Investeringsprojekt IPS-PLUS-enhed

Psykisk sygdom eller sårbarhed er kendte barrierer blandt unge i forhold til at komme i beskæfti- gelse, uddannelse eller have mod på at deltage i byens mange spændende ungefællesskaber. Ofte har unge med psykiske udfordringer været kendt fra barnsben i det kommunale system, men på trods af de mange år i systemet ses det tit, at de unges udfordringer er dårligt belyste, og at de unge selv er forvirrede i forhold til, hvad de vil og kan.

Mange af de unge bevæger sig i et grænseland, hvor de ikke tilhører målgruppen for udredning og behandling i psykiatrien, men hvor deres psykiske udfordringer – mindreværd, angst, depression, misbrug – gang på gang forhindrer dem i at leve et aktivt ungeliv med job, uddannelse og fælles- skab med jævnaldrende.

Med denne aftale etableres en IPS-Plus enhed til psykisk udfordrede unge i en 4-årig periode, hvor der skal indgå i alt 300 unge i projektet. I enheden ansættes to specialpsykologer (psykologer med speciale i psykiatri), som - i tæt samarbejde med de unges uddannelseskonsulenter, virksomheds- konsulenter og ungerådgivere (herefter kaldet medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse) - skal afdække den enkelte unges udfordringer og vejlede den unge, virksomhedskonsulenten samt medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse, så den unge sikres bedst mulig støtte i forhold til job, uddannelse og relationer med andre unge.

Den fremrykkede og koordinerede indsats vil medvirke til, at de unge får en kompetent startud- redning, hjælp og vejledning. Indsatsen skal hjælpe de unge til flere succesoplevelser via mere rea- listiske valg og fravalg, så de unge undgår unødige sygemeldinger og frustrerende ”dropouts” fra job, uddannelse og bolig. Det vil medvirke til, at de unge hurtigere kan finde fodfæste på arbejds- markedet og i de mange positive fællesskaber med andre unge. Investeringen skal herved være med til at sikre, at sundheds-, fritids- og jobindsatser i højere grad går hånd i hånd, og med en høj grad af ungeinvolvering undervejs.

Enhedens udredning og tilrettelæggelse af forløb i overensstemmelse med den enkelte unges res- sourcer forventes at kunne bidrage til at færre unge udvikler belastningstilstande eller psykiatrisk sygdom, der bringer den unge længere væk fra arbejdsmarkedet.

IPS-metoden (Individuel Placering med Støtte) er en internationalt anerkendt metode med stærke forskningsresultater til at få mennesker med psykiske udfordringer i beskæftigelse gennem indivi- duelle planlagte job med støtte. Det er imidlertid en forudsætning for at arbejde efter princip- perne om IPS, at den enkelte unges færdigheder og særlige hensyn er kendte, og at de virksom- hedskonsulenter, der skal hjælpe med at finde passende jobmatch til den unge, har viden om de hensyn, der skal tages, for at den unge kan fungere bedst muligt. Enhedens formål er derfor at kvalificere dette arbejde, herunder afdække den unges funktionsniveau og læringsprofil.

2. Målgruppe og visitation

Målgruppen for IPS-Plus enheden består af unge mellem 16 og 29 år, som modtager hjælp og ind- satser via service- og/eller beskæftigelsesloven. Der vil typisk være tale om unge med nedsat funk- tionsevne, hvor der er usikkerhed i forhold til at kunne forklare funktionsniveauet. Det er

karakteristisk for målgruppen, at der er tale om betydelige vanskeligheder, men at det indtil nu har været svært for både kommunale medarbejdere og den unge selv at pege på, hvori nøjagtigt deres udfordringer består.

De unge har på grund af deres uafklarede udfordringer typisk ikke kunnet indgå i almindelige for- løb i jobcentret, hvorfor der kan være bekymring for, at den unge får et langt forløb uden egentlig fremgang – både i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og i forhold til den unges funktions- evne bredt set, herunder relationer til og fællesskaber med andre unge. Der er med andre ord ri- siko for, at den unge ser ind i et liv uden beskæftigelse, eller med mangelfuld tilknytning til ar- bejdsmarkedet og deltagelse i positive sociale fællesskaber.

En del af de unge kan være afvist fra udredning og behandling i psykiatrien, fordi de ikke skønnes at tilhøre psykiatriens målgruppe. Via relevant udredning og kendskab til psykiatriens målgrupper vil det i IPS-Plus enheden kunne afdækkes, om den enkelte faktisk tilhører en af psykiatriens mål- grupper, så relevant behandling vil kunne igangsættes hurtigere i psykiatrisk regi.

En anden del af målgruppen er unge, der allerede har været i behandlingsforløb i psykiatrien, og hvor man derfra ikke kan pege på yderligere behandling. Det kan være unge med flere og mere komplekse problemer, hvor den unge og virksomheds- eller uddannelseskonsulenten er usikre på, hvorvidt der kan lægges planer om job eller uddannelse, fordi den unges særlige behov ikke er til- strækkeligt belyst.

Mulig profil – ét eller flere kendetegn:

- Den unge har været på offentlig forsørgelse i længere tid – ofte flere år

- Den unge har afsluttet grundskolen (med eller uden afgangsprøve) og har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse

- Den unge har ikke fået stillet en diagnose eller er i en psykiatrisk behandling, som kan forklare det nedsatte funktionsniveau, men man har en formodning om, at der kan være en udviklingsforstyrrelse, psykiatrisk diagnose, misbrug, traumer, PTSD eller bega- velsesmæssige udfordringer bag den unges adfærd

- Den unge udviser manglende stabilitet omkring fremmøde, samarbejde m.v. Samarbej- det kan desuden bære præg af konflikt, ligesom det kan forekomme, at den unge eller dennes familie mangler forståelse for den unges vanskeligheder

- Den unge har en ikke-diagnosticeret eller behandlet angstproblematik, som medfører isolationstendens

- Medarbejderen i Unge, Job og Uddannelse er i tvivl om, hvordan den unge hjælpes

bedst muligt

Endelig vil unge, hvor der er usikkerhed i forhold til, om deres psykiske vanskeligheder skyldes so- ciale forhold (fx unge som har været udsat for traumer eller omsorgssvigt), være inkluderet i mål- gruppen. De unge kan også være kriminelle og/eller misbrugere. Det er op til psykologens kon- krete og individuelle vurdering i visitationen, om misbruget er af en sådan karakter, at det kan rummes inden for projektet, eller om det er for massivt og kan forhindre en grundig udredning.

Der skal indgå i alt 300 unge i projektet i løbet af den 4-årige periode. Målet er, at der i det første år indgår 60 unge, og i de følgende tre år 80 unge årligt.

Enkelte unge vil ikke være en del af målgruppen for indsatsen i IPS-Plus. Det drejer sig om:

• Unge, hvor der er taget beslutning om, at deres sag skal forelægges for rehabiliterings-tea- met

• Unge, som er ved at afslutte STU

• Unge, som umiddelbart tilhører psykiatriens målgruppe

Visitation

Visitationen til IPS-Plus foregår ved, at medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse, som er i kontakt med en ung, der er i ovenstående målgruppe, kontakter Sociallægeinstitutionen og rekvirerer en fællessamtale med både den unge og med en sociallæge eller specialpsykolog fra IPS-Plus-enhe- den. Hvis den unge efter fællessamtalen vurderes at tilhøre projektets målgruppe, tilbydes den unge en indsats i IPS-Plus. Har den unge også interesse heri og accepterer tilbuddet, påbegyndes den psykologiske udredning hurtigst muligt derefter.

3. Beskrivelse af indsats

Sociallægeinstitutionen og driftsområdet Unge, Job og Uddannelse i Sociale Forhold og Beskæfti- gelse etablerer med indsatsen en fremskudt sundhedsfaglig ungeenhed.

IPS-Plus skal:

• foretage udredning af unge med komplekse psykiske og sociale problemer samt anvise træningsforslag i forhold til kognitive og sociale færdigheder

• afdække de unges udfordringer og derved understøtte til hurtigere match med job, uddan- nelse eller ungefællesskaber

• arbejde tæt sammen med medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse – en del af Jobcenter Aarhus – om at finde det rette job eller den rette uddannelse

• indgå i tæt dialog med Region Midtjylland omkring roller og ansvar i forhold til de unge, så- ledes at unge tilhørende psykiatriens målgruppe tilbydes relevant udredning og behandling i dette regi

• Samarbejde med kommunale og frivillige organisationer med henblik på at støtte hver en- kelt ung i at indgå i positive fællesskaber med andre unge

For at sikre en hurtig og smidig adgang til psykologfaglig sparring og vejledning af de unge samt medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse vil de to psykologer få deres daglige gang i Unge, Job og Uddannelse. Psykologerne forankres i Sociallægeinstitutionen.

Forankringen i Sociallægeinstitutionen har flere fordele: Det tætte samarbejde med Unge, Job og Uddannelse sikrer, at de to tilknyttede psykologer har forståelse for og indsigt i sagsgange, proce- durer og rationalet bag det beskæftigelsesrettede arbejde i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Desuden vil placeringen betyde, at IPS-Plus enheden får mulighed for hurtigt at kunne trække på Sociallægeinstitutionens tværfaglighed og mangeårige kendskab til målgruppen.

Den unges ”typiske” forløb i IPS-Plus vil efter visitationen se således ud:

1. Medarbejderen i Unge, Xxx og Uddannelse bestiller tid til en samtale med den unge, social- læge eller psykolog

2. Psykologen mødes med den unge det nødvendige antal gange med henblik på at afdække den unges udfordringer, ressourcer og håb. Det er forventningen, at udredningen som ud- gangspunkt strækker sig over 1-2 måneder.

3. Den unge, medarbejderen i Unge, Xxx og Uddannelse og psykologen omsætter sammen udredningen i forhold til den unges muligheder og håb om uddannelse og arbejde. Der er fokus på særlige opmærksomhedsfelter for virksomhedskonsulentens videre arbejde med den unge. Det kan også vise sig relevant at anvise den unge til træning i kognitive eller soci- ale færdigheder

4. Efter principperne i IPS arbejder virksomhedskonsulenten og den unge med at finde et pas- sende job

5. Psykologerne kan efter behov udbyde psykoedukative gruppeforløb for de unge, og både de unge og virksomhedskonsulenterne har løbende mulighed for supplerende støttende og afklarende samtaler med psykologen

Deltage i positive fællesskaber med andre unge på arbejdsmarkedet, under uddannelse og i fri- tidslivet

Job og uddannelse er de to væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til udsathed. En anden vigtig faktor er at indgå i positive fællesskaber med jævnaldrende. Projektet vil derfor fokusere på at hjælpe unge med psykiske udfordringer til, i højere grad end i dag, at tilvælge – og med støtte – blive inkluderet i nogle af byens mange sociale og kulturelle fællesskaber. I Aarhus findes mange meget rummelige og spændende ungefællesskaber – musik og teatergrupper, kollektive værkste- der, kulturhuse. De vil for nogle af de sårbare unge med psykiske udfordringer kunne være en før- ste start på det at prøve drømme, kompetencer og egen kapacitet af, og herved give dem oplevel- sen af at kunne være sammen med andre – på trods af de psykiske udfordringer.

Investeringen skal derfor også sikre, at sundheds-, kultur-, og fritidsindsatser i højere grad går hånd i hånd med jobindsatser, og der vil derfor i projektperioden være særligt fokus på at samar- bejde med byens kommunale og frivillige ungetilbud og ungefællesskaber. Både projektets psyko- loger og sociallæger samt medarbejderne i Unge, Xxx og Uddannelse vil i arbejdet med de unge have øje for, hvordan de unge får tilknytning til byens mange ungefællesskaber – dette med en høj grad af ungeinvolvering.

For at inddrage ”de unges stemme”, vil der løbende blive nedsat ungepaneler ad hoc. Her vil de unge i projektet have mulighed for at deltage. Formålet med ungepanelerne er at bringe de unges ønsker og tanker på banen i forhold til den løbende tilpasning af indsatsen i IPS-Plus for at sikre, at indsatsen rammer plet i forhold til de unges behov. Forslag og udspil fra ungepanelerne vil danne udgangspunkt for temaer til stop-op-dage for medarbejderne undervejs i projektperioden.

Nedenstående overblik viser projektets væsentligste aktiviteter:

Ultimo 2022

Primo 2023

Ultimo 2023-2026

• Ansættelsesproces påbe- gyndes

• Fælles workshop og kom- petenceudvikling for de to psykologer og medarbej- dere i UJU om IPS

• Optag af unge påbegyndes

• Psykologisk udredning på- begyndes

• Ungepaneler

• Virksomhedskonsulenter og medarbejdere i Unge, Job og Uddannelse mødes til sparring ugentligt

• Virksomhedskonsulenter og medarbejdere i Unge, Job og Uddannelse sparrer med specialpsykologer hver 14. dag

• Løbende visitation, udred- ning og overdragelse af borgere til IPS-konsulen- ter

• Ungepaneler

• Borgere er i gang med job/uddannelse, behand- ling i psykiatrien, beskæfti- gelsesrettede eller uddan- nelsesrettede forløb

samt deltagelse i positive fællesskaber

• Temamøder og stop-op dage

Projektorganisering

IPS-Plus forankres organisatorisk i Unge, Job og Uddannelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Her vil indsatsen ledes og koordineres i et samspil mellem Sociallægeinstitutionen og medarbejderne i Unge, Job og Uddannelse. I bilag 1 er rollerne for projektets parter nærmere beskrevet.

Der nedsættes en styregruppe, der som minimum vil mødes to gange årligt i september måned og i forbindelse med resultatopfølgningen i marts måned. Herudover kan styregruppen mødes efter behov. Særligt i projektets opstart kan der være behov for hyppigere mødekadence for at sikre, fremdrift, flow og rekruttering af borgere. Styregruppen bemandes af repræsentanter fra Sociallæ- geinstitutionen, Unge, Job og Uddannelse, Mål, Økonomi og Boliger samt Rådet for Sociale Inve- steringer. Styregruppens opgaver og deltagere beskrives nærmere i et særskilt kommissorium. Der vil herudover efter behov være en løbende orientering af Rådet for Sociale Investeringer om pro- jektet.

4. Indsatsens effekt

Det overordnede mål med indsatsen er, at unge med psykiske udfordringer kommer ind på ar- bejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse – og at de unge indgår i positive sociale og kultu- relle fællesskaber med andre unge. Det skal ske gennem kompetent startudredning, vejledning og individuelt tilrettelagt job med støtte, som skal hjælpe de unge til flere succesoplevelser på job, uddannelse og i deres sociale liv generelt.

Den konkrete målsætning er, at 50 % af de unge i løbet af to år kommer i job (ustøttet eller støttet f.eks. i fleksjob, småjob, løntilskud, lønnede timer m.v.) eller uddannelse. Det er cirka 25 %-point flere, end tilfældet er i dag.

Socialstyrelsens værktøj til beregning af økonomiske konsekvenser af sociale investeringer, SØM, er blevet anvendt til at vurdere indsatsens økonomiske effekter. SØM peger på en række positive gevinster for målgruppen, både i form af kortere tid på offentlig forsørgelse, mindre behov for vej- ledning og opkvalificering samt bostøtte, når flere i målgruppen kommer i job eller uddannelse.

Cirka halvdelen af de forventede besparelser forventes ifølge SØM at komme fra reducerede kom- munale udgifter til indkomstoverførsler, ligesom der forventes at være et reduceret behov for vej- ledning og opkvalificering svarende til 1/4 af de forventede besparelser.

SØM og Aarhus Kommunes egne erfaringer peger desuden på, at flere borgere i målgruppen mod- tager eller i fremtiden forventes af få behov for indsatser efter serviceloven som eksempelvis bo- støtte og misbrugsbehandling. Da job og uddannelse som nævnt er veldokumenterede beskyttel- sesfaktorer mod udsathed forventes der over tid at være et reduceret behov for bostøtte og mis- brugsbehandling, efterhånden som borgerne oplever øget livsmestring.

Selvom mange af målgruppens unge endnu ikke er i målgruppen for psykiatrien, kan de over tid komme det, hvis de ikke får den fornødne forebyggende hjælp. Enhedens udredning, som gør det muligt at tilrettelægge forløb, der er bedre afstemt med den enkelte unges ressourcer, forventes dog at bidrage til, at færre unge udvikler belastningstilstande eller psykiatrisk sygdom. Når færre unge får behov for hjælp i psykiatrien, vil dette også smitte af på målgruppens ressourcetræk på regionerne. Hvis den kommunale medfinansiering medregnes, forventes (med et konservativt esti- mat) besparelser på sundhedsudgifter for i alt ca. 0,4 mio. kr. over 8 år. Disse medregnes dog ikke i nedenstående business case, som alene medtager kommunale besparelser.

Indsatsen forventes derudover at lede til, at flere unge i målgruppen tager en uddannelse. Derfor vil der i første omgang være øgede udgifter i staten, som følge af, at de unge skal have SU (ca. 0,6 mio. kr. over 8 år). Over tid er det dog forventningen, at indsatsen vil lede til reducerede statslige udgifter til refusion for indkomstoverførsler, som vil kompensere herfor.

5. Pris for indsatsen

Investeringen beløber sig til i alt 6 mio. kr. over en 4-årig projektperiode. Enheden koster 1,5 mio. kr. årligt, som udgør lønudgifter til finansiering af to specialpsykologer.

Tusind kr.	0000	0000	0000	0000
Lønudgifter	1.500.000	1.500.000	1.500.000	1.500.000
- Heraf Rådet for Sociale Investeringer	750.000	750.000	750.000	750.000
- Heraf Sociale Forhold og Beskæftigelse	750.000	750.000	750.000	750 .000

Rådet for Sociale Investeringer investerer 3 mio. kr. i indsatsen over de fire år. Resten af lønudgif- terne til de to psykologer finansieres internt i Sociale Forhold og Beskæftigelse. En evt. yderligere sociallægeindsats finansieres efter aftale med Jobcentret af Sociallægeinstitutionens grundbevil- ling. Behov for opkvalificering og videreuddannelse af Unge, Job og Uddannelses medarbejdere i IPS-metoden foretages også inden for eget budget.

6. Business case

Tusind kr.	0000	0000	0000	2026	2027	2028	2029	2030	Total
Investering	-1.500	-1.500	-1.500	-1.500					6.000
Besparelse	168	376	799	1.073	1.066	965	894	793	6.135
Nettoprovenu	-1.332	-1.124	-701	-427	1.066	965	894	793	135

Ovenstående business case er beregnet for en fireårig projektperiode og en gevinstrealiseringspe- riode på 8 år. Når der kigges over 8 år, giver projektet en kommunal gevinst på 0,1 mio. kr. Heref- ter vil der være et permanent – om end antageligt faldende – årligt provenu af investeringen. Be- sparelserne vil omtrent have nedenstående fordeling:

Område	Forventet fordeling af besparelse	Besparelse tilfalder
Indkomstoverførsler	50 %	Rådet for Sociale Investeringer
Sociale serviceydelser (bostøtte, misbrugsbehandling)	10 %	Sociale Forhold og Beskæftigelse
Vejledning og opkvalificering	25 %	Sociale Forhold og Beskæftigelse
Mindre indkøb af udredninger	15 %	Sociale Forhold og Beskæftigelse

Samlet set forventes projektet, når der tages højde for de regionale mindreudgifter og de statslige merudgifter, akkurat at genere et samfundsøkonomisk overskud i år 8. I år 10 forventes den sam- fundsøkonomiske besparelse at være steget til 7,1 mio. kr., som hovedsageligt forventes at tilfalde kommunerne.

Forudsætninger

Målsætningen er, som beskrevet, at halvdelen af de unge vil komme i støttet eller ustøttet be- skæftigelse som følge af indsatsen. Derfor er der ved hjælp af SØM blevet regnet på de forventede afledte konsekvenser heraf.

Derudover forventes der at være færre udgifter til psykologiske speciallægeerklæringer i Aarhus Kommune, når borgernes udfordringer afdækkes af psykologteamet, og disse ikke skal købes eks- ternt. Sociale Forhold og Beskæftigelse fik i 2021 foretaget 23 erklæringer, og det forventes, at 6 af de erklæringer kan undgås med projektet i 2023 og 9 i 2024-2026. Der er derfor indregnet bespa- relser til indkøb af psykologudredninger på samlet 0,9 mio. kr. i ovenstående business case.

Da der er tale om en borgergruppe med komplekse udfordringer, forventes projektet at skulle have tid til at gøre en forskel for den enkelte borger, før resultaterne viser sig. Derfor medregnes der i business casen, med undtagelse af ovennævnte besparelser som følge af et reduceret behov for indkøb af speciallægeerklæringer, ikke økonomiske besparelser af indsatsen i det første år (2023) og kun en reduceret effekt på alle udgiftsposter på 50 % i forhold til SØM’s vurdering i år 2 (2024).

Projektet kan potentielt berøre nogle af de samme borgere, som er eller har været i kontakt med det sociale investeringsprojekt UngiFokus, som er en helhedsorienteret og intensiv

beskæftigelsesindsats målrettet unge aktivitetsparate under 30, der tager udgangspunkt i lave sagsstammer for medarbejderne. For at sikre at borgere i Ungifokus også kan få gavn af IPS-Plus indsatsen har det været nødvendigt at indarbejde en antagelse om, hvor stor en del af effekten, der stammer fra UngiFokus. Sammenlagt forventes det, at cirka 10 % af borgerne i IPS-Plus indsat- sen vil have været eller komme i berøring med UngiFokus. For disse borgere antages halvdelen af effekten på beskæftigelsesstatus at komme fra UngiFokus, hvorfor den samlede effekt af IPS-Plus er 5 % lavere end SØM’s standardestimater angiver.

Resultatbetaling

Tilbagebetalingen til Rådet for Sociale Investeringer knyttes an til borgernes beskæftigelsesstatus, der anvendes som et direkte mål for besparelser på forsørgelsesudgifter samt som en proxy (et antaget mål) for de forventede besparelser på borgernes behov for vejledning og opkvalificering samt for bostøtte og misbrugsbehandling.

Da de forventede besparelser på indkomstoverførsler udgør omtrent halvdelen af de samlede be- sparelser, og Rådet for Sociale investeringers investeringsbeløb tilsvarende udgør halvdelen, kon- strueres tilbagebetalingsmodellen sådan, at alle besparelser på indkomstoverførsler tilfalder Rådet for Sociale Investeringer. Den resterende halvdel, som relaterer sig til decentrale besparelser i So- ciale Forhold og Beskæftigelse, tilfalder Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Der følges op på borgernes beskæftigelsesgrad én gang årligt i november. Såfremt den enkelte borger har en positiv beskæftigelsesgrad i november måned eller vedkommende er i uddannelse, udløses en betaling til Rådet for Sociale Investeringer på 4.150 kr. Den samme gevinst pr. succes antages at tilfalde Sociale Forhold og Beskæftigelse i form af decentrale besparelser på behovet for sociale serviceydelser, vejledning og opkvalificering samt eksternt indkøbte udredninger. Efter 8 år er både Rådet for Sociale Investeringer og Sociale Forhold og Beskæftigelses investeringer – efter det beregnede scenarie – tjent hjem.

Der måles hvert år i 8 år fra 2023-2030 ved hjælp af DREAM. Eftersom DREAM normalt udgives med 3 måneders forsinkelse, foretages opgørelsen i marts i det efterfølgende år. Dvs. der følges op på borgernes beskæftigelse for november 2024 i marts 2025 osv.

Alle borgere, der efter visitationssamtalen melder tilbage, at de er interesserede i indsatsen, og som der derfor igangsættes en udredning af, indgår i opfølgningen og resultatbetalingen – dvs. uanset om de afbryder deltagelsen i projektet, eksempelvis på grund af fraflytning fra Aarhus Kom- mune, samarbejdsvanskeligheder eller at kommunen og leverandøren vurderer, at en anden ind- sats vil være mere virkningsfuld.

Der fastsættes et maksimalt årligt afkast på 5 % af nettoinvesteringen.

Som det fremgår ovenfor, er det alene den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige målsætning, som indgår i resultatbetalingen. På det menneskelige plan er det dog en klar forventning, at de unge – med udredningen og den efterfølgende indsats – får det bedre i hverdagen. Herved får den unge mere mod på livet og kan herved blive mere selvhjulpen og nemmere at støtte efterføl- gende.

7. Opfølgning på indsatsen

For at sikre, at projektet har tid til at virke før den første resultatopfølgning, følges der ved hver enkelt måling op på alle borgere, som har været i projektet forud for det pågældende år. Dvs. i no- vember 2024 følges der op på alle borgere, som er startet i 2023, og i november 2025 følges op på alle borgere, som er startet i 2023 og 2024. Derfor vil borgerne have været i projektet i cirka 1-2 år før, der første gang følges op på dem. Efter selve projektperioden slutter i 2026 følges der op på alle borgere.

Opgørelsen bliver, jf. afsnit 6, foretaget i marts. Første måling er i november 2024, og sidste må- ling er i november 2030, men opgøres i marts 2031.

Derudover vil der efter år 2, 5 og 8 blive foretaget en opfølgning på borgernes behov for bostøtte, misbrugsbehandling samt vejledning og opkvalificering med henblik på, at afdække, om borgerne oplever den forventede positive udvikling på disse områder. Opfølgningen på disse vil ikke være resultatudløsende, men vil alene have til formål at vurdere borgernes udvikling og bidrage til kon- kret viden om projektets effekter. Herudover bidrager disse data til at understøtte antagelsen om, hvorvidt de forventede besparelser på vejledning og opkvalificering samt bostøtte og misbrugsbe- handling opnås. Der anvendes data fra Sociale Forhold og Beskæftigelses egne økonomi- og fagsy- stemer til opfølgningen.

8. Praktiske forhold

Rådet for Sociale Investeringer giver tilsagn til at yde et tilskud på i alt 3 mio. kr. til Sociale Forhold og Beskæftigelse. Udbetalingen sker årligt i 4 år, svarende til 750.000 kr. pr. år. Den første udbeta- ling af tilskuddet skal ske den 15. januar 2023, og de resterende rater udbetales henholdsvis 15. januar 2024, 15. januar 2025 og 15. januar 2026.

Resultatbetalingen til Rådet for Sociale Investeringer foretages årligt i forlængelse af resultatop- følgningen i marts.

Det er væsentligt for investeringen, at der løbende gives en status på projektets forløb til Rådet for Sociale Investeringer, og at Rådet informeres, hvis der opleves vanskeligheder i forhold til projek- tets fremdrift. Det kan fx være, hvis det er vanskeligt at finde det forudsatte antal unge til projek- tet. I sådanne tilfælde forpligter Sociale Forhold og Beskæftigelse og Rådet for Sociale Investerin- ger sig til at sætte sig sammen for at gennemgå projektet og for at foretage nødvendige tilpasnin- ger af projektet og i business casen.

Investeringsprojektet er udarbejdet i foråret og sommeren 2022 og dermed uden kendskab til fx indholdet af en kommende 10-års-plan for psykiatrien og uden viden om Jobcentrenes fremtid. Sker der væsentlige ændringer i lovgivningen på fx disse områder, kan det blive nødvendigt, at So- ciale Forhold og Beskæftigelse og Rådet for Sociale Investeringer sætter sig sammen for at gen- nemgå projektet og dets økonomi i den nye lovgivningsmæssige ramme.

9. Underskrifter

For Sociale Forhold og Beskæftigelse For Rådet for Sociale Investeringer

Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Dato: Dato:

10. Bilag 1: Projektets roller

Projektet forankres organisatorisk i Unge, Job og Uddannelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse - med nedenstående fordeling af ansvar og opgaver.

Projektleder:

Rollen som projektleder varetages fra start af en medarbejder fra Unge, Job og Uddannelse. Pro- jektlederrollen kan eventuelt senere deles med en af specialpsykologerne, hvis det vurderes at tjene projektet bedst.

Ansvar: Sikre måltal, projektstyring, hovedansvarlig for at sikre samarbejdet mellem de to special- psykologer og ansatte i Unge, Job og Uddannelse.

Opgaver: Arbejde med at sikre, at medarbejderne guider den unge ind i et positivt socialt fælles- skab med andre unge.

Sociallæge(r):

Ansvar: Visitation, gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb, implementering af eventuelle andre sundhedsfaglige tiltag.

Opgaver: Tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb, undervisning af medarbejdere, visita- tion, evt. kobling til andre sundhedsfaglige tiltag (fx forløb ved fysioterapeut/livsstilsvejleder), del- tage i trepartssamtale med den unge og kontaktperson/medarbejder fra Unge, Job og Uddannelse.

Specialpsykologer:

Ansvar: Visitation, udredning, tilrettelægge og gennemføre psykoedukationsforløb for unge og medarbejdere.

Opgaver: Tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb, undervisning af medarbejdere, visita- tion, udredning af de unge, deltage i trepartssamtaler med den unge og kontaktpersonen/medar- bejderen fra Unge, Job og Uddannelse, sparring/supervision af medarbejdere i Unge, Job og Ud- dannelse, evt. tilrettelæggelse af gruppeforløb med psykoedukation.

Medarbejdere i Unge, Job og Uddannelse:

Ansvar: De enkelte job- og uddannelseskonsulenter samt virksomhedskonsulenterne er de faste tovholdere i forhold til den unge.

Opgaver: Deltage i kompetenceudviklingsforløb, mødeleder ved trepartssamtaler med den unge og sociallægen/specialpsykologen, kontakt til sociallæge og specialpsykologer for visitation af unge, matche den unge og en relevant arbejdsplads efter endt udredning, løbende opfølgning på arbejdspladsen, deltage i sparringsmøder.

11. Bilag 2: Eksempelberegning

Nedenfor er der en eksempelberegning på betalingsstrømme til/fra Rådet for Sociale Investeringer ved forventede succesrater

1.000 kr.	0000	0000	0000	2026	2027	2028	2029	2030	2031	I alt
Udgift	-750	-750	-750	-750						3.000
Indtægt			60	279	438	598	598	598	598	3.167
Balance	-750	-750	-690	-471	438	598	598	598	598	167

Document Metadata

Table of Contents

Investeringsprojekt IPS-PLUS-enhed

Document Metadata