AFTALE OM MÅL
AFTALE OM MÅL
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
Aftale om mål for Spot Festival 2017-2019
1. Aftalens formål og grundlag
Denne aftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Spot Festival.
Spot Festival er en selvejende institution, der modtager offentlige tilskud fra staten og Aarhus Kommune. Der kan findes yderligere oplysninger om Spot Festival på institutionens hjemmeside.
1.1. Aftalens formål m.v.
Målaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Aftalen har hjemmel i § 9 i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsloven").
Formålet med aftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Spot Festivals virksomhed og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af Spot Festivals virksomhed.
Statens tilskud ydes med hjemmel i § 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af
14. januar 2014).
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2017 og løber til den 31. december 2019.
Væsentlige ændringer i aftalens grundlag, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overens- komster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til eller indgået aftale om andet.
Side 2
1.2. Økonomisk grundlag
Spot Festival finansieres af offentlige tilskud og egenindtægter. Spot Festival for- ventes desuden at kunne opnå indtægter fra fonde og sponsorer.
Statens driftstilskud ydes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik på baggrund af finanslovens konto 21.21.01.45 - Statens Kunstfond Musikformål.
Tilsagn om tilskud fra Statens Kunstfond ydes i et årligt bevillingsbrev. De anførte tilskud i nedenstående tabel er altså ikke tilsagn om tilskud. Hvis der gennemføres generelle eller specifikke besparelser på statslige bevillinger, kan der ske en reduk- tion af tilskuddene.
R2016 | B2017 | O2018 | O2019 | |
Driftstilskud, Statens Kunstfond | 1.985.978 | 2.346.000 | 2.235.000 | 2.110.000 |
Øvrige tilskud fra staten | 70.000 | 70.000 | 70.000 | 70.000 |
Tilskud fra kommuner og regioner | 1.085.400 | 1.075.300 | 1.075.300 | 1.075.300 |
Fonde mv. | 350.000 | 210.000 | 210.000 | 210.000 |
Sponsorer | 694.000 | 920.000 | 920.000 | 920.000 |
Egenindtægter | 4.205.789 | 2.970.000 | 2.975.000 | 2.975.000 |
Indtægter i alt | 8.391.167 | 7.591.300 | 7.485.300 | 7.360.300 |
Udgifter i alt | 8.375.094 | 7.587.450 | 7.535.300 | 7.420.300 |
Resultat | 16.073 | 3.850 | -50.000 | -60.000 |
Egenkapital ultimo | 506.150 | 510.000 | 460.000 | 400.000 |
Tabel 1. Finansielle nøgletal fra Spot Festivals årsrapport for 2016, budget 2017 samt overslag for årene 2018 og 2019.
2. Spot Festivals formål m.v.
Med udgangspunkt i rockmusikken og beslægtede genremæssige musikudtryk er det Spot Festivals formål at arbejde for en national og international styrkelse og udvikling af dansk musik. Det sker ved at præsentere nyere dansk musik nationalt og internationalt, primært gennem produktion af en årlig festival og ved etablering af professionelle kunstneriske møde- og formidlingsplatforme, som kan styrke dansk kunstformidling, musikeksport og netværk.
Spot Festivals opgave er at fremme den del af den rytmiske musik, som ikke vinder udbredelse på almindelige markedsvilkår. Det er derfor en kerneudfordring for Spot at opdage og formidle musikalsk talent, som bidrager til kvalitet og mangfoldighed, men som (endnu) ikke er blevet så kendt og efterspurgt, at det vinder udbredelse alene på almindelige markedsvilkår.
Spot Festival er omfattet af musiklovens overordnede formål om at fremme musik- livet i Danmark og dansk musik i udlandet.
Side 3
3. Opgaver og mål
Spot Festival varetager tre opgaver:
1. Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival
2. Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder
3. Folk Spot Denmark
Der er aftalt følgende mål for Spot Festivals opgaver:
Opgave | Resultatmål |
1. Forberedelse og afvik- ling af en årlig musikfe- stival | Mål 1.1. Den rytmiske musiks kunstneriske og formidlingsmæssige udvikling styrkes via Spot Festival. Mål 1.2. Spot Festival bidrager til at udvikle og forny den danske, rytmiske musikscene i en na- tional og international sammenhæng. Mål 1.3. Spot Festival genererer internationale afsætningsmuligheder for danske orkestre og solister af høj kunstnerisk kvalitet. |
2. Udvikling af netværk og nye branchesamar- bejder | Mål 2.1. Spot Festival bidrager til at styrke nati- onale og internationale samarbejdsrelationer. Mål 2.2. Spot Festival udvikler og synliggør nye afsætningsområder for dansk musikliv. Mål 2.3. Spot Festivals formidlings- og afsæt- ningsorienterede aktiviteter er relevante, tids- svarende og udviklende for dansk musikliv. |
3. Folk Spot Denmark | Mål 3.1. Folkemusikkens kunstneriske og formid- lingsmæssige udvikling styrkes nationalt og internationalt via Folk Spot Denmark. Mål 3.2. Folk Spot Denmark styrker dansk fol- kemusiks internationale netværk. |
I tilknytning til målene har Spot Festival opstillet nøgletal og indikatorer, som illu- strerer den ønskede udvikling og anvendes i den årlige resultatopfølgning. Disse nøgletal, som ikke har karakter af resultatkrav, indgår i Spot Festivals strategi (bi- lag 1). Nøgletallene revideres løbende i forbindelse med resultatopfølgningen, jf. nedenfor.
3. Rapportering af resultater
Det offentlige tilsyn med Spot Festival efter driftstilskudsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for mod- tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen"), vare- tages af Slots- og Kulturstyrelsen.
Årlig afrapportering sker i årsregnskab og ledelsesberetning, jf. § 10 og 11 i oven- nævnte bekendtgørelse, hvor Spot Festival aflægger regnskab og redegør for opfyl- delse af formål og mål, og i øvrigt redegør for årets faglige og økonomiske resulta-
Side 4
ter. Som led heri afrapporteres på nøgletal og indikatorer, og Spot Festival kan fo- reslå ændringer af disse fremadrettet.
Ledelsesberetningen skal indeholde en kort redegørelse for, hvorledes institutionen har arbejdet med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, jf. "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner", 2011 (xxxx://xxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxx/xxx- ledelse/).
Xxxxxx, årsregnskaber og ledelsesberetninger gøres tilgængelige på Spot Festivals hjemmeside.
Spot Festival skal i sit PR- og oplysningsmateriale oplyse om, og med logo synliggø- re, at Spot Festival støttes af Statens Kunstfond.
5. Underskrifter
For Spot Festival:
Dato: 21-12-2017
______________________________ _______________________________ Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx X. Xxxxxx
bestyrelsesformand direktør
For Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik:
Dato: 21/12-2017
______________________________ _______________________________ Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
udvalgsformand enhedschef, Musik og Scenekunst
Bilag:
1. Strategi for Spot Festival, inkl. nøgletal og indikatorer for målopfyldelsen.
SPOT Festival
Strategi 2017-2020
SPOT Festivals formål 2
Aktuelle musikpolitiske målsætninger 2
Udfordringer og muligheder 2
SPOT Festivals vision 3
Opgaver 3
1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival 3
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder 5
3: Folk Spot Denmark 5
Målsætninger og resultatmål 6
1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival 6
Resultatmål 1.1 6
Ydelse 1.1 6
Resultatmål 1.2 6
Ydelse 1.2 6
Resultatmål 1.3 6
Ydelse 1.3 7
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder 7
Resultatmål 2.1 7
Ydelse 2.1 7
Resultatmål 2.2 7
Ydelse 2.2 7
Resultatmål 2.3 7
Ydelse 2.3 8
3: Folk Spot Denmark 8
Resultatmål 3.1 8
Ydelse 3.1 8
Resultatmål 3.2 8
Ydelse 3.2 8
Bilag 1: Indikatorer og nøgletal 2017-2020 9
1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival 9
Nøgletal 9
Indikatorer 9
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder 10
Nøgletal 10
Indikatorer 10
3: Folk Spot Denmark 11
Nøgletal 11
Indikatorer 11
Bilag 2: Finansieringsoversigt 12
SPOT Festivals formål
Med udgangspunkt i rockmusikken og beslægtede genremæssige musikudtryk, at arbejde for en national og international styrkelse og udvikling af dansk musik. At præsentere nyere dansk musik nationalt og internationalt primært gennem produktion af en årlig festival.
Gennem professionelle kunstneriske møde- og formidlingsplatforme at styrke dansk kunstformidling, musikeksport og netværk.
Aktuelle musikpolitiske målsætninger
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks formål for SPOT Festival er at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet, herunder at medvirke til at fremme udbuddet i Danmark af musikfestivaler af høj kunstnerisk kvalitet, mangfoldighed og fornyelse inden for alle musikalske genrer.
Udfordringer og muligheder
De rytmiske musikproduktioner udfordres - som de fleste andre musikgenrer - først og fremmest af sine egne kunstneriske ambitioner.
Men derudover udfordres musikkens professionelle skabere, udøvere og formidlere af de samlede livsbetingelser og eksistensmuligheder - herunder at udvikle den kunstneriske virksomhed som levebrød.
SPOT Festivals opgave er at fremme den del af den rytmiske musik, som ikke vinder udbredelse på almindelige markedsvilkår. Det er derfor en kerneudfordring for SPOT at opdage og formidle musikalsk talent, som bidrager til kvalitet og mangfoldighed, men som (endnu) ikke er blevet så kendt og efterspurgt, at det vinder udbredelse alene på almindelige markedsvilkår.
SPOT Festival er gennem årene blevet en succes ved at etablere tværgående samarbejder mellem kulturelle institutioner, foreninger, medier, formidlere og private aktører på musikområdet. Muligheder der kan styrke den danske musikproduktion såvel nationalt som internationalt.
SPOTs udfordring som videns- og formidlingsplatform er såvel analogt som digitalt - at udvikle sig i takt med den samtid musikken repræsenterer, fortolker og lever i.
Moderne musik lever i - og af - en konstant interageren med sit publikum. Et publikum, hvis behov og vaner - ligesom musikkens - også forandrer sig løbende. Et publikum, der ofte selv krydser ud og ind af rollerne som producent eller forbruger af musik. Et publikum, der med den digitale udvikling stiller nye krav til, men også skaber nye muligheder for formidling.
Det er SPOTs udfordring at sikre et skiftende publikum adgang og kendskab til ny musik og ny viden om musikkens vilkår i samfundet.
Det er samtidig en af SPOTs opgaver, at præsentere kunstnerisk aktualitet overfor musiklivets professionelle aktører (komponister, musikere, arrangører, formidlere, medier etc.)
Det er SPOTs udfordring løbende at udvikle viden og internationale netværk, så de passer til musikkens nye udtryk og aktørernes vilkår og behov.
Det er SPOTs ambition og mulighed, at skabe kontakt mellem kunsten og borgerne - mellem den unikke musikproduktion og dens potentielle publikum.
Den formidlingsfaglige udfordring er national eller international - dog ofte begge dele.
Den nationale udfordring består først og fremmest i at skabe interesse for - og opmærksomhed omkring - ny musik og nye kunstneriske talenter ind i relativt etablerede nationale kulturelle landskaber.
Den internationale udfordring er - rent formidlingsmæssigt - først og fremmest at skabe adgang til relevante netværk - på tværs af geografi, sprog og forskellige kulturvaner.
Ved at samle danske og udenlandske kræfter omkring SPOT platformen styrkes dansk musiks muligheder for at begå sig udenfor landets grænser.
Ved at kuratere og udfordre de kunstneriske rum og udtryk på tværs af genrer og kunstformer har SPOT mulighed for at styrke musikkens udvikling på mange platforme.
SPOT Festivals vision
SPOT Festival skal styrke musikalsk talent, kvalitet og egenart, som har et højt kunstnerisk potentiale og professionelt sigte, samt sikre udbredelsen af nyskabende dansk rytmisk musik i Danmark og udlandet. Det er samtidig SPOTs vision, at engagere publikum, borgere og musikliv i et åbent kulturfagligt miljø omkring festivalen.
Opgaver
SPOT Festivals strategi for driftsperioden 2017 – 2020 bygger på institutionens vision og formål, musiklovens retningslinjer, statslige musikhandlingsplaner og temaer, retningslinjer og målsætninger fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og de øvrige kulturfaglige vilkår som festivalen i sin konkrete udmøntning må forholde sig til.
