Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forbindelserne mellem EU og Mexico

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forbindelserne mellem EU og Mexico

(2006/C 88/17)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 1. juli 2004 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at afgive udtalelse om: »Forbindelserne mellem EU og Mexico«.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx-Xxxx til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 26. januar 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 424. plenarforsamling af 14.-15. februar 2006, mødet den 15. februar, følgende udtalelse med 107 stemmer for, 4 imod og 6 hverken for eller imod:

1. Indledning

1.1 Det er hensigten med denne udtalelse at undersøge udviklingen i forbindelserne mellem EU og Mexico siden december 1995, hvor EØSU vedtog sin første udtalelse (1) om dette emne, og lægge op til overvejelser over, hvorledes de kan udvikles og udbygges, både hvad angår fremtiden for disse forbindelser og inddragelsen af civilsamfundene på begge sider.

1.2 Der er sket betydelige fremskridt i forbindelserne mellem EU og Mexico, hvilket afspejles i aftalen om økonomisk part- nerskab, politisk samordning og samarbejde mellem EU og Mexico (den globale aftale) fra oktober 2000, som lagde op til etableringen af et frihandelsområde. Denne udtalelse skal således pege på aspekter, som med respekt for begge parters særlige karakteristika kan bidrage til at belyse den strategiske betydning af forbindelserne mellem EU og Mexico og til at udbygge og forbedre associeringsaftalen mellem EU og Mexico.

1.3 Et aspekt, som specifikt er omfattet af bestemmelserne i denne aftale (artikel 36 og 39) er netop inddragelse af civilsam- fundene på begge sider i udviklingen af forbindelserne mellem EU og Mexico. I erklæringen (2) fra det tredje møde mellem civilsamfundsorganisationer i EU, Latinamerika og Caribien, der blev afholdt i Mexico i april 2004 med en meget aktiv delta- gelse fra EØSU's side, blev der nedfældet en række tiltag med et tredobbelt formål: uddybning af associeringen mellem EU, Latinamerika og Vestindien, fastsættelse af en agenda for social samhørighed og styrkelse af det organiserede civilsamfunds rolle.

I denne erklæring nævnes blandt andet behovet for at skabe strukturerede instanser for dialog på nationalt og regionalt plan; viljen til at engagere sig fuldt ud i en proces hen imod styrkelse af disse institutioner og opfordringen til Det Euro- pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at støtte erfarings- overførsel og dialog.

1.4 Når det gælder forbindelserne mellem EU og Mexico kan målet om inddrage civilsamfundet i aftalen efter XXXX'x mening ikke opfyldes alene ved at fremme forbindelserne

(1) Punkt 5.5 i udtalelsen om »Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Mexico« vedtaget den 21. december 1995 (EFT C 82 af 19.3.1996, s. 68).

(2) Punkt III i resuméet og punkt 33, 34 og 35 i sluterklæringen fra det tredje møde mellem civilsamfundsorganisationer i EU, Latinamerika og Caribien. Mexico, 13., 14. og 15. april 2004. I dette dokument nævnes fremskridtene mht. anerkendelse af kulturel og etnisk diver- sitet og de oprindelige folks rettigheder.

mellem civilsamfundet på begge sider og mellem dets repræsen- tative organer. Der bør også åbnes mulighed for civilsamfun- dets reelle deltagelse i den institutionelle ramme omkring aftalen via et rådgivende organ, som obligatorisk skal høres om aftalens indhold eller kan fremsætte forslag på eget initiativ. En sådan deltagelse bør efter XXXX'x mening udmøntes i nedsættelsen af et fælles rådgivende udvalg inden for aftalens rammer.

2. Situation og fremtidsudsigter for Mexico: politisk, økonomisk og socialt

2.1 Politisk situation

2.1.1 Overgangen til demokrati i Mexico har været en lang- varig og enestående proces. De sidste 20 års begivenheder i landets politiske liv har skabt et solidt grundlag for et plurali- stisk og demokratisk styre. Mexico har oplevet magtskifter, styr- kelse af den lovgivende og dømmende magt og deres uafhængighed såvel som ændringer i fordelingen af den poli- tiske magt og meget gennemgribende institutionelle reformer af bl.a. landets højesteret, »Instituto Federal Electoral« (det føderale valginstitut) og valgdomstolen, en af føderationens retlige instanser.

2.1.2 I år 2000 skete der en afgørende vending i Mexicos politiske situation, da Xxxxxxx Xxx Xxxxxxx, formand for PAN- partiet (»Partido de Acción National«), med sin valgsejr satte en stopper for 71 års regeringsskifter under PRI-partiets (»Partido Revolucionario Institucional«) hegemoni. Denne begivenhed viste klart, at magtskifter er nødvendige for, at det demokra- tiske system kan fungere godt, og blev indledningen til en ny etape med forandringer.

2.1.3 Den mexicanske regerings nationale udviklingsplan 2001-2006 skulle bidrage til den politiske, økonomiske, sociale og demografiske omstillingsproces. Planen omfattede en række prioriterede mål, som skulle være ledetrådene i regeringens indsats omkring følgende hovedakser: social og menneskelig udvikling, kvalitetsorienteret vækst samt orden og respekt.

2.1.4 Flere reformprojekter, som den nuværende mexicanske regering anser for fundamentale (skattereformen og reformen af energipolitikken), er blevet blokeret, for det første fordi der ikke er et tilstrækkeligt stort flertal i de to kamre (kongressen og senatet) til, at de kan blive vedtaget, og for det andet på andet på grund af udsigten til det kommende præsidentvalg i juli 2006.

2.1.5 Med den økonomiske vækst og relative politiske stabi- litet, som Mexico generelt oplevede i anden halvdel af det 20. århundrede, har landet opnået en fremtrædende plads som mellemstor magt på den internationale scene. Dette billede ændrede sig med den økonomiske krise, som Mexico oplevede i firserne, og med de store ændringer i den internationale situa- tion, der indtraf i halvfemserne og som tvang landet til at revi- dere sine økonomiske og inden- og udenrigspolitiske mål.

2.1.6 Mexicos og Europas fælles erkendelse af den strate- giske betydning af et partnerskab mellem dem blev senere udmøntet i den såkaldte globale aftale, som ikke kun vedrører de konkrete aspekter af det bilaterale forhold. Det skal således fremhæves, at der i de seneste år har været stadig større enighed mellem de to partnere i store internationale spørgsmål, og at de også i stigende grad har kunnet koordinere deres hold- ninger i multilaterale fora. Mexico og EU har således arbejdet sammen blandt andet i spørgsmål såsom miljø (Kyoto-proto- kollen), udviklingspolitik (Johannesborg- og Monterrey-topmø- derne) og menneskerettigheder. Mexico har på sin side opret- holdt meget intense forbindelser med de øvrige lande i Latin- amerika, og et eksempel herpå er den politiske samordning med Rio-gruppen. Endvidere støtter Mexico integrationspro- cessen i Mercosur og Mexicos associering hermed, samt Det Amerikanske Frihandelsområde (FTAA).

2.1.7 Som brohoved på det amerikanske kontinent bør Mexico i alle henseender — nu som fremover — være en hovedhjørnesten i EU's forbindelser med det amerikanske konti- nent.

2.2 Økonomisk situation

2.2.1 Mexico har ligeledes gennemgået en stor økonomisk omstrukturering i det seneste tiår og er blevet en meget mere åben økonomi. Mexico er således det eneste land, der har indgået frihandelsaftaler med USA og Canada, Japan og Den Europæiske Union, såvel som med Den Europæiske Frihandels- sammenslutning (EFTA), Israel og de fleste latinamerikanske lande. Desuden blev Mexico i 1984 medlem af GATT — i dag Verdenshandelsorganisationen (WTO) — og i 1993 tilsluttede Mexico sig mekanismen for økonomisk samarbejde i Asien og Stillehavsregionen (APEC). Siden 1994 har Mexico været medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Den mexicanske reformproces har i såvel hastighed som rækkevidde overgået reformerne i de fleste udviklingslande, der i de seneste år har gennemført lignende økonomiske omstillinger. Udviklingen i det interne forbrug og den voksende efterspørgsel fra USA, de stigende priser på amerikanske aktiver, olieprisstigningen, de store direkte uden- landske investeringer, indtægterne fra turistsektoren og de penge, som de mexicanske emigranter sender hjem, har ved siden af andre været meget vigtige faktorer i Mexicos økonomi.

2.2.2 Omkring 98 % af de mexicanske virksomheder kan betragtes som mikrovirksomheder og små og mellemstore virk- somheder (SMV), som spiller en afgørende rolle for jobska- belsen, den regionale erhvervsaktivitet samt uddannelsen af teknikere og erhvervsledere. De har et enormt stort potentiale, som kan bidrage til Mexicos økonomiske og sociale udvikling ikke blot hvad angår dækning af befolkningens basale behov, men også fordi de forsyner store virksomheder med råvarer og komponenter og skaber direkte og indirekte eksport.

2.2.3 Siden slutningen af firserne har SMV været den sektor, som er blevet hårdest ramt af ændringerne i den økonomiske politik, den finansielle krise og afskaffelsen af de finansielle inci- tamenter for investeringer, beskæftigelse og regional udvikling. Disse virksomheder har oplevet betydelige indskrænkninger af deres aktiviteter. I dag er der bred enighed om, at den politik, der føres i dag, og de instrumenter, der anvendes, ikke er tilstrækkelige til at sikre deres overlevelse og udvikling frem- over.

2.2.4 Ifølge rapporten om Mexico fra Den Internationale Valutafond (IMF) (3) er der i de seneste fem år sket store frem- skridt i forvaltningen af den offentlige gæld i Mexico takket være en hensigtsmæssig strategi og større gennemsigtighed. Trods disse fremskridt er den offentlige sektor dog stadig sårbar over for refinansiering og renterisici.

2.2.5 Ligeledes har den åbning af handelen, der blev indledt i 1986 med tiltrædelsen af GATT (4), gjort den mexicanske eksport til den vigtigste drivkraft i landets økonomiske vækst, således at det fra at være et råstofeksporterende land er blevet eksportør af færdigvarer, som især produceres i de såkaldte

»maquiladoras« (5). Ikke desto mindre har opbremsningen i Mexicos økonomi siden 2000 vist, hvor sårbart landet er over for udsving i den udenlandske efterspørgsel.

(3) Rapport om Mexico fra Den Internationale Valutafond (IMF) nr. 04/418 af 23. december 2004.

(4) Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (General Agreement on Tariffs and Trade).

(5) Begrebet »maquiladora« er ifølge det nationale råd for maquiladora- eksportindustrien (xxx.xxxxx.xxx.xx) en industri- eller tjeneste- ydelsesproduktion, som er baseret på forarbejdning, fremstilling eller reparation af varer af udenlandsk oprindelse, som importeres midlertidigt med henblik på senere eksport. Denne form for produk- tion foregår i maquiladora-virksomheder eller i virksomheder, der delvist producerer til eksport som defineret i lovdekretet om fremme af maquiladora-eksportindustrien og dens aktiviteter og ændringerne heraf. Mexicos industri består af minedrift, forarbejdningsindustri, byggebranchen samt el-, gas- og vandforsyning. De faldende investe- ringer i forarbejdningsindustrien mellem 2001 og 2003 medførte en produktionsnedgang, som især ramte denne sektor og bygge- branchen. Eksportnedgangen i denne periode gik mest ud over de forarbejdningssektorer, som havde oplevet den største investering- snedgang, dvs. først og fremmest metalvirksomheder (bilfabrikker, el-/elektroniksektoren, maskiner og anlæg), tekstil-, beklædnings- og læderbranchen samt den kemiske industri (olie, farmaceutiske produkter, kautsjuk og plastik). De sektorer, som måtte foretage de største produktionsnedskæringer, består for over 50 % vedkom- mende af »maquiladoras«, dvs. at over halvdelen af deres eksport stammer fra »maquiladoras«. Det gælder f.eks. tekstil- og beklæd- ningsindustrien (62 %), maskiner og anlæg (60 %) samt træindu- strien (56 %).

2.2.6 Opbremsningen i den mexicanske økonomi skyldes følgende årsagssammenhænge:

— Forventningerne om lavere vækst i USA har en direkte indvirkning på den mexicanske eksport;

— tilbagegangen i den mexicanske eksport og følgelig i inve- steringerne i eksportsektoren;

— faldet i investeringerne påvirker landets samlede produktion generelt;

— nedgangen i niveauerne for den samlede produktion indvirker på beskæftigelsesprocenten (6).

2.2.7 Den mexicanske økonomi påvirkes dog ikke kun af den omstændighed, at USA endnu ikke har opnået et optimalt økonomisk opsving, men også af Kinas (7) økonomiske frem- march og af nedgangen i Mexicos globale konkurrenceevne.

2.2.8 Hvad angår nedgangen i Mexicos internationale konkurrenceevne, er landets internationale konkurrencestilling ifølge det mexicanske institut for konkurrenceevne (8) (Instituto Mexicano para la Competitividad) i de seneste år blevet forringet. Nogle af årsagerne til tabet af konkurrenceevne skal nok først og fremmest søges i den omstændighed, at potentialet i den mexicanske økonomiske model — som er baseret på lave lønomkostninger og utilstrækkelige forbedringer af andre for erhvervslivet gunstige faktorer, såsom omkostninger til grund- læggende infrastruktur (transport, kommunikation, vand), energi, skattesystem, uddannelse, arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet, sikkerhed og regeringsførelse — er ved at være udtømt.

2.2.9 Her står landet over for den opgave at udvikle vilkår, som sætter det i stand til at opnå en effektiv konkurrenceevne i kraft af faktorer såsom forbedring af konkurrenceevnen, produktivitet, en kvalificeret arbejdsstyrke, innovation, teknolo- gisk udvikling og demokrati. På handelsområdet må Mexico styrke retssikkerheden og forbedre den logistik og infrastruktur, som kan lette investeringer og varehandel, samt udvikle et mere konkurrencedygtigt toldsystem.

2.3 Social situation

2.3.1 Som tidligere nævnt er Mexico et land under omstil- ling med stor social ulighed. Forskellene mellem regioner og

(6) Ifølge Mexicos departement for industri- og handel steg arbejdsløs- heden i alle sektorer i forarbejdningsindustrien i perioden 2001- 2003 set i forhold til 1995-2000. Således steg den for »maquila- doras«-virksomhedernes vedkommende med 17,8 % og i resten af sektoren med 13,8 %. Opsvinget i 2004 har ikke haft indvirkning på beskæftigelsesindikatorerne, som stadig udviser negative vækstrater.

(7) Konkurrencepresset fra Kina og dets indtræden på tekstil- og beklædningsmarkedet i USA og EU kræver tilpasninger i de lande, der eksporterer til dette marked, hvilket har haft særligt alvorlige følger for Mexico. Kinas udviklingspotentiale er en stor udfordring for Mexicos nuværende position, især hvad angår arbejdskraftinten- sive produkter i kraft af de lave lønomkostninger.

(8) Analyse af Mexicos konkurrenceevne. Instituto Mexicano para la Competitividad (IMCO), september 2003.

mennesker er øget (forskellige udviklingsniveauer, især mellem nord og syd), affolkningen af landdistrikterne fortsætter (og skaber kæmpemæssige befolkningskoncentrationer), og hver- dagen er for de fleste mexicanere stadig præget af stor social sårbarhed og økonomisk usikkerhed.

2.3.2 Efter en lang periode med forringelser af den sociale situation vedtoges den nationale udviklingsplan 2001-2006, som har gjort socialpolitik til et af landets vigtigste opgaver. I de seneste år er regeringens sociale programmer blevet udvidet, så de nu omfatter flere støttemodtagere, flere typer ydelser og større støtte. De sociale udgifter er steget i reelle tal. Dette gælder især uddannelse, social sikring og programmer til bekæmpelse af fattigdom, hvor den årlige stigning var på 8,4 % i 90'erne og 9,8 % siden 2000.

2.3.3 Ikke desto mindre er der forskelle i vækstraterne, og statens muligheder for omfordeling er begrænset af de ringe skatteindtægter og det lave skattetryk. Følgelig er samhørig- hedspolitikken ikke tilstrækkelig virkningsfuld, hvilket forværres af statsbudgettets ringe størrelse og et utilstrækkeligt udviklet indre marked.

2.3.4 Mellem 2000 og 2002 overskred 3,4 millioner menne- sker fattigdomsgrænsen, dvs. at de begyndte at kunne dække deres fødevarebehov og alligevel have lidt til overs til uddan- nelses- og sundhedsudgifter. Dette står i kontrast til situationen mellem 1994 og 1996, hvor antallet af mennesker under fattig- domsgrænsen steg til 15,4 millioner.

2.3.5 Andelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen (familier hvis indkomst pr. capita ikke er tilstrækkelig til at dække fødevarebehovet) er i byområder faldet fra 12,6 % til 11,4 %, mens den på landet er gået ned fra 42,4 % til 34,8 %. På trods af dette fald i antallet af fattige, er andelen af fattige stadig enorm i forhold til landets udviklings- og velstandsni- veau. Dog kan de registrerede fremskridt ses som en positiv tendens (9). Kløften i det mexicanske samfund er dog ikke kun knyttet til fattigdommen, men præger også kvaliteten af og adgangen til uddannelse og sundhed, hvilket gør situationen endnu vanskeligere for de ugunstigt stillede regioner. Hvad uddannelse angår står analfabetismen i landets nordlige del (5 %) i kontrast til de 17 % analfabeter i den syd-sydøstlige del.

2.3.6 Menneskerettighederne er et meget alvorligt problem, som i mange tilfælde ikke kun skyldes mangelfuld lovgivning. Situationen forværres af narkotika- og menneskehandel i en sådan grad, at menneskerettighedssituationen i Mexico — især for den indfødte befolkning — stadig er præget af åbenlyse mangler. De største vanskeligheder skyldes store mangler, hvad angår politi og retsvæsen, idet det ikke altid lykkes at sikre befolkningen en tilfredsstillende domstolsadgang på trods af en indsats fra højeste sted for at løse dette problem.

(9) Ministeriet for social udvikling. Medición del desarrollo (Evaluering af udviklingen). México 2000-2002. 23. juni 2003.

2.3.7 Skønt der i de seneste år har kunnet noteres fremskridt i den mexicanske forfatning, når det gælder anerkendelse af kulturel og etnisk forskelligartethed og den oprindelige befolk- nings rettigheder, har landet stadig store opgaver, der skal løses for effektivt at beskytte og fremme den oprindelige befolknings menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Blandt de store problemer skal fremhæves konflikterne om landbrugs- jorden, forskelsbehandlingen mht. domstolsadgang og forvalt- ningen af retsvæsenet samt ufrivillig forflytning af befolk- ningen (10).

2.3.8 Et andet alvorligt socialt problem i Mexico er befolk- ningens geografiske fordeling. Hovedstadsområdet Mexico City med en befolkning på omkring 25 millioner er ved at gennemgå to store omstillinger. For det første har byen efter en stor befolkningstilvækst opnået relativ stabilitet og omfordeling af arealanvendelsen og for det andet er der sket en omstilling fra en økonomi baseret på vareproduktion til hjemmemarkedet til en servicebaseret økonomi, der sigter mod at konkurrere internationalt (11).

2.3.9 Mexico City har således et stort vækstpotentiale i kraft af koncentrationen af hovedsæder for virksomheder, uddan- nelses- og forskningsfaciliteter samt den kulturelle rigdom og store tilstrømning af direkte udenlandske investeringer. Dette vækstpotentiale svækkes dog af koncentrationen af mindre bemidlede borgere i svagt udviklede kvarterer med begrænsede eller manglende offentlige tjenesteydelser og infrastrukturer samt stor sårbarhed over for naturkatastrofer. Desuden er uddannelsesniveauet i disse områder utilstrækkeligt og krimina- litet langt mere udbredt (12).

2.3.10 Mellem 2000 og 2002 har uddannelsessituationen dog ændret sig for den mexicanske befolkning under fattig- domsgrænsen. Andelen af børn mellem 5 og 15 år, som ikke går i skole, faldt fra 14,3 % til 11,9 %. Den største fremgang registreredes i aldersgruppen 12-15 år, hvor andelen af arbej- dende børn faldt fra 18,6 % til 6,6 % i referenceperioden. Lige- ledes faldt andelen af analfabeter samt den andel af befolk- ningen over 15 år, som ikke har afsluttet grundskolen. Skønt denne nedgang hilses velkommen, er kvalitetsniveauet i uddan- nelses- og sundhedssystemerne ikke godt nok til, at de kan medvirke til at skabe den ønskværdige sociale sammenhængs- kraft.

2.3.11 Hvad angår beskæftigelsen havde Mexico i 2004 en arbejdsløshed på 3,1 %, mens den i EU lå på 8,2 % og i USA på 5,6 % (13). Ifølge det nyligt oprettede arbejdsmarkedsobservato- rium (14) (Observatorio Laboral) er antallet af faguddannede i det seneste tiår steget inden for næsten alle fagområder. Det er betegnende, at 56 % af hele gruppen af beskæftigede faguddan- nede repræsenterer tre fagområder: »økonomi og forvaltning«,

(10) FN's bulletin nr. 03/042 af 17. juni 2003 om situationen mht. de oprindelige folks grundlæggende rettigheder og friheder.

(11) Policy brief OECD, oktober 2002. Territorial reviews: México City.

(12) Undersøgelse foretaget af Verdensbanken (2004): Fattigdom I Mexico: en evaluering af vilkår, tendenser og regeringens strategi.

(13) OECD, Employment Outlook, 2005.

(14) Arbejdsmarkedsobservatoriet er oprettet af den mexicanske rege- ring for at forbedre arbejdsmarkedet. Det blev indviet den 2. marts 2005 af Mexicos præsident i dennes officielle residens »Los Pinos« under overværelse af en delegation fra EØSU.

»uddannelse« og »samfundsvidenskab«, hvoraf førstnævnte tegner sig for den største vækst i antallet af beskæftigede i de seneste fire år.

2.3.12 Det kan endvidere fastslås, at flertallet af kvinder står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alligevel har kun 40 % af de højtuddannede kvinder et job, skønt de udgør 52 % af de højere uddannede.

2.3.13 80 % af de mexicanske arbejdstagere er lønmodta- gere (15), dvs. at de har en arbejdskontrakt og får løn. Mens fagområderne med det højeste lønniveau samtidig har den laveste beskæftigelseskvotient (ingeniørvidenskab, fysik og matematik, biologi), er situationen den stik modsatte på uddan- nelsesområdet, som har den højeste beskæftigelse og samtidig det laveste lønniveau.

2.3.14 På det institutionelle plan er der sket fremskridt mht. social udvikling og styrkelse af civilsamfundet via netværk og alliancer. Her skal fremhæves de tre love om henholdsvis adgang til offentlig information (Ley de acceso a la información pública), social udvikling (Ley de Desarrollo social) og fremme af civilsamfundsorganisationer (Ley de fomento de las Organizaciones de la Sociedad Civil).

3. Den globale aftale EU-Mexico — Udvikling og evalue- ring

3.1 Udvikling (16)

3.1.1 Den nuværende aftale om økonomisk partnerskab, politisk samordning og samarbejde mellem EU og Mexico (kaldet »global aftale«) trådte i kraft 1. oktober 2000 og omfatter desuden en frihandelsaftale mellem de to parter samt spørgsmål vedrørende politisk dialog og samarbejde. Forløberen for denne globale aftale blev indgået i 1991 mellem Det Europæiske Fællesskab og Mexico. I 1995 undertegnede begge parter i Paris en fælles erklæring om de politiske, økono- miske og handelsmæssige mål, som skulle indgå i en ny aftale. Forhandlingerne herom blev indledt i oktober 1996 og afslut- tedes i juli 1997. De resulterede i den såkaldte globale aftale og en interimsaftale, som blev undertegnet den 8. december 1997 i Bruxelles.

3.1.2 De vigtigste elementer i den globale aftale er institutio- nalisering af den politiske dialog, styrkelse af de handels- mæssige og økonomiske forbindelser gennem bilateral, fortrins- berettiget, gradvis og gensidig liberalisering af handelen i over- ensstemmelse med WTO-reglerne samt udvidelse af de nuvæ- rende omkring 30 samarbejdsområder. Endelig omfattede aftalen oprettelse af Det Fælles Råd EU-Mexico, som skal over- våge dens gennemførelse.

(15) Kilde: Instituto Nacional de Estadística, Geografía e Informática. México D.F., 8. marts 2004.

(16) »Forbindelserne EU-Mexico«, Spaniens Faste Repræsentation ved EU.

3.1.3 Interimsaftalen (17) gav parterne mulighed for straks at anvende bestemmelserne om handel og ledsageforanstaltninger i afventning af ratificeringen af den globale aftale. Den trådte i kraft den 1. juli 1998.

3.1.4 I november 2004 besluttede EU og Mexico inden for rammerne af Det Blandede Udvalg at anvende aftalens udvik- lingsklausul vedrørende kapitlerne om landbrug, tjenesteydelser og investeringer. Det blev således besluttet at indlede side- løbende forhandlinger vedrørende disse sektorer i begyndelsen af 2005 og om muligt afslutte dem samme år.

3.2 Evaluering

Aftalen om økonomisk partnerskab, politisk samordning og samarbejde mellem EU og Mexico (global aftale), som har været i kraft i over fem år, er efter XXXX'x mening et instru- ment med et stort potentiale, som i kraft af sin progressive karakter vil være til gavn for begge parter inden for de tre søjler (politisk dialog, handelsmæssig udvikling og samarbejde), som aftalen bygger på. EØSU mener, at resultaterne generelt har været positive, hvad angår såvel udviklingen i handelen og investeringerne som intensiveringen af den institutionelle dialog. Dog har man efter XXXX'x mening endnu ikke udnyttet alle de muligheder, der ligger i den globale aftale. Det er dette spørgsmål, der tages op i nærværende udtalelse.

3.2.1 Politisk aspekt

3.2.1.1 På det politiske område aftalte Mexico og EU i november 2004 under det fjerde møde i Det Blandede Udvalg EU-Mexico at sætte skub i den bilaterale politiske dialog og de bekræftede deres ønske om at styrke multilateralismen. Endvi- dere udvekslede de synspunkter om den internationale straffe- domstol, og de var enige om, at den bør fremmes.

3.2.1.2 Foruden topmøderne mellem Mexicos og EU's stats- og regeringschefer og de forskellige underkommissioner og arbejdsgrupper, hvor eksperter behandler specifikke emner, har den globale aftale banet vejen for åbningen af nye permanente kommunikationskanaler, som har givet mulighed for en kvali- tetsdialog om emner af interesse for begge parter. Ligeledes er der inden for aftalens rammer sket en tilnærmelse mellem de politiske repræsentanter. Forbindelserne mellem civilsamfunds- organisationerne på begge sider er også blevet tættere, især efter det tredje møde mellem det organiserede civilsamfund i EU, Latinamerika og Caribien i april 2004, som EØSU organi- serede.

(17) Rammeaftalen om fastlæggelse af regler for handelsforhandlinger er en form for hasteprocedure (fast track), som har gjort det muligt at indlede handelsforhandlinger i Det Fælles Råd, der er nedsat i henhold til den globale aftale.

3.2.1.3 EØSU mener dog, at aftalernes kvalitet må forbedres ved at indføje bestemmelser om samarbejde og institutionali- seret dialog og ved at inddrage civilsamfundet i beslutningstag- ningen. I denne forbindelse bifalder EØSU konklusionerne fra Det Fælles Råd, som peger på muligheden for at institutionali- sere dialogen med civilsamfundet og opfordrer til fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde og de bedst egnede rammer for en sådan institutionalisering (18).

3.2.1.4 På forslag fra EU blev der i aftalen indføjet en såkaldt

»demokratiklausul«, hvorefter »overholdelsen af de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder, der er knæsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne, danner grundlaget for parternes interne og internationale politik og er et forhold af grundlæggende betydning i denne aftale«. Denne klausul har vakt store forhåbninger i civilsam- fundet, der ser den som et fremskridt hen imod målet om bruge handelen som et middel til at fremme bæredygtig udvikling og sikre menneskerettighederne, herunder de økonomiske og sociale rettigheder. Der gives dog ingen nærmere oplysninger om sociale og økonomiske rettigheder.

3.2.2 Økonomisk aspekt

3.2.2.1 Fem år efter aftalens underskrivelse vurderer begge parter, at resultaterne generelt har været positive, og de fremhæver den tydelige stigning i handelen (19) og investerin- gerne mellem Mexico og EU.

3.2.2.2 Aftalen har også sat EU i stand til at konkurrere på lige vilkår med de lande, hvormed Mexico har indgået frihan- delsaftaler. Således har europæiske virksomheder fået adgang på samme vilkår, som USA har opnået i Mexico med den nord- amerikanske frihandelsaftale (såkaldt NAFTA parity). Mexico nyder på sin side godt af de europæiske investeringers store potentiale, teknologioverførsel og det store europæiske marked.

3.2.2.3 Resultaterne kan dog blive væsentligt bedre. Skønt EU's handel med Mexico siden aftalens ikrafttræden er steget, betyder det ikke, at EU har fået en større andel af den samlede handel. Samtidig vokser det mexicanske handelsunderskud fortsat. Det skal dog tages i betragtning, at dette underskud først og fremmest skyldes import af produktions- og kapital- goder, som er nødvendige både for moderniseringen af Mexicos produktionsanlæg og for den produktion af slutprodukter med en større merværdi, der foregår i europæiske virksomheder etableret i Mexico med henblik på eksport til USA.

(18) Punkt 15 i konklusionerne fra mødet i det fælles råd EU-Mexico, der blev afholdt i Luxembourg den 26. maj 2005.

(19) I de første fire år efter aftalens ikrafttræden i år 2000 og juni 2004 steg handelen med 31 % svarende til omkring 111 milliarder US dollars. »Europa en México, 2004« (Europa i Mexico, 2004). EU's delegation i Mexico, 2004.

3.2.2.4 EU's samlede investeringer i Mexico fra januar 1994 til juni 2004 beløb sig til 33,6566 milliarder dollars (20). Det svarer til 24,3 % af alle direkte udenlandske investeringer (DUI) i Mexico i denne periode. Mellem 1999 og 2004 modtog Mexico 78,06 milliarder US dollars i form af DUI, hvoraf 19,791 milliarder stammede fra EU. I perioden fra januar 1994 til juni 2004 fordelte EU's investeringer i Mexico sig således på følgende EU-lande: Spanien (8,3 %), Nederlandene (8,2 %), Stor- britannien (3,7 %) og Tyskland (2,6 %). Udviklingen i EU's inve- steringer viser klart den store strategiske betydning, som Mexico har for EU. Mexico og EU bør udnytte de muligheder, der ligger i aftalen, til at uddybe og udvide de områder, der berører den for EU vigtige servicesektor, samt de investeringsre- laterede områder.

3.2.2.5 EØSU henleder opmærksomheden på andre økono- miske følger af aftalen såsom:

— EU's investeringer bør diversificeres (især på områderne videnskabelig og teknologisk udvikling), da de er koncen- treret på ganske få produktionssektorer og regioner i Mexico.

— Mexicos vareeksport er steget, men viften af produkter er meget smal, og de mexicanske virksomheder må derfor finde nicher for nye produkter og markeder i flere EU- lande.

— Stigningen i handelen og investeringerne har generelt haft en positiv indvirkning på økonomien, men ikke — som man havde håbet — på den sociale udvikling og bekæm- pelsen af fattigdom.

— Det er især de store mexicanske og europæiske virksom- heder, som benytter sig af aftalen, mens SMV ikke har udnyttet alle dens muligheder.

— Aftalens juridiske betingelser er ikke tilstrækkeligt attraktive til at tiltrække større investeringer, og det er derfor afgørende at øge retssikkerheden.

— Aftalen i sig selv er ikke en uforanderlig ramme om handelsforbindelserne. Det må undersøges, hvorledes den kan forbedres og opdateres, via ændringsklausulerne.

3.2.3 Samarbejdsaspekt

3.2.3.1 Samarbejdet mellem Mexico og EU omfatter fire elementer. For det første det bilaterale samarbejde på regerings- plan. For det andet Kommissionens regionale programmer for hele Latinamerika (AL-Invest, URBAN, ALFA, @lis, Eurosocial osv.), hvori Mexico deltager. For det tredje samarbejdet omkring bestemte emner såsom menneskerettigheder, miljø og NGO'er. Endelig har Mexico mulighed for at deltage i andre programmer såsom det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

(20) Alle data over DUI stammer fra brochuren »Europa en México, 2004«, EU's delegation i Mexico, 2004.

