Indholdsfortegnelse - Bilag

4.2 KKR Syddanmarks udpegelser af politiske repræsentanter til regionale

fora 72

Bilag 1: KKR Syddanmark udpegninger 2022-2026 72

5.1 Forretningsorden for KKR 2022 - 2026 80

Bilag 1: Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021 80

2.1 Siden sidst ‌‌

TEMADAG

KOORDINERING I INDSATSER

26. NOVEMBER 2021

KL. 9:00-14:15

Scandic Hotel, Xxxxxxx 0, Xxxxxxx

Dialogforum Syddanmark inviterer til temadag om koordineret indsats på børneområdet med fokus på en god overgang til voksenlivet. Temadagen vil veksle mellem oplæg og mulighed for refleksion i workshops.

Temadagen er relevant for kommunernes handicapråd, det regionale kontaktforum, politikere og embedsmænd – alle med interesse for området.

Moderator for dagen er partner Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Implement.

Pris: 300 kr. pr deltager – ledsagere deltager gratis. Indbetaling til Danske Bank reg. nr. 4394-4810481048 med angivelse af teksten ”KKR konferencebetaling”, samtidig med tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende og skal ske senest 1. november 2021.

TILMELDING SKAL SKE HER:

xxxxx://xxx.xxxxxx-xxxx.xx/XxxxXxxxxxxxx?xxxxXX00XXXXX000

Program

Kl. 9:00 Tjek ind og morgenkaffe

Kl. 9:30 Velkomst ved KKR Syddanmarks formand, borgmester X X Xxxx, Haderslev

Kl. 9:40 ”Bedre koordination i indsatser til børn med handicap og deres familier”

ved fagkonsulent Xxxxxx Xxxxxxxx, Socialstyrelsen

Kl. 10:20 Pause

Kl. 10:40 ”En familie - en indgang”

ved koordinator Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Middelfart

Kl. 11:20 Workshop - refleksion Kl. 12:00 Frokost

Kl. 13:00 ”Fra STU til job”

ved politisk konsulent Xxxxxx Xxxxxxx, XXX Xx. 13.40 Workshop - refleksion

Kl. 14.00 Afrunding og tak for i dag

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Fagkonsulent Xxxxxx Xxxxxxxx, Socialstyrelsen har siden 2018 arbejdet med projektet ”Bedre koordination i indsatser til børn med handicap og deres familier”. Gennem en afdækning og afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler, skal projektet bidrage til at sikre bedre sammenhæng, koordination og fleksibilitet i de kommunale indsatser til børn med handicap og deres familier.

Koordinator Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Middelfart kommune deltager i Socialstyrelsens projekt om bedre koordinering af indsatser med projektet ”EFEI” - En familie en indgang. Formålet er at teste en metode til bedre koordination i sager med børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Politisk konsulent Xxxxxx Xxxxxxxx, XXX giver i sit oplæg en beskrivelse af udfordringer med overgang efter STU, et bud på årsager til udfordringerne samt et bud på løsninger. De unge kommer kun i begrænset omfang fra STU til et arbejdsfællesskab. Det kan blandt andet skyldes manglende sammenhæng mellem STU og beskæftigelsessystem

– herunder lovgivning.

Moderator Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Implement har stor indsigt i det kommunale velfærdsområde med særligt fokus på det specialiserede socialområde og har fungeret som moderator i mange sammenhænge.

3.1 Styrkelse af social- og sundhedsuddannelserne ‌‌

Samarbejdspapir mellem de fire SOSU-skoler og KKR Syddanmark september 2021

Indledning

En af de største udfordringer, vi står overfor som velfærdssamfund, er rekruttering til ældre- og sundhedsområdet.

Som skoler og kommuner er vi i fællesskab optaget af at sikre den fortsatte rekruttering og fastholdelse af dygtige social- og sundhedshjælpere og -assistenter, så vi også i fremtiden har dygtige medarbejdere til velfærdsområderne i Syddanmark.

Vores mål er at styrke social- og sundhedsuddannelserne og sørge for, at flere gennemfører dem.

Med lærepladsaftalen fra juni 2021 som overordnet ramme, vil vi med dette samarbejdspapir arbejde ud fra en fælles målsætning om at styrke social- og sundhedsuddannelserne og sørge for, at flere gennemfører dem.

Det kræver indsatser og initiativer, der går på tværs af skole og praktik, og det kræver et tæt samarbejde mellem kommunerne, som arbejdsgiver og meduddanner, og skolerne som uddannelsessted.

Allerede i dag indgår vi i samarbejder på forskellige vis, fx mellem den enkelte skole og kommunerne rundt om skolen. Med dette samarbejdspapir ønsker vi at styrke samarbejdet endnu mere ved i fællesskab – de 22 kommuner og de fire SOSU-skoler – at tage initiativ og igangsætte konkrete indsatser, der bidrager til at styrke social- og sundhedsområdet.

Vi kan gøre meget hver for sig, men sammen er vi stærkest.

Formålet er i fællesskab at udvikle og igangsætte konkrete indsatser, der kan bidrage til at nå vores målsætning

Formål

Formålet med dette samarbejdspapir er at udvikle og igangsætte konkrete indsatser i fællesskab, som kan bidrage til, at vi når vores målsætning om at styrke social- og sundhedsuddannelserne og sørge for, at flere gennemfører dem.

Organisering og samarbejde

Kommunernes organisering og samarbejde via KKR

Esbjerg Kommune er ankerkommune for social- og sundhedsuddannelserne og understøtter samarbejdet på tværs af kommunerne ved at varetage en række koordinerende og administrative opgaver.

Ankerkommunen er ansvarlig for den overordnede koordinering og det overordnede samarbejde om social- og sundhedsuddannelserne på vegne af de 22 kommuner.

Ankerkommunen understøttes af KKR-sekretariatet, der deltager i de overordnede, strategiske drøftelser og bidrager til udarbejdelsen af sager, der skal bringes ind i

Dato: 29. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3135182

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 5376 3683

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 1 af 4

kommunernes administrative Dimensioneringsudvalg1, i kommunaldirektørkredsen og i Kommunekontaktrådet (KKR) Syddanmark.

I samarbejdet mellem skoler og kommuner deltager ankerkommunen og KKR- sekretariatet på vegne af de 22 syddanske kommuner.

Skolernes organisering og samarbejde med kommunerne

Direktørerne for de fire skoler i Syd indgår i samarbejdet med ankerkommunen og KKR-sekretariatet. Der holdes fire årlige møder mellem parterne, hvor der følges op på de konkrete indsatser, der – med afsæt i dette samarbejdspapir – igangsættes.

Det driftsrettede samarbejde om uddannelserne foregår bilateralt mellem skoler og kommuner og i de lokale tværgående samarbejdsfora i den enkelte skoles dækningsområde. Det er en målsætning, at dette samarbejdspapir kan fungere rammesættende og retningsgivende for dette samarbejde.

KKR Syddanmark

Dimensioneringsud valg

Ankerkommune

De fire SOSU- skoler

De 22 kommuner

KKR-sekretariatet

Illustration af samarbejdet

Dato: 29. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3135182

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 5376 3683

Haderslev Kommune Xxxxxxxxxx 00-00

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 2 af 4

1 Kommunerne har nedsat et administrativt Dimensioneringsudvalg for SOSU-uddannelserne. Dimensioneringsudvalget består af fire medlemmer, som er udpeget af kommunaldirektørkredsen. De fire medlemmer repræsenterer hver især kommunerne rundt om de fire skoleområder.

Minimumsdimensionering og praktikpladser

I lærepladsaftalen 2022 - 2026, er kommunerne forpligtet til i 2021 og 2022 at ansætte alle kvalificerede social- og sundhedsassistentelever.

Vi vil derfor i samarbejdet i fællesskab arbejde for:

• At skoler og kommuner har et fælles billede af, hvad det indebærer at være en kvalificeret elev

• At sikre smidige og meningsfulde ansættelsesforløb for eleverne

• At udvikle samarbejdet mellem skole og praktik for at understøtte elevernes overgange og gennemførsel.

Vi vil stræbe efter at udarbejde konkrete definitioner, beskrivelser og modeller for ovenstående, som kan bidrage til at sikre fælles høje standarder på tværs af skoler og kommuner.

Gensidige forventninger

Vi vil i et tæt samarbejde arbejde for, at flere elever vælger og gennemfører en SOSU- uddannelse, ligesom vi i fællesskab vil arbejde for at gøre uddannelserne mere attraktive for alle potentielle målgrupper.

Vi vil derfor tilstræbe et samarbejde, hvor skoler og kommuner indgår i en kontinuerlig, tillidsbåret dialog om at lære af hinanden, opnå gensidig forståelse for hinandens perspektiver og sikre rummelige læringsmiljøer, hvor flere elever fastholdes og trives.

Derfor forpligter skoler og kommuner sig til aktivt at arbejde for at udvikle samarbejdet ud fra følgende hensigtserklæringer:

• Vi vil investere i at skabe gode overgange mellem skole og praksis og stille ressourcer til rådighed for hinanden for at støtte hinanden i at skabe de bedst mulige betingelser for eleverne.

Skolerne vil stille sig til rådighed for kommunerne med ekspertise i at skabe støttende og differentierede læringsmiljøer, mens kommunerne vil stille sig til rådighed for skolerne med ekspertise, der kan støtte skolerne i at udvikle undervisning og vejledning, der forbereder til den konkrete virkelighed i praksis og sikrer optimal læringsmæssig transfer.

Konkrete målsætninger er i denne forbindelse udvikling af vejlederuddannelsen og nye standarder for at sikre, at SPS og andre former for støtteforanstaltninger tilbydes elever med behov gennem både skole- og praktikperioder.

• Alle parter vil udfordre strukturelle og kulturelle barrierer, der risikerer at stå i vejen for, at flere elever får mulighed for at udfolde deres potentiale og gennemføre uddannelsen.

Skolerne forpligter sig i den forbindelse til:

- At skærpe fokus på at sikre, at elever, der afslutter grundforløbet kan og vil gennemføre den hovedforløbsuddannelse, de fortsætter på. Dette indebærer blandt andet en øget opmærksomhed på elevernes

Dato: 29. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3135182

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 5376 3683

Haderslev Kommune Xxxxxxxxxx 00-00

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 3 af 4

eleverne for at udvikle grundforløbet til at klæde eleverne bedst muligt på til praktikken.

- At arbejde målrettet for at levere elever, der er læringsparate og kvalificerede til at gennemføre hovedforløbet, så der ikke er behov for fx ansættelsesforløb, der er ressourcekrævende for kommunerne og kan opleves som en barriere for potentielle elever.

Tilsvarende forpligter kommunerne sig til:

- At skærpe fokus på balancen mellem arbejdsgiver- og læringsperspektivet for at skabe større fleksibilitet og rummelighed i praktikforløbet, så flere elever kan inkluderes – på trods af en presset praksis.

- At forholde sig nysgerrigt til elevernes oplevelser af mødet med praksis og sikre, at elever, der oplever udfordringer i praktikken, imødekommes og oplever sig hørt.

- At arbejde målrettet for at møde alle elever med åbenhed, overskud og støtte til at kunne trives og udvikle sig i trygge rammer – med øje og respekt for, at mødet med praksis kan opleves udfordrende og overvældende.

• Vi vil stræbe efter at minimere bureaukrati og i stedet bruge ressourcerne på tillidsfuld dialog og evaluering af konkrete elevcases, så vi sikrer fokus på at udvikle samarbejdet og vores samlede kompetence til at få flere elever til at gennemføre.

Handleplan

I tillæg til samarbejdspapiret udarbejdes årligt en handleplan med konkrete indsatser, skoler og kommuner ønsker at igangsætte i fællesskab.

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 5376 3683

Haderslev Kommune Xxxxxxxxxx 00-00

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 4 af 4

3.2 Godkendelse af resultatkontrakt med Syddansk EU-kontor SDEO ‌‌

Resultatkontrakt mellem

Det Syddanske EU-kontor (SDEO) og Region Syddanmark og KKR Syddanmark

1. januar 2022 – 31. december 2023

1. Baggrund og formål

SDEO blev stiftet den 1. januar 2007 som foreningen ”EU og internationalt samarbejde Syddanmark”. Formålet med SDEO er at danne rammen om et fælles syddansk EU-kontor i Bruxelles SDEO, som un- derstøtter implementeringen af de kommunale og regionale strategier. SDEO skal medvirke til, at inter- nationale aktiviteter medfører udviklingsfremmende projekter og initiativer i såvel den private som of- fentlige sektor i Syddanmark.

2. Rammer for SDEO’s arbejde

SDEO arbejder med afsæt i resultatkontrakten med Region Syddanmark og KKR Syddanmark.

XXXX’x arbejde finansieres af medlemskontingenter. Region Syddanmarks deltagelse i og finansiering af samarbejdet må ikke have karakter af erhvervsfremme, herunder turisme, jf. bekendtgørelse om regio- nernes grænseoverskridende og internationale samarbejde m.m.

Medlemskontingentet var i 2021 på 4.843.882 kr. ekskl. moms fra henholdsvis regionsrådet og de syd- danske kommuner. Kontingentet fremskrives efter pris- og lønudviklingen (jf. aftalen for kommunernes og regionernes økonomi).

SDEO’s arbejde tager udgangspunkt i følgende styrende dokumenter:

o Nærværende resultatkontrakt

o Årlige handlingsplaner, der er bestyrelsens/sekretariatets planlægning af de aktiviteter, som skal sikre opfyldelsen af resultatkontrakten.

SDEO’s kerneydelse er vejledning om EU-projekter. Omdrejningspunktet er udvikling af EU-projekter og EU-fundraising fra EU’s mange støtteprogrammer. SDEO skal sikre en informationsindsats, som er ken- detegnet ved både at være bredspektret i hele regionen og målrettet specifikke aktører og målgruppers unikke behov. Kontoret skal tilbyde hjælp til alle aspekter ved et EU-projekt; fra den første idéudvikling og projektliggørelse af disse ideer; over europæisk partnersøgning og budgetlægning; til input til og kvalitetssikring af EU-projektansøgninger.

3. Strategiske rammer og mål for aktiviteterne

I. Grundlag

Kernen for SDEO’s arbejde er, i samarbejde med medlemskredsen, at bidrage til at realisere medlem- mernes strategiske prioriteringer og i særlig grad fællesmængden heraf. Kontorets aktiviteter skal såle- des bidrage til udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi samt til udvikling af de kommunale

satsninger og styrkepositioner. SDEO skal derfor have et tæt kendskab til og indsigt i strategierne samt viden om partnernes behov og arbejdsform. Herunder skal SDEO understøtte Erhvervshus Sydjyllands og Erhvervshus Fyns prioriterede erhvervsområder og tværgående prioriteringer, jf. strategi for Er- hvervsfremme i Danmark 2020-2023.

Klima og grøn omstilling har en central placering i de kommende EU-programmer, og den 2-årige kon- traktperiode er generelt kendetegnet ved et Europa under forandring. EU har vedtaget et budget for årene 2021-2027. De Europæiske rammeprogrammer er økonomisk øget i størrelse, og indhold og fo- kusområder har ændret sig. Den overordnede strategiske ramme er således Green Deal, hvor grøn om- stilling er blevet central med fokus på bl.a. klima og biodiversitet. Der er desuden forstærket fokus på digital omstilling, sundhedsområdet og forsvaret – og indsatsen på uddannelsesområdet er kraftigt styrket. Erhvervsområdet er fortsat højt prioriteret – både som støtte til virksomheder samt offentlig- privat samarbejde. Funding-mulighederne på alle de syddanske styrkefelter og prioriteter er således opretholdt, i flere tilfælde styrket, og giver derfor god grobund for stærke partnerskaber og europæisk samarbejde for syddanske aktører i de kommende år.

Målgruppen for SDEO’s aktiviteter er de syddanske kommuner, Region Syddanmark, virksomheder, of- fentlige institutioner samt universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, videncentre, klyngeorgani- sationer mv. med base i Syddanmark og erhvervshuse. SDEO’s ydelser og aktiviteter skal stilles til rådig- hed for alle virksomheder og aktører i Region Syddanmark.

II. Mål

Der er formuleret følgende overordnede mål for kontorets arbejde for perioden 2022-2023:

o At SDEO har bidraget til et samlet hjemtag på 70 mio. kr. til syddanske aktører.

o At SDEO har bidraget til indsendelse af i alt 120 EU-ansøgninger med syddanske aktører, herun- der har minimum 30 ansøgninger deltagelse fra ejerkredsen.

o At SDEO har bidraget til indsendelse af minimum 4 signaturprojekt-ansøgninger, se mere ne- denfor.

III. Strategiske pejlemærker for samarbejdet

SDEO bidrager til realiseringen af de kommunale, tværkommunale og regionale strategier ved, at:

o Skabe forudsætninger for og bidrage til projektudvikling ved hjemtag af EU-midler, herunder ved at være brobygger mellem Syddanmark og EU og oversætte EU-mulighederne for de syd- danske aktører.

o Skabe adgang til viden hos europæiske samarbejdspartnere.

o Synliggøre de syddanske styrker og Syddanmark som en attraktiv samarbejdspartner i Europa.

Det er særligt vigtigt for ejerkredsen, at SDEO i kontraktperioden arbejder ud fra følgende strategiske pejlemærker:

o At SDEO arbejder strategisk og resultatorienteret ud fra de kommunale og regionale prioriterin- ger samt reagerer aktivt og tidligt på nye udviklingstendenser i EU.

o At SDEO har fokus på at bidrage til at udvikle signaturprojekter. Med signaturprojekter forstås markante syddanske fyrtårnsprojekter, der er baseret på brede tværgående partnerskaber i

regionen, og hvor projekterne rammer kernen af de kommunale og/eller regionale prioriterin- ger, og hvor kommuner og/eller regionen er væsentlige partnere i projekterne.

o At der er særligt fokus på de strategiske prioriteringer inden for klima og grøn omstilling og sundhedsområdet samt, for så vidt angår kommunerne, på erhvervsområdet.

o At SDEO er opsøgende og proaktiv ift. at udvikle samarbejdet med syddanske forsknings- og vidensinstitutioner og afsøger mulighederne for, at de bliver medlemmer af foreningen.

o At SDEO går foran ift. at udvikle samarbejdet og undersøge og afprøve samarbejdsmulighe- derne med de andre EU-kontorer og klyngerne, særligt klynger med stor syddansk relevans.

o At SDEO arbejder intensivt med at synliggøre konkrete EU-muligheder hos såvel medlemmer som øvrige relevante aktører og i den forbindelse afprøver nye samarbejdsmuligheder med syddanske aktører.

o At SDEO styrker kontorets viden om og kontakt til relevante netværk og samarbejdspartnere i Europa samt kontorets viden om, hvordan de syddanske interesser varetages.

IV. Tværgående aktiviteter og indsatser

I sit arbejde benytter SDEO redskaber som eksempelvis at afsøge muligheder for funding, at bidrage til udvikling af projekter, at bistå opbygning af netværk og kompetenceopbygge aktørerne, at kortlægge og skabe overblik over aktuelle muligheder for EU-støtte samt at understøtte muligheder for samar- bejde på tværs.

Forskning og innovation er desuden en helt grundlæggende bestanddel af og forudsætning for EU-sam- arbejdet på tværs af indsatsområder.

På tværs af indsatsområder kan det desuden bemærkes, at digitalisering, automatisering og dataanven- delse rummer et stort potentiale for vækst, udvikling og innovation og giver mulighed for at udvikle nye tjenester, produkter samt optimere processer. Dette skal SDEO understøtte gennem vejledning, etable- ring af europæiske partnerskaber og hjælp til innovationsprojekter og -ansøgninger.

SDEO skal også fortsat understøtte europæisk synlighed og interessevaretagelse. Skal kommunerne og regionen indgå i relevante partnerskaber er det afgørende, at der løbende er synlighed omkring de syd- danske styrker og løsninger. SDEO skal derfor løbende bidrage til denne synlighed via eksempelvis facili- tering af netværk og deltagelse i konferencer.

Endelig skal SDEO understøtte medlemskredsen i deres bestræbelser på internationalisering og udvik- ling af EU-projekter. Indsatsen på erhvervsområdet gennemføres i tæt samarbejde med de lokale, subregionale og de regionale erhvervsfremmeaktører, herunder Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn. SDEO udarbejder desuden, med udgangspunkt i de enkelte kommuners udviklingsstrategier, lø- bende analyse af mulighederne i EU’s programmer for den enkelte kommune og faciliterer evt. herefter en proces og plan for realisering af mulighederne.

4. Indsatsområder

SDEO skal især have fokus på en række udvalgte indsatsområder, der går på tværs af de regionale og kommunale strategiske prioriteringer. Indsatsområderne skal ikke ses isoleret, og det er således vigtigt

løbende at vurdere muligheder og synergier på tværs af de enkelte indsatsområder. Jf. pejlemærkerne skal der inden for indsatsområderne være særligt fokus på de strategiske prioriteringer inden for klima og grøn omstilling og sundhedsområdet samt, for så vidt angår kommunerne, på erhvervsområdet.

I. Energi, klima, miljø og cirkulær økonomi

Den grønne omstilling er højt prioriteret i hele Syddanmark. SDEO skal understøtte arbejdet med skiftet til vedvarende energi og bedre energieffektivitet, med at reducere konsekvenserne ved kli- maforandringer og med at sikre en mere bæredygtig ressourceanvendelse og omstilling til en cirku- lær økonomi. SDEO skal støtte regionens og de syddanske kommuners arbejde med DK2020 ved at identificere og prioritere indsatser med EU-relevans. Dertil skal SDEO arbejde for, at Syddanmark kommer til at deltage aktivt i én eller flere af de fem Horizon Europe Missioner på Klima, Byer, Sundhed, Jord og Havet.

SDEO skal ligeledes have fokus på, i samarbejde med blandt andet erhvervshusene, at styrke vi- densgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed.

I forlængelse heraf skal SDEO på mobilitetsområdet bistå med at identificere mulighederne inden for især grøn klimaneutral transport men også arbejde på at fremme mobilitet og god fremkomme- lighed i og imellem de syddanske byer. Herudover bistår SDEO aktivt arbejdet i STRING-netværket med at fremme de syddanske interesser ift. EU.

I Syddanmark er der et stærkt fokus på at forbedre klima og miljøbelastningen fra både offentlige og private aktører. SDEO skal derfor bidrage til arbejdet mod en omstilling til en mere cirkulær øko- nomi, hvor ressourcer i højere grad genbruges i et cirkulært kredsløb.

Syddanmark har herudover fokus på at sikre rent vand og jord for alle i regionen, herunder i forhold til jordforureninger og et renere vandmiljø. SDEO skal løbende være opmærksom på, om der opstår nye EU-muligheder på området.

II. Sundhed

Sundhedsområdet skal forstås bredt og kan omhandle indsatser på regionens og kommunernes områder. Dette kan være forebyggelse, det tværsektorielle samarbejde, sygehusenes indsatser, sundhedsinnovation, digitalisering og offentlig-privat innovation samt forskning og viden. Desuden understøttes udvikling af indsatser, der i øvrigt fremmer borgernes mentale og fysiske trivsel, fx ved at udvikle bedre rammer for et sundere og mere aktivt liv. Fokus på sundhedsområdet skal under- støtte den fælles indsats i Sundhedsaftalen 2020-2023, hvor det er relevant.

SDEO skal særligt fokusere på samspillet med de syddanske driftsorganisationer samt innovations- og forskningsenheder og sikre løbende formidling af nye samarbejdsmuligheder og vejledning om EU-projektudvikling med henblik på at understøtte strategisk fundraisning.

III. Erhverv og turisme

De syddanske virksomheders muligheder for at få del i danske og europæiske innovations- og ud- viklingsmidler prioriteres højt. Erhvervsindsatsen tager afsæt i en række markante erhvervsstyrker, som SDEO skal arbejde for at understøtte. En tæt kobling mellem SDEO og de to erhvervshuse er afgørende for at bidrage til en mere sammenhængende erhvervsindsats. SDEO skal i sit arbejde li- geledes orientere sig om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der med sin strategi ”Erhvervs- fremme i Danmark 2020-2023” tegner de kommende års indsats i for erhvervsudviklingen på natio- nalt og regionalt niveau.

Turisme er en styrkeposition med stor betydning for virksomheder og flere områder i regionen. Tu- rismen bidrager blandt andet til levende byer og attraktive lokalsamfund, der kan fremme beskæf- tigelse og bosætning i regionen. Med udgangspunkt i mulighederne for EU-finansierede projekter på turisme-området skal SDEO bl.a. arbejde for at understøtte udviklingen af bæredygtige turisme- destinationer i Syddanmark og sikre kvalificeret arbejdskraft til sektoren.

IV. Uddannelse

SDEO skal bidrage til at styrke mulighederne for læring i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. SDEO skal særligt understøtte adgangen til gode uddannelsesmu- ligheder i hele regionen, udviklingen af kompetencer til livet, arbejdsmarkedet og et bæredygtigt samfund samt styrke uddannelsesmiljøer, der kan fremme unges trivsel og sundhed. Et væsentligt rammevilkår for udviklingen i Syddanmark er desuden adgangen til kvalificeret arbejdskraft, hvor virksomhederne kan få den nødvendige kompetente arbejdskraft.

V. Kultur og design

På kulturområdet skal SDEO bidrage til øget bosætningsmæssig og kulturel attraktivitet og til at gode oplevelser styrker borgernes trivsel og aktive liv. Samtidig skal SDEO arbejde for, at anven- delse af design kan løfte områdets innovationsevne, konkurrencekraft og relevans. SDEO skal un- derstøtte, at relevante parter i højere grad udnytter de muligheder, der er i det europæiske samar- bejde for at understøtte realisering af de kommunale og regionale strategier og mål på kulturområ- det.

5. Afrapportering

SDEO afrapporterer løbende på status for arbejdet til SDEO’s bestyrelse, KKR Syddanmark samt Region Syddanmark, herunder

 forelægger årsrapporter for bestyrelsen, der beskriver aktiviteterne ift. resultatkontrakten

 forelægger halvårlige afrapporteringer til Region Syddanmark med en status ift. kontorets bi- drag til udmøntningen af den regionale udviklingsstrategi 2020-2023.

Derudover udarbejder parterne en afsluttende evaluering i 2023, der kan danne grundlag for beslutning om samarbejdet efter 2023, hvor der også skal foreligge en ny regional udviklingsstrategi for 2024 og frem. Parterne er enige om, at der efter denne kontraktperiode sigtes efter at forlænge tidshorisonten for eventuelle efterfølgende kontraktperioder.

For Region Syddanmark

Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx

Dato Underskrift

Formand H.P. Geil

Dato

Underskrift

For Foreningen ”EU og internationalt samarbejde Syddanmark”

Formand Xxxx Xxxx

Dato

Underskrift

Direktør Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxx

Dato

Underskrift

For KKR Syddanmark

3.3 Godkendelse af resultatkontrakter med Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn ‌‌

Resultatkontrakt 2022 mellem

KKR Syddanmark og

Erhvervshus Sydjylland

Indledning

KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2022 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet.

Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland.

Det er aftalt, at aftalen kan forlænges med 1 år ad gangen med de eventuelle justeringer, som parterne ønsker.

I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for Erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023.

Derudover konkretiseres Erhvervshus Sydjyllands rolle som knudepunkt for regionalt samarbejde.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere lokale mål med fokus på de regionale styrkepositioner, som gælder for Sydjylland samt Middelfart.

Fælles for alle mål for Erhvervshusene er, at de skal understøtte Erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov.

Derudover skal Erhvervshus Sydjylland understøtte kommunernes arbejde med DK2020 ved blandt andet at styrke vidensgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed.

Om Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland blev i lighed med de øvrige 5 erhvervshuse etableret i forbindelse med det nye forenklede erhvervsfremmesystem, der trådte i kraft 1. januar 2019. Erhvervshus Sydjylland dækker de 13 sydjyske kommuner (inkl. Middelfart).

Erhvervshus Sydjylland har hjemadresse i Vojens, men husets 34 medarbejdere (per 1. januar 2021) arbejder både ud fra kontoret i Vojens, men også i høj grad hos de lokale erhvervskontorer i de 13 kommuner.

Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Det indebærer bl.a., at Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelses- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv.

Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023:

– Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og før-startere

– Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører

– Operatør på erhvervsfremmeprojekter

– Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland. Erhvervshusets bestyrelse skal sikre, at KKR inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark løbende, og minimum årligt, eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

Særlige indsatsområder

1. Samarbejde mellem erhvervshus og kommune

Erhvervshus Sydjylland og de 13 kommuner har, samtidig med indgåelse af denne resultatkontrakt, aftalt en fælles strategisk ramme for den samlede erhvervsfremmeindsats i Sydjylland – herunder spilleregler for samspillet mellem Erhvervshuset, kommunerne, business regions og de lokale erhvervsservices – med fælles vision, mission og værdier.

Hensigtserklæringer om mål og indsats

Indenfor den fælles strategiske ramme indgår Erhvervshus Sydjylland hensigtserklæringer med hver af de 13 kommuner og sikrer løbende dialog om den samlede erhvervsserviceindsats i den enkelte kommune. Aftalen indgås med både kommune og den lokale erhvervsservice og kan indeholde fælles mål og indsatser, fastlægge konkrete samarbejdsmodeller og måder at dele viden om virksomheder på.

Som tillæg til denne aftale laves der lokale hensigtserklæringer, der sikrer sammenhæng mellem nærværende resultatkontrakt og målsætninger mellem de respektive kommuner, lokale erhvervsservices og Erhvervshus Sydjylland.

Tæt og løbende dialog

Direktørerne for Erhvervshus Sydjylland og de 13 lokale erhvervsservices mødes løbende (pt. hver 14. dag), for i fællesskab at drøfte og udvikle samarbejdet. Direktørerne for de 3 business regions deltager også på møderne, hvor der løbende kan inviteres andre relevante parter ind til møderne (klynger, uddannelsesinstitutioner, regionen, KKR m.fl.)

Erhvervshus Sydjylland har for hver kommune udpeget en key account manager, der knyttes op til den enkelte lokale erhvervsservice. Erhvervshus Sydjylland samarbejder desuden med nøglepersoner i den lokale erhvervsservice omkring kommunikation og marketing i forhold til virksomhederne.

Erhvervshus Sydjylland inviterer til løbende dialogmøder samt tager initiativ til bilaterale møder med hver af de 13 lokale erhvervskontorer, samt de 3 business regions.

Fælles metode og kompetenceudvikling

Erhvervsfremmeaktørerne i det sydjyske har et fælles ansvar for at sikre bedst mulig kvalitet i vejledningen af de sydjyske virksomheder. Sammen gennemfører aktørerne derfor fælles kompetenceviklingsforløb for konsulenter/forretningsudviklere i erhvervshuset og i den lokale erhvervsservice. Formålet er såvel en styrkelse af deres kompetencer som at fremme gensidigt kendskab og tillid mellem konsulenterne/forretningsudviklerne.

Intentionen er at udvikle fælles metoder til effektiv vejledning af virksomheder og sømløse samarbejdsformer mellem det basale og den specialiserede erhvervsservice.

Det er besluttet, at de løbende møder med deltagelse af direktørerne i Erhvervshuset og den lokale erhvervsservice er en passende ramme – også i forhold til at udvikling af metoder og kompetencer.

Fælles dokumentation og vidensdeling

Erhvervshuset og de lokale erhvervsservices deler aktivt viden og erfaringer med hinanden. Det indebærer, at parterne orienterer hinanden om virksomhedskontakter og -forløb, og at alle virksomhedsindsatser dokumenteres i det fælles CRM-system. Deling af virksomhedsinformation kan kun foretages efter samtykke fra den enkelte virksomhed.

Som led i erhvervshusenes rolle som projektoperatør, har erhvervshusene et ansvar for at række ud til relevante aktører, at samarbejde bredt og understøtte det sammenhængende erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov. Det involverer bl.a. samarbejde med kommunerne om at møde lokale virksomhedsbehov og om en sammenhængende tilgang til at løse lokale ønsker om erhvervsudvikling.

Opsummering af mål for Erhvervshus Sydjylland

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

2. Bred geografisk spredning

3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

5. Grøn omstilling og cirkulær økonomi

6. Effekt i virksomhederne

7. Digitalisering og nye teknologier

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland.

8. Regional strategi – de 5 ledestjerner

9. Samarbejde med de nationale klynger

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

Erhvervshusene skal kunne betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. For at virksomhederne kan få gavn af erhvervshusene kræver det, at de kender erhvervshusene og deres ydelser.

Mål

Der måles ikke kendskabsgrad i 2022, men der er et fortsat arbejde mod og fokus på at øge kendskabsgraden i 2022

I 2023 skal kendskabsgraden for hvert erhvervshus være mindst 50 pct.

Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset året før.

Metode

Målet om andelen af nye vejledte virksomheder opgøres på baggrund af registreringerne i Erhvervshus Sydjyllands CRM-system af, hvorvidt erhvervshuset har vejledt virksomheden året forinden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2023.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før.

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

1 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden på landsplan 33 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Nordjylland 40 pct., Midtjylland 36 pct., Sjælland 34 pct., Fyn 33 pct., Sydjylland 32 pct. og Hovedstaden 26 pct.

For at understøtte erhvervsudviklingen i hele Danmark og virksomhedernes brug af erhvervshusene i både land og by, er det vigtigt, at virksomheder i landdistriktskommuner såvel som bykommuner kender til og gør brug af erhvervshusenes ydelser.

Mål	Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder det enkelte erhvervshus hjælper.
Metode	Målet fastsættes nærmere under de lokale mål.
Afrapportering	Afrapportering fra Erhvervshus Sydjylland til KKR Syddanmark, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervs- husene opbygger et godt omdømme.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2020-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning, og som er sendt til brugerevaluering, angiver, at de er meget tilfredse med erhvervshusmedarbejderens kompetencer.

Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål

Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

Erhvervshusene opnår hvert år en Net Promotor Score (NPS) på mindst 70 for hhv. deres drifts- og vækstsegment.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Xxxxxxxx”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”.

NPS-scoren måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Erhvervshusene fungerer som indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem, og skal kunne henvise de vejledte virksomheder, som har brug for yderligere sparring og rådgivning til relevante private rådgivere og andre aktører og ydelser i det offentlige erhvervsfremme- eller innovationssystem. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2022 angiver mindst 45 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden har benyttet sig af den henvisning til ekstern rådgivning, den fik af Erhvervshus Sydjylland.

Virksomhederne tæller med, hvis de angiver, at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af erhvervshuset. Virksomhederne tælles med i andelen, hvis de har benyttet eller forventer at benytte henvisningen inden for et halvt år. Virksomheder, der ikke ved, om de har benyttet henvisningen, udgår af beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet.

Erhvervshusene skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

Der måles ikke kendskabsgrad inden for ydelserne bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi i 2022, men der er et fortsat arbejde mod og fokus på denne kendskabsgrad i 2022.

For Erhvervshus Sydjylland skal virksomhedernes kendskab til erhvervshuset i efteråret 2021 være 73 pct. og i 2023 skal den været steget med yderligere 5 procentpoint2.

Metode

Målet vedr. udvikling af det fælles dialogværktøj opgøres af KL og Erhvervsstyrelsen efter dialog med erhvervshusene.

Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2021 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Sydjyllands geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Sydjylland.

Såfremt en virksomhed har hørt om Erhvervshus Sydjylland, vil de blive spurgt ind til, hvilke tilbud de mener Erhvervshus Sydjylland tilbyder. Andelen, der under dette spørgsmål angiver, at de tror erhvervshuset tilbyder ydelser inden for at arbejde mere med bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, anvendes som mål. Virksomheder, der ikke kender erhvervshuset, indgår ikke i beregningen.

Afrapportering

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer vedr. udviklingen af fælles dialogværktøj til KKR på baggrund af dialogen mellem KL, Erhvervsstyrelsen og erhvervshusene om målopfyldelse.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene om kendskabet i 2021 og 2023. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

2 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomheder, der kender erhvervshusene, på landsplan 61 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Sydjylland 68 pct. Nordjylland 64 pct., Hovedstaden 60 pct., Midtjylland 60 pct., Fyn 59 pct., Sjælland 53 pct

Mål 6 – Effekt i virksomhederne

Erhvervshusenes formål er at styrke erhvervsudviklingen i hele Danmark, herunder bl.a. at forbedre virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

I 2022 vurderer 65 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Virksomheder i erhvervshusenes driftssegment har to år efter endt vejledning en øget produktivitet sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. I beregningen måles væksten i virksomhedernes omsætning per årsværk.

Metode

Målet omkring forventet positiv effekt opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt vejledningen i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”I hvor høj grad vurderer du at vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

For mange virksomheder kan styrket digitalisering og brug af nye teknologier være et vigtigt element i forhold til at udvikle eller gentænke virksomhedens drift og forretningsudvikling med henblik på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du, at erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, medtages i opgørelsen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 8: Regional strategi – de 5 ledestjerner

I den regionale strategi for Erhvervshus Sydjylland er der udpeget 5 styrkepositioner som omdrejningspunkt for den videre positive udvikling af sydjysk erhvervsliv. Disse styrkepositioner har Erhvervshus Sydjylland adopteret som såkaldte strategiske ledestjerner for erhvervshusets fremadrettede indsatser. Det drejer sig om:

Grøn omstilling, Eksport, Digitalisering, Kompetent arbejdskraft og Designtænkning.

Det er en ambition at få skabt en rød tråd mellem de 5 ledestjerner, resultatkontrakten med KKR og samarbejdsaftalerne med de 13 kommuner. Grundlaget for dette blev etableret i 2020, igennem kortlægning af nuværende initiativer inden for ledestjerner og etablering af nulpunktsmålinger.

For at styrke den strategiske indsats inden for de enkelte ledestjerner er målsætningen for 2022 følgende:

Mål 8a	For ledestjernerne Grøn omstilling, Eksport og Digitalisering blev der i 2021 etableret tre teams, som hver især er specialiseret inden for de enkelte ledestjerner, med det formål at styrke den faglige vejledning til virksomheder og samarbejdspartnere inden for disse områder.
Mål 8b	For ledestjernen Kompetent arbejdskraft er der udpeget en medarbejder i Erhvervshus Sydjylland, som koordinerer vores indsats på området.
Mål 8c	For ledestjernen Designtænkning øges kendskab til og samarbejde med aktørerne i design økosystemet. Formålet er at bringe økosystemet i spil hos virksomhederne. Herudover benyttes designværktøjer i virksomhedsvejledningen hvor det giver mening. Det kan være i 1-1 forløb eller i 1 – mange forløb.
Mål 8d	Målsætningen om bred geografisk spredning (mål 2 i rammeaftalen) skal sikre, at der er lige adgang til vejledning for virksomheder i land og by. Målet skal tage hensyn til opdelingen af landdistriktskommuner og bykommuner (bilag 1 i rammeaftalen). Resultatkontrakten skal også adressere rammerne for Erhvervshusets opsøgende virksomhedsindsats (afsnit 7.2 i rammeaftalen).
Metode 8a	I de tre selvstyrende teams, er der opbygget ekspertise som både vil kunne finde anvendelse ved målrettet 1:1 vejledninger, ved ekspertbidrag til workshops, webinarer samt til idégenerering og eksekvering af programmer inden for de enkelte målsætninger.
	Grupperne har en række KPI’ere, der dels skal sikre, at der opbygges en relevant virksomhedsrettet viden inden for de tre områder, dels eksekvering af programtilbud og specialiseret vejledninger til en lang række virksomheder.
Metode 8b	Der vil blive udarbejdet samarbejdsaftaler med relevante samarbejdspartnere inden for området.
Metode 8c	Vi måler på antal henvisning til design økosystemet i 2022
Metode 8d	Erhvervshus Sydjylland lægger vægt på, at virksomheder i alle kommuner får tilbudt den samme ydelse. Geografisk spredning sikres gennem erhvervshusets samarbejdsproces med den enkelte kommune, hvor der årligt udfærdiges en hensigtserklæring med de overordnede temaer for samarbejdet. Hver kommune har en tilknyttet kommune key account, og der er aftalte arbejdsdage lokalt hos LES min. en gang i måneden. Ud fra hensigtserklæringen koordinerer LES og key account den opsøgende virksomhedsindsats.

Afrapportering

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 9: Samarbejde med de nationale klynger

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har defineret 10 aktuelle styrkepositioner, som skal fremme målrettet innovation inden for ti sektorer.

I efteråret 2020 blev klyngerne etableret, og en række af disse har hovedkontor eller hubs i Erhvervshus Sydjyllands geografi.

For at sikre at virksomhederne i området får bedst mulig adgang til de nationale klynger, vil Erhvervshus Sydjylland tage initiativ til at indgå samarbejdsaftaler med alle relevante klynger i 2022.

Mål

I 2022 vil Erhvervshus Sydjylland indgå på ny/fortsætte på indgåede samarbejdsaftaler med alle de nationale klynger.

Aftalerne kan både være individuelle eller sammen med de øvrige erhvervshuse

Metode

Proaktivt at række ud til de enkelte klynger og drøfte samarbejdsmuligheder, og efter en nærmere vurdering indgå samarbejdsaftaler med de mest relevante.

For de øvrige klynger vil der blive lavet samlede samarbejdsaftaler med de øvrige erhvervshuse.

Afrapportering

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Ikrafttrædelse

Resultatkontrakten træder i kraft d. 1. januar 2022.

For KKR Syddanmark For Erhvervshus Sydjylland

den / 2022 den / 2022

HP Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx

Formand for KKR Syddanmark Formand for Erhvervshus Sydjylland

3.3 Godkendelse af resultatkontrakter med Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn ‌

Resultatkontrakt 2022

mellem

KKR Syddanmark og

Erhvervshus Fyn

KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indgår for 2022 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 af 27. januar 2021 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere 3 lokale mål med fokus på kvalificeret arbejdskraft, klyngesamarbejde og den regionale fyrtårnsindsats.

Når de fynske virksomheder har det godt, så har Fyn det godt!

Det er derfor Erhvervshus Fyns mission at hjælpe de fynske virksomheder med at styrke deres konkurrencekraft og øge væksten, produktiviteten og den bæredygtige udvikling, igennem en bred vifte af erhvervsfremmetilbud.

Erhvervshus Fyn er knudepunkt for alle fynske virksomheders adgang til hele erhvervsfremmesystemet og sikrer den fynske sammenhængskraft, så virksomhederne har nem adgang til hinanden, til videninstitutionerne og til de offentlige instanser – og er sikret de bedste redskaber og rammebetingelser.

Helt konkret tilbyder Erhvervshus Fyn:

o Specialiseret sparring og tilbud om individuel kortlægning af virksomheders vækstmuligheder samt hjælp til realisering af ambitioner.

o Medfinansiering til projekter i virksomhederne indenfor produktudvikling, produktivitetsforbedring, forretningsudvikling og kompetenceudvikling, så de kan accelerere væksten og skabe bæredygtig forretning.

o Klyngeadgang til styrkepositioner bl.a. inden for robotter og droner, den maritime branche og logistik, byggeri og anlæg samt turisme, fordi erhvervshuset har et tæt samarbejde med de nationale klyngeorganisationer.

o De fynske virksomheders knudepunkt i et sammenhængende erhvervsfremme- og innovationssystem, herunder til Trade Council, Innovationsfonden, Vækstfonden, SDEO og EKF.

o Derudover er Erhvervshus Fyn strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i arbejdet med at identificere og prioritere regionale potentialer og tiltag.

Erhvervshus Fyn har ca. 70 kompetente og engagerede medarbejdere, der hver dag sætter deres viden og erfaring i spil med fokus på at styrke de fynske virksomheder.

Erhvervshus Fyn holder til i Munkebjerg Business Park i Odense M. og hjælper hvert år mellem 1.500 - 2.000 virksomheder videre.

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Fyn, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Fyn, og inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Fyn, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark årligt, eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

1. Samarbejde mellem erhvervshus og kommuner

For at sikre et forenklet erhvervsfremmetilbud, set med de fynske virksomheders øjne, har de 9 fynske ejerkommuner organiseret initiativerne i S/I Erhvervshus Fyn med den fælleskommunale selskabsform Erhvervshus Fyn P/S, der varetager de fælles fynske turismeindsatser (under navnet ”Destination Fyn”), de forstærkede fynske klyngeindsatser (igennem de nationale klynger) og den fælleskommunale udvikling af erhvervsrammevilkår (under navnet ”Byregion Fyn”).

De delte administrative funktioner i S/I Erhvervshus Fyn bidrager samtidig til effektiv drift af S/I Erhvervshus Fyn der, isoleret set, er landet mindste Erhvervshus, funderet på landets mindste basisfinansiering.

For at sikre, at de fynske virksomheder oplever en god og sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af kommuner, erhvervshus og øvrige aktører, igangsatte Erhvervshus Fyn og de 9 kommuner under resultatkontrakten for 2019 udvikling af en samarbejdsmodel og påbegyndte implementeringen af denne i 2020.

Samarbejdet udvikledes yderligere i 2021, hvor Erhvervshus Fyn lancererede Erhvervshus Fyn Platformen, et administrativt fællesskab baseret på skalering af Erhvervshusets forretningsservices. Disse tilbydes de tættest samarbejdende nationale klynger samt til de nationale og regionale specialiserede ordninger.

Det primære formål er at understøtte knudepunktsydelserne i erhvervshuset. Samtidig vil platformen bidrage til en effektivisering i form af en administrativ omkostningsreduktion såvel i Erhvervshus Fyn som i de deltagende nationale klynger.

2. Kendskabsgrad og erhvervshusets opsøgende indsats

Erhvervshus Fyn skal ifølge rammeaftalen tilbyde individuel og specialiseret vejledning til alle virksomheder med erkendt og ikke erkendt behov for specialiseret vejledning.

Både Erhvervshuset og kommunernes lokale Erhvervsservice har til opgave at sikre, at kendskabet til det samlede Erhvervsfremmesystems tilbud kommunikeres ud til virksomhederne.

Det kan ske ved nyhedsbreve, seminarer, gå-hjem-møder, indlæg i netværk

m.v. Møder o.l. kan, når det er relevant, afholdes i fællesskab mellem Erhvervshus og den lokale erhvervsserviceenhed.

3. Erhvervshusets indsats for de fynske styrkepositioner

De særligt prioriterede erhvervsområder i strategien for den decentrale erhvervsfremme for Fyn omfatter robotter og droner, maritimeerhverv, byggeri og anlæg, turisme og sundheds- og velfærdsinnovation. Fyn har stærke industrier, der tiltrækker store investeringer og genererer stor eksport indenfor automatisering med robotter, droner og digitalisering af processer generelt. De fynske styrkepositioner næres i styrke allerede i dag i form af velfungerende nationale klyngesamarbejder.

Det er en strategisk beslutning af bestyrelsen for Erhvervshus Fyn at rette særligt fokus på virksomhedsindsatsen i de prioriterede erhvervsområder og dermed Fyns unikke styrkepositioner. Således understøtter Erhvervshus Fyn konsolideringen og udviklingen af klynger og innovationssamarbejder indenfor de fynske styrkepositioner.

4. Grøn og cirkulær omstilling

Erhvervshusene skal som del af et sammenhængende erhvervsfremmesystem understøtte den grønne omstilling gennem uvildig vejledning om bl.a. grøn forretningsudvikling, energieffektivisering, ressourceanvendelse, værdikæder, ny regulering, og hvordan digitale teknologier og data kan bidrage til virksomhedernes grønne omstilling.

Erhvervshusene skal dermed gøre den grønne omstilling og cirkulære økonomi konkret og vedkommende for virksomhederne og hjælpe dem med, at få adgang til de værktøjer, som de kan bruge for at tage næste skridt i en grøn retning.

Erhvervshus Fyn har i såvel 2020 som 2021 været igennem flere interne processer med henblik påat løfte kompetencerne hos erhvervshusets medarbejdere. Såvel i erhvervshuset vision som mission er der særligt fokus på hjælpe de fynske virksomheder i en mere bæredygtig retning. Indsatsen afspejles i såvel husets programtilbud som i den specialiserede vejledning, der omfatter vejledning af erfarne forretningsudviklere med den grønne omstilling som særlig kompetence.

Klima er højt på den de 9 fynske ejerkommuners politiske dagsorden. Der er en fælles erkendelse af, at det er en udfordring, der kalder på samarbejde, fælles ambitioner og handlinger.

Erhvervshuset kommer derfor til at assistere de fynske virksomheder med at drage fordel af den fælles fynske satsning, der ligger bag visionen Fyn 2030 - sammen om en bæredygtig fremtid1.

Vision 2030-indsatsen er koordineret i Erhvervshus Fyn P/S2. S/I Erhvervshus Fyns knudepunktsfunktion bliver aktuel i forhold til at binde de fynske virksomheder ind i den fælles fynske bæredygtige udvikling.

5. Digitalisering

Erhvervshusene skal gennem deres indsigt i virksomhedernes daglige drift og vilkår samt viden og ekspertise i digitale teknologier og automatisering, hjælpe og anspore virksomhederne i deres digitale udvikling.

1 Her går de 9 ejerkommuner forrest og viser et samlet Fyn, som med fælles ambitiøse målsætninger om blandt at reducere CO2 udledningen med 80% i 2030 i forhold til udledningen i 1990 og konkrete handlinger går foran i kampen mod klimaudfordringen. Hertil kommer at alle 10 fynske kommuner har tilsluttet sig klimapartnerskabet DK2020 mellem KL, regionerne og Realdania. En samlet fynsk deltagelse i DK2030 udgør et stærkt fundament og understøtter det fælles fynske perspektiv ved at sikre sammenlignelige effektmålinger gennem fælles datagrundlag, værktøjer og videndeling. S/I Erhvervshus Fyns rolle bliver således at sikre de fynske virksomheders adgang til dette samarbejde via det løbende tætte samarbejde imellem de to Erhvervshus enheder.

2 Konkret igennem afdelingen Byregion Fyn, som er med til at sikre sammenhæng mellem det operationelle niveau i kommunerne og de politiske mål og strategier dels ved at facilitere et programledernetværk for klimaindsatsen i de fynske kommuner, hvor der også sikres tæt koordinering og sammenhæng mellem Fyn 2030 og DK2020. Der afholdes løbende møder i netværket. Dels gennem sekretariatsbetjeningen af både det politiske og det administrative fælles fynske topledelsesniveau ved Borgmesterforum Fyn og Kommunaldirektørforum Fyn.

Erhvervshus Fyn har i de senere år haft et særligt fokus på den digitale omstilling, med henblik på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen for fynske virksomheder. Indsatsen afspejles i erhvervshusets sparringsindsats omfattende forretningsudviklere med særlige kompetencer indenfor digital procesoptimering, teknologier, e-handel og digital markedsføring. Erhvervshusets projekter omfatter en meget stor pallette af digitale programtilbud til virksomhederne – såvel lokale som nationale.

Erhvervshus Fyns egen tracking-undersøgelse af covid-19 pandemien, og de medfølgende restriktioner i virksomhedernes drift af egen virksomhed, viser da også meget tydeligt et behov for øget digitalisering i de fynske virksomheder.

Digitalisering er derfor fremadrettet et strategisk prioriteret indsatsområde for erhvervshuset.

6. Kvalificeret arbejdskraft

Erhvervshus Fyn udvikler og tilbyder specialiseret vejledning målrettet kvalificeret arbejdskraft, og

efterfølgende tilbyder disse til relevante segmenter af fynske virksomheder. Indsatsen for kvalificeret arbejdskraft var et af de emner, der var under bearbejdning i såvel 2020 som 2021. Indsatsen er også indeholdt som et lokalt mål i nærværende resultatkontrakt for 2022. Den adresserer såvel opkvalificering af virksomhedens nuværende medarbejdere som rekruttering af nye medarbejdere både med og uden opkvalificering, som en del af tiltrækningsprocessen. Erhvervshus Fyn arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) og øvrige relevante aktører på området.

7. Medarbejdernes kompetencer

Erhvervshusenes medarbejderes kompetencer er det vigtigste aktiv for erhvervshusenes arbejde. Erhvervshusene skal være tværkommunale kompetencecentre, hvor medarbejderne har specialiserede faglige og tidssvarende kompetencer inden for forretningsdrift og -udvikling samt viden om

love og regler, der knytter sig til virksomhedsdrift og forretningsudvikling. Derfor bør medarbejdere, der vejleder virksomheder, have konkret erfaring fra det private erhvervsliv, fx fra selvstændig

virksomhed eller fra ledelses- eller bestyrelsesniveau.

Medarbejderne i Erhvervshus Fyn besidder en bred vifte af de kompetencer de fynske virksomheder efterspørger. Rekruttering og udvikling af medarbejderne til det fynske erhvervshus er med særlig fokus på de faglige og branchemæssige indsatser der er beskrevet i det regionale kapitel for den nationale strategi for erhvervsfremme, og i øvrigt med erhvervshusets prioriterede indsatser for øje. For at understøtte behovet for en bred vifte af specialistkompetencer bedst muligt, udveksler Erhvervshus Fyn kompetencer og deler viden på tværs med landets øvrige erhvervshuse. Hvor der ikke er kritisk masse og ressourcer hos Erhvervshus Fyn til at tilbyde specialistkompetencer, samarbejder Erhvervshus Fyn i høj grad med de øvrige erhvervshuse.

8. Bestyrelsens ansvar

Bestyrelsen for S/I Erhvervshus Fyn har ansvaret for den overordnede ledelse af erhvervshuset og fastlægger rammerne for erhvervshusets virksomhed. De enkelte bestyrelsesmedlemmer er udpeget i deres personlige egenskab og bidrager hver især med erfaring og viden som repræsentanter for virksomheder, kommuner, videninstitutioner, regioner og arbejdstagere.

S/I Erhvervshus Fyn har en aktiv, arbejdende og ansvarlig bestyrelse, hvor medlemmerne sammen træfferkvalificerede beslutninger om tilrettelæggelsen af erhvervshusets drift og strategi. Derudover er bestyrelsen sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Bestyrelsen har ansvar for, at erhvervshuset overholder de love og regler samt aftalegrundlag og vedtægter, der regulerer det, og at erhvervshuset lever op til de intentioner og formål, der er

fundamentet for deres virke. Bestyrelsen træffer beslutning om deltagelse i aktiviteter af større økonomisk eller strategisk betydning for erhvervshuset, og kan vælge at foretage konkrete prioriteringer ift. erhvervshusets indsatser og profil.

S/I Erhvervshus Fyns bestyrelse er aftalepart i erhvervshusets resultatkontrakt med KKR Syddanmark. Derfor skal bestyrelsen godkende resultatkontrakten og sikre sammenhængen mellem de årlige mål i resultatkontrakten og bestyrelsens strategiske mål for det fynske erhvervshus.

Opsummering af mål for Erhvervshus Fyn

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

2. Bred geografisk spredning

3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

5. Erhvervshusenes kriseberedskab

6. Grøn omstilling og cirkulær økonomi

7. Effekt i virksomhederne

8. Digitalisering og nye teknologier

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn.

9. Klyngesamarbejde

10. Kvalificeret arbejdskraft

11. Fyrtårnsunderstøttelse

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

For at erhvervshusene kan løfte den opgave, kræver det et bredt kendskab til erhvervshusene hos dansk erhvervsliv. I september 2020 blev der gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene, som viste en kendskabsgrad på 33 pct. på landsplan. Målet for 2021 var en kendskabsgrad på 38%. Der er ikke fastsat mål for kendskabsgraden i 2022. Kendskabsgraden skal i 2023 være mindst 50%.

Mål

Kendskabsgrad:

Ikke fastsat mål for kendskabsgraden i 2022.

”Nysalg”:

Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset året før.

Metode

Kendskabsmål opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2022 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Fyns geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Fyn.

Andelen af virksomheder der svarer bekræftende på det spørgsmål, vil derved være Erhvervshusets kendskabsgrad.

Målet om andelen af nye vejledte virksomheder (”nysalg”) opgøres på baggrund af registreringerne i Erhvervshus Fyns CRM-system af,hvorvidt erhvervshuset har vejledt virksomheden

året forinden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2022.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før.

Erhvervshus Fyn afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål	Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder det enkelte erhvervshus hjælper, så hele det kommunale opland afspejles.
Metode	Målet fastsættes nærmere under de lokale mål.
Afrapportering	Afrapportering fra Erhvervshus Fyn til KKR Syddanmark, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervshusene opbygger et godt omdømme.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning og som er sendt til brugerevaluering, angiver at de er meget tilfredse med erhvervshus-medarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål

Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshus-medarbejdernes faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

Erhvervshusene opnår hvert år en Net Promotor Score (NPS) på mindst 70 for hhv. deres drifts- og vækstsegment.

Metode

Tilfredshedsmålet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshus-medarbejderens faglige kompetencer.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshus-medarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Tilfreds”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”.

NPS måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

(Score på 9 eller 10 fratrukket scorer på 1-6)

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål

I 2022 angiver mindst 45 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden har benyttet sig af den henvisning til eksterne rådgivning de fik henvist af Erhvervshus Fyn.

Virksomhederne tæller med, hvis de angiver at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af erhvervshuset. Virksomheder tælles med i andelen hvis de har benyttet eller forventer at benytte henvisningen indenfor det næste halve år. Virksomheder der ikke ved om de har benyttet henvisningen, udgår af beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Erhvervshusene har siden corona-krisens begyndelse spillet en vigtig rolle i hjælpen til de mange virksomheder, hvis forretning er blevet hårdt ramt. Krisen havde også i 2021 en stor påvirkning

på danske virksomheder. Erhvervshus Fyn har i både 2020 og 2021, i et koordineret samarbejde med landets øvrige erhvervshuse, Erhvervsstyrelsen og de fynske kommuner, opretholdt et kriseberedskab med hjælp til virksomhederne. Der er opbygget stor erfaring og indbygget en agilitet i erhvervshuset, der ruster huset godt ved etablering af kriseberedskab i fremtiden. Men for 2022 er der ikke formuleret et mål om kriseberedeskab.

Mål	Ikke formuleret mål for 2022.
Metode
Afrapportering

Mål 6 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet.

Erhvervshusenes skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne, herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund var der i 2021 fastsat mål for udvikling og implementering af et fælles dialogværktøj, samt mål for virksomhedernes kendskab til Erhvervshus Fyns ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Der er ikke fastsat mål for hverken dialogværktøj eller kendskabsgrad i 2022, men der er i 2022 og 2023 fastsat mål for virksomhedernes vurdering af effekten af vejledningen indenfor emnet.

Desuden skal kendskabsgraden i 2023 være steget med yderligere 5% i forhold til målingen i 2021.

Mål

70% af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi vurderer at vejledningen ”i høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2022 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Fyns geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Fyn.

Såfremt en virksomhed har hørt om Erhvervshus Fyn, vil de blive spurgt ind til hvilke tilbud de mener Erhvervshus Fyn tilbyder. Andelen der under dette spørgsmål angiver at de tror erhvervshuset tilbyder ydelser inden for at arbejde mere med bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, anvendes som mål. Virksomheder der ikke kender erhvervshuset, indgår ikke i beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene om kendskabet i 2021 og 2023. Erhvervshus Fyn afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål 7 – Effekt i virksomhederne

Mål

I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning, kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Metode

Målet omkring forventet positiv effekt opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt vejledningen i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål

I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du at erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering medtages i opgørelsen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Geografisk spredning – nationalt mål 2

Det nationalt fastsatte mål 2, vedrørende geografisk spredning, formuleres som en lokal indsats med henblik på at sikre en geografisk spredning blandt de virksomheder Erhvervshus Fyn hjælper, således at hele det kommunale fynske opland afspejles.

Af rammeaftalen fremgår det at erhvervshusene skal være opsøgende overfor virksomhederne. Den opsøgende indsats er i høj grad medvirkende til at sikre den geografiske spredning blandt de fynske virksomheder. Den opsøgende indsats er formuleret under mål nedenfor og omfatter en fokus på synlighed af erhvervshusets ydelser samt en direkte, opsøgende kontakt til virksomheder i alle de fynske kommuner.

Mål

Målet for 2022 er, at Erhvervshus Fyn

Sikrer en geografisk spredning blandt de fynske virksomheder ved følgende indsatser:

Synliggørelse af Erhvervshusets ydelser ved ’markedsføring’:

• Afholdelse af webinarer om specialiserede temaer

• Indlæg ved virksomhedsevents arrangeret af lokale erhvervskontorer

• Formidling af erhvervshusets ydelser via egne kommunikationskanaler

• Formidling af erhvervshusets ydelser og programmer via lokale erhvervskontorers kommunikationskanaler.

Erhvervshuset samarbejder med de Lokale Erhvervsservice (LES) kontorer om at identificere relevante virksomheder med behov for specialiseret vejledning og koordinerer med lokale indsatser.

Opsøgende indsatser:

• Lokale virksomhedsleads – Samarbejde med LES om identifikation af virksomheder med behov for specialiseret vejledning i hver kommune

• Supplerende opsøgende indsats – direkte henvendelse til virksomheder ud fra et veldefineret datagrundlag3

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved opgørelse af tema og deltagerlister ved webinarer og lokale indlæg, lister over ”hvor kommer kunderne fra i programmer” og ”kommuneoversigter”.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når de enkelte delmål er opfyldt.

3 Erhvervsalgoritmer, baseret på Erhvervshusenes mangeårige indsigt. Leveret til de 6 Erhvervshuse af leverandøren E-Statistik.

Mål

Målet for 2022 er, at Erhvervshus Fyn

Sikrer et gensidigt forpligtende og regulerende samarbejde med alle de 6 klyngeorganisationer, der dækker de 6 fokusområder i det regionale fynske kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi 2020-2023.

Fokusområderne med tilhørende nationale klyngeorganisationer er:

✓ Robot- og Droneteknologi – Odense Robotics

✓ Maritime Erhverv – MARLOG

✓ Fødevarer – Food & Bio Cluster Denmark

✓ En Unik Destinationsfortælling – Destination Fyn

✓ Byggeri og anlæg – WE BUILD DENMARK

✓ Velfærdsteknologi – Danish Life Science Cluster

Med følgende indsatser:

✓ Udarbejde resultatkontrakter og/eller samarbejdsaftaler, med hver af de ovennævnte 5 erhvervsklynger4

✓ Med udgangen af 2022 opgøres målene i resultatkontrakter/samarbejdsaftaler

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering af de indgåede resultatkontrakter med en opgørelse og evaluering af målopfyldelse for hver.

4 Samarbejdet med Turismeklyngen Destination Fyn ligger indlejret i det løbende samarbejde imellem de to Erhvervshusenheder, S/I Erhvervshus Fyn og Erhvervshus Fyn P/S, idet sidstnævnte er hjemsted for Destination Fyn samarbejdet.

Mål

Målet for 2022 er, at Erhvervshus Fyn

Udarbejder en strategi for erhvervshusets indsatser med henblik på at sikre fynske virksomheder såvel opkvalificering af deres nuværende medarbejdere som rekruttering af nye medarbejdere både med og uden opkvalificering, som en del af tiltrækningsprocessen.

Konkret er leverancen:

Udarbejder en strategi for erhvervshusets indsatser for 2022 til2023, som bl.a. omfatter nedenstående punkter.

• Brug af eksisterende viden og data om virksomheder med behov for kvalificeret arbejdskraft og ’flaskehalse på jobmarkedet’ i dialog med fx RAR, STAR m.fl. eksempelvis relevante fynske klynger.

• Samarbejde med STAR, fynske uddannelsesinstitutioner og relevante aktører med henblik på at kortlægge virksomheders kompetencebehov.

• Gennemfører individuelle, specialiserede vejledningsforløb målrettet virksomheder med behov for kvalificeret arbejdskraft. Vejledningerne omfatter:

✓ Afklaring af virksomhedernes potentiale for vækst og udvikling med kvalificeret arbejdskraft

✓ Bistå virksomhederne med ansøgning om tilskudsmuligheder

✓ Henvise virksomhederne til relevant eksterne leverandører såsom uddannelsesinstitutioner, der kan levere ovennævnte løsninger.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen samt via registrering i CRM med en segmenteringsnote for

specialiserede vejledninger.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på strategiog proces vedlagt statistik om de vejledte kunder i 2022.

Mål

Erhvervshusets bestyrelse understøtter Vækstteam Fyns indstilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dette indebærer at bestyrelsen deler ambitionen om Fyn som internationalt epicenter for udvikling af fremtidens smarte industri:

Målet for 2022 er:

I et tæt samarbejde med Danmarks Erhvervsfremme Bestyrelse og relevante fynske aktører, vil Erhvervshuset understøtte udvikling af, etablering af, samt efterfølgende drift af det samlede konsortium bag de fynske fyrtårnsinitiativer.

Konkret vil Erhvervshuset drive eller understøtte de følgende initiativer:

✓ Storskala Produktion af Megakonstruktioner med kollaborative robotter

✓ Udvikling af fremtidens avancerede droner

✓ Udvikling af autonom, bæredygtig kystnær skibsfart

✓ Etablering af Robotternes hus

✓ Udbredelsen af robotteknologi til danske virksomheder (EDIH)

Med følgende indsatser:

✓ Medvirke ved sammensætning af konsortium og underliggende indsatser

✓ Involvering af relevante fynske virksomheder i indsatserne

✓ Identificere relevante finansieringsmuligheder

✓ Søge og hjemtage midler til understøtning af udvikling og etablering

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering af Erhvervshusets indsats for dannelse af konsortium, udvikling af indsatser m.v.

3.5 Landstallet for flygtninge 2021 og 2022 ‌‌

Kommunernes Landsforening Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 0000 0000 Xxxxxxxxx X

30. september 2021

Udlændingestyrelsen

1. Asylkontor

Kommunekvoter for 2022 og orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere

Ved brev af 29. april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2022 blev fastsat til 500 personer.

Udlændingestyrelsen fastsatte samtidig regionskvoterne for 2022.

Samtidig bad Udlændingestyrelsen kommunerne i hver region om at søge at indgå aftale om kommunekvoter for 2022 og meddele disse til Udlændingesty- relsen inden den 10. september 2021, jf. integrationslovens § 8, stk. 1.

KKR Sjælland meddelte den 16. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Sjæl- land den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Syddanmark meddelte den 4. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Syddanmark tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Midtjylland meddelte den 9. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Midtjylland den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Hovedstaden meddelte den 7. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Hovedstaden på et møde den 16. juni 2021 har besluttet at tage Udlændin- gestyrelsens fordeling mellem kommunerne i KKR Hovedstaden til efterretning med den justering, at Bornholms Regionskommune overtager kvoterne tildelt Dragør, Hvidovre, Tårnby, Hillerød, Rudersdal, Glostrup og Hørsholm kommu- ner.

KKR Nordjylland meddelte den 22. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Nordjylland på et møde den 11. juni 2021 har indgået en aftale om, at KKR

Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxx

Tlf.: 00 00 00 00

xxx.xxxxxxxxxx.xx

Sagsnummer 21/084053

Nordjylland tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.

KKR Nordjylland meddelte samtidigt, at aftalen om at friholde Læsø Kommune for at modtage flygtninge fortsat skal gælde, hvis landstallet for 2022 bliver æn- dret på et senere tidspunkt.

For de kommuner, som ikke har indgået aftaler om fordeling af kommunekvo- ter, jf. integrationslovens § 8, stk. 1, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 5, fastsætter Udlændingestyrelsen kommunekvoterne for 2022 i medfør af inte- grationslovens § 8, stk. 3, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Kommunekvoterne for 2022 fremgår af bilag A.

Orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere

I forhold til landstallet for både 2021 og 2022 vil Udlændingestyrelsen allerede på nuværende tidspunkt gøre opmærksom på, at der forventes fremsat lov- forslag for Folketinget ved Folketingets åbning i oktober 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v. Et udkast til dette lovforslag er den 17. september 2021 sendt i ekstern hø- ring. Såfremt lovforslaget vedtages i den form, som er sendt i ekstern høring, vil de personer, der opfylder lovens betingelser, være omfattet af integrationslo- ven og således skulle boligplaceres i kommunerne. Det forventes at dreje sig om mellem 800 og 900 personer fra Afghanistan.

Med forbehold for Folketingets behandling af lovforslaget og tidspunktet for dets eventuelle vedtagelse, vil de første opholdstilladelser efter loven forvente- ligt kunne meddeles i slutningen af 2021, og de resterende i løbet af de første måneder af 2022. Det vil således kunne påvirke landstallet for både 2021 og 2022.

Som overordnet illustration af betydningen af, at der i løbet af 2021 og 2022 for- ventes at skulle visiteres 800-900 evakuerede afghanske statsborgere, kan det oplyses, at en fordeling af 900 personer isoleret set vil betyde, at de tre kommu- ner, der vil skulle modtage flest, vil modtage i størrelsesordenen 30-50 perso- ner, mens det for landets øvrige kommuner vil være op til 20 personer og for de fleste kommuner langt færre.

Det bemærkes hertil, at den endelige beregning dels vil skulle tage højde for, om visiteringen sker i 2021 eller 2022, og dels inddrage det landstal, der alle- rede er fastsat for de pågældende år.

Hvis det viser sig nødvendigt at ændre landstallet for 2021, vil Udlændingesty- relsen gennemføre en høringsproces, der vil gøre det muligt for kommunerne at indmelde frivillige ønsker, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 11. Fri- sten for indmeldinger forventes i så fald at blive meget kort. Det bemærkes i den forbindelse, at en ændring af landstallet ikke vil kunne ske, før der evt. er sket vedtagelse af lovforslaget i Folketinget.

På tilsvarende vis vil der blive gennemført en høringsproces forud for en evt. ændring af landstallet for 2022.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxxxxx

Bilag A:

Beregnede kommunekvoter 2022

Region Hovedstaden
101 København	30
147 Frederiksberg	9
151 Ballerup	2
153 Brøndby	-
155 Dragør	-
157 Gentofte	5
159 Gladsaxe	3
161 Glostrup	-
163 Herlev	1
165 Albertslund	-
167 Hvidovre	-
169 Høje-Taastrup	-
173 Lyngby-Taarbæk	6
175 Rødovre	-
183 Ishøj	-
185 Tårnby	-
187 Vallensbæk	-
190 Furesø	4
201 Allerød	3
210 Fredensborg	3
217 Helsingør	4
000 Xxxxxxxx	-
223 Hørsholm	-
230 Rudersdal	-
240 Egedal	5
250 Frederikssund	6
260 Halsnæs	2
270 Gribskov	5
400 Bornholm	25
Region Hovedstaden i alt	113

Region Sjælland
253 Greve	3
259 Køge	3
265 Roskilde	10
269 Solrød	2
306 Odsherred	5
316 Holbæk	8
320 Faxe	5
326 Kalundborg	6
329 Ringsted	2
330 Slagelse	2
336 Stevns	2
340 Sorø	4
350 Lejre	3
360 Lolland	4
370 Næstved	3
376 Guldborgsund	7
390 Vordingborg	6
Region Sjælland i alt	75

Region Syddanmark
410 Middelfart	3
420 Assens	6
430 Faaborg-Midtfyn	5
440 Kerteminde	-
450 Nyborg	4
461 Odense	8
479 Svendborg	7
480 Nordfyns	4
482 Langeland	2
492 Ærø	1
510 Haderslev	6
530 Billund	3
540 Sønderborg	7
550 Tønder	5
561 Esbjerg	11
563 Fanø	-
573 Varde	7
575 Vejen	5
580 Aabenraa	7
607 Fredericia	5
621 Kolding	7
630 Vejle	10
Region Syddanmark i alt	113

Region Midtjylland
615 Horsens	9
657 Herning	9
661 Holstebro	7
665 Lemvig	3
671 Struer	2
706 Syddjurs	6
707 Norddjurs	4
710 Favrskov	7
727 Odder	1
730 Randers	9
740 Silkeborg	11
741 Samsø	1
746 Skanderborg	8
751 Århus	15
756 Ikast-Brande	5
760 Ringkøbing-Skjern	8
766 Hedensted	7
779 Skive	2
791 Viborg	12
Region Midtjylland i alt	126

Region Nordjylland
773 Morsø	3
787 Thisted	5
810 Brønderslev	5
813 Frederikshavn	8
820 Vesthimmerland	4
825 Læsø	-
840 Rebild	5
846 Mariagerfjord	6
849 Jammerbugt	6
851 Aalborg	24
860 Hjørring	7
Region Nordjylland i alt	73

Danmark ialt

500

4.1 KKR's anbefalinger til kriterier og organisationer for de nye erhvervshuses bestyrelser 2022-2026 ‌‌

Oversigt over erhvervsorganisationer

Rammerne på området angiver ikke nærmere hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede til erhvervshusenes bestyrelser.

Til inspiration kan tages afsæt i de erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede i henhold til bekendtgørelse om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Listen dækker også de erhvervsorganisationer, der, på tværs af KKR’erne, var valgt som indstillingsberettigede for 1. funktionsperiode.

- DI (inkl. Dansk Byggeri, der i dag er en del af DI)

- Dansk Erhverv

- Landbrug & Fødevarer

- SMVdanmark

- Tekniq

- Finans Danmark

- Forsikring & Pension

- HORESTA

- Østlige Øers Landboforeninger (alene relevant og valgt af KKR Sjælland for 1. funktionsperiode)

- Fynsk Erhverv (alene relevant og valgt af KKR Syddanmark for 1. funktionsperiode)

Listen er ikke udtømmende ift. mulige indstillingsberettigede erhvervsorganisationer. Oversigten er alene vejledende, andre erhvervsorganisationer kan tages i betragtning.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130632

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 1

4.1 KKR's anbefalinger til kriterier og organisationer for de nye erhvervshuses bestyrelser 2022-2026 ‌

Tidslinje og proces for udpegelser til erhvervshuse

Hovedpunkter i processen

– Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.

– Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning.

– I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i bestyrelsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny bestyrelse.

– Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og en observatør, jf. lov om erhvervsfremme §13.

o 1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv

o 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter

o 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer

o 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution,

o 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fællesskab,

o 1 medlem, der udpeges af regionsrådet

– Lovgrundlaget/standardvedtægterne for erhvervshusene angiver ikke nærmere rammer for, hvordan KKR skal udpege medlemmerne eller hvilke erhvervsorganisationer og vidensinstitutioner, der er indstillingsberettigede.

Af standardvedtægterne (§ 5.2) fremgår dog, at ”med erhvervsorganisationer forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager medlemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske system”.

Med nedstående oversigt lægges der op til, at de fem KKR – i videst muligt omfang - koordinerer/ tilrettelægger en fælles proces for udpegninger til erhvervshusenes bestyrelser.

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130630

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 5

Aktivitet	Tidsplan
Valgperioden 2018-2022
KKR indstiller på de sidste møder i de fem KKR for valgperioden 2018- 2022, til det nye KKR, hvilke organisationer, der skal tages i betragtning og hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved udpegningen af kandidater for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026	- KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021 - KKR Sjælland den 13. oktober 2021 - KKR Syddanmark den 11. oktober 2021 - KKR Midtjylland den 11. oktober 2021 - KKR Nordjylland den 15. oktober 2021
Ny valgperiode 2022-2026
KKR udpeger kommunale repræsentanter til erhvervshusenes bestyrelser på konstituerende møder i de fem KKR for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026 Hver KKR udpeger: – 1 formand, der udpeges af KKR, og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv, – 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter	- KKR Hovedstaden den 25. januar 2022 - KKR Sjælland den 17. januar 2022 - KKR Syddanmark den 24. januar 2022 - KKR Midtjylland den 19. januar 2022 - KKR Nordjylland den 21. januar 2022
KKR behandler og godkender på de konstituerende møder i de fem KKR, efter indstilling fra det tidligere KKR, hvilke organisationer, der skal tages i betragtning og hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved udpegningen af kandidater Hver KKR skal udpege: – 4 medlemmer blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer. – 1 medlem blandt repræsentanter fra en videninstitution – 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab	- KKR Hovedstaden den 25. januar 2022 - KKR Sjælland den 17. januar 2022 - KKR Syddanmark den 24. januar 2022 - KKR Midtjylland den 19. januar 2022 - KKR Nordjylland den 21. januar 2022

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130630

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 2 af 5

KKR anmoder, efter de konstituerende møder, erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og videninstitutioner om skriftligt indstillinger af kandidater Der lægges op til, at deadline er fælles for alle KKR.	- Deadline er fastsat til den 28. februar 2022
Hver KKR anmoder hver region om, o at regionsrådene udpeger et medlem til bestyrelsen for erhvervshusene i den enkelte KKR-geografi. Der lægges op til, at deadline er fælles for alle KKR.	– Deadline er fastsat til den 28. februar 2022
Afklaring af kandidater (intern proces)	- Primo – medio marts 2022
KKR udpeger, efter indstilling fra organisationer, virksomhedsrepræsentanter, repræsentant for videninstitution og repræsentant for arbejdstagerorganisation	– KKR Hovedstaden fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Sjælland fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Syddanmark fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Midtjylland fra den 21.- 25. marts 2022 – KKR Nordjylland fra den 21.- 25. marts 2022
Erhvervshusenes nye bestyrelser konstitueres pr. 1. april 2022	- Frem til 1. april 2022 sidder de nuværende repræsenter i erhvervshusenes bestyrelser

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130630

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 3 af 5

Bilag 1: Sammensætning og udpegninger fra standardvedtægterne fra de tværkommunale erhvervshuse, december 2018

§ 5.2. Sammensætning og udpegninger

Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1 [2 [Kun i som del af den særlige ordning for Bornholm, hvor Erhvervshus Hovedstaden og filialen på Bornholm kan oprette gensidige observatørposter de to bestyrelser imellem]] observatør[er]:

o 1 formand, der udpeges af KKR [geografisk angivelse], og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv.

o 3 medlemmer, der udpeges af KKR [geografisk angivelse] blandt kommunale repræsentanter.

o 4 medlemmer, der udpeges af KKR [geografisk angivelse] blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer.

o 1 medlem der udpeges af KKR [geografisk angivelse] blandt repræsentanter fra en videninstitution.

o 1 medlem, der udpeges af KKR [geografisk angivelse] fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fællesskab.

o 1 medlem, der udpeges af Regionsråd [geografisk angivelse].

I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet. [I filialbestyrelsen på Bornholm og bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden, er der mulighed for 1 yderligere observatør. Det skyldes, at formanden for filialbestyrelsen på Bornholm kan deltage som observatør i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden og tilsvarende kan Erhvervshus Hovedstaden få en observatørpost i filialbestyrelsen på Bornholm].

Bestyrelsen kan af sin midte vælge en næstformand. Ligestillingsloven finder anvendelse ved nedsættelse af bestyrelsen.

Med erhvervsorganisationer forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager medlemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske system.

KKR [geografisk angivelse] beslutter i hver funktionsperiode hvilke erhvervsorganisationer og videninstitutioner, der er indstillingsberettigede til [Erhvervshus] bestyrelse. De fire virksomhedsrepræsentanter skal tilsammen

repræsentere et bredt udsnit af de typer af virksomheder, der er fremtrædende i [geografisk angivelse].

Beslutningen om hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettiget, skal baseres på en saglig overvejelse om, hvilken sammensætning af virksomhedsinteresser, der bedst afspejler de behov, som [Erhvervshus] ydelser skal møde. De indstillede skal være aktive erhvervsdrivende.

Herudover kan erhvervsorganisationerne ikke pålægges krav udover, at en eller flere indstillingsberettigede erhvervsorganisationer skal indstille fra en SMV.

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130630

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 4 af 5

Det er et væsentligt hensyn, at bestyrelsen bliver en operationel enhed, der sikrer reel indflydelse til det enkelte medlem. Medlemmerne af bestyrelsen varetager således ikke andre interesser end erhvervshusets og udpeges i personlig egenskab af KKR (et medlem af regionen). De vil således ikke handle under mandat eller instruktion fra de indstillings- og udpegningsberettigede organisationer. Det skal blandt andet sikre, at medlemmerne ikke instrueres i at varetage særinteresser, men at den samlede bestyrelse kan finde fælles løsninger for [Erhvervshus] og dets opland.

Der udpeges ikke suppleanter til bestyrelsen.

Et medlem af [Erhvervshus] bestyrelse kan ikke give fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem eller til andre til at repræsentere sig i bestyrelsen

Et medlem af bestyrelsen må ikke samtidigt være direktør i erhvervshuset.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd har været afholdt. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder før udløbet af perioden, udpeges et nyt medlem efter samme procedure, som ved udpegelsen af det udtrådte medlem.

I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i bestyrelsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny bestyrelse.

Det skal fremgå af erhvervshusenes forretningsorden, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om at afsætte et bestyrelsesmedlem efter henstilling fra erhvervsministeren. Fx hvis det pågældende medlem groft uagtsomt har handlet i strid med vedtægterne eller ikke lever op til kravet om decorum, f.eks. i tilfælde af at have begået strafbare handlinger, som kan skade [Erhvervshus] omdømme.

Link til standardvedtaegterne-for-de-tvaerkommunale-erhvervshuse.pdf (xx.xx)

Dato: 4. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130630

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 5 af 5

4.2 KKR Syddanmarks udpegelser af politiske repræsentanter til regionale fora ‌‌

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
Beskæftigelse
RAR Fyn	Understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, A-kasser, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører, samt at koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med enten mangel på arbejdskraft eller med høj ledighed.	Fire møder årligt af to timers varighed (heril en times formøde) samt en årlig strategidag. Formandskabsmøder fire gange årligt af to timers varighed. Møderne er i Odense	KKR indstiller til beskæftigelsesministeren som udpeger. Krav om ligestilling. Middelfart er med i RAR Syd. Fordel med en udvalgsformand fra beskæftigelses- /arbejdsmarkedsområdet.	5	ja	Pr. møde formand og næstformand 1.244 kr., øvrige medlemmer 475 kr.	ja
RAR Sydjylland	Understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, A-kasser, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører, samt at koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med enten mangel på arbejdskraft eller med høj ledighed.	Fire møder årligt af to timers varighed (hertil en times formøde) samt en årlig strategidag. Formandskabsmøder fire gange årligt af to timers varighed. Møderne er i Kolding/Fredericia	KKR indstiller til beskæftigelsesministeren som udpeger. Krav om ligestilling. Middelfart er med i RAR Syd. Fordel med en udvalgsformand fra arbejdsmarkedsområdet.	5	ja	Pr. møde formand og næstformand 1.244 kr., øvrige medlemmer 475 kr.	ja
Erhverv
Det syddanske EU kontor bestyrelse	Formål at medvirke til en regional udvikling, hvor øget international fokus og øget deltagelse i internationale projekter og netværk skal fremme udviklings projekter og initiativer i den private og den offentlige sektor	Fire møder årligt af to timers varighed samt en årlig ordinær generalforsamling. Et møde/seminar foregår i Bruxelles, de øvrige i Vejle/Esbjerg.	Fordel med overlap til de to RAR Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Fyn anmodes om i forening at udpege et medlem. Medlemmet skal være medlem af en af erhvervhusenes bestyrelser.	3	nej	Årligt - formand 60.000 kr., næstformand 30.000 kr., øvrige medlemmer 20.000 kr.	nej
Interreg V A	INTERREG-programmerne er et initiativ til at fremme den regionale udvikling i EU’s grænseregioner. Udvalgets overordnede opgave er at udvælge projekter og sikre at programmet gennemføres korrekt.	To heldagsmøder årligt. Møderne holdes i Nordtyskland/Sønderjylland.	Indstiller til Regionsrådet som formelt udpeger.	1	ja	nej	nej
Koordinationsudvalg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi og kommunernes planstrategier	Den regionale udviklingsplan er regionens overordnede plan, der beskriver, hvordan regionen ønsker den fremtidige udvikling for regionen bør være. Udvalget følger arbejdet med formulering af strategien.	Ca. to-tre møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes primært i Vejle i Regionshuset	Fordel med overlap til RAR og erhvervshuse	5	nej	nej	nej
Erhvervshus Sydjylland bestyrelse	Erhvervshuset ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, herunder en formand, og en observatør	Holder fem-seks årlige møder. Møderne holdes i Vojens	KKR udpeger fire bestyrelsesmedlemmer - 1 formand som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv samt 3	4	nej	Årligt formand 90.000 kr., næstformand 45.000 kr., øvrige	ja

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
medlemmer blandt kommunale politiske medlemmer 25.000 kr. repræsentanter. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning til bestyrelsen, herunder beslutter i hver funktionsperiode de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov
Erhvervshus Fyn bestyrelse	Erhvervshuset ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, herunder en formand, og en observatør	Holder fem-seks årlige møder. Møderne holdes i Odense	KKR udpeger fire bestyrelsesmedlemmer - 1 formand som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv samt 3 medlemmer blandt kommunale politiske repræsentanter. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning til bestyrelsen, herunder beslutter i hver funktionsperiode de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.	4	nej		ja
Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse	Bestyrelsen har i alt 17 medlemmer heraf fem medlemmer udpeget af de fem KKR	Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses opgaver og beføjelser fremgår af lov om erhvervsfremme. Xxxxx blev vedtaget i Folketinget 13. december 2018. Der afholdes ca 6 møder årligt.	KKR udpeger 1 bestyrelsesmedlem	1	nej	ja	ja
Sundhed
Sundhedskoordinationsudvalget	Samarbejde om den tværsektorielle indsats på sundhedsområdet, herunder sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Indgå sundhedsaftale.	Skal jf. bekendtgørelse holde mindst fire møder om året. I sidste valgperiode blev der afholdt fem-seks møder om året. Møderne varede ca. tre timer og blev i Vejle/Kolding.	Samme udpegninger til Praksisplanudvalget OBS - Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget forventes at blive nedlagt og erstattet af et Sundhedssamarbejdsudvalg fra juni 2022, hvori kun borgmestre kan sidde. Udpegning er derfor midlertidig.	5	nej	nej	nej
Praksisplanudvalget	Udarbejde en praksisplan for almen praksis, der er det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis.	Udvalget forventes at holde tre-fire møder årligt af ca. tre timers varighed. Møderne er i denne periode afholdt i Kolding.	Samme udpegninger til Sundhedskoordinationsudvalget OBS - Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget forventes at blive nedlagt og	5	nej	nej	nej

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
erstattet af et Sundhedssamarbejdsudvalg fra juni 2022, hvori kun borgmestre kan sidde. Udpegning er derfor midlertidig.
Samarbejdsudvalg på praksisområdet Almen praksis	Forum for dialog mellem repræsentanter fra faglig organisation, Regionen og kommuner ift. overenskomsten på området.	Fire møder årligt af 2½ times varighed. Møderne holdes i Vejle/Kolding.		2	nej	nej	Nej
Samarbejdsudvalg på praksisområdet Fysioterapi	Forum for dialog mellem repræsentanter fra faglig organisation, Regionen og kommuner ift. overenskomsten på området.	Fire møder årligt af ca. to timers varighed. Møderne er i denne valgperiode afholdt i Kolding.		2	nej	nej	Nej
Samarbejdsiudvalg på praksisområdet Kiropraktorer	Forum for dialog mellem repræsentanter fra faglig organisation, Regionen og kommuner ift. overenskomsten på området.	Som udgangspunkt to møder årligt af to-tre timers varighed. Møderne holdes i Kolding/Vejle/Odense.		1	nej	nej	Nej
Samarbejdsudvalg på praksisområdet Psykologer	Forum for dialog mellem repræsentanter fra faglig organisation, Regionen og kommuner ift. overenskomsten på området.	Som udgangspunkt to møder årligt af to-tre timers varighed. Møderne er i denne periode afholdt i Kolding.		1	nej	nej	Nej
Samarbejdsudvalg på praksisområdet Tandlæger	Forum for dialog mellem repræsentanter fra faglig organisation, Regionen og kommuner ift. overenskomsten på området. Behandling af klagesager og vurdering af behandlingsmønster.	Som udgangspunkt to møder årligt. Mødet afholdes i forlængelse af mødet i koordinationsudvalget for tandlæger. Møderne holdes i trekantområdet.	Xxxxxx at den samme person udpeges til koordinationsudvalget - møderne holdes i forlængelse af hinanden.	1	nej	nej	Nej
Koordinationsudvalg tandlæger	Sikre koordinering og gode overgange på tværs af sektorer samt etablering af vagtordninger.	Som udgangspunkt to møder årligt. Mødet afholdes forud for mødet i samarbejdsudvalget for tandlæger. Møderne holdes i trekantområdet.	Xxxxxx at den samme person udpeges til samarbejdsudvalg for tandlæger - møderne holdes i forlængelse af hinanden.		1 nej	nej	Nej
Uddannelse

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
Social- og sundhedsskolen Fyn bestyrelse	Uddanne og efteruddanne elever til at varetage grundlæggende opgaver indenfor bistands-, pleje- og omsorgsområdet, samt det pædagogiske område.	Fire-seks møder årligt heraf et heldagsseminar. Møderne varer to- tre timer og afholdes i Odense.		1	nej	Formand 52.000 kr.	nej
Social- og sundhedsskolen Syd bestyrelse	Uddanne og efteruddanne elever til at varetage grundlæggende opgaver indenfor bistands-, pleje- og omsorgsområdet, samt det pædagogiske område.	Tre til fire møder årligt heraf et todages seminar. Møderne varer tre timer og holdes i Aabenraa	Nuværende kommunale medlem af bestyrelsen er udpeget af Aabenraa Kommune og er ikke kommunalbestyrelsesmedlem. Jf. KKR's strategi på uddannelsesområdet skal denne udpegning fremadrettet ske i KKR regi	1	nej	Formand 27.326 kr., næstformand 13.663 kr., øvrige medlemmer 4.099 kr.	nej
Social- og sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens bestyrelse	Uddanne og efteruddanne elever til at varetage grundlæggende opgaver indenfor bistands-, pleje- og omsorgsområdet, samt det pædagogiske område.	Fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes på skift mellem Fredericia, Vejle og Horsens.	Nuværende kommunale medlem af bestyrelsen er udpeget af Vejle, Frederica og Kolding Kommune i fællesskab. Jf. KKR's strategi på uddannelsesområdet samt KKR´s vedtægter skal denne udpegning fremadrettet ske i KKR regi	1	nej	Formand 40.000 kr. næstformand 20.000 kr.	nej
Social- og sundhedsskolen Esbjerg bestyrelse	Uddanne og efteruddanne elever til at varetage grundlæggende opgaver indenfor bistands-, pleje- og omsorgsområdet, samt det pædagogiske område.	Fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Esbjerg.	Nuværende kommunale medlem af bestyrelsen er udpeget af Billund, Esbjerg, Vejen, Varde og Fanø Kommune i fællesskab. Jf. KKR's strategi på uddannelsesområdet skal denne udpegning fremadrettet ske i KKR regi	1	nej	Formand 41.003 kr. næstformand 20.501 kr.	nej
Syddansk Uddannelsesforum styregruppe	Styregruppens formål er at sikre implementering og igangsættelse af konkrete projekter og aktiviteter, og rådgive regionsrådet i forhold til udarbejdelse af Uddannelsesstrategi, handlingsplaner og øvrige uddannelsespolitiske initiativer, ligesom den udarbejder en årlig effektmodel.	To møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Vejle.		2	nej	nej	nej nej

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
University College Lillebælt bestyrelse	Uddannelse, efter- og videreuddannelse blandt andre lærer, pædagog, pædagogisk assistent, sygeplejerske, ernæring og sundhed, grafisk kommunikation og socialrådgiver. Afdelinger i Vejle, Odense og Svendborg.	Fire møder årligt heraf et døgnseminar. Møderne varer 3 timer og holdes i Vejle og Odense.		1	nej	Formand 9.112,72 kr. pr måned, næstformand 4.552,01 kr. pr måned, øvrige bestyrelsesmedlemme r 1.824,28 kr. pr. måned	nej
University College Syd bestyrelse	Uddannelse, efter- og videreuddannelse blandt andre lærer, pædagog, pædagogisk assistent, sygeplejerske, ernæring og sundhed, grafisk kommunikation og socialrådgiver. Afdelinger i Kolding, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg og Sønderborg.	Fire ordinære møder af tre timer, heraf et heldags temamøde. Møder holdes som primært i Esbjerg, et møde årligt bliver holdt på en af de øvrige campusser.		1	nej	Årligt formand 110.953,04 kr., næstformand 55.423,63 kr., øvrige medlemmer: 22.211,76 kr.	nej
FGU Danmark bestyrelse	FGU Danmark er en fælles forening for FGU- institutionernes bestyrelser og direktører/rektorer		Kommunerne har fem medlemmer i FGU Danmark. Fra 2022 udpeger hvert KKR et medlem til bestyrelsen for FGU Danmark, på tværs udpeges en suppleant fra kommunerne samlet (1-årig)	1	nej	Honorar: formand: Ja næstformand: Ja medlemmer: Nej	ja
Bestyrelsen for Ungeafdelingen for specialundervisning og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse	Landsdækkende undervisningscenter for unge med høretab. Den centrale ydelse er en differentieret undervisning, og socialpædagogiske tilbud i fritiden.	Fire møder årligt af 1½ times varighed. Møderne holdes i Fredericia.	også fokus på social, børn/unge områderne	2	nej	nej	nej
Erhvervsakademi Kolding bestyrelse	Udbyder en række erhvervsrettede hel- og deltidsuddannelser og efteruddannelser på akademi- og professionsbachelorniveau.	Fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Kolding.		1	nej	Årligt formand 68.000 kr., medlem af forretningsudvalg 25.000 kr., øvrige medlemmer 13.500 kr..	nej
International Business College bestyrelse	Udbyder uddannelser indenfor det merkantile område	Mindst fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Fredericia		1	nej	Formand 68.315 kr., næstformand 34.157 kr. årligt

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
Øvrige
Center for kommunikation og velfærdsteknologi bestyrelse	Regionalt videns- og kompetencecenter, der varetager specialundervisning og specialrådgivning for borgere med handicap inden for høre-, tale-, syns-, teknologi- og mobilitetsområdet.	Fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Odense	Handicap, socialområdet	1	ja	nej	nej
Trafikselskabet Fynbus bestyrelse	Ansvar for driften af den kollektive trafik på Fyn. Kommunerne fastsætter i samarbejde med trafikselskabet lokale ruter og køreplaner.Kommunerne arbejder sammen om de busruter, der går gennem flere kommuner.	Fem møder årligt af tre timers varighed. Møderne holdes i Vejen Kommune.	Hver kommune vælger én repræsentant til repræsentantskabet. Et af de kommunale bestyrelsesmedlemmer udpeges af den kommune, der yder det største økonomiske bidrag til trafikselskabet. De øvrige kommunale medlemmer af bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet.	7	nej	Årligt formand 160.780 kr., næstformand 40.221 kr., øvrige medlemmer 20.058 kr.	nej
Trafikselskabet Sydtrafik bestyrelse	Ansvar for driften af den kollektive trafik i de sydjyske kommuner. Kommunerne fastsætter i samarbejde med trafikselskabet lokale ruter og køreplaner. Kommunerne arbejder sammen om de busruter, der går gennem flere kommuner.	Fem møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Odense.	Hver kommune vælger én repræsentant til repræsentantskabet. Et af de kommunale bestyrelsesmedlemmer udpeges af den kommune, der yder det største økonomiske bidrag til trafikselskabet. De øvrige kommunale medlemmer af bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet. Der ændres i udpegningen således alle sydjyske kommuner repræsenteres.	7 - ændres til 12	nej	Årligt formand 161.223 kr., næstformand 40.305 kr., øvrige medlemmer 20.153 kr.	nej
TV Syds repræsentantskab	TV SYD er en af de otte regionale tv-stationer under TV2. Repræsentantskabet diskuterer TV SYD's programmer.	To møder årligt af fire timers varighed. Møderne holdes i Kolding.	Medier, kultur OBS påkrav om geografisk udpegning for øst,vest,syd	3	nej	nej	nej
DK2020 politisk partnerskabsgruppe	Partnerskabsgruppe mellem KL, Realdania og regionerne om DK2020 løber frem til medio 2023.	Den politiske partnerskabsgruppes rolle er løbende at sikre projektets politiske forankring bredt i KL/KKR og regionerne. Partnerskabsgruppen mødes 2 gange årligt samt deltager til større samlinger undervejs i ”DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark” projektet.	Klima	1	nej	nej	nej

Forum	Kort om forum	Møder og afholdelse	Kommentar	Antal pladser	Supple anter	Honorar 2017 niv.	Krav om ligestilling
Ringgården bestyrelse	Døgnbehandling til mennesker med alkoholproblemer. Institutionen har 32 pladser. Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling. Selvejende institution under KFUM’s Sociale Arbejde.	Fire møder årligt af to timers varighed. Møderne holdes i Middelfart.	Af Ringgårdens vedtægter fremgår at der skal udpeges et bestyrelsesmedlem af og blandt KKR Syddanmarks medlemmer. Der skal dermed udpeges et KKR-medlem til bestyrelsen	1	nej	nej	nej

5.1 Forretningsorden for KKR 2022 - 2026 ‌‌

Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021

KL’s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes ”Kommunekontaktrådet i region [indsæt geografi]” (KKR [indsæt geografi]).

Ifølge § 15 i KL’s love består hvert KKR af borgmestrene og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder, fra KL’s medlemskommuner i den pågældende region.

§ 1. Formål

KKR har, i overensstemmelse med § 14 i KL’s love, til formål:

– At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål

– Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere

– At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen.

§ 2. Opgaver

KKR er en del af KL’s politiske organisation. KL’s bestyrelse varetager alle kommuners interesser over for regeringen, Folketinget m.fl. KKR varetager kommunernes interesser i hver region på områder, hvor:

– Kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med regionen og andre regionale aktører

– Kommunerne har en tæt indbyrdes afhængighed i opgaveløsningen regionalt

– Kommunerne gennem samarbejde bedre kan opnå de ønskede resultater.

Stk. 2. KKR skal:

– Drøfte regionale problemstillinger og afklare, hvordan samarbejde og koordinering kan styrke kommunalbestyrelsernes rammebetingelser, udviklingsmuligheder og kvalitet for borgere og virksomheder.

– Bidrage til koordinering og samordning i forhold til de spørgsmål, som skal koordineres eller løses i samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og mellem kommuner og region.

– Varetage politiske udpegelser af kommunale repræsentanter til regionsdækkende nævn, udvalg m.v.

– Tage initiativ til, at kommunalbestyrelserne drøfter, koordinerer og samordner holdninger og synspunkter i regionalpolitiske spørgsmål, herunder arbejdet i de forskellige regionsdækkende organer (fx Erhvervshuse, Sundhedskoordinationsudvalg mv.)

– Sikre et tæt samspil og en løbende dialog med kommunalbestyrelserne.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 1 af 6

– Indgå i tværgående koordinering med KL, herunder også mellem de fem KKR, om udvikling, implementering og varetagelse af kommunernes fælles interesser på centrale, og for kommunerne vigtige, politisk- strategiske områder.

§ 3. Sammensætning

KKR består af:

– Borgmestrene i KL’s medlemskommuner i regionen.

– Et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og godkendte listesamarbejder, således at sammensætningen af det enkelte KKR svarer til stemmefordelingen ved valget til kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regionen. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i KL’s love om anmeldelse af listesamarbejder finder tilsvarende anvendelse vedrørende beregning af antallet og fordelingen af pladser mellem de forskellige partier og listesamarbejder.

Stk. 2 KKR kan maksimalt have det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i den pågældende region.

Hvis beregningen af sammensætningen af KKR efter § 3, stk. 1. fører til et større antal medlemmer end dette maksimale antal, foretages der en forholdsmæssig reduktion af antallet af medlemmer fra de repræsenterede partier/listesamarbejder.

Beregningen af den forholdsmæssige reduktion sker med udgangspunkt i følgende hovedprincipper:

– Et parti/listesamarbejde kan ikke få færre medlemmer i KKR end det antal borgmestre, som er valgt for partiet/listesamarbejdet i kommunerne i regionen.

– Et parti/listesamarbejde, der opfylder betingelserne i KL’s loves § 15, stk. 2, for at komme i betragtning ved valget af supplerende medlemmer til KKR, skal have mindst et medlem i KKR.

– Slutresultatet af reduktionen er, at underrepræsentationen (dvs. forholdet mellem procentvise andel af stemmerne og procentvise andel af pladserne i KKR) er mindst muligt for det parti/listesamarbejde, der samlet set er blevet mest underrepræsenteret.

Personlige stedfortrædere

Stk. 3. Der udpeges personlige stedfortrædere for medlemmerne af KKR:

– Viceborgmesteren er stedfortræder for borgmesteren. Hvis 1. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, er 2. viceborgmesteren stedfortræder for borgmesteren. Hvis også 2. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, vælger kommunalbestyrelsen af sin midte en stedfortræder for borgmesteren til KKR.

– Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert af de medlemmer af KKR, som vælges af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder.

Stk. 4. En stedfortræder kan kun være stedfortræder for et medlem af KKR. Et medlem af KKR kan ikke også være stedfortræder for et andet medlem af KKR.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 2 af 6

Fravær

Stk. 5. Er en borgmester efter reglerne i den kommunale styrelseslov midlertidigt fritaget for sine kommunale hverv i hjemkommunen i en forventet periode på mindst 3 måneder, indtræder den personlige stedfortræder, jf. § 3, stk. 3, i den periode, fritagelsen varer. Er et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, på tilsvarende måde fritaget for sine hverv i hjemkommunen, indtræder den personlige stedfortræder efter tilsvarende regler.

Stk. 6. Når formanden får meddelelse om, at et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, vil være forhindret i at varetage hvervet i en forventet periode af mindst 3 måneder på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller andre grunde, der kan sidestilles hermed, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i KKR. KKR træffer på dette møde beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv i KKR, udtræder stedfortræderen af KKR.

Ophør

Stk. 7. Ophører et medlem eller en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, i valgperioden med at være kommunalbestyrelsesmedlem, eller udtræder medlemmet/stedfortræderen af det parti eller listesamarbejde, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer har valgt den pågældende til KKR, udtræder det pågældende medlem eller stedfortræder også af KKR (jf. § 6, stk. 4, i KL’s love). I tilfælde af udmeldelse af KL finder § 6, stk. 5, i KL’s love tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Hvis en borgmester udtræder af det parti eller listesamarbejde, som borgmesteren hidtil har repræsenteret, forbliver borgmesteren som medlem af KKR. Der foretages ikke en ny beregning af den partimæssige sammensætning i KKR som følge af en borgmesters partiskifte i løbet af valgperioden.

Stk. 9. Hvis en borgmester, der udtræder af et parti eller listesamarbejde, er den eneste repræsentant for partiet/listesamarbejdet i KKR, udpeger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti eller listesamarbejde af deres midte et nyt medlem til KKR. Forudsætningen for i et sådant tilfælde at kunne udpege et nyt kommunalbestyrelsesmedlem til KKR er, at partiet eller listesamarbejdet er berettiget til at være repræsenteret i det pågældende KKR, det vil sige har opnået mindst 2% af stemmerne ved det seneste valg af kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regionen.

Stk. 10. Hvis § 3, stk. 9 finder anvendelse, fraviges bestemmelsen i § 3, stk. 2 om det maksimale antal medlemmer i et KKR.

Stk. 11. Når et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, udtræder af KKR, indtræder vedkommendes personlige stedfortræder som medlem af KKR, og kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde vælger en ny stedfortræder. Hvis stedfortræderen ikke ønsker at indtræde som medlem af KKR, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde et nyt medlem til KKR, og stedfortræderen forbliver som personlig stedfortræder for dette nye medlem.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 3 af 6

Stk. 12. Når en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, ophører med at være stedfortræder, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde en ny stedfortræder.

Stk. 13. Er KKR’s formand eller næstformand definitivt udtrådt af kommunalbestyrelsen, foretages valg af ny formand eller næstformand af den gruppe, der har valgt den pågældende formand eller næstformand.

Stk. 14. Er KKR’s formand eller næstformand i en forventet periode på mindst 3 måneder forhindret i at varetage formands- eller næstformandshvervet, foretages på tilsvarende måde valg af ny formand eller næstformand for den periode, som forhindringen varer.

§ 4. Konstituering

KKR tiltræder, når det konstituerende møde er afholdt, og fratræder, når et nyt KKR tiltræder. De nyvalgte og nyudpegede medlemmer af KKR afholder efter kommunevalget konstituerende møder senest den 31. januar i det år, der følger umiddelbart efter kommunevalget.

Indkaldelse til mødet foretages af den borgmester i regionen, der længst har været borgmester, eller, hvis flere har været borgmester lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand for KKR blandt medlemmerne. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valgene sker ved forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene ved det forudgående kommunevalg i KL’s medlemskommuner i regionen.

Ved valget kan der indgås valgforbund mellem de repræsenterede politiske partier og listesamarbejder. Valgforbund skal være meddelt til KKR’s sekretariat senest tre hverdage før afholdelsen af det konstituerende møde.

Stk. 3. På det konstituerende møde udpeger eller indstiller KKR kommunale repræsentanter for kommunerne i regionen til forskellige regionale organer, jf. KL’s love, § 14 stk. 3.

Stk. 4. Udpegelse af en enkelt repræsentant for kommunerne i regionen til varetagelse af et hverv foretages ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Udpegelse af flere repræsentanter for kommunerne i regionen til varetagelse af samme hverv foretages ved forholdstalsvalg, jf. § 24,

stk. 3 i kommunestyrelsesloven. Som politiske repræsentanter kan kun udpeges medlemmer af kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen.

§ 5. Mødevirksomhed

KKR’s møder er ikke offentlige.

Stk. 2. KKR fastlægger en mødeplan for året og træder sammen i øvrigt, når formanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Hvert KKR mødes som udgangspunkt fem gange om året.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 4 af 6

Stk. 3. Møder i KKR kan afholdes virtuelt, hvis der er behov for det. Virtuelle møder er ligestillet med fysiske møder. Det er formanden og næstformanden, der træffer beslutning om evt. virtuelle møder.

Stk. 4. Formanden for KKR sørger for indkaldelse til møder og forbereder KKR’s møder og udsender dagsorden i samarbejde med sekretariatet.

Sagerne på dagsordenen skal ledsages af fornødent materiale til sagernes bedømmelse. Ethvert medlem af KKR har ret til senest 10 dage forud for et ordinært møde skriftligt at stille forslag om at få en sag af regionalpolitisk/tværkommunal karakter optaget på dagsordenen, hvorefter formanden for KKR drager omsorg for, at forslaget sættes på dagsordenen.

Stk. 5. Dagsorden udsendes senest ugedagen forud for hvert ordinært møde. Denne frist kan i særlige tilfælde fraviges. Dagsordener fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 5 af 6

Stk. 6. KKR’s beslutninger noteres i et referat. Referater fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx

Stk. 7. Formanden for KKR, og i dennes forfald næstformanden, leder XXX’x møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødets ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden eventuelle afstemningstemaer.

Stk. 8. Sagerne behandles på mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer.

Stk. 9. KKR er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. KKR træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 10. Formanden for KKR kan i særlige tilfælde sende sager i skriftlig høring blandt KKR’s medlemmer.

Stk. 11. Er et medlem af KKR forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette til sekretariatet inden mødets afholdelse. Det noteres i referatet, hvilke medlemmer der har været fraværende under mødet. Når et medlem har forfald til et møde, kan den pågældendes personlige stedfortræder deltage i mødet i KKR. Det påhviler medlemmet at orientere stedfortræderen herom.

Stk. 12. Medlemmer af KL’s bestyrelse og udvalg fra kommunerne i den pågældende region kan deltage i møderne i det pågældende KKR.

§ 6. Økonomi og sekretariat

KL finansierer KKR’s virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for KKR.

Stk. 2. KKR tilrettelægger, i samråd med kredsen af kommunaldirektører fra kommunerne i regionen, hvordan kommunernes administrationer medvirker til sekretariatsbetjeningen af KKR og kommunernes tværkommunale samarbejde i øvrigt.

Stk. 3. I forbindelse med KKR’s afholdelse af politiske mødearrangementer for kommunalpolitikere kan der opkræves deltagerbetaling.

Stk. 4. KKR kan foreslå, at finansiering af særlige aktiviteter/projekter af interesse for alle kommuner i regionen kan ske ved bidrag fra de enkelte kommuner, hvis kommunerne i regionen giver tilslutning i det konkrete tilfælde.

Stk. 5. KL’s bestyrelse fastsætter nærmere regler om KL’s afholdelse af udgifter til KKR’s mødevirksomhed samt om honorering af medlemmerne af KKR og de repræsentanter, der af KKR er udpeget til regionale organer i henhold til § 2, str. 2.

§ 6. Ikrafttrædelse

Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af KL’s bestyrelse.

Stk. 2. Denne forretningsorden er vedtaget af KL’s bestyrelse den 26. august 2021, og den træder i kraft den 1. januar 2022.

Dato: 16. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04345 Dok. ID: 3130501

E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Postboks 3370

2300 København S

xxx.xx.xx Side 6 af 6

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse - Bilag

Document Metadata