofficeren er blevet arbejdsudygtig. I sådanne tilfælde kan rederen (skibsføreren) efter sømandslovens § 32, uanset hvor langt et opsigelsesvarsel der er aftalt, afskedige den syge (arbejdsudygtige) skibsofficer og derved begrænse dennes ret til hyre til mak- simalt sygehyre i 2 måneder fra hans fratræ- delse (afmønstring). I praksis vælger mange rederier dog ofte i stedet for at opsige skibsofficeren, således at denne oppebærer dels d. v. s. hyre i opsigel- eller den resterende del af denne,

dels sygehyre i henhold til sømandslovens

§ 18 (undertiden i endnu videre omfang). Efter kommissionens bør de her-

omhandlede ufravigelige bestemmelser — om mindstevarsel også ved ar- bejdsudygtighed og om ret til sygehyre efter tjenesteforholdets ophør udformes på en måde, at bestemmelserne set i sam- menhæng giver den syge skibsofficer en ri- melig „minimumsbeskyttelse". Man har herefter fundet det rettest at foreslå en ord- ning, der på den ene side som et minimum sikrer skibsofficeren ret til hyre under de første 2 måneders arbejdsudygtighed, og på den anden side ikke pålægger rede-

xxx først at betale hyre under den

stemte opsigelsesfrist på 1 eller 3 måneder og derefter yderligere sygehyre i indtil 2 måneder. Om de nærmere enkeltheder hen- vises til bemærkningerne til udkastets § 36, stk. 3 og 4.

I udkastets § 37, jfr. § 19, er optaget be- stemmelser om en skibsofficers ret til erstat- ning i tilfælde af uberettiget afsked sva- rende til reglerne i sømandslovens § 34, men således at den i sømandsloven fikserede er- statning på hyre for 3 måneder foreslås ændret til en minimumserstatning i princip- pet svarende til funktionærlovens § 3. Som efter denne kan skibsofficeren

kræve en større erstatning end de 3 måne- ders hyre, hvis dette er hjemlet ved de al- mindelige erstatningsregler, hvilket navnlig kan blive aktuelt i de tilfælde, hvor der er aftalt et længere opsigelsesvarsel end 3 måneder. Om en skibsofficers rettigheder over for statskassen i tilfælde af afsked som følge af en påbudt lægeundersøgelse henvi- ses til bemærkningerne til udkastets § 19, der på dette punkt gælder for såvel skibsof- ficerer som for det øvrige mandskab.

Af funktionærretlige regler foreslås ende- lig i §§ 38 og 39 optaget bestemmelser om fratrædelsesløn og om værn mod usaglig opsigelse i princippet svarende til bestem- melserne i funktionærlovens §§ 2a og 2b, stk. 1-3.

6. Hovedpunkter i kommissionens udkast til ny sømandslov.

Kommissionens udkast til en ny

lov er på væsentlige punkter bygget op på en noget anden sømandsloven. En tilsvarende ændret opbygning foreslås gen- nemført af komitéerne i de andre nordiske lande. Den ændrede systematik findes især udkastets kapitler 1 og II om henholdsvis udkastets anvendelsesområde og om tjene- steaftalen mellem reder og søfarende.

I kapitel I er indsat forskelllige definitio- ner om udkastets anvendelsesområde. Med bestemmelserne i kapitel I tilsigtes ikke nogen principiel ændring i forhold til sø- mandslovens anvendelsesområde.

I kapitel II omhandler §§ 3-33 den skibs- ansatte menige sømands tjenesteaftale. Efter § 34 finder bestemmelserne i §§ 3-33 også anvendelse på den rederiansatte me- nige sømands tjenesteaftale, dog med de i bestemmelsen anførte udvidelser, for så vidt angår sygehyre, -pleje og hjemrejse ved sygdom, efterhyre ved død samt dækning af begravelsesudgifter. For skibsofficererne gælder de nævnte §§ 3-34 med de undtagelser, der er en følge af de særlige skibsofficersbestemmelser i §§ 35-39. For skibsførerens tjenesteaftale er særskilte bestemmelser optaget i udkastets §§ 40-44.

I sømandsloven findes en del bestemmel- ser, hvorefter sømandens retsstilling er gjort afhængig af, om han er dansk statsborger eller er af nationalitet. Sådanne be-

stemmelser, hvor sømandens nationalitet er af betydning for hans retsstilling, fin- des i sømandslovens § 13, stk. 2, § 18,

stk. 4, § 19, stk. 3, § 24, stk. 2, § 26, § 28,

stk. 2 og 3, § 30, stk. 2, § 31, stk. 2, § 41, stk.

3, § 42 og § 64, stk. 2. Kommissionens forslag indebærer, at denne forskelsbehandling, hvor der er tale om vitale sociale goder som ved sygdom, død eller ved skibets forlis, ophæves, jfr. udkastets § 26, stk. 2,

med sømandslovens § 24, stk. 2, udkastets

§ 29, stk. 3, smh. med sømandslovens § 18,

stk. 4, udkastets § 30, stk. 2 og 3, smh. med

sømandslovens § 28, stk. 2 og 3, udkastets

§ 33, stk. 2, smh. med sømandslovens § 30,

stk. 2, og udkastets § 20, stk. 2 og § 55, smh. med sømandslovens § 41, stk. 3 og

§ 42. I andre tilfælde, herunder hvor der er tale om rettigheder, der må ses som en del af de specielle velfærdsgoder, det danske samfund giver sine borgere, er sømandslo- vens nationalitetskriterium ændret til et bopælskriterium, jfr. udkastets § 6, smh. med sømandslovens § 13, stk. 2, udkastets

§ 8, smh. med sømandslovens § 26, og udka- stets 31, smh. med sømandslovens § 31, stk. 2.

Af de af kommissionen foreslåede øvrige ændringer i sømandsloven kan nævnes:

1) Handelsministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd at fastsætte, at kun en del af udkastets be- stemmelser finder anvendelse på det af rede- ren i et passagerskib ansatte restaurations- personale m. (udkastets § 2, stk. 2).

2) Rederen eller skibsføreren skal sørge for, at der oprettes skriftlig ansættelsesaf- tale med sømanden. Aftalen skal indeholdes i en af handelsministeren godkendt formular til hyrekontrakt. Indførelsen af et

system, hvorom kommissionen afgav ind- stilling til handelsministeren i skrivelse af 2. september 1968 (jfr. bilag nr. 3), tilsigter dels at give sømanden et bedre kontrakt- grundlag til yderligere sikring af hans rets- stilling, dels at åbne mulighed for anven- delse af moderne kontorteknik i rederiernes mandskabsadministration samt i det offent- liges noterings- og kontrolvirksomhed (ud- kastets § 3, stk. 1-2, og § 24).

3) Bestemmelserne i sømandslovens §§

14 om tjenesteforholdets varighed er blevet forenklet (udkastets §§ 5 og 6). I udkastets §

5 om opsigelsesvarslets længde er indsat en bestemmelse om, at opsigelsesvarslet ikke må være kortere for rederen end for sømanden. De lovlige fremmede fratrædel- seshavne i § 6, stk. 2 afviger i nogen grad fra sømandslovens havnebegreb.

4) Sømanden kan kun indgå tjenesteaf- taler af indtil 9 måneders varighed imod lo- vens 12 måneder. På samme måde er adgan- gen til at forlænge en løbende aftale tids- mæssigt begrænset fra 12 til 9 måneder (ud- kastets § 7). Dissens.

5) Sømanden får ret til fri hjemrejse efter 6-9 måneders tjeneste mod efter loven 1 års tjeneste (udkastets § 8 smh. med § 7).

6) Der foreslås indført bestemmelser gravide søfarendes ret til at kræve afsked. om skibsførerens ret til at afskedige en gra- vid søfarende og om den gravides ret til hyre og fri hjemrejse (udkastets §§ 11, 17 og 29).

7) Reglerne om sømandens ret til at fra- træde tjenesten af velfærdsgrunde er dret. Ved ægtefælles eller barns død eller alvorlige sygdom får sømanden ret til at kræve afsked. I alle andre o kan sømanden kræve afsked mod

stille duelig mand i sit sted eller ved at er- statte rederen udgifterne ved at skaffe en duelig person. Erstatningen til rederen kan dog under hensyn til længden af sømandens resterende tjenestetid og omstændighederne iøvrigt nedsættes eller bortfalde (udkastets

8) Skibsføreren skal, hvis han vil afske- dige en sømand på grund af tjenesteforseelse

m. m., normalt træffe beslutning herom se- nest 7 dage efter, at han har fået kendskab til forholdet (udkastets § 18, stk. 3).

9) Afskediges en sømand uden lovlig grund, har han som efter sømandsloven krav på en fikseret normalerstatning, dog med den udvidelse, at erstatningen kan blive såfremt sømanden kan doku- mentereet større tab (udkastets § 19, stk. 1).

10) Fratræder en sømand efter opsigelse på lovligt fratrædelsessted inden opsigelses- varslets udløb men med hyre og underhold til fristens udløb, har sømanden ikke krav på erstatningshyre og fri hjemrejse (udka- stets § 19, stk. 3).

11) Nødvendig beklædning af en sømand efter skibets forlis m. m. skal i lighed med

hjemrejseudgiften afholdes af rederen og ikke som efter sømandsloven af statskassen. Rederen kan dog fradrage udgifter til nød- vendig beklædning i det erstatningsbeløb, han eventuelt skal betale sømanden for tab af ejendele ved skibets forlis m. m. (udka- stets § 20, stk. 3, og § 55).

12) Reglerne om er

undergået visse mindre ændringer (udka- stets § 25, stk. 2).

13) Reglerne om efterhyre ved dødsfald foreslås udbygget bl. a. derved, at efterhy- rens størrelse afhænger af tjenestetidens længde (udkastets § 26, stk. 2).

14) Retten til pleje under sygdom efter tjenestens ophør er ændret således, at en syg sømand får ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger, dog ikke udover 2 uger ef- ter, at han er kommet til sit hjemland. Endvidere er den hjemrejseret ved syg- dom udvidet (udkastets § 30).

15) Der fastsættes visse mindsteopsigel- sesvarsler for rederen overfor skibsofficerer (udkastets § 35).

16) Adgangen til at afskedige en skibsoffi- cer, der på grund af sygdom bliver ude af stand til at udføre sit arbejde, ændres i prin- cippet til, at rederen kun kan få en syg skibs- officers tjenesteforhold afviklet gennem opsigelse af den pågældende (udkastets § 36).

17) Der indføres opsigelses- og

samt godtgørelse for uberettiget opsigelse eller afsked af skibsofficerer (udkastets §§ 38-39).

18) Bestemmelserne i sømandsloven om skibsofficerernes arbejds- og ansvarsområ- der erstattes af en bemyndigelse for han- delsministeren til at fastsætte de herom af hensyn til sikkerheden til søs fornødne be- stemmelser (udkastets § 46, stk. 2), men det foreslås, at sømandslovens §§ 45-48 stort set uændret optages i en af handelsministeren udfærdiget bekendtgørelse, jfr. bilag nr. 1. Dissens.

19) Reglerne om værn mod ulykker og sundhedsfare er udvidet (udkastets § 48).

20) Den maksimale disciplinbod ved før- stegangsforseelse nedsættes fra 7 til 3 dage (udkastets § 59, stk. 2).

21) Disciplinbod skal ikke kunne pålægges en sømand, hvis han bliver afskediget fra tjenesten på grund af samme forseelse (ud- kastets § 60, stk. 2).

Kommissionen foreslår endvidere, at der foretages enkelte ændringer i søloven. Af disse kan nævnes, at kom- missionen som en følge af bestemmelsen i

§ 76, stk. 2 i udkastet til ny sømandslov fore- slår, at den ved lov nr. 227 af 8. juni 1966 ophævede bestemmelse i sølovens § 293 indhentelse af en erklæring fra handelsmini- steriet, inden tiltale rejses mod en skibsfø- rer, på ny optages i søloven.

Under kommissionens afsluttende drøftel- ser har xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx frem- lagt et brev af 4. februar 1972 fra Sømænde- nes Forbund i Danmark med forslag til en række ændringer i det foreliggende udkast til en ny sømandslov. Brevet er optaget som bilag 7 nedenfor side 115. Forbundets for- slag om, at de i sømandslovens § 10, stk. 3 nævnte lægeundersøgelser skal være gratis, har givet anledning til, at der i lovudkastets

§ 4, stk. 2, 2. punktum er optaget en be- stemmelse om, at udgifterne til de påbudte lægeundersøgelser skal afholdes af statskas- sen.

Ligeledes under kommissionens afslut- tende drøftelser har Xxxxx Xxxxxxxx, A. C. Xxxxxx, Xxxx Jensen, X. Xxxx Xxxxxxxx og

E. Xxxx-Xxxxxx fremlagt det på side 119 optagne bilag 8 indeholdende forslag til en lovbestemmelse om arbejdsstandsning. Kommissionens flertal (Xxxxx, Xxxxxxxxx, Xxxx-Xxxxx, Xxxxxxxxx og Xxxxxxx) finder ikke, at de i forslaget omhandlede

forhold bør søges løst ad lov- givningsvejen,

X. Xxxxx

København, marts 1972.

Sv. Xxxxxxxx A. C. Xxxxxx X.

Xxxx Xxxxxx Xxxxx

formand

E. H. Xxxx-Xxxxx X. Xxxxxxxxx

Xxxx Xxxxxxx X. Xxxx Xxxxxxxx

E. Xxxx-Xxxxxx

X. Xxxxxxxxxxx

Udkast til ny

sømandslov.

tilsvarende bestemmelse).

§ 82. Pä personer ombord, der er ansat af rederen eller skibsføreren, men ikke hører til den egentlige får reglerne i denne lovs 2.-5. og 7. kapitel anvendel- se.

§ 83. På andre personer, der er ansat får reglerne i § 10. § 27. § 28, næst-

sidste stk.. § 29. § 31. stk. 2. § 41. stk. 2 og 3,

49. § 50. § 54, § 56. stk. 2, § 57, § § 60,

61 og § 77 tilsvarende anvendelse.

Udkast sømandslov.

Kapitel I.

Indledning;.

§ 1. Denne lov finder, hvor ikke andet er anvendelse på reders aftale med

sømand om skibstjeneste og på udførelsen af sådan tjeneste. På personer, der alene arbej- der om bord i skibet, mens dette ligger i havn, finder loven ikke anvendelse.

2. Ved skibsofficerer forstås i denne lov hovmestre, maskinmestre, radiotelegra- fister og styrmænd. Bestemmelserne i §§ 35- 39 finder også anvendelse på andre af rede- ren til skibstjeneste ansatte

der har tilsvarende stillinger.

§ 2. På der udfører andet ar- bejde om bord end skibstjeneste eller er ansat om bord af andre end rederen, finder bestemmelser tilsvarende anven-

1 om mindstealder og lægeundersøgelse.

§ 11 om ret til afsked og hjemrejse i til- fælde af graviditet.

§ 20. stk. 2 og 3, om hyre. hjemrejse m. m. i tilfælde af skibets forlis m. v.

§ 27 om omsorgspligt v.

§ 30. stk. 4. om statens overtagelse af udgif- terne til pleje og hjemrejse i tilfælde af kønssygdom eller tuberkulose.

31 om statens refusion af visse udlæg til syg eller sømand.

§ 32 om skibsførerens pligt til at sørge for

begravelse m. v.

§ 33. stk. 2 og om statens dækning af udgifterne ved begravelse.

§ 47. stk. 1 og 3, om pligten til at efter- komme givne ordrer og om ningspligt for skade.

§ 48 om værn mod ulykkestilfælde og sund- hedsfarlig påvirkning.

§ 49 om sundhedsforhold v.

51. stk. 2. om hviletid.

Gældende

§ 83. Stk. 2. De er pligtige efter evne at udføre det som finder nødvendigt for skibets sikkerhed.

Også sømænd, der tages med i medfør af sølovens § 34*), får de i §

00, xxx. 1. nævnte regler tilsvarende anven- delse.

Udkast til sømandslov.

§ 53 om adgangen til at medtage gods.

§ 54 ejendele, der efterlades om bord.

§ 56 om magtmidler.

§ 57 om skibsførerens pligter i tilfælde af en grovere forbrydelse.

§ 74 om straf for fejl og forsømmelser.

Stk. 2. Handelsministeren efter ind- hentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd be- stemme, at kun de i stk. 1 nævnte bestem- melser skal finde anvendelse på det af rede- ren til tjeneste i et passagerskib ansatte re- staurationspersonale og andet til betjening af passagererne ansat personale.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte personer er pligtige at udføre det arbejde, som skibsfø- reren finder nødvendigt for skibets sikker- hed.

Stk. 4. personer, der medtages om bord i medfør af sølovens 70, finder be- stemmelserne i stk. 1 og 3 tilsvarende an- vendelse.

1. Rederen skal sørge for, at der opret- tes skriftlig aftale med skibsføreren om an- sæt telses

§ 9. Skibsføreren kan på rederens vegne ansætte såvel styrmænd, maskinmestre, hovmestre og radiotelegrafister som det øv- rige mandskab.

Stk. 2. Angående ansættelse af

skal skibsføreren så muligt indhente forslag fra maskinchefen. Han bør rådføre sig med første styrmand angående ansættelse af dæksmandskab og med hov- mesteren angående ansættelse af medhjælp for ham.

§ 11. Stk. 2. Tjenesteaftalen indføres med af begge parter i skibsbeman-

dingslisten og underskrift af skibsføre- ren i afregningsbog. der overleveres sø- manden.

Stk. 3. tjenesteaftalen skal angives:

*) Nu sølovens § 70

Kapitel

Tjenesteaftalen.

/. Tjenesteaftalens indgåelse og ophør.

§ 3. Rederen skal sørge for, at der opret- tes skriftlig aftale med sømanden om ansæt- telsesvilkårene. Forhyringsaftalen skal inde- holdes i en af handelsministeren godkendt formular til hyrekontrakt.

Stk. 2. Skibsføreren kan på rederens vegne ansætte det fornødne mandskab. Be- stemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved de af skibsføreren indgåede

taler. Forinden ansættelse af maskinmandskab foretages, skal skibsføre- ren, hvor er muligt, indhente forslag fra maskinchefen. bør endvidere rådføre sig med den øverste styrmand om ansæt- telse af samt med hovmeste- ren om ansættelse af medhjælp for denne.

Stk. 3. hyrekontrakten skal bl. a. anfø- res :

Gældende sømandslov.

1. sømandens fulde navn, fødselsår og fød- selsdag, fødested og hjemsted,

2. den stilling, han er antaget til,

3. den rejse eller den tid, som aftalen gæl- der, eller hvad der måtte være aftalt om afmønstringssted eller opsigelsesfrist,

4. den aftalte hyre og dagen, fra hvilken den skal løbe, samt, hvis hyren er fastsat til et bestemt beløb for en rejse, dennes antagelige varighed,

5. hvad der er aftalt om overtidsbetaling, samt

6. de øvrige ansættelsesvilkår.

Stk. 4. Tjenesteaftalen kan henvise til en tale.

Stk. 1 afregnings bogen skal indføres tiden for sømandens tiltræden og fratræden, opsigelse af tjenesteforholdet med angivelse af dagen derfor, hvad der udbetales søman- den som hyre eller for overtid og, hvis udbe- taling sker i anden end den aftalte, den kurs, der lægges til grund.

Stk. 7. . . . Nærmere bestemmelser om udstedelsen, indretningen og brugen af samt prisen for sådanne bøger, beviser m. v. gives af handelsministeren. . . .

§ 11. Stk. 1. En sømand, der forhyres, skal være forsynet med søfartsbog eller

Bogen eller beviset overgi- ves skibsføreren og holdes i forvaring hos ham, så længe tjenesteforholdet varer.

til sømandslov.

1) den stilling, sømanden er antaget til,

2) hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist, samt

3) dagen, fra hvilken hyren skal løbe. Endvidere skal tidspunktet for søman- dens tiltræden af tjenesten, dagen for opsi- gelse af tjenesteforholdet samt tidspunktet for sømandens fratræden indføres i kon-

Stk. 4. De nærmere bestemmelser om hy- rekontraktformularens form og indhold fast- sættes af handelsministeren efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd.

Stk. 5. En sømand, der forhyres, skal være i besiddelse af søfartsbog eller i mangel deraf af mønstringsbevis. Bogen eller bevi- set overgives til skibsføreren og holdes i for- varing af ham. så længe varer.

§ 10. Unge mænd under 15 år og unge kvinder under 18 år må ikke anvendes til arbejde ombord.

Stk. 2. Som kullemper må ingen under 18 år, som fyrbøder eller motormand ingen under 19 år anvendes.

Stk. 3. Ingen må tiltræde eller gøre tjene- ste ombord, som ikke med tilfredsstillende resultat har gennemgået den for sådan tje- neste af kongen nærmere foreskrevne læ- geundersøgelse.

§ 4. Mænd under 15 år og kvinder

18 år må ikke anvendes til arbejde om bord.

Stk. 2. Ingen må tiltræde eller gøre tjene- ste om bord, som ikke med tilfredsstillende resultat har gennemgået den for sådan tje- neste af handelsministeren nærmere fore- skrevne lægeundersøgelse. Udgifterne hertil afholdes af statskassen.

Gældende sømandslov.

§ 13. Stk. 3. Opsigelsesfristen er tre må- neder for styrmænd, maskinmestre, hovme- stre og radiotelegrafister og syv dage for det øvrige mandskab.

§ 13. Er ikke andet aftalt, kan hver af parterne opsige tjenesteforholdet til ophør i dansk havn, som skibet anløber.

Stk. 2. Er sømanden ikke dansk, eller er han ikke forhyret her i riget, kan forholdet også opsiges til ophør i fremmed havn, som skibet anløber for lastning eller oplægning.

§ 12. Er en sømand forhyret for bestemt tid, og tiden udløber under en rejse, fortsæt- ter tjenesteforholdet, til skibet anløber dansk havn eller, om det forinden anløber fremmed havn for losning, lastning eller oplægning, til denne havn.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis sømanden er forhyret med aftalt opsigelsesfrist og op- sigelse sker på et sådant tidspunkt, at fri- sten udløber under en rejse.

§ 14. Fortsætter en for bestemt tid eller for en bestemt rejse forhyret sømand i tje- nesten, efter at tiden er udløbet eller rejsen endt, uden at ny aftale træffes, kan hver af parterne med varsel som nævnt i § 13, stk. 3, opsige tjenesteforholdet til ophør i dansk havn, som skibet anløber.

Stk. 2. Sømanden kan tillige opsige forhol- det til ophør i fremmed havn, som skibet anløber for losning, lastning eller oplægning. Er sømanden ikke dansk, eller er han ikke forhyret her i riget, har rederen samme ret.

§ 15. Uden hensyn til hvad der er be- stemt i aftalen eller bestemt i § 13 om dansk fratrædelseshavn, kan en sømand, som har været i tjenesten i et år, og som har opsagt tjenesteforholdet med varsel som nævnt i § 13, stk. 3, fratræde i dansk havn, som skibet anløber, eller i fremmed havn, som det anlø- ber for losning, lastning eller oplægning.

Udkast til sømandslov.

§ 5. Hver af parterne kan, såfremt ikke andet følger af aftalen, ved opsigelse bringe tjenesteforholdet til ophør med 7 dages var- sel. Opsigelsesfristen må ikke være kortere for rederen end for sømanden.

§ 6. Er ikke andet aftalt om fratrædelses- havn, kan kun opsiges til ophør i dansk havn, som skibet anløber.

Stk. 2. Er sømanden ikke hjemmehørende her i riget, eller er han ikke forhyret her i riget, kan tjenesteforholdet også opsiges til ophør i fremmed havn, som skibet anløber. Tjenesteforholdet ophører dog ikke i frem- med havn, som alene anløbes for bunkring eller landsætning af syge eller skadede, og heller ikke ved andre kortvarige anløb af fremmed havn af hensyn til de ombordvæ- rendes, skibets eller lastens sikkerhed.

Stk. 3. Er sømanden forhyret for bestemt tid, og tiden udløber, mens skibet er i søen, fortsætter tjenesteforholdet, til skibet kommer til havn. Tjenesteforholdet ophører dog ikke i de i stk. 2, 2. pkt., nævnte frem- mede havne.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en sømand, der er forhyret for en bestemt tid eller en be- stemt rejse, er forblevet i tjenesten, efter at tiden er udløbet, eller rejsen er endt, uden at ny aftale om fratrædelseshavn er indgået.

§ 7. Uden hensyn til hvad der er bestemt i aftalen, kan en sømand, som har været i tjeneste på samme skib eller på skibe tilhø- rende samme reder i 9 måneder, fratræde i enhver havn, som skibet anløber, forudsat at han har opsagt tjenesteforholdet med 1 måneds varsel eller, hvis et kortere varsel er aftalt, med dette varsel. i frem-

Gældende sø

Ved ny kan dog en ny frist på indtil år begynde at løbe, hvis sømanden udtrykkelig deri.

§ 26. Vil en dansk sømand, der hjem- sted her i og som fratræder sin tjene- ste i rejse til hjemstedet, skal sta- ten og rederen betale hver halvdelen af ud- gifterne ved rejsen med underhold, såfremt sømanden har været i tjenesten uden afbry- delse i et år og ikke i løbet af de sidste seks måneder har haft adgang til at fratræde i dansk havn. Sømanden er dog pligtig at fortsætte i tjenesten i indtil tre måneder, hvis det kan påregnes, at skibet indenfor den tid kommer til en havn, hvorfra hjem- rejsen kan ordnes væsentlig billigere eller lettere. Fratræder han efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, må krav om fri hjem- rejse være fremsat samtidig dermed.

Stk. 2. Xxxxxxxxxx ordnes af konsulen el- hvis der ikke er dansk konsul på

af skibsføreren. Xxxxxx konsulen hjemrej- skal skibsføreren på forlangende stille sikkerhed for rederens andel af udgifterne. Kan der skaffes sømanden hyre på et skib, der er bestemt til Danmark eller til en havn, hvorfra hjemrejsen bekvemt kan ordnes, er han pligtig at overtage om den ikke er af lavere grad eller dårligere lønnet

end den. han havde.

til sømandslov.

med havn kan dog kun ske. hvis havnen anløbes for losning, lastning eller oplægning.

Stk. 2. Sømanden kan skriftligt samtykke i, at en ny frist på indtil 9 måneder kan begynde at løbe. Samtykket kan dog ikke gives tidligere end efter 8 måneders tjeneste.

§ 8. Xxx en sømand, der har hjemsted her i og som fratræder sin tjeneste i

det, rejse til hjemstedet, skal staten og rede- ren hver halvdelen af udgifterne ved rejsen med såfremt sømanden har været i tjenesten uden pa skib eller på skibe samme

reder i 6 måneder og ikke i løbet af de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i dansk havn. Sømanden er dog pligtig fortsætte tjenesten i indtil 1 hvis kan at skibet indenfor den tid kommer til en havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes væsentlig billigere eller lettere. træder han efter egen opsigelse eller begæring, må krav om fri hjemrejse være fremsat samtidig med opsigelsen eller begæringen om afsked.

Stk. 2. Xxxxxxxxxx ordnes af konsulen ler, hvis der ikke er dansk konsul på

af skibsføreren. Ordner konsulen xxxxxxx- xxx, skal skibsføreren forlangende stille sikkerhed for rederens andel af udgifterne. Kan der skaffes sømanden hyre på et skib. der er bestemt til hans hjemsted eller til en havn. hvorfra hjemrejsen bekvemt kan

nes. er han pligtig at overtage stillingen, om den ikke er af lavere grad eller dårligere lønnet end den. han havde.

§ 17. Hvis myndighederne i en fremmed havn, hvor en sømand skal fratræde, nægter ham adgang til eller betinger hans adgang dertil af en som han ikke kan stille, er han pligtig at i tjene- sten, indtil skibet kommer til en havn, hvor afmønstring kan foregå. Kan det med rime- lighed ske. er han berettiget dertil.

§ 16. En der efter aftalen eller efter bestemmelse i dette kapitel har ret til at er pligtig at forblive i tjenesten

§ 9. Hvis myndighederne i en fremmed havn. hvor en sømand skal fratræde, nægter ham adgang til eller betinger hans adgang dertil af en som han ikke kan stille, er han pligtig at forblive i sten, indtil kommer til en havn. hvor fratræd en kan finde sted. Han har også

til at forblive i hvor dette ikke vil virke urimeligt.

§ 10. En sømand, der efter aftalen eller efter bestemmelse i dette kapitel har ret til at er pligtig at forblive i tjenesten

Gældende

for at yde bistand arbejde, som nødven- digt må udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke udover to dage efter ankomstda- gen.

Stk. 2. Skal søforklaring afgives, er han mod hyre og underhold pligtig at blive stedet, til forklaringen er afgivet.

(Ingen tilsvarende bestemmelse).

til sømandslov.

for at yde bistand ved arbejde, som nødven- digt må udføres, når skibet kommer i havn, dog ikke udover 48 timer efter ankomsten.

Stk. 2. Skal søforklaring afgives, er han mod hyre og underhold pligtig at blive på stedet, til forklaringen er afgivet.

§ 11. En gravid søfarende er berettiget til at kræve afsked, når det af hensyn til hende selv, den forestående fødsel eller bar- net må anses for påkrævet, at tjenestefor- holdet bringes til ophør. Handelsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om til at fratræde og om ret til fri rejse underhold til hjemstedet her i riget for

statens regning.

§ 35. Godtgør en sømand, at han kan få stilling på skib af højere grad end den, han har, eller få stilling, som det er af væsentlig betydning for ham at opnå, kan han kræve afsked, om uden øget udgift for rederen stiller en duelig mand i sit sted.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis der efter forhyringen er en omstændighed, som gør det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde.

§ 38. Er skibet usødygtigt eller mandska- bets opholdsrum og skibs- føreren ikke sørger for, at manglerne af- kan en sømand kræve afsked med ret til hyre og fri rejse med underhold efter reglerne i § 34.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis skibsføre- ren i strid med § 59 undlader at lade skibet syne.

§ 12. Får en sømand efter forhyringen underretning om, at hans ægtefælle eller barn er afgået ved døden eller er alvorlig syg, kan han kræve afsked.

Stk. 2. En sømand kan også kræve afsked, hvis der efter forhyringen er indtruffet an- dre omstændigheder, som gør det til en vel- færdssag for ham at kunne fratræde, og hvis der, om skibet derved bliver usødygtigt, kan skaffes en kvalificeret mand i hans sted.

Stk. 3. Fratræder sømanden af grunde som nævnt i stk. 2, har han pligt til at er- statte rederen udgifterne ved at skaffe en ny mand. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde under hensyntagen til sømandens resterende tjenestetid og omstændighederne iøvrigt.

§ 13. Sømanden er berettiget til at kræve afsked,

1) hvis er usødygtigt, eller mandska- bets opholdsrum er sundhedsfarlige, og skibsføreren ikke sørger for. mang- lerne afhjælpes,

2) hvis skibsføreren i strid med § 50 undla- der lade skibet syne, eller

39. Har skibsføreren mishandlet en sømand, eller har andre mishandlet ham ombord på skibet, uden at skibsføreren har ydet ham forlangt beskyttelse, eller har

3) hvis sømanden har været udsat for mis- handling om bord på skibet, uden at skibsføreren har ydet ham forlangt be- skyttelse.

Gældende sømandslov.

skibsføreren forholdt ham forsvarlig kost, kan han kræve afsked med ret til hyre og fri rejse med underhold efter reglerne i § 34.

§ 36. Hersker der ondartet farsot i en havn, til hvilken skibet er bestemt, har en sømand, om dette først efter forhyringen er kommet til hans kundskab, ret til at kræve afsked straks, hvis rejsen ikke er begyndt, og ellers i den første havn, skibet anløber, efter han har fået kundskab om forholdet.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsfø- rende eller udsat for krigsskade, eller hvis sådan fare er blevet væsentlig forøget.

§ 37. Er en sømand forhyret for en be- stemt rejse, og denne bliver væsentlig foran- dret, kan han kræve afsked straks, hvis rej- sen ikke er begyndt, og ellers i den første havn, som skibet anløber, efter at han har fået kundskab om forandringen.

Stk. 2. Fratræder sømanden, har han ret til hyre for en måned efter tjenesteforhol- dets hvis han er styrmand, maskin- mester, hovmester eller radiotelegrafist, og for en halv måned efter tjenesteforholdets ophør, hvis han hører til det øvrige mand- skab. Desuden har han ret til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis han fra- træder, før rejsen er begyndt, og ellers til det aftalte

§ 40. Mister skibet retten til at føre dansk flag, kan en sømand kræve afsked med ret til hyre og fri rejse med underhold efter reglerne i § 34.

Stk. 2. Overtages skibet af en anden dansk reder, har en sømand ret til at kræve afsked.

Udkast til sømandslov.

Stk. 2. En sømand, der fratræder efter stk. 1, har ret til erstatning og fri rejse med underhold efter reglerne i § 19, stk. 1 og 2 (for skibsofficerernes vedkommende sam- menholdt med § 37).

§ 14. Sømanden er endvidere berettiget til at kræve afsked,

1) hvis det efter forhyringen viser sig. der er fare for, at vil blive opbragt af krigsførende eller udsat for krigsska-

eller at sådan fare er blevet væsentlig forøget, eller

2) hvis det efter forhyringen viser sig, at der hersker epidemi i en havn. til hvilken skibet er bestemt.

Stk. 2. Krav om afsked skal fremsættes snarest, efter at sømanden har fået kund- skab om forholdet. Hvis rejsen ikke er påbe- gyndt, har sømanden ret til at fratræde straks, og ellers i den første havn. skibet anløber.

§ 15. Er en sømand forhyret for en be- stemt rejse, og denne bliver væsentlig foran- dret, kan han kræve afsked. Krav om af- sked skal fremsættes snarest, efter at sø- manden har fået kundskab om forholdet. Hvis rejsen ikke er påbegyndt, har søman- den ret til at fratræde straks, og ellers i den første havn, skibet anløber.

Stk. 2. Fratræder sømanden, har han ret til hyre for en måned efter tjenesteforholdets ophør. Desuden har han ret til fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis han fratræder, før rejsen er og ellers til det aftalte

§ 16. Mister skibet retten til at føre dansk flag, kan sømanden kræve

hvis ikke andet følger af aftalen.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis overtages af en anden dansk reder, og sø- manden på forespørgsel af skibsføreren straks meddeler, at han ikke ønsker at fort- sætte tjenesteforholdet hos den nye reder.

sømandslov.

Stk. 3. Det giver ikke en sømand ret til at kræve afsked, om skibet får anden fører.

§ 32. Hvis en sømand som følge af syg- dom eller for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde eller han lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende, kan skibsføreren afskedige ham med ret til hyre efter reglerne i § 18.

Stk. 2. Endvidere kan en sømand afskedi- ges, hvis han uden at være fundet syg som et led i eller som følge af en i medfør af § 10, stk. 3, påbudt lægeundersøgelse bliver for- hindret i at fortsætte tjenesten.

§ 33. Skibsføreren kan endvidere afske- dige en sømand:

1. hvis han er uduelig til den tjeneste, han er forhyret til,

2. hvis han ikke kommer ombord i rette tid og skibet skal afgå, eller en anden må antages i hans sted,

3. hvis han forser sig groft i tjenesten, så- som ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd mod overordnede, mishandling af andre ombordværende eller gentagen beruselse i tjenesten,

4. han gør sig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse, udsætter skibet for alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen ombord eller skjuler gods ombord, som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsste- det eller at indføre til bestemmelsesste- det, eller

5. hvis han indbringer en tvist om tjeneste- forholdet for udenlandsk myndighed.

Stk. 2. Før en sømand afskediges efter denne paragraf, skal forhør holdes efter reg- lerne i § 64, selvom det ikke er muligt at afhøre sømanden personligt.

Udkast til sømandslov.

Stk. 3. Ophører sømandens tjenestefor- hold efter stk. 1, har han ret til erstatning og rejse med underhold efter reglerne i § 19, stk. 1 og 2 (for skibsofficerernes ved- kommende sammenholdt med § 37).

§ 17. Er en sømand som følge af sygdom eller legemsskade længere tid uskikket til at udføre sit arbejde, eller lider han af en sygdom, der medfører fare for de ombord- værende, kan skibsføreren afskedige ham. Det samme gælder, såfremt en kvindelig sø- farende som følge af graviditet bliver ude af til at varetage sin tjeneste. Bestem- melserne i §§ 29 og 30 om ret til hyre m. v.

finder da anvendelse.

Stk. 2. Endvidere kan en sømand afskedi- ges, hvis han uden at være fundet syg som et led i eller som følge af en i medfør af § 4, 2, påbudt lægeundersøgelse bliver for- hindret i at fortsætte tjenesten. Bestemmel- sen i § 19, stk. 4, om hyre og fri rejse finder

da anvendelse.

§ 18. Skibsføreren kan afskedige en sø- mand,

1) hvis han er uduelig til den tjeneste, han er forhyret til,

2) hvis han ikke kommer om bord i rette tid, og skibet skal afgå, eller en

må antages i hans sted,

3) hvis han forser sig groft i tjenesten, så- som ved gentagen ulydighed,

adfærd mod overordnede, mishandling af andre ombordværende eller gentagen beruselse i tjenesten,

4) hvis han gør sig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse, udsætter skibet for alvorlige vanskeligheder ved at skjule nogen om bord eller skjuler gods om bord. som er toldpligtigt, eller som det er forbudt at udføre fra afgangsste- det eller at til bestemmelsesste- det, eller

5) hvis han indbringer en tvist om tje- nesteforholdet for udenlandsk myndig- hed.

Stk. 2. Før en sømand afskediges efter denne paragraf, skal forhør holdes efter reglerne i § 61, selvom det ikke er muligt at sømanden personligt. Forhørets af-

2:1

sø man

Stk. 3. Sømanden har ikke ret til hyre for længere tid. end han har gjort tjeneste. Hvis det ved efter pkt. viser sig, at sømanden er uden skyld, og han er arbejds- udygtig på grund af sygdom eller legems- skade, har han dog ret til hyre efter reglerne i § 18. stk. 2. 2. pkt,

Stk. 4. Afskediges sømanden efter pkt. pkt. eller pkt. 5, kan han ikke kræve fri hjemrejse efter § 26.

Udkast til sømandslov.

holdelse kan dog i de i stk. 1. nr. 2, nævnte tilfælde om nødvendigt af hensyn til skibets afsejling udskydes til efter for sømandens men skal afholdes

rest derefter.

Stk. 3. Vil skibsføreren afskedige en mand i de i stk. 1. numrene 3-5, nævnte

skal han træffe bestemmelse herom snarest og senest inden 7 dage at han har fået kendskab til forholdet, medmindre særlige grunde nødvendiggør en overskri- delse af denne frist.

Stk. 4. Sømanden har ikke ret til hyre for tid. end han har gjort tjeneste. Hvis det ved afsked efter stk. 1. nr. 2. viser sig. at sømanden er uden og han er ar- bejdsudygtig på grund af sygdom eller gemsskade, har han dog til hyre efter reglerne i § 29. stk. 2.

§ 34. Afskediges en sømand uden sådan som nævnes i § 32. stk. 1, eller § 33. har han ret til hyre for tre måneder efter tjenesteforholdets hvis han er styr- mand, hovmester eller radio- og for en måned efter tjeneste-

forholdets ophør, hvis han hører til det øv- rige mandskab.

Stk. 2. Desuden har han. hvis et bestemt fratrædelsessted er aftalt, ret til fri rejse med underhold til dette og, hvis tjenestefor- holdet ifølge § 13 kun kunne opsiges til op- hor i dansk havn, ret til fri rejse med under- hold til sådan havn om han har hjem- sted her i til hjemstedet.

Stk. 3. Retten efter stk. 1 og 2 haves i de i

§ 32. stk. 2, nævnte tilfælde mod staten.

§ 19. Afskediges en sømand uden sådan grund, som nævnes i § 17 eller § 18, har han ret til hyre for 1 måned efter tjenesteforhol- dets almindelige

regler ikke hjemler ret til et større beløb.

Stk. 2. Er et fratrædelsessted af- har han desuden ret til fri rejse med underhold til dette. Kan tjenesteforholdet ifølge 6 kun opsiges til ophør i dansk havn. har han ret til fri rejse med underhold til sådan havn om han har hjemsted her i

riget, til hjemstedet.

Stk. 3. Fratræder en sømand efter opsi- gelse aftalt eller i medfør af § 6 bestemt fratrædelsessted efter skibsførerens bestem- melse før opsigelsesfristens udløb med hyre og underhold til fristens finder be- stemmelserne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse.

