UDSKRIFT AF
- PBA
UDSKRIFT AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
DOM
Afsagt den 17. januar 2014 V-18-13
WiseCon A/S
(Advokat Xxxxxx Xxxxxxxxx) mod
WiseCon AB
(Advokat Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx)
Indledning
Under denne sag er der tvist om, hvorvidt sagsøgte, det svenske selskab WiseCon AB, efter ophøret af parterne samarbejdsaftale (”Eneforhandleraftalen”) kan fortsætte med brugen af sagsøgeren, WiseCons varemærke WISECON, herunder om WiseCon AB kan beholde sel- skabsnavnet WiseCon AB. I dommen behandles endvidere bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt WiseCon A/S har handlet ansvarspådragende og tabsforvoldende i forhold til WiseCon AB ved at have handlet i strid med Eneforhandleraftalen.
Påstande
WiseCon A/S har nedlagt følgende påstande:
1. XxxxXxx AB tilpligtes at ophøre med brugen af navnet og varemærket ”Wise- Con” som virksomhedsnavn.
2. WiseCon AB tilpligtes at ændre sit selskabsnavn, således at ”WiseCon” ikke længere indgår i WiseCon AB’s registrerede selskabsnavn.
3. (udgår)
4. XxxxXxx AB tilpligtes at betale til XxxxXxx A/S kr. 125.743,35 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.
5. XxxxXxx AB tilpligtes at betale til XxxxXxx A/S kr. 100.000 med tillæg af pro- cesrente fra kravets fremsættelse den 4. juni 2013 og til betaling sker.
WiseCon AB har over for de af WiseCon A/S nedlagte påstande påstået frifindelse.
Med hensyn til WiseCon A/S’ påstand 4 bestrider WiseCon AB ikke at have købt varer hos WiseCon A/S for dette beløb, men har gjort gældende at være berettiget til modregning.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
XxxxXxx A/S, der blev stiftet den 7. marts 2007 af PAF Holding ApS, er beliggenhed i Hel- singe og har siden 2007 arbejdet med udvikling, produktion, markedsføring og salg af bl.a. højteknologiske elektroniske rottefælder, WiseTrap. PAF Holding ApS ejes af WiseCon A/S’ administrerende direktør Xxxxxx Xxxxxxxxxx.
WiseCon AB, der er beliggende i Helsingborg, var i henhold til parternes Eneforhandleraftale af den 1. marts 2010, WiseCon A/S’ eneforhandler i Sverige.
Varemærket WISECON <w>
Den 13. marts 2008 fik PAF Holding ApS registreret varemærket WISECON <w> i bl.a. klasse (Nice) 05: Præparater til udryddelse af skadedyr, rottegift, 06: Fælder til vilde dyr; 09: Foto- grafiske kameraer, 21: Rotte- og musefælder, herunder elektriske rotte- og musefælder. Den
7. august 2008 fik PAF Holding ApS tillige en international registrering af varemærket WI- SECON under Madridprotokollen i bl.a. klasserne 5, 9 og 21.
PAF Holding ApS har meddelt WiseCon A/S en ubegrænset og eksklusiv brugsret til vare- mærkerne.
Eneforhandleraftalen og almindelige betingelser
Den 1. marts 2010 indgik WiseCon A/S (benævnt ”WiseCon” i aftalen) og WiseCon AB (be- nævnt ”Distributøren” i aftalen) en Eneforhandleraftale for Sverige.
Af Eneforhandleraftalen fremgik bl.a.:
”…
§ 1 ANVENDELSESOMRÅDE FOR AFTALE OG PRODUKTER
1.1 WiseCon bevilger hermed Distributøren alle importrettigheder samt enerets- forhandlingen af WiseCon’s produkter og reservedele i hele Kongeriget Sve- rige. …
1.2 Eneretsforhandlingen omfatter ligeledes eneretten og forpligtelsen til at ud- føre vedligeholdelse og servicering af produkterne i Sverige.
1.3. Det er ikke tilladt WiseCon, med henblik på det svenske marked at indgå handelsaftaler eller levere produkter til andre end Distributøren, uden den- nes skriftlige forudgående godkendelse/accept.
1.4 WiseCon er berettiget til at kunne indgå handelsaftaler og gennemføre leve- rancer til OEM kunder indenfor Sveriges grænser – i fuldt samarbejde med Distributøren.
Sådanne aftaler indgås alene mellem Distributøren eller andet firma tilknyt- tet Distributøren og OEM kunderne.
§ 2 DISTRIBUTØR’S RETSSTILLING
…
2.2 Distributøren forpligter sig til alene at indkøbe, markedsføre og sælge Wise- Con’s produkter samt udføre service- og vedligehold af produkterne under WiseCons navn og varemærke på eget ansvar.
…
2.3 Distributøren skal referere til og anvende XxxxXxx’x navn og varemærke ved kommunikation annoncering, samt tydeligt vise at han er XxxxXxx’x eneforhandler i Sverige
…
§ 3.3 Garanti
…
3.3.5 Distributøren skal, for hver kunde og bruger af produkterne, uden bereg- ning udføre garantiydelser som benævnt i WiseCons generelle Salgs- og le- veringsbetingelser bilag III
…
§ 3.6 Distributørens Salgspriser og Salgsbetingelser
3.6.1 Distributøren har friheden til at fastsætte sine egne salgspriser og salgsbe- tingelser, dog undtaget betingelserne jf. § 3.3 – men includeret leje – og lea- singbetingelser for produktet. Distributøren skal holde salgspriserne på et niveau der svarer til det image som Distributøren søger at opbygge for pro- dukterne i Sverige.
…
§ 4. Varemærker/Brands og patentrettigheder
4.1 Distributøren er berettiget og forpligtet til at benytte WiseCon’s varemærke og rettigheder tilknyttet produkterne.
Ingen andre varemærker må blive tilføjet uden forudgående skriftlig tilla- delse fra WiseCon.
4.2 Distributøren er ikke berettiget til at give trediepart ret til at benytte Wise- Con’s varemærke- og rettigheder uden XxxxXxx’x forudgående skriftlige samtykke.
Distributøren skal ikke ansøge om registrering af WiseCon’s varemærke, og tilsvarende rettigheder.
4.3 WiseCon’s varemærke og rettigheder tilhører alene WiseCon. Distributøren respekterer XxxxXxx’x eneret hertil.
Distributøren må aldrig selv udfordre eller have interesse i at svække nogen del af denne rettighed eller foranledige interesse i at anfægte eller svække nogen del af denne rettighed.
Distributøren er ikke berettiget til på nogen måde at foregive at han ejer Wi- seCon’s varemærker eller rettigheder eller deres registrering, og erkender at enhver brug af disse varemærker og rettigheder ikke kan give Distributøren nogen ret til ejerskab eller interesse i sådanne rettigheder.
4.4 Distributøren respekterer uden betingelser alle WiseCon’s eksisterende vare- mærke- og rettigheder såvel som alle Wise Con’s kommende varemærke- og rettigheder. …
§ 5. Priser –Salgs- og Leveringsbetingelser
5.1 Levering af standardprodukter finder sted i overensstemmelse med priserne angivet i WiseCon’s gældende DKK prisliste med de aftalte rabatter.
…
§ 11. Betingelser for denne aftale og ophør
11.1 Denne aftale træder i kraft med virkning fra den 1. marts 2010 og er gæl- dende til den opsiges af én af parterne med ikke mindre end 6 måneder’s opsigelse med virkning fra månedens udgang, dog ikke tidligere end til ud- gangen af 2012.
…
§ 13. Ophævelse af Distributøren’s eneret/exslusive rettigheder
13.1 Ved helt eller delvis opsigelse af denne aftale af én af parterne, vil eneretten tildelt Distributøren jf. § 1 bortfalde i opsigelsesperioden indtil den endelige ikrafttrædelsesdato.
XxxxXxx vil således være berettiget til at udføre salg – og leveringer i Sve- rige uden at Distributøren herfor er berettiget til at kræve kommission eller salgsprovision medmindre leverancer hidrører fra Distributørens eget salg.
…”
Aftalen var for WiseCon A/S underskrevet af Xxxxxx Xxxxxxxxxx, og for WiseCon AB af Xxxx Xxxxxxx.
Af WiseCon AB’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser fremgik det af punkt 13, at alle produkter blev leveret med 12 måneders garanti.
Aftaler indgået med Anticimex AB
Den 14. oktober 2010 indgik XxxxXxx A/S en aftale (herefter ”Koncernaftalen”) med Antici- mex AB (herefter Anticimex) omkring Anticimex’ køb af ”alle produkter beskrevet i Wise- Con A/S’ grundprisliste”. Om priser var anført ”Vejledende udslagspriser. WiseCon forbe- holder sig ret til at ændre priser med 2 mdr. varsel”. Ifølge aftalen skulle Anticimex have ”rabat 1” på 27,5 % i forhold til de priser der var angivet på WiseCon A/S’ prisliste, ved køb
af mellem 1- 50 fælder og ”rabat 2” på 30 % ved køb af mere end 50 fælder. Anticimex skulle ordre egen database hos XxxxXxx A/S for en pris på 90.000 kr. Angående indkøb/services
fremgik det, at dette skulle ske ”hos XxxxXxx’x distributør i landet. I lande WiseCon ikke har en distributør, foretages services og indkøb hos WiseCon A/S Danmark.”
Den 13. februar 2012 indgik WiseCon AB og Anticimex en samarbejdsaftale. Parterne aftalte et indkøbsmål i 2012 på 600 stk. WiseTrap rottefælder. Det blev aftalt, at Anticimex skulle have en rabat på 27,5 % i forhold til XxxxXxx AB’s vejledende udsalgspriser for 2011 ved køb af mellem 1 – 50 stk. WiseTrap, og ved køb af mere end 50 stk. skulle rabatten være på 30 %. Ved køb af minimum 100 stk., skulle Anticimex dog have 30 % rabat på hele ordren. Det blev videre aftalt, at WiseCon AB skulle betale et ”marknadsbidrag” til Anticimex efter nærmere angivne retninslinier.
Opsigelse af eneforhandleraftalen
Ved brev af 7. marts 2012 opsagde WiseCon A/S Eneforhandleraftalen med XxxxXxx AB til ophør pr. 31. december 2012.
Korrespondance. Fakturaer
Den 14. marts 2012 fakturerede WiseCon A/S (faktura nr. SI120285) WiseCon AB for 9 stk. WiseTrap 0 000-000 mm Flex 12 V til en stykpris á 16.110 kr., i alt 76.844,70 kr. For disse fæl- der var der angivet ”Linjerabatp 47”. På fakturaen var nævnt endnu 1 stk. WiseTrap, som ”leveres uden beregning ifølge aftale med Xxxxxx Xxxxxxxxxx”. For denne fælde var der angi- vet: ”Linjerabatp 100”.
I et brev af den 28. maj 2012 rettede WiseCon AB henvendelse til WiseCon A/S, og oplyste bl.a., at driften i WiseCon AB ville fortsætte, dog ville navn og logo blive ændret. WiseCon AB ønskede inden 8 dage WiseCon A/S’ stillingtagen til, hvorvidt WiseCon AB efter 31. de- cember 2012 ville have mulighed for at købe produkter hos WiseCon A/S med henblik på vi- deresalg og service på det svenske marked. XxxxXxx A/S besvarede ikke henvendelsen.
Den 14. juli 2012 udstedte WiseCon AB en faktura (fakturanr. 1218) på 2.498 kr. til WiseCon A/S med opkrævning for fragtomkostninger på 13.086,39 kr., som WiseCon AB havde haft i forbindelse med garantireparationer for Anticimex, fratrukket den kompensation, som Wi-
xxXxx AB havde fået ved faktura SI120285 svarende til værdien af ét styk WiseTrap, 10.588 kr. Da det fakturerede differencebeløb på 2.498 kr. ikke blev betalt, rykkede XxxxXxx AB for betaling den 13. august 2012.
Ved brev af 12. november 2012 rettede XxxxXxx AB ved sin advokat henvendelse til Wise- Con A/S. Af brevet fremgik det bl.a.:
”…
Jeg er … blevet bedt om at undersøge, hvorvidt WiseCon A/S har pådraget [WiseCon AB] et erstatnings- ansvar ved, at WiseCon A/S – uden min klients godkendelse – har indgået en koncernaftale med Antici- mex – omfattende det svenske marked – i perioden, hvor min klient havde eneforhandlerretten til det svenske marked.
…
På den baggrund er det yderst relevant at få klarlagt, hvad det nærmere indhold er af den indgåede kon- cernaftale. Min klient har adskillige gange tidligere bedt Dem om at få udleveret hele aftalen, men har ale- ne modtaget én side af aftalen.
Jeg skal derfor bede Dem fremsende kopi af koncernaftalen senest 8 dage fra dato.
Såfremt De ikke fremsender kopi af koncernaftalen, skal jeg bede Dem oplyse, hvorvidt WiseCon A/S øn- sker en eventuel sag behandlet ved voldgiftsretten eller ved Sø- og Handelsretten, jfr. eneforhandlerafta- lens § 18.2.”
XxxxXxx A/S’ advokat besvarede henvendelsen ved brev af 23. november 2012, hvoraf det fremgik bl.a.:
”…
Deres skrivelse må være baseret på nogle misforståelser. Min klients aftale med XxxxXxx AB følger af parternes skriftlige kontrakt.
…
Min klient overholder naturligvis vilkårene i kontrakten.
Med hensyn til de kommercielle aftaler, som min klient måtte have indgået med andre samar- bejdspartnere eller måtte indgå fremadrettet, er disse naturligvis fortrolige og kan ikke udle- veres til udenforstående.
Deres henvendelse må jeg opfatte som en – helt overflødig – forespørgsel om, hvorvidt min klient har foretaget salg til kunder i Sverige i strid med kontrakten med XxxxXxx AB.
Dette er ikke tilfældet.
Hermed anser jeg Deres henvendelse for besvaret.”
WiseCon AB’s hjemmeside
Den 7. februar 2013 omtalte XxxxXxx AB på sin hjemmeside, at WiseCon AB havde en di- stributionsaftale med det danske WiseCon A/S med eneret på det svenske marked ”med en fastställd marknadsplan som bland annat innebar en offensiv satsning med anställning av säljare och service teknikare. Målkunder var kommuner och saneringsföretag. Dock är det svenska marknad speciell då den på området för skadedjursbekämpning domineras av én aktör med ca. 85 % markadsandel.” Det fremgik videre, at WiseCon A/S havde opsagt den eksklusive distributionsaftale pr. 31. december 2012, og at WiseCon A/S - ifølge den infor- mation, som XxxxXxx AB havde - i stedet havde indgået en ny eksklusiv aftale med den markedsledende aktør. Dette kunne have en negativ indvirkning på konkurrencevilkårene både for mellemhandlere og slutbrugere. XxxxXxx AB, der pga. den ændrede situation måtte udskifte deres bekendte logotype, som kunne ses på hjemmesiden, ville fortsætte med bl.a. at sælge den mekaniske rottefælde ”RåttStopp”, men også tilbyde nye og spændende produk- ter som alternativer til anvendelse af gift. Som alternativ til WiseTrap havde man også kig på andre elektroniske rottefælder som f.eks. ”Ratél”. Det fremgik afslutningvis: ”Vi ser därför positivt på framtiden och bjuder både gamla och nya kunder välkomna i nya WiseCon AB.”
På hjemmesiden vistes på dette tidspunkt nedenstående logo:
Ved brev af 7. februar 2013 opfordrede XxxxXxx A/S’ advokat under henvisning til Enefor- handleraftalen WiseCon AB til snarest at ændre selskabsnavn og at ophøre med at anvende ”WiseCon” som firmanavn. Advokaten anmodede endvidere om, at WiseCon AB straks fjer- nede nogle misvisende og illoyale oplysninger på hjemmesiden i tilknytning til parternes samarbejde. Af brevet fremgik endvidere bl.a.:
”…
Det fremgår, at De muligvis søger at modregne med hævdede modkrav vedrørende garantifor- pligtelser.
Deres opgørelse kan ikke godkendes. Omkostningerne er ikke dokumenterede, og sådanne krav fremgår heller ikke af parternes aftale – tværtimod. Jeg henviser også til, hvordan aftalen hidtil er blevet praktiseret.
…”
Ved sin svenske advokat oplyste XxxxXxx AB den 21. februar 2013, bl.a., at det var Xxxx Xxxxxxx, der personligt havde fået registreret domænenavnet xxx.xxxxxxx.xx. XxxxXxx AB og Xxxx Xxxxxxx var dog villige til at overgive domænenavnet og også selskabsnavnet til Wi- seCon A/S til en nærmere aftalt pris. Af brevet fremgik yderligere, at WiseCon AB ikke be- strider, at WiseCon A/S har en fordring på WiseCon AB, men at WiseCon AB var berettiget til at modregne i denne fordring under følgende omstændigheder:
”…
WiseCon A/S har en muntlig överenskommelse med Xxxxxx Xxxxxxxxxx om att XxxxXxx A/S skulle ersätta XxxxXxx AB för frakt- och omkostnader som XxxxXxx AB hade för garanti- förpliktelser som gällde Anticimex i Sverige. Initialt blev XxxxXxx AB kompenserat för detta med en WiseTrap fälla, vilket framgår av bifogad faktura. …
XxxxXxx AB har vidare lidit stor skada i anledning af att XxxxXxx A/S tecknat ett ”koncernav- tal” med Anticimex AB som hindrade XxxxXxx AB:s fria prissättning gentemot Anticimex AB. Denna summa överstiger vida WiseCon A/S fordran på WiseCon AB och kan bli föremål för en genstämning mot WiseCon A/S. …”
XxxxXxx AB bekræftede endvidere, at teksten på XxxxXxx AB’s hjemmeside ville blive fjer- net, hvilket var sket den 26. februar 2013.
Af en udskrift af XxxxXxx AB’s hjemmeside fra den 17. april 2013 ses, at WiseCon AB´s logo nu – med tilføjelse af bl.a. AB i øverste højre hjørne – så sådan ud:
WiseCon AB’s tabsopgørelse
XxxxXxx AB har fremlagt en oversigt over fragt- og serviceomkostninger for perioden 24.
november 2010 til 5. december 2012 udvisende en omkostningssaldo ”Til gode kompensation hos WiseCon A/S” på 131.461,37 DKK.
WiseCon AB har endvidere udarbejdet et tabsopgørelsesbilag, hvorefter WiseCon AB på grund af Koncernsaftalen angiveligt har haft et omsætningstab på 3.494.557 SEK, inklusiv ekstra 5 % indkøbsrabat fra WiseCon A/S, svarende til et indtægtstab på 1.153.204 SEK, når der tages udgangspunkt i en dækningsgrad på 33 %. Opgørelsen er foretaget med udgangs- punkt i de gældende SE forhandlerpriser med en forhandlerrabat på 15 %, og fratrukket An- ticimex speciallistepris, jf. ”Dansk Grundprisliste med 14,45 % udligningsrabat”, Anticimex Specialpris i Sverige, jf. ”Koncernaftalen med WiseCon A/S med 14,45 og 27,5 % rabat”.
Processuelle opfordringer
Efter XxxxXxx AB’s opfordring i svarskrift af 24. april 2013 fremlagde WiseCon A/S Kon- cernaftalen med Anticimex som bilag 15 ved indgivelse af replik den 6. juni 2013. Ved duplik af 23. juli 2013 opfordrede XxxxXxx AB WiseCon A/S til at fremlægge XxxxXxx A/S’ danske prisliste, som der henvises til i Koncernaftalen. XxxxXxx A/S har hertil henvist til sit brev af
23. november 2012 til WiseCon AB’s advokat. I samme processkrift opfordrede WiseCon AB ligeledes WiseCon A/S til at fremlægge en tabsopgørelse.
Forklaringer
Xxxxxx Xxxxxxxxxx, direktør i WiseCon A/S, har forklaret, at han er uddannet elektriker. Han begyndte at drive selvstændig virksomhed i 1993 som underleverandør af plastprodukter til det nordiske marked. WiseCon A/S ejes af et PF Holding ApS, som er stiftet af ham. WiseCon A/S driver virksomhed med markedsføring og salg af højteknologiske rottefælder, WiseTrap, hvor rotterne ikke bliver slået ihjel ved hjælp af gift, hvilket løser problemet med resistens over for giften. Fælderne indgår i et WisePlan-system, der elektronisk registrerer fældernes batteristatus, temperaturforhold, hvor mange rotter, der er slået ihjel mv. Bekæmpelse af rot- terne starter inde ved bygningerne. Rotterne uden for de opsatte fælder kan ikke komme forbi fælderne og ind til bygningerne. Når området er tømt for rotter, kan fælderne rulles ud gennem systemet, hvorefter endnu et område kan tømmes for rotter.
Han begyndte udviklingen af WiseTrap i 2007. Fælden sælges nu i 12 lande. 30 % af Wise- Con A/S’ produktion går til det danske marked, resten til eksport. Navnet WiseCon er en sammensætning af ”Xxxx” og ”Con”, hvor ”Xxxx” signalerer noget klogt og ”Con” står for ”control”. De fandt selv på navnet og fik det registreret som varemærke i 2008.
Før indgåelsen af Eneforhandleraftalen for Sverige i 2010 havde XxxxXxx A/S ikke haft salg til Sverige. I kraft af Eneforhandleraftalen fik XxxxXxx AB som distributør en eneforhand- lingsret. Aftalen var en standardaftale, som de brugte over for alle deres distributører. Der vil dog altid være enkelte forhold, der tilpasses det enkelte land, men han erindrer ikke, at der blev aftalt noget specielt i dette tilfælde.
Efter hans opfattelse er en ”OEM kunde”, som omtalt i Eneforhandleraftalens punkt 1.4, en stor kunde - en koncern, der arbejder i mange lande, og som ønsker, at WiseCon A/S’ pro- dukt skal være et "keyproduct". Med OEM-kunder indgås internationale aftaler.
Det var efter Eneforhandleraftalens pkt. 3.3.5 distributøren, der skulle tage sig af garanti- ydelser og service, og distributøren skulle selv afholde alle omkostninger. Der var ingen af- tale med XxxxXxx AB om kompensation for udførte garantireparationer.
Det fremgår klart af aftalen, at WiseCon AB ikke skulle have varemærket WISECON til tid og evighed. Der var ingen særlige drøftelser mellem parterne herom. I Sverige kunne et udenlandsk selskab ikke eje et domænenavn, hvilket er årsagen til, at domænenavnet xxx.xxxxxxx.xx blev registreret af Xxxx Xxxxxxx personligt.
XxxxXxx AB fik fra samarbejdets begyndelse en grundrabat på 42 %.
Anticimex, som WiseCon A/S indgik ”Koncernaftalen” med, er en international virksomhed med hovedsæde i Stockholm. Anticimex er nordens største virksomhed inden for rottebe- kæmpelse. En ”koncernaftale” er en overordnet aftale, som tilpasses de enkelte lande. Anti- cimex skulle i henhold til aftalen købe WiseCon A/S’ fælder gennem WiseCon AB, og det var
også sådan, det blev praktiseret. Vedr. aftalepunktet ”Server” forholdt det sig således, at An- ticimex også var i Danmark. Anticimex var bange for at indlægge deres kunder i WiseCon A/S’ datasystem, og de skulle derfor købe deres egen database. Det handlede altså om sik- kerhed for, at WiseCon A/S ikke havde adgang til Anticimex’ kunder. Han erindrer ikke, om han informerede XxxxXxx AB om indgåelsen af Koncernaftalen med Anticimex.
Allerede i 2010 havde han drøftelser med Xxxx Xxxxxxx om, hvordan XxxxXxx AB kunne få deres rabatstruktur til at hænge sammen. De indgik en aftale i marts 2012, hvor XxxxXxx AB fik en ekstra rabat ved leverancer til Anticimex 5 %, dvs. en samlet rabat på 47 % (42 % plus 5 %). Med denne aftale hjalp XxxxXxx A/S WiseCon AB med at leveringerne til Anticimex til at hænge sammen. Det var XxxxXxx AB selv, der i henhold til egen prisliste fastsatte ud- salgspriserne på de produkter, der var omfattet af Eneforhandleraftalen.
De rabatter, der fremgår af den aftale, som WiseCon AB indgik med Anticimex, var alene forhandlet mellem WiseCon AB og Anticimex. I forbindelse med denne sidste aftale var han ovre hos Xxxx Xxxxxxx, der havde bedt om et møde. Xxxx Xxxxxxx gav på intet tidspunkt ud- tryk for, at der var sket noget forkert, eller at det ikke ville kunne hænge sammen. Xxxx Xxxxxxx har ikke sagt noget om, at aftalen ville koste XxxxXxx AB penge, og det er hans op- fattelse, at Anticimex var en god kunde for WiseCon AB. Når der indgås aftaler med kon- cernselskaber, vil disse have lov til at sælge i flere lande, hvor koncernen har selskaber. I den periode, hvor Eneforhandleraftalen var gældende, solgte WiseCon A/S ikke produkter til Anticimex uden om WiseCon AB.
Xxxx Xxxxxxx havde forestillet sig, at WiseCon AB det første år kunne sælge ca. 500 fælder, stigende til ca. 1.000 det næste år og derefter ca. 1.200 stk. Men XxxxXxx AB havde en svær opstart og solgte alene 128 fælder det første år og derefter ca. halvdelen af det forventede an- tal.
WiseCon A/S opsagde Eneforhandleraftalen, fordi XxxxXxx AB ikke nåede de forventede salgstal og heller ikke ydede for den nødvendige salgsindsats. Han følte, at det kunne gøres bedre på en anden måde. WiseCon A/S solgte ikke selv produkter i Sverige i opsigelsesperi-
oden. De benyttede sig således ikke af bestemmelsen i Eneforhandleraftalens punkt 13.1. Samhandlen med XxxxXxx AB fortsatte til udgangen af 2012.
RåttStopp er et konkurrerende produkt til WiseTrap, der virker ved indsættelse af en meka- nisk klap i røret. Ratél er også et konkurrerende produkt, der minder om en kombination af WiseTrap og RåttStopp.
Efter ophøret af Eneforhandleraftalen fra 2013 oplevede de på det svenske marked, at når de- res kunder søgte efter WiseCon A/S’ produkter på internettet, blev de ledt ind på WiseCon AB’s hjemmeside. Dette bevirkede, at de ikke kunne markedsføre sig ordentligt i Sverige.
Det var en stor hæmsko for dem. WiseCon A/S havde budgetteret med en omsætning på 10 mio. kr., men når, hvis de er heldige, en omsætning på 6 mio. kr.
Af faktura SI120285 fremgår, at der er leveret 9 fælder til WiseCon AB med den aftalte rabat på 47 %. Der er endvidere leveret én fælde uden beregning. Baggrunden for dette var, at Wi- seCon A/S havde opsagt Eneforhandleraftalen, og at WiseCon AB på dette tidspunkt var økonomisk meget presset. Xxxx Xxxxxxx havde bl.a. spurgt, om WiseCon A/S ville købe halvdelen af WiseCon AB. Der blev derfor pr. kulance ydet denne ”rabat” som en økonomisk hjælp til WiseCon AB. Den blev ikke ydet som kompensation for fragt eller garantiarbejde udført af XxxxXxx AB på rottefælder til Anticimex.
Han godkendte ikke XxxxXxx AB’s faktura nr. 1218 af 14. juli 2012 vedr. fragtomkostninger, og den er ikke betalt, fordi der ikke forelå en aftale herom. XxxxXxx AB har ikke på noget tidspunkt i forbindelse med samarbejdet oplyst, at de forventede at få dækket deres perso- nale- og fragtomkostninger i forbindelse garantisager, og WiseCon AB har ikke tidligere gjort krav på betaling af disse omkostninger.
Han kan ikke genkende de procentsatser, som WiseCon AB har anvendt ved opgørelsen af sit omsætningstab. Da han ikke tidligere har set tallene, kan han ikke forholde sig til dem.
Da parterne indgik Eneforhandleraftalen var WiseTrap AB et nyt produkt i hele verden. Der- for hed distributørerne i alle lande WiseCon, fx i Spanien og Frankrig. Det var hensigten, at de skulle fremtræde som en ”koncern”.
Xxxx Xxxxxxx har forklaret, at han er uddannet håndværker, men han har aldrig arbejdet som sådan. Han har bygget WiseCon AB op fra bunden.
Hans første møde med XxxxXxx A/S i Helsinge var få dage efter en messe i Bella Centret, hvor han så rottefælden WiseTrap for første gang. Han tænkte, at han gerne ville markeds- føre denne rottefælde i Sverige, og for at stå stærkt i Sverige købte han domænenavnet xxx.xxxxxxx.xx i slutningen af februar 2009. Selskabet WiseCon AB blev først registreret den 1. maj 2010.
Fra 2009 beskæftigede han sig med rottefælden WiseTrap uden at have nogen former for sikkerhed. Fælden var endnu ikke godkendt i Sverige, da Eneforhandleraftalen blev indgået, og selskabet var endnu ikke registreret. På hans forespørgsel oplyste XxxxXxx A/S, at det var op til den enkelte distributør at beslutte, hvad de ville hedde. Der er distributører i Asien, der ikke hedder WiseCon. Han tænkte, at når Danmark og Sverige ligger så tæt på hinanden, kunne der opstå en synergieffekt, hvis selskaberne hed det samme. Det ville også være hen- sigtsmæssigt med samme navn, hvis selskaberne f.eks. skulle låne servicebiler af hinanden. Xxxxxx Xxxxxxxxxx og dennes ægtefælle havde sagt til ham, at det ville være en ære, hvis han ville kalde sit selskab WiseCon. Hvis Xxxxxx Xxxxxxxxxx den gang havde nævnt, at selskabet i tilfælde af Eneforhandleraftalens ophør skulle ændre navn, ville han nok have valgt et andet navn. Han havde gjort et kæmpe benarbejde i Sverige.
Da han skrev til XxxxXxx AB den 28. maj 2012, var han overbevist om, at WiseCon AB skulle skifte navn. På det tidspunkt følte han, at det hele var ved at smuldre, og han gik ikke efter en synergieffekt med XxxxXxx A/S. Sidst i 2012 forsøgte han også at ændre XxxxXxx AB’s navn, men det er kompliceret at skifte selskabsnavn i Sverige.
På et tidspunkt havde XxxxXxx A/S givet udtryk for, at de kunne finde en løsning. Han hav- de troet, at det gik ud på, at eneretten til forhandling af WiseCon A/S’ produkter, ville gå fra ham og overgå til Anticimex, men at WiseCon AB ville kunne købe produkter hos WiseCon A/S på lige fod med alle andre. Han fik aldrig – trods rykker - svar på brevet af 28. maj 2012.
Der er stor forskel på produkterne WiseTrap og RåttStopp. RåttStopp slår ikke rotterne ihjel, men holder dem væk. Den koster kun 1/20 af prisen på en WiseTrap. Han tør ikke sige, om de to produkter henvender sig til de samme målgrupper. I håbet om, at deres kunder ville forstå, at WiseCon AB fortsat eksisterede, oplyste de på hjemmesiden, at de fortsat ville sæl- ge RåttStopp, men hjemmesiden gav ingen henvendelser. WiseCon AB sælger andre miljø- venlige produkter, som f.eks. særlige tørrestativer og brændely.
Det er den daværende servicechef i WiseCon AB, der for perioden 24. november 2010 til 9. januar 2013 har udarbejdet WiseCon AB’s omkostningsopgørelse vedr. tekniker- og fragt- omkostninger i forbindelse med garantiarbejder. Når XxxxXxx AB udførte garantiarbejde, registrerede de rottefældens serienummer, og hvor den kom fra. Baggrunden for udarbejdel- sen af opgørelsen var en mundtlig aftale, som han havde indgået med Xxxxxx Xxxxxxxxxx un- der et møde i marts 2012 i Helsinge. Det havde vist sig, at der var mange problemer med rot- tefælderne, og dækningsbidraget, når de solgte til Anticimex efter de danske priser, var ikke tilstrækkeligt til, at WiseCon AB kunne udføre garantireparationerne uden beregning. Det kunne simpelt hen ikke lade sig gøre. Til deres resterende kunder solgte de efter en prisliste, hvor de havde et tilstrækkeligt dækningsbidrag til, at de kunne stå for garantiarbejderne.
Mødet i marts 2012 var kommet i stand på hans foranledning. Xxxxxx Xxxxxxxxxx kunne godt se problemet og forstod også, at der er langt fra Malmö til Umeå. Han var indforstået med at yde den fornødne kompensation; hvis reparation af rottefælderne skulle ske i Danmark, ville det hele bryde sammen.
Han havde på mødet givet udtryk for, at der ikke behøvede at være penge imellem parterne, og at kompensationen kunne ske ved at levere rottefælder uden beregning, hvilket også ske- te. På mødet medbragte han den første oversigt over den kompensation, XxxxXxx AB skulle
have. Kompensationen var opgjort til det beløb, som de modtog i kompensation i form af
den gratis rottefælde, som WiseCon AB fik i faktura SI120285. Den ”Linjerabatp 100”, der er angivet på fakturaen, er udtryk for den aftale, der blev indgået på mødet i marts 2012. Det var aftalen, at WiseCon AB efterfølgende skulle sende en faktura vedlagt fyldestgørende specifikation over de omkostninger, de havde ved udførelse af garantiarbejder. XxxxXxx AB sendte i overensstemmelse hermed fakturaen af 14. juli 2012, men denne reagerede XxxxXxx A/S ikke på. De besluttede derfor ikke at sende flere fakturaer før en årsopgørelse ved årets udgang. Dette gjorde de så, idet den fremlagte opgørelse blev vedlagt.
Det har aldrig været på tale, at WiseCon A/S skulle købe en del af WiseCon A/B. På tids- punktet for mødet i marts 2012 havde XxxxXxx AB ikke økonomiske problemer. XxxxXxx AB ønskede udelukkende mødet med henblik på at opnå kompensation for omkostninger til garantireparationerne for Anticimex.
WiseCon AB blev ikke indviet i eller orienteret om Koncernaftalen mellem Anticimex og Wi- seCon A/S. Allerede i sommeren 2010 hørte han om et møde mellem XxxxXxx A/S og Anti- cimex, hvilket undrede ham. Han bad derfor om at få et møde med XxxxXxx A/S. På mødet sagde han til Xxxxxx Xxxxxxxxxx, at han ville have en klar melding. Han fik at vide af Xxxxxx Xxxxxxxxxx og dennes ægtefælle, der deltog i mødet, at WiseCon A/S fortsat ønskede Wise- Con AB som distributør i Sverige. Den aftale, som XxxxXxx A/S havde indgået med Antici- mex, gjaldt ikke for Sverige, men vedrørte Tyskland og Holland.
I februar 2012 gjorde direktøren i Anticimex det dog klart for XxxxXxx AB, at de kun ville indgå en aftale, hvis den var i overensstemmelse med Koncernaftalen mellem Anticimex og WiseCon A/S. Han sagde hertil, at han ville se Koncernaftalen, men fik at vide, at det måtte han rette henvendelse til XxxxXxx A/S om. Konsekvensen af Koncernaftalen var nogle rabat- ordninger, som WiseCon AB måtte indordne sig under. Det var som at skulle vælge mellem ”pest og kolera”. Han havde samtaler med Xxxxxx Xxxxxxxxxx omkring dette og viste ham konsekvensberegninger over betydningen af Koncernaftalen. Disse beregninger havde hans revisor været med til at udarbejde. Beregningerne viste, at WiseCon AB skulle have en rabat på 57 %, hvis WiseCon AB skulle sælge til de priser, der var aftalt i Koncernaftalen. Xxxxxx
Xxxxxxxxxx sagde hertil, at de måtte finde ud af det, og at det vigtigste var, at aftalen med An- ticimex kom i stand. Det endte med, at WiseCon AB fik dikteret en yderligere rabat på 5 % ”og så ikke en rød reje mere”.
For så vidt angår den opgørelse (bilag F), som WiseCon AB har foretaget over omsætnings- og indtægtstab som en følge af Koncernaftalen, er der taget udgangspunkt i de gældende li- stepriser. Anticimex skulle købe til danske priser, hvorfor der skulle udfærdiges en særlig prisliste til Anticimex i Sverige. Beløbet på 1.153.204 SEK er det faktiske økonomiske tab, som WiseCon AB har lidt som følge af Koncernaftalen med en indregnet dækningsgrad på 33 %.
Aftalen med Anticimex kom i stand, fordi de ikke havde andre valgmuligheder. Som Xxxxxx Xxxxxxxxxx sagde: ”Hvilke andre muligheder har du – en konkurs?” Han kunne ikke komme igennem med andre aftalevilkår som fx minimumskvanta. Der var rigtigt nok en tidligere af- tale med Antcimex, men også den blev indgået med hænderne vredet om på ryggen. Aftalen blev indgået i Kastrup Lufthavn. Det var ikke XxxxXxx AB, der havde indkaldt til mødet, men eksportchef Xxxxxxx Xxxxxx fra WiseCon A/S.
Anticimex blokerede for WiseCon AB’s virksomhed i Sverige. WiseCon AB havde brugt sto- re ressourcer på annoncer mv. og havde været på tv. De skulle ansætte sælgere og teknikere, og de var ved at få foden inden for hos kommunerne. Men Anticimex blokerede. Dette skete bl.a. i forhold til kommunerne, som Antcimex truede med sagsanlæg, hvis de købte fælder af WiseCon AB. Antcimex henviste til, at de havde en aftale med XxxxXxx A/S. Anticimex sad på 85 % af markedet inden for skadedyrsbekæmpelse i Sverige og ønskede at holde WiseCon AB ude af markedet, fordi de ville beskytte deres marked for rottebekæmpelse ved hjælp af gift.
Da Koncernaftalen blev indgået, ”trak den tæppet væk” under WiseCon AB. På grund af Koncernaftalen kunne XxxxXxx AB ikke selv bestemme, hvilke priser de ville sælge til. Kon- cernaftalen ødelagde også deres lejemarked. De kunne ikke lease rottefælder til under 19.000
xx.xx året, men Anticimex kunne leje ud til 9.000 xx.xx året. Anticimex er en voldsomt stor koncern.
Der var ingen kundehenvendelser til XxxxXxx AB efter aftalens ophør med udgangen af 2012, bortset fra en enkelt henvendelse fra Anticimex, og det var en fejl. WiseCon AB har ik- ke solgt nogen RåttStopp-fælder. De vil først vide, hvor de står med denne sag.
Det it-udstyr, der blev solgt til Anticimex, blev ikke solgt gennem WiseCon AB. Han blev ik- ke informeret om salget af it-udstyr. Han fik hele tiden at vide fra XxxxXxx A/S, at det ikke kunne lade sig gøre, at andre selskaber fik deres egen server.
Efter hans opfattelse er en OEM-kunde en kunde, der er interesseret i et produkt, men som gerne vil have sit eget navn på produktet. Han har ikke hørt noget om, at Anticimex skulle være en OEM-kunde.
XxxxXxx AB’s aftale med Anticimex havde en bestemmelse om markedsføringsbidrag. Deres advokat havde sagt, at det ikke var lovligt at have en særlig prisliste til et markedsdomine- rende selskab som Anticimex. Derfor kom bestemmelsen om markedsføringsbidrag ind i af- talen. For at leve op til koncernaftalen mellem Anticimex og WiseCon A/S måtte XxxxXxx AB tilbagebetale 14 % af nettobeløbet i markedsføringsbidrag til Anticimex.
Der eksisterede en markedsplan, hvoraf det fremgik, at WiseCon AB ikke måtte sælge til an- dre. Dette har han e-mails på derhjemme.
Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxx har forklaret, at han var ansat i WiseCon A/S som sælger fra begyn- delsen og frem til 31. januar 2013. Han hørte fra Xxxx Xxxxxxx, at der var indgået en kompen- sationsaftale mellem XxxxXxx A/S og WiseCon AB vedr. refusion af XxxxXxx AB’s udgifter ved garantireparationer. Dette ved han, fordi Xxxx Xxxxxxx ringede til ham lige efter, at den- ne havde været til møde hos XxxxXxx A/S og sagde: ”Nu er den hjemme!”
WiseTrap var et nyt produkt, og der var rigtig mange problemer med produktet, som gav anledning til reklamationer.
Han kender Anticimex og ved, at der var en koncernaftale mellem Anticimex og WiseCon A/S, men han kender ikke det nærmere indhold af aftalen, som han aldrig har set. Xxxx
Xxxxxxx gjorde mange gange opmærksom på, at WiseCon A/S’ aftaler ved siden af udhulede hans fortjeneste. Selskaber i udlandet, der er distributører af WiseCon A/S’ produkter, har forskellige navne. Distributørerne i bl.a. England og Frankrig hedder ikke XxxxXxx. I den periode, han var ansat i WiseCon A/S, var det udelukkende distributøren i Sverige, der hed WiseCon.
Parternes synspunkter
WiseCon A/S har vedr. varemærke, virksomhedsnavn mv. anført, at det alene er WiseCon A/S, som har brugsretten til varemærket. Den brugsret, som XxxxXxx AB havde ifølge Ene- forhandleraftalens § 4, ophørte i forbindelse med aftalens ophør pr. 31. december 2012. Efter opsigelsen af Eneforhandleraftalen oplyste XxxxXxx AB da også ved brev af 28. maj 2012, at de ville ændre navn og logo. At WiseCon A/S ikke svarede på brevet, skyldtes, at WiseCon A/S ikke var interesseret i et fortsat samarbejde.
Som det fremgår af udskrifterne fra XxxxXxx AB’s hjemmeside fra februar 2013, anvender WiseCon AB fortsat varemærket erhvervsmæssigt på det svenske marked. WiseCon AB markedsfører sig i forhold til et uændret produktmarked, og der er utvivlsomt tale om en krænkelse af WiseCon A/S’ varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens § 4. Der foreligger vareartslighed.
WiseCon AB er forpligtet til at ophøre med brugen af navn, herunder selskabsnavn, og logo. XxxxXxx AB’s ret til brug af ”XxxxXxx” i disse sammenhænge hvilede på parternes aftale og den ved aftalen etablerede gensidige loyalitetsforpligtelse. Ved aftalens ophør ophørte også XxxxXxx AB’s ret til brugen af WiseCon, og det gælder såvel anvendelse af betegnelsen i lo- go, virksomhedsnavn og selskabsnavn.
Det er i agent- og repræsentationsforhold grundreglen, at varemærket følger stamhuset, le- verandøren, og at en brugsret for repræsentanten bortfalder, når parternes aftale ophører. Denne grundregel ses bl.a. i Pariserkonventionens art. 6g. Retspraksis er i overensstemmelse hermed.
WiseCon A/S’ påstande 1 og 2 bør derfor tages til følge.
Påstand 4
WiseCon A/S’ påstand 4 er ikke bestridt. WiseCon AB har ubestridt indkøbt varer for det på- ståede beløb. XxxxXxx AB’s modkrav først fremsat efter opsigelsen af aftalen og er udoku- menterede.
Det fremgår af pkt. 3.3.5 i Eneforhandleraftalen, at WiseCon AB som distributør skulle stå for garantiydelser i forhold til alle kunder, og der er ikke bevis for, at der skulle være indgået en mundtlig aftale om, at WiseCon AB skulle have kompensation for afholdte omkostninger hertil. Det bestrides, at WiseCon A/S på noget tidspunkt under parternes samarbejde har re- funderet eller betalt beløb til WiseCon AB som kompensation.
Den WiseTrap, der fremgår af faktura SI120285 af 14. marts 2012, blev leveret uden bereg- ning som en økonomisk støtte til XxxxXxx AB.
XxxxXxx A/S kunne ikke godkende og betalte derfor heller ikke XxxxXxx AB’s faktura af 14. juli 2012 på fragtomkostninger vedr. garantireparationer for Anticimex. WiseCon A/S har heller ikke godkendt eller betalt det beløb på 131.461,37 SEK., som XxxxXxx AB har opgjort at have til gode hos XxxxXxx A/S. Det giver ikke mening at fremsætte et sådant krav 2-3 år efter, at en samarbejdsaftale er ophørt – navnlig ikke, når der ikke foreligger en aftale herom.
Angående Koncernaftalen gøres det gældende, at WiseCon A/S var berettiget til at indgå en sådan aftale med Anticimex. Men det afgørende er, at WiseCon A/S ikke har solgt en eneste rottefælde i Sverige uden om WiseCon AB. WiseCon A/S trådte således med indgåelsen af Koncernaftalen ikke ind på det svenske marked. Det fremgår da også af aftalen, at indkøb og
service skulle ske hos den lokale distributør, det vil sige hos XxxxXxx AB. Xxxxxx Xxxxxxxxxx talte ved flere lejligheder om aftalen med Xxxx Xxxxxxx, hvilket førte til, at WiseCon AB ind- gik en aftale med Anticimex.
Koncernaftalen er irrelevant for denne sag. Der er ikke holdepunkter for at antage, at Wise- Con A/S har dikteret priserne i Sverige. XxxxXxx AB har selv indgået en aftale med Antici- mex, hvor parterne har aftalt priser, og WiseCon A/S er ikke en del af denne aftale. Hvis Wi- seCon AB mener, at WiseCon A/S har misligholdt Eneforhandleraftalen, må man tilkende- give dette. Der har været forhandlinger mellem parterne i anledning af Koncernaftalen, og disse mundede ud i, at WiseCon AB fik en ekstra rabat på 5 %. Der kan ikke være grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende efter 2 år. Modkravet hviler på efterrationaliserin- ger.
Erstatning/vederlag
Mens det ikke rigtig giver mening at tale om vederlag i det foreliggende tilfælde, gøres det gældende, at WiseCon A/S har krav på erstatning for WiseCon AB’s fortsatte brug af ”Wise- Con”. Erstatningen må udmåles skønsmæssigt. Der foreligger en risiko for forveksling på markedet. Der foreligger mærke-lighed og vareartslighed. WiseCon AB’s fortsatte brug har medført gener for WiseCon A/S af en vis størrelse.
XxxxXxx AB afgav ved brev af 28. maj 2012 en bindende erklæring om at ændre navn og lo- go. XxxxXxx AB har derfor principielt indvilget i at ændre sit navn og mærke. WiseCon AB er i dag udelukkende interesseret i at anvende betegnelsen WiseCon som pressionsmiddel.
XxxxXxx A/S’ påstand 5 bør derfor tages til følge.
WiseCon AB har anført, at WiseCon AB ikke krænker det registrerede varemærke WISECON
<w>. Straks efter at WiseCon A/S den 7. februar 2012 gjorde opmærksom på, at WiseCon AB ikke var berettiget til at benytte betegnelsen ”WiseCon”, ændrede WiseCon AB sin hjemme- side. WiseCon AB ophørte med at anvende varemærket og anvender nu udelukkende sel- skabsnavnet.
XxxxXxx AB er berettiget til at anvende ”WiseCon AB” som selskabsnavn. Selskabsnavnene er forskellige, og de er registreret i to forskellige lande. Xxxx Xxxxxxx fik registreret selskabs- navnet ”WiseCon AB”, fordi han ønskede at indgå et samarbejde med XxxxXxx A/S. Sel- skabsnavnet blev ikke registreret med henblik på at etablere konkurrerende virksomhed.
WiseCon AB har ikke gjort erhvervsmæssig brug af varemærket eller i øvrigt af forvekslelige tegn. WiseCon AB har ikke haft erhvervsmæssig aktivitet i 2013 efter Eneforhandleraftalens ophør, men har afventet nærværende sag.
WiseCon AB’s produkter adskiller sig fra WiseCon A/S’ produkter. Udover at WiseCon AB også sælger andre produkter, er der stor forskel på parternes rottefældeprodukter, som hen- vender sig til forskellige aftagergrupper. WiseCon A/S’ WiseTrap aftages især af kommuner og større virksomheder, mens RåttStopp aftages af mindre, herunder private kunder. Pro- dukterne har et forskelligt prisniveau. Der foreligger således ikke nogen forvekslingsrisiko. Der henvises til U.2013.376 H.
WiseCon AB har siden 2010 brugt mange ressourcer på at opbygge selskabsnavnet. Det vil medføre et urimeligt tab, hvis WiseCon AB nu skal opbygge sin virksomhed under et nyt selskabsnavn. Det må tages i betragtning, at Eneforhandleraftalen er udfærdiget af XxxxXxx A/S selv, og at det ikke fremgår af aftalen, at WiseCon AB skal ophøre med at anvende sel- skabsnavnet ved Eneforhandleraftalens ophør. Der må derfor sluttes modsætningsvis med den konsekvens, at WiseCon AB kan fortsætte med at anvende selskabsnavnet. Det bestri- des, at WiseCon AB i sit brev af 28. maj 2012 har afgivet en bindende erklæring. Der gives i brevet alene udtryk for en hensigt. XxxxXxx A/S besvarede aldrig henvendelsen.
WiseCon AB bør således frifindes for de af WiseCon A/S’ nedlagte påstande 1 og 2.
XxxxXxx A/S’ oprindelige påstand 3 er frafaldet på baggrund af oplysninger, som XxxxXxx AB gav allerede den 21. feb. 2013 – før sagens anlæg. Dette bør der tages hensyn til ved fast- sættelsen af sagsomkostninger.
Påstand 4
Det bestrides ikke, at WiseCon AB har købt varer hos WiseCon A/S for et beløb svarende til påstandsbeløbet 125.743,35 kr. Parterne indgik imidlertid en kompensationsaftale om dæk- ning af XxxxXxx AB’s udgifter til fragt og personale i forbindelse med garantireparationer med hensyn til solgte produkter til Anticimex. WiseCon AB’s faktura af 14. juli 2012 til Wi-
seCon A/S vedrørende fragtomkostninger efter fradrag af værdien af den gratis tildelte rotte- fælde og den efterfølgende rykker af 13. august 2012 understøtter, at der blev indgået en af- tale. Faktureringerne giver ganske enkelt ingen mening, hvis der ikke forelå en aftale. Som det er fremgået af sagen og Xxxxxxx Xxxx forklaring, var der ekstraordinært mange garanti- reparationer, hvilket var baggrunden for aftalen. Af Xxxxxxx Xxxx forklaring fremgik endvi- dere, at Xxxx Xxxxxxx havde ringet til ham efter et møde mellem Xxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxxxx og udtrykt om aftalen, at ”nu er den hjemme”. I henhold til den indgåede aftale har XxxxXxx AB et tilgodehavende på 131.461,37 SEK, som gøres gældende til kompensation i forhold til de af WiseCon A/S’ nedlagte påstande 4 og 5.
WiseCon A/S har endvidere pådraget sig et erstatningsansvar ved at indgå en aftale, Kon- cernaftalen, med Anticimex. Aftalen blev indgået uden godkendelse fra XxxxXxx AB – ca. 7 måneder efter Eneforhandleraftalen. Det er WiseCon AB, der her er blevet snydt. WiseCon AB havde brugt rigtig mange ressourcer på at opbygge et marked i tillid til sin status som eneforhandler, og så indgik WiseCon A/S en aftale med den største kunde i Sverige. Wise- Con A/S’ adfærd var illoyal, og Koncernaftalen var i strid med Eneforhandleraftalen punkt 1.3, ikke pkt. 1.4; Anticimex var ikke OEM-kunde.
Det er uden betydning, at WiseCon AB selv indgik en aftale med Anticimex. Der gik nogen tid mellem de to aftaler, hvilket kun underbygger Xxxx Xxxxxxxx forklaring, hvorefter han blev pålagt at følge de rabatter og priser, som Anticimex havde aftalt med XxxxXxx A/S. An- ticimex krævede, at WiseCon AB fulgte Koncernaftalen. At Antcimex havde aftalemæssigt grundlag for lavere priser, smittede af på de priser, som XxxxXxx AB kunne opnå, hvilket har medført et tab for WiseCon AB.
WiseCon AB har opfordret XxxxXxx A/S til at fremlægge den danske prisliste, hvilket Wise- Con A/S har afvist. Det må derfor lægges til grund, at de danske priser, som det også frem- går af XxxxXxx AB’s tabsopgørelse, er lavere end de priser, der fremgår af den svenske pris- liste. Rabatsatser, der er beregnet i forhold til prislisten, fremgår direkte af Koncernaftalen, hvilket ligeledes er tilfældet med hensyn til Anticimex’ database hos WiseCon A/S til en pris af 90.000 DKK, som WiseCon AB ikke har været en inddraget i. Det må være helt oplagt, at Anticimex’ prisaftale med XxxxXxx A/S har påvirket XxxxXxx AB’s indtjening væsentligt.
Det opgjorte tab for WiseCon AB på ca. 1,3 mio. SEK er WiseCon AB naturligvis berettiget til at modregne i WiseCon A/S’ tilgodehavende, jf. WiseCon A/S’ påstande 4 og 5.
Påstand 5
Det gøres gældende, at WiseCon A/S hverken er berettiget til erstatning eller vederlag. Wi- seCon AB har udelukkende anvendt varemærket WiseCon under Eneforhandleraftalen og efterkom XxxxXxx A/S’ krav i brev af 7. februar 2013 og ændrede hjemmesiden, på hvilken WiseCon AB oplyste, at de ikke længere solgte produkter fra WiseCon A/S. Herefter an- vendte XxxxXxx AB alene selskabsnavnet, hvilket ikke påvirker markedet. XxxxXxx AB har forsøgt fremprovokeret en tabsopgørelse, men en sådan er ikke fremkommet. Et tab er heller ikke dokumenteret på anden måde. Derfor må det lægges til grund, at WiseCon A/S ikke har lidt et tab, og der er derfor heller ikke grundlag for at udmåle noget beløb på skønsmæssigt grundlag. Under alle omstændigheder er et beløb på 100.000 kr. ude af proportion, når det tages i betragtning, at der ikke har været nogen omsætning hos WiseCon AB i 2013.
WiseCon AB bør derfor frifindes for den af WiseCon A/S’ nedlagte påstand 5.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Påstand 1 og 2
Parternes Eneforhandleraftale af 1. marts 2010 indeholdt bestemmelser om distributøren, XxxxXxx AB’s anvendelse af WiseCon A/S’ navn og varemærke og - i § 4 - WiseCon AB’s an-
erkendelse af XxxxXxx A/S’ ejerskab til rettighederne mv. WiseCon AB’s anvendelse af Wi- seCon A/S’ varemærke var således på aftalemæssigt grundlag knyttet til samarbejdet.
Under hensyn til disse kontraktmæssige omstændigheder var XxxxXxx AB efter samarbej- dets ophør ikke længere berettiget til at gøre nogen erhvervsmæssig brug af XxxxXxx A/S’ rettigheder, og WiseCon AB var derfor i tilknytning til ophørstidspunktet den 31. december 2012 forpligtet til at ophøre med brugen af varemærket og navnet. Dette gælder tillige sel- skabsnavnet, WiseCon AB, som også bruges varemærkeretligt, og som efter det fremkomne agtes anvendt i forbindelse med fremtidig virksomhed med salg af ligeartede varer som Wi- seCon A/S’ produkt.
WiseCon A/S’ påstande 1 og 2 tages derfor til følge.
Påstand 4 og 5
Efter samarbejdets ophør med udgangen af 2012 fortsatte WiseCon AB med markedsføring af produkter, der var artsbeslægtet med WiseCon A/S’ produkter, herunder rottefælden RåttStopp. Markedsføringen skete under anvendelse af WiseCon A/S’ varemærke, WiseCon, som tillige indgik i selskabsnavnet WiseCon AB. Det må antages, at denne omstændighed i et vist, men efter oplysningerne om XxxxXxx AB’s erhvervsmæssige aktivitet og de tidsmæs- sige omstændigheder dog beskedent omfang har virket markedsforstyrrende for WiseCon A/S. Retten finder på denne baggrund, at WiseCon A/S har grundlag for et gøre et erstat- ningsbeløb gældende mod WiseCon AB, som passende kan fastsættes til 10.000 kr.
Ca. 7 måneder efter at have indgået Eneforhandleraftalen for det svenske marked med WiseCon AB indgik WiseCon A/S Koncernaftalen med det svenske firma Anti- cimex. Aftalen blev indgået, uden at WiseCon AB som eneforhandler var underrettet om forhandlingerne, og uden at WiseCon AB var blevet inddraget i forbindelse med aftalens indgåelse. Heller ikke efter aftalens indgåelse blev XxxxXxx AB på fuld- stændigt grundlag delagtiggjort i vilkårene i Koncernaftalen, som efter det forelig- gende først i sin fulde ordlyd er kommet til XxxxXxx AB’s kundskab under nærvæ-
rende sags forberedelse, hvor den blev fremlagt som bilag 15. Det er ubestridt, at Wi- seCon AB flere gange forud for sagsanlægget havde efterlyst at få udleveret en kopi af aftalen, senest ved WiseCon AB’s advokats brev af 12. november 2012. Denne an- modning blev afvist af XxxxXxx A/S’ advokat i brev af 23. november 2012.
WiseCon A/S’ aftalepart i henhold til Koncernaftalen, Anticimex AB, var en mar- kedsaktør, der efter det foreliggende havde en andel på 85 % af markedet for skade- dyrsbekæmpelse i Sverige. Ved at indgå Koncernaftalen med Anticimex AB under de anførte omstændigheder findes WiseCon A/S at have krænket WiseCon AB’s rettig- heder som eneforhandler og at have overtrådt Eneforhandleraftalens § 1.3. Det be- mærkes hertil, at der ikke er holdepunkter for, at Koncernaftalen skulle være omfat- tet af Eneforhandleraftalens § 1.4 om OEM-kunder.
I kraft af Koncernaftalen blev Anticimex med den anførte markedsandel et ekstra omsætningsled i forhold til XxxxXxx AB’s salg direkte til slutkunder. Denne om- stændighed må, sammenholdt med oplysningerne om indholdet af Koncernaftalen, herunder aftalens vilkår med hensyn til priser og rabatter, lægges til grund at have forstyrret markedet og væsentligt forringet vilkårene for WiseCon AB’s virksomhed som eneforhandler af WiseCon A/S’ produkter. Det er rettens opfattelse herunder
rettens sagkyndige vurdering, at de forringede markedsvilkår utvivlsomt var egnede til at medføre og tillige må antages at have medført et indtjeningstab for WiseCon AB i forhold til en markedssituation, hvor den retsstridige Koncernaftale ikke var indgå- et.
Under hensyn til de markedsvilkår, der var skabt for WiseCon AB efter Koncernaf- talen, findes det ikke at kunne afskære WiseCon AB fra at gøre et erstatningskrav gældende, at WiseCon AB indgik en aftale med Antcimex efter Koncernaftalen.
Størrelsen af det tab, som WiseCon AB har lidt og dermed det erstatningskrav, som WiseCon AB kan rejse mod WiseCon A/S, er under de foreliggende omstændigheder vanskeligt for WiseCon AB at dokumentere nøjagtigt. Tabets størrelse må derfor vurderes på skønsmæssigt grundlag. Ved denne vurdering må der – udover det alle- rede anførte - lægges vægt på, at WiseCon A/S har afvist at efterkomme XxxxXxx
AB’s processuelle opfordring til at fremlægge ”den danske prisliste”, som ubestridt ligger til grund for Koncernaftalen, og som indgår i WiseCon AB’s tabsopgørelse (bi- lag F).
Under disse omstændigheder og med Xxxx Xxxxxxxx i tilknytning til tabsopgørelsen afgivne forklaring finder retten, at WiseCon AB har sandsynliggjort at have lidt et tab som følge af XxxxXxx A/S’ retsstridige adfærd, som skønsmæssigt i det mindste
modsvarer summen af XxxxXxx A/S’ indtalte krav i henhold til påstand 4, 125.743,35 kr., og det ovenfor omtalte erstatningsbeløb (påstand 5) på 10.000 kr. med tillæg af renter.
Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstande 4 og 5.
Efter sagens udfald og omstændigheder bærer hver part egne advokatomkostninger, mens XxxxXxx AB godtgør WiseCon A/S 6.150 kr. af denne parts samlede udlæg til retsafgift på
12.300 kr.
Thi kendes for ret:
XxxxXxx AB tilpligtes at ophøre med brugen af navnet og varemærket ”WiseCon” som virksomhedsnavn.
WiseCon AB tilpligtes at ændre sit selskabsnavn, således at ”WiseCon” ikke længere indgår i WiseCon AB’s registrerede selskabsnavn.
WiseCon AB frifindes for de af WiseCon A/S nedlagte påstande 4 og 5.
I sagsomkostninger betaler WiseCon AB inden 14 dage 6.150 kr. til WiseCon A/S. Beløbet forrentes efter renteloves § 8a.
Claus Forum Xxxxxxxx
Xxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx
(Sign.)