3.2.3.2 På det bilaterale samarbejdsområde findes en solid retlig ramme bestående i aftalens afsnit om samarbejde og afta- lememorandummet om de flerårige retningslinier for samar- bejdet 2002-2006. Inden for disse rammer har parterne aftalt at orientere samarbejdet om social udvikling og mindskelse af uligheder, konsolidering af retsstaten, økonomisk samarbejde samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde. For program- planlægningsperioden 2002-2006, som finansieres via samfi- nansiering, har EU stillet 52,6 millioner EUR til rådighed. De institutioner i Mexico, som nyder godt af projekterne, yder et tilsvarende bidrag. Et andet instrument, der indgår i aftalen, er finansieringsrammeaftalen, som danner grundlaget for udform- ningen af specifikke samarbejdsprojekter mellem Mexico og EU.

3.2.3.3 Der er også kommet gang i forhandlingerne om andre instrumenter til styrkelse af samarbejdet mellem Mexico og EU, og i februar 2004 blev der således undertegnet en sekto- riel aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Samtidig videreføres kontakterne med henblik på indgåelse af sektorielle aftaler vedrørende de højere uddannelser og miljøområdet.

3.2.3.4 Der er nu iværksat et integreret program til støtte for små og mellemstore virksomheder (PIAPYME) på blandt andet følgende områder: højnelse af de tekniske kvalifikationer for at øge produktiviteten i SMV; støtte til teknologioverførsel; opbakning til samarbejde mellem virksomheder for at sætte skub i fælles investeringer og strategiske alliancer mellem mexi- canske og europæiske SMV; modernisering og internationalise- ring af SMV. Programmet til fremme af aftalens gennemførelse dækker specifikke områder såsom toldsamarbejde, tekniske forskrifter og standarder, lovgivning om dyre- og plante- sundhed, forbrugerbeskyttelse og intellektuel ejendomsret.

3.2.3.5 Inden for samarbejdet på menneskerettighedsom- rådet gennemføres desuden projekter med sigte på opfølgning af de henstillinger, der bygger på vurderingen af menneskeret- tighedssituationen i Mexico, samt fremme og beskyttelse af de oprindelige folks menneskerettigheder i Mexico.

3.2.3.6 Hvad angår gennemførelsen og forvaltningen af samarbejdet har nogle regeringsinstanser over for EØSU peget på kompleksiteten i EU's procedurer og mekanismer for gennemførelsen af samarbejdet. Med henblik på det fremtidige samarbejde synes Mexico og EU at være enige om vigtigheden af at styrke deres forbindelser. Dette bør ske ved at anlægge en ny synsvinkel på samarbejdet og finde nye fremgangsmåder såsom sektoriel dialog og tresidet samarbejde mellem Mexico- EU-tredjelande, især i Mellemamerika. Hvad angår de fremtidige samarbejdsområder, der skal fastlægges for perioden 2007-13, bør man efter XXXX'x mening udvide støtten til SMV og styrke blandt andet områderne social samhørighed, uddannelse og miljø.

3.2.4 Indvirkningen af EU' s udvidelse på forbindel- serne med EU

3.2.4.1 Handelen mellem Mexico og EU er særligt dynamisk, når det gælder samhandelen med nogle af de 10 nye medlems- stater. Særlig stor har væksten i handelen været for Tjekkiets, Ungarns og Slovakiets vedkommende. Ligeledes har det vist sig, at mellemstore og mindre nationaløkonomier har større gavn af samhandelen end de store. Ikke desto mindre er samhandelen mellem Mexico og de nye medlemsstater stadig i sin vorden.

3.2.4.2 For Mexicos vedkommende betyder udvidelsen, at de privilegerede handelsrelationer, der blev indført med den globale aftale, er udvidet til de ti nye medlemsstater. Derfor må man gå ud fra, at udvidelsen får en mærkbar effekt på de mexi- canske virksomheder og virksomhederne i de nye medlems- stater, eftersom de får adgang til et frihandelsområde med over 550 (21) millioner forbrugere (når EU's og Mexicos befolkning lægges sammen (22)). Med udvidelsen deltager de nye medlems- stater også i EU's handelspolitik, hvorved virksomheder fra tred- jelande såsom Mexico får betydeligt lettere ved at operere i de nye medlemsstater som følge af anvendelsen af fælles handels- regler, en enhedstoldtarif og ét enkelt sæt administrative proce- durer.

3.2.4.3 Såvel Mexico som de nye medlemsstater er enige om, at deres respektive markeder byder på en række mulig- heder for den anden parts virksomheder, især for forarbejd- ningsindustrien i de nye medlemsstater og landbrugssektoren i Mexico. Desuden vil den økonomiske vækst, der nu kan regi- streres i de nye medlemsstater, øge efterspørgslen yderligere. Dette giver de mexicanske eksportører en yderligere fordel sammenlignet med deres latinamerikanske og asiatiske konkur- renter, som endnu ikke har nogen præferenceaftale med EU.

4. Den globale aftale EU-Mexico og den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA)

4.1 Mexicos beliggenhed tæt ved et af verdens største markeder, USA, forklarer i vid udstrækning den tætte integra- tion mellem den mexicanske og amerikanske økonomi. USA ønskede at opnå en større konkurrenceevne end sine største konkurrenter, dvs. Japan og EU. Mexico stilede på sin side efter at skabe sig en position i den globale økonomi. Således base- rede Mexico sine relationer med USA på NAFTA-aftalen, som især viste sig fordelagtig for Nordamerika og generelt for små

hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet før indgåelsen af NAFTA-aftalen. Fra 1994 til 2003 voksede de samlede direkte udenlandske investeringer (DUI) i de tre lande med over 1,7 billioner dollar. Samtidig med NAFTA trådte den nordamerikanske aftale om miljøsamarbejde (North American Agreement on Environment Cooperation — NAAEC) og den nordamerikanske aftale om samarbejde på arbejdsområdet (North American Agreement on Labor Cooperation — NAALC) i kraft (23).

4.3 Ifølge Verdensbankens skøn (24) ville Mexicos eksport og de udenlandske investeringer have været mindre, hvis NAFTA ikke havde eksisteret. Nordamerika er således Mexicos største investor (efterfulgt af EU). I perioden 1999-2004 gik de nord- amerikanske investeringer først og fremmest til forarbejdnings- industrien (43,7 % af de samlede investeringer) og servicesek- toren (38,4 % af de samlede investeringer). På andre områder er NAFTA's indvirkning dog omstridt, især når det gælder arbejdsløshed, indvandring, indkomst per capita og landbrug. Siden NAFTA trådte i kraft, har den massive tilstrømning af investeringer ikke haft den forventede udlignende effekt mellem Mexico og dets nordamerikanske partnere (25).

4.4 I dag arbejder NAFTA-landene på at uddybe den økono- miske integration i Nordamerika og indføre yderligere instru- menter til forbedring af handelen, investeringerne og konkur- renceevnen. Ikke desto mindre omfatter NAFTA-aftalen ikke grundlæggende spørgsmål såsom indvandring og fri bevæge- lighed for arbejdstagerne, hvor USA nøjes med at tilbyde et begrænset antal visa til erhvervsuddannede. Det skal påpeges, at efter liberaliseringen af handelen, er antallet af illegale mexi- canske indvandrere i USA steget fra 2 millioner i 1990 til 4,8 millioner i 2000 (26), hvilket har skabt endnu større problemer ved grænsen. I 2004 var omkring 10 millioner mennesker, som var født i Mexico, bosiddende i USA. Når hertil føjes amerika- nere af mexicansk oprindelse, er dette tal 26,6 millioner, dvs. 9 % af den amerikanske befolkning. En af de mest håndgribelige følger af indvandringen er pengeoverførslerne til Mexico, som i 2004 oversteg 13 milliarder dollars (27).

4.5 Den grundlæggende forskel mellem NAFTA-aftalen og Den Globale Aftale EU-Mexico består i, at sidstnævnte ikke kun omfatter rent handelstekniske aspekter, idet den har gjort EU til Mexicos næststørste handelspartner (med mere afbalancerede og retfærdige handelsforbindelser), men også omfatter afgørende spørgsmål vedrørende samarbejde og politisk samråd, som ikke indgår i NAFTA-aftalen. Denne indeholder således ikke mekanismer for inddragelse af civilsamfundet i beslutningsprocessen.

og store virksomheder. EU var på det tidspunkt optaget af  

åbningen mod øst, der blev indledt med Tysklands samling.

4.2 Siden 1. januar 1994, da NAFTA trådte i kraft, er den trilaterale handel steget til et niveau på over 623 mia. dollar,

(21) Inklusiv Bulgarien og Rumænien.

(22) I 2003 var befolkningstallet i Mexico på 102 millioner indbyggere (OECD, Fact Book 2005).

(23) Fælles erklæring fra NAFTA's kommissionen for frihandel, 16. juli 2004.

(24) »Informe sobre México«, forskningsafdelingen under Madrids Spare- kasse, maj 2002. Verdensbanken »Lecciones del TLCAN para los países de Latinoamérica y el Caribe«, X. Xxxxxxxx, X.X. Xxxxxxx y

L. Serven, 2003.

(25) Verdensbanken, World Development Indicators Online.

(26) Xxxx Xxxxxx, ibidem, s. 49.

(27) Pressekommuniké fra de mexicanske regeringsmyndigheder af 17.12.2004 (17.12.2004 (Comunicado de prensa 71/04 de la Secretaría de Gobernación de México).

4.6 Hvad angår handelsbalancen er situationen den, at handelen mellem EU og Mexico er vokset betydeligt i de forløbne fem år, men som det fremgår statistikkerne (28), er det ikke lykkedes at skabe en modvægt til Mexicos store handel med USA, der fortsat er den vigtigste handelspartner. I 2003 gik 90 % af den mexicanske eksport til NAFTA-landene (29) og kun 3,4 % til EU. For den mexicanske imports vedkommende stammede 64,2 % fra USA og kun 10,4 % fra EU.

5. Institutionalisering af dialogen med det organiserede civilsamfund

5.1 Med den globale aftale institutionaliseres den politiske dialog, som omfatter alle bilaterale og internationale spørgsmål af gensidig interesse på alle niveauer. I dette øjemed oprettes et

»Fælles Råd« (artikel 45), som overvåger aftalens gennemførelse. Det bistås i sine opgaver af et »Blandet Udvalg« (artikel 48). Ligeledes fastsætter aftalen, at Det Fælles Råd kan beslutte, at der skal nedsættes andre særlige udvalg eller organer til at bistå rådet i varetagelsen af dets opgaver (artikel 49).

5.2 Det er nødvendigt at fremme det mexicanske og euro- pæiske civilsamfunds inddragelse for at sikre, at der ved gennemførelsen af den globale aftale tages hensyn til de forskel- lige samfundssektorers interesser i såvel EU som Mexico. Hele spektret af civilsamfundsorganisationer har brug for at blive bedre repræsenteret — landmænd, forbrugere, kvinder, miljø- og menneskerettighedsforkæmpere, erhvervsgrupper og smv'er.

5.3 Afsnit VI og VII i den globale aftale, hvori ovennævnte artikler står, giver retsgrundlag for oprettelsen af et blandet rådgivende udvalg EU-Mexico. For det første anerkendes det udtrykkeligt i artikel 36, at civilsamfundet skal inddrages i den regionale integrationsproces. For det andet fastsætter artikel 39 de områder, som samarbejdet skal koncentreres om, og udvik- lingen af civilsamfundet står øverst på denne liste. Endelig kan det fælles råd i henhold til artikel 49 nedsætte andre rådgivende udvalg eller organer, hvis det finder det nødvendigt for at gennemføre aftalens bestemmelser. Desuden giver udviklings- klausulen (artikel 43) mulighed for at udvide et hvilket som helst samarbejdsområde. Derfor er der en reel mulighed for at nedsætte et sådant fælles organ EU-Mexico, hvor der vil være mulighed for at deltage i de forskellige aspekter af aftalen. Efter XXXX'x mening og på baggrund af de indvundne erfaringer (30) bør et sådant organ benævnes »Fælles Rådgivende Udvalg EU Mexico«.

(28) Kilde: Foreningen af mexicanske importører og eksportører (ANIERM) på grundlag af tal fra det mexicanske økonomiministe- rium.

(29) Det skal dog tages i betragtning, at af disse 90 % tegner olieeks- porten sig for 10 % og »maquiladoras«-produktionen for 50 %.

(30) Artikel 10 i associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Chile (i kraft siden 1. marts 2005; EFT L 352 af 30.12.2002) fastsætter, at »Der nedsættes et blandet rådgivende udvalg, der har til opgave at bistå associeringsrådet med at fremme dialogen og samarbejdet mellem de forskellige erhvervs- og samfundsorganisati- oner i civilsamfundet i Den Europæiske Union og Chile«.

5.4 Efter XXXX'x mening ville det lette oprettelsen og driften af et organ af denne art, hvis Mexico havde et organ svarende til EØSU med samme legitimitet, repræsentativitet og uafhængighed, hvor de tre traditionelle sektorer (arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interesser) er passende repræsenteret. Det er dog trods flere initiativer i denne retning fra parlamen- tets side endnu ikke lykkedes at oprette et økonomisk og socialt råd i Mexico, skønt der er fremlagt et forslag til lov om opret- telse af et økonomisk og socialt råd som et offentligt organ med sæde i Mexico City (31). Der er heller ikke konsensus mellem fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og den tredje sektors organisationer om oprettelse af et sådant organ. Hvad angår fastlæggelsen af dets opgaver skelnes der ikke klart mellem instrumenter for social dialog (høring, samråd og forhandling) og høring af civilsamfundet.