Stk. 4. Afskediges en sømand i medfør af

17. stk. 2, har han til hyre af staten for den tid. han som følge af lægeundersøgelsen bliver forhindret i at lade sig forhyre. End- videre har sømanden for statens regning til- svarende ret til fri rejse med underhold som

i stk. 2.

Gældende sømandslov.

§ 41. Går skibet tabt ved søulykke, eller bliver det efter søulykke erklæret for sætteligt, ophører en sømands tjeneste-

hvis ikke andet følger af aftalen. Mod hyre og underhold er han dog pligtig at tage del i og blive til stede til afgivelse af søforklaring.

Stk. 2. For den tid, en sømand er arbejds- løs som følge af forliset, skal rederen betale ham hyre. dog højst for to måneder. Uanset nævnte begrænsning har han altid ret til hyre under den eventuelle hjemrejse.

Stk. 3. Den danske sømand, hvis tjeneste- forhold ophører i medfør af reglen i stk. 1, og som har hjemsted her riget, har ret til fri rejse med underhold til samt nødvendig for statens regning. Reglerne i § stk. om pligt til at over- tage en stilling på et andet skib får tilsva- rende anvendelse.

18. Hyren løber fra og med den dag. sømanden tiltræder tjenesten ombord. Hvis han på af rederen afleverer sø- fartsbog eller pas forinden, eller han må fo- retage rejse fra for at komme til løber dog hyren fra og med den dag, da afleveringen finder

eller rejsen påbegyndes.

Stk. 2. Hyren løber til og med den dag, tjenesten ophører, hvis afmønstring skal foretages efter nævnte dag. til og med

Stk. 3. Hyre betales ikke for tid. i hvilken sømanden unddrager sig sin tjene-

Stk. Ved beregning af hyre for en del af en måned regnes denne til tredive dage.

22. Er hyren til et bestemt be- løb for sen. lægges den i tjenesteaftalen angivelse af rejsens antagelige va-

righed til grund i hvor hyre skal beregnes efter tid.

Stk. 2. Selvom rejsen kommer til at vare kortere tid end ved forhyringen, har sømanden krav på den betingede hyre. Kommer rejsen til at vare længere end

til

§ 20. Går tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for uistandsætte- ophører en sømands tjenesteforhold. hvis ikke andet følger af aftalen. Mod hyre

| og underhold er han dog pligtig at tage del i

| bjærgningen og blive til stede til afgivelse af søforklaring.

Stk. 2. Er ophørt i med- I før af i stk. 1, har sømanden i ret til fri rejse med underhold til hjemstedet samt nødvendig beklædning for rederens regning. Bestemmelsen i § 8, stk. 2. om pligt til at overtage en stilling på et andet skib

! får tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Under den i stk. 2 nævnte hjem- rejse har sømanden ret til hyre. Han har ret til hyre for den tid, han er

arbejdsløs følge af forliset, dog højst

2 måneder ud over den tid, for hvilken han får hyre efter stk. 1.

2. Beregning og udbetaling af hyre.

§ 21. Hyren løber fra og med den dag, sømanden tiltræder tjenesten om bord. Hvis han på forlangende af rederen afleverer sø- fartsbog eller pas forinden, eller han må fo- retage rejse fra for at komme til løber hyren dog fra og med den dag. da afleveringen finder sted. eller rejsen påbegyndes.

Stk. 2. Hyren løber til og med den dag. tjenesten ophører, eller, hvis afmønstring skal foretages efter nævnte dag, til og med afmønstringsdagen.

3. Hyre betales ikke for tid, i hvilken sømanden ulovligt unddrager sig sin tjene- ste.

Stk. 4. Ved beregning af hyre for en del af en måned regnes den pr. dag til 1/30 af den månedlige hyre.

Stk. 5. Er hyren til et bestemt be- løb for rejsen, lægges den i tjenesteaftalen optagne angivelse af rejsens antagelige va- righed til grund i hvor hyre skal beregnes efter tid.

Stk. 6. Selvom rejsen kommer til at vare kortere tid end forudsat ved har sømanden krav på hele den betingede hyre. Kommer rejsen til at vare længere end

•1\

Gældende sømandslov.

forudsat, har han krav på et forholdsmæs- sigt tillæg, hvis ikke andet er aftalt.

§ 24. Stk. 3. Bliver skibet borte, uden at j det kan oplyses, når ulykken indtraf, gås ved beregning af hyren ud fra, at dødsfaldet er indtruffet ved udløbet af den tid, som i almindelighed medgår for et skib som det forulykkede til en rejse på samme årstid fra det sted, hvorfra man sidst havde efterret- ning om skibet, til bestemmelsesstedet.

§ 19. Udbetaling af hyre kan kun fordres, når skibet ligger i havn, og i samme land ikke oftere end hver syvende dag.

Stk. 2. Hyre udbetales i rede penge, for så vidt sømanden ikke forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan fordres i stedets mønt efter dagens kurs.

Stk. 3. En dansk sømand kan uden udgift sende hyremidler fra udlandet til Danmark gennem dansk konsul. For forsendelsen er staten ansvarlig.

§ 20. Hyre kan som månedlig træk for- dres udbetalt til en person her i ri- get eller indsat i dansk pengeinstitut. En sømand kan dog ikke fordre udbetaling efter flere sideløbende træksedler end tre.

§ 21. Uden sømandens samtykke kan foruden sådanne beløb, som det i henhold til særlig lovbestemmelse er pålagt rederen at tilbageholde, kun beløb til dækning af dis- ciplinbod eller erstatningsansvar, som en sømand har pådraget sig i tjenesten, regnes i hyren. Modregning skal ske i hyre, der udbetales sømanden, fremfor i hyre, der udbetales som træk, medmindre sømanden bestemmer andet.

Stk. 2. Af hyre, sømanden selv kan hæve, har skibsføreren ret til at tilbageholde en trediedel, indtil tjenesten fratrædes. Det til- bageholdte beløb må dog ikke overstige en halv måneds hvre.

til sømandslov.

forudsat, har han krav på et

sigt tillæg, hvis ikke andet er aftalt.

Stk. 7. Bliver skibet borte, uden at kan oplyses, når ulykken indtraf, vil der ved beregning af hyren være at gå ud fra, at dødsfaldet er indtruffet ved udløbet af

tid, som i almindelighed medgår for et skib som det forulykkede til en rejse på samme årstid fra det sted, hvorfra man sidst havde efterretning om til

stedet.

§ 22. Udbetaling af hyre kan kun fordres. når skibet ligger i havn, og i samme

ikke oftere end hver syvende dag.

Stk. 2. Hyre udbetales i rede for vidt sømanden ikke forlanger anvisning på rederen. Udbetaling kan fordres i stedets mønt efter dagens kurs.

Stk. 3. En dansk eller her i riget hørende sømand kan uden udgift sende

remidler fra til Danmark gennem dansk konsul. For forsendelsen er ansvarlig.

Stk. 4. Hyre kan som månedlig træk dres udbetalt til en bestemt person her i ri- get eller indsat i dansk pengeinstitut. sømand kan dog ikke fordre udbetaling efter flere træksedler end tre.

§ 23. Uden sømandens samtykke kan foruden sådanne beløb, som det i henhold til særlig lovbestemmelse er pålagt rederen tilbageholde, kun beløb til dækning af dis- ciplinbod eller erstatningsansvar, som en sømand har pådraget sig i tjenesten, mod- regnes i hyren. Modregning skal ske i hyre. der udbetales sømanden, fremfor i hyre, der udbetales som træk, medmindre sømanden bestemmer andet.

Stk. 2. Af hyre, sømanden selv kan hæve. har skibsføreren ret til at tilbageholde en trediedel, indtil tjenesten fratrædes. Det til- bageholdte beløb må dog ikke overstige 7 dages hyre.

§ 11. Stk. 5. I afregningsbogen skal ind- føres tiden for sømandens tiltræden og fra- træden, opsigelse af tjenesteforholdet med angivelse af dagen derfor, hvad der udbeta- les sømanden som hyre eller for overtid og,

§ 24. Der skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre med tillæg, udbetalt hyre og, hvis udbetaling sker i anden mønt end den aftalte, den kurs, der lægges til grund.

Gældende sømandslov.

hvis udbetaling sker i anden mønt end den aftalte, den kurs, der lægges til grund.

§ 23» Bliver en rejse helt eller delvis ud- ført med mindre mandskab end forudsat, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under rejsen, fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, ligeligt mellem sømændene af den formindskede mandskabsgruppe, medmindre det godtgø- res, at formindskelsen ikke har påført grup- pen forøget arbejde. Dog fradrages, hvad udgifterne til overtidsbetaling måtte være forøget med som følge af formindskelsen.

Stk. 2. Er kun een styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.

§ Xxx en sømand, løber hyren til og med dødsdagen, hvis ikke den ifølge bestem- melse i dette kapitel er ophørt at løbe tidli- gere.

Stk. 2. Dør en dansk sømand, medens

er i rederens tjeneste, har hans enke eller hans børn under 18 år ret til hyre for en måned. Det samme hvis sømanden dør, medens han er berettiget til hyre efter § 18, stk. 2, 2. pkt. I så fald kan dog rederen fradrage hyre, som han har betalt eller skal betale efter nævnte bestemmelse.

§ 27. Når skibsføreren forlanger det, er en sømand pligtig at lade sig undersøge af en læge, dog uden udgift for sømanden.

Stk. 2. Er der grund til at antage, at en sømand er syg, skal skibsføreren såvidt mu- ligt lade ham undersøge af en læge.

Stk. 3. Er en sømand syg eller til skade, skal skibsføreren sørge for, at han ombord eller i land får forsvarlig pleje, der- under underhold, lægehjælp og lægemidler.

Stk. 4. Er der grund til at antage, at en sømand lider af en sygdom, som medfører

til sømandslov.

§ 25. Bliver en rejse helt eller delvis ud- ført med mindre mandskab end forudsat, eller bliver det arbejdsdygtige mandskab formindsket under rejsen, fordeles sparet hyre for den tid, skibet er i søen, mellem sømændene af den formindskede mand- skabsgruppe i forhold til deres normale hyre, medmindre det godtgøres, at formindskelsen ikke har påført gruppen forøget arbejde. Dog fradrages, hvad udgifterne til overtids- betaling måtte være med som følge af formindskelsen.

Stk. 2. En sømands ret til andel i sparet hyre kan ikke overstige den hyre, han selv oppebærer.

Stk. 3. Er der kun én styrmand tilbage, deles sparet styrmandshyre lige mellem ham og skibsføreren.

§ 26. Dør en sømand, løber hyren til og med dødsdagen, hvis den ikke ifølge bestem- melse i dette kapitel er ophørt at løbe tidli- gere.

Stk. 2. Dør en sømand, mens han er i re- derens tjeneste, tilkommer der den efterle- vende ægtefælle eller børn under 18 år ret til hyre for 1 måned. Har sømanden ved døds- faldet haft uafbrudt ansættelse i rederens tjeneste i henholdsvis 2 eller 3 år, betales dog hyre for henholdsvis 2 eller 3 måneder. samme gælder, hvis sømanden dør, mens han er berettiget til hyre efter § 29,

stk. 2. I så fald kan dog rederen fradrage

! hyre, som han har betalt eller skal betale efter nævnte bestemmelse.

3. Sygepleje og begravelse.

§ 27. Når skibsføreren forlanger det. er en sømand pligtig at lade sig undersøge af en læge, dog uden udgift for sømanden.

Stk. 2. Er der grund til at antage, at en sømand er syg, skal skibsføreren så vidt muligt lade ham undersøge af en læge.

Stk. 3. Er en sømand syg eller kommet til skal skibsføreren sørge for, at han om

bord eller land får forsvarlig pleje, derun- der lægehjælp og lægemidler.

Stk. 4. Er der grund til at antage, at en sømand lider af en sygdom, som medfører

fare for de skal skibsføre- ren lade ham i land. hvis betryg- foranstaltninger mod faren ikke kan træffes ombord.

Stk. •'). Kan en syg eller tilskadekommet sømand ikke selv tage vare på sine skal skibsføreren drage omsorg for dem.

Sidste stk. Bliver en syg eller tilskadekom- sømand efterladt i skal skibs- føreren overgive til konsulens forsorg hvis der ikke er dansk konsul på ste-

på anden skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul. På begæring af sømanden skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende.

§ 31 . Stk. 1. Når skibsføreren i udlandet efterlader en syg eller tilskadekommet sø- mand til dansk konsuls skal han stille sådan som konsulen kan for de som det efter §§ 28 og 30 påhviler rederen at bære. Hyrebe- som sømanden har krav på. eller som

han kan få krav på i medfør af § 18. stk. 2, '1. overgives til konsulen. Hyrebe- som sømanden har krav på. kan han fordre til sig. medmindre de må

påregnes at til dækning af udgifter for sømandens eller han er i en til- der gør ham uegnet til at varetage

sine anliggender.

§ 18. Stk. 2. Hyren løber til og med den • dag. tjenesten hvis afmøn- string skal foretages efter nævnte dag. til og

afmønstringsdagen. Er sømanden ar- bejdsudygtig på grund af sygdom eller gemsskade. løber hyren sålænge han er arbejdsudygtig. dog ikke ud over to må-

hvis han er

hovmester eller eller en hvis han hører til det øvrige mand- og ikke i flere dage. end han har været medmindre bestemte tegn

sygdom eller er påvist.

Stk. 3. Hyre betales ikke for tid, i hvilken sømanden unddrager sig sin tjene- eller i hvilken han er arbejdsudygtig på grund af sygdom eller legeinsskade, som han

svigagtigt har ved sin ansættelse.

til sømandslov.

fare for de skal skibsføre- ren lade ham bringe i land. hvis betryggende foranstaltninger mod faren ikke kan træffes om bord.

Stk. 5. Kan en syg eller tilskadekommet sømand ikke selv vare på sine skal skibsføreren drage omsorg for dem.

Stk. 6. Bliver en syg eller tilskadekommet sømand efterladt i skal skibsføre- ren overgive ham til konsulens forsorg

hvis der ikke er dansk konsul på på anden skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul. På begæring af sømanden skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende.

§ 28. skibsføreren i udlandet efterla- der en syg eller tilskadekommet sømand til dansk konsuls kan konsulen kræve sikkerhed stillet for de som det ef- ter § 30 og 33 påhviler rederen at bære.

Stk. 2. som sømanden har krav på. eller som han kan få krav på i med- før af § 29. overgives konsulen. som sømanden har krav på. kan han fordre videregivet til medmindre de må påreg- nes at medgå til dækning af udgifter for sømandens eller han er i en til- der gør ham til at varetage

sine anliggender.

§ 29. Under tjenesten har sømanden ret til hyre. selvom han er arbejdsudygtig som følge af sygdom eller legemsskade.

Stk. 2. Er sømanden syg eller skadet ved tjenestens løber hyren så- længe han er arbejdsudygtig. dog ikke ud over 2 måneder. Er bestemte tegn på syg- dom eller legemsskade ikke har han dog ikke ret til hyre i flere dage. end han har været i tjenesten. Xxxxxxx den udredes hyren af staten.

Stk. 3. Sømanden har ikke ret hyre for den tid, i hvilken han er arbejdsudygtig som følge af sygdom eller legemsskade. han svig- agtigt har ved sin ansættelse. Med undtagelse af kønssygdom gælder det

Gældende

Stk. 4. Hyre betales for tid. i hvil- ken sømanden er som følge af sygdom eller legemsskade, som han har pådraget sig med eller ved grov uagt- somhed. Dette gælder dog ikke. hvis søman- den er dansk og hans arbejdsudygtighed skyldes kønssygdom.

§ 28. Udgifterne ved en sømands pleje bæres med de af denne paragrafs stk. 3-5 følgende undtagelser af rederen, sålænge består.

Stk. 2. Er en sømand syg eller tilskade- kommet ved tjenesteforholdets ophør, har han med de af denne paragrafs stk. 3-5 føl- gende undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger, hvis han er dansk og plejes i udlandet, og ellers i indtil 6 uger. Tiden regnes fra afmønstringen eller, om han ikke mønstres, fra den dag, da skibet afgår. Hvis han er dansk og har hjemsted her i riget, og han afmønstres på grund af eller legemsskade eller ved sin fra- træden lider af sådan sygdom eller legems- skade. kan foranledige afmønstring, har han desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning til hjemstedet. Gøres ret til fri hjemrejse fra udlandet gældende, og sømandens helbredstilstand tillader det, får bestemmelsen i § 26, stk. 2, om pligt til at tage stilling på et andet skib tilsvarende anvendelse.

Udkast til sømandslov.

me. hvis han efter ansættelsen har sig sygdommen eller skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 4. For den tid. en kvindelig søfarende er arbejdsløs efter tjenestens ophør som følge af skal rederiet betale hende hyre i indtil 2 måneder. Dette gælder dog ikke. hvis hun ved ansættelsen har for- tiet, at hun var gravid, eller har undladt at oplyse, at hun har mærket som kunne tyde på graviditet.

Stk. 5. Er sømanden gennem en social tryghedsordning sikret dagpenge under syg- dom eller graviditet, har sømanden alene krav på at få udbetalt hyre med det

som xxxxx måtte overstige dagpengene for samme tidsrum. Det samme gælder, såfremt en gravid kvindelig søfarende er berettiget til at få arbejdsløshedsunderstøt- telse.

§ 30. tjenesten bærer rederen med de i stk. 3-5 anførte undtagelser alle udgif- terne ved en sømands pleje.

Stk. 2. Er en sømand syg eller tilskade- kommet ved tjenestens har han med de i stk. 3-5 anførte undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger. dog ikke udover 2 uger at han er ankom- met til det land, hvor han er hjemmehøren- de. Tiden regnes afmønstringen

hvis han ikke afmønstres. fra den dag, da afgår. Afmønstres en sømand på

grund af eller legemsskade, eller li- der han ved sin fratræden af sådan sygdom eller legemsskade. som kan foranledige af- mønstring, har han desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning hjemstedet. Er sømanden ikke hjemmehø- rende her i kan rederen dog i stedet vælge at give sømanden en fri rejse med underhold til det sted, hvor sømanden op- holdt sig, da han blev forhyret, forudsat at myndighederne på dette sted ikke nægter ham adgang til landet eller betinger hans adgang dertil af en sikkerhed, som ikke

sømandslov.

Stk. 3. Hvis svigagtigt har for- j tiet eller legemsskaden ved sin

har han ikke ret til pleje for re- derens regning eller fri hjemrejse. Når und- tages kønssygdom, som dansk sømand lider af, gælder det hvis han har pådraget sig sygdommen eller legemsskaden med for- sæt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 4. Hvis sømanden er dansk og lider af kønssygdom eller tuberkulose, overtager staten de udgifter ved pleje efter afmøn- stringen eller ved der ville på- hvile rederen, om ikke denne regel gjaldt.

Stk. 6. Er sømanden sygeforsikret i en statsanerkendt i en statskontrol- leret i en udenlandsk syge- kasse eller -forening eller i et privat forsik-

eller er han omfattet af en so- cial tryghedsordning, har rederen eller sta- ten ikke pligt til at bekoste sådan pleje efter

som kan kræves ydet derfra.

§ 31. Stk. 2. Har skibsføreren i udlandet været nødt til efter afmønstringen at gøre sådanne udlæg til hjemsendelse eller pleje af en dansk til anden hjælp for ham ifølge forsorgsretlig forskrift eller i anled- ning af hans død. som ikke efter dansk ret påhviler rederen, og som ikke kunne være undgået gennem bistand af dansk konsul, kan erstatning kræves af staten.

Udkast til sømandslov.

kan stille. Gøres ret til fri rejse gældende, og sømandens helbredstilstand tillader det, får bestemmelsen i § 8. stk. 2, om pligt til at tage stilling på et andet skib

anvendelse.

Stk. 3. Hvis sømanden svigagtigt har for- tiet sygdommen eller legemsskaden ved sin har han ikke ret til pleje for

rederens regning eller fri rejse. Når undtages

gælder det samme, hvis

efter ansættelsen har pådraget sig sygdom- men eller skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 4. Hvis sømanden er

her i riget og lider af kønssygdom eller berkulose, overtager staten udgifterne ved den i stk. 2. jfr. stk. 3. nævnte pleje og hjemrejse.

Stk. 5. Er sømanden sygeforsikret i en anerkendt sygekasse, en kasse, en udenlandsk sygekasse eller -fore- ning eller i et forsikringsselskab, eller er han af en social tryghedsord - ning, har rederen eller staten ikke pligt til at bekoste sådan pleje eller som kan kræves ydet derfra.

§ 31. Har skibsføreren i udlandet været nødt til efter afmønstring at gøre sådanne udlæg til hjemsendelse eller pleje af en dansk eller her i riget hjemmehørende syg eller sømand eller til anden hjælp for ham forsorgsretlig forskrift, som ikke efter dansk ret påhviler rederen, og som ikke kunne være undgået gennem bistand af dansk konsul, kan erstatning kræves af

ten.

§ 29. Dør en skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende og sørge for hans begravelse eller ligbrænding. Finder ligbrænding sted, skal skibsføreren sørge for hjemsendelse af asken.

Stk. 2. Skibsføreren skal snarest lade optage en fortegnelse over,

hvad den afdøde har efterladt ombord. Ind- træffer i udlandet, skal han afle- vere fortegnelsen til nærmeste danske kon- sul. Kan efterladenskaberne ikke uden

§ 32. Dør en skal skibsføreren

xxxxxxxxxx xxxx xx

sørge for hans begravelse eller ligbrænding. Xxxxxxxxxx dødsfaldet i udlandet, skal tillige nærmeste danske konsul underrettes. Fin- der ligbrænding sted. skal skibsføreren sørge for hjemsendelse af asken.

Stk. 2. Skibsføreren skal muligt vidnefast lade optage en fortegnelse

hvad den afdøde har efterladt om bord. Xxxxxxxxxx dødsfaldet i udlandet, skal han aflevere fortegnelsen til nærmeste danske konsul. Kan efterladenskaberne ikke uden

Gældende sømandslov.

ulempe beholdes ombord, skal også de over- gives til konsulen. vidt de er udsat for at forinden overgivelse til dansk konsul kan finde sted, kan dog skibsføreren sælge dem på betryggende måde.

§ 30. Udgifterne ved en sømands begra- velse eller ved ligbrænding samt hjemsen- delse og gravsætning af hans aske skal beta- les af rederen, hvis sømanden dør, medens tjenesteforholdet består, eller medens han endnu har ret til pleje for rederens regning.

Stk. 2. Xxx en dansk sømand, medens han har ret til pleje for statens regning, betaler staten udgifterne ved hans begravelse eller ved ligbrænding samt hjemsendelse og sætning af aske.

§ 31. Stk. 2. Har skibsføreren i udlandet været nødt til efter afmønstringen at gøre sådanne udlæg til hjemsendelse eller pleje af en dansk sømand, til anden hjælp for ham ifølge forsorgsretlig forskrift eller i anled- ning af hans død, som ikke efter dansk ret påhviler rederen, og som ikke kunne være undgået gennem bistand af dansk konsul, kan erstatning kræves af staten.

(Ingen tilsvarende bestemmelse).

Udkast til sømandslov.

ulempe beholdes om bord, skal også de over- gives til konsulen.

§ 33. Udgifterne ved en sømands begra- velse eller ved ligbrænding samt hjemsen- delse og gravsætning af hans aske skal beta- les af rederen, hvis sømanden dør, mens tje- nesteforholdet består, eller mens han endnu har ret til pleje for rederens regning.

Stk. 2. Dør en sømand, mens han har ret til pleje for statens regning, betaler staten udgifterne ved hans begravelse eller ved lig- brænding samt hjemsendelse og gravsætning af hans aske.

Stk. S. Bestemmelsen i § 31 finder tilsva- rende anvendelse, for så vidt angår udgifter i forbindelse en sømands død.

4. Aftale om fortsat tjeneste i rederiet.

§ 34. Er det aftalt, at sømandens tjene- steforhold er knyttet til rederiet, således at hans ansættelse hos rederen skal fortsætte, selvom tjenesten på det enkelte skib er op- hørt, finder bestemmelserne i § 29 om hyre under sygdora (legemsskade) eller graviditet og § 26 om efterhyre ved død tillige anven- delse, selvom sømanden ikke er i tjeneste på et af rederiets skibe på tidspunktet for ar- bejdsudygtighedens eller dødsfaldets ind- træden. Det samme gælder bestemmelserne i

§ 30, stk. 2, om pleje og fri rejse, og § 33 om

v., forudsat at syg- dommen (skaden) eller dødsfaldet indtræder under et af rederen beordret ophold uden for sømandens hjemland. Retten til pleje for rederens (statens) regning omfatter dog alene pleje, der ydes uden for hjemlandet i indtil 12 uger fra sygdommens (skadens) indtræden.

Gældende

(Ingen tilsvarende bestemmelse).

til sømandslov.

5. Særlige bestemmelser om

tjenesteaftale.

§ 35. De foranstående bestemmelser fin- der tilsvarende anvendelse en skibsoffi eers tjenesteaftale med de der følger af denne paragrafs stk. 2-4 og 36-39.

Stk. 2. Hver af parterne kan, såfremt ikke andet følger af ved opsigelse bringe til ophør med 3 måneders

(Ingen tilsvarende

varsel.

Stk. 3. Uden hensyn til hvad der er be- stemt i skal opsigelse fra rederens side ske med mindst 1 måneds varsel i det første ansættelsesår og derefter med mindst

3 måneders varsel. Dette gælder dog ikke aftale om tjeneste som afløser, forudsat at tjenesten ikke varer udover 9 måneder. Op- sigelsesfristen må ikke være for re- deren end for skibsofficeren.

Stk. 4. Retten til at fratræde tjenesten i medfør af § 7 er betinget af, at skibsoffice- ren har opsagt tjenesteforholdet med 3 måneders varsel eller, hvis et kortere varsel er aftalt, da med dette varsel. løvrigt finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.

§ 36. Bliver en skibsofficer på grund af sygdom eller legemsskade ude af stand til at udføre sit betragtes dette som lov- ligt forfald. Hvis en skibsofficer som følge af sygdom eller for længere tid er til at udføre sit eller han

lider af en sygdom, der medfører fare for de

kan han dog opsiges til fratrædelse uden hensyn til. hvad der i tje- nesteaftalen måtte være bestemt om fratræ- delsessted.

Stk. 2. Såfremt en skibsofficer er forhyret for bestemt tid eller for en bestemt rejse el- ler som afløser inden for det i § 35. stk. 3. nævnte tidsrum på 9 finder dog bestemmelserne i § 17. stk. 1, om afsked som følge af sygdom eller legemsskade tilsva- rende anvendelse. Det samme gælder, hvis skibsofficeren ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden. eller han efter ansættelsen har sig sygdommen eller legemsskaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Var tjenesteforholdet opsagt. skibsofficeren blev arbejdsudygtig. eller op-

Gældende sømandslov.

(Ingen tilsvarende bestemmelse).

tilsvarende bestemmelse).

Udkast til sømandslov.

siges det herefter, finder bebestemmelsen i § 29, stk. 2, jfr. § 34. om ret til sygehyre efter tjenesteforholdets ophør kun

såfremt opsigelsesfristen udløber, inden der er 2 måneder, efter at skibsofficeren som arbejdsudygtig fratrådte tjenesten om bord, og retten til sygehyre ophører i så fald 2 måneder efter fratrædelsen. Er skibsoffice- ren arbejdsudygtig på et da han ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe, regnes de nævnte 2 måneder fra ar- bejdsudygtighedens indtræden.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 34, jfr. stk. 3 i nærværende paragraf, finder

selvom skibsofficerens tjenesteforhold ikke er knyttet til som i § 34.

§ 37. Afskediges en skibsofficer uden sådan grund, som nævnes i § 36, stk. 2 (om sygdom i særlige tilfælde). § 17. stk. 1, 2. pkt. (om graviditet), § stk. 2 (om lægeundersøgelse) eller § 18 (om disciplinære forseelser m. v.), har han ret til hyre for 3 måneder efter tjenesteforholdets ophør, så- fremt almindelige erstatningsregler ikke hjemler ret til et større løvrigt finder bestemmelserne i § 19 om ret til fri rejse, om fratrædelse før opsigelsesfristens udløb og om ret til hyre og fri rejse for statens reg- ning tilsvarende anvendelse.

§ 38. Opsiges en skibsofficer. der har været i det pågæl-

dende rederi i 12, 15 eller 18 år. skal rederen ved officerens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1. 2 eller 3 måne- ders hyre.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt skibsofficeren ved fra- trædelsen vil oppebære pension fra rederen eller folkepension.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsva- rende anvendelse i tilfælde af uberettiget afsked.

§ 39. Såfremt opsigelse af en dansk eller her i riget hjemmehørende skibsofficer, der er fyldt 20 år, og som har været uafbrudt beskæftiget i det rederi i mindst 1 år før opsigelsen, ikke anses for rime- ligt begrundet i officerens eller rederiets for- hold, skal rederen udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til officerens

Gældende sømandslov.

§ 1. Rederen skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med skibsføreren om ansæt- telsesvilkårene.

§ 3. Skibsføreren kan til enhver tid afske- diges af rederen.

Stk. 2. Afskediges han uden sådan grund, som nævnes i § 4 eller § 5, har han ret til hyre for måneder efter sin fratræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 34, stk. 2, får tilsvarende anvendelse.

§ 5. Afskediges skibsføreren på grund af uduelighed, uredelighed, grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, tilkommer der ham hyre for længere tid, end han har gjort

tjeneste.

§ 2. Stk. 1. Er ikke andet aftalt, kan hver af opsige med tre måneders varsel til ophør i dansk havn, som anløber for losning, lastning eller

oplægning.

§ 4. Afskediges skibsføreren på grund af sygdom eller legemsskade, gør ham uskikket til at føre skibet, har han ret til hyre for tre måneder efter tjenesteforholdets ophør. Har han fortiet sygdommen eller skaden svigagtigt ved sin ansættelse, har han dog ikke krav på hyre for længere tid, end han har gjort tjeneste. Når undtages kønssygdom, gælder det samme, dersom han har pådraget sig sygdommen eller skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

til sømandslov.

ansættelsestid og sagens øvrige omstændig- heder, men kan ikke overstige 3 måneders hyre.

Stk. 2. en skibsofficer ved opsi- gelsen har været uafbrudt beskæftiget i det pågældende rederi i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders hyre. Efter 15 års uafbrudt be- skæftigelse i rederiet kan godtgørelsen ud- gøre indtil 6 måneders hyre.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberetti- get afsked.

6. Skibsførerens tjenesteaftale.

§ 40. Rederen skal sørge for, at der op- rettes skriftlig aftale med skibsføreren om ansættelsesvilkårene. I aftalen skal bl. a. indeholdes, hvad der er aftalt om fratrædel- sessted og opsigelsesfrist.

§ 41. Skibsføreren kan til enhver tid af- skediges af rederen.

Stk. 2. Afskediges skibsføreren på grund af uduelighed, uredelighed eller grov eller oftere gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten, tilkommer der ikke hyre for længere tid, end han har gjort tjeneste.

Stk. 3. løvrigt finder de for i

§§ 35, stk. 2 og 3, og 36-39 fastsatte bestem- melser om tjenesteforholdets ophør ved op- sigelse m. v. tilsvarende anvendelse.

§ 6. Går skibet tabt som følge af søulyk- eller bliver det efter søulykke erklæret uistandsætteligt, ophører skibsførerens tjenesteforhold, hvis ikke andet følger af aftalen. Mod hyre og underhold er han dog pligtig at blive tilstede og sørge for ordnin- gen af de anliggenhder, som vedrører skibet,

de ombordværende eller lasten.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 41, stk. 2 og 3, får tilsvarende anvendelse.

§ 2. Er ikke andet aftalt, kan hver af parterne opsige tjenesteforholdet med tre måneders varsel til ophør i dansk havn, som skibet anløber for losning, lastning eller oplægning.

Stk. 2. Har skibsføreren været i tjenesten om bord i halvandet år, kan han, om ikke andet er aftalt, også opsige tjenesteforholdet med nævnte varsel til ophør i fremmed los- se-, laste- eller oplægningshavn.

§ 4. Afskediges skibsføreren på grund af sygdom eller legemsskade, som gør ham uskikket til at føre skibet, har han ret til hyre for tre måneder efter tjenesteforholdets ophør. Har han fortiet sygdommen eller skaden svigagtigt ved sin ansættelse, har han dog ikke krav på hyre for længere tid, end har gjort tjeneste. Når undtages kønssygdom, gælder det samme, dersom han har pådraget sig sygdommen eller skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

§ 7. For skibsføreren gælder:

1. om pleje og fri hjemrejse med under- hold i tilfælde af sygdom eller gemsskade. hvad § 28 bestemmer for

dansk sømand,

2. om fri hjemrejse med underhold efter længere tjenestetid, hvad § 26 be- stemmer for en dansk sømand,

3. om hyre ved dødsfald, om begravelse eller ligbrænding og om behandling af efterladenskaber, hvad §§ 24, 29 og 30 bestemmer for en sømand.

4. om erstatning for tabte ejendele, hvad

§ 42 bestemmer for en dansk sømand, samt

5. om pligt til at underkaste sig læge- undersøgelse, hvad § 10, stk. 3, bestem- mer for en sømand.

§ 42. Går skibet tabt ved søulykke, eller anses det efter søulykke for uistandsætte- ligt, ophører skibsførerens tjenesteforhold, hvis ikke andet følger af aftalen. Mod hyre og underhold er han dog pligtig at blive til stede og sørge for ordningen af de anliggen- som vedrører skibet, de ombordvæ- rende eller lasten.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, får tilsvarende anvendelse.

§ 43. For skibsføreren gælder med de fornødne lempelser:

1) § 4, stk. 2, om foreskreven lægeundersø- gelse.

2) § 6, stk. 1, om fratrædelsessted.

3) § 7, stk. 1, jfr. § 35, stk. 4, om fratræ- delse efter 9 måneder, hvis ikke andet er aftalt.

4) § 8 om fri hjemrejse efter 6 måneders

5) § 12, stk. 1, om ret til afsked i tilfælde af, at hans ægtefælle eller barn er afgået ved døden eller er alvorlig syg, og omstændighederne tillader, at skibsfø- reren kan fratræde.

6) § 16, stk. 1, jfr. stk. 3, om ret til at kræve afsked, hvis skibet mister retten til at føre dansk flag.

7) § 17, stk. 2, og § 19, stk. 4, om afsked i forbindelse med påbudt lægeundersø- gelse og om ret til hyre og fri rejse for statens regning.

8) § jfr. §§ 34 og 36, stk. 4, om efter- hyre ved død.

9) §§ 29 og 30, jfr. §§ 34 og 36, om hyre, pleje og fri rejse i tilfælde af sygdom eller legemsskade.

10) § 31 om rederens adgang til af staten at få erstattet visse udgifter.

11) §§ 32 og 33 om begravelse eller ligbræn- ding og om behandling af efterladen- skaber.

12) § 55 om erstatning for tab af ejendele.

§ 8. Er der tilsagt skibsføreren andel i skibets fragt (kaplak) eller i anden indtægt af rejsen eller andel i rederens overskud (tantieme), og tjenesteforholdet ophører før rejsens slutning eller regnskabsårets

skal rederen betale en forholdsmæssig del af nævnte vederlag. Med fragt ligestilles godt- gørelse for

Stk. 2. Haves ret til hyre ifølge § 3, § 4, § 6 eller § 7 for længere tid, end skibsføreren har været i tjenesten, betales sådant vederlag, som er nævnt i denne paragrafs stk. 1 for tiden efter tjenesteforholdets ophør med det beløb, hvormed det dobbelte af første mands hyre måtte overstige skibsførerens faste livre.

§ 44. Skibsføreren har den højeste myn- dighed ombord.

§ 45. Stk. 4. Har skibsføreren el- ler er han fraværende, træffer den øverste tilstedeværende styrmand i for hvilke forskrift ikke er givet af skibsføreren, i sted afgørelse, som ikke kan opsættes.

§ 44. Stk. 2. Dør skibsføreren, eller bliver han ude af stand til at føre skibet, el- ler forlader han tjenesten, træder første styrmand i hans sted, indtil en anden fører er ansat.

§ 55. Ved anordning af arbejdet skal hen- syn tages til enhvers stilling ombord og såvidt muligt til hans dygtiggørelse i sit fag.

§ 45. Første styrmand foretager fordelin- gen af arbejdet mellem styrmændene i sam- råd med skibsføreren, vidt ikke denne har truffet bestemmelse derom.

Stk. 2. En styrmand skal særlig være skibsføreren til hjælp navigeringen og de dertil hørende observationer og beregnin- ger. Han fører tilsyn med det øvrige mand- skab og med dets tilbehør og udrust- forsåvidt ikke andet følger af § 46. Han skal sørge for de optegnelser

§ 44. Er der tilsagt skibsføreren andel skibets fragt (kaplak) eller i anden

af rejsen eller andel i rederens (tantieme), og tjenesteforholdet ophører før rejsens slutning eller regnskabsårets

skal rederen betale en forholdsmæssig del af nævnte vederlag. Med fragt ligestilles godt- gørelse for

Stk. 2. Har skibsføreren ret til hyre efter

§§ 26, 29, 37 eller 42 for længere tid, end har været i tjenesten, betales sådant

lag, som er nævnt i stk. 1, for tiden efter tjenesteforholdets ophør med det hvormed det dobbelte af øverste styrmands hyre måtte overstige skibsførerens faste hyre.

Kapitel III.

1. Ledelse af arbejdet om bord.

§ 45. Skibsføreren har den højeste dighed om bord.

Stk. 2. Har skibsføreren forfald, eller er han fraværende, træffer den øverste værende styrmand i tilfælde, for hvilke for-

skrift ikke er givet af i hans sted som ikke opsættes.

Stk. 3. Dør eller bliver han på grund af sygdom eller anden tvingende årsag ude af stand til at føre skibet, eller forlader han træder den øverste styrmand i hans sted, indtil ny fører er trådt. Rederen skal i disse tilfælde straks underrettes om det skete.

§ 46. Ved fordeling af arbejdet skal

syn tages til enhvers stilling om bord og så vidt muligt til hans dygtiggørelse i sit fag.

Stk. 2. Handelsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Søfartens Fællesråd de af hensyn til sikkerheden til søs fornødne bestemmelser om ansvarsområdet for skibs- officerer og andre, der har ledende om bord.

Gældende sømandslov.

over modtaget og udleveret gods og føre til- syn med lastning, stuvning og losning af gods. Angående hans pligt til at føre skibs- dagbogen gælder, hvad søloven bestemmer.

Stk. 3. En vagthavende styrmand er an- svarlig for sin navigering.

Stk. 4. Har skibsføreren forfald, eller er han fraværende, træffer den øverste tilstede- værende styrmand i tilfælde, for hvilke for- skrift ikke er givet af skibsføreren, i hans sted afgørelse, som ikke kan opsættes.

§ 46. Maskinchefen leder og er ansvarlig for Han skal særlig sørge for forsvarlig drift, behandling og vedlige- holdelse af skibets maskineri med tilhørende anlæg og indretninger samt af skibsskroget indenfor kedel- og maskinrum med tilhø- rende kulkasser, tanke og akselgange. Han fører tilsyn med skibets forråd af brændsel andre maskinfornødenheder og kontrolle-

rer mængden og beskaffenheden deraf ved modtagelsen. Han ordner tjenesteforholdet mellem maskinmestrene og fører tilsyn med

og dets opholdsrum. Angående hans pligt til at føre maskindag- bogen gælder, hvad søloven bestemmer.

Stk. 2. Finder maskinchefen mangler ved de nævnte dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, skal han uden ophold under- rette skibsføreren.

Stk. 3. Er der foruden maskinchefen flere maskinmestre ombord, anses det overladt den øverste af disse at foretage fordelingen af arbejdet mellem i samråd med ma- skinchefen, vidt ikke denne har truffet bestemmelse derom.

Stk. 4. En maskinmester er ansvarlig for betjeningen af skibets maski- neri.

Stk. 5. Har maskinchefen forfald, eller er han fraværende, træffer den øverste tilstede- værende maskinmester i tilfælde, for hvilke forskrift ikke er givet af maskinchefen, i hans sted som ikke kan opsættes.

§ 47. Hovmesteren skal særlig sørge for tilberedningen og serveringen af kosten, føre tilsyn med provianten og sørge for renhol- delsen af de rum, som skibsføreren bestem- mer.

til sømandslov.

