Vedr.: OK-15 køreplansaftale med KL og elektronisk udveksling af krav
Til Medlemsorganisationerne
HW
10. oktober 2014
Vedr.: OK-15 køreplansaftale med KL og elektronisk udveksling af krav
Køreplansaftale
KL og Forhandlingsfællesskabet er blevet enige om vedlagte aftale om plan for forhand- lingerne om fornyelse pr. 1. april 2015 af aftaler og overenskomster om løn- og ansættel- sesvilkår for kommunalt ansatte (herefter køreplansaftale).
Følgende bilag, som indgår i aftalen, vedlægges tillige:
• Oversigt over generelle aftaler mv.
• Tidslinje 2014/2015
Aftalen er p.t. til underskrift hos parterne. Den underskrevne aftale med bilag vil herefter være tilgængelig på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Køreplansaftalen er baseret på en forhandlingsmodel, hvor der er en opdeling i generelle forhandlinger, og organisationsforhandlinger, der ud over krav af speciel karakter også kan omfatte krav til en række generelle aftaler.
Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte kapitler/afsnit i køreplansaftalen. Generelle forhandlinger mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (kapitel 1)
Det fremgår af kapitel 1, at Forhandlingsfælleskabet og KL udveksler generelle overens- komstkrav senest den 15. december 2014.
De generelle forhandlinger indledes den 7. januar 2015, og tilrettelægges så de kan afslut- tes senest den 13. februar 2015.
Organisationsforhandlinger (kapitel 2)
Af kapitel 2 om organisationsforhandlinger fremgår det, at overenskomstkravene skal være modparten i hænde senest den 15. december 2014. Forhandlingerne kan herefter indledes fra den 16. december 2014. Kravslisten skal specificere de generelle og specielle overenskomster og aftaler, som ændringsforslagene vedrører. Det fremgår endelig, at det
Forhandlingsfællesskabet, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.: 0000 0000 xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx - xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
første møde mellem KL og organisationerne skal afholdes senest den 22. januar 2015, medmindre andet aftales mellem organisationsaftalens parter.
Organisationsforhandlingerne afsluttes senest den 28. februar 2015.
Snitflade – forhandlingsmæssig placering af generelle aftaler ved henholdsvis KL/Forhandlingsfællesskabets forhandlinger og organisationsforhandlinger (kapitel 1 og 2)
Der udestår en fordeling af hvilke generelle aftaler, der kan forhandles mellem henholds- vis KL/Forhandlingsfællesskabet (kapitel 1) og ved organisationernes forhandlinger (ka- pitel 2).
En afklaring heraf sker ved forhandling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet den 17. november 2014. Der er mellem parterne en fælles forståelse af, at udgangspunktet for forhandlingen er den aftalte snitflade ved OK-13.
Organisationernes forslag til generelle overenskomstkrav i forhandlinger mellem For- handlingsfællesskabet og henholdsvis KL og RLTN indsendes som bekendt til Forhand- lingsfællesskabet senest den 10. november 2015. I den forbindelse bedes organisationerne være opmærksomme på udgangspunktet - den aftalte snitflade ved OK-13 – for forhand- lingerne den 17. november om snitflade for OK-15 mellem Forhandlingsfællesskabet og KL.
Varsling og iværksættelse af konflikt (kapitel 3)
På KL’s område gælder som hovedregel jf. hovedaftalerne, at arbejdsstandsning kan varsles ved anbefalet skrivelse senest 4 uger før iværksættelse. Arbejdsstandsning kan iværksættes fra en hvilken som helst dato fra den 1. april 2015.
I enkelte hovedaftaler gælder, at beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning skal til- kendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 1 måned før den iværksættes, og at arbejdsstandsning kun kan iværksættes fra den 1. i en måned.
Af kapitel 3 fremgår, at parterne gensidigt accepterer at følge hovedreglen på KL’s områ- de således, at arbejdsstandsning kan varsles ved anbefalet skrivelse senest 4 uger før iværksættelsen og at arbejdsstandsning kan iværksættes fra en hvilken som helst dato fra den 1. april 2015.
Det fremgår endelig, at eventuelle konfliktvarsler ikke bør fremsendes uden en forudgå- ende drøftelse af årsagerne hertil mellem forhandlingsparterne.
Stillingtagen til forlig (kapitel 4)
Parterne er enige om, at ”hvis parterne opnår forlig, kan udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med forhandlingerne om forliget med tilhørende bilag ikke efterfølgende an- vendes i voldgiftssager m.v. med mindre andet aftales.”
Bestemmelsen ”med mindre andet aftales” indebærer, at der senest samtidig med forligs- indgåelsen skal tages stilling til de udvekslede arbejdspapirers status. I modsat fald anses de udvekslede arbejdspapirer for bortfaldet.
Elektronisk udveksling af krav
KL og Forhandlingsfællesskabet er desuden enige om vedlagte procedure for elektronisk udveksling af krav ved OK-15, herunder forslag til nødprocedure. Der er enighed om, at der er tale om en praktisk procedure med henblik på, at parterne faciliterer, at kravene kan udveksles elektronisk på den angivne måde.
Det bemærkes, at organisationerne senest mandag den 24. november 2014 skal give KL besked om, hvilken mailadresse, som KL skal sende kravbrev til, samt oplysninger om kontaktperson til brug for evt. nødprocedure.
Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående kan rettes til enten Xxxxx Xxxxx på tlf. 00 00 00 00 eller Xxxxxx Xxxxxxxxxxx på tlf. 00 00 00 00.
Med venlig hilsen
Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx