Særlige abonnementsvilkår for
Særlige abonnementsvilkår for
§ 1 – Ydelser og services
1. Bilabonnement A/S er en online platform, som leverer biler på abonnementsbasis. Bilabonnement leverer nye og let brugte biler. De brugte biler bliver klargjort ved udlevering og fremstår næsten som nye. Der kan dog forekomme mindre kosmetiske skader som følge af almindelig slitage. Bilabonnement samarbejder med flere forskellige udleveringssteder, hvorfra bilerne vil blive udleveret. Relevante informationer om den enkelte bil vil altid være oplyst, herunder mærke, model, variant, udstyr m.m.
2. Der vil altid være et fast antal kilometer inkluderet i basispakken ved køb af et Bilabonnement. For dette produkt er der 2.000 Km. inkluderet pr/md.
3. Bilabonnement stiller en afsætningskanal for brugte biler til rådighed, som giver Abonnenten mulighed for at afsætte sin bil, samtidig med at Abonnementet træder i kraft. Xxxxxx har til enhver tid ret til at takke nej til at få solgt bilen igennem Copenhagen Carmarket.
§ 2 – Ejendomsret
1. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af bilen, må ikke fjernes
2. Finansieringsselskabet kan kræve bilen forsynet med skilte og mærker, der angiver finansieringsselskabets ejendomsret
3. Ved registrering af bilen i Motorkøretøjsregisteret angives finansieringsselskabet som ejer og Bilabonnement A/S som bruger
4. Finansieringsselskabets ejendomsret omfatter tillige udstyr, der indføjes i eller erstatter dele af bilen
5. Bilabonnement og finansieringsselskabet har til enhver tid ret til at besigtige bilen
6. Abonnenten har hverken ret eller pligt til at overtage bilen ved aftalens ophør
§ 3 – Forsikring
Kasko- og ansvarsforsikring er obligatorisk og inkluderet i den månedlige abonnementsopkrævning. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at den daglige bruger er Abonnenten og at denne har et gyldigt dansk kørekort og dansk bopælsadresse. Desuden må Abonnenten ikke være opsagt af forsikring andre forsikringsselskaber/ pålagt skærpede vilkår inden for det seneste år, være registreret i RKI, stå registreret på en beskyttet adresse eller have verserende skadesager i andet forsikringsselskab. Abonnentens selvrisiko er 5.000 kr. pr. skade. Abonnenten hæfter for selvrisiko
over for Bilabonnement A/S. Bilen må ikke bruges til kørsel af erhvervsmæssig karakter, såsom vare- og/eller godstransport. Opsiger forsikringsselskabet forsikringen på en kunde i forbindelse med en skade, har Bilabonnement ret til at inddrage bilen med øjeblikkeligt varsel. Hvis det viser sig, at den daglige bruger er en anden end Abonnenten og der er tale om en person, som ikke selvstændigt ville kunne tegne en abonnementsaftale, vil forsikringen ikke dække, og Abonnenten vil derfor hæfte for den fulde skade. De nøjagtige vilkår for forsikringen findes her.
§ 4 – Brugsret
1. Bilen må lejlighedsvis udlånes eller overlades til tredjemand. Bilen må ikke udlejes. Abonnenten skal altid sikre, at føreren er fyldt 18 år og har gyldigt kørekort
2. Bilen må ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser
3. Bilen må ikke ændres, omdannes eller udskiftes. Abonnenten kan dog foretage dekorering / reklameindpakning af køretøjet for egen regning og risiko mod at bilen ved aftalens udløb tilbageleveres i original stand uden spor af den foretagne dekoration
§ 5 – Abonnementsydelsen og elektronisk kommunikation
1. Som vederlag for brugen af bilen betaler Abonnenten en abonnementsydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af aftalen, som modtages pr. e-mail
2. Abonnenten skal betale førstegangsydelsen (også kaldet den forholdsmæssige afgift), der er beregnet online på Xxxxxxxxxxxxx.xx. Beløbet skal betales online via Dankort, VISA eller MasterCard. Med kortbetaling vil beløbet blive reserveret på Abonnentens konto, indtil bilen er blevet udleveret, hvorefter beløbet vil blive hævet.
Skulle aftalen, mod forventning, ikke blive fuldført, vil reservationen af beløbet blive ophævet. Tilkøb
af en ekstra ydelser i form af eksempelvis vinter- eller sommerdæk eller ekstra kilometer vil blive opkrævet som et restbeløb sammen med opkrævning af den første abonnementsydelse. Den første betaling skal finde sted, inden bilen kan udleveres.
Abonnenten skal oplyse sit bankregistrerings- og kontonummer som tilladelse til oprettelse af Betalingsserviceaftale. Abonnenten skal sørge for betaling på anden vis, indtil betaling fremgår af Betalingsserviceoversigten.
Al korrespondance fra Bilabonnement A/S og finansieringsselskabet sendes til Abonnentens e-mail. Ved indgåelse af aftalen bekræfter Abonnenten, at denne har en aktiv e-mail, og at
Bilabonnement A/S og finansieringsselskabet kan sende dokumenter, fakturer m.v. vedrørende Abonnementsforhold til e-email. Såfremt det af tekniske årsager er nødvendigt, vil fremsendelse ske med almindelig post
3. Abonnementsaftalen igangsættes på den aftalte leveringsdato. Abonnementsydelsen opkræves månedligt forud. Abonnenten har pligt til at sikre, at der er dækning for den månedlige abonnementsydelse
4. Den første opkrævning vil være beregnet som: Den forholdsmæssige abonnementsydelse i indeværende måned
5. Ved forsinket betaling af abonnementsydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til Abonnementsaftalen betales morarente samt påkravsgebyr i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser herom
6. Bortkomst eller beskadigelse af Abonnementsbilen ved en begivenhed, der ikke beror på Bilabonnements forhold, fritager ikke Abonnenten fra at betale abonnementsydelsen
§ 6 – Udlevering
1. Abonnenten skal ved udlevering af bilen fremvise gyldigt kørekort
2. Ved udlevering af bilen skal Abonnenten straks undersøge bilen på forsvarlig måde. Opdager Abonnenten, at der er fejl eller mangler ved bilen ved undersøgelsen, skal dette oplyses til Bilabonnement
3. Konstaterer Abonnenten efter bilens overtagelse, at bilen trods godkendelsen ikke var i kontraktmæssig stand ved udleveringen, skal Abonnenten reklamere over for Bilabonnement straks efter at fejlen/manglen bliver opdaget. Abonnenten skal underrette Bilabonnement om alle forhold af betydning for gennemførelsen af et eventuelt krav mod leverandøren af bilen
4. Bilen bliver udleveret med 2 nøgler. Hvis der kun udleveres én nøgle, skal Bilabonnement Support kontaktes med det samme.
§ 7 – Opsigelse
1. Abonnementet er indgået med virkning fra den i kontrakten angivne dato. Aftaleperioden er specificeret i aftalen.
Abonnementet kan ikke opsiges, det vil dog automatisk udløbe efter den aftalte periode.
2. Abonnenten er forpligtet til at være med til gennemgang af bilen ved tilbagelevering.
§ 8 – Bilabonnements ansvar
1. Abonnenten har inden Abonnementsaftalens indgåelse udvalgt bilen og godkendt fabrikat, leveringsbetingelser, specifikationer samt Abonnementsaftalens indhold
2. Bilabonnement A/S hæfter for rettidig levering og mangler ved bilen
3. Abonnenten er forpligtet til at acceptere afhjælpning fra Bilabonnement A/S' leverandører. Bilabonnement A/S er berettiget til at vælge at udskifte bilen med en anden bil af samme art, brugbarhed og godhed. Abonnentens afsavn af bilen i op til 3 hverdage pga. afhjælpning påvirker ikke Abonnentens forpligtelse til at betale Abonnementsydelsen.
Varer afhjælpningen mere end 3 hverdage, skal Bilabonnement A/S efter eget valg enten godskrive Abonnenten Abonnementsydelsen i den periode afsavnsperioden varer mere end 3 hverdage eller stille en anden bil til rådighed for Abonnenten
4. Med mindre der er tale om grov uagtsomhed eller forsæt fraskriver Bilabonnement A/S sig ansvaret for ethvert tab, direkte eller indirekte, herunder men ikke begrænset til alternativ transport, afsavn, tidstab, driftstab, tab af goodwill, tab af forretning eller andre følgeskader, som forsinkelse eller mangler ved bilen måtte udløse hos Abonnenten
5. Bilabonnement A/S er ikke ansvarlig for force majeure, herunder men ikke begrænset til nedbrud i eller manglende adgang til IT-systemer, beskadigelse af data, hærværk og tyveri samt andre begivenheder, som ligger uden for Bilabonnement A/S' kontrol, og hvad enten begivenheden rammer Bilabonnement A/S selv eller en underleverandør
6. I det omfang Bilabonnement A/S måtte hæfte for produktansvar, påtager Bilabonnement A/S sig ikke yderligere forpligtelser over for Abonnenten, end hvad der følger af lovgivningens ufravigelige bestemmelser. I det omfang, det er muligt at begrænse ansvaret, hæfter Bilabonnement A/S således ikke for skade på fast ejendom eller løsøre, ligesom Bilabonnement A/S ikke er ansvarlig for afsavn, tidstab, driftstab, tab af goodwill, tab af forretning eller andre følgeskader
§ 9 – Abonnentens ansvar
1. Abonnenten er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelse af bilen, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Abonnenten bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes
2. Abonnenten friholder Bilabonnement A/S for ethvert ansvar, Bilabonnement A/S måtte ifalde over for tredjemand, hvad enten der er tale om det offentlige eller private, på grund af den brug, Abonnenten gør af bilen, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke er indhentet. Det gælder eksempelvis skyldige parkeringsafgifter, fartbøder og lign., der af myndighederne og andre kan kræves betalt af Abonnenten eller bilens bruger. Disse viderefaktureres til Abonnenten af Bilabonnement A/S og opkræves via Abonnentens PBS-aftale og pålægges en administrationsafgift på kr. 187,50
3. Abonnenten har ansvaret for, at bilen ikke bliver medtaget af røg eller andre lugtgener
4. Efter endt abonnementsperiode skal bilen afleveres med sommerdæk.
§ 10 – Vedligeholdelse
1. Abonnementsaftalen er inklusiv udførelse af regelmæssige serviceeftersyn efter fabrikantens forskrifter jf. bilens servicebog.
Sliddele udskiftes og omkostninger hertil dækkes, hvis sliddet er betragtet som værende almindelig slitage. Øvrige reparationer og service er på Abonnentens egen regning
2. Abonnenten skal indlevere bilen til service iht. bilens servicebog, når servicelampen lyser, eller hvis bilen bliver omfattet af en fabriksindkaldelse, og skal herudover for egen regning vedligeholde bilen, således at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde
3. Abonnenten skal ved vedligeholdelse og reparationer i øvrigt nøje overholde de herfor gældende forskrifter, som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra fabrikanten
4. Såfremt bilen i Abonnementsperioden skal have udført service eller bliver omfattet af en fabriksindkaldelse, skal et af de autoriserede værksteder, som vises på listen her anvendes: Xxxxxxxxxxxxx.xx
5. Det er Abonnentens ansvar at overholde fristerne for alle serviceeftersyn. Hvis Abonnenten ikke overholder fristerne for serviceeftersyn, vil der blive opkrævet et strafgebyr på kr. 2.500 for hvert serviceeftersyn, der ikke er overholdt
6. Ved reparation og vedligeholdelse, som ikke er omfattet af Abonnementet, skal Abonnenten sikre, at der altid anvendes de af fabrikanten foreskrevne reservedele eller dele af tilsvarende kvalitet, og at reparation og vedligeholdelse foretages på et autoriseret værksted
§ 11 – Risiko
1. Abonnenten bærer risikoen for bilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst, herunder tyveri, fra udleveringen af bilen og frem til det tidspunkt, hvor bilen på rette måde er leveret tilbage til Bilabonnement A/S.
Abonnenten hæfter således for udgifter udløst af skader, hændeligt uheld, tyveri mv. i det omfang, hændelsen ikke er dækket af de jf. § 3 eller § 4 tegnede forsikringer
2. Hvis bilen kan repareres, påhviler det Abonnenten at iværksætte reparation af denne for egen regning i det omfang, reparationen ikke er dækket af forsikringen eller garantien. Reparation skal udføres på et autoriseret værksted
3. Hvis bilen ødelægges eller forringes – uanset af hvilken årsag – skal Abonnenten straks underrette Bilabonnement A/S herom
§ 12 – Oplysningspligt
Abonnenten skal ved ændring af forretningssted/bopæl/e-mail/mobilnummer straks skriftligt underrette Bilabonnement A/S. Underretning skal ske skriftligt via e-mail
til xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx eller ved at kontakte Bilabonnement A/S telefonisk på tlf. 89 88 50
80. Abonnenten bærer ansvaret for, at meddelelser ikke kommer frem, såfremt Abonnenten har forsømt at give meddelelse om ændringer.
§ 13 – Misligholdelse
1. Bilabonnement A/S kan uden varsel ophæve Abonnementsaftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter, som Bilabonnement A/S måtte have afholdt, såfremt Abonnenten væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge Abonnementsaftalen. Xxxxxxxx, men ikke udtømmende,at Abonnenten:
a. undlader at betale forfaldne Abonnementsydelser eller andre skyldige beløb – herunder også beløb, der ikke er en del af Abonnementsydelsen, men hvor Bilabonnement A/S hæfter for Abonnentens evt. manglende betaling, herunder bøder og parkeringsafgifter, senest otte dage efter forfaldstid
b. går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring indtræder i Abonnementsaftalen og stiller fornøden sikkerhed
c. iværksætter en ikke-anmeldt betalingsstandsning eller bliver taget under rekonstruktionsbehandling, medmindre der med rekonstruktørens samtykke rettidigt er afgivet erklæring om videreførelse af Abonnementsaftalen efter konkurslovens regler
d. forsømmer at vedligeholde Abonnementsbilen eller undlader behørig reparation af den
e. nægter Bilabonnement A/S eller finansieringsselskabet adgang til at besigtige Abonnementsbilen
f. anvender bilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådant brug eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser
g. overlader brugen af bilen helt eller delvist til andre end de i § 4 godkendte personer
h. anvender bilen i forbindelse med handlinger, som strider mod straffeloven eller mod færdselslovens § 53, 54 & 117 ff
2. Såfremt kunden bringer misligholdelsen i orden, vil der blive pålagt et gebyr på 1.062,50 kr. for genoptagelse af aftalen. Abonnementsaftalen kan kun blive genoptaget én gang.
§ 14 – Tilbagelevering og opgørelse i forbindelse med aftalens ophør
Ved Abonnementet udløber automatisk efter 150 dage. Det er Abonnentens ansvar at levere bilen tilbage inden udløb af aftalen.
Ved opsigelse af bilen kræver Bilabonnement endvidere, at Abonnenten booker en tid til gennemgang af bilen. Under gennemgangen bliver der udstedt en ny tilstandsrapport om afvigelser i
bilens kosmetiske stand, som ligger udover normalt slid, på baggrund af de af FDM udarbejdede og til enhver tid gældende retningslinjer, herunder med angivelse af stenslag/revner i glas, ridser i lak (der ikke kan poleres væk), ridser/huller/buler i interiør, skader, eftermontering af ekstraudstyr, reklamelabels og lignende, ruder og dæk samt hvorvidt kabinen er medtaget af røg eller har andre lugtgener
2. Abonnenten er forpligtet til at deltage i gennemgangen af bilen. Efter gennemgangen af bilen udarbejdes en opgørelse i henhold til rapporten. Forhold, der ikke kan karakteriseres som almindeligt slid, vil blive opgjort og opkrævet af Abonnenten
3. Bilen afleveres i rengjort og vasket stand i henhold til retningslinjerne og tømt for private effekter. Bilen skal indeholde alle nøgler og eventuelle nøglekort, eventuelle radiokoder, servicebog, instruktionsbøger og original registreringsattest samt ekstraudstyr, der måtte være omfattet af Abonnementsaftalen. Dækdybden på alle dæk skal være lovlige
4. Eventuelle reklamationer skal være anmeldt til Bilabonnement A/S inden aftalens udløb
5. Foreskrevne serviceeftersyn i henhold til bilens servicecomputer og/eller servicebog skal foretages inden aftalens udløb. Dette betyder, at biler med en lysende indikation af nærtstående service skal være serviceret ved tilbagelevering.
Abonnenten vil, ud over den bod, som bliver opkrævet jf. § 10, pkt. 6, blive holdt ansvarlig for eventuelle følgeskader af manglende overholdelse af serviceintervaller og fabriksindkaldelser, herunder for bortfald af garanti
6. Antallet af inkluderede kilometer vil fremgå på Abonnentens aftale. Overskridelse af aftalt kilometerforbrug medfører opkrævning for yderligere afskrivning og servicebehov. Overskridelse af kilometerforbrug vil som følge heraf blive takseret med 3,00 kr./km.
7. Såfremt gennemgang af bilen har påvist skader, der dækkes af bilens kaskoforsikring, er Abonnenten forpligtet til at dokumentere, at der er indsendt skadesanmeldelse. Dette skal ske inden
for 24 timer efter bilens tilbagelevering. Det påhviler Abonnenten at betale for reparation/udskiftning af ikke-forsikringsgodkendte skader.
Er der tale om K4 eller K5 skader, vil Abonnenten blive opkrævet abonnementsydelse frem til bilen er færdigrepareret
8. Såfremt der er skyldigt beløb som følge af skader, herunder følgeskader, manglende service eller overkørte kilometer, som Abonnenten hæfter for, fakturerer Bilabonnement A/S Abonnenten og foretager opkrævning.
Såfremt Abonnenten får et tilgodehavende hos Bilabonnement A/S, vil udbetaling heraf ske til en
xxxxx valgt af Abonnenten
§ 15 – Lovgivning
Bilabonnement A/S' ydelser leveres i overensstemmelse med dansk lov. Uoverensstemmelser, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres efter dansk ret og efter Bilabonnement A/S' valg ved Glostrup Ret eller ved Abonnentens hjemting.
§ 16 – Persondatabehandling
Bilabonnement A/S indsamler oplysninger om Abonnenten i forbindelse med køb af Abonnement og tilmelding til Bilabonnement A/S' nyhedsbrev. Læs mere om behandlingen her
§ 17 – Markedsføring
Bilabonnement A/S indsamler oplysninger om Abonnenten i forbindelse med køb af Abonnementet og tilmelding til Bilabonnement A/S' nyhedsbrev i form af fornavn, efternavn, mobiltelefonnummer, e-mail adresse, bilmodel samt informationer indsamlet via cookies.
Som Abonnent hos Bilabonnement A/S vil Abonnenten modtage Bilabonnement A/S' regelmæssige nyhedsbreve pr. e-mail og SMS med relevante nyheder, information og servicemeddelelser, fra Bilabonnement A/S i relation til den indgåede aftale.
Abonnenten kan til enhver tid afmelde nyhedsbreve via link i nyhedsbrevet.
§ 18 – Fortrydelseret og købelov
Fortrydelses- og returretten på 14 dage gælder ifølge forbrugeraftaleloven ikke ved indgåelse af Abonnementsaftaler af denne type.
Købeloven gælder ikke ved indgåelse af Abonnementsaftaler af denne type.
§ 19 – Klager
Klager over Bilabonnement A/S skal rettes skriftligt direkte til Bilabonnement A/S, Xxxxxxxxxxxxxxx 000X, 0000 Xxxxxxx eller via e-mail på xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx. Bilabonnement A/S har et mål
om at træffe afgørelse i sagen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet.
Herudover henvises til Forbrugerklagenævnet. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Xxxx Xxxxxxxxx xxx 00, 2500 Valby. Website: xxx.xxxxxxx.xx.
§ 20 – Kontaktoplysninger
Adresse: Bilabonnement A/X, Xxxxxxxxxxxxxxx 000X, 0000 Xxxxxxx Telefon: 00 00 00 00. Åbningstider - se her
E-mail: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
§ 21– Cookie-politik
Bilabonnement A/S anvender cookies for at sikre den bedst mulige oplevelse af Bilabonnements website. Ved at bruge siden accepterer Abonnenten brugen af cookies. Læs mere om Bilabonnement A/S' cookie- politik her.
§ 22 – Ophør eller opsigelse af aftalen
Ved Abonnementsperiodens ophør frameldes Abonnentens betaling til PBS automatisk, såfremt bilen tilbageleveres uden overkørte kilometer og uden skader.
§ 23 - Ændring af vilkår og gebyrer
Bilabonnement A/S kan ændre disse Abonnementsvilkår, særskilte vilkår og betingelser samt Abonnementsafgifter, gebyrer og afgifter med et varsel på mindst 1 måned.
Det betyder, at Abonnenten har mulighed for at opsige sit Abonnement inden ændringerne træder i kraft uden ekstra omkostninger.
Ændringerne varsles via e-mail til Abonnentens e-mailadresse og på hjemmesiden. Yderligere kan Bilabonnement A/S ændre Abonnementsafgiften, såfremt der sker væsentlige ændringer i forsikringspræmien eller den grønne afgift.
Ændringer, der forbedrer Abonnentens vilkår, kan gennemføres uden varsel ved at opdatere
hjemmesiden.
Ændring af gebyrer, kan gennemføres uden varsel og kan findes på hjemmesiden.