§ 48. Radiotelegrafisten skal særlig fore- stå radiotjenesten. Han er ansvarlig for drif- ten, behandlingen og vedligeholdelsen af skibets radioanlæg med dertil hørende ud- styr og reservemateriel. Om hans pligt til at føre radiodagbogen gælder, hvad søloven og loven om tilsyn med skibe bestemmer.

Stk. 2. Finder radiotelegrafisten mangler ved radioanlægget, skal han uden ophold underrette skibsføreren.

§ 49. Stk. 2. Enhver skal opføre sig sømmeligt, ædrueligt og og følge som gives for ordenen ombord.

Når en sømand modtager en ordre, skal han ved tydeligt svar tilkendegive, at han har forstået den.

§ 50. Stk. 1. En sømand skal adlyde or- drer, han modtager i tjenesten, vise omsorg for skib og last og i det hele udføre sin tjene- ste med omhu og påpasselighed.

§ 51. En sømand er pligtig at til- træde sin ombord til den fastsatte tid. Stk. 5. Xxxxxx en sømand forhindret i at komme ombord i rette tid, skal han uden

ophold underrette skibsføreren.

§ 52. Undlader en sømand at tiltræde tjeneste ombord i rette tid, eller forlader han uberettiget skibet, eller kommer han ikke tilbage i rette tid efter at have været i land, kan skibsføreren lade ham bringe ombord ved politiets hjælp, hvis skibet el- lers ikke har tilstrækkeligt mandskab, eller sømanden træffes beruset. Denne bestem- melse gælder dog ikke for skib, der går i indenrigsfart.

§ 50. Stk. 2. Den skade, en sømand for- folder ved fejl eller forsømmelse i tjenesten, er han pligtig at erstatte. Retten kan dog

/nedsætte erstatningsbeløbet under hensyn- tagen til den udviste skyld, skadens stør-

og omstændighederne iøvrigt.

2. Almindelige tjenestepligter.

§ 47. En sømand skal efterkomme de ordrer, han modtager i tjenesten, og han skal ved tydeligt svar at han har forstået disse. Han skal endvidere følge forskrifter, der gives for ordenen om bord.

Stk. 2. Xxxxxx en sømand forhindret i at komme om bord i rette tid, skal han uden ophold underrette skibsføreren.

Stk. 3. Den skade, en sømand forvolder fejl eller forsømmelse i tjenesten, er han

/pligtig at erstatte. Retten kan dog nedsætte

under hensyntagen til udviste skyld, skadens størrelse og om-

iøvrigt.

§ 55. Stk. 2. Den, der leder arbejdet, er pligtig at iagttage de fornødne forsigtigheds- regler til værn mod ulykkestilfælde og syg-

3. Værn ulykker og sundhedsfare.

§ 48. Den, der leder arbejdet, skal ved arbejdets tilrettelæggelse sørge for, at sø- manden er tilbørligt værnet mod ulykkestil-

Kongen kan give nærmere forskrifter i så henseende.

§ 57. Skibsføreren skal påse, at mand- skabet får god og tilstrækkelig kost. Nær- mere bestemmelser om, hvad der kræves i så henseende, gives af kongen.

2. Finder skibsføreren det under rej- sen nødvendigt at mindske kosten, har mandskabet krav på en passende erstatning. Stk. 3. Skibsføreren må ikke tage mand-

skabets bespisning i entreprise.

§ 58. Skibsføreren skal føre tilsyn med sundhedsforholdene, opholdsrummene og renligheden ombord. Nærmere bestemmelser om, der kræves i så henseende, gives af kongen.

§ 59. Fremsætter over halvdelen af mandskabet klage over skibets sødygtighed til den forestående rejse, er skibsføreren pligtig at lade foretage kontrolsyn i overens- stemmelse med de efter loven om tilsyn med skibe gældende regler. I fremmed havn, hvor adgang til kontrolsyn efter disse regler ikke haves, skal skibsføreren henvende sig til vedkommende myndighed på stedet med begæring om udmeldelse af synsmænd.

Sik. 2. Det samme gælder, hvis maskin- chefen eller første styrmand fremsætter til- svarende klage med hensyn til de dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, som han har tilsyn med.

Stk. 3. Viser det sig ved synet, at klagen har savnet rimelig grund, erstattes skaden efter reglerne i § 50, stk. 2.

Stk. 4. Afholdes syn i medfør af denne paragraf udenfor riget, skal den danske kon-

fælde og sundhedsfarlig påvirkning, ligesom han ved instruktion og tilsyn skal sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.

Stk. 2. Sømanden skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres bestemmelse, og han skal i det hele iagttage fornøden forsigtighed.

Stk. 3. Handelsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til forebyggelse af og beskyttelse mod sygdoms- og ulykkesfarer om bord.

4. Kost og sundhedsforhold.

§ 49. Skibsføreren skal påse, at mandska- bet får god og tilstrækkelig kost. Nærmere bestemmelser om, hvad der kræves i så hen- seende, kan fastsættes af handelsministeren. Stk. 2. Finder skibsføreren det under rej- sen nødvendigt at mindske kosten, har mandskabet krav på en passende erstatning. Stk. 3. Skibsføreren må ikke for egen reg-

ning påtage sig mandskabets forplejning.

Stk. 4. Skibsføreren skal føre tilsyn med sundhedsforholdene og renligheden om bord. Nærmere bestemmelser om, hvad der kræves i så henseende, kan fastsættes af handelsministeren.

§ 50. Fremsætter over halvdelen af mandskabet klage over skibets sødygtighed til den forestående rejse, er skibsføreren pligtig at lade foretage kontrolsyn i overens- stemmelse med de efter loven om tilsyn med skibe gældende regler. I fremmed havn, hvor adgang til kontrolsyn efter disse regler ikke haves, skal skibsføreren henvende sig til vedkommende myndighed på stedet med begæring om udmeldelse af synsmænd.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis maskin- chefen eller den øverste styrmand fremsæt- ter tilsvarende klage med hensyn til de dele af skibet, dets tilbehør eller udrustning, som han har tilsyn med.

Stk. 3. Viser det sig ved synet, at klagen har savnet rimelig grund, erstattes skaden efter reglerne i § 47, stk. 3.

Stk. 4. Afholdes syn i medfør af denne paragraf uden for riget, skal den danske

Gældende sømandslov.

sul på stedet, hvis sagen har været ham fo- relagt, og ellers skibsføreren uopholdelig indsende beretning til handelsministeriet.

Udkast til sømandslov.

konsul på hvis sagen har været ham forelagt, og ellers skibsføreren uopholdeligt indsende beretning til handelsministeriet.

§ 56. En sømand skal have fornøden tid til hvile og søvn.

Stk. 2. Er en sømand under 16 år. skal han i tiden mellem kl. 20 og kl. 8 have en sammenhængende hviletid på mindst 9 ti- mer. Er en sømand over 16 år, skal han in- den for hvert døgn have en hviletid på mindst 8 timer, der kan deles i højst to peri- oder. disse bestemmelser kan dog kon- gen gøre undtagelse, forsåvidt angår skibe med bruttodrægtighed under 500 tons.

Stk. 3. På søndage og andre her i riget anordnede helligdage må der ikke pålægges en sømand arbejde, som kan opsættes.

Stk. 4. På sådanne helligdage bør der endvidere såvidt muligt gives enhver af besætningen, som ønsker det, lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste ombord.

§ 51. Stk. 2. Under skibets ophold i havn eller på anden sikker ankerplads har en sømand ret til at gå i land i sin fritid, forså- vidt hans ombord ikke er påkræ- vet af hensyn til skibets, ladningens eller de ombordværendes sikkerhed, udførelse af nødvendigt skibsarbejde eller skibets fore- stående afrejse eller forhaling.

Stk. 3. En gang om måneden skal det under ophold som nævnt tillades en sømand at gå i land for at ordne egne anliggender i tiden efter kl. 12 eller i anden tid, hvorom aftale træffes, og på en dag, da butikker og ekspeditionssteder holdes åbne. Overstiger opholdet ikke 48 timer, er dog retten til sådan landlov betinget af, at skibets afgang ikke forsinkes derved.

Stk. 4. Forsåvidt det under hensyn til omkostningerne og andre omstændigheder med rimelighed kan ske, skal skibsføreren vederlagsfrit skaffe sådan bådforbindelse med land, at mandskabet kan udnytte dets ret til at gå i land i fritid.

6. Hviletid m. v.

§ 51. En sømand skal have fornøden tid til hvile og søvn.

Stk. 2. Er en sømand under 16 år, skal han i tiden mellem kl. 20 og kl. 8 have en sam- menhængende hviletid på mindst 9 timer. Er en sømand over 16 år, skal han inden for hvert døgn have en hviletid på mindst 8 der kan deles i højst to perioder. Fra

disse bestemmelser kan dog handelsministe- ren gøre undtagelse, for så vidt angår skibe under 500 registertons brutto.

Stk. 3. På søn- og helligdage der ikke pålægges en sømand som kan op- sættes.

Stk. 4. På sådanne helligdage bør der endvidere så vidt muligt gives enhver af besætningen, som ønsker det, lejlighed til uforstyrret at holde gudstjeneste om bord.

7. Sømandens ret til at gå i fritiden.

§ 52. Under skibets ophold i havn eller på sikker ankerplads har en sømand ret til at gå i land i sin fritid, medmindre det er nødvendigt, at han bliver om bord af

syn til skibets, de øvrige ombordværendes eller lastens udførelse af

digt skibsarbejde eller skibets forestående afrejse eller forhaling.

Stk. 2. En gang om måneden skal det under ophold som nævnt tillades en sømand at gå i land for at ordne egne anliggender i tiden efter kl. 12 eller i anden tid, hvorom aftale træffes, og på en dag, da butikker og ekspeditionssteder holdes åbne. Overstiger opholdet ikke 48 timer, er dog retten til sådan landlov betinget af, at skibets afgang ikke forsinkes derved.

Stk. 3. For så vidt det hensyn til omkostningerne og andre omstændigheder med rimelighed kan ske, skal skibsføreren vederlagsfrit skaffe sådan bådforbindelse med land, at mandskabet kan udnytte dets ret til at gå i land i fritid.

§ 54. Ting til personlig brug kan en sø- mand i rimeligt omfang, forsåvidt det ikke kan ulempe for skib eller ladning eller fare for uorden ombord. Uden tilladelse af skibsføreren må han ikke medta- ge varer til salg for egen eller andens regning. Stk. 2. For ulovlig medtaget gods er sø- manden pligtig at betale fragt. Angående erstatning for skade, godset forvolder, gæl-

der reglerne i § 50, stk. 2.

Stk. 3. Finder skibsføreren grund til mis- tanke om, at noget ulovligt er bragt ombord, kan han lade mandskabets gemmer under- søge. Vedkommende har ret til at være til stede undersøgelsen.

Stk. 4. Hvad der er medtaget, kan skibsføreren tage i forvaring, lade bringe i land eller om fornødent kaste over bord.

§ 53. Ejendele, en sømand ved tjeneste- forholdets ophør har efterladt ombord, skal forvares for hans regning. Skibsføreren skal snarest muligt vidnefast lade optage en for- tegnelse derover. Forsåvidt forvaring under hensyn til ejendelenes beskaffenhed, om- kostningerne og andre ikke med rimelighed kan ske. kan de dog sælges på betryggende måde. Det samme gælder, hvis sømanden ikke inden 2 år har henvendt sig til rederen for at få ejendelene udleveret. Stk. 2. Betaling af erstatningskrav, rede- ren måtte have imod sømanden ifølge tjene- steforholdet, eller sikkerhedsstillelse for sådant krav gøres til vilkår for udleve-

ring til sømanden.

§ 42. Har en dansk sømand mistet om- bordværende ejendele forlis af skibet, j ved sørøveri eller brand eller andet havari, j der rammer skibet, skal rederen betale er- statning efter almindelige bestemmelser, som kongen giver. Fradrag gøres ikke for nødvendig beklædning, sømanden har mod- taget i til § 41, stk. 3.

§ 60. Når det er nødvendigt for at opret- holde ordenen ombord, kan skibsføreren el- ler den, der i hans fravær eller forfald er trådt i hans sted, skaffe sig lydighed ved anvendelse af magt.

8. Medtagelse af ejendele m. m.

§ 53. Ting til personlig brug kan en sø- mand medtage i rimeligt omfang, for så vidt det ikke kan medføre ulempe for skib eller ladning eller fare for uorden om bord. Uden tilladelse af skibsføreren må han ikke medta- ge varer til salg for egen eller andens regning. Stk. 2. For medtaget gods er sø- manden pligtig at betale fragt. Angående erstatning for skade, godset forvolder, gæl-

der reglerne i § 47, stk. 3.

Stk. 3. Finder skibsføreren grund til mis- tanke om, at noget ulovligt er bragt om bord, kan han lade mandskabets gemmer undersøge. Vedkommende har ret til at være til stede ved undersøgelsen.

Stk. 4. Hvad der er medtaget, kan skibsføreren tage i forvaring, lade bringe i land eller om fornødent kaste over bord.

§ 54. Ejendele, en sømand ved tjeneste- forholdets ophør har efterladt om bord, skal forvares for hans regning. Skibsføreren skal snarest muligt vidnefast lade optage en for- tegnelse derover. For så vidt forvaring un- der hensyn til ejendelenes beskaffenhed, omkostningerne og andre omstændigheder ikke med rimelighed kan ske, kan de dog sælges betryggende måde. Det samme gælder, hvis sømanden ikke inden 1 år har henvendt sig til rederen for at få ejendelene udleveret.

§ 55. Har en sømand mistet eller fået beskadiget ombordværende ejendele ved forlis, sørøveri, brand eller andet havari, der rammer skibet, skal rederen betale erstat- ning efter nærmere af handelsministeren fastsatte bestemmelser. Fradrag kan gøres for sømanden har modtaget i henhold til § 20, stk. 2.

9. Magtmidler.

§ 56. Når det er nødvendigt for at opret- holde ordenen om bord, kan skibsføreren eller den, der i hans fravær eller forfald er trådt i hans sted, skaffe sig lydighed ved anvendelse af magt.

Stk. 2. Er skibet i fare, eller viser der sig mytteri blandt mandskabet, eller foreligger anden nødstilstand, er det tilladt at bruge ethvert middel, som er nødvendigt for at tilvejebringe orden og lydighed. Enhver af mandskabet er, endog uden opfordring, plig- tig at yde hjælp.

Stk. 3. Tilføjes skade den, som nægtede lydighed, kan han kun gøre ansvar gælden- de, hvis hårdere midler er anvendt, end omstændighederne krævede.

§ 61. Hvis nogen af mandskabet gør sig skyldig i en grovere forbrydelse, og skibet ikke er i dansk havn, skal skibsføreren sna- rest muligt optage en foreløbig forklaring under iagttagelse af reglerne i § 64. Dette gælder dog ikke, hvis forbrydelsen er forø- vet på fremmed territorium og forfølges af stedets myndigheder.

Stk. 2. Indtil dansk konsul eller politiet i Danmark kan tage sig af sagen, skal skibsfø- reren såvidt muligt sørge for, at den skyl- dige ikke undviger. Er det nødvendigt, kan skibsføreren lade ham indespærre eller an- vende andre magtmidler, men føreren må ikke behandle ham strengere, end øjemedet kræver.

Stk. 2. Er skibet i fare, eller viser der sig mytteri blandt mandskabet, eller foreligger anden nødstilstand, er det tilladt at bruge ethvert middel, som er nødvendigt for at tilvejebringe orden og lydighed. Enhver af mandskabet er, også uden opfordring, tig at yde hjælp.

Stk. 3. Bliver den, der nægter tilføjet skade, kan han kun gøre ansvar

dende, hvis hårdere midler er anvendt, end omstændighederne krævede.

§ 57. Gør nogen af mandskabet sig skyldig i en grovere forbrydelse, og skibet ikke er dansk havn, skal skibsføreren snarest muligt optage en foreløbig forklaring under gelse af reglerne i § 61. Dette gælder dog ikke, hvis forbrydelsen er forøvet på frem- med territorium og forfølges af stedets myndigheder.

Stk. 2. Indtil dansk konsul eller politiet i Danmark kan tage sig af sagen, skal

reren så vidt muligt sørge for, at den skyl- dige ikke undviger. Er det nødvendigt, kan skibsføreren lade ham indespærre eller vende andre magtmidler, men føreren må ikke behandle strengere, end øjemedet kræver.

§ 43. En sømand kan fordre skibsføre- rens afregning prøvet af dansk mønstrings- bestyrer. På Færøerne kan afregningen for- dres prøvet af landfogeden eller en syssel- mand.

Stk. 2. Opstår der, medens skibet er uden- for riget, tvist mellem skibsføreren og en sømand om afregningen eller tjenesteforhol- det iøvrigt, kan sagen forelægges dansk kon- sul. For fremmed myndighed må tvisten ikke indbringes.

Stk. 3. Mønstringsbestyrerens eller konsu- lens afgørelse er bindende for parterne, ind- til tvisten kan indbringes for dansk domstol. Har sømanden ikke andet værneting her i riget, kan sag mod ham anlægges i den retskreds, hvor skibet har hjemsted.

Stk. 4. Gælder afgørelsen betaling af et pengebeløb over 100 kroner, kan konsulen, hvis omstændighederne taler derfor,

Kapitel IV.

Tvistigheder angående tjenesteforholdet.

§ 58. En sømand kan fordre skibsførerens afregning prøvet af dansk mønstringsmyn- dighed.

Stk. 2. Opstår der, mens skibet er uden for riget, tvist mellem skibsføreren og en sømand om afregningen eller tjenesteforhol- det iøvrigt, kan sagen forelægges dansk kon- sul. Tvisten må ikke indbringes for fremmed myndighed.

Stk. 3. eller

konsulens afgørelse er bindende for parter- ne, indtil tvisten kan indbringes for dansk domstol. Har sømanden ikke andet værne- ting her i riget, kan sag mod ham anlægges i den retskreds, hvor skibet har hjemsted.

Stk. 4. Gælder afgørelsen betaling af et pengebeløb over 500 kr., kan konsulen, hvis omstændighederne taler derfor, bestemme,

me, at beløbet eller en del deraf skal depo- neres hos Et deponeret beløb skal sammen med udskrift af konsulens afgørelse indsendes til handelsministeriet. Er efter seks måneders forløb ikke andet fastslået af dansk domstol, eller tvisten indbragt herfor, udbetales beløbet.

§ 62. Som disciplinbod kan tab af hyre for indtil syv dage pålægges en sømand:

1. hvis han undlader at tiltræde tjenesten i rette tid eller uberettiget går fra borde eller ikke kommer tilbage i rette tid efter at have været i land,

2. hvis han forsømmer at melde forfald, der hindrer ham i at komme ombord i rette tid,

3. hvis han forvolder skade eller fare ved forsømmelse i tjenesten,

4. hvis han er beruset i tjenesten,

hvis han bortødsler proviant eller på an- den måde behandler proviant utilbørligt,

6. hvis han lader uvedkommende holde sig skjult ombord eller mod forbud lader nogen komme ombord,

7. hvis han ulovligt bringer stærke drik- ke, narkotika eller andet, der kan foran- ledige uorden eller fare, ombord,

8. hvis han ikke adlyder en ordre, han modtager i tjenesten, eller

9. hvis han opfører sig usømmeligt, indla- der sig i slagsmål eller på anden måde gør brud på ordenen ombord.

§ 62. Stk. 2. Disciplinbod kan dog ikke anvendes på skib, der går i indenrigsfart, og på andet skib kan disciplinbod ikke pålæg- ges under ophold i dansk havn eller for for- seelse, der er begået i dansk havn og kunne have været påtalt før skibets afgang.

§ 63. Disciplinbod kan ikke pålægges tid- ligere end fireogtyve timer og ikke senere

at beløbet eller en del deraf skal deponeres hos Et deponeret beløb skal sammen med udskrift af konsulens afgørelse indsen- des til handelsministeriet. Er efter 6 måne- ders forløb ikke andet fastslået af dansk domstol, eller tvisten indbragt herfor, udbe- tales beløbet.

Kapitel V.

Disciplinbod.

§ 59. Disciplinbod kan pålægges en sø- mand,

1) hvis han undlader at tiltræde tjenesten i rette tid eller uberettiget går fra borde eller ikke kommer tilbage i rette tid efter at have været i land,

2) hvis han forsømmer at melde forfald, der hindrer ham i at komme om bord i rette tid,

3) hvis han forvolder skade eller fare ved forsømmelse i tjenesten,

4) hvis han er beruset i tjenesten,

5) hvis han bortødsler proviant eller på an- den måde behandler proviantut ilbørligt,

6) hvis han lader uvedkommende holde sig skjult om bord eller mod forbud lader nogen komme om bord,

7) hvis han ulovligt bringer stærke drik- ke, narkotika eller andet, der kan foran- ledige uorden eller fare, om bord,

8) hvis han ikke adlyder en ordre, han modtager i tjenesten, eller

9) hvis han opfører sig usømmeligt, indla- der sig i slagsmål eller på anden måde gør brud på ordenen om bord.

Stk. 2. Disciplinboden består i tab af ind- til 3 dages hyre. Ved ny forseelse kan dog bod pålægges med tab af indtil 7 dages hyre.

§ 60. Disciplinbod kan anvendes på skib, der går i indenrigsfart, og på andet skib kan disciplinbod ikke pålægges under ophold i dansk havn eller for forseelse, der er begået i dansk havn og kunne være påtalt før skibets afgang.

Stk. 2. Disciplinbod kan ikke pålægges en sømand, hvis han bliver afskediget fra tje- nesten på grund af samme forseelse.

Stk. Disciplinbod kan ikke pålægges tidligere end 24 timer og ikke senere end 7

Gældende

end syv dage efter, at forseelsen er begået, særlige vægtige grunde nødven-

diggør undtagelse.

§ 65. Ved fastsættelse af disciplinbod skal hensyn tages ikke blot til forseelsens stør- relse og til de hvorunder den er men også til sømandens tidli- gere opførsel. Er forseelsen ringe, og der er grund til at antage, at en advarsel er til- bør disciplinbod ikke pålægges.

§ 64. Disciplinbod pålægges en sømand af et der nedsættes af skibsføre- ren for hver enkelt sag.

Stk. 2. Nævnet består af skibsføreren som formand og fire andre medlemmer, hvoraf de to udtages blandt de i 45-48 omhand- lede mandskabskategorier. medens de to andre skal tilhøre mandskab, så- ledes at så vidt muligt eet af de fra hver side udtagne medlemmer skal tilhøre samme tjenesteområde maskinen, retaurationen o. s. v.) som sømanden. Det ene af de to der repræsenterer det menige mandskab, skal derhos så vidt muligt være tillids-

mand, hvis en sådan er valgt. Så vidt muligt

skal samtlige medlemmer være danske.

Stk. 3. Før disciplinbod afhøres sømanden og de vidner, der antages at kunne give oplysning i sagen, af formanden. Spørgsmål kan gennem formanden stilles af nævnets øvrige medlemmer og af sømanden. Hvad der forklares, indføres i skibsdagbo- gen eller en særlig forhørsbog og oplæses for den, der har afgivet forklaringen. Nævnets afgørelse indføres ligeledes i vedkommende bog. Rigtigheden af. hvad der er tilført bo- gen, bekræftes ved af nævnets medlemmer.

Stk. 4. Hvis disse forskrifter ikke er over- holdt, er pålæg af disciplinbod ugyldigt.

Stk. 5. I af stemmelighed er for- mandens stemme afgørende.

Stk. 6. Sømanden kan forlange en af skibs- føreren bekræftet udskrift af, hvad der er

eller den særlige for- hørsbog angående sagen.

Udkast til sømandslov.

dage efter, at forseelsen er medmin- dre særlig vægtige grunde nødvendiggør undtagelse.

§ 61. Ved fastsættelse af disciplinbod skal hensyn tages ikke blot til forseelsens størrelse og til de hvorun- der den er begået, men også til sømandens tidligere opførsel. Er forseelsen ringe, og der er grund til at at en advarsel er til- bør disciplinbod ikke pålægges.

§ 62. Disciplinbod pålægges en sømand af et der nedsættes af skibsføre-

ren for hver sag.

Stk. 2. Nævnet består af skibsføreren som formand og fire andre hvoraf

de to udtages blandt mens de to andre skal tilhøre det menige mand- således at så vidt muligt mindst ét af

de fra hver side udtagne medJemmer skal tilhøre samme tjenesteområde som søman- den. Det ene af de to medlemmer, der re- præsenterer det menige skal derhos så vidt muligt være mandskabsgrup- pens tillidsmand, hvis en sådan er valgt.

Stk. 3. Før disciplinbod afhøres sømanden og de der antages at kunne give oplysning i sagen, af formanden. Spørgsmål kan gennem formanden eller med hans tilladelse stilles af nævnets øvrige med- lemmer og af sømanden. Hvad der

indføres skibsdagbogen eller en særlig for- hørsbog og oplæses for den. der har forklaringen. Nævnets afgørelse indføres li- geledes i vedkommende bog.

Stk. 4. Hvis disse forskrifter ikke er over- er pålæg af disciplinbod ugyldigt.

Stk. I tilfælde af stemmelighed er for- mandens stemme afgørende.

Stk. 6. af, hvad der angående sagen er tilført skibsdagbogen eller en særlig forhørsbog. bekræftes ved underskrift af nævnets medlemmer. Sømanden kan for- lange en af skibsføreren bekræftet udskrift af, hvad der er tilført bogen.

Gældende sømandslov.

Stk. 7. Nærmere bestemmelser om frem- gangsmåden ved pålæg af disciplinbod og om den særlige indretning og autorisation kan gives af handelsministeren.

§ 66. Skibsføreren kan helt eller delvis eftergive pålagt disciplinbod. Beslutning om eftergivelse skal indføres i skibsdagbogen eller den særlige forhørsbog og underskrives af skibsføreren og to vidner. Sker det ikke, er beslutningen ugyldig.

§ 67. Vil en sømand klage over en afgø- relse, hvorved disciplinbod er pålagt ham, kan han sagen for søretten på rederiets hjemsted i Danmark senest et år efter afmønstringen.

§ 68. Retssag efter § 67 behandles som underretssag uden klagende og med adgang for retten til at

forkorte stævnevarslet.

§ 69. Et som disciplinbod afkortet beløb skal ved sømandens afmønstring sam- men med en af skibsføreren bekræftet ud- skrift af, hvad der er tilført skibsdagbogen eller en særlig forhørsbog angående sagen, overgives til dansk mønstringsbestyrer eller dansk konsul eller, på Færøerne, til landfo- geden eller en sysselmand og uden ophold indsendes til handelsministeriet. Beløbet anvendes i velgørende øjemed til fordel for sømænd eller deres pårørende efter nærmere bestemmelser, som kongen giver.

§ 70. Undlader rederen at sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med skibsføreren om ansættelsesvilkårene, straffes han med bøde.

Stk. 2. Med samme straf anses den reder, der undlader at påse, at skibsføreren under- kastes påbudt lægeundersøgelse.

§ 71. Skibsføreren eller den, der er trådt i skibsførerens sted - straffes med bøde eller hæfte:

1. hvis han misbruger de magtmidler, der er ham ved denne lov,

Udkast til sømandslov.

Stk. 7. Nærmere bestemmelser om et dis- ciplinnævns behandling af sag om pålæg af disciplinbod og om den særlige forhørsbogs indretning og autorisation kan gives af han- delsministeren.

§ 63. Skibsføreren kan helt eller delvis eftergive pålagt disciplinbod. Beslutning om eftergivelse skal indføres i skibsdagbogen eller særlige forhørsbog og underskrives af skibsføreren og to vidner. Sker ikke. er beslutningen ugyldig.

§ 64. Vil en sømand klage over en afgø- relse, hvorved disciplinbod er ham. kan han indbringe sagen for retten rede- riets hjemsted i Danmark senest et år efter afmønstringen.

§ 65. Retssag efter § 64 behandles som underretssag uden retsafgift for den kla- gende sømand og med adgang for retten til at forkorte stævnevarslet.

§ 66. Et som disciplinbod afkortet beløb skal ved sømandens afmønstring med en af skibsføreren bekræftet

udskrift af, hvad der er skibsdagbo- gen eller en særlig forhørsbog angående sa- gen, uden ophold indsendes til handelsmini- steriet. Beløbet anvendes i velgørende øje- med til fordel for sømænd eller deres pårø- rende efter nærmere bestemmelser, som fastsættes af handelsministeren.

Kapitel VI.

Straffe- og tiltalebestemmelser.

§ 67. Undlader rederen at sørge for op- rettelse af skriftlig aftale om ansættelsesvil- kårene som foreskrevet i § 3, stk. 1, jfr. stk. 3 og 4, og § 40, straffes han bøde.

Stk. 2. Med samme straf anses den

der undlader at påse, at skibsføreren under- kastes påbudt lægeundersøgelse.

§ 68. Skibsføreren eller den, der er trådt i skibsførerens sted - straffes med bøde eller hæfte,

1) hvis han misbruger de magtmidler, der er tillagt ham ved denne

Gældende sømandslov.

2. hvis han behandler en sømand med unø- dig hårdhed,

3. hvis han tilsidesætter sine pligter over for en syg eller tilskadekommet sømand, eller

4. hvis han forholder en sømand lovlig kost.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder kan tillige ved dommen retten til at føre skib frakendes ham enten for en vis tid eller for bestandig.

Stk. 3. Frakendes ret ham, skal det bestemmes ved dommen, hvorvidt han kan gøre tjeneste som styrmand. Anklage- myndigheden indsender hans sønæringsbe- vis og udskrift af dommen til handelsmini- steriet. Er det at han kan gøre tje- neste som styrmand, meddeler handelsmini- steriet ham fornødent sønæringsbevis.

Stk. 4. Kongen kan tilbagegive

ret til at føre skib, når to år er forløbet fra domsafsigelsen.

§ 72. Skibsføreren - eller den. der er trådt i skibsførerens sted — straffes med bøde:

2. hvis han undlader at overlevere en sø- mand afregningsbog som foreskrevet i

§ 11,

1. hvis han anvender nogen til arbejde ombord i strid med bestemmelserne i § 10,

4. hvis han forsømmer at indsende beret- ning om syn efter § 59 til handelsmini- steriet, eller

3. hvis han anvender nogen til arbejde i strid med bestemmelsen i § 56, stk. 2,

5. hvis han overtræder bestemmelserne i § 87 om til at have visse dokumenter ombord tilgængelige også for mandska- bet.

§ 73. Hvis skibsføreren eller nogen af mandskabet i den hensigt at unddrage sig tjenesten undlader at indfinde sig ombord i rette tid eller forlader skibet, straffes han med bøde.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, såsom når rømningen medfører fare for menneskeliv eller for skibet, kan hæfte idømmes.

Udkast til sømandslov.

2) hvis han behandler en sømand med unø- dig hårdhed,

3) hvis han tilsidesætter sine pligter overfor en syg eller tilskadekommet sømand, el- ler

4) hvis han forholder en sømand lovlig kost.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder kan tillige ved dommen retten til at føre skib frakendes ham enten for en vis tid eller for bestandig.

Stk. 3. Frakendes nævnte ret ham, skal det bestemmes ved dommen, hvorvidt han kan gøre tjeneste som styrmand. Anklage- myndigheden indsender hans sønæringsbe- vis og udskrift af dommen til handelsmini- steriet. Er det bestemt, at han kan gøre tje- neste som styrmand, meddeler handelsmini- steriet ham fornødent sønæringsbevis.

Stk. 4. Handelsministeren kan frakendt ret til at føre skib, når to år er for- løbet fra domsafsigelsen.

§ 69. Skibsføreren eller den. der er trådt i skibsførerens sted - straffes med bøde,

1) hvis han ved indgåelse af en tjenesteaf- tale undlader at sørge for oprettelse af skriftlig aftale som foreskrevet i § 3, stk. 2, 2. pkt., jfr. stk. 1, 3 og 4,

2) hvis han anvender nogen til arbejde om bord i strid med bestemmelserne i § 4,

3) hvis han forsømmer at indsende ning om syn efter § 50 til steriet,

4) hvis han anvender nogen til arbejde i strid med i § 51, stk. 2. eller

5) hvis han overtræder bestemmelserne i 79 om pligt til at have visse dokumenter om bord også for mandska- bet,

§ 70. Hvis skibsføreren eller nogen af i den hensigt at unddrage sig

tjenesten undlader at indfinde sig om bord i rette tid eller forlader skibet, straffes han med bøde.

Stk. 2. Under skærpende såsom når rømningen medfører fare for menneskeliv eller for skibet, kan hæfte idømmes.

Gældende sømandslov.

§ 74. Hvis en sømand sætter sig op imod skibsføreren eller den, som i skibsførerens sted fører befalingen, eller han nægter lydig- hed, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 75. Hvis en sømand mod bedre vidende fremsætter eller deltager i klage som nævnt i

§ 59, og kontrolsyn foranlediges derved, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 76. Foranlediger en grundstød- ning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straf- fes han med bøde eller hæfte. Det samme gælder, dersom en sømand gentagne gange ved fejl eller forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.

Stk. 2. Er den skyldige styrmand eller maskinmester, kan han under skærpende omstændigheder tillige ved dommen helt eller delvis retten til at gøre ene- ste som sådan enten for en vis tid eller for bestandig.

Stk. 3. Frakendes nævnte ret ham helt eller delvis, indsender anklagemyndigheden hans og udskrift af dommen til handelsministeriet. Er retten kun delvis frakendt ham, meddeler handelsministeriet ham fornødent sønæringsbevis.

Stk. 4. Handelsministeren kan helt eller delvis tilbagegive frakendt ret til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, når et år er forløbet efter domsafsigelsen.

Stk. 5. Angående forseelse som i denne paragraf omhandlet, begået af skibsføreren, gælder, hvad bestemmer.

§ 77. Gør rederen, skibsføreren eller no- gen af mandskabet sig skyldig i sådan grov eller oftere gentagen fejl eller forsømmelse med hensyn til forpligtelser efter denne lov, som omfattes af nogen af de foregående bestemmelser, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 78. Er disciplinbod pålagt for en tjene- steforseelse, skal hensyn tages dertil ved fastsættelse af straf for forseelsen efter dette kapitel. Straffen kan i så fald ikke blot ned- sættes, men helt bortfalde.

til sømandslov.

§ 71. Hvis en sømand sætter sig op imod skibsføreren eller den, som i skibsførerens sted fører befalingen, eller han nægter lydig- hed, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 72. Hvis en sømand mod bedre vidende fremsætter eller deltager i klage som nævnt i

§ 50, og kontrolsyn foranlediges straffes han med bøde eller hæfte.

§ 73. Foranlediger en sømand grundstød- ning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straf- fes han med bøde eller hæfte. Det samme gælder, dersom en sømand gentagne gange ved fejl eller forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.

Stk. 2. Er den skyldige styrmand eller maskinmester, kan han under skærpende omstændigheder tillige ved dommen helt eller delvis frakendes retten til at gøre tjene- ste som sådan enten for en vis tid eller for bestandig.

Stk. 3. Frakendes nævnte ret ham helt eller delvis, indsender anklagemyndigheden hans sønæringsbevis og udskrift af dommen til handelsministeriet. Er retten kun delvis frakendt ham, meddeler handelsministeriet ham fornødent sønæringsbevis.

Stk. 4. Handelsministeren kan helt eller delvis tilbagegive frakendt ret til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, når 1 år er forløbet efter domsafsigelsen.

Stk. 5. Angående forseelse som i denne paragraf omhandlet, begået af skibsføreren, gælder, hvad søloven bestemmer.

§ 74. Gør rederen, skibsføreren eller no- gen af mandskabet sig skyldig i sådan grov eller oftere gentagen fejl eller forsømmelse med hensyn til forpligtelser efter denne lov eller af de i medfør heraf udstedte forskrif- ter, som ikke omfattes af nogen af de fore- gående bestemmelser, straffes han med bøde eller hæfte.

§ 75. Er disciplinbod pålagt for en tjene- steforseelse, skal hensyn tages dertil ved fastsættelse af straf for forseelsen efter dette kapitel. Straffen kan i så fald ikke blot ned- sættes, men helt bortfalde.

§ 79. Offentlig påtale mod nogen af mandskabet for så vidt angår forseel- ser i §§ stk. 1, 74 og 77, kun begæring af rederen eller skibsføreren. Dette gælder dog ikke tiltale efter § 77 for overtrædelse af § 55, stk. 2.

Stk. 2. I sager angående forseelser som nævnt i § 71. § 73. stk. 2. eller 76 kan på- tale ikke forinden erklæring fra han- delsministeren er indhentet. Er tab af men- neskeliv eller betydelig skade foranlediget, kan påtale ikke heller forinden sådan erklæring foreligger.

§ 85. Under forudsætning af gensidighed kan kongen udvide de bestemmelser til for- del for danske sømænd og deres

som indeholdes i § 18, stk. 4, § 19. stk. 3, §

§ 28, § og § 42. til at gælde også for fremmede sømænd.

§ 86. Kongen kan give nærmere bestem- melser om sådan ret til pleje i tilfælde af sygdom eller til fri rejse med underhold i visse tilfælde og til hjemsen- delse af hyremidler på statens ansvar samt om sådan pligt til at sørge for begravelse eller som denne lov fastslår.

§ 11. Stk. 7. mønstrings- afregningsbøger, særlige hæfter som

nævnt og skibsbemandingslister udfærdiges af mønstringsbestyrerne. på Færøerne af landfogeden og sysselmændene og uden for riget af dansk konsul. bestemmel- ser om udstedelsen, indretningen og brugen af samt prisen for sådanne bøger, beviser

v. gives af handelsministeren. Betalingen for en afregningsbog eller et særligt hæfte som erlægges af rederen.

§ 11. Sidste stk. 1 søfartsbogen eller møn- stringsbeviset må ikke gøres nogen bemærk- om den forhyredes forhold i tjenesten,

ej heller om nogen ham overgået straffe- dom.

§ 76. Offentlig påtale mod nogen mandskabet rejses, for så vidt angår forseel- ser som nævnt i §§ 70, stk. 1. 71 og 74, kun på begæring af rederen eller skibsføreren. Dette gælder dog ikke tiltale efter § 74 for overtrædelse af § 48.

Stk. 2. I sager angående forseelser nævnt i 68, 70. stk. 2. eller 73 kan påtale ikke rejses, forinden erklæring handels- ministeriet er indhentet.

Kapitel VII. Særlige bestemmelser.

§ 77. Handelsministeren kan under for-

udsætning af gensidighed helt eller delvis udvide de bestemmelser til fordel for her i riget hjemmehørende sømænd, som indehol- des i § 8 om fri hjemrejse med underhold efter en vis tids tjeneste, § 11 om den gravi- des ret til fri hjemrejse for statens regning og § 30 om den syge sømands ret til fri rejse. til at gælde også for andre sømænd.

§ 78. Handelsministeren kan efter for- med udenrigsministeren give nær- mere bestemmelser om sådan ret til pleje i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst, til fri rejse med underhold i visse tilfælde og til hjemsendelse af hyremidler på statens an- svar samt om sådan pligt til at sørge for begravelse eller ligbrænding, som denne lov fastslår.

Stk. 2. Bestemmelser om udstedelse og brugen af mønstringsbeviser og bemandingsskemaer fastsættes af han- delsministeren.

Stk. 3. I søfartsbogen eller set må ikke gøres nogen bemærkning om den forhyredes forhold i tjenesten eller no- gen ham overgået straffedom.

§ 87. Skibsføreren skal sørge for, at et eksemplar af denne lov og af bestemmelser, kongen giver med hjemmel i § 42, § 57, § 58 eller § 86, findes ombord tilgængelig også for mandskabet.

Stk. 2. Er forhyring sket i henhold til aftale, skal han endvidere sørge for, at et aftryk af denne findes ombord tilgængelig også for mandskabet.

§ 89. Adgang til opsigelse af en skibsfø- rers eller dansk sømands tjenesteforhold til ophør i dansk havn medfører kun, hvis han har hjemsted ret til at opsige til ophør i færøsk havn, og kun,

hvis han har hjemsted i Grønland, ret til at opsige det til ophør i grønlandsk havn.

Stk. 2. En skibsførers eller dansk sømands ret til fri hjemrejse med underhold efter længere tjenestetid påvirkes ikke af. han i løbet af det sidste år har haft adgang til at fratræde i færøsk eller i grønlandsk havn, medmindre han har hjemsted henholdsvis på eller i Grønland.

§ 88. Stk. 3. For ikke registreringspligtige og for fartøjer til fiskeri eller særligt formål kan lempelser i lovens regler

fastsættes af kongen.

§ 90. Denne lov træder i kraft den 1. ja- nuar

Stk. 2. Samtidig ophæves sømandslov nr. 181 af 1. maj 1923 og lov nr. 96 af 7. april 1936 om tillæg til samme lov.

Stk. 3. der på lovens ikrafttræ- delsestidspunkt gør tjeneste ombord, kan fortsætte denne tjeneste uanset bestemmel-

i nærværende lovs § 10. stk. 1 og 2.

§ 88. Kongen kan bestemme, i hvilket omfang denne lov skal finde anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne.

Stk. 2. Kongen kan sætte denne lov i

§ 79. Skibsføreren skal sørge for, at eksemplar af denne lov og de i henhold der- til udstedte bekendtgørelser findes om bord tilgængelig også for mandskabet.

Stk. 2. Er forhyring sket i henhold til aftale, skal han endvidere sørge for, at et eksemplar af denne findes om bord tilgæn- gelig for mandskabet.

§ 80. Adgang til opsigelse af en her i riget hjemmehørende sømands tjenesteforhold til ophør i dansk havn medfører kun, hvis han har hjemsted på Færøerne, ret til at opsige til ophør i færøsk havn, og kun,

hvis han har hjemsted i Grønland, ret til det til ophør i grønlandsk havn.

Stk. 2. En her i riget hjemmehørende sømands ret efter § 8 til fri med efter en vis tids tjeneste påvirkes

ikke af, om han i løbet af de sidste 3 måne- der har haft adgang til at fratræde i færøsk eller i grønlandsk havn. medmindre han har hjemsted henholdsvis på Færøerne eller i Grønland.

§ 81. For ikke registreringspligtige skibe og for skibe til fiskeri eller andet særligt formål kan lempelser i lovens regler fastsæt- tes af handelsministeren.

§ 82. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af handelsministeren. Ved ikrafttrædelsen ophæves sømandslov nr. 229 af 7. juni 1952 som ændret ved lov nr. 160 af 27. maj 1964.

§ 83. Det kan ved anordning bestem- mes, i hvilket omfang loven skal finde an- vendelse på skibe hjemmehørende på Fær- øerne.

kraft for

Stk. 2. Loven kan ved kgl. anordning sæt-

kraft for Grønlands vedkommende med de

tes

Grønlands med

undtagelser og lempelser, som forholdene måtte tilsige.

de de særlige forhold tilsiger.

Opstilling over hovedinddelingen i udkastet til ny sømandslov.

Kapitel I: Indledning §§ 1- 2

Kapitel II: Tjenesteaftalen:

1. Tjenesteaftalens indgåelse og ophør §§ 3-20

2. Beregning og udbetaling af hyre §§ 21-2(i

3. Sygepleje og begravelse §§ 27-33

4. Aftale om fortsat tjeneste i rederiet § 34

5. Særlige bestemmelser om tjenesteaftale §§ 35-39

6. Skibsførerens tjenesteaftale §§ 40-44

Kapitel III: Skibstjenesten:

L. af arbejdet om bord §§ 45-415

2. Almindelige tjenestepligter § 47

3. Værn mod ulykker og sundhedsfare § 48

4. Kost og sundhedsforhold § 49

5. Sødygtighedssyn § 50

6. Hviletid m. v § 51

7. Sømandens ret til at gå i land i fritiden § 52

8. Medtagelse af ejendele m. m §§ 53-55

9. Magtmidler §§ 56-57

Kapitel IV: Tvistigheder angående tjenesteforholdet § 57

Kapitel V: Disciplinbod §§ 59-66

Kapitel VI: Straffe- og tiltalebestemmelser §§ 67-76

Kapitel VII: Særlige bestemmelser §§ 77-83

Opstilling over de enkelte bestemmelser i udkastet til ny sømandslov.

Kapitel 1 — Indledning.

§ 1: Udkastets anvendelsesområde.

§ 2: Udkastets anvendelse andre, der er ansat ombord.

Kapitel Tjenesteaftalen.

3: Aftalens indgåelse.

§ 6:

§ 22:

§ 23:

§ 25:

§ 26:

§ 27:

§ 28:

§ 29:

30:

§ 31:

§ 33:

§ 34:

§ 35:

§ 36:

§ 37:

§ 38:

§ 39:

Mindstealder og lægeundersøgelse.

Sømandens adgang til at hæve tjenesteaftalen efter en vis tids tjeneste. Xxx hjemrejse efter vis tids tjeneste.

Forlængelse af tjenesteforholdet, når indrejse nægtes m. v. Pligt til før fratrædelsen at deltage i nødvendigt arbejde m. v. Ret til afsked og ved graviditet.

Ret til afsked af

Ret til afsked ved skibets m. m. Ret til ved krigsfare og ondartet epidemi. Ret til afsked ved forhyring for en bestemt rejse. Ret til afsked ved flag- og rederskifte.

Afsked på grund af sygdom m. v.

Afsked på grund af tjenesteforseelser v.

Erstatning og fri rejse ved uberettiget afsked af sømand. Tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet m. m.

Hyren og dens beregning. Hyrens udbetaling.

Rederens adgang til at modregne i samt tilbageholde hyre. Opgørelse over indtjent hyre.

Fordeling af sparet hyre, når mandskabet formindskes under rejsen. Xxxxxx ophør og efterhyre ved død.

Omfanget af sygeplejen.

Forholdene, når syg sømand efterlades i udlandet. Hyre og sygehyre under sygdom.

Betaling af pleje, rejse m. m. ved sygdom.

af udgifter til syg eller skadet sømand, som ikke påhviler rederen.

Ordning af begravelse m. m. ved en sømands død. Dækning af udgifterne ved sømands begravelse m. m. Aftale om fortsat tjeneste i rederiet (rederiansættelse). Opsigelsesvarsler for skibsofficerer.

Tjenesteforholdets ophør ved skibsofficerers som følge af sygdom v.

Erstatning ved uberettiget afsked af en skibsofficer. Særlig fratrædelsesløn til skibsofficerer.

Godtgørelse ved usaglig opsigelse m. v. af en skibsofficer.

§ 40: af skibsførerens tjenesteaftale.

§ 41: Adgangen til at bringe skibsførerens aftale til ophør ved opsigelse og afsked.

§ 42: Skibsførerens stilling ved skibets forlis.

§ 43: 1 omfang foranstående bestemmelser finder anvendelse på skibsførerens tjenesteforhold.

44: Kaplak og tantieme til skibsføreren.

Kapitel 111

45:

46:

Skibsførerens myndighed.

Fordeling af samt ansvarsområdet for skibsofficerer

47:

48:

49:

50:

51:

52:

53:

54:

Pligten til at efterkomme ordrer, m. v. Værn mod ulykker og sundhedsfare.

Kost og sundhedsforhold.

Sødygtighedssyn. Hviletid m. v.

Sømandens ret til at gå. i land i fritiden. Sømandens ret til at medtage ejendele m. m. Efterladte ejendele.

55:

56:

57:

Erstatning for mistede eller beskadigede ejendele. Magtmidler.

Xxxxxxx af søfarende.

Kapitel IV Tvistigheder angående

58:

Tvistigheder angående tjenesteforholdet.

Kapitel —

59:

60:

Hvornår disciplinbod kan pålægges samt bodens størrelse. Hvornår disciplinbod ikke kan pålægges.

61:

62:

63:

64:

65:

66:

Hvilke forhold der skal tages hensyn til ved fastsættelse af disciplinbod. Disciplinnævns sammensætning m. m.. samt fremgangsmåden ved pålæg af disciplinbod.

Eftergivelse af disciplinbod.

Sømandens adgang til klage over Underretsbehandling af klage over disciplinnævnsafgørelse.

af disciplinbod til handelsministeriet bodens anvendelse i vel-

gørende øjemed.

Kapitel VI — Straffe- og tiltalebestemmelser.

67: Straf for rederens undladelse af oprettelse af skriftlig tjenesteaftale m.

§ 68: Straf for misbrug af magtmidler m. m.

§ 69: Straf for skibsførerens undladelse af oprettelse af skriftlig tjenesteaftale m.

§ 70: Straf for rømning.

71: Xxxxx for at sætte sig op imod skibsføreren.

72: Straf for mod bedre vidende at klage over skibets sødygtighed.

§ 73: Straf m. for ved grov fejl eller grov forsømmelse at foranledige søulykke.

§ 74: Straf for andre fejl eller der påhviler skibsføreren eller sømanden.

§ 75: Hensyntagen til pålæg af disciplinbod ved straffastsættelsen.

§ 76: Forudsætningerne for at rejse tiltale ved visse forseelser.

Kapitel — Særlige bestemmelser.

§ 77: Udvidet anvendelse af visse bestemmelser under forudsætning af gensidighed.

§ 78: Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl. a. retten til pleje i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.

§ 79: Hvilke love m. m. der skal findes om bord.

§ 80: Adgang til opsigelse i færøsk eller grønlandsk havn.

§ 81: Adgangen til at fravige foranstående bestemmelser i specialskibe m. m.

§ 82: Udkastets ikrafttræden.

§ 83: Færøerne og Grønland.

Udkast til lov om ændringer i søloven.

§ Stk. 2. Under forudsætning af gensidighed

I søloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af 12. 1967, foretages følgende æn- dringer:

1. § 70 affattes således:

70. I det og på de vilkår, som handelsministeren fastsætter, skal skibsføre- ren medtage søfarende, som har krav på fri hjemrejse efter sømandslovens § 8, eller for hvis hjemrejse en dansk konsul eller myn- dighederne i Grønland skal sørge. Han skal uden betaling afdøde danske og her i riget hjemmehørende søfarendes aske og efterladte for så det kan ske uden ulempe.

kan handelsministeren udvide disse bestem- melser til at gælde også for andre søfarende, deres aske og

2. I 170, stk. 2, ændres „sømandslovens 54, 57. 58 og 61" til 49, 53 57".

3. Efter § 321 indsættes som § 321 a:

„§ 321 a. I sager angående forseelser som nævnt i § 318 kan påtale ikke rejses, forin- den erklæring fra er

Tidspunktet for lovens ikrafttræden be- stemmes af handelsministeren.

til de enkelte i udkast til ny sømandslov.

Indledende bestemmelser.

Udkastets §§ 1 og 2 modsvarer bestemmelserne i sømandslovens (S. kapitel om „Lovens anvendelse på personer ombord, der ikke hører til besætningen" (§§ 82-84). I lighed med de øvrige nordiske udkast fore- slås bestemmelserne om, hvilken personkreds der omfattes af udkastet, placeret i det indledende af- snit.

Til § 1.

Udkastets

Den primære personkreds, for hvilken sømandslo- ven finder anvendelse, er samlet under fællesbeteg- besætningen, der består af skibsføreren (kap.

1) og mandskabet (kap. 2). Mandskabsgruppen er igen delt op i skibsofficerer og det øvrige mandskab. Da lovens bestemmelser imidlertid ifølge § 82 får til- svarende anvendelse „på personer ombord, der er af rederen eller skibsføreren, men ikke hører

til den egentlige besætning", har en nærmere af- grænsning af betegnelsen „besætningen" ingen reel betydning på det her omhandlede punkt. I lighed med det norske og det svenske udkast foreslås det derfor at undlade at benytte betegnelsen ved ud- formningen af bestemmelserne om lovens anvendel- sesområde.

Ved afgrænsningen af den del af de hos rederen ansatte arbejdstagere, der skal være omfattet af loven, foreslås det i 1 at anvende betegnelsen

Det svenske udkasts § 1 anvender betegnelsen „skeppsarbete", og det norske udkasts §

1 „arbeid på skep". Kommissionen har ikke anset det for påkrævet i udkastet at optage en definition af begrebet skibstjeneste, der i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse omfatter arbejde, der har relation til skibets drift, og som udføres af arbejdstagere, der følger med skibet. En skibslæge vil således, som efter gældende ret, være omfattet af udkastet, og det samme gælder de i visse rederier ansatte, der som hørende til et mobilt hold f. eks. udfører reparationer og vedligeholdelsesarbejder på rederiets forskellige skibe, idet de følger med det pågældende skib på dets rejse. Hvis derimod eksem- pelvis en inspektør, en instruktør eller en tekniker følger med skibet for at varetage særlige opgaver, kan sådant arbejde ikke betegnes som skibstjeneste.

Den pågældende vil alene være omfattet af udka- stets § 2.

Afgørende for, om en person er omfattet af udka- stet, er ikke, om han er påmønstret skibet, men om faktisk udfører skibstjeneste om bord. En pro forma påmønstring af eksempelvis en sømands æg- tefælle vil således ikke medføre, at ægtefællen om- fattes af udkastet eller af de i § 2 opregnede bestem-

melser.

De såkaldte daglønsfolk, der i havn udfører vagt- tjeneste m. v. på skibe med afmønstret besætning, anses ikke for omfattet af sømandslovens bestem- melser. I udkastet foreslås optaget en bestemmelse om, at udkastet ikke finder anvendelse på personer, der alene arbejder om bord i skibet, mens dette lig- ger i havn. En tilsvarende bestemmelse findes i den norske sømandslov og det norske udkast.

Uden for begrebet skibstjeneste falder også det arbejde, en rederiansat sømand eventuelt udfører for rederiet under „ventetid", hvor han ikke er be- ordret til tjeneste på et af rederiets skibe. Det følger imidlertid af udkastets § 34, at bestemmelserne angående sygehyre, pleje og hjemrejse samt efter- hyre ved død i et vist omfang også gælder ved syg- dom (død) indtruffet i sådanne ventetidsperioder.

De særbestemmelser vedrørende tjenesteaftalen (længere opsigelsesvarsel m. v.), som efter sømands- loven gælder for de i lovens § 9 opregnede stillinger som styrmand, maskinmester, hovmester og radio- telegrafist, må ifølge § 82 finde tilsvarende anven- delse på andre stillinger, der kan sidestilles med de i opregningen nævnte. Dette gælder f. eks. stilling som skibslæge. For at undgå i hver enkelt af de omhandlede særbestemmelser at gentage sømands- lovens opregning foreslås det i stk. 2, 1. pkt. at an- vende betegnelsen skibsofficerer som omfattende de i sømandslovens § 9 nævnte stillinger. Ifølge 2. pkt. skal de for skibsofficerernes tjenesteaftale i udka- stets §§ 35-39 fastsatte bestemmelser også finde anvendelse på andre af rederen til skibstjeneste ansatte funktionærer i tilsvarende stillinger. Med den udvikling, der for tiden finder sted inden for skibsfarten, må det iøvrigt forudses, at der efter- hånden kan opstå en række nye funktioner om bord som o. lign.

54

Til § 2.

Udkastets anvendelse andre, der er ansat bord. 1 svarer til sømandslovens § 83, stk. 1, hvor-

efter visse af lovens bestemmelser får tilsvarende

anvendelse på personer, der er ansat om bord af andre end rederen (skibsføreren). Som nævnt i bemærkningerne til § 1 omfatter stk. 1 dog også de hos rederen ansatte personer, der om bord udfører arbejde, som ikke kan betegnes som skibstj eneste,

f. eks. en garantimester.

De bestemmelser, der finder anvendelse denne persongruppe, svarer til de i sømandslovens § 83 opregnede bestemmelser, dog at man desuden har medtaget bestemmelserne i udkastets § 11 om ret til afsked og hjemrejse for statens regning i tilfælde af graviditet, § 33, stk. 2 og 3 om statens betaling af begravelsesudgifter m. i visse tilfælde og § 48 om værn mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirk- ning.

I stk. 2 foreslås det, at handelsministeren efter udtalelse fra Søfartens Fællesråd kan be-

stemme, at kun de i stk. 1 opregnede bestemmelser skal finde anvendelse på det af rederen til tjeneste på et passagerskib ansatte restaurationspersonale og andet til betjening af passagererne ansat personale.

Forslaget tager navnlig sigte på personale ansat i cafeterier, kiosker o. lign. på færger. a. som følge af korte overfartstider adskiller dette personales arbejdsforhold sig ofte ikke i væsentlig henseende fra arbejdsforholdene for det tilsvarende i land be- skæftigede personale. På nogle færger er det om- handlede personale ikke ansat af rederen, men af en selvstændig restauratør, og personalet vil i så fald ikke være omfattet af sømandslovens bestemmelser angående tjenesteaftalen, herunder bestemmelserne om sygehyre, pleje m. v., men alene af de i udka- stets § 2, stk. 1 nævnte bestemmelser. De pågæl- dende vil derimod være omfattet af de for arbejds- tagere i land gældende bestemmelser, herunder normalt sygeforsikringslovens bestemmelser om dagpenge under sygdom. Da det kan være bedst stemmende med såvel de ansattes som arbejdsgive- rens interesser, at det nævnte personale, også når det er ansat af rederen, kun er omfattet af de i ud- kastets § 2, stk. 1 opregnede bestemmelser, foreslås en hertil sigtende dispensationsbestemmelse optaget i loven.

stk. 3 bestemmes, at de af stk. 1 og 2 omfattede

personer er pligtige at udføre det arbejde, skibsføre- ren finder nødvendigt for skibets sikkerhed. Be- stemmelsen svarer med en redaktionel ændring til sømandslovens § 83, stk. 2.

i stk. 4 fastsættes, at bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på personer, der med-

tages om bord i medfør af sølovens § Bestemmel- sen svarer til sømandslovens § 84 med den ændring, at de pågældende skal være pligtige at udføre det for skibets sikkerhed nødvendige arbejde.

Til 3.

Aftalens indgåelse.

Paragraffen foreskriver, hvilke krav der stilles til form og indhold for en tjenesteaftale mellem en re- der eller dennes befuldmægtigede og den enkelte søfarende, samt hvilke offentligt påbudte bevislig- heder den søfarende skal være i besiddelse af ved forhyringen.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. foreskriver, at rede- ren skal sørge for, at der oprettes en skriftlig aftale med sømanden om ansættelsesvilkårene. I udkastets

§ 40 er en tilsvarende bestemmelse angå- ende skibsførerens tjenesteaftale. 1 sømandslovens 1, der vedrører skibsførerens tjenesteaftale, er fore- skrevet en lignende udtrykkelig pligt for rederen. For det øvrige skibsmandskab bestemmer lovens § 11, stk. 2, at tjenesteaftalen skal indføres i mandingslisten og i

Kravet om skriftlighed omfatter alle aftaler om skibstj eneste, såvel aftale om ansættelse til tjeneste på et bestemt skib (forhyring) som aftale om ansæt- telse til skibstjeneste i som sådant ansættelse), men der er, som efter gældende ret, jfr. sømandslovens § 11, stk. 4, intet til hinder for, at aftalen kan henvise til en tarifaftale (kollektiv over- enskomst). gælder også ændrin- ger i den oprindelige aftale.

Tilsidesættelse af kravet om skriftlighed medfører ikke, at en mundtlig aftale bliver ugyldig. Derimod kan undladelse af at oprette en skriftlig kontrakt efter udkastets §§ 67 og 69 medføre bødestraf for rederen eller skibsføreren. Undladelse af at sørge for oprettelse af en skriftlig aftale kan også i bevismæs- sig henseende komme rederen til skade i tilfælde af uenighed om aftalens indhold.

Forhyringsaftalen skal efter stk. 1, 2. pkt. inde- holdes i en af handelsministeren godkendt formular til hyrekontrakt. Dette gælder også ved en rederian- sat sømands forhyring med det enkelte skib, medens selve aftalen om rederiansættelsen blot skal fore- ligge skriftlig. Om hyrekontraktsformularens form og indhold henvises til det nedenfor om stk. 3 og 4 anførte samt til den af kommissionen i skrivelse af

2. september 1968 med bilag afgivne indstilling til handelsministeriet, der er optaget som bilag nr. 3.

Svarende til sømandslovens § 9, stk. 1 er i stk. 2 optaget en bestemmelse om, at skibsføreren på rede- rens vegne kan ansætte det fornødne mandskab. Nødvendigheden af udtrykkeligt at fastslå en sådan

har været overvejet, men under hensyn til skibsførerens ansvar for skibets sødygtig- hed og hans selvstændige sikkerhedsmæssige overfor besætningen, ladningsejere og passagerer findes bestemmelsen at burde opretholdes. Ved ansættelse af mandskab har han de

samme pligter, som efter stk. 1 gælder for rederen. Bestemmelserne i stk. 2, 3. og 4. pkt. svarer til sø- mandslovens § 9, stk. 2.

1 udkastets stk. 3. der i princippet modsvarer sømandslovens § 11, stk. 3-5, fastsættes, hvilke op- lysninger der skal anføres i hyrekontrakten.

De nærmere om hyrekontraktsfor- form og indhold fastsættes efter stk. 4 af handelsministeren efter indhentet udtalelse fra Sø- fartens Fællesråd. Som bestemmelsen er formuleret, er der til hinder for, at det system med hyreaftalens indførelse i afregningsbog (og skibsbemandingsliste) bibeholdes i det omfang, det findes Der kan her navnlig være

tale om skibe på indtil 100 brt.

Stk. 5 om, at en sømand, der forhyres, skal være i besiddelse af søfartsbog eller mønstringsbevis, samt at disse dokumenter under forhyringen opbevares af skibsføreren, svarer — bortset fra visse redaktio- nelle ændringer — til sømandslovens § 11, stk. 1.

Til

Mindstealder og

1 stk. gentages sømandslovens § 10, stk. 1, hvor- efter mænd under 15 år og kvinder under 18 år ikke må anvendes til arbejde om bord.

Der har i kommissionen været rejst spørgsmål om også for mænd fastsætte en mindstealder på 18 år, når der ikke er tale om elever eller lærlinge. Be- grebet elev eller lærling er imidlertid ikke inden for skibsfarten tilstrækkelig klart over for andre stillinger om bord, og kommissionen er princi- pielt af den opfattelse, at sømandsloven bør fast- sætte den ubetingede lavalder for alle stillinger uan- set arbejdets art, således at særlige, højere alders- grænser for visse stillinger som hidtil fastsættes i anden lovgivning, herunder navnlig bemandingslo- ven.

Man har også overvejet, om der under hensyn til den planlagte udvidelse af de undervisningspligtige aldersgrupper bør foretages en forhøjelse af den mindstealder på 15 år for mænd. Da man ikke kan udelukke, at en art praktikanttjeneste om bord i forbindelse med undervisning på værksteds- skole lignende vil kunne indgå i den fremtidige uddannelse af unge sømænd i den undervisnings- pligtige alder, har kommissionen fundet det rettest at bevare den gældende mindstealder.

sømandslovens § 10, stk. 2 må ingen under 18 år anvendes som og ingen under 19 år anvendes som fyrbøder eller motormand. Bestem- melsen om har ikke længere praktisk betydning indenfor dansk skibsfart. Bemandingslo- vens § 25 bestemmer bl. a., at man for at kunne udmønstre som (befaren) fyrbøder eller motormand skal være fyldt 19 år og have gjort tjeneste ved maskinen eller fyrpladsen i skibe i 12 måneder. Be- stemmelsen i sømandslovens § 10, stk. 2 er blevet fortolket som alene sigtende til tjeneste som befaren fyrbøder eller motormand, og bestemmelsen har derfor ingen selvstændig betydning over for § 25. Da kommissionen ikke har fun- det det påkrævet at fastsætte en særlig lavalder for tjeneste (som ubefaren) ved maskinen eller på pladsen, foreslås bestemmelsen i sømandslovens 10, stk. 2 ikke gentaget.

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt. om påbudt lægeun- dersøgelse svarer til sømandslovens § 10, stk. 3. Ef- ter 2. pkt. afholdes udgifterne til de påbudte geundersøgelser af statskassen.

Til § 5.

Ops

Efter § 5, i. pkt. kan hver af parterne bringe tje- nesteforholdet til ophør ved opsigelse med 7 dages varsel, hvis ikke andet følger af aftalen. Bestemmel- sen gælder kun for det menige mandskabs tjeneste- aftaler (sammenhold § 35 om tjene- steaftaler).

Bestemmelsen er som den tilsvarende bestem- melse i sømandslovens § 13, stk. 3 fravigelig, således at der kan aftales såvel et længere som et kortere varsel. Endvidere finder bestemmelsen ikke anven- delse, såfremt det følger af aftalen, at opsigelse ikke kan finde sted, således som det normalt vil være til- fældet, for så vidt angår forhyringer for en bestemt tid eller en bestemt rejse. Derimod følger det af be- stemmelsens karakter af en udfyldende kontraktsre- at den også kommer til anvendelse, såfremt en således sømand fortsætter i tjenesten, efter at tiden er udløbet eller rejsen endt, uden at ny af- tale træffes. Det er derfor fundet unødvendigt at optage en udtrykkelig bestemmelse herom svarende til sømandslovens § 14, stk. 1.

I § 5, 2. pkt. er der i lighed med det norske udkast (og den gældende norske sømandslov) optaget en bestemmelse om, at opsigelsesfristen ikke må være kortere for rederen end for sømanden.

Til § 6.

Bestemmelsen fastsætter, hvor fratrædelse kan ske, når opsigelsesfristen eller kontraktstiden er

udløbet, og fratrædelsesstedet ikke kan udledes af parternes aftale. Paragraffen modsvarer for så vidt bestemmelserne i sømandslovens §§ 12-14, der imid- lertid også i et vist omfang omhandler spørgsmålet om opsigelsesfristen. Da denne sammenkædning af fratrædelsessted og det rent tidsmæssige, opsigelses- fristen, har givet anledning til fortolkningsmæssig tvivl, foreslås det, at bestemmelserne angående op- sigelsesfristen fastsættes i en særskilt paragraf, jfr. udkastets § 5.

Efter bestemmelsen i stk. 1 kan fratrædelse ved opsigelse altid ske i dansk anløbshavn uanset formå- let eller baggrunden for anløbet, og er sømanden hjemmehørende og forhyret her i riget, kan fratræ- delse kun ske i dansk havn, alt forudsat at andet ikke følger af aftalen eller af bestemmelsen i § 7. Bestemmelsen svarer til sømandslovens § 13, stk. 1 med den ændring, at er erstat- tet af et bopælskriterium, og at bestemmelsen finder anvendelse, selvom der foreligger en aftale om opsi- gelsesfristen, jfr. herom nærmere i bemærkningerne til stk. 3.

Ifølge bestemmelsen i stk. 2 kan fratrædelse også ske. i fremmed havn, hvis sømanden enten ikke er hjemmehørende her i riget eller ikke er forhyret her. I den tilsvarende bestemmelse i sømandslovens § 13, stk. 2 er de fremmede fratrædelseshavne begrænset til lastnings-, losnings- eller oplægningshavne. a. i norsk retspraksis er doknings- eller reparations- havne i visse tilfælde blevet sidestillet med de i sømandsloven opregnede havne, og det er af kom- missionen fundet praktisk at udvide arten af frem- mede fratrædelseshavne. I princippet svarende til forslag i de øvrige nordiske udkast foreslår kommis- sionen herefter, at bestemmelsen ændres derhen, at tjenesteforholdet kun fortsætter, hvor den frem- mede havn anløbes for bunkring eller landsætning af syge eller skadede, eller ved andre kortvarige anløb af hensyn til de ombordværende, skibets eller lastens sikkerhed.

I det norske udkast ligestilles norske og fremmede

havne, idet opsigelse uden hensyn til sømandens hjemsted eller forhyringsstedet kan ske til fratræ- delse i enhver anløbshavn bortset fra de ovenfor nævnte „nødhavne". Herved bringes den norske lov efter det for kommissionen oplyste i overensstem- melse med gældende praksis inden for norsk skibs- fart. På den anden side skal sømanden, hvis han opsiges, have ret til fri rejse med vinderhold til det land, hvor han er bosat, eller under visse omstæn- digheder til det sted, hvor han opholdt sig ved hyringen. I det svenske udkast foreslås fratrædelses- stedet fastsat uafhængigt af sømandens hjemsted og

I kommissionen har såvel rederrepræsentanterne som de søfarendes repræsentanter erklæret, at væg- tige praktiske hensyn taler for at bevare de nugæl- dende regler, der er fast indarbejdede i dansk skibs- fart, og som i princippet har virket tilfredsstillende. Der er herefter i kommissionen enighed om, at vens bestemmelser om fratrædelsesstedet bør

I holdes med de ovenfor anførte ændringer.

Stk. 3 omhandler i lighed med sømandslovens § 12, stk. 1 den situation, at en for bestemt tid forhy-

| ret sømands kontraktstid udløber, skibet er i

| søen (sømandslovens § 12: en rejse"). Efter den gældende bestemmelse fortsætter

| holdet i så fald, til anløber dansk havn eller en fremmed lastnings-, losnings- eller oplægnings- havn. Den i bemærkningerne til stk. 2 nævnte udvi- delse af arten af fremmede fratrædelseshavne fore-

slås også

i de her omhandlede forhy-

Bestemmelsen i sømandslovens § 12, stk. 2, hvor- efter reglerne i paragraffens 1. stykke også gælder, hvis sømanden er forhyret med aftalt opsigelsesfrist, og opsigelse sker på et sådant tidspunkt, at fristen udløber under en rejse, foreslås ophævet. Fortolknin- gen af bestemmelsen, herunder afgrænsningen over- for de i lovens § 13 fastsatte regler om

stedet, har givet anledning til tvivl, og bestemmel- sen har i visse tilfælde ført til mindre rimelige resul- tater. Opsigelse til fratrædelse i fremmed havn er således anset for lovligt at kunne ske over for en dansk, her i landet forhyret sømand, blot fordi der var aftalt en opsigelsesfrist, men intet om fratrædel- sesstedet. Efter udkastets § 6, stk. 1 vil opsigelse i et sådant tilfælde kun kunne ske til fratrædelse i dansk havn.

/ stk. 4 er fastsat, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en sømand, der er for bestemt tid eller for en bestemt rejse, forbliver i tjenesten, efter at tiden er udløbet eller rejsen er endt, uden at ny aftale om fratrædelses- sted er indgået. De gældende regler herom findes i sømandslovens § 14. indebærer, at den specielle regel i sømandslovens § 14, stk. 2 foreslås ophævet. Vedrørende opsigelsesfristen i de her om- handlede tilfælde henvises til bemærkningerne til § 5.

Til § 7.

Sømandens adgang til at hæve tjenesteaftalen efter en vis tids tjeneste.

For bl. a. at beskytte sømanden mod at blive bundet af langvarige forhyringskontrakter er i § 7, stk. 1 — i princippet svarende til sømandslovens § 15 — bevaret den ufravigelige bestemmelse, at en

sømand, der har forrettet tjeneste på samme skib eller på skibe tilhørende samme reder i en vis tid, uanset hvad der er bestemt i tjenesteaftalen, kan opsige tjenesteforholdet til i enhver havn, som skibet anløber, bortset fra fremmede havne, der ikke anløbes for losning, lastning eller oplægning. Efter sømandslovens § 15 (som ændret ved 1964- er kvalifikationstiden 1 år. Forslaget om ned- sættelse til 9 måneder må i første række ses på bag- grund af forslaget i udkastets § 8 om en nedsættelse af for erhvervelse af ret til fri hjem- rejse, men nedsættelsen er efter kommissionens op- fattelse også rimelig med henblik på de sømænd, der ikke kan opnå ret til fri hjemrejse. Den norske ko- mité har i sin delbetænkning III af 11/9 1970 også foreslået en 9 måneders frist. Det samme gælder § 7 i det svenske udkast.

Direkte finder bestemmelsen kun anvendelse på søfarende, men efter § 35, stk. 1, jfr. stk. 4, gælder bestemmelsen også skibsofficererne. Bestem- melsen finder derimod efter § 43, nr. 3 kun anven- delse på skibsføreres tjenesteaftaler, hvis ikke andet er aftalt. For den rederiansatte sømand indebærer bestemmelsen en adgang til at bringe rederiansæt- telsen som sådan til ophør, når de fastsatte betingel- ser er opfyldt.

1 lighed med de øvrige nordiske udkast fastsættes det udtrykkeligt, at også den på forskellige skibe tilhørende samme reder ansatte sømand er omfattet af bestemmelsen. Den omstændighed, at en sømand inden for 9 måneder skifter tjenestested fra et skib til et antlet samme reder tilhørende skib, vil således som hidtil ikke i sig selv virke på fri- sten.

Fristen regnes fra den dag, sømanden tiltræder tjenesten, jfr. § 3, stk. 3, sidste pkt. Ved successiv tjeneste på flere af rederens skibe løber perioden fra tiltrædelsen af tjenesten på det skib, hvor sømanden først er tjenstgørende.

Da bestemmelsen finder anvendelse uden hensyn til, hvad der er bestemt i aftalen, herunder også hvad der er aftalt om fratrædelsesstedet, har man fundet det overflødigt at gentage bemærkningen i sømandslovens § 15 om, at bestemmelsen finder anvendelse uden hensyn til, hvad der i den lige bestemmelse i lovens § 13 (udkastets § 6, stk. 1) er bestemt om dansk fratrædelseshavn.

Der er imidlertid en snæver forbindelse mellem udkastets § 7 og § 6, navnlig for de af § 6, stk. 1 omfattede søfarende. § 7 sikrer især imod, at forhy- ringsaftalen i de tilfælde, hvor rederens dispositio- ner medfører, at skibet eller aldrig kommer til dansk havn, kommer til at virke som en langva- rig bundethed af en sømand i kraft af bestemmelsen s

i § 6, stk. 1 om dansk havn som eneste fra- trædelsessted.

Ifølge sømandslovens § 15 er opsigelsesvarslet det i lovens § 13, stk. 3 nævnte varsel, d. v. s. 7 dage for de menige sømænd og 3 måneder for skibsofficerer- ne. Bestemmelsen er ifølge X. Xxxxxx Kommen- tar (s. 126) af handelsministeriet blevet fortolket således, at sømanden må respektere et aftalt læn- gere varsel. Er omvendt aftalt et kortere varsel, må varsel 7 dage (3 måneder) benyttes. Efter kommissionens forslag skal sømanden opsige med det aftalte varsel, medmindre dette overstiger 1 måned (for skibsofficerer 3 måneder, jfr. § 35, stk. 4), idet opsigelse i så fald kan ske med 1 måneds varsel (for skibsofficerer 3 måneders varsel). Rede- ren kan herved sikre sig en rimelig tid til at skaffe en medens på den anden side sømanden — i relation til opsigelsesretten efter § 7 — ikke, uanset hvad der er aftalt, vil pligtig at iagttage et længere opsigelsesvarsel end 1 måned (for skibsoffi-

cerer 3 måneder).

Efter § 7, stk. 2 kan sømanden samtykke i, at en ny frist på indtil 9 måneder kan begynde løbe. Bestemmelsen i sømandslovens § 15 om, at samtykke kun kan gives ved ny mønstring, foreslås erstattet af en klarere og enklere regel om, at sam- tykke ikke kan gives tidligere end efter 8 måneders tjeneste.

A. C. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx og har kun kunnet tiltræde udkastet til § 7 som led i en udvikling, der snarest bør føre til, at fristen 9 måneder nedsættes til 6 måneder. Disse medlemmer har endvidere ved deres tilslutning til §§ 7 og 8 lagt afgørende vægt på, at muligheden for fri hjemrejse i intervallet mellem 6 måneder i § 8 og 9 måneder i § 7 kommer ikke alene skibsofficererne, men i samme omfang de menige søfarende til gode.

Et mindretal (Fønsskov og Xxxx Xxxxxx) finder, at de i udkastets stk. 1 og 2 nævnte frister på 9 måneder bør være på 6 måneder, samt at fristen på 8 måneder i stk. 2 bør være på 5 måneder.

Til § 8.

Xxx hjemrejse efter en vis tids tjeneste.

Vil en dansk sømand, der har hjemsted her i ri- get, og som fratræder sin tjeneste i udlandet, rejse til hjemstedet, skal staten og rederen efter sømands- lovens § 26 hver betale halvdelen af udgifterne ved rejsen med underhold, såfremt sømanden uden af- brydelse har været i tjenesten i 1 år, forudsat at sømanden ikke i løbet af de sidste 6 måneder har haft adgang til at fratræde i dansk havn. Sømanden er dog pligtig at fortsætte i tjenesten i indtil 3 må-

hvis det kan påregnes, at skibet indenfor den tid til en havn, hjemrejsen kan ordnes væsentlig billigere eller lettere. Fratræder sømanden efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, krav om fri hjemrejse være fremsat samtidig dermed. Hjemrejsen ordnes enten af konsulen eller af Konsulen kan forlange sikkerheds- stillelse for rederens andel af udgifterne. Kan der skaffes sømanden hyre på et skib, der er til Danmark eller til en havn, hvorfra hjemrejsen be- kvemt kan ordnes, er han pligtig at overtage stillin- gen, den ikke er af lavere grad eller dårli-

gere end den, han havde.

De i bestemmelsen indeholdte tidsintervaller på 12, (5 og 3 måneder blev ved lov nr. 160 af

28. maj 1964, der i fuldt omfang trådte i kraft den

1. november indebar en halvering af intervaller på 24, 12 og 6 måneder.

Begrundelsen for, at statskassen deltager i dæk- ningen af har hidtil været, at der foreligger en selvstændig offentlig interesse i gennem hjemrejseordningen at bevare de søfarendes tilknytning til Danmark som nationalt, og

tilhørssted. Denne begrundelse er efter kommissionens opfattelse stadig gældende. Men hertil kommer, at udviklingen indenfor skibs- har medført øget krav om effektivi-

tet. Muligheden for med relativt korte mellemrum at få en pause i den isolerede tilværelse om bord og komme hjem til familie og venner har fået så stor betydning for flertallet af de søfarende, at en yderli- gere forkortelse af optjeningstiden er nødvendig, hvis skibsfarten skal kunne fastholde en veluddan- net stab af søfolk og opnå den fornødne tilgang til erhvervet. Samfundets interesse i, at dansk skibs- fart sikres den fornødne rekruttering, taler efter kommissionens opfattelse også for det offentliges deltagelse i dækningen af hjemrejseudgifterne.

1 § 27 i svenske udkast og i § 25 i den norske sømandslov, således som denne bestemmelse efter indstilling fra den norske sømandslovkomité er ændret ved lov af 12. marts 1971, er kvalifikations- tiderne for erhvervelse af fri hjemrejse fastsat til henholdsvis 9, ti og 2-3 måneder og 9, 3 og 1-2 må- ligesom hjemrejseudgifterne afholdes af re- derne og statskasserne hver med halvdelen. Efter sidste stykke i den norske sømandslovs 25 kan kongen give nærmere forskrifter til udfyldning og gennemførelse af paragraffens bestemmelser, herun- der bestemme, at optjeningstiden skal kunne være kortere end 9 måneder i tilfælde, hvor går i særlig krævende fart, hvor der mangler kort tid i fuld optjeningstid og udgifterne ville blive væsentlig større, hvis sømanden blev stående optjeningstiden

ud, eller hvor andre helt forhold gør sig gæl- dende. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, at en sømand, som ved indgåelsen af tjenesteaf- talen er under 18 år, skal have ret til efter særlige regler.

Det har i kommissionen været overvejet, om der bør søges en ordning som den norske med fri hjemrejse efter 9 måneders tjeneste, men således at der administrativt kan fastsættes generelle regler om kortere i særlige f. eks. for- tjeneste i skibe med særlig krævende tjeneste eller tjeneste i skibe i særlig fart. Kommissio- nen kan imidlertid ikke gå ind for en sådan ændring især som følge, af, at en sådan bestemmelse må på- regnes ville krane en uforholdsmæssig stor admi-

Hjemrejsebestemmelsen bør i princippet være generel, d. v. s. gældende for de omfattede grupper af søfarende, uanset hvilken art af skib de pågæl- dende sejler med, og uanset skibets fart og anven- delsesmåde. Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at der for søfarende om bord i visse skibe kan være behov for hyppigere hjemrejser, end den generelle åbner mulighed for. Disse særlige for-

finder kommissionen imidlertid mest mæssigt vil kunne løses gennem aftaler mellem hvervets parter. Kommissionens forslag indebærer også en hidtil mulighed for en smidig tilrettelæggelse af hjemrejserne, således at disse ef- ter aftale i hvert tilfælde i højere grad end hidtil kan ske på det for begge parter - og ofte også for statskassen — mest hensigtsmæssige tids- punkt.

Efter udkastets 8, stk. 1 vil en her i riget hjem- mehørende sømand, som fratræder i udlandet, som vil rejse til hjemstedet, have ret til fri rejse med underhold, han har været i tjenesten uden afbrydelse på samme skib eller på skibe tilhø- rende samme reder i 6 måneder, og som ikke i de sidste 3 måneder har haft adgang til at fratræde i dansk havn. Hjemrejseudgifterne betales hver med halvdelen af staten og rederen. Sømanden er dog pligtig fortsætte i tjenesten i indtil 1 måned, hvis det kan påregnes, at skibet indenfor den tid kom- mer til en havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes billigere eller lettere. Krav om fri hjem- rejse skal sømanden, såfremt han selv op eller kræver afsked, fremsætte samtidig dermed.

Det er ved bestemmelsens udformning forudsat, at den hidtidige praksis, hvorefter fri hjemrejse kan kræves ikke alene, hvor sømandens ansættelsesfor- hold ophører samtidig med hans fratræden fra ski- bet, men også i de tilfælde, hvor sømanden alene fratræder skibstjenesten for at rejse hjem på ferie,

uden at selve ansættelsesforholdet herved bringes til ophør, opretholdes.

I stk. 2, der omhandler, hvorledes hjemrejsen i praksis ordnes, gentages sømandslovens § 26, stk. 2 med en enkelt ændring.

Med hensyn til længden af den kvalifikationstid, der til erhvervelse af fri hjemrejseret, samt de øvrige i sømandslovens § 26 indeholdte tidsinter- valler indebærer til § 8 en afkortning fra 12, 6 og 3 måneder til 6, 3 og 1.

Den økonomiske virkning af i 1964 foretagne halvering af tidsfristerne fremgår af samlede ud- for hjemsendelse af søfarende efter sømands- lovens § 26. De samlede udgifter, hvoraf statskassen har betalt; halvdelen, har i finansårene:

Det er ikke praktisk at beregne merudgif- ten ved den foreslåede nedsættelse af intervallerne til 6, 3 og 1 måned, men kommissionen skønner, at vil betyde en merudgift for statskassen på 4-5 mill. kr. årlig.

Den efter krævede tjenestetid på 6 må- neder må, udover de i forslaget iøvrigt indeholdte betingelser, sammenholdes med bestemmelsen i udkastets § 7, hvorefter en søfarende ved en videre- førelse af gældende praksis efter sømandslovens 15 som oftest først vil kunne fratræde tjenesten og dermed opnå efter 9 måneders tjene- ste. I perioden 6-9 måneder vil det herefter som hovedregel afhænge af parternes aftale, en kollektiv overenskomst, om den søfarende kan komme til at udnytte hjemrejseretten.

1 lighed med, hvad der er tilfældet ved andre af sømandslovens bestemmelser, hvori der er tillagt danske søfarende særlige rettigheder eller pligter i forhold til andre søfarende i danske skibe, foreslås nationalitetskriteriet i sømandslovens § 26 ændret til et bopælskriterium, således at tilkommer alle der gennem bopæl her i riget har etableret et fast tilknytningsforhold til det danske samfund, og iøvrigt opfylder de øvrige betingelser.

fri hjemrejseret efter sømandslovens § 26

omfatter sømandens egen befordring, underhold

under rejsen samt befordring af personlige effek- ter, men ikke andre varer erhvervet under rejsen, jfr. § 10 i anordning 446 af 23. december 1952 om søfarendes ret til pleje og fri rejse med under- hold m. tidligere nævnt har der været frem- sat forslag om i lovbestemmelsen at fremhæve, at bagagen vederlagsfrit skulle følge sømanden. En nærmere undersøgelse har imidlertid vist, at der ikke i praksis har vanskelighe- der med hensyn til den fri bagetransport under hjemrejse efter sømandslovens § 26. Den alminde- ligst anvendte hjemrejseform er i dag med fly efter

hvor der tillades en fribagage på 40 kg.

ved § 26-hjemrejse bør opret- holdes, men en bestemmelse herom findes ikke at burde optages i selve lovteksten, men som hidtil fastsættes i administrative forskrifter, idet

må være at have smidige regler, der vil kunne til- passes skiftende praktiske forhold.

Om A. X Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx og Udby-

Xxxxxxx forudsætning for at tiltræde udkastet til

§ 8 henvises til bemærkningerne til § 7, pag. 57. Xxxxx, Xxxxx og Krog-Meyer har næret -

lighed ved at lade staten bidrage til hjemrejse i videre omfang end foreslået af den norske og den svenske komité. Under hensyn til de ovenfor nævnte fordele ved det foreliggende udkast har disse medlemmer dog ment at kunne tilslutte sig udkastet.

Til § 9.

Forlængelse af tjenesteforholdet, når indrejse nægtes m. v.

1 § 9 reguleres den situation, at en sømand skal fratræde tjenesten i en fremmed havn, men fratræden ikke er mulig som følge af, at de stedlige myndigheder nægter ham adgang til landet eller betinger hans adgang af en sikkerhed, han ikke kan stille. I denne situation foreskrives, at den søfarende har pligt til at blive i tjenesten, indtil skibet kom- mer til en havn, hvor fratræden kan finde sted. I de omhandlede kollisionstilfælde mellem dansk og fremmed ret vil det — ganske vist ud fra forskellige bevæggrunde — normalt være i begge parters inte- resse, tjenesteforholdet vedbliver at bestå.

Bestemmelsen gentager med redaktionelle æn- dringer sømandslovens § 17. For at fremhæve, at sømanden også i videst omfang bør have ret til at forblive 1 tjenesten, foreslås bestemmelsen i sidste punktum ændret således, at den søfarende har denne ret, medmindre dette vil virke urimeligt. Den samme formulering anvendes i det norske ud- kast og norske sømandslov.

Til 10.

Pligt til for fratrædelsen at nødvendigt v.

Efter stk. er en søfarende, der efter aftalen eller i udkastets kapitel II om tjeneste-

aftalen har til at fratræde, pligtig at forblive i tjenesten for at bistå med arbejde, der nødvendigt må udføres efter skibets anløb af havn, i indtil 48 timer efter skibets til havnen. Bestemmel- sen svarer til sømandslovens § 16, stk. 1 alene med den at der for at opnå en mere eksakt mæssig afgrænsning af pligtarbejdets længde er an- givet en tidsgrænse på ikke over 48 timer efter ski- bets i stedet for den mere ubestemte grænse på ikke udover to dage efter ankomstdagen.

Hvis søforklaring skal afgives, er den søfarende ifølge stk. 2 pligtig til mod hyre og underhold at blive på stedet, til forklaringen er afgivet. Bestemmelsen svarer til sømandslovens § 16, stk. 2.

Til § 11.

til afsked og graviditet.

sømandsloven findes ikke særbestemmelser for gravide søfarende. Bestemmelser herom er i den kollektive mellem Danmarks Rederiforening og Radiotelegrafistforeningen af 1917, 8, b. Efter disse bestemmelser gælder der, når svangerskabet er 4 måneder fremskredet, en gensidig opsigelsesfrist på 1 måned uanset det ellers gældende opsigelsesvarsel. Når en kvindelig radiote- legrafisk fratræder i udlandet i medfør af disse be- stemmelser, godtgør rederiet de med hjemrejsen forbundne rimelige udgifter. Hun er dog pligtig at fortsætte i tjenesten i indtil 1 måned efter

af den forannævnte opsigelsesfrist, hvis

skønner, at hjemrejsen (skiftningen) derved kan arrangeres på en væsentlig lettere eller billigere måde. En kvindelig radiotelegrafist er pligtig ved udmønstringen at meddele rederiet, om hun er gra- vid, eller om hun har mærket symptomer, som kan tyde på, at muligheden herfor foreligger. Hun har ligeledes pligt til, hvis hun under tjenesteforholdet opdager, hun er gravid, straks at meddele dette til skibsføreren. En kvindelig radiotelegrafist, der er gravid, skal have lejlighed til at søge læge for nød- vendig svangerskabskontrol. Rederiet godtgør ikke hjemrejseudgifterne for en radiotelegrafist, der und- lader at give den omtalte meddelelse.

Udgifterne til hjemsendelse af gravide søfarende udgjorde i 1970 for Danmarks Rederiforenings med- lemmer 20.000 kr.

Om bord i danske skibe beskæftiges kvinder især som radiotelegrafister samt inden for kabys- og re- staurationsområdet. Antallet af kvinder beskæftiget

om bord i danske skibe har i de senere år

jævnt stigende; således var der i august 1966 ifølge

årsberetning i- get 17.930 personer i danske handelsskibe, hvorai' 862 var kvinder. tilsvarende tal for samme ode i 1967, 1968 og 1970 var 17.606/939, 17.172/973

og 16.626/910. De i de nævnte år ansatte kvinder har næsten alle været danske.

Da der i andre love, som regulerer tjenesteforhol- det mellem arbejdstager og arbejdsgiver, er optaget særlige bestemmelser om gravide arbejdstagere, og da søens særlige forhold, herunder især arbejdsste- dets skiftende geografiske placering, særlige problemer for den gravide, findes det rimeligt, at der også inden for søfartens område fastsættes spe- cielle bestemmelser for gravide, hvorfor der i 11 optaget en bestemmelse om, hvornår den gravide er berettiget til at kræve afsked. I § 17 er taget stilling til, hvornår skibsføreren kan afskedige den gravide, og endelig er i § 29, stk. 4 optaget en bestemmelse om den gravides ret til efter tjenesteforholdets op- hør at oppebære efterhyre.

Efter udkastets § 11 har en gravid søfarende ret til at kræve afsked, når det af hensyn til hende selv, den forestående fødsel eller må anses for påkrævet, at tjenesteforholdet bringes til ophør. Endvidere er det i lighed med den norske sømands- lovs § 35, stk. 2 foreslået, at handelsministeren kan fastsætte de nærmere bestemmelser om den gravides ret til at fratræde samt om ret for hende fri med underhold til hjemstedet i Danmark for statens regning. for statens regning er i modsætning til § 11 i det norske udkast begrænset til de her i riget hjemmehørende søfarende.

Det skønnes, at statens udgifter til fri hjemrejse for gravide søfarende vil andrage 25-30.000 kr. årlig. Navnlig på grund af de særlige risikomomenter, der består for en gravid til søs, må det tilstræbes, at den gravide søfarende relativt tidligt i svangerska- bet ophører med udføre skibstjeneste. Den gra-

vide søfarende må ofte ophøre med at udføre tjeneste, når svangerskabet er 4-6 måneder frem- skredet, jfr. herved de i medfør af den norske sø- mandslovs § stk. 2 ved resolution af 21. au- gust 1959 fastsatte „Forskrifter om rett for kvinne-

ombord i norsk skip till kreve af- skjed og fri hjemreise ved graviditet". Om de ved denne relativt tidlige arbejdsudygtigheds indtræden opstående henvises til be- mærkningerne til § 29.

12.

Til Ret til afsked af

Efter sømandslovens § 35 kan en sømand

afsked, når han godtgør, at han kan få stilling på skib af højere grad end den, han har, eller få anden j stilling, som det er af væsentlig betydning for ham i at opnå, eller hvis der efter forhyringen er

en omstændighed, som gør det til en velfærdssag for j ham at kunne fratræde. Retten til at kræve afsked j er dog betinget af, at sømanden uden øget udgift for rederen stiller en duelig mand i sit sted.

I § 12, stk. 1 fastsættes svarende til 12 i det norske udkast, at en sømand kan kræve afsked, hvis han efter forhyringen får underretning om, at hans æg- tefælle eller barn er ved døden eller er alvor- lig syg. Retten til afsked er ikke — som efter sø- mandslovens § 35 og bestemmelsen i udkastets stk.

2 — af, at sømanden skaffer en duelig mand eller erstatter rederen udgiften hertil. For i videst muligt omfang at få en klar afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde er den afskeds- berettigende begivenhed begrænset til personkredsen ægtefælle og børn, hvorimod andre familiemedlem- mers sygdom eller død uanset slægtskabets nærhed eller den personlige tilknytning til sømanden iøv- rigt, f. eks. gennem hjem, ikke er tilstrække- ligt til at berettige sømanden til at kræve afsked efter stk. 1, men eventuelt efter bestemmelsen i stk.

2. Vod alvorlig sygdom er tænkt på de tilfælde, hvor den syges liv må antages at være i fare. Om fornø- dent må sømanden ved en lægeerklæring eller lig- nende sandsynliggøre, at der foreligger en sådan

Efter stk. 2 kan en sømand endvidere kræve afsked, når der efter er indtruffet andre omstændigheder, som gør det til en velfærdssag for ham at kunne fratræde. Retten er dog udover, hvad der følger af stk. 3, betinget af, at der, hvis skibet bliver usødygtigt, kan skaffes en kvalificeret mand til at overtage hans stilling om bord.

Ved udformningen af stk. 2 er der iøvrigt ikke til- sigtet nogen ændring i den efter sømandslovens § 35 bestående adgang til at kræve afsked. Ret til afsked efter stk. 2 kan således f. eks. foreligge, hvor søman- den kan få højere stilling, i land eller til søs, som det er af væsentlig betydning for ham at opnå, eller som ovenfor nævnt i tilfælde af dødsfald eller alvorlig sygdom inden for den del af den nærmeste familie, der ikke er omfattet af stk. 1.

Efter stk. 3 er sømanden, hvis han fratræder af en af de af stk. 2 omfattede velfærdsgrunde, pligtig til at erstatte rederen udgifterne ved at skaffe en ny I lighed med det norske udkast foreslås det,

at der ved fastsættelsen af erstatningens størrelse skal kunne tages hensyn til længden af sømandens resterende tjenestetid og omstændighederne iøvrigt. Der kan således ved erstatningsfastsættelsen bl. a.

tages hensyn at fratrædelsen sker en kortere tid før det tidspunkt, da sømanden ville have opnået ret til fri hjemrejse i henhold til udkastets § 8. Som øvrige omstændigheder, der kan tages i betragtning, kan nævnes karakteren af det forhold, der begrun- der retten til afsked, sømandens økonomiske forhold og udgiftens størrelse.

Til § 13.

Ret til afsked ved skibets

Efter udkastets § 13 kan en sømand kræve afsked, dels når skibet er usødygtigt eller mandska- bets opholdsrum er sundhedsfarlige, og manglerne ikke afhjælpes, dels når skibsføreren i strid med § 50 undlader at lade skibet syne, samt endelig når sø- manden har været udsat for mishandling, uden at skibsføreren har ydet ham forlangt beskyttelse. Så- fremt sømanden fratræder af disse grunde, har han ret til erstatning samt fri rejse med underhold reglerne i § 19, stk. 1 og 2 — for

vedkommende sammenholdt med § 37. Bestemmelsen gentager med redaktionelle æn-

dringer sømandslovens §§ 38 og 39.

Til § 14.

til afsked ved krigsfare og ondartet epidemi.

Efter stk. 1 kan sømanden kræve afsked, hvis det efter forhyringen viser sig, at der er fare for, at ski- bet vil blive opbragt af krigsførende eller udsat for krigsskade, eller at en sådan fare er blevet væsentlig forøget, eller hvis det efter forhyringen viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn, hvortil ski- bet er bestemt. Bestemmelsen svarer med en redak- tionel ændring til sømandslovens § 36.

Da det med henblik på mulighederne for i påkom- mende tilfælde hurtigst muligt at skaffe en afløser er af betydning, at der skaffes klarhed ved- rørende fratrædelsesspørgsmålet, fastsættes det i stk. 2, at krav om afsked skal fremsættes snarest, efter at sømanden har fået kundskab om forholdet. Det kræves altså ikke, at sømanden omgående tager stilling, men der må, efter gældende ret, gives ham en rimelig tid til at overveje, om han vil fra- træde. Xxxxxxxx sømanden sin ret til at kræve af- sked, kan han efter 2. pkt. fratræde straks, hvis rej- sen ikke er påbegyndt, og ellers i første havn, skibet anløber.

I det norske udkasts 13 foreslås det, at en sø- mand, der fratræder i de her omhandlede tilfælde, skal have ret til at få dækket 2/3 af udgifterne til rejse med underhold til hjemstedet eller i visse til- fælde til forhyringsstedet. Dette skal dog ikke gæl- de, hvis der inden 7 dage skaffes sømanden tilsva- rende stilling på andet norsk skib i fratrædelseslan-

1 det svenske udkasts § 9 er der ikke nogen bestemmelse om ret til delvis dækning af rejseudgifterne i de her omhandlede fratrædelses- tilfælde.

1 kommissionen har repræsentanterne for de søfa- rendes organisationer forslag om, at der ydes en sømand, der fratræder i henhold til udka- stets § 14, stk. 1, fri hjemrejse, eventuelt således at rederen og staten hver betaler halvdelen af rejseud- giften eller i hvert fald en væsentlig del af den. Til støtte for forslaget er der bl. a. henvist til, at mulig- heden for fratræden efter § 14, stk. 1 ikke bør gøres illusorisk på grund af en hjem rejseudgift, som sø- manden ikke kan klare. Mange danske skibe anløber eller aldrig dansk havn, hvorfor afsked på grund af krigsfrygt kan være en såre bekostelig be- slutning at tage for den søfarende, og han bør ikke af okonomiske årsager hindres i at udnytte retten til at kræve afsked. De de søfarende er uden indfly- delse på skibenes bør lovbestem- melsen indeholde et reelt frigørelsesmiddel for den søfarende, der ikke ønsker at følge med ind i zoner.

Over for disse betragtninger er det i kommissio- nen blevet anført, at fratrædelsesretten efter sø- mandslovens § 36 ikke kan betegnes som illusorisk. Erfaringerne har vist, at den søfarende, der virkelig nærer en alvorlig frygt på grund af krigshandlinger, ikke lader sig afholde fra at af økonomiske årsager. vil undertiden ske ste- det i et område, der giver mulighed for, at den søfa- rende kan få en ny hyre, og er han rederiansat, kan rederiet overføre ham til tjeneste et andet skib. Selvom dette ikke måtte være muligt, behøver sø- manden ikke af okonomiske grunde at give afkald på retten til afsked. Hvis han ikke kan betale rej- seudgiften, vil de danske

altid træde hjælpende til, og skal den søfarende

tilbagebetale repræsentationens udlæg, men der til- stås ham i praksis en rimelig afdragsordning. En ret til at fratræde med fri hjemrejse i krigsfaretilfælde kunne let give anledning til misbrug, individuelt el- ler kollektivt. Ved udformningen af en lovbestem- melse som den omhandlede må til den del af besætningen, der ikke kræver afsked, også haves for øje. En til afsked med fri hjemrejse kunne efter omstændighederne føre til fratrædelser i et omfang, at skibet og den resterende del af

måtte forblive i fareområdet, fordi ski- bet ikke havde tilstrækkelig bemanding. En be- stemmelse om til fri hjemrejse, helt eller delvis, i krigsfaretilfældene vil blive særdeles vanskelig at administrere, hvadenten rederen eller staten skal betale rejseudgiften eller en del af denne. Derimod

må de søfarendes organisationer antages at have væsentlig bedre muligheder for på en hensigtsmæs- sig måde at praktisere en bistandsordning, der giver mulighed for at yde rejsetilskud m. v. i de tilfælde, hvor en sådan hjælp virkelig er på sin plads.

Kommissionen har ikke det hensigtsmæs- sigt at løse dette ret komplicerede

| ad lovgivningsvejen.

Til

Ret til afsked forhyring for en bestemt rejse.

I stk. 1 gentages i bestemmelsen i sø- i mandslovens § 37, hvorefter en for bestemt rejse forhyret sømand kan kræve afsked, hvis rejsen bli- ver væsentlig forandret. Som efter udkastets 14, stk. 2 skal krav om afsked fremsættes snarest, efter at sømanden har fået kundskab om ændringen. Er rejsen ikke begyndt, kan fratrædelse ske straks, og

ellers i første anløbshavn.

Fratræder sømanden i medfør af denne bestem- melse, har han efter udkastets stk. 2 krav dels på 1 måneds hyre efter tjenesteforholdets ophør, dels på

j fri rejse med underhold til forhyringsstedet, hvis j han fratræder, inden er begyndt, og ellers til det aftalte fratrædelsessted. Bestemmelsen svarer til sømandslovens § 37, stk. 2 med den ændring, at det menige mandskab får ret til 1 måneds hy-

re, mod nu hyre for en halv måned.

Til 16.

Ret til afsked ved, flag- og rederskifte.

sømandslovens § 40, stk. 1 kan en sømand kræve afsked med ret til hyre og fri rejse efter reg- lerne om afsked i § 34, hvis skibet mister retten til at føre dansk flag. Efter stk. 2 kan en sømand også kræve afsked, men uden ret til - ningshyre" og fri rejse, hvis skibet overtages af en anden dansk reder. Endelig bestemmes det i stk. 3, at den omstændighed, at skibet får en anden fører, ikke giver en sømand ret til at kræve afsked. Denne sidste bestemmelse må i dag anses for overflødig, hvorfor den er i udkastet.

Efter udkastets § 16, stk. 1 har en sømand ret til at kræve afsked, når skibet mister retten til at føre dansk flag, hvis ikke andet følger af aftalen. Formu- leringen er som i sømandslovens § 40, stk. bortset at der er ordene ,,hvis ikke andet følger

af aftalen". Som i udkastets § 20, der modsvarer sømandslovens § 41 om skibets forlis m. v., er disse ord i første række indsat med henblik på den rede- riansatte sømand, hvis tjenesteforhold ikke er be- grænset til skib, der eksempelvis ved salg til udenlandsk reder mister retten til at føre dansk flag. Da det er den almindelige opfattelse, at den

rederiansatte sømand ikke kan kræve afsked efter sømandslovens § 40, stk. 1, medfører udkastet ikke nogen realitetsændring dette punkt.

Benytter en sømand, der kan kræve afsked i an- af flagskifte, denne ret, således at hans tje- nesteforhold hos rederen, den hidtidige ejer, hermed ophører, har han efter udkastets stk. 3 ret til erstat- ning og fri rejse med underhold efter reglerne i § 19, stk. 1 og 2, der modsvarer sømandslovens § 34, stk. 1 og 2. Det afgørende for retten til erstatning m. v. er, om hans ansættelse hos den tidligere ejer af ski- bet, den danske reder, ophører, ikke om sømanden tager ansættelse hos den ejer og uden fortsætter tjenesten skibet. En forud- sætning for retten til erstatning m. v. er dog natur- ligvis i alle tilfælde, at sømandens tjenesteforhold hos den hidtidige reder ikke på tidspunktet for flagskiftet er bragt til ophør på kontraktsmæssig måde, f. eks. ved rettidig opsigelse til fratræden på

sted.

Samme adgang som ved flagskifte til at kræve afsked vil en sømand efter udkastets stk. 2 have, hvis skibet overtages af en anden dansk reder. Be- stemmelsen svarer til sømandslovens § 40, stk. 2 med den ændring, der også foreslås i det norske udkast, at er en betingelse for retten til at kræve afsked, at sømanden på forespørgsel af skibs- føreren straks meddeler, at han ikke ønsker at fort- sætte tjenesteforholdet hos den nye reder. Betingel- sen er indføjet for hurtigst muligt at få skabt klar- hed over skibets bemanding ved rederskiftet. Ved at undlade efter en rimelig betænkningstid at besvare skibsførerens forespørgsel vil sømanden miste retten til at fratræde tjenesten på skibet i anledning af

Til 17.

Afsked på grund af m. v.

Udkastets § 17 svarer til sømandslovens § 32, dog at bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. om afsked af en gravid arbejdstager er Efter stk. 1 kan skibsføre- ren afskedige en sømand, der som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde, eller som lider af en sygdom, der medfører fare for de ombordværende. Bestemmel- serne i §§ 29 og 30 om sygehyre m. v. finder da an- vendelse. Endvidere kan skibsføreren afskedige en søfarende, der som følge af graviditet bliver ude af stand til at varetage sin tjeneste. Bestemmelsen i § 29, stk. 4 om den gravides til efterhyre og even- tuelt tillige de i medfør af § 11, 2. pkt. fastsatte be- stemmelser om hjemrejse finder da anvendelse.

Efter stk. 2 kan en sømand endvidere afskediges, hvis han, uden at være syg, som led i eller

som følge af en i medfør af § 4, stk. 2 påbudt læ- geundersøgelse bliver forhindret i at fortsætte tjene- sten. Afskediges en sømand efter denne bestemmel- se, har han hos staten ret til hyre og fri rejse efter bestemmelsen i § 19, stk. 4, jfr. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt. om afsked på

| grund af graviditet og i stk. 2 om afsked i anledning af påbudt finder anvendelse såvel det menige mandskab som skibsoffieererne. Derimod gælder bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. om

! „sygeafsked" kun i omfang for skibsoffi-

eererne, jfr. § 36 og til denne be- stemmelse.

Til 18.

Afsked af tjenesteforseelser v.

stk. 1 gentages sømandslovens § 33, stk. 1, hvor- efter skibsføreren kan afskedige en sømand, hvis han er uduelig, hvis han ikke kommer om bord i rette tid, og skal afgå, eller en anden må an- tages i hans sted, hvis han forser sig groft i tjene- sten, hvis han gør sig skyldig i tyveri eller anden grov forbrydelse, hvis han udsætter for alvor- lige vanskeligheder ved at skjule nogen om bord el- ler under visse omstændigheder skjuler gods om bord, eller hvis han indbringer en om tjeneste- forholdet for udenlandsk myndighed.

Kommissionen har overvejet, om man bør opgive denne opregning og erstatte den med en generel be- stemmelse om, at sømanden kan afskediges ved grov misligholdelse af kontrakten, jfr. herved funk- tionærlovens § 4. Der er imidlertid enighed om, at opregningen, selvom den ikke kan anses som ud- tømmende, bør bibeholdes som for- holdene til sos.

Stk. 2, 1. pkt. gentager bestemmelsen i sømandslo- vens § 33, stk. 2 om, at der skal holdes inden sømanden afskediges, selvom det ikke er muligt at afhøre ham personligt. I de tilfælde, hvor sømanden ikke kommer om bord i rette tid, og skibet skal al- gå, kan kravet om forhør inden afsked imidlertid medføre uforholdsmæssig stor forstyrrelse ved ski- bets afgang. Der foreslås derfor i 2. pkt. en ny be- stemmelse om, at i de i stk. 1, nr. 2 nævnte tilfælde kan udskydes til efter afskeden, hvis det er nødvendigt af hensyn til skibets afsejling, men for- hør skal i så fald afholdes snarest derefter. Kommis- sionen har iøvrigt ikke ved dette forslag tilsigtet nogen ændring af praksis vedrørende afholdelse af forhør.

I stk. 3 foreslås i lighed med det norske

optaget en ny bestemmelse om, at skibsføreren, så- fremt han vil afskedige en sømand i de i stk. 1, nr.

3-5 nævnte tilfælde, skal træffe bestemmelse herom snarest og senest inden 7 dage efter, at han har fået kendskab til forholdet, særlige grunde nødvendiggør en overskridelse af denne frist.

1 stk. 4 gentages sømandslovens § 33, stk. 3 om, at sømanden ikke har ret til hyre for længere tid, end han har gjort tjeneste. Dog har sømanden, hvis han afskediges efter stk. 1, nr. 2, og det viser sig, at han er uden skyld, og han er på grund af sygdom eller legemsskade, ret til sygehyre efter reg- lerne i § 29, stk. 2.

J sømandslovens § 33, stk. 4 indeholdes en be- stemmelse om, at såfremt en sømand afskediges i medfør af stk. 1, punkt 3 som følge af grove tjene- steforseelser, 4 om tyveri eller andre grove forbrydelser m. m. eller punkt 5 som følge af, at han har indbragt en tvist om for uden- landsk myndighed, kan han ikke kræve fri hjem- rejse efter § 26.

Efter kommissionens opfattelse bør en sømand, som gennem den fornødne tjenestetid har optjent ret til fri hjemrejse, bevare denne ret, uanset om sømanden er afskediget tjenesten grund af misligholdelse af tjenesteaftalen. I lighed med de norske og svenske er der derfor ikke i udka- stet optaget en til sømandslovens § 33, stk. 4 sva- rende bestemmelse.

Til § 19.

Erstatning og fri rejse ved

Udkastets 19 modsvarer sømandslovens § 34, for så vidt angår det menige mandskab. Efter denne lovbestemmelse har en sømand, der afskediges uden sådan grund, som nævnes i § 32, stk. 1 (sygdom

m. v.) eller § 33 (disciplinære grunde m. v.), ret til hyre for 1 måned, hvis han hører til det menige mandskab, og for 3 måneder, hvis han er skibsoffi- Erstatningsydelsen er en fikseret standarder-

statning uafhængig af sømandens individuelle tab. 1 udkastets § 19, stk. 1, der direkte kun omfatter

den menige sømand (bestemmelsen om skibsoffice- erstatning er optaget i udkastets § 37), foreslås

den fikserede ændret til en minimal- erstatning. Som efter sømandslovens § 34 vil sø- altid have krav på 1 måneds hyre, men medfører, at der kan ydes den sømand, der kan dokumentere et større tab end 1 måneds hyre, erstatning for dette tab efter dansk rets al- mindelige erstatningsregler. Bestemmelsen bringes herved mere på linie med almindelige erstatnings- principper og erstatningsreglerne i andre love, jfr. herved funktionærlovens § 3 og medhjælperlovens

23.

Stk. 2 gentager bestemmelsen i sømandslovens § 34, stk. 2 om sømandens ret til fri rejse. Er et be- stemt fratrædelsessted aftalt, har sømanden ret til fri rejse med underhold til dette sted. Kunne tjene- steforholdet ifølge udkastets § 6 kun opsiges til op- hør i dansk havn, gælder rejseretten til sådan havn eller, hvis sømanden har hjemsted her i riget, til hjemstedet.

Spørgsmålet om, hvorvidt der fra rederiets (skibs- førerens) side er sket et „kontraktsbrud", der giver sømanden ret til erstatning og fri rejse i henhold til udkastets § 19, stk. 1 og 2, må som hidtil i påkom- mende tilfælde afgøres ved domstolene, og udkastet tilsigter ikke i henseende nogen ændring i den bestående retstilstand, således som denne har fun- det udtryk i retspraksis. På et punkt, hvor der råder nogen usikkerhed om erstatningsreglens anvendelsesområde, har kommissionen dog fundet det ønskeligt, at der ved en bestemmelse i loven til- vejebringes større klarhed. Det drejer sig om de til- fælde, hvor en sømand efter opsigelse fratræder aftalt eller i medfør af udkastets § 6 fratra>- delsessted før opsigelsesfristens udløb, og hvor denne „for tidlige afmønstring" er sket efter skibsfø- rerens bestemmelse. Ved Højesterets dom af 3. maj 1935 (Ugeskrift for Retsvæsen 1935 s. 667) blev et sådant tilfælde, hvor sømanden var afmøn- stret nogle få dage før opsigelsesfristens udløb, men med hyre til fristens udløb, anset for omfattet af erstatningsbestemmelsen. Det skal dog bemærkes, at sagen blev efter § 34 i sømandsloven af 1923, der havde en anden formulering end den gæl- dende lovs § 34. Når fratrædelse i de omhandlede tilfælde sker med hyre og underhold til opsigelsesfri- stens udløb, finder kommissionen det ikke rimeligt, at sømanden kan kræve erstatning på 1 måneds hyre efter reglen i stk. 1. Der er derfor som stk. 3 indsat en ny bestemmelse om, at i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse i de nævnte opsi- fælde. Dette gælder, uanset om opsigelsen er afgivet af rederen (skibsføreren) eller af sømanden.

sømandslovens § 34, stk. 3 haves retten til den lovfikserede erstatning og den frie rejse mod staten i de tilfælde, hvor sømanden afskediges i medfør af § 32, stk. 2, fordi han som led i eller som følge af en i medfør af § 10, stk. 3 påbudt lægeun- dersøgelse bliver i at fortsætte tjenesten. Denne bestemmelse har i visse tilfælde ført til min- dre rimelige resultater. Der har foreligget tilfælde, hvor lægeundersøgelsen har kunnet afsluttes på dage, hvorefter sømanden påny har fået hyre, men desuagtet har haft ret til 1 eller 3 måneders

alt efter om han hørte til det menige eller til skibsofficersgruppen. På den anden side findes

der også eksempler på, at den påbudte lægeundersø- gelse har en menig sømand i påny at lade sig forhyre i længere tid end den periode, erstat- ningshyren dækker. Dette er især tilfældet, når der skal foretages ventrikelskylning, idet resultatet normalt først foreligger ca. 6 uger efter skylningens foretagelse.

Bestemmelsen foreslås derfor i udkastets stk. 4 ændret derhen at sømanden i de nævnte - fælde har ret til hyre af staten for den tid, han som følge af lægeundersøgelsen bliver forhindret i at lade sig forhyre. Forslaget forventes ikke at ville med- føre øgede udgifter for statskassen.

Til § 20.

Tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet

Efter stk. 1 ophører, hvis ikke andet følger af afta- len., en sømands tjenesteforhold, når skibet går tabt ved søulykke, eller hvis det efter en søulykke anses for uistandsætteligt. Sømanden har dog pligt til mod hyre og underhold at deltage i bjærgningen samt blive til stede til afgivelse af søforklaring. Bestemmelsen gentager sømandslovens § 41, stk. 1, dog er udtrykket „eller bliver det efter søulykke erklæret for uistandsætteligt" ændret til „eller anses efter søulykke for uistandsætteligt". Ændringen tilsigter at bringe bestemmelsens formu- lering i overensstemmelse med praksis, idet man i de tilfælde, hvor skibet er blevet vrag eller på anden måde er gået til grunde, ikke har fastholdt kravet om en egentlig besigtigelse med tilhørende nationserklæring. Rederiansatte sømænd vil normalt ikke være omfattet af bestemmelsen, idet det sædvanligvis af tjenesteaftalen vil følge, at tjeneste- forholdet til rederiet ikke ophører ved tab af skibet.

Stk. 2 svarer til sømandslovens § 41, stk. 3, men

med den ændring, at sømandslovens § 41, stk. 3 kun gælder for den danske sømand, der har hjemsted her i riget, mens udkastets stk. 2 gælder for alle søfaren- de, hvis tjenesteforhold ophører ved tab af skibet, samt at hjemrejse- og efter sømandslovens § 41, stk. 3 påhviler staten, mens disse udgifter efter udkastet påhviler rederen.

1964-65:	2.900 kr.
1966-67:	56.000 kr.
1967-68:	65.400 kr.
1968-69:	17.756 kr.
1969-70:	5.919 kr.
1970-71:	34.090 kr.

Statens udgifter i medfør af sømandslovens § 41 har andraget i:

Sømandslovens bestemmelse om statens betalings- pligt har givet anledning til administrative refusi- onsvanskeligheder. Dette skyldes, at det ofte først længe efter udgifternes afholdelse har kunnet klar- lægges, hvem der endeligt skulle afholde udgifterne som følge af den ovenfor omtalte betingelse om er- klæring for uistandsættelighed i sømandslovens § 41, stk. 1. Hertil kommer, at det i praksis ofte har voldt betydelige vanskeligheder at fastslå, hvilke besæt- ningsmedlemmer der som rederiansatte ikke var omfattet af statens betalingspligt. Det er ikke fun- det hensigtsmæssigt at lade staten dække udgifterne for nogle sømænd, mens rederen skal dække de til- svarende udgifter for den voksende gruppe af rede- riansatte sømænd.

Efter stk. 2 vil den sømand, hvis tjenesteforhold er ophørt i medfør af stk. 1, have ret til fri hjem- rejse med underhold samt nødvendig beklædning for rederens regning. For hjemrejsen finder bestem- melsen i § 8, stk. 2 om pligt til at overtage stilling på et andet skib tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen i udkastets stk. 3 svarer til sø- mandslovens § 41, stk. 2. Under den i stk. 2 nævnte hjemrejse har sømanden ret til hyre. Endvidere har han ret til hyre for den tid, han efter forliset er ar- bejdsløs, dog højst for 2 måneder udover den tid, for hvilken han får hyre efter stk. 1.

Til § 21.

Hyren og dens beregning.

Stk. 1 gentager sømandslovens § 18, stk. 1 om, fra hvilket tidspunkt hyren begynder at løbe.

Stk. 2 gentager sømandslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. om, til hvilket tidspunkt hyren løber.

Stk. 3 gentager den del af sømandslovens § 18, stk. 3, der udtaler, at hyre ikke betales for tid, i hvilken sømanden ulovligt unddrager sig tjenesten.

Stk. 4 gentager med en redaktionel ændring sø- mandslovens § 18, stk. 5 om en måneds længde ved beregningen af hyre for en del af en måned.

Stk. 5 gentager sømandslovens § 22, stk. 1 om beregning af hyre efter tid i de tilfælde, hvor hyren er fastsat til et bestemt beløb for rejsen.

Stk. 6 gentager sømandslovens § 22, stk. 2 om beregningen af hyre, når rejsen, for hvilken der er fastsat et bestemt hyrebeløb, varer kortere eller længere end forudsat ved forhyringen.

Stk. 7 gentager sømandslovens § 24, stk. 3 om beregning af hyre i tilfælde af, at skibet bliver borte.

Der er således tale om forholdsvis små beløb også sammenlignet med, hvad der går tabt ved et forlis.

Til § 22.

Hyrens udbetaling.

Stk. 1 gentager sømandslovens § 19, stk. 1, hvor-

efter hyre kan fordres udbetalt, når skibet lig- ger i havn, og i samme land ikke oftere end hver 7. dag.

Stk. 2 gentager sømandslovens § 19, stk. 2, hvor- efter hyren udbetales i rede penge eller, hvis søman- den kræver det, i anvisning på rederen, samt at sømanden kan kræve udbetaling i stedets ef- ter dagens kurs.

Stk. 3 gentager sømandslovens § 19, stk. 3 om sømandens adgang til vederlagsfrit gennem dansk konsul at sende hyremidler udlandet til Danmark med den udvidelse, at adgangen udover for den danske sømand også står åben for den her i riget hjemmehørende sømand.

Anordning nr. 4 af 12. januar 1953 om hjemsen- delse af danske søfolks omfatter danske søfolk, hvad enten de er forhyrede med danske eller udenlandske skibe. Med formuleringen af stk. 3 har kommissionen tilsigtet opretholdelse af den i anord- ningen fastsatte adgang for søfarende med tilknyt- ning til det danske samfund til kunne sende midler til Danmark gennem danske konsuler.

Stk. 4 gentager sømandslovens § 20 om søman- dens adgang til at fordre hyre udbetalt ved

sedler til bestemt person eller pengeinstitut her i riget.

Til 23.

ens adgang til at modregne i samt hyre.

1 23 gentages med en enkelt ændring i stk. 2 sømandslovens § 21.

Efter stk. 1 kan rederen, fra de tilfælde hvor det ved særlig lovbestemmelse er pålagt ham at tilbageholde i hyre, i hyren kun modregne beløb til dækning af diseiplinbod eller erstatningsansvar, som sømanden har pådraget sig i den aktuelle tjene- ste. Medmindre sømanden træffer anden bestemmel- se, skal modregning ske i hyre, der udbetales sø- manden, fremfor i hyre, der udbetales ved sedler.

Efter stk. 2 har skibsføreren ret til af den hyre, sømanden selv kan hæve, d. v. s. hyren minus træk- seddelbeløb, at tilbageholde en trediedel, indtil tje- nesten fratrædes. Størrelsen af det maksimale be- løb, der kan tilbageholdes, er efter sømandslovens

§ 21, stk. 2 en halv måneds hyre, hvilket maksimum foreslås nedsat til højst 7 dages hyre.

Fra de søfarendes side har der været for- slag om, stk. 2 burde udgå. Når bestemmelsen alligevel foreslås medtaget, har dette sin baggrund i de for søfarten gældende særlige vilkår. Efter udka- stets § 22, stk. 1, der gentager sømandslovens § 19, stk. 1, kan en sømand kræve hyre udbetalt, når ski-

bet ligger i havn, dog ikke oftere end hver 7. dag i samme land. Især indenfor liniefarten kan dette ved mange havneanløb medføre, at en sømand kan kræve udbetalt hyre med meget korte intervaller, i ekstreme tilfælde flere gange på samme dag. Hvis der i slige tilfælde ikke var hjemmel til at sikre en vis margin gennem muligheden for tilbageholdelse af en mindre del af hyren, ville dette medføre, at man i skibet, hver gang en sømand krævede hyre udbetalt, måtte foretage en fuldstændig opgørelse over sømandens tilgodehavende, herunder skattetilsvar, hvilket ikke i alle tilfælde kan anses for hensigtmæssigt eller rimeligt.

Til 24.

Opgørelse over indtjent hyre.

1 bemærkningerne til § 3 er nærmere for

forslaget om at erstatte den del af

der indeholder tjenesteaftalen, med et tidssva- rende system. Afregningsbogen indeholder imidler- tid udover tjenesteaftalen tillige regnskabsmæssig«' oplysninger over hyre m. m. For at sikre sømanden samme regnskabsmæssige oplysninger som efter sømandslovens §11, stk. 5 in fine er i § 24 fastsat, at der skal udleveres sømanden en månedlig opgørelse over indtjent hyre med tillæg,

hyre og, hvis udbetaling foretages i anden mønt end den aftalte, den kurs, der lægges til grund.

Da bestemmelsen tilsigter i hele tjenesteperioden at sikre sømanden periodevise regnskabsmæssige opgørelser, følger heraf, at sømanden ved tjeneste- forholdets ophør har krav på en slutopgørelse for den sidste opgørelsesperiode uanset dennes længde.

er forudsat, at opgørelsen indeholder alle for- sømanden fornødne specificerede ninger.

er bl. a. af hensyn til indpasningen i de en- kelte rederiers regnskabssystemer ikke fundet hen- sigtsmæssigt at fastsætte formkrav for de periode- vise opgørelser.

Til § 25.

Fordeling af sparet hyre, når formindskes under rejsen.

I stk. 1 gentages bestemmelsen i sømandslovens 23, stk. 1 om fordelingen af hyre, rederen

ved, at en rejse helt eller delvis udføres med mandskab end forudsat, alene med den at medens fordelingen af den sparede hyre efter sø- mandsloven skal ske mellem af den formindskede mandskabsgruppe, skal fordelin- gen efter udkastet ske mellem i

til deres normale hyre. Sparet ved forkortsej- lads skal altid fordeles, medmindre at

formindskelsen ikke har påført forøget arbejde. Det har ikke i hidtidige retstvister været muligt for rederen at føre dette bevis, hvorfor man har overvejet at lade denne del af bestemmel- sen udgå. Man har imidlertid afstået herfra, da det ikke kan udelukkes, at der f. eks. ved en ændret organisation af arbejdet om bord kan opstå en situ- ation, hvor en reder kan bevise, at der ikke er på- ført den formindskede mandskabsgruppe arbejde.

I stk. 2 er der indsat en begrænsning på størrelsen af en sømands ret til andel i sparet hyre, idet denne andel ikke kan overstige den hyre, han selv oppe- bærer.

I stk. 3 gentages sømandslovens § 23, stk. 2 om, at er kun én tilbage, deles sparet styrmands- hyre lige mellem ham og skibsføreren.

Til § 26.

Xxxxxx ophør og død.

Stk. 1 gentager bestemmelsen i sømandslovens § 24, stk. 1 om, at dør en sømand, løber hyren til og med dødsdagen, hvis den ikke ifølge bestemmelse i dette kapitel er at løbe et tidligere tids- punkt.

I sømandslovens § 24, stk. 2, 1. pkt. er fastsat, at dør en dansk sømand, mens han er i rederens tjene- ste, har hans enke eller børn under 18 år ret til hyre for 1 måned. Denne ret foreslås i udkastets stk. 2,

1. og 2. pkt. udbygget således, at retten til 1 må- neds efterhyre for det første skal tilkomme ægte-

— altså også en enkemand — eller børn under

18 år efter enhver sømand, være sig dansk eller udenlandsk, der dør, medens han er i rederens tjene- ste. Dernæst foreslås størrelsen af efterhyren i lig- hed med, hvad der er i funktionærlovens § 8., sat i forhold til længden af afdødes ansættelsestid hos rederen, således at efterhyren udgør 2 eller 3 måneders hyre, når sømanden ved dødsfaldet har haft uafbrudt ansættelse i rederens tjeneste i hen- holdsvis 2 eller 3 år.

Efter stk. 2, 3. og 4. pkt., der gentager bestemmel- serne i sømandslovens § 24, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal samme efterhyre som fastsat i stk. 2, 1. og 2. pkt. betales af rederen, hvis sømanden dør, medens han har ret til sygehyre efter § 29, stk. 2, idet rederen dog som hidtil i disse tilfælde i efterhyren kan fra- drage sygehyre, som han har betalt eller skal betale.

Til § 27.

Omfanget af sygeplejen.

Udkastet svarer til sømandslovens § 27 om rets- stillingen, når sømanden bliver syg under tjenesten, især om hvorledes skibsledelsen skal sørge for hans

pleje og for hans person iøvrigt. Om hvorledes den økonomiske byrde ved plejen af en syg sømand skal fordeles henvises til § 30.

Til § 28.

Forholdene, når syg sømand efterlades i udlandet.

Udkastet svarer bortset fra redaktionelle ændrin- ger til sømandslovens § 31, stk. 1.

Til § 29.

Hyre og sygehyre under sygdom.

Udkastets stk. 1 og 2, 1. og 2. pkt. træder i stedet for sømandslovens § 18, stk. 2, 2. pkt. Det følger

af sømandslovens § 18, at arbejds- udygtighed på grund af sygdom for så vidt betrag- tes som lovligt forfald, som den syge sømand princi- pielt har ret til løbende hyre, normalt til han fratræ- der tjenesten om bord Man har imid- fundet det naturligt, at der i sømandsloven i lighed med medhjælperlovens §§ 14 og 16 og funkti- onærlovens § 5 optages en bestemmelse herom, hvorfor der i udkastets stk. 1 foreslås optaget en bestemmelse om, at en sømand under tjenesten har ret til selvom han er som følge

af sygdom eller legemsskade.

stk. 2, 1. pkt. løber en ved tjenestens ophør syg eller skadet sømands hyre videre, sålænge ar- bejdsudygtigheden består, dog ikke udover 2 måne- der. Bestemmelsen svarer i realiteten til sømandslo- vens § 18, stk. 2, 2. pkt. med den udvidelse, at det menige mandskab i stedet for indtil 1 måneds syge- hyre får ret til indtil 2 måneders sygehyre. Om skibs- officerers retsstilling ved sygdom henvises til §§ 35. stk. 1, og 36 og bemærkningerne hertil.

Stk. 2, 2. pkt. om, at en sømand, medmindre be- stemte tegn på sygdom er påvist, ikke har ret til hyre i flere dage, end han har været i tjenesten, sva- rer til sømandslovens § 18, stk. 2 in fine.

I stk. 2, 3. pkt. foreslås det, at staten, såfremt en sømands skyldes kønssygdom, træder i rederens sted og udreder sygehyren. Be- stemmelsen er begrundet i det offentliges interesse i bekæmpelsen af kønssygdomme, hvilket hensyn gør sig gældende overfor alle søfarende. Udover statens overtagelse af redernes hidtidige til kønssyge danske søfarende indebærer forslaget i forhold til sømandsloven en udvidelse ved at give udlændinge ret til sygehyre på lige fod med danske søfarende. Statens udgift til sygehyre til kønssyge søfarende skønnes ikke at ville overstige

100.000 kr. årlig.

Efter stk. 3, der træder i for sømandslovens

§ 18, stk. 3 bortset 1. led og § 18, stk. 4, er fast- sat, hvilke indskrænkninger der skal gælde for den i

stk. 1 og 2 fastsatte ret for sømanden til løbende hyre og sygehyre. Sømanden vil herefter ikke have ret til hyre for den tid, han er arbejdsudygtig som følge af sygdom eller legemsskade, han svigagtigt har fortiet ved ansættelsen, ligesom han, når bortses fra kønssygdom, heller ikke vil have ret til hyre, hvis han efter ansættelsen har pådraget sig sygdom- men eller skaden med forsæt eller ved grov uagt- somhed. Særreglen om ret til hyre eller ved arbejdsudygtighed som følge af kønssygdom foreslås udvidet til også at omfatte udenlandsk sømand.

I stk. 4 er der som omtalt i bemærkningerne til § 11 optaget en bestemmelse om efterhyre til en kvin- delig søfarende, hvis tjenesteforhold ophører på grund af graviditet. Ifølge udkastet skal rederen for den tid, en kvindelig søfarende er arbejdsløs efter tjenestens ophør som følge af graviditet, betale hende hyre i indtil 2 måneder. Man forudsætter herved, at nævnte efterhyreperiode på indtil 2 må- neder kan medregnes ved opgørelse af den i § 8 i lov nr. 236 af 3. juni 1967 om børnetilskud og andre familieydelser med senere ændringer omhandlede arbejdsperiode, jfr. den som bilag nr. 4 optagne skrivelse af 6. november 1969 fra socialministeriet. For at undgå misbrug af denne ret til efterhyre er det i 2. pkt. fastsat, at en kvindelig søfarende ikke har ret til efterhyre, hvis hun ved sin ansættelse har fortiet, at hun var gravid, eller har undladt at oply- se, at hun har mærket symptomer, som kunne tyde på graviditet.

I Stk. 5 foreslås indført en bestemmelse om, at er en sømand gennem en social tryghedsordning sikret dagpenge under sygdom eller graviditet, har søman- den alene krav på at få udbetalt hyre med det be- løb, som hyren måtte overstige dagpengene for den samme periode. Det skal efter sidste punk- tum gælde, såfremt en gravid kvindelig søfarende er berettiget til at få udbetalt arbejdsløshedsunder- støttelse. Ved en social tryghedsordning er alene tænkt på en offentlig ordning, men derimod ikke på de forsikringer, den enkelte på privat basis måtte have tegnet.

Til § 30.

Betaling af pleje, rejse ved sygdom.

Udkastet, der dækker området i sømandslovens § 28, fastsætter, i hvilket omfang rederen skal afholde udgifterne til pleje og fri rejse for en syg eller skadet søfarende.

Ved udkastets udformning har man tilstræbt at tage højde dels for søfartens særlige forhold og sædvaner, dels for den nyordning, der vil følge af lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring.

Efter sygeforsikringsloven havde en søfarende ret til medlemskab af en sygekasse på samme vilkår som øvrige borgere. Efter loven kunne de fleste ydelser imidlertid kun gives inden for landets græn- ser, hvilket medførte, at medlemskab af en syge- kasse blev uden væsentlig betydning i sygdomstil- fælde, der ramte en søfarende under sejlads i uden- rigsfart. Dette førte til, at et betydeligt antal søfa- rende ikke var nydende sygekassemedlemmer og derfor alene var sikret i sygdomstilfælde i det om- fang, sømandslovens § 28 fastlægger.

Gennemførelsen af lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring medfører en ændring derved, at de søfarende i lighed med andre vil blive af den offentlige sygesikring.

Det har i kommissionen været overvejet, om der efter gennemførelsen af en obligatorisk offentlig sygesikring af de søfarende, der ydede sikring under de søfarendes ophold såvel her i som i udlan- det, være behov for opretholdelse af sømands- lovens sociale Der er

imidlertid i kommissionen enighed om, at princip- perne for omfanget af rederens plejepligt m. overfor en syg eller skadet søfarende fortsat bør fastlægges i sømandsloven af, hvilke sik- rings- eller forsikringsmæssige ordninger der måtte blive gennemført indenfor den almindelige sociallov- givning.

Efter kommissionens opfattelse bør den offentlige sygesikring for de søfarendes vedkommende udfor- mes på en sådan at retten til ydelserne, her- under betaling af rejseudgifter, også skal gælde under ophold udenlands, og at alle udenlandske sø- farende, der er forhyrede med dansk skib, omfattes af sygesikringen i et omfang svarende til de pligter, rederen efter sømandsloven har over for den syge sømand, jfr. betænkning nr. 568/1970 om sikring af søfarende i sygdomstilfælde. Kommissionen forud- sætter herved, at rederen hos den offentlige syge- sikring kan få refunderet udlæg til pleje og fri rejse til syge og skadede søfarende, og at nyordningen ikke medfører øgede udgifter for rederne.

I stk. 1 fastsættes, at under tjenesten bærer rede- ren med de i stk. 3-5 anførte undtagelser alle udgif- ter ved en sømands pleje. Efter sømandslovens § 28, stk. 1 bærer rederen plejeudgifterne, sålænge tjene- steforholdet består. Da imidlertid udtrykket tjene- steforholdet er flertydigt, idet det alt efter omstæn- dighederne kan dække såvel ansættelsesforholdet til et bestemt skib som ansættelsen i rederiet som så- dant, har man ændret „sålænge tjenesteforholdet består" til „under tjenesten", hvilket vil sige under ansættelsen på det enkelte skib. Denne ændring svarer til den inden for området udviklede praksis.

Om rederens udvidede plejepligt overfor rederian- satte menige søfarende henvises til § 34, overfor skibsofficerer til § 35, stk. 1, jfr. § 34, og overfor skibsføreren til § 43, nr. 9.

Efter sømandslovens § 28, stk. 2, 1. pkt. har ved

ophør en syg eller tilskadekom- met sømand som hovedregel ret til pleje for rede- rens regning i indtil 12 uger, hvis han er dansk og plejes i udlandet, og ellers i indtil 6 uger. Efter kommissionens opfattelse bør plejerettens omfang ikke afhængig af den søfarendes nationalitet. Det foreslås derfor i 2, 1. pkt., at en ved tjene- stens ophør — d. v. s. fratræden fra tjeneste på det bestemte skib — syg eller tilskadekommet sømand med de i stk. 3-5 nævnte undtagelser har ret til pleje for rederens regning i indtil uger, dog ikke udover 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor den pågældende er hjemmehørende. Som hidtil er det rederen, der skal afholde udgifterne, og konsulen, der afgør, hvor sømanden skal plejes.

I stk. 2, 2. pkt. gentages sømandslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., hvorefter fristen for plejeretten regnes fra afmønstringen eller, hvis sømanden ikke

stres, fra den dag, da skibet afgår.

Efter sømandslovens § 28, stk. 2, 3. pkt. har en dansk sømand, der har hjemsted her i riget, og som som følge af sygdom eller legemsskade,

eller som ved sin fratræden lider af sådan sygdom eller legemsskade, som kan foranledige afmønstring, desuden ret til fri rejse med underhold for rederens regning til hjemstedet. Efter kommissionens opfat- telse bør de søfarendes frie rejseret ved sygdom ud- vides til på samme måde som efter § 28 i den norske sømandslov at omfatte alle søfarende uanset natio- nalitet alene med den modifikation, at rederen, for så vidt angår søfarende, der ikke er hjemmehørende her i riget, kan vælge enten at sende den syge til hjemstedet eller til forhyringsstedet.

Det foreslås derfor i udkastets stk. 2, 3. pkt., at såfremt en sømand som følge af sygdom eller le- gemsskade afmønstres, eller hvis han ved fratrædel- sen led af en afmønstringsberettigende sygdom eller legemsskade, har sømanden ret til fri rejse med underhold til hjemstedet for rederens regning. Efter stk. 2, 4. pkt. kan rederen dog, såfremt sømanden ikke er hjemmehørende i Danmark, i stedet for hjemrejse vælge at betale sømandens rejse med underhold til den havn, hvor sømanden blev forhy- ret, forudsat at myndighederne i forhyringshavnen ikke nægter sømanden adgang til landet eller betin- ger hans adgang dertil af en sikkerhed, som han ikke kan stille. Disse bestemmelser udelukker natur- ligvis ikke, at den syge sømand uden forøget udgift

j for rederen vælge at blive sendt til et andet sted end hjemsted eller forhyringshavn.

Svarende til sømandslovens § 28, stk. 2, 4. pkt. fastsætter udkastets stk. 2, 5. pkt., at gør søman- den krav på fri rejse, og hans helbredstilstand tilla- der det, finder bestemmelsen i udkastets § 8, stk. 2 om pligt til at tage stilling på et andet skib tilsva- rende anvendelse.

I stk. 3 gentages i 1. pkt. bestemmelsen i sømands- lovens § 28, stk. 3, 1. pkt., hvorefter den sømand, der ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet syg- dommen eller legemsskaden, ikke får ret til pleje eller fri rejse for rederens regning. Efter sømandslo- vens § 28, stk. 3, 2. pkt. får en sømand, når

ges kønssygdom, som dansk sømand lider af, heller ikke ret til pleje og fri rejse, såfremt han har get sig sygdommen eller legemsskaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Baggrunden for at gøre en undtagelse for kønssygdomme er ønsket om at fremme sygdomsbekæmpelsen. Kommissionen fin- der, at hensynet til sygdomsbekæmpelsen gør sig gældende uanset den kønssyge sømands nationali- tet, hvorfor man foreslår, at den hidtidige nationali- tetsbegrænsning ophæves. Efter udkastets stk. 3, 2. pkt. har en sømand, når undtages kønssygdom, ikke ret til pleje og fri rejse, såfremt han efter ansættel- har pådraget sig sygdommen eller skaden med

forsæt eller ved grov uagtsomhed.

I stk. 4 fastsættes, svarende til sømandslovens § 28, stk. 4 alene med den ændring, at nationalitetskri- teriet er ændret til et bopælskriterium, at hvis søman- den er hjemmehørende her i riget og lider af køns- sygdom eller tuberkulose, overtager staten udgif- terne ved den i stk. 2, jfr. stk. 3, nævnte pleje og hjemrejse.

Udkastets stk. 5 svarer til sømandslovens § 28, stk. 5, dog at bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte pligten til at bekoste en hjemrejse (eller en rejse til

Til § 31.

Refusion af udgifter til syg eller skadet sømand, som ikke påhviler rederen.

Udkastet erstatter med enkelte ændringer sø- mandslovens § 31, stk. 2. Kredsen af søfarende fore- slås udvidet fra „en dansk sømand" til „en dansk eller her i riget hjemmehørende sømand". Endvi- dere er det i udkastet udtrykkelig fremhævet, at der skal være tale om en syg eller skadet sømand.

Ved etableringen af en obligatorisk offentlig syge- sikring for de søfarende findes de her omhandlede statsudgifter,, der er af en meget ringe størrelsesor- den, naturligt at burde dækkes af en sådan ordning.

Bestemmelsen i sømandslovens § 31, stk. 2 om refusion af de omhandlede udgifter ved sømandens død er af systematiske grunde flyttet til udkastets § 33, stk. 3.

Til § 32.

Ordning af begravelse m. ved sømands død. Stk. 1 svarer bortset fra 2. pkt. til sømandslovens

§ 29, stk. 1.

Efter 1. pkt. skal skibsføreren, når en sømand dør, underrette afdødes nærmeste pårørende samt sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding. I 2. pkt. foreslås en bestemmelse om, at indtræffer i udlandet, skal skibsføreren tillige un-

derrette nærmeste danske konsul. Hvis ligbrænding finder sted, skal efter 3. pkt. skibsføreren sørge for askens hjemsendelse. Om afholdelse af udgifterne til de her omhandlede foranstaltninger henvises til § 33.

Stk. 2 om udarbejdelse af fortegnelse over afdødes efterladenskaber m. samt om, hvorledes man om bord skal forholde sig med disse ting, svarer til sømandslovens § 29, stk. 2, 1. og 2. pkt. Bestemmel- sen i sømandslovens § 29, stk. 2, 3. pkt. om, hvorle- des man kan forholde sig med fordærvelige ting, må anses for unødvendig og er derfor ikke medtaget i udkastet.

Til § 33.

Dækning af udgifterne ved sømands begravelse m.

Stk. 1 og 2 svarer til sømandslovens § 30 (stk. 1 og 2) bortset fra, at ordene „en dansk sømand" i sø- mandslovens § 30, stk. 2 i udkastets stk. 2 er ændret til „en sømand".

Som nævnt i bemærkningerne til § 31 er i stk. 3 medtaget en bestemmelse, der reelt dækker den del af sømandslovens § 31, stk. 2, der omhandler adgan- gen til i visse særlige tilfælde at få refusion af stats- kassen af udgifter opstået i forbindelse med en sømands død.

Til § 34.

Aftale fortsat tjeneste i

De i udkastets §§ 3-33 foreslåede bestemmelser angående tjenesteaftalen er af de grunde, der er i det indledende afsnit, side 8-9, i første

række udformet med henblik på den traditionelle ansættelsesform, ansættelse på et bestemt skib, men finder, ligesom de tilsvarende regler i sømandsloven, i princippet også anvendelse på den rederiansatte sømands tjenesteaftale. Ofte vil en del af de bestem- melser, der kan fraviges ved parternes aftale, imid- lertid ikke komme til anvendelse, når der foreligger

en rederiansættelse, enten fordi aftalen fraviger lovens regler, eksempelvis angående opsi- gelsesfrist og fratrædelsessted, eller fordi en sådan fravigelse må antages at være forudsat som et na- turligt led i rederiansættelse, jfr. herved bemærk- ningerne til udkastets § 16 om retten til at kræve afsked ved flagskifte m. v. og til udkastets 20 tjenesteforholdets ophør ved forlis m. v.

Kommissionen har indgående overvejet, om der er behov for særlige lovbestemmelser om de ansattes tjenesteaftale. Efter kommissionens opfat- telse er dette kun tilfældet, for angår be- stemmelserne om sømandens rettigheder ved syg- dom v. og død. Bestemmelsen i sømandslovens § 18, stk. 2 om retten til sygehyre antages ikke at omfatte de tilfælde, hvor en sømand bliver arbejdsudygtig på et tidspunkt, da han vel er ansat i rederiet, men ikke er sat til tjeneste på et af rederiets skibe. Det er også den almindelige opfat- telse, at bestemmelserne i sømandslovens § 28 om ret til pleje og hjemrejse kun er anvendelige, så- fremt sygdommen eller skaden er indtrådt, medens den rederiansatte sømand var i tjeneste på et skib.

Kommissionen foreslår i udkastets § 34 en udvi- delse af den rederiansatte sømands rettigheder ved sygdom m. v. og død. Efter 1. pkt. skal bestemmel- serne i udkastets § 29 om hyre under sygdom (ska- de) og graviditet og § 26 om efterhyre ved død for den rederiansatte sømands vedkommende finde anvendelse, selvom ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe på tidspunktet for arbejdsudygtighe- dens indtræden. Efter 2. pkt. skal det samme gælde bestemmelserne i udkastets § 30, stk. 2 om ret til pleje og fri rejse og § 33 om betaling af begravelses- udgifter m. v., men dog kun såfremt sygdommen (skaden) eller er under et af rederen beordret ophold uden for sømandens hjem- land. Retten til pleje for rederens eller statskassens regning omfatter endvidere kun pleje, der ydes uden for sømandens hjemland i indtil 12 uger fra sygdom- mens (skadens) indtræden.

Bestemmelserne i udkastets § 34 finder i princip-

pet anvendelse på såvel det menige mandskab som skibsofficererne, for hvis vedkommende der dog fo- reslås visse særregler, jfr. udkastets §§ 35-36 og bemærkningerne hertil, for skibsførerens ved- kommende med udkastets § 41, stk. 3.

Til §§ 35-39.

Særlige bestemmelser om skibsofficerernes tjenesteaftale.

I §§ 35-39 er samlet særbestemmelserne vedrø- rende skibsofficerernes tjenesteaftale (bortset fra den specielle bestemmelse om fordeling af sparet

hyre i udkastets § 25, stk. 3). Om begrebet skibsoffi- cer og særbestemmelsernes anvendelsesområde hen- vises til bemærkningerne til § 1, stk. 2.

Til § 35.

Som det er tilfældet efter sømandsloven, vil udka- stets bestemmelser om tjenesteaftalen som hovedre- gel være fælles for og det menige mandskab, jfr. stk. 1, hvorefter de i de foregående paragraffer givne bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på en skibsofficers tjenesteaftale med de nedenfor nævnte undtagelser.

I forhold til sømandsloven foreslås fælles bestem- melser således indført, for så vidt angår sygehyrens varighed (sømandslovens § 18, stk. 2, med ud- kastets § 29, stk. 2), og for så angår erstat- ningsbestemmelsen vedrørende den for en bestemt forhyrede (sømandslovens § 37, smh. med ud- kastets § 15). Det samme gælder bestemmelsen om erstatning ved afsked i forbindelse med en påbudt lægeundersøgelse (sømandslovens § 32, stk. 2, smh. med udkastets § 17, stk. 2). De i ildkastets §§ 11 og 17, stk. 1, 2. pkt., jfr. § 29, stk. 4, foreslåede nye bestemmelser om afsked i anledning af er også fælles for de to mandskabsgrupper.

Særbestemmelser for skibsofficererne vil efter udkastet fortsat gælde opsigelsesvarslets længde (sømandslovens § 13, stk. 3, jfr. § 15, smh. med udkastets § 5, jfr. § 7, og § 35, stk. 2-4) og erstat- ningshyrens størrelse (minimum) (sømandslovens 34, stk. 1, smh. med § 19, stk. 1, og

37).

Nye undtagelser eller funktionærretlige særbe- stemmelser for foreslås indført angå- ende rederens (skibsførerens) ret til at afskedige en i sygdomstilfælde (udkastets § 36) og

angående ret til fratrædelsesløn til godtgørelse ved usaglig opsigelse m. v. (udkastets §§ 38 og 39).

I stk. 2 bestemmes, at hver af parterne,

ikke andet følger af aftalen, ved opsigelse kan bringe tjenesteforholdet til ophør med 3 måneders varsel. Som efter den tilsvarende kontraktsudfyl- bestemmelse i sømandslovens § 13, stk. 3 kan i princippet frit aftale såvel et kortere som et længere varsel (om begrænsninger i denne frihed henvises til bemærkningerne nedenfor til § 35, stk. 3, samt til § 7, jfr. § 35, stk. 4). Efter den mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Styrmandsfore- ning indgåede overenskomst ansættes en styrmand i rederiet med 3 måneders gensidig opsigelse (for 2.,

3. og 4. styrmænds vedkommende dog med 1 må- neds opsigelse inden for det første ansættelsesår i rederiet). Efter 5 års ansættelse forlænges opsigel-

sesfristen til 4 måneder. I det væsentlige tilsvarende bestemmelser er optaget i rederiforeningens over- enskomster med Maskinmestrenes Forening, Radio- telegrafistforeningen af 1917 og

Forbund i Danmark.

I stk. 3 foreslås en ufravigelig bestem- melse om, med hvor kort et varsel rederen op- sige en skibsofficer, jfr. herved princippet i funktio- nærlovens § 2. Efter bestemmelsen i 1. pkt. skal op- sigelse fra rederens side — uden hensyn til, hvad der er bestemt i aftalen — ske med mindst 1 må- neds varsel i det første ansættelsesår og derefter

mindst 3 måneders varsel.

Bestemmelsen omfatter ikke aftaler om ansæt- telse et bestemt tidsrum eller en bestemt rej - se, hvor ophører uden varsel, når det aftalte tidsrum er forløbet eller rejsen er endt. Fortsætter tjenesteforholdet herudover, må bestem- melsen i stk. 3, 1. pkt. derimod finde anvendelse.

Efter 2. pkt. skal bestemmelsen i 1. pkt. ikke gælde ved aftaler om tjeneste som afløser, forudsat at tjenesten ikke varer udover 9 måneder. Denne undtagelse fra hovedreglen tager i første række sigte på ferie- og sygeafløsere, men omfatter også anden form for afløsertjeneste. tjenesten i mere end 9 måneder, kommer hovedreglen i 1. pkt. til anven- delse på ansættelsen. Det må i påkommende tilfælde påhvile rederen at godtgøre, at der foreligger en af- tale om tjeneste som afløser. Ved „ansættelse på prøve" finder hovedreglen i 1. pkt. anvendelse.

Som gældende for alle opsigelige tjenesteaftaler bestemmes det i 3. pkt., at opsigelsesfristen ikke må være kortere for rederen end for

den tilsvarende bestemmelse i § 5, 2. pkt. Det følger af stk. 4, at bestemmelsen i udkastets §

7 om retten fratræde efter en vis tids tjeneste fortsat også skal gælde for skibsofficererne, blot med den forskel fra det menige mandskab, at opsi- gelsesvarslet, i mangel af aftale om et kortere var- sel, skal være 3 måneder. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 7.

Til 36.

ophør ved som følge af sygdom m. v.

Efter sømandslovens 32, stk. 1 kan skibsføreren afskedige en sømand, herunder en skibsofficer, hvis denne som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde, eller hvis han lider af en sygdom, der medfører fare

de ombordværende. Hvis ikke andet følger af afta- len, kan „sygeafsked" ske, uanset om skibsofficeren uden sygdomstilfælde har krav på eksempelvis 3 måneders opsigelsesvarsel eller et endnu længere

varsel. På den anden side vil den afskedigede skibs- officer normalt have ret til indtil 2 måneders syge- hyre efter sømandslovens § 18 og eventuelt ret til pleje og hjemrejse efter sømandslovens § 28.

Efter bestemmelsen i udkastets § 36, stk. 1 vil adgangen til sygeafsked af en skibsofficer som ho- vedregel bortfalde, således at som følge af sygdom principielt skal betragtes som lovligt forfald, jfr. princippet i funktionærlovens § 5. Vil rederen (skibsføreren) bringe tjenesteforholdet til ophør, må det derfor ske ved opsigelse. Er skibs- officeren for længere tid uskikket til at udføre sit arbejde, kan han imidlertid efter 2. pkt. opsiges til fratrædelse uden hensyn til, hvad der i tjenesteafta- len måtte være bestemt om fratrædelsessted. Det samme gælder, hvis skibsofficeren lider af en syg- dom, der medfører fare for de ombordværende.

Adgangen til at afskedige en skibsofficer i syg- domstilfælde foreslås bevaret i et vist omfang. Efter stk. 2,1. pkt. finder bestemmelserne i udkastets § 17, stk. 1 om afsked som følge af sygdom eller legems- skade tilsvarende anvendelse, såfremt en skibsoffi- cer er forhyret for bestemt tid eller for en bestemt rejse eller som afløser inden for det i § 35, stk. 3 nævnte tidsrum på 9 måneder. I disse tilfælde kan en skibsofficer altså afskediges i samme omfang som efter gældende ret, d. v. s. når han som følge af syg- dommen (skaden) for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde eller lider af en sygdom, der med- fører fare for de ombordværende. Afsked kan efter

2. pkt. endvidere ske, hvis en skibsofficer ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen eller legemsskaden, eller han efter ansættelsen har pådra- get sig sygdommen eller skaden med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

Den i § 35, stk. 1 foreslåede begrænsning i af- skedsretten omfatter ikke den specielle bestemmelse om ret til at afskedige en sømand, der — uden at være fundet syg — som led i eller som følge af en påbudt lægeundersøgelse bliver forhindret i at fort- sætte tjenesten, jfr. bestemmelsen i udkastets § 17, stk. 2, der i henhold til § 35, stk. 1 finder anvendelse på skibsofficerer, selvom de ikke er ansat på en af de i § 35, stk. 2 nævnte måder. Det samme gælder den i udkastets § 17, stk. 1, 2. pkt. foreslåede ret til at afskedige en søfarende, der som følge af gravidi- tet bliver ude af stand til at varetage sin tjeneste.

Bestemmelsen i stk. 3 afgrænser nærmere retten til sygehyre efter tjenesteforholdets ophør i opsigel- sestilfældene, hvor den arbejdsudygtige skibsofficer har ret til hyre, medens opsigelsesfristen løber („op- sigelseshyre"), jfr. bemærkningerne i det indledende afsnit, side Var tjenesteforholdet opsagt, da skibsofficeren blev arbejdsudygtig, eller opsiges det

herefter, løber efter 1. pkt. sygehyre vel fra tjeneste- forholdets (opsigelsesfristens) udløb, men således at det i § 29, stk. 2, jfr. § 34, nævnte tidsrum for den maksimale sygehyre 2 måneder regnes fra det tids- punkt, da skibsofficeren som arbejdsudygtig fra- trådte tjenesten om bord. Har den skibsofficer ved sin fratrædelse af tjenesten om bord ret til „opsigelseshyre" i mindst 2 måneder, opnår han ikke tillige ret til sygehyre efter § 29. Udløber opsigelsesfristen derimod inden 2 måneder efter fra- trædelsen, får skibsofficeren ret til sygehyre til tidspunkt, da der er forløbet 2 måneder fra fratræ- delsen. Resterer der eksempelvis ved fratrædelsen en opsigelsesfrist på 1 måned, har skibsofficeren ef ter fristens udløb ret til indtil 1 måneds sygehyre. Sker fratrædelsen samtidig med opsigelsesfristens udløb, har den arbejdsudygtige skibsofficer ret til indtil 2 måneders sygehyre.

Efter 2. pkt. gælder samme regel i de tilfælde, hvor en skibsofficer bliver arbejdsudygtig på et tids- punkt, da han ikke var i tjeneste på et af rederiets skibe, f. eks. i en ventetidsperiode. I disse tilfælde regnes de 2 måneder fra arbejdsudygtighedens ind- træden. Bestemmelserne i stk. 3 finder anvendelse, hvad enten opsigelse er sket fra rederens (skibsføre- rens) side eller fra side.

Efter stk. 4 skal bestemmelserne i § 34 om den rederiansatte sømands ret til hyre under sygdom (legemsskade) eller graviditet og til pleje og even- tuel hjemrejse ved sygdom eller legemsskade (ar- bejdsudygtighed) indtruffet, medens sømanden ikke er i tjeneste på skib, finde anvendelse på en skibsof- ficer, selvom hans tjenesteforhold ikke er knyttet til rederiet som anført i § 34. Det tilsvarende skal gæl- de, for så vidt angår retten efter § 26 til efterhyre ved død. I skal sygehyrebestem- melserne dog selvsagt kun anvendes i det omfang, disse bestemmelser ifølge § 36, stk. 3 gælder for den rederiansatte skibsofficer.

De af kommissionen foreslåede ufravigelige be- stemmelser om et ved opsigelse fra rederens side (§ 35, stk. 3) og om, at arbejdsudygtig- hed som følge af sygdom er lovligt forfald (§ 36, stk. 1), må som funktionærretlige beskyttelsesregler også gælde for den ikke rederiansatte skibsofficer. Disse bestemmelsers sammenhæng med reglerne om skibs- officerernes rettigheder i sygdomstilfælde, navnlig om retten til sygehyre, taler for, at den i § 34 fast- satte udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om sygehyre, pleje m. v. skal gælde for skibsoffice- rer, selvom parterne har valgt en ansættelsesform,

| der ikke er en rederiansættelse som anført i § 34. Når bortses fra forhyring for en bestemt rejse, vil en skibsofficer iøvrigt oftest i praksis være rederiansat,

men også retstekniske hensyn taler en klar regel at de udvidede bestemmelser om sygehyre m. v.

skal gælde for alle skibsofficerer, altså også i de til- fælde, hvor en skibsofficer undtagelsesvis ikke kan antages at være knyttet til rederiet som sådant på den i § 34 nævnte måde. Bliver således eksempelvis en ikke rederiansat skibsofficer som følge af sygdom, medens opsigelsesfristen løber, vil han — i det i § 36, stk. 3 anførte omfang — have ret til sygehyre, selvom han ikke er i tjeneste på det skib, med hvilket han har været forhyret.

Til § 37.

Erstatning ved uberettiget afsked af en skibsofficer.

Til § 38.

Bestemmelsen svarer til udkastets § 19 blot med den forskel, at minimumserstatningen (erstatnings- hyren) er fastsat til 3 måneders hyre. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 19.

Særlig

Bestemmelsen svarer i princippet til funktionær- lovens § 2 a.

Efter stk. 1 skal rederen ved opsigelse af

officer, der har været uafbrudt beskæftiget hos rederen i 12, 15 eller 18 år, ved officerens fratræden betale et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre.

Bestemmelsen i stk. 1 finder dog efter stk. 2 ikke anvendelse, såfremt skibsofficeren ved

vil oppebære pension fra rederen eller folkepension. Efter stk. 3 finder bestemmelsen i stk. 1 tilsva-

anvendelse, hvor skibsofficeren uberettiget afskediges.

Til § 39.

Godtgørelse ved usaglig opsigelse v.

Bestemmelsen svarer i princippet til funktionær- lovens § 2 b. Kommissionen har overvejet, om der bør indføres tilsvarende lovregler for det menige mandskab, men har fundet det rettest, at bestem- melser angående det her omhandlede spørgsmål for arbejdstagere, der ikke er funktionærer, i overens- stemmelse med de her i landet hidtil fulgte princip- per fastsættes ved overenskomst mellem arbejds- markedets parter, jfr. § 4 i den tidligere hovedaftale af 18. november 1960 mellem Dansk Arbejdsgiver- forening og Landsorganisationen De samvirkende Fagforbund.

Efter stk. 1 kan der tillægges en opsagt skibsoffi- cer, der er fyldt 20 år, og som har været beskæftiget i det pågældende rederi i mindst 1 år før opsigelsen, en godtgørelse på indtil 3 måneders hy- re, såfremt opsigelsen ikke kan anses for rimeligt

begrundet i officerens eller rederiets forhold. Be- stemmelsen svarer i forenklet form til funktionærlo- vens § 2 b, stk. 1.

Efter stk. 2, der svarer til funktionærlovens § 2 b, stk. 2, kan godtgørelsen efter 10 års ansættelse ud- gøre 4 måneders hyre og efter 15 års ansættelse 6 måneders hyre.

Efter stk. 3 finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget af- sked, jfr. herved funktionærlovens § 2 b, stk. 3.

Til § 40.

Indgåelse af skibsførerens tjenesteaftale.

I 1. pkt. gentages sømandslovens § 1, hvorefter rederen skal sørge for, at der oprettes skriftlig aftale med skibsføreren om ansættelsesvilkårene. I 2. pkt. foreskrives, at der i denne aftale bl. a. skal indehol- des, hvad der er aftalt om fratrædelsessted og opsi- gelsesfrist.

I modsætning til det i § 3, stk. 1, 2. pkt. fastsatte krav om, at mandskabets skal indeholdes i en af handelsministeren godkendt for- mular, er der ikke i § 40 foreskrevet noget om for- men for skibsførerens tjenesteaftale.

Til § 41.

Adgangen til at bringe skibsførerens aftale til ophør ved opsigelse og afsked.

Stk. 1 gentager sømandslovens § 3, stk. 1 om, at rederen til enhver tid kan afskedige skibsføreren.

Efter stk. 2 har den skibsfører, der afskediges på grund af uduelighed, uredelighed eller grov eller of- tere gentagen fejl eller forsømmelse i tjenesten, ikke krav på hyre for længere tid, end han har gjort tje- neste. Bestemmelsen svarer til sømandslovens § 5 alene med den forskel, at gentagne fejl eller forsøm- melser i lighed med den strafferetlige bestemmelse i udkastets § 74, der gentager sømandslovens § 77, sidestilles med grov fejl eller forsømmelse.

Efter 3., der erstatter sømandslovens § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 og 3, og § 4, gøres bestemmelserne for

skibsofficerer i §§ 35, stk. 2 og 3, og 36-39 anvende- lige på ophøret ved opsigelse m. v. af skibsførerens tjenesteforhold. Der henvises til bemærkningerne til nævnte bestemmelser.

Til 42.

Skibsførerens stilling ved, skibets forlis.

Stk. 1 svarer til sømandslovens § 6, stk. 1 alene med den at udtrykket „eller bliver det ef- ter søulykke erklæret for uistandsætteligt" i lighed med, hvad der er tilfældet for den tilsvarende be- stemmelse i § 20, stk. 1 om mandskabets retsstilling ved skibets forlis, er ændret til „eller anses det efter

søulykke for Om baggrunden for denne ændring henvises til bemærkningerne til § stk. 1.

Til 43.

Stk. 2 svarer til sømandslovens § 6, stk. 2 alene med de forskelle, der følger af de foretagne ændrin- ger i udkastets § 20, stk. 2 og 3 i forhold til sø- mandslovens § 41, stk. 2 og 3. Der henvises til be- til § 20, stk. 2 og 3.

hvilket bestemmelser finder anvendelse på skibsførerens tjenesteforhold. bestemmelsen fastsættes, i hvilket omfang de

foranstående §§ 3-34 skal finde anvendelse på skibs-

førerens tjenesteforhold.

Nr. svarer til sømandslovens 7, om fore- skreven lægeundersøgelse.

Nr. 2 svarer til den del af sømandslovens § 2, stk. 1, der vedrører fratrædelsessted for skibsføre- ren.

Nr. 3 svarer til sømandslovens § 2, stk. 2 med den ændring, at tidsfristen er fra halvandet år til 9 måneder, hvorved tidsfristen kommer til at svare

den for mandskabet gældende, jfr. udkastets § 7.

Nr. 4 om ret til fri hjemrejse efter 6 måneders tjeneste svarer til sømandslovens § 7, nr. 2 alene med de reelle ændringer, der følger af udkastets § 8, hvortil henvises.

Nr. 5 fastsætter, at omstændighederne (illader det, har skibsføreren samme måde som mandskabet ret til afsked i tilfælde af, at hans ægte- fælle eller barn er afgået ved døden eller er alvorlig syg. Når bestemmelsen i § 12, stk. 1 ikke ubetinget foreslås på skibsførerens tjenesteforhold, hænger dette sammen med, at det ikke kan udeluk- kes, at forholdene omkring driften af kan være sådanne, at skibsførerens tilstedeværelse er absolut påkrævet. På den anden side taler almene menneskelige hensyn for, at skibsføreren på samme måde som andre søfarende i muligt omfang har til at fratræde.

Nr. 6 tillægger skibsføreren samme ret som mandskabet til at kræve afsked, skibet mi- ster retten til at føre dansk flag. Bestemmelsen er ny, for så vidt angår skibsføreren, idet han i mod- sætning til mandskabet ikke har denne ret efter somandsloven.

Nr. 7 fastsætter, at skibsføreren samme måde som mandskabet har krav på, at staten betaler ham hyre og hjemrejse, såfremt han afskediges, fordi han, uden at være syg, som led i eller som af en lægeundersøgelse bliver forhin- dret i at fortsætte i tjenesten. Bestemmelsen er ny, for så vidt angår skibsføreren, idet han i modsæt-

ning til mandskabet ikke har denne ret efter sø- mandsloven. Statens udgifter efter denne bestem- melse skønnes at blive af yderst beskeden størrelse.

Nr. 8, der træder i stedet for sømandslovens 7,

| nr. 3, jfr. § 24, tillægger skibsføreren samme ret til

; efterhyre ved død som andre skibsofficerer.

Nr. 9, der træder i stedet for sømandslovens § 4 og § 7, nr. 1, giver skibsføreren samme ret til hyre og pleje sygdom samt fri rejse som skibsoffi-

Nr. 10 tillægger som for mandskabets vedkom- mende rederen adgang til refusion fra staten af visse udgifter vedrørende skibsføreren, som ikke efter dansk påhviler rederen at bære. Bestemmelsen, der er ny, for så vidt angår skibsføreren, skønnes ikke at ville betyde nogen nævneværdig udgift for staten.

Nr. 11 erstatter sømandslovens § 7, nr. 3, jfr. 29 og 30, med de der følger af udkastets

§§ 32 og 33, hvortil henvises.

Nr. 12 erstatter sømandslovens § 7, nr. 4, jfr. § 42, med den der følger af udkastets 55, hvor- til henvises.

Til 44.

og tantieme til skibsføreren.

Udkastet svarer til sømandslovens § 8.

Til

45.

Sk s y

Stk. 1. svarer til sømandslovens § 44, stk. 1, hvor- efter skibsføreren har den højeste myndighed om bord.

Stk. 2 og 3 svarer til sømandslovens 44, stk. 2

og § 45, stk. 4. Sølovens § 63, stk. 3 svarer i princip- pet til sømandslovens § 44, stk. 2.

man så vidt muligt bør lette den enkeltes adgang til at orientere sig om de rettigheder og plig- ter, der påhviler den pågældende inden for et om- råde eller i en given situation, finder kommissionen, at der, uanset bestemmelsen i sølovens § 63, stk. 3, fortsat i tilknytning til sømandsloven bør findes samtlige tjeneste- og ansvarsregler, der angår mandskabet.

Til 40.

Fordeling af arbejdet og om ansvarsområdet for skibs-

officerer

Stk. 1 om, at der ved fordelingen af arbejdet skal tages hensyn til enhvers stilling om bord og så vidt til hans faglige dygtiggørelse, svarer med enkelte redaktionelle ændringer til sømandslovens § 55, stk. 1.

I stk. 2 foreslås af et flertal af kommissionen ind- sat en bestemmelse om, at handelsministeren efter

udtalelse fra Søfartens Fællesråd fastsæt- ter de af hensyn til sikkerheden til søs fornødne be- stemmelser om ansvarsområdet for skibsofficerer og andre, der har ledende stilling om bord. Med be- stemmelsen tilsigtes alene en smidiggørelse af be- stemmelserne i sømandslovens §§ 44-48, således skibsofficerers tjeneste- og ansvarsområder ved administrative forskrifter kan ændres i det omfang, den fremtidige udvikling indenfor skibsfartserhver- vet måtte tilsige noget sådant. Som bilag nr. 1 er optaget et udkast til en sådan bekendtgørelse om skibsofficerers tjeneste- og ansvarsområde om bord i skibe. Udkastet svarer bortset fra enkelte redaktio- nelle ændringer til sømandslovens §§ 45-48.

Et mindretal af kommissionen (Xxxxxxxx, A. C. Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx og Xxxx- Xxxxxx) har udtalt, at bestemmelsen i stk. 2, der giver handelsministeren meget vidtgående beføjel- ser, ikke bør indgå i loven, men at bestemmelserne om ansvarsfordelingen om bord som hidtil i sin hel- hed indarbejdes i lovteksten. Den rivende tekniske og anden udvikling, som skibsfarten har gennemlø- bet i efterkrigsårene, har ikke på område væ- ret hæmmet af, at er lov- bundne. Der er heller ikke grund til at tro, dette vil blive tilfældet fremover. har mindretal- let den opfattelse, at bestemmelserne om ansvars- fordeling bør indgå i en eventuel bekendtgørelse som en helhed, og ikke som kun delvist.

Til 47.

Pligten til at efterkomme ordrer, erstatningspligt m. v.

Efter stk. 1 skal en sømand efterkomme de ordrer, han modtager i tjenesten, ligesom han ved tydeligt svar skal tilkendegive, at han har forstået disse. Han har endvidere pligt til at rette sig efter de be- stemmelser, der gives for ordenen om bord. Bestem- melsen erstatter sømandslovens §§ 49, stk. 2, 50, stk. 1, og 51, stk. 1, alene med de ændringer, der følger af, at de i disse bestemmelser indeholdte etisk begrundede forskrifter er udeladt. Pligten for sø- manden efter sømandslovens § 51, stk. 1 til at til- træde tjenesten om bord til den fastsatte tid er ude- ladt overflødig, idet sømandens tilsidesættelse af at tiltræde tjenesten til den fastsatte tid vil være omfattet af den ham påhvilende almindelige pligt til at efterkomme tjenstlige ordrer.

Stk. 2. om, at sømanden, hvis han bliver forhin-

dret i at komme om bord i rette tid, straks skal underrette skibsføreren, svarer til sømandslovens § 51.. stk. 5.

Efter bestemmelsen i sømandslovens § 52 kan skibsføreren i visse tilfælde lade en sømand bringe om bord ved politiets hjælp. Denne bestemmelse

har de søfarendes organisationer foreslået som utidssvarende. Der er i kommissionen enighed om, at bestemmelsen stort set har virket til fordel for vedkommende sømand og i mange har forhindret, at en beruset sømand er blevet

sejlet. Det må imidlertid antages, samme

som regel vil opnås ved, at skibsføreren giver de sted- lige myndigheder underretning om sømandens ude- blivelse. Efter de stedlige regler vil det ofte påhvile skibsføreren at give en sådan underretning, men også iøvrigt vil det efter omstændighederne være natur- ligt, at skibsføreren for om muligt at undgå en også for sømanden uønskelig agterudsejling underretter de stedlige myndigheder. På denne baggrund har kommissionen bestemmelsen i sømandslovens § 52 ophævet. Tilsvarende forslag er fremsat i det svenske og norske og vil muligvis også blive stillet i det finske udkast.

Stk. 3 om sømandens pligt til at erstatte skader, han forvolder ved fejl eller forsømmelse i tjenesten, samt om mulighederne for nedsættelse af erstat- ( ningsbeløbets størrelse svarer til sømandslovens § 50, stk. 2. De søfarende er gennem denne bestem-

gunstigere stillet end andre arbejdstagere. 1 • sølovens § 67 er der givet en tilsvarende regel angå- ende skibsførerens erstatningsansvar.

Til § 48. mod ulykker og

1 stk. 1 fastsættes, at den, der leder arbejdet om bord ved arbejdets tilrettelæggelse, har pligt til at sørge for, at sømanden er tilbørligt mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning, lige- som han gennem instruktion og tilsyn skal sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under hensyn- tagen til ulykkes- og sundhedsrisikoen. Bestemmel- sen skal ses som en videreudbygning af bestemmel- sen i sømandslovens § 55, stk. 2, 1. pkt.

henblik på den størst mulige reduktion af ulykkes- og sundhedsrisikoen for den enkelte findes det påkrævet, at der udover de arbejdsledelsen efter stk. påhvilende pligter også pålægges sømanden pligt til at rette sig efter de foranstaltninger, der af arbejdsledelsen er truffet for at sikre sømanden og andre om bord. Der er derfor i stk. 2 søman- den pligt til at medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skade- lige påvirkninger, kommer til at virke efter hensig- ten, samt til i det hele at iagttage fornøden forsigtig- hed både for sig selv og overfor andre om bord.

Tilsidesættelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede pligter vil efter udkastets § 74 kunne straffes med bøde eller hæfte.

Efter stk. 3 kan handelsministeren fastsætte nærmere bestemmelser til forebyggelse af og beskyt- telse mod sygdoms- og om bord. Be- stemmelsen går videre og er mere generel end den tilsvarende bestemmelse i sømandslovens § 55, stk. 2, sidste pkt. Med den handelsministeren tillagte bemyndigelse er der bl. a. åbnet mulighed for, at handelsministeren kan udfærdige de forud for Dan- marks ratifikation af nr. 134 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker for- nødne bestemmelser, herunder indførelse af et sy- stem med sikkerhedsrepræsentanter eller sikkerheds- komiteer i skibene. Endvidere åbner bestemmelsen mulighed for, i det omfang det findes hensigtsmæs- sigt efter søfartens forhold, at handelsministeren kan udfærdige regler svarende til de i den alminde- lige indeholdte be-

stemmelser.

Til § 49.

og sundhedsforhold.

Stk. 1 om, at skibsføreren skal påse, at mandska- bet får god og tilstrækkelig kost, samt om, at han- delsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der kræves i så henseende, svarer bortset fra en redaktionel ændring til sømandslovens § 57, stk. 1. T stk. 2 gentages sømandslovens § 57, stk. 2 om mandskabets ret til passende erstatning, hvis skibs- føreren under rejsen finder det nødvendigt at mind-

ske kosten.

I stk. 3 fastsættes, at skibsføreren ikke for egen regning må påtage sig at sørge for mandskabets for- plejning. Bestemmelsen svarer bortset fra en redak- tionel ændring til sømandslovens § 57, stk. 3. Re- præsentanterne for de søfarendes organisationer er af den opfattelse, at heller ikke andre ombordvæ- rende bør kunne påtage sig for egen regning.

Stk. 4 om skibsførerens pligt til at føre tilsyn med sundhedsforholdene og renligheden om bord samt om handelsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler hvad der kræves i så henseende, svarer bortset fra redaktionelle ændringer til sø- mandslovens § 58.

Til § 50.

Bestemmelsen gentager sømandslovens § 59 om mandskabets adgang til at klage over skibets sødyg- tighed og skibsførerens deraf følgende pligt til at lade foretage kontrolsyn.

Til § 51. Hviletid v.

Bestemmelsen svarer bortset fra mindre redaktio- nelle ændringer til sømandslovens § 56.

Til § 52.

Sømandens ret til at i land i fritiden.

Efter stk. 1 har en sømand, mens skibet ligger i havn, ret til at gå i land i sin fritid, medmindre det er nødvendigt, at han bliver om bord af hensyn til skibets, de øvrige ombordværendes eller lastens sik- kerhed, udførelse af nødvendigt eller skibets forestående afrejse eller forhaling. I forhold til bestemmelsen i sømandslovens § 51, stk. 2 er der foretaget en enkelt ændring, der alene tilsigter tyde- ligere at fremhæve det i og for sig selvgivne, at en sømand kan gå i land i sin fritid, medmindre hans tilstedeværelse om bord er påkrævet.

I stk. 2 gentages sømandslovens § 51, stk. 3 sømandens ret til en gang månedlig at gå i land for at ordne egne anliggender. Da bestemmelsen i dag virker noget utidssvarende, og især da bestemmel- sen kun har meget ringe praktisk betydning, har det været overvejet at lade bestemmelsen udgå. Når den desuagtet foreslås opretholdt, skyldes det, at der er tale om en udpræget beskytte sesregel til fordel for sømanden.

I stk. 3 gentages sømandslovens § 51, stk. 4 om skibsførerens pligt til vederlagsfrit at skaffe bådfor- bindelse med land, således at mandskabet kan gå i land i fritiden.

Til § 53.

Sømandens ret til at medtage m.

Bestemmelsen gentager sømandslovens § 54 om sømandens adgang til at medtage ting til

brug, om betaling af fragt for ulovligt

gods, m. m. For skibsføreren gælder bestemmelsen i sølovens § 69, hvorefter skibsføreren ikke uden rede- rens tilladelse må medtage varer til salg for egen regning. Gør han det, er han pligtig at betale fragt og erstatte forvoldt skade. Kommissionen har ikke fundet det hensigtsmæssigt at overflytte denne be- stemmelse til sømandsloven eller at lade udkastets 53, stk. 1 og 2 omfatte skibsføreren.

Til § 54.

Efterladte ejendele.

§ 54 svarer til bestemmelsen i sømandslovens § 53, stk. 1 om, hvorledes der skal forholdes med de ejen- dele, en sømand ved tjenesteforholdets ophør har efterladt om bord, alene med den ændring, at den i sømandslovens § 53, stk. 1, sidste pkt. foreskrevne opbevaringsperiode på 2 år inden effekternes bort- salg foreslås nedsat til 1 år.

Efter sømandslovens § 53, stk. 2 kan betaling af erstatning, rederen måtte have imod

ifølge tjenesteforholdet, eller sikkerhedsstillelse for et sådant krav gøres til vilkår for ejendelenes vering til sømanden. Kommissionen foreslår denne

særbestemmelse ophævet, således at spørgsmålet om, hvorvidt rederen er berettiget til at stille vilkår for ejendelenes udlevering, må afgøres efter dansk rets almindelige regler om tilbageholdelsesret. Tilba- vil herefter normalt haves, når der er tale om betaling af udgifter, rederen har afholdt til ejendelenes opbevaring, forsendelse m. v.

Til § 55.

Erstatning for mistede eller beskadigede ejendele.

Efter sømandslovens § 42, 1. pkt. skal rederen efter almindelige, af kongen givne bestemmelser betale erstatning til den danske sømand, der mister ejendele ved skibets forlis, ved sørøveri eller brand

andet havari, der rammer skibet.

Da erstatningen bør tilkomme enhver søfarende uanset nationalitet, er „en dansk sømand" i sø- mandslovens § 42 i den tilsvarende bestemmelse i udkastets § 55, 1. pkt. ændret til „en sømand". er udtrykkeligt medtaget beskadigelse af

ejendele.

I sømandslovens § 42, 2. pkt. udtales, at fradrag i erstatningsbeløbet ikke kan gøres for nødvendig beklædning, som sømanden i henhold til § 41, stk. 3 har modtaget fra staten. Efter den til sømandslo- vens § 41, stk. 3 svarende bestemmelse i udkastets § stk. 2, 1. pkt. skal rederen imidlertid fremtidig afholde beklædningsudgiften, hvorfor det findes rimeligt, at rederen skal kunne fradrage beklæd- ningsudgiften efter udkastets § 20, stk. 2, 1. pkt. i erstatningen efter udkastets § 55.

Efter tidkastets § 43, nr. 12 finder bestemmel- serne i udkastets § 55 også anvendelse på ejendele tilhørende skibsføreren.

Til § 56. Magtmidler.

Udkastet svarer bortset fra en enkelt redaktionel ændring i stk. 3 til sømandslovens § 60.

Til § 57.

Xxxxxxx forbrydelse begået af søfarende.

Udkastet gentager sømandslovens § 61.

Til § 58.

Tvistigheder angående tjenesteforholdet.

Stk. 1 svarer til sømandslovens § 43, stk. 1,1. pkt. om., at en søfarende kan kræve skibsførerens afreg- ning prøvet af dansk mønstringsbestyrer, alene med ændring, at mønstringsbestyrer (på Førøerne landfogeden eller en sysselmand) er erstattet med

mønstringsmyndighed.

Stk. 2 svarer bortset fra en redaktionel ændring i sidste punktum til sømandslovens § 43, stk. 2 om, at såfremt der, mens skibet er uden for riget, opstår

tvist om sømandens afregning eller om tjenestefor- holdet iøvrigt, kan sagen forelægges dansk konsul. Tvisten må derimod ikke indbringes for fremmed myndighed.

Efter stk. 3 er mønstringsmyndighedens eller kon- sulens afgørelse bindende for parterne, indtil tvisten kan indbringes for dansk domstol. Har sømanden ikke værneting her i riget, kan sag mod ham anlæg- ges i den retskreds, hvor skibet har hjemsted. Udka- stet svarer, alene med den ændring at der som i stk. 1 anføres mønstringsmyndigheden i stedet for stringsbestyreren, til sømandslovens § 43, stk. 3.

Stk. 4 svarer bortset fra en forhøjelse af det i be- stemmelsen nævnte pengebeløb fra 100 kr. til 500 kr. til sømandslovens § 43, stk. 4.

Til § 59.

Hvornår disciplinbod kan pålægges, samt om bodens størrelse.

Af hensyn til sikkerheden til søs samt ikke mindst af hensyn til mandskabet har kommissionen ikke fundet det muligt at ophæve disciplinbodsinstituttet. Efter sømandslovens § 62 kan der pålægges en sømand disciplinbod på tab af hyre for indtil 7 dage i de i bestemmelsen under numrene 1-9 anførte tilfæl-

de.

Udkastets § 59, stk. 1-2 svarer med en lidt ændret opbygning til sømandslovens § 62, dog med den i stk. 2 anførte ændring, at disciplinboden ved første- gangsforseelser kun kan fastsættes til tab af hyre i indtil 3 dage, mens bodens størrelse i gentagelsestil- fælde om bord i samme skib kan gå op til tab af indtil 7 dages hyre. Den foreslåede ændring, der svarer til det tilsvarende forslag i det norske udkast, tilsigter en bedre afbalancering af størrelsen af på- lagte bodsbeløb for disciplinære forseelser samt en klar differentiering mellem førstegangsforseelser og

Til § 60.

Hvornår disciplinbod ikke kan pålægges.

I stk. 1 gentages sømandslovens § 62, stk. 2 om, at disciplinbod ikke kan pålægges på skibe i indenrigs- fart samt på andre skibe under ophold i dansk havn eller for forseelser, der er begået i dansk havn og kunne have været påtalt inden skibets afgang.

I stk. 2 foreslås optaget en ny bestemmelse, hvor- efter en sømand ikke for samme forseelse kan på- lægges en slags dobbeltstraf ved både at blive på- lagt disciplinbod og at blive afskediget fra tjene- sten. En tilsvarende bestemmelse findes i den nor- ske sømandslovs § 64, stk. 1.

Stk. 3 svarer bortset fra mindre redaktionelle ændringer til sømandslovens § 63 om, at bod ikke kan pålægges tidligere end 24 timer og

ikke senere end 7 dage efter, at forseelsen er begået,

vægtige grunde nødvendiggør

det.

Til § 61.

Hvilke forhold der skal tages hensyn til ved fastsættelse af disciplinbod.

Udkastet gentager sømandslovens § 65 om, at der ved af disciplinbodens størrelse skal tages hensyn til såvel forseelsens størrelse og de omstændigheder, hvorunder den er begået, som sømandens tidligere opførsel. Er der tale om en mindre forseelse, og det må antages, at en advarsel er bør disciplinbod ikke pålægges.

Til § 62.

nævns nedsættelse, sammensætning, m. samt om fremgangsmåden ved pålæg af disciplinbod.

1 stk. 1 gentages sømandslovens § 64, stk. 1 om, at disciplinbod en sømand af et disciplin-

der nedsættes af skibsføreren for hver

sag.

Stk. 2 svarer med visse redaktionelle ændringer til sømandslovens § 64, stk. 2 fra sidste punktum, der ikke foreslås i udkastet, da denne bestemmelse om, at medlemmerne af et discip- linnævn så vidt muligt alle skal danske, anses for unødvendig. Efter stk. 2 består disciplinnævn af skibsføreren som formand og 4 andre medlem- mer, hvoraf 2 udtages skibsofficerne, mens de to andre skal vælges blandt det menige mand- skab, således at så vidt ét af de fra hver side udtagne medlemmer skal tilhøre samme tjenesteområde som sømanden. Den ene af det me- nige mandskabs repræsentanter skal så vidt

mandskabsgruppens tillidsmand.

1 stk. 3 gentages § 64, stk. 3, 1.-4. pkt. om frem- gangsmåden før bodspålæggelse med afhøring af sømanden og vidner m. m., om forklaringernes ind- førelse i skibsdagbog eller samt om ind- førelsen af nævnets afgørelse i vedkommende bog. Bestemmelsen i sømandslovens § 64, stk. 3, 5. pkt. om, at nævnets medlemmer med deres underskrifter bekræfter rigtigheden af det i bogen tilførte, er op- taget i udkastets stk. 6, 1. pkt.

stk. 4 gentages sømandslovens § 64, stk. 4 om, at såfremt de i stk. 1-3 fastsatte forskrifter ikke er overholdt, er pålæg af disciplinbod ugyldigt.

I atk. 5 gentages for alle tilfældes skyld den ret teoretiske bestemmelse i sømandslovens § 64, stk. 5 om, at formandens stemme i tilfælde af stemmelig- hed er afgørende.

1 stk. 6, 1. pkt. fastsættes som nævnt ovenfor, svarende til sømandslovens § 64, stk. 3, sidste pkt., at rigtigheden af, hvad der angående sagen er tilført

skibsdagbogen eller en særlig forhørsbog, bekræftes ved underskrift af nævnets medlemmer. Efter sø- mandsloven er kravet om samtlige medlemmers underskrift gennem denne bestemmelses placering foran § 64, stk. 4 gjort til en for pålæg af disciplinbod. det rent formelle derskriftskrav alene bør tjene ordens- og bevismæs- sige hensyn, er bestemmelsen foreslået flyttet, såle- des at dens iagttagelse ikke længere vil være en be- tingelse for gyldigheden af et disciplinnævns afgø- relse.

1 stk. 6, 2. pkt. fastsættes, at sømanden kan kræve at få udleveret en af skibsføreren bekræftet udskrift af, hvad der om sagen er skibsdagbo- gen eller forhørsbogen. Bestemmelsen svarer bortset fra redaktionelle ændringer til sømandslovens 64, stk. 6.

Efter stk. 7 bemyndiges handelsministeren til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af

samt om indretningen og autorisatio- nen af den særlige forhørsbog. Bestemmelsen svarer bortset fra redaktionelle ændringer til sømandslo- vens § 64, stk. 7.

Til § 63.

Eftergivelse af disciplinbod.

Udkastet gentager sømandslovens § 66, hvorefter skibsføreren helt eller delvis kan eftergive pålagt disciplinbod. For at beslutning om eftergivelse skal være gyldig, skal beslutningen indføres i skibsdag- bogen eller den særlige forhørsbog og underskrives af skibsføreren 2 vidner.

Til 64.

Sømandens adgang til at over

else.

gentager med en redaktionel sømandslovens § 67, hvorefter en sømand kan ind- bringe en sag om en ham pålagt disciplinbod for ret - ten på rederiets hjemsted senest 1 år efter søman- dens afmønstring fra skibet.

Til 66. nderretsbehandling af klage over

disc

gentager sømandslovens § 68, hvorefter en sømands klage over en pålagt disciplinbod be- handles som underretssag uden retsafgift for klage- ren og med adgang for retten til at forkorte stævne- varslet.

Til § 66.

Indsendelse af disciplinbod, til handelsministeriet samt om bodens anvendelse i velgørende øjemed.

Efter sømandslovens § 69 skal ved sømandens afmønstring sammen med en af

skibsføreren bekræftet udskrift af forhørsrapporten overgives til dansk eller dansk konsul eller på Færøerne til landfogeden eller en sysselmand og uden ophold indsendes til handelsmi- nisteriet. I praksis indsendes langt det overvejende antal og bodsbeløb direkte fra ski- gennem til handelsministeriet. Denne fremgangsmåde må anses for den administrativt

mest enkle og effektive.

I udkastets 1. pkt. foreslås derfor sømandslovens §

1. pkt. men med udeladelse af det hid- tidige mellemled „overgives til dansk mønstringsbe- styrer eller dansk konsul eller, på Færøerne, til landfogeden eller en sysselmand".

1 2. pkt. gentages sømandslovens § 69, 2. pkt. om, at anvendes i velgørende øjemed til fordel for sømænd eller deres pårørende efter nærmere af handelsministeren fastsatte regler.

Til 67.

Straf af rederen for undladelse af oprettelse af skriftlig tjenesteaftale m.

stk. I fastsættes, at undlader rederen at sørge

oprettelse af en skriftlig tjenesteaftale som fore- skrevet i § 3 for mandskabet og i § 40 for skibsføre- ren, straffes han med bøde. erstatter sø- mandslovens § 70, stk. 1, der dog kun vedrører skibsførerens tjenesteaftale.

/ stk. 2 gentages sømandslovens § 70, stk. 2, hvor- efter den reder, der undlader at påse, at skibsføre- ren underkastes påbudt lægeundersøgelse, straffes med bøde.

Til § 68.

Straf for af magtmidler m. m.

Efter udkastet, der med en enkelt ændring i stk. 4 svarer til sømandslovens § 71, straffes skibsføreren eller dennes stedfortræder med bøde eller hæfte, hvis han misbruger de ham tillagte magtmidler, hvis han behandler en sømand med unødig hårdhed, hvis han tilsidesætter sine pligter overfor en syg eller til- skadekommet sømand, eller han forholder en sø- mand lovlig kost. Under skærpende omstændighe- der kan ved dommen tillige retten til at føre skib frakendes ham enten for en vis tid eller for bestan- dig. Efter sømandslovens § 71, stk. 4 kan kongen tilbagegive retten, når to år er forløbet fra domsafsi- gelsen, jfr. den tilsvarende bestemmelse i sølovens § 318, stk. 5. Efter udkastets § 68, stk. 4 skal retten kunne tilbagegives af handelsministeren, således som det efter sømandslovens § 76, stk. 4 (udkastets § 73, stk. 4) gælder for retten til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester.

Til § 60.

Straf af skibsføreren for undladelse af oprettelse af skriftlig tjenesteaftale m. m.

Efter udkastet straffes skibsføreren eller dennes stedfortræder med bøde, hvis han ved indgåelse af tjenesteaftale for rederen undlader at sørge for, at aftalen oprettes skriftligt, hvis han anvender nogen til arbejde om bord, som er under minimumsalde- ren, eller som ikke har gennemgået påbudt lægeun- dersøgelse, hvis han forsømmer at indsende beret- ning om sødygtighedssyn efter § 50, hvis han anven- der nogen til arbejde i strid med i 51, stk. 2, eller hvis han overtræder bestemmelserne i § 79 om pligt til at have visse dokumenter om bord også for mandskabet.

Udkastet svarer til sømandslovens § 72 med den ændring i nr. 1, der er en følge af bestemmelsen i udkastets § 3 om oprettelse af skriftlig aftale.

Til § 70.

Straf for rømning.

Udkastet gentager sømandslovens § 73 om, at

| undlader skibsføreren eller nogen af mandskabet i den hensigt at unddrage sig tjenesten at indfinde sig om bord i rette tid eller forlader skibet, straffes han med bøde. Under skærpende omstændigheder,

f. eks. hvor rømningen medfører fare for menneske- eller for skibet, kan hæfte idømmes.

Til § 71.

Xxxxx for at sætte sig op imod

Udkastet gentager sømandslovens § 74, hvorefter den sømand, der sætter sig op imod skibsføreren eller den, som i skibsførerens sted har befalingen, eller som nægter lydighed, straffes med bøde eller hæfte.

Til 72.

Straf for mod bedre at klage over skibets sødygtighed.

Udkastet gentager sømandslovens § 75, hvorefter den sømand, der mod bedre vidende fremsætter el- ler deltager i klage over skibets sødygtighed, og kontrolsyn foranlediges derved, straffes med bøde eller hæfte.

Til § 73.

Straf m. for ved grov fejl eller grov forsømmelse at foranledige søulykke.

Udkastet gentager sømandslovens 76.

I stk. 1 fastsættes, at den sømand, der ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten forårsage]' grundstødning, forlis eller anden søulykke, straffes med bøde eller hæfte. Det samme gælder, såfremt en sømand ved gentagne fejl eller forsømmelser er skyld i en sådan begivenhed.

En forudsætning for tiltalerejsning er således, at der er indtruffet en søulykke. Der vil derfor kun kunne rejses tiltale efter sømandsloven mod en sømand, der har været beruset i tjenesten, såfremt der i forbindelse hermed er indtruffet en søulykke. Er der ikke samtidig indtruffet en søulykke, vil en under tjenesten værende beruset sømand alene kunne tiltales for overtrædelse af straffelovens § 138. Det har af været overvejet at foreslå indsat en bestemmelse i sømandsloven, der selv- stændig kriminaliserer beruselse i tjenesten, men man finder dog, at spørgsmålets afgørelse bør af- vente et eventuelt ændringsforslag fra sølovsudval- get til den om skibsførerens forseelser tilsvarende bestemmelse i sølovens § 318.

Er den skyldige styrmand eller maskinmester, kan han efter stk. 2 under skærpende omstændighe- der også ved dommen helt eller delvis frakendes ret- ten til gøre tjeneste som sådan enten for en stemt periode eller for bestandig.

I stk. 3 bestemmes, at frakendes sønæringsretten helt eller delvis i medfør af stk. 2, indsender

sønæringsbevis og domsudskrift til handelsministeriet. Er der tale om en delvis fraken- delse, meddeler den pågældende fornødent sønæringsbevis.

Handelsministeren kan efter stk. 4 helt eller delvis tilbagegive frakendt til at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, når der er forløbet 1 år fra domsafsigelsen.

Til § 74.

Straf for andre fejl eller forsømmelser,

der påhviler rederen, skibsføreren eller sømanden.

Udkastet gentager sømandslovens § 77 om, at så- fremt rederen, skibsføreren eller nogen af mandska- bet gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen fejl eller forsømmelse med hensyn til forpligtelser efter ildkastets øvrige bestemmelser, eller af de i medfør af disse udstedte forskrifter, som ikke er omfattet af nogen af de foregående straffebestemmelse, straffes don pågældende med bøde eller hæfte.

Til § 75.

til pålæg af disciplinbod

ved straf

Udkastet gentager sømandslovens § 78 om, at så- fremt disciplinbod er pålagt for en tjenesteforseelse, skal der tages hensyn hertil ved fastsættelse af straf for forseelsen efter dette kapitel. Straffen kan ikke blot nedsættes, men helt bortfalde.

Til § 76.

Forudsætningerne for at rejse tiltale ved visse forseelser.

Svarende til sømandslovens § 79, stk. 1 fastsættes i stk. 1, at tiltale mod nogen af mandskabet overtrædelse af § 70, stk. 1 om rømning, § 71 om opsætsighed og lydighedsnægtelse og § 74 om tagne og forsømmelser kun rejses på begæring af rederen eller skibsføreren. En undtagelse er dog gjort for tiltale efter § 74 for overtrædelse af § 48 om værn mod ulykker og sundhedsfare.

Svarende til sømandslovens § 79, stk. 2, 1. pkt. fastsættes i stk. 2, at tiltale ikke kan rejses i sager angående forseelser som nævnt i § 68, § 70, stk. 2 eller § 73, forinden erklæring er indhentet fra han- delsministeriet. En til sømandslovens § 79, stk. 2, 2. pkt. svarende bestemmelse foreslås ikke optaget i udkastet.

Det har i kommissionen nærmere været overvejet, om den i udkastets stk. 2 anførte bestemmelse burde opretholdes. Der kan i denne forbindelse hen- vises til betænkning nr. 368/1964 om behandlingen af søsager pag. 28-29, hvor det bl. a. anføres, at be- stemmelser om, at handelsministeriets skal indhentes, inden tiltale rejses, bør udgå af de respektive sølove, idet bestemmelserne er overflødi- ge, ligesom det er en selvfølge, at anklagemyndighe- den til brug ved afgørelsen af tiltalespørgsmålet indhenter erklæringer m. v. fra de sagkyndige orga- ner. Den til sømandslovens § 79, stk. 2 svarende bestemmelse i sølovens § 293 blev ophævet ved lov nr. 227 af 8. juni 1966. Af bemærkningerne til ophæ- velsesbestemmelsen fremgår bl. a., at forslaget blev fremsat efter henstilling fra justitsministeriet, idet bestemmelsen fandtes overflødig og ikke stemmende med anklagemyndighedens stilling.

Fra de søfarendes og rederiforeningernes repræ- sentanter i kommissionen er heroverfor fremført, at erfaringerne efter ophævelsen i 1966 af bestemmel- sen i sølovens § 293 klart taler for at opretholde be- stemmelsen i sømandslovens § 79, stk. 2, 1. pkt. Efter disse medlemmers opfattelse er det for erhver- vet en betryggelse, at tiltale i de omhandlede til- fælde ikke kan rejses, uden at sagen har været fore- lagt handelsministeriet til udtalelse, idet man her- ved sikrer dels en søfartskyndig behandling af sa- gerne, dels en mere tiltalepraksis for hele landet.

Til § 77.

Udvidet anvendelse af visse bestemmelser under forudsætning af gensidighed.

I princippet svarende til sømandslovens § 85 bemyndiger udkastet handelsministeren til under forudsætning af gensidighed helt eller delvis at ud-

vide de bestemmelser til fordel for her i riget hjem- mehørende sømænd, som indeholdes i § 8 om fri hjemrejse med underhold efter en vis tids tjeneste, §

11 om den gravide søfarendes ret til fri hjemrejse for statens regning og § 30 om den syge sømands ret til fri rejse, til også at gælde andre sømænd.

Det afgørende for, om gensidighedskravet kan anses for opfyldt, må efter kommissionens opfat- telse være, om danske søfarende i et andet lands handelsskibe har ret til de samme ydelser som landets egne borgere, således at der ikke nødvendig- vis skal stilles krav om ydelse for ydelse indenfor de i udkastet nævnte områder.

Til § 78.

til at fremsætte nærmere regler om bl. a. retten til pleje i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.

I stk. 1 bemyndiges handelsministeren til efter forhandling med udenrigsministeren at fastsætte nærmere regler om retten til pleje i tilfælde af syg- dom eller tilskadekomst, til fri rejse med underhold i visse tilfælde og til hjemsendelse af hyremidler på statens ansvar samt om pligten til at sørge be- gravelse eller ligbrænding. Bortset fra visse mindre ændringer svarer udkastet til sømandslovens § 86.

I stk. 2 bemyndiges handelsministeren til at fast- sætte bestemmelser om udstedelse og brugen af sø- fartsbøger, mønstringsbeviser og bemandingsskema- er. Omfanget af bemyndigelsen svarer inden ior de nævnte områder til den i sømandslovens §11, stk. 7 fastsatte.

I stk. 3 gentages sømandslovens § 11, sidste styk- ke., hvorefter der i søfartsbogen eller i mønstringsbe- viset ikke må gøres nogen antegnelse om den redes forhold i tjenesten eller nogen ham overgået straffedom.

Til § 79.

Hvilke love m. m. der skal findes om bord.

stk. 1 fastsættes, at det påhviler skibsføreren at sørge for, at der om bord i skibet og tilgængeligt for mandskabet findes et eksemplar af loven og de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser. Bestem- melsen svarer bortset fra redaktionelle ændringer til sømandslovens § 87, stk. 1.

I stk. 2 gentages sømandslovens § 87, stk. 2 om, at såfremt forhyring er sket i henhold til tarifaftale, skal der også om bord findes et eksemplar af denne tilgængelig for mandskabet.

Til § 80.

Adgang til opsigelse færøsk eller grønlandsk havn.

I stk. 1 fastsættes, at adgangen til efter § 6, jfr. § 43, nr. 2, at opsige en her i riget hjemmehørende sømands tjenesteforhold til ophør i dansk havn kun medfører ret til at opsige forholdet til ophør i færøsk eller grønlandsk havn, hvis sømanden har hjemsted henholdsvis på Færøerne eller i Grønland.

Efter stk. 2 påvirkes en her i riget hjemmehø- rende sømands ret efter § 8, jfr. § 43, nr. 4, til hjemrejse med underhold efter en vis tids tjeneste ikke af, om han i løbet af det i § 8 nævnte tidsrum af 3 måneder har haft adgang til at fratræde i fær- øsk eller i grønlandsk havn, medmindre han har hjemsted henholdsvis på Færøerne eller i Grønland.

Udkastet svarer til sømandslovens § 89 med den ændring, at det hidtidige nationalitetskriterium er ændret til et bopælskriterium i lighed med, hvad der er tilfældet i udkastets §§ 6 og 8, med sø- mandslovens §§ 13 og 26, samt at den i stk. 2 an- førte frist er bragt i overensstemmelse med den til- svarende tidsfrist i § 8.

Til § 81.

Adgangen til at fravige foranstående bestemmelser i specialskibe

Udkastet svarer med enkelte ændringer til sø- mandslovens § 88, stk. 3. Efter bestemmelsen kan handelsministeren for ikke registreringspligtige skibe og for skibe til fiskeri eller andet særligt for- mål fastsætte lempelser i lovens regler.

Til § 82.

Udkastets ikrafttræden.

Udkastet fastsætter, at tidspunktet for ikrafttræ- delsen bestemmes af handelsministeren, samt at den gældende sømandslov ved udkastets ikrafttræden ophæves.

Til § 83.

Færøerne og Grønland.

Udkastet svarer bortset fra visse redaktionelle ændringer til sømandslovens § 88, stk. 1 og 2.

Efter udkastets stk. 1 kan det ved anordning bestemmes, i hvilket omfang loven skal finde an- vendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne.

Efter stk. 2 kan loven ved kgl. anordning sættes i kraft for skibe hjemmehørende i Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til udkast til lov om ændringer i søloven.

Ad nr. 1.

Ved den foreslåede ændrede formulering bringes bestemmelsen i overensstemmelse med udkastet til sømandslov.

Ad nr. 2.

Ændringsforslaget begrundes ved de i udkastet til sømandslov foreslåede ændringer angående sø- mandslovens §§ 54, 57, 58 og 61.

Ad nr. 3.

Udkastet til en ny § 321 a i søloven medfører, at tiltale mod en skibsfører for ved grov fejl eller for- sømmelse i tjenesten at have foranlediget grund- stødning, forlis eller anden søulykke ikke kan rejses, forinden erklæring er indhentet fra handelsministe- riet.

I udkastet til ny sømandslov er i § 76, stk. 2 fore- slået en til sømandslovens § 79, stk. 2, 1. pkt. sva- rende bestemmelse om, at offentlig påtale mod no- gen af mandskabet for visse forseelser ikke kan rej- ses, forinden erklæring fra handelsministeriet er indhentet. En til sømandslovens § 76, stk. 2 sva- rende bestemmelse blev ved lov nr. 230 af 7. juni 1952 optaget som § 293 i søloven. Denne bestem- melse blev dog ophævet ved lov nr. 227 af 8. juni 1966 om ændringer i søloven.

Det er kommissionens opfattelse, at der på dette område bør iagttages samme fremgangsmåde, uan- set om forseelsen er begået af skibsføreren eller af en søfarende blandt mandskabet. Af de i bemærknin- gerne til § 76, stk. 2 i udkastet til ny sømandslov anførte årsager foreslår kommissionen for at opnå en ensartet behandling af tiltalesager, at en til § 76, stk. 2 svarende bestemmelse optages i søloven.

Udkast

til

Bekendtgørelse om skibsofficerers tjeneste- og ansvarsområde om bord i skibe.

I af § 46, stk. 2, i sømandslov nr. 000 af 19... fastsættes herved følgende:

§ 1. Den øverste styrmand foretager for- delingen af arbejdet mellem styrmændene i samråd med skibsføreren, for så vidt denne ikke truffet bestemmelse derom.

§ 2. En styrmand skal særlig være skibs- føreren til hjælp ved navigeringen og de der- til hørende observationer og beregninger. Han fører tilsyn med det øvrige mandskab og med skibet, dets tilbehør og udrustning, for så vidt ikke andet følger af § 3. Han skal sørge for de fornødne optegnelser over mod- taget og udleveret gods og føre tilsyn med lastning, stuvning og losning af gods. Angå- ende hans pligt til at føre skibsdagbogen gælder, søloven bestemmer.

Stk. 2. En vagthavende styrmand er an- svarlig for sin navigering.

§ 3. Maskinchefen leder og er ansvarlig for Han skal særlig sørge for forsvarlig drift, behandling og vedlige- holdelse af skibets maskineri med tilhørende anlæg og indretninger samt af skibsskroget indenfor kedel- og maskinrum med tilhø- rende tanke og akselgange. Han fører tilsyn med skibets forråd af brændsel og andre maskinfornødenheder og kontrollerer mæng- den og beskaffenheden deraf ved modtagel- sen. ordner tjenesteforholdet mellem maskinmestrene og tilsyn med mandskabet og dets opholdsrum. Angående hans pligt til at føre maskindagbogen gæl- der, hvad søloven bestemmer.

Stk. 2. Finder maskinchefen mangler ved de nævnte dele af skibet, dets tilbehør eller

udrustning, skal han uden ophold under- rette skibsføreren.

§ 4. Er der foruden maskinchefen flere maskinmestre om bord, anses det overladt den øverste af disse at foretage fordelingen af arbejdet mellem dem i samråd med ma- skinchefen, for så vidt denne ikke har truf- fet bestemmelse derom.

§ 5. En vagthavende maskinmester er ansvarlig for betjeningen af skibets maski- neri.

§ 6. Har maskinchefen forfald, eller er han fraværende, træffer den øverste tilstede- værende maskinmester i tilfælde, for hvilke forskrift ikke er givet af maskinchefen, i hans sted afgørelse, som ikke kan opsættes.

§ 7. Hovmesteren skal særlig sørge for tilberedningen og serveringen af kosten, føre tilsyn med provianten og sørge for renhol- delsen af de rum, som skibsføreren bestem- mer.

§ 8. Radiotelegrafisten skal særlig forestå radiotjenesten. Han er ansvarlig for driften, behandlingen og vedligeholdelsen af skibets radioanlæg med dertil hørende udstyr og reservemateriel. Om hans pligt til at føre radiodagbogen gælder, hvad søloven og lo- ven om tilsyn med skibe bestemmer.

Stk. 2. Finder radiotelegrafisten mangler ved radioanlægget, skal han uden ophold underrette skibsføreren.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den

Opstilling over modsvarende bestemmelser i udkastet til forslag til sømandslov og sømandsloven.

KOMMISSIONEN VEDRØRENDE REVISION AF SØMANDSLOVEN

København, den 2. september 1968.

Bilag 3.

Handelsministeriet.

Under arbejdet med revision af sømands- loven er kommissionen, som et foreløbigt resultat, kommet frem til, at der i loven bør optages en bestemmelse, hvorefter rederen skal sørge for oprettelse af skriftlig aftale med den søfarende om ansættelsesvilkårene, og en bestemmelse om, at tjenesteaftalen skal indeholdes i en af handelsministeren efter forhandling med Søfartens Fællesråd godkendt standardformular til hyrekon- trakt.

I tilknytning hertil har kommissionen overvejet, hvilken form, indhold m. m. en sådan hyrekontraktsformular bør have. Som udgangspunkt ved disse overvejelser har man benyttet den norske hyrekontrakts- blanket, et dansk rederis tilsvarende blan- ketformular samt det i mønstringsudvalgets tillægsbetænkning af 16. november 1966 indeholdte udkast til bemandingsskema og tjenesteaftale.

Kommissionen er enig med mønstringsud- valget i, at der bør søges indført et smidi- gere og mere rationelt system for søfarendes tjenesteaftaler end det hidtil som bl. ikke i fornødent omfang åbner mulig- hed for anvendelsen af moderne kontortek-

nik. Ligeledes finder kommissionen, at et system, hvori anvendes blanketformularer, vil være velegnet. Kommissionen har udar- bejdet vedlagte udkast til kombineret kontrakt og bemandingsskema. Enkelte punkter i skemaet er fortsat under overve- jelse i kommissionen, herunder om det er nødvendigt at medtage rubrikkerne 8-11.

Vedrørende udkastets enkelte rubrikker kan henvises til vedlagte summariske vej- ledning til skemaet, idet bemærkes, at det til sin tid med blanketsystemets indførelse må anses for påkrævet, at der samtidig ud- sendes en vejledning i skemaernes rette anvendelse. Ved skemaets trykning forud- sættes dette i øvrigt forsynet med engelsk undertekst eller tillige trykt i en engelsk- sproget version.

Kommissionen kan tiltræde mønstrings- udvalgets indstilling om ophævelse af be- stemmelsen i sømandslovens § 11 om ningsbogens (tjenesteaftalens) indhold og har intet at indvende imod, at skibsbeman- dingslisten fremtidig benævnes skema. Det må påregnes, at kommissionen til sin tid på en række andre punkter vil fo- reslå ændringer i sømandslovens §11.

P. K. V.

K. Kjøgx

Bemærkninger til de enkelte rubrikker i skema indeholdende henholdsvis hyrekontrakt og bemandingsskema.

Rubrik 6:

Har sømanden hjemsted i Danmark, Fin- land, Norge eller Sverige, anføres den pågældendes For

personer bosat uden for disse lande anfø- res det opgivne hjemland.

Rubrik 7:

For tiden anføres her registreringsnum- mer ifølge sømandsskattekort samt rullebetegnelse. Efter indførelsen af den almindelige personregistrering anføres alene den forhyredes personnummer.

Rubrik 9, 11, 12 & 13:

Oplysningerne kan udtages af den forhy- redes søfartsbog.

Rubrik 14:

Af hensyn til sømandsskattekontoret an- føres navnet på den forhyredes sidste skib og afmønstringsdatoen fra dette.

Rubrik lå:

Navn, adresse og eventuelt telefonnum- mer på den forhyredes nærmeste pårøren- de. Endvidere anføres tilhørsforholdet,

f. eks. hustru — forældre —

Rubrik 16:

Der må her være overensstemmelse mel- lem det i denne rubrik anførte og den til- svarende oplysning i den forhyredes sø- fartsbog.

Rubrik 18:

Her anføres den dag, fra hvilken hyren løber. Løber hyren fra et tidligere tids- punkt end den dag, tjenesten tiltrædes, anføres dagen herfor. Betegnelsen „fra — d. v. s. afrejse til skibet — kan også benyttes.

Rubrik 19:

Størrelsen af den månedlige hyre det på forhyringstidspunktet gældende dyr- tidstillæg. Er der aftalt et bestemt beløb pr. dag, som f. eks. ved runsejlads, rettes

„pr. måned" til „pr. dag".

Rubrik 20:

For overenskomstansatte anføres det til- læg, den forhyrede er berettiget til i hen- hold til gældende overenskomst. For ikke- overenskomstansatte anføres, hvad der måtte være aftalt.

Rubrik 21:

Her anføres, hvad der er aftalt vedrø- rende overtidsbetaling. Er overtidsbeta- ling sammen med de øvrige vilkår fastsat i en kollektiv overenskomst, jfr. rubrik 24, er det ikke nødvendigt at udfylde denne rubrik.

Rubrik 22:

Her anføres den forhyredes egen pensions- præmie. ATP-bidrag anføres ikke.

Rubrik 23:

Er forskud udbetalt, anføres beløbets størrelse samt hvem, der har foretaget udbetalingen.

Rubrik 24:

Er der truffet særlig aftale om opsigelses- frist, anføres denne. I modsat fald gælder de i sømandsloven indeholdte bestemmel- ser om opsigelsesfrist som angivet i noten til denne rubrik, medmindre opsigelsesfri- sten er indeholdt i kollektiv overens- komst, som den forhyrede er omfattet af.

Rubrik

Er der truffet særlig aftale om fratrædel- sessted, anføres dette. I modsat fald gæl- der de i sømandsloven indeholdte bestem- melser om fratrædelsessted som angivet i noten til denne rubrik.

Rubrik 26:

Her anføres, hvad der i øvrigt er aftalt. Såfremt ansættelsen sker på vilkår inde- holdt i en kollektiv overenskomst, anføres hvilken, således f. eks. „Overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund". Er dette ikke til- fældet, anføres vilkårene. Såfremt en

mere omfattende aftale formuleres, må kopi af denne vedlægges hyrekontrakten.

Rubrik 27:

Skibsføreren eller en af rederen eller skibsføreren dertil bemyndiget person samt den forhyrede underskriver kontrak- ten jfr. sømandslovens § ....

Rubrik 30:

Dato for henholdsvis opsigelse og fratræ- delse anføres. Endvidere anføres tydeligt ved overstregning, om det er skibsføreren eller den forhyrede, der har foretaget op- sigelsen, og opsigelsen bekræftes ved begge parters underskrifter. Som fratræ- delsessted kan efter omstændighederne anvendes betegnelser såsom „Danmark",

„nordeuropæisk havn" eller „enhver havn".

Rubrik 31:

Dato og sted for tjenestens ophør anføres. Endvidere anføres grunden til fratrædel- sen. Er der efter opsigelsen indtruffet be- givenheder, der i sig selv medfører fratræ- delse, anføres begivenheden, f. eks. syg- dom, tilskadekomst. Ved angivelse af

„anden årsag" bør så vidt muligt alene henvises til den bestemmelse i sømands- loven, i medfør af hvilken tjenesteforhol- det er bragt til ophør.

Rubrik 33:

Diverse oplysninger af praktisk art vedrø- rende udlevering af den foThyredes per- sonlige papirer m. m. i tilfælde af f. eks. sygeafmønstring eller agterudsejling.

SOCIALMINISTERIET

København, den 6. november 1969.

Kommissionen vedrørende revision af sømandsloven.

I skrivelse af 28. august 1969 har kom- missionens sekretariat forespurgt, hvorvidt en gravid søfarende, hvis tjeneste bringes til ophør efter 5. såfremt

hun herefter oppebærer hyre i 2 måneder efter sømandslovens regler, vil kunne overgå til dagpenge efter reglerne i kap. 3 i lov om børnetilskud og andre familieydelser.

I denne anledning skal man meddele, at såfremt den gravide søfarende afskediges under sådanne omstændigheder, at der efter sømandslovens regler udbetales hyre, vil den periode, for hvilken der skal udbetales hyre kunne medregnes som arbejdsperiode,

jfr. princippet i børnetilskudslovens § 8, stk. 2. Man skal samtidig henlede opmærksom- heden på, at efter samme lovbestemmelse kan også tidsrum, i hvilke det efter en læge- lig bedømmelse i det enkelte tilfælde skøn- nes nødvendigt, at kvinden skånes for arbej-

de, medregnes som arbejdsperioder.

Hvad angår sekretariatets spørgsmål ved- rørende betingelserne i børnetilskudslovens

§ 12, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, skal man med- dele, at forhyring på et dansk skib kan an- ses for bopæl her i landet, og at arbejde, der er udført om bord på et dansk skib, betrag- tes som udført her i landet.

P. M. V.

E. B.

N. Engberg

Den norske komité's forslag til ny sømandslov.

Kapittel I. Lovens

§ 1

Hvem loven omfatter

1. Denne lov får anvendelse på alle som er ansatt av rederen eller skipsføreren til ar- beid på skip med unntak av dem som bare arbeider om bord mens skipet ligger i havn.

2. På dem som er ansatt til slikt arbeid av andre, får følgende bestemmelser tilsva- rende anvendelse:

§ 4, om lavalder for dem som skal ar- beide om bord,

§ 11, om tjenesteforholdets opphør og fri hjemreise for statens regning i

av graviditet,

§ 17, for så vidt angår fri hjemreise og oppkledning for statens regning ved sjøulykke,

§ 25, om legeundersøkelse,

§ 26, om omsorgsplikten ved og skade,

§ 27, for så vidt angår statens plikt

å dekke utgifter ved sykepleie og hjemsendelse i tilfelle av tuberku- lose, sinnslidelse eller kjønnssyk-

§ om statens refusjon av rederens ut- 1egg i forbindelse med sjømanns sykdom og skade,

§ 29, om plikt for skipsføreren til å sørge for begravelse m.v.,

§ 30, for så vidt angår statens plikt til å dekke utgifter ved begravelse m.v.,

§ 43, om plikten til å rette seg etter ord- rer, erstatningsansvar m.v.,

§ 45, om skipsførerens plikt til å sørge for forsvarlig kosthold og å føre tilsyn med sunnhetsforholdene,

§ for så vidt angår plikten til å følge de ordensregler som blir gitt og å behandle sine underordnede på søm- melig

§ 49, om medtakelse av gods m.v.,

§ 50, om eiendeler som etterlates om bord,

§ 52, om maktmidler, og

§ 53, om skipsførerens plikter i tilfelle grovere begås om bord.

På restaurasjonspersonalet får dessuten de øvrige bestemmelser i kapittel II, §§

samt bestemmelsene i kapitlene

IV og VI tilsvarende anvendelse, idet ar- beidsgiveren for så vidt trer i rederens sted.

3. Personer som nevnt under punkt 2, plik- ter etter evne å utføre arbeid som skips- føreren finner nødvendig for skipets sik- kerhet.

4. For sjømenn som tas med i henhold til sjøfartslovens § 325, gjelder tilsvarende de bestemmelser som er nevnt under punkt 2, første 1edd og punkt 3.

5. For personer som nevnt under punkt 1, og som uten hjemmel i denne lov hører til skipsbefalet, de bestemmelser som gjel- der for maskinist, styrmann, stuert, radio- offiser og skipselektriker, tilsvarende an- vendelse så langt de passer.

Adgang for Kongen til å gjøre unntak fra loven.

1. Kongen kan bestemme at denne lov helt eller delvis ikke skal anvendelse på per- soner som er ansatt på:

a) skip i statens eller annen offentlig tje- neste, når de ikke brukes til ervervs- føring av gods eller passasjerer,

b) skip som er under 25 registertonn brut- to, og som bare brukes i innenriks fart, med mindre de er over 10 registertonn brutto og er passasjerskip eller fører gods i rute,

c) fiske- eller fangstfartøyer, når de bru-

kes som eller til føring av egen fangst, alene eller i forbindelse med xxxxxx,

d) skip som er bestemt til tilvirkning av fiske- eller fangstprodukter, når de brukes til dette eller til føring av egne fangstprodukter, alene eller i forbindel- se med andres,

f) skoleskip som ikke brukes til ervervs- føring av gods eller

seilskip uten hjelpemaskin,

h) isbrytere, losfartøyer, mudderapparater og redningsskøyter, når de brukes som slike.

2. Når det foreligger særlige grunner, kan Kongen gjøre unntak fra bestemmelsen i

§ 1, punkt 2, annet 1edd, for enkelte per- soner eller grupper av personer på passa- sjerskip.

3. Kongen kan bestemme at det som etter loven bare for sjømenn som er norske statsborgere eller som har bosted i Norge, helt eller delvis også skal gjelde for andre sjømenn.

Kapittel II. Tjcnesteavtalen.

1. jenes talens og opphør.

Avtale om ansettelse.

Ved ansettelse av mannskap til tjeneste på skip over 50 registertonn brutto skal rederen sørge for at det opprettes skriftlig avtale om ansettelsesvilkårene (hyrekontrakt). kontrakten skal inneholde de opplysninger og skrives på et formular som Kongen fastsetter. Den skal underskrives av begge parter som hver skal ha et eksemplar.

Skipsføreren har fullmakt til å ansette så- vel maskinister, styrmenn, stuerter, radio- offiserer og skipselektrikere som det øvrige mannskap. Før ansettelse av maskinmann- skap skal skipsføreren når det er anledning til det, innhente forslag fra maskinsjefen. Før ansettelse av dekksmannskap og restaura- sjonspersonale bør han rådføre seg med hen- holdsvis overstyrmannen og stuerten.

Lavalder

Gutt under 15 år og kvinne under 20 år må ikke nyttes til arbeid om bord. I utenriks fart må ikke nyttes gutt under 16 år.

Ingen må nyttes som maskingutt før han har 16 år, og som fyrbøter før han har

18 år.

Kongen eller den han bemyndiger kan når

særlige forhold tilsier det, gjøre unntak fra aldersgrensen for kvinne som er over 18 år. Kongen kan gi nærmere forskrifter om vil-

kårene for at gutt under 18 år kan gjøre neste om bord, og om særlige vernetiltak for

trygge forholdene for gutter under denne- alder om bord og i havn. Herunder kan om nødvendig bestemmelsene i §§ 5, 6, 7, 9, 10,

12, 15, 21, 26, annet, tredje og fjerde 1edd og 48, første og annet fravikes. Kongen kan fastsette at forskrifter etter dette 1edd helt eller delvis skal gjelde også for ungdom mellom 18 og 20 år.

Oppsiingsfrister og oppsiing.

Oppsiingsfristen er 1 måned for maskinis- ter, styrmenn, stuerter, radiooffiserer skipselektrikere, og 7 dager for det øvrige mannskap, med mindre lengre oppsiingstid er avtalt eller sjømannen er ansatt for en be- stemt tid eller reise. Det samme gjelder når en sjømann som er ansatt for bestemt tid eller reise, blir stående i tjenesten etter at tiden er utløpet eller reisen endt uten at ny avtale treffes. Oppsiingsfristen må ikke være korte- re for rederen enn for sjømannen.

Oppsiing av avtale som nevnt i § 3 skal noteres på den som fastsettes av ved- kommende departement.

§ 6

Fratredelseshavn.

Hvis oppsiingsfrist eller en avtale for be- stemt tid utløper mens skipet er i

der tjenesteforholdet til skipet kommer i havn. Tjenesteforholdet opphører ikke i havner som bare anløpes for å bunkre, bringe i land gyke og skadede heller ikke ved andre uforut- sette, kortvarige av hensyn til de om- bordværendes, skipets eller lastens sikkerhet. Er det ikke avtalt noe om fratredelseshavn, har sjømannen rett til fri reise med under- hold til det land hvor han er bosatt hvis tje- nesteforholdet sies opp av rederen eller opp-

hører ved utløpet av en avtale for

tid. Det samme gjelder når en sjømann som er ansatt for en bestemt reise blir stående i tjenesten etter at reisen er endt, uten at. ny skriftlig avtale om fratredelseshavn er inn- gått. Reise med underhold omfatter også kost og under reisen og i nødvendig vente- tid før og under reisen.

Rederens plikter etter annet 1edd skal dog anses oppfylt ved at sjømannen gis fri reise med underhold til det sted hvor han oppholdt seg da han ble at myndig- hetene på vedkommende sted ikke nekter ham

adgang til landet eller for å gi ham adgang en sikkerhet som sjømannen ikke

kan skaffe.

i og tredje 1edd får ikke anvendelse nar sjømannen har mistet retten til fri reise etter § 27, punkt 4.

rett til å fratre etter 9 måneders tjeneste.

Selv om annet følger av avtalen, kan en sjø- som har vært i sammenhengende tje-

neste på samme skip eller på skip tilhørende samme reder i 9 måneder, fratre i enhver havn unntatt havner som nevnt i § 6, første 1edd, annet punktum, at han på for- hånd har sagt opp tjenesteforholdet med slik minste frist som nevnt i § 5, første ledd, jfr.

§ 32, annet 1edd. Dette gjelder selv om kontrakten blir endret.

][ forskrifter gitt av Kongen kan den tid som er nevnt i første ledd, settes kortere enn

9 måneder i tilfelle hvor skipet går i særlig krevende fart eller hvor andre helt særlige forhold gjør seg gjeldende.

rett til fri etter lengre tids tjeneste.

Sjømann med bosted i Norge som ikke har hatt adgang til å fratre i norsk havn i

av de siste 3 måneder, har rett til fri reise med underhold til bostedet etter 9 måneders sammenhengende tjeneste i utenriks fart på samme skip eller skip tilhørende samme re- der.

Vil sjømannen selv bringe tjenesteforholdet til opphør for å reise hjem, kan

uansett den som måtte være avtalt, forlange varsel herom senest 14 dager før fratredelsen. Sjømannen skal ellers såvidt mulig fremsette krav om fri hjemreise senest ved fratredelsen.

Sjømannen plikter å fortsette i tjenesten inntil 1 måned fra den dag fratredelse tid- ligst hadde kunnet skje, hvis det ikke kan skaffes kvalifisert i hans sted. Sjøman- nen er likeledes pliktig til å fortsette i tjenes- ten i inntil 2 måneder hvis det kan påregnes at skipet innen denne tid kommer til havn hvorfra det er vesentlig billigere eller lettere å sende ham hjem. Disse to tidsfrister kan ikke legges sammen.

Staten og den reder sjømannen er i tjeneste hos ved fratredelsen, bærer hver sin halvpart av utgiftene ved hjemreise etter denne para- graf. Dette gjelder selv om sjømannen også har rett til fri reise for rederens regning til

sitt bosted annen bestemmelse i denne

Har fratredelsen på grunn av sjømannens eller noen annens forhold ikke kunnet skje i havn som i tredje 1edd og reisen derved er blitt fordyret, kan meromkostnin- gene etter regler som Kongen gir, kreves er- stattet av den hvis forhold har hindret slik fratredelse.

Kongen kan gi nærmere forskrifter til ut- fylling og gjennomføring av bestemmelsene i denne paragraf.

I forskrifter gitt av Kongen kan ningstiden etter første ledd settes kortere enn

9 måneder i tilfelle hvor skipet går i særlig krevende fart, hvor det mangler kort tid på full opptjeningstid og utgiftene ville ve- sentlig større om sjømannen skulle bli ståen- de opptjeningstiden ut, eller hvor andre helt særlige forhold gjør seg gjeldende.

For sjømann som ved inngåelsen av tjenes- teavtalen var under 18 år, kan Kongen gi særlige regler om retten til hjemreise og her- under fravike bestemmelsene i første, annet og tredje 1edd.

Forlengelse av tjenesteforholdet når innreise

blir

Hvis myndighetene i en utenlandsk havn hvor en sjømann skal fratre, nekter ham ad- gang til landet eller for å gi ham adgang kre- ver en sikkerhet som sjømannen ikke kan skaffe, har han plikt til å bli i tjenesten inntil skipet kommer til en havn hvor fratreden kan finne sted. Han har også rett til å bli i tje- nesten hvor dette ikke vil virke urimelig.

§ 10

plikt til før fratredelsen å delta i nødvendig arbeid

En sjømann som etter avtalen eller etter bestemmelsene i dette kapittel har rett til å fratre, har plikt til å bli i tjenesten for å del- ta i nødvendig arbeid i inntil 48 timer etter at skipet er kommet i havn.

Skal avgis, har han plikt til, mot hyre og underhold, å bli på stedet til for- klaringen er avgitt.

§ 11

opphør ved graviditet.

Kongen kan gi bestemmelser om rett for gravid arbeidstaker til å heve tjenesteavtalen og om rett for skipsføreren til å gi gravid arbeidstaker avskjed. Kongen kan for tilfelle gi bestemmelser om rett til fri reise med underhold til bostedet for statens regning.

§ 12

rett til d av

velferdsgrunner.

Får en sjømann etter forhyringen under- retning om at hans ektefelle eller barn er av- gått ved døden eller er alvorlig syk, kan han heve

En sjømann kan også heve tjenesteavtalen hvis det etter forhyringen er inntruffet andre omstendigheter som gjør det til en velferds- sak for ham å fratre, og hvis det, om skipet derved skulle bli sjøudyktig, kan skaffes en kvalifisert i hans sted.

Fratrer sjømannen av grunner som nevnt i annet ledd, plikter han å erstatte utgiftene ved å skaffe ny mann. Erstatningen kan ned- settes eller bortfalle, idet omsyn tas til

den av sjømannens gjenstående tjenestetid og omstendighetene forøvrig.

§ 13

Xxxxxxxx rett til å fratre tjenesten av andre grunner.

1. En sjømann kan også heve tjenesteavta- len:

a) hvis skipet ikke er i sjødyktig stand til reisen eller mannskapets oppholds- er helsefarlig og skipsføreren ikke

sørger for avhjelp av manglene,

b) hvis skipsføreren unnlater å etterkom- me et i henhold til § 46 fremsatt krav om sjødyktighetssyn,

c) hvis sjømannen har vært utsatt for mis- handling om bord uten at skipsføre- ren etter oppfordring har vernet ham,

d) hvis skipet mister retten til å føre norsk flagg,

e) hvis skipet blir overført til annen norsk reder,

f) hvis en sjømann er for en be- stemt reise og reisen blir vesentlig end- ret,

g) hvis det etter forhyringen viser seg at det er fare for at skipet kan bli oppbrakt av en krigførende makt eller utsatt for krigsskade, eller at slik fare er blitt vesentlig forøket,

h) hvis det etter forhyringen viser seg at det i den havn skipet er bestemt til, hersker en ondartet farsott.

I det tilfelle som er nevnt under bokstav e, er sjømannens rett til å fratre betin- get av at han straks meddeler at han ikke ønsker å fortsette tjenesteforholdet hos den nye reder, dersom skipsføreren spør ham om det.

I de tilfelle som er nevnt under

kan sjømannen straks fratre hvis reisen ennå ikke er begynt, men ellers i den

første havn skipet anløper etter han har fått kjennskap til forholdet.

2. Xxxxxxx som fratrer etter nr. 1 har rett til hyre og fri reise med underhold etter regiene i § 16.

Xxxxxxx som fratrer etter nr. 1 f, har rett til hyre for en måned etter sin fra- treden. Dessuten har han rett til fri reise med underhold til forhyringsstedet hvis han fratrer før reisen er begynt, men ellers til det avtalte fratredelsessted. Er fratredelsessted ikke avtalt, gjelder § 6, annet og tredje 1edd.

Sjømann som fratrer etter nr. 1 g eller h, har rett til å få, dekket av utgiftene til reise med underhold til bostedet eller etter rederens bestemmelse til det stedet han oppholdt seg da han ble

utsatt at myndighetene på vedkommende sted ikke nekter ham adgang til landet eller for å ham adgang en sik- kerhet som sjømannen ikke kan skaffe. Dette gjelder dog ikke hvis sjømannen skaffes tilsvarende stilling på annet norsk skip i det land han fratrer, og som han kan tiltre innen 7 dager fra fratredelsen. Skipsføreren skal senest ved fratredelsen underrette sjømannen om bestemmelsen i foregående punktum vil bli gjort gjelden- de. Sjømannen har da rett til fortsatt hyre og underhold i ventetiden.

§ 14

på grunn av sykdom og skade. En sjømann kan avskjediges av skipsføre- ren hvis han blir arbeidsudyktig i lengre tid på grunn av sykdom eller skade, eller hvis han lider av en sykdom som medfører fare for de andre som er om bord. Regiene i §§ 26

og 27 får da anvendelse.

§ 15

Avskjed på grunn av tjenesteforseelser m.v.

1. En sjømann kan avskjediges av skipsfø- reren :

a) Hvis han er udugelig til den tjeneste han er fprhyrt til,

b) hvis han ikke kommer om bord i

tid, og skipet skal gå eller en annen må antas i hans sted,

c) hvis han gjør seg skyldig i en grov tjenesteforseelse som gjentatt ulydig- het, voldsom fremferd overordne- de, mishandling av andre som om bord eller gjentatt beruselse i tjenes- ten,

d) hvis han gjør seg skyldig i tyveri eller annen grovere utsetter ski- pet for alvorlige vansker ved å skjule

noen om bord eller skjuler tollpliktig gods om bord eller gods som det er for- budt å utføre fra avgangsstedet eller å innføre til bestemmelsesstedet,

e) hvis han bringer en tvist om tjeneste- forholdet inn for utenlandsk myndig- het.

2. har ikke rett til hyre for lengre tid enn han har gjort tjeneste. Han taper dog ikke retten til hyre etter regiene i

§ 27 hvis han avskjediges etter nr. 1 b og var uten skyld, eller hvis han ved tjenes- teforholdets opphør er arbeidsudyktig på grunn av som har rammet ham om bord.

3. Før en sjømann på skip med 5 manns besetning avskjediges etter denne para- graf, skal det holdes forhør etter regiene i § 57, selv om det ikke er mulig å avhøre ham personlig.

Vil skipsføreren avskjedige en sjømann av grunner som nevnt under nr. 1

skal han treffe beslutning om dette sna- rest mulig og senest innen 7 dager etter at han fikk kjennskap til forholdet, med mindre særlige grunner gjør unntak nød- vendig. Sjømannen skal så vidt mulig straks underrettes om beslutningen.

§ 16

Avskjed av andre grunner.

En sjømann kan avskjediges før tjeneste- tidens uten hjemmel i §§ 11, 14 eller

15. Han har da rett til hyre for 2 måneder etter sin fratreden. Gjenstår det ved nens fratreden ikke mer enn 5 dager av tje- nestetiden, har han dog bare rett til hyre og underhold for de gjenstående

Sjømannen har dessuten rett til fri reise med underhold til bostedet, eller hvis han ikke har bosted i Norge, etter rederens bestemmel- se til det sted hvor han oppholdt seg da han ble at myndighetene på ved- kommende sted ikke nekter ham adgang til landet eller for å gi ham adgang krever en sikkerhet som han ikke kan skaffe.

Blir sjømannen avskjediget før hans arbeid om bord er tatt til, får bestemmelsene i første første og annet punktum og annet 1edd tilsvarende anvendelse dersom han er uten

skyld i avskjedigelsen.

§ 17

Avtalens opphør når skipet går tapt.

Hvis ikke annet følger av avtalen, opphø- rer tjenesteforholdet når skipet går tapt ved sjøulykke eller når det etter sjøulykke blir uistandsettelig. Sjømannen plikter dog

hyre og underhold å ta del i bergingen og bli tilstede å avgi

Er tjenesteforholdet opphørt av grunner som nevnt i første 1edd, har sjømannen rett til fri reise med underhold til bostedet samt de for hjemreisen nødvendige for sta- tens regning.

Sjømannen har under hjemreise som nevnt i foregående ledd rett til hyre. Han har dess- uten rett til hyre så han er arbeidsløs som følge av forliset, men ikke utover 2 må- neder.

Kongen kan gi nærmere til gjen- nomføring av bestemmelsene i denne para- graf.

§ 18

om fortsatt tjeneste i rederiet.

Er det avtalt at tjenesteforhold hos rederen skal fortsette selv om tjenesten på det enkelte skip opphører, kan lovens be- stemmelser om tjenestens opphør og om hyre etter fratredelsen fravikes slik som det blir avtalt mellom redernes og orga- nisasjoner.

§ 19

mot oppsiing.

Rederen er erstatningspliktig hvis en sjø- som er norsk statsborger eller har sitt bosted i Norge og som etter sitt 22 år har 18 måneders sammenhengende tje- neste i rederiet eller på samme skip, må fra- tre fordi rederen bringer tjenesteforholdet til opphor uten at dette har saklig grunn i re-

derens eller forhold.

Erstatning kan dog ikke kreves hvis mannen er blitt oppsagt eller gitt avskjed som folge av press fra det øvrige mannskap eller en organisasjon når rederen har hatt grunn til å tro at han ellers ville påføres tap eller skade.

Ved utmåling av erstatningen tas omsyn til tapte arbeidsfortjeneste, tje- nestetid, utsikt til nytt eller annet ar- beid, eget forhold og forøvrig til omstendigheter som det finnes rimelig å ta i betraktning. Erstatningen må ikke overstige halvparten av siste årsfortjenes- te i tjenesten. Har etter sätt fylte 22 år vært ansatt i minst 8 år i sammenheng, dog erstatningen gå opp til siste års for- tjeneste. Har han på tilsvarende vært ansatt i 20 år, kan erstatningen gå opp til

fortjeneste i de siste 3 år.

Tilbys sjømannen å gjeninntre i tjenesten, faller erstatningen bort fra den tid han kan gjeninntre i tjenesten.

Søksmål mot rederen må reises innen 4 må- neder etter at tjenesteforholdet er brakt til opphør.

e i denne paragraf kommer ikke til anvendelse på arbeidsoppsiing

lov om arbeidstvister av 5. 1927. Det samme gjelder hvis sjømannen har 60

år og har rett til pensjon av en rimelig stør- relse.

2. Beregning og utbetaling av hyre.

§ 20

Beregning av hyren.

Hyren fra og med den dag som er av- i hyrekontrakten, men senest fra og

med den dag sjømannen tiltrer tjenesten om bord. Hvis han må overlevere sertifikat eller sjøfartsbok på et tidligere tidspunkt, løper hyren fra den dag overleveringen finner sted. Må han å nå frem til foreta reise fra forhyringsstedet, løper hyren fra og med den dag han tiltrer reisen.

Hyren løper til og med den dag tjeneste- forholdet opphører, eller, når avmønstring skal foretas til og med avmønstringsdagen. For syk eller skadet løper hyren som bestemt i § 27.

Skal hyre beregnes pr. dag når den er av- med et bestemt pr. måned, utgjør

en dags hyre 1/30 av

Skal hyre beregnes pr. dag når den er fast- satt med et bestemt beløp for reisen, skal oppgaven i kontrakten over hvor lang tid rei- sen forutsettes å ta, legges til ved be- regningen av oppgjøret.

Selv om sen kommer til å vare kortere tid enn ved forhyringen, har sjø- mannen krav på hele den avtalte hyre. Kom- mer reisen til å vare lenger enn

har han, hvis ikke annet er avtalt, krav på et tillegg beregnet pr. dag etter bestemmel- sene i foregående 1edd.

Blir skip og mannskap borte uten at det kan opplyses når ulykken inntraff, regnes hyren inntil utløpet av den tid et skip som det forulykkede i alminnelighet bruker på en reise på samme årstid fra det sted der en sist hadde etterretning om skipet og til bestem- melsesstedet.

Hyre betales ikke for den tid sjømannen ulovlig unndrar seg fra tjenesten.

Sjømannen skal ha skriftlig oppgave over hyrens størrelse, beregningsmåte og mulige fradrag. Vedkommende departement kan fast- nærmere bestemmelser om hyreoppgjør

med sjømannen.

§ 21

Utbetaling av hyren.

Utbetaling av hyre kan sjømannen bare kreve når skipet ligger i havn og i samme land ikke oftere enn hver sjuende dag.

Hyren betales i rede penger hvis ikke sjø- mannen forlanger anvisning på rederen. I den utstrekning ikke annet er fastsatt i lov, kan utbetaling kreves i stedets etter da- gens kurs.

En sjømann kan sende hyrebeløpet til Norge gjennom de utenriksstasjoner som vedkom- mende departement bestemmer hvis de sted- lige valutabestemmelser gir adgang til det. Staten er ansvarlig for forsendelser, som skjer uten utgift for sjømannen.

En sjømann kan kreve at en del av hans hyre skal utbetales som månedlig trekk til bestemt oppgitt mottaker i Norge eller settes

i norsk bank.

Har en sjømann som ulovlig er gått fra tjenesteforholdet hyre tilgode, skal rederen snarest sende beløpet til vedkommende depar- tement som kan anvende det til dekning av utgifter som måtte være påført staten. Hvis sjømannen ikke har krevd sitt tilgodehaven' de utbetalt senest 3 år etter tjenesteforhol- dets opphør, anvendes det som bestemt i 61.

§ 22

Begrensning i adgangen til å gjøre fradrag i hyren.

Uten sjømannens samtykke kan bare beløp til dekning av lovbestemt trekk, disiplinbot eller erstatningsansvar pådratt i tjenesten, bringes til fradrag i hyren. Fradrag skal skje i hyre som utbetales sjømannen fremfor i trekk etter § 21, fjerde 1edd, med mindre sjø- mannen bestemmer annet.

§ 23

Fordeling av spart hyre når

under reisen.

Blir en helt eller delvis gjennomført med mindre mannskap enn eller blir det arbeidsdyktige mannskap minsket under reisen, fordeles spart hyre for den tid

er i sjøen likelig mellom sjømennene i den minskede mannskapsgruppe. Økte utgifter

for uoppsettelig merarbeid i sjøen kommer til fradrag i den sparte hyre som skal fordeles.

har også rett til spart hyre etter tilsvarende regler under skipets opphold i havn.

§ 24

Hyre ved

Dør en sjømann mens han har rett til hyre etter § 20 eller § 27, skal rederen, hvis sjø-

mannen etterlater seg ektefelle eller barn under 18 år, betale dem en måneds hyre reg- net fra dødsdagen eller fra den dag hans rett til hyre opphørte.

S. Legeundersøkelse. Sykdom.

§ 25

Legeundersøkelse.

Enhver som skal tjeneste på skip, må legge frem erklæring om at han ikke an- tas å ha noen sykdom eller fysisk eller psykisk mangel som gjør ham uskikket til tjenesten, eller som kan bety en fare for de andre som er om bord.

Enhver av mannskapet er dessuten pliktig til å 1a seg undersøke av lege når

xxx finner grunn til å kreve det.

Kongen gir utfyllende forskrifter til gjen- nomføring av bestemmelsene i første 1edd, herunder forskrifter om hvem som skal kunne utferdige den nevnte erklæring, hvilke under- søkelser erklæringen skal bygges på, når og hvor ofte undersøkelsen skal foretas og ny erklæring fremlegges samt bestemmelser om overprøving av undersøkelsesresultatene.

På de steder Kongen bestemmer, kan det anordnes egne legekontorer til å utføre de forannevnte undersøkelser og i den utstrek- ning Kongen bestemmer, også andre gjøre- som har sammenheng med sjømenns

helse- og sunnhetsforhold.

Med mindre Kongen bestemmer noe annet, bærer rederen utgiftene ved de i denne para- graf omhandlede undersøkelser. Utgiftene ved undersøkelser som i henhold til paragrafens annet 1edd skjer etter krav av skipsføreren, skal dog alltid bæres av rederen.

§ 26

Omsorgsplikten ved sykdom og skade.

Er en sjømann syk eller kommet til skade, skal skipsføreren sørge for at han om bord eller i land får forsvarlig sykepleie, herunder legehjelp, legemidler og underhold.

Er det grunn til å tro at en sjømann lider av en sykdom som medfører fare for de om- bordværende, skal skipsføreren såvidt mulig 1a ham undersøke av lege. Hvis det på grunn av smittefare er påkrevet, skal skipsføreren 1a den syke bringe i land.

Blir en syk eller skadet sjømann etterlatt i utlandet, skal skipsføreren overgi ham til norsk utenriksstasjons omsorg. Er det ikke utenriksstasjon på stedet, skal han på annen skaffe ham forsvarlig og under-

rette nærmeste utenriksstasjon. Etter

nens anmodning skal skipsføreren også un- derrette hans nærmeste pårørende.

Når i utlandet etterlater en syk eller skadet sjømann til utenriksstasjons om- sorg, skal han stille sikkerhet for de utgif- ter som rederen i den anledning er ansvarlig for i henhold til denne lov.

Hyrebeløp som sjømannen har krav på eller som han kan få krav på etter § 27, skal avgis til utenriksstasjonen, som forvalter midlene så lenge sjømannen er under sykepleie på ste- det og ikke selv er i stand til å sitt tarv.

Med hensyn til eiendeler som en syk sjø- mann ikke kan ta vare på, forholdes på til- svarende som bestemt i § 50.

Kongen kan gi nærmere forskrifter til gjen- nomføring av bestemmelsene i denne para- graf.

§ 27

Hyre og pleie ved sykdom og skade.

1. Syk eller skadet sjømann har rett til syke- pleie for rederens regning så lenge tje- nesteforholdet består. Er sjømannen syk eller skadet ved fratredelsen, har han også etter tjenesteforholdets opphør den samme rett i 12 uker, dog ikke utover 2 uker etter at han i tilfelle er ankommet til det land hvor han er bosatt. Tiden reg- nes fra avmønstringen eller hvis han ikke avmønstres, fra den dag skipet avgår.

Har sjømannen bosted i og lider han av tuberkulose, eller kjønnssykdom, dekker staten de utgifter ved sykepleie i utlandet com rederen ikke får godtgjort av offentlig trygd.

Bestemmelsene i første og annet 1edd begrenser ikke de rettigheter som sjøman- nen til enhver tid måtte ha i henhold til trygdelovgivningen.

2. Sjømann som er arbeidsudyktig på grunn av sykdom eller skade, har rett til hyre så lenge tjenesteforholdet består. Er han syk eller skadet ved tjenesteforholdets opp- hør, har han rett til fortsatt hyre så lenge han er arbeidsudyktig i inntil 2 måneder, dog i inntil 3 måneder hvis han i

av de siste 10 år har minst 36 måneders tjeneste på norske skip.

Ved overenskomst mellom redernes og sjømennenes organisasjoner kan det avta- andre regler om retten til fortsatt hyre etter tjenesteforholdets opphør enn nevnt i foregående 1edd, når disse må anses å

være like for sjømannen.

3. Blir en sjømann etterlatt i norsk eller uten- landsk havn på grunn av sykdom eller skade, eller led han ved fratredelsen av en sykdom. eller skade som ville gjort av- mønstring nødvendig, har han rett til fri reise med underhold til bostedet for rede-

Document Metadata

Table of Contents

BETÆNKNING

Document Metadata