5.5 Regeringens dialog (som er mere social end civil) med civilsamfundet foregår via det såkaldte råd for dialog med de produktive sektorer (CDSP — Consejo para el diálogo con los sectores productivos) (32), hvor fagforeningerne, arbejdstagerne og de centrale og regionale myndigheder er repræsenteret. Den tredje sektor er kun delvist og utilstrækkeligt repræsenteret af akademikere og landmænd. Desuden har regeringen ført en dialog med andre platforme, som repræsenterer forskellige civil- samfundsorganisationer (fagforeninger, handelskamre for små virksomheder, ngo'er), især i forbindelse med de handelsaftaler, Mexico har undertegnet.

5.6 Regeringen og de mexicanske arbejdsgivere går ind for, at CDSP skal være EØSU's dialogpartner, men regeringen indrømmer dog, at det kunne være et indledende skridt hen imod en inddragelse af den tredje sektors organisationer. Fagforeningerne deltager på deres side aktivt og anerkender for størstedelens vedkommende CDSP, skønt de ikke har en fælles holdning til spørgsmålet om, hvorvidt dette organ skal være XXXX'x dialogpartner. De organisationer, der har sluttet sig sammen i civilsamfundsplatformen, går ind for, at der oprettes et økonomisk og socialt råd som et helt nyt organ.

6. Konklusioner og anbefalinger

6.1 Skønt de forandringer, der sker i Mexico betragtes som positive, er der utvivlsomt stadig mange udestående reformer. Det er således blandt andet nødvendigt at styrke retsstaten og dermed garantere frihed og retssikkerhed, tage fat på de eksi- sterende problemer inden for retsvæsenet, nå frem til en mere hensigtsmæssig fordeling af velstanden, forbedre den sociale sikring, sikre adgang til uddannelses- og sundhedssystemer af god kvalitet og udvide hjemmemarkedet blandet andet via SMV. Den sociale sammenhængskraft bør således være omdrej- ningspunktet i alle de forbedringer, der skal til, for at Mexico kan betragtes som et udviklet land med alle nødvendige garan- tier.

(31) Artikel 1 i lovforslaget.

(32) Nærmere oplysninger kan findes på webstedet: http:// xxx.xxxx.xxx.xx/xxxxxxx_xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxx.xxx.

6.2 Efter XXXX'x mening er alle de muligheder, som den globale aftale byder på inden for alle samarbejdsområder, ikke blevet tilstrækkeligt udnyttet. Således bør aftalen give stødet til toldnedsættelser, afvikling af tekniske handelshindringer og åbning af flere sektorer for handel med tjenesteydelser og inve- steringer. Begge parter bør fremme etableringen af virksom- heder gennem forenkling af de institutionelle forbindelser og skabelse af et gunstigt erhvervsklima og dialogfora. Det bilate- rale samarbejde inden for rammerne af eksterne tiltag af fælles interesse, især i det øvrige Latinamerika og USA, bør styrkes. De social- og beskæftigelsesmæssige aspekter af aftalen (uddan- nelse, lige muligheder, beskæftigelse osv.) bør videreudvikles gennem samarbejdsprojekter.

6.3 For at muliggøre civilsamfundets deltagelse i løsningen af disse opgaver mener EØSU, at der kan oprettes et fælles rådgivende udvalg EU-Mexico. Ligeledes går EØSU også stærkt ind for, at der i Mexico oprettes et organ svarende til EØSU, og opfordrer de mexicanske repræsentanter til at fortsætte deres bestræbelser i denne retning.

6.4 Efter XXXX'x mening bør et fælles rådgivende udvalg EU-Mexico være et rådgivende organ under Det Fælles Råd EU- Mexico, som skal medvirke til at udvikle, overvåge og anvende den globale aftale. Dets funktion bør være at afgive udtalelser på anmodning af Det Blandede Udvalg eller Det Fælles Råd på nærmere fastlagte områder. Desuden bør det være beføjet til på eget initiativ at afgive henstillinger om spørgsmål, der vedrører den globale aftale. Det bør også have til opgave regelmæssigt at udarbejde en rapport om gennemførelsen af aftalen og med blandt andet finansiel støtte fra Det Fælles Råd koordinere møderne i forummet for civilsamfundet i EU-Mexico. Det Fælles Rådgivende udvalg EU-Mexico bør også holde regelmæssige møder med Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico under nærmere fastlagte former med henblik på en bedre over- vågning af aftalen.

6.5 EØSU anser det for hensigtsmæssigt mere regelmæssigt at pleje kontakterne med det mexicanske civilsamfund — som hidtil har været sporadiske — for at undersøge, om der kan nedsættes et Fælles Rådgivende Udvalg EU-Mexico. Derfor anmoder det aktørerne i det mexicanske civilsamfund om i enighed at udpege tre repræsentanter for civilsamfundets tre grupper (arbejdsgivere, arbejdstagere og den tredje sektor). EØSU vil på sin side udpege tre repræsentanter for hver af dets tre grupper. Tanken er at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som kan finde en vej frem.

6.6 En sådan fælles arbejdsgruppe bestående af repræsen- tanter for EØSU og det mexicanske civilsamfund skulle have til opgave at udarbejde et forslag til oprettelse af et Fælles Rådgi- vende Udvalg EU-Mexico og til dets sammensætning, funktion og forretningsorden. Et sådant forslag kunne udarbejdes i løbet af 2006 og fremlægges for Det Fælles Råd i 2007.

6.7 Herudover er EØSU rede til inden for rammerne af de bilaterale forbindelser, som ikke er omfattet af den globale aftale, at støtte — så vidt det står i dets magt — oprettelsen af et EØSU-lignende organ i Mexico under forudsætning af, at der er konsensus herom i det mexicanske samfund. Derigennem vil man kunne udbygge kontakterne mellem de forskellige civil- samfundsorganisationer i Europa og Mexico og bidrage til at skabe et tættere forhold mellem Europa og Mexico.

6.8 Et sådant organ bør efter XXXX'x mening afspejle det mexicanske civilsamfund i alle dets facetter og følgelig sammensættes af repræsentanter for de tre nævnte sektorer. Ligesom EØSU bør det opfylde kriterierne for repræsentativitet, uafhængighed og legitimitet. Efter XXXX'x erfaring er det væsentlige forudsætninger for oprettelsen af et sådant organ, at der er en vilje til konsensus mellem de forskellige berørte sektorer i civilsamfundet, og at der er nogenlunde fastlagte kriterier for de repræsenterede organisationers repræsentati- vitet.

Bruxelles, den 15. februar 2006

Xxxx-Xxxxx XXXXXXX

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg