Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Aftale mellem Region Hovedstaden, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger om udmøntning af trepartsmidler via lokal løndannelse
Præambel
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 4. december 2023 en trepartsaftale om løn og arbejdsvilkå.r. Under henvisning til rekrutteringsudfordringer i forhold til plejepersonale på visse områder på hospitalerne, blev der i aftalen afsat en ekstraordinær ramme til strategisk løndannelse i regionerne (trepartsaftalens punkt 3B). Midlerne er i aftalen målrettet psykiatrien, akutområdet og det medicinske område på hospitalerne samt yderområderne.
Overenskomstens parter har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2024 udmøntet midlerne til regionerne til lokal løndannelse, jf gældende aftaler herom.
Region Hovedstadens andel af de afsatte midler er 84,3 mio. kr. i hhv. 2024 og 2025 og 46,8 mio. kr. i varige midler fra 2026. Regionsrådet fordeling af midlerne mellem hospitalerne og Akutberedskabet følger af vedlagte bilag.
Patienterne skal have den behandling og pleje, der giver mest mulig værdi og sikrer mest mulig tid til omsorg for den enkelte patient. Region Hovedstaden prioriterer derfor, at trepartsmidlerne anvendes strategisk til at understøtte fastholdelse og rekruttering af de medarbejdere, der arbejder tæt på akutte og psykiatriske patienter.
IRegion Hovedstaden anvendes lønmidlerne til at tilgodese det akutte område, psykiatrien samt Bornholms Hospital. Inden for disse områder prioriteres primært de faggrupper, der er omtalt i regionens plan for fastholdelse og rekruttering "Det handler om arbejdsliv" samt visse øvrige faggrupper med patientnærefunktioner, som aflaster plejepersonalet, og hvor der ligeledes er fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer.
Parterne har med aftalen opnået en fælles prioritering af midlerne. Det er en svær opgave at prioritere, da medarbejderne i sundhedsvæsenet løser en vigtig opgave og opgaverne går på tværs af både afdelinger og medarbejdergrupper. Dertil kommer, at regionens hospitaler og virksomheder er organiseret forskelligt. Parterne har tilstræbt at udmønte midlerne ensartet på tværs af regionen i det omfang, det er muligt, men der vil opleves lokale forskelle.
Aftalens dækningsområde
§ 1. Aftalen omfatter månedslønnede yngre læger og overlæger ansat på den til enhver tid gældende overenskomst for hhv. underordnede læger (OK 33.06.1) og overlæger (OK 33.04.1).
Aftalens indhold
Varige tillæg - begrundet i arbejds- og ansvarsområde
Side I
§ 2. Der ydes et pensionsgivende funktionstillæg på årligt kr. 8.763 (31.03.2018-niveau) svarende til årligt kr. 10.000 i aktuelt niveau til yngre læger og overlæger ansat på et hospital i regionen (med undtagelse af Bornholms Hospital), der forpligter sig til at tage tjeneste/vagt 10 gange på et kalenderår på Bornholms Hospital. Tillægget ydes for påtagelse af forpligtelsen og ydes sammen med øvrige aftalte tillæg for honorering af tjeneste/vagt på Bornholm.
Bemærkning til § 2, stk. I
12024 begrænser forpligtelsen sig til 7 vagter pga. aftalens ikrafttrædelse den 1. april 2024.
Stk. 2. Der ydes et pensionsgivende funktionstillæg på årligt kr. 9.000 (31.03.2018-niveau) svarende til årligt kr. 10.270 i aktuelt niveau til yngre læger og overlæger ansat i Region Hovedstadens Psykiatri i retspsykiatrien (if. vedlagte bilag over afsnit) for varetagelse af arbejde med særligt udsatte og komplekse patienter.
Stk. 3. Der ydes et pensionsgivende funktionstillæg på årligt kr. 9.000 (31.03.2018-niveau) svarende til årligt kr. 10.270 i aktuelt til yngre læger og overlæger, som i et betydeligt omfang forretter tjeneste i Region Hovedstaden Psykiatris Akutmodtagelse (if. vedlagte bilag over afsnit).
Bemærkning til § 2, stk. 3
Ved aftalens indgåelse har psykiatrien forpligtet sig til at yde tillæg til JO yngre og 25 overlæger.
Stk. 4. Alle ovenstående tillæg beregnes forholdsmæssigt for deltidsbeskæftigede.
Bemærkning til § 2
Trepartsmidlerne er fordelt ensartet på tværs af faggrupper, der deltager i det patientnære arbejde indenfor de tilgodesete områder - uden skelen til de lønstrukturer og -niveauer, som sædvanligvis eksisterer for disse grupper.
§ 3. Funktionstillæg jf. § 2 bortfalder uden yderligere varsel, når lægen ikke længere varetager de pågældende opgaver, jf. reglerne i hhv. kap. 2 om løndannelse i overenskomsten for underordnede læger og i Aftale om lokal løndannelse for overlæger m.fl. (OK 11.20.15).
Stk. 2. Funktionstillæg jf. § 2, stk. 2 og 3 medtages ikke ved omplacering/stillingsskifte internt i regionen.
Engangstillæg
§ 4. Der ydes engangstillæg til yngre læger og overlæger i Region Hovedstadens Psykiatri i retspsykiatrien (if. vedlagte bilag over afsnit) på kr. 5.000.
Stk. 2. Engangstillæg efter stk. 1 ydes i 2024 og 2025 og udbetales med udgangen af november måned til de yngre læger og overlæger, der er ansat på udbetalingstidspunktet.
Læger, der på udbetalingstidspunktet er på orlov uden løn, ydes ikke tillæg efter stk. 1. Tillægget, jf. stk. 1 ydes dog til læger, som på udbetalingstidspunktet er på forældreorlov i den ulønnede del af orloven1.
1 Det er uafhængigt af, om orloven er forlænget, og hvorvidt der er dagpengeret.
Side 2
Tillægget udbetales forholdsmæssigt, hvis lægen er tiltrådt efter 1. april 2024. Det samme gør sig gældende for 2025, hvis lægen er tiltrådt efter 1. januar 2025. Internt stillingsskift mellem to afdelinger/afsnit, hvor medarbejderne modtager tillægget på begge afdelinger/afsnit, betragtes ikke som en ny tiltrædelse i denne henseende
Stk.3. Engangstillæg er i aktuelt niveau og er ikke pensionsgivende.
Restmidler
§ 5. Hvis der er restmidler efter udmøntningen af det enkelte hospitals samlede andel af trepartsmidler (if. vedlagte bilag), anvendes disse midler til engangstillæg i 2024 og 2025, hvorefter midlerne tilgår hospitalets lokallønspulje med henblik på udmøntning ved de årlige lokallønsforhandlinger. Det forudsættes at restmidler udmøntes inden for rammerne af trepartsaftalen.
Ikrafttræden og opsigelse mv.
§ 6. Aftalen træder i kraft den 1. april 2024.
§ 7. I tilfælde af større organisationsændringer, der medfører væsentlige ændringer i opgave porteføljen og/eller personalesammensætningen i de i bilaget nævnte afsnit/afdelinger, håndteres dette lokalt.
§ 8. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
Dato og underskrift For Xxxxx Xxxxx
�✓
Oldf-d �-;,-" cnt/(e_ Sb_�r 1/1--f
�� I �/,UC)� r
For Center for HR & Uddannelse
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx, Direktør i Center for HR og Uddannelse
Side 3