SPOT Festivalens virke kan inddeles i tre opgaver, som beskrives i det følgende:
1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival
SPOT Festival planlægges og afvikles logistisk, økonomisk og teknisk således at mulighederne for at indfri festivalens formål er optimale. Festivalens format og volumen
kræver adgang til minimum 15 indendørs professionelle venues indenfor kort gå-afstand. Festivalens hjemsted er Aarhus, idet byen kan tilbyde de fleste og bedste tekniske og mest økonomiske rammer, koncertscener og partnerskaber omkring afvikling af SPOT.
SPOT Festival udvælger årligt et større antal solister og orkestre til optræden på festivalen. Udvælgelsen sker altid under hensyntagen til festivalens overordnede formål om at præsentere kunstnere med kunstnerisk kvalitet og formidlingsmæssigt potentiale (nationalt som internationalt). Desuden udvælges orkestre og solister altid på en måde der sikrer, at det samlede festivalprogram udgør en mangfoldig, sammenhængende og attraktiv helhed på højeste nationale og internationale niveau.
Præsentationen af de udvalgte kunstnere (solister som orkestre) sker for et nationalt og internationalt publikum og musikliv. Præsentationerne afvikles så der sikres den optimale formidling af kunstnerne til såvel almindeligt festival-publikum som journalistiske formidlere (aviser, netmedier, radio/tv m.fl.) og andre væsentlige aktører i musiklivet.
SPOT sammensættes programmæssigt så bredt som kvalitet og originalitet tillader og festivalens samlede udtryk skabes på baggrund af en række kurateringssamarbejder og udvælgelseskriterier:
● Et bredt sammensat kunstfagligt udvalg kuraterer hvert år et antal debuterende optrædener på baggrund af ansøgninger fra danske og skandinaviske orkestre og solister. Udvalget nedsættes for et år ad gangen.
● Nationale og internationale medier, musikorganisationer, virksomheder og andre udvælger i samarbejde med festivalen et antal orkestre med internationalt potentiale til optræden.
● Under hensyntagen til festivalens samlede udtryk, kunstneriske sammenhængskraft, kommercielt stimulerende effektivitet og netværksopbyggende karakter, udvælger festivalen selv et antal orkestre.
● SPOT initierer og sammensætter genre-brydende koncerter og skaber nye koncertformater (Naked, Who Killed Bambi/Nordlyd, filmkoncerter etc.)
● Der indgås aftaler med faste samarbejdspartnere, hvor SPOT ikke forestår, men
godkender kurateringen (Det Turkise Telt, Aarhus Volume, DUP m.fl.)
● Der indgås aftaler om et vist antal koncerter omkring festivalen, der ikke kurateres af SPOT. En bufferzone, hvor imødekommenhed og løsningsorienteret samarbejde med eksterne arrangører er nødvendigt for helheden. Disse koncerter præsenteres ikke af SPOT, men lever side om side med festivalen.
Den samlede beslutning om udvælgelse af hver enkelt optrædende (solist som orkester) træffes udelukkende af festivalens ledelse. Samarbejde med eksterne parter om kuratering af dele af festivalens samlede præsentations-portefølje, hviler således altid på den præmis, at festivalens booking og ledelse har den afgørende, bestemmende beslutningsmyndighed.
Festivalen kommunikerer hvert år metodevalg i forhold til udvælgelsesprocessen i fuld transparens, eksempelvis ved brug af festivalens normale kommunikationsplatforme (hjemmeside, nyhedsbreve etc.) og i den direkte dialog festivalen har med musiklivet i øvrigt (møder, seminarer, samarbejder etc.).
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder
Festivalen planlægger og udvikler hvert år aktiviteter rettet specifikt mod de dele af den nationale og internationale musikbranche, der har som mål at styrke kunstens position. Formålet med aktiviteterne er at sikre faglig udvikling i dansk musikliv samt bidrage til dansk musiklivs netværksdannelse med det formål at styrke nationale som internationale samarbejdsrelationer.
Denne indsats bliver ofte udfoldet med udgangspunkt i den enkelte operatørs specifikke behov og muligheder, men samtidig med fokus på at udvikle større, operative systematiske metoder inden for feltet til gavn for et bredere udsnit af dansk musikliv.
Udover disse aktiviteter initierer og udvikler SPOT Festival også aktiviteter rettet mod erhvervslivet mere generelt. Målsætningen med dette arbejde er at støtte udviklingen og synligheden af nye forretningsplatforme, som vil kunne komme danske kunstnere til gode, enten direkte eller indirekte. I takt med at store dele af musiklivets traditionelle leveindtægter kommer under stadigt større pres (eksempelvis indtjeningen på et faldende CD-salg), er det nødvendigt for musiklivet at udvikle nye formidlingsområder og –metoder, ofte indenfor områder, der ikke hidtil har været indtænkt i musikbranchens strategier og driftsfelter.
Sådanne udviklinger forsøger festivalen at understøtte gennem konkrete aktiviteter, foredrag, case-stories etc.
Udover aktiviteter planlagt og gennemført i direkte tilknytning til festivalens årlige gennemførelse, gennemfører festivalen enten egenhændigt eller i tæt samarbejde med både nationale som internationale samarbejdspartnere løbende en række aktiviteter, der tilsammen udgør et ben i festivalens internationale afsætnings-strategi. Strategien opererer med et internationalt ’pull’ som målsætning: at få udenlandske koncertarrangører og formidlere til at importere og videreformidle dansk, rytmisk musik. Alle erfaringer opbygget i både SPOT-platformen og tidligere i (og nu parallelt med) ROSA-regi taler for, at en stor grad af engagement i de modtagende territorier optimerer dansk musiklivs vækstmuligheder i de pågældende territorier. Fra ’push’ til ’pull’ sikrer medspil, større netværk og et lokalt engagement, som er svært at opnå ved direkte eksport-arbejde.
Festivalens løbende (årlige) aktiviteter skal ses i dette lys: de internationale kontakter og snitflader der opbygges i forbindelse med SPOT Festival udnyttes i den resterende del af året til lokale initiativer i de udenlandske territorier og videregives til både private aktører – men i særdeleshed MXD - Music Export Denmark og ROSA - Dansk Rock Samråd.
3: Folk Spot Denmark
Med udgangspunkt i de mangeårige erfaringer med gennemførelse af den årlige SPOT Festival, producerer SPOT i samarbejde med Tønder festival et årligt
showcase-arrangement rettet mod og for folkemusikken og dens beslægtede genrer. Arrangementet produceres i samarbejde med relevante operatører fra genreområdet, og har som mål at styrke international formidling og afsætning af dansk musik indenfor genreområdet bredt defineret.
Arrangementet planlægges og afvikles i et primært samarbejde med Tønder Festival.
Ved at kombinere Tønder Festivalens netværk af internationale operatører inden for folkemusik-området med SPOTs internationale netværk, faciliterer ‘Folk Spot
Denmark’-arrangementet formidlingsmæssige ekspansionsmuligheder for folkemusikken, ligesom projektet giver anledning til erfaringsudvekslinger (på det kunstneriske såvel som det produktionsmæssige niveau) på tværs af musikalske genrer.
Målsætninger og resultatmål
1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival
Resultatmål 1.1
Den rytmiske musiks kunstneriske og formidlingsmæssige udvikling styrkes via SPOT Festival.
Ydelse 1.1
Der udvælges og præsenteres over 150 primært nyere orkestre og solister på den årlige udgave af SPOT Festival. Udvælgelsen af orkestre og solister sker under hensyntagen til festivalens vision om at ‘styrke musikalsk talent, kvalitet og egenart, som har et højt kunstnerisk potentiale og professionelt sigte’.
Resultatmål 1.2
SPOT Festival bidrager til at udvikle og forny den danske, rytmiske musikscene i en national og international sammenhæng.
Ydelse 1.2
På tværs af de under ’Ydelse 1’ ovenfor nævnte udvælgelses-kanaler/-platforme sikres det, at 50 procent af de optrædende orkestre er debuterende i SPOT Festival regi.
Herved sikrer festivalen debuterende orkestre en prioriteret mulighed for synlighed overfor både det almindelige publikum, musikbranchen og formidlende instanser (musikpresse m.v.).
Resultatmål 1.3
SPOT Festival genererer internationale afsætningsmuligheder for danske orkestre og solister af høj kunstnerisk kvalitet.
Ydelse 1.3
Festivalens produktions-ledelse og -sekretariat forestår planlægning, booking, produktion og opbygning af de faciliteter der tilsammen udgør rammer og indhold for præsentationen af de hvert år udvalgte orkestre og solister.
Festival-produktionen sigter mod at skabe optimale forhold for både de optrædende musikere, det tilstedeværende publikum, presse og erhvervsliv, så en effektiv formidling af solister og orkestre sikres.
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder
Resultatmål 2.1
SPOT Festivalen bidrager til at styrke nationale og internationale samarbejdsrelationer.
Ydelse 2.1
Festivalen forestår udviklingen og gennemførelsen af aktiviteter (herunder eventuelt også aktiviteter der ligger udenfor festivalperioden, men som understøtter festivalens formål og drift), som stimulerer såvel national som international netværksdannelse og
kompetence-udvikling. Arbejdet med at planlægge, udvikle og gennemføre aktiviteterne vil ske på baggrund af arbejde udført enten af festivalens ledelse og eventuelt indkøbt sekretariatsbistand alene eller i samarbejde med én eller flere eksterne samarbejdspartnere, så størst mulig ekspertise og netværk sikres.
Aktiviteter faciliteret af festivalen kunne eksempelvis være mødeaktiviteter, seminarer, workshops, foredrag og beslægtede aktiviteter med og for repræsentanter for nationalt og internationalt musikliv.
Resultatmål 2.2
SPOT Festival udvikler og synliggør nye afsætningsområder for dansk musikliv.
Ydelse 2.2
Via egne initiativer og samarbejder med eksterne parter medvirker SPOT Festival til synliggørelsen af potentielle nye afsætningsområder og –metoder for dansk musikliv. Det kan ske via eksempelvis case-stories, partnerskabs-introduktioner, get-togethers til stimulering af nye netværksdannelser etc.
Resultatmål 2.3
SPOT Festivals formidlings- og afsætningsorienterede aktiviteter er relevante, tidssvarende og udviklende for dansk musikliv.
Ydelse 2.3
SPOT Festivalens formidlingsmæssige aktiviteter identificeres, udvikles og gennemføres af festivalen selv eller via samarbejder med andre operatører. For alle aktiviteter gælder, at de skal have relevans for dansk (og internationalt) musikliv, ét blandt flere krav i forbindelse med udvælgelsen af aktiviteter.
3: Folk Spot Denmark
Resultatmål 3.1
Folkemusikkens kunstneriske og formidlingsmæssige udvikling styrkes nationalt og internationalt via Folk Spot Denmark.
Ydelse 3.1
Der udvælges og præsenteres 8 orkestre og solister inden for folkemusikken og beslægtede genrer på den årlige udgave af Tønder Festival under titlen ‘Folk Spot Denmark’.
Udvælgelsen af orkestre og solister sker under hensyntagen til Folk Spot Denmarks målsætning om at formidle musik med højt kunstnerisk potentiale og professionelt sigte.
Resultatmål 3.2
Folk Spot Denmark styrker dansk folkemusiks internationale netværk.
Ydelse 3.2
Folk Spot Denmarks invitationsprogram konsoliderer og styrker danske folkemusik-operatørers internationale netværk ved både at invitere etablerede
nøgleoperatører fra genreområdet og samtidig identificere og invitere nye, relevante operatører til.
Bilag 1: Indikatorer og nøgletal 2017-2020 1: Forberedelse og afvikling af en årlig musikfestival Nøgletal
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
SPOT-arrangerede koncerter med SPOT-debutanter | 173 | 153 | 120 | 120 | 120 |
SPOT-arrangerede koncerter med SPOT-gengangere | 93 | 112 | 80 | 80 | 80 |
SPOT-koncerter arrangeret af andre arrangører | 26 | 65 | 50 | 60 | 70 |
Koncerter i alt | 266 | 265 | 200 | 200 | 200 |
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Solgte publikumsbilletter, enkeltdags | 2.629 | 2.098 | 2.000 | 2.100 | 2.200 |
Solgte publikumsbilletter, flerdages | 2.410 | 2.617 | 2.500 | 2.600 | 2.700 |
Solgte publikumsbilletter i alt | 5.039 | 4.715 | 4.500 | 4.700 | 4.900 |
Indikatorer
1. Festivalens publikum oplever, at de har mødt nye kunstnere og nye musikalske udtryk af høj kunstnerisk kvalitet
2: Udvikling af netværk og nye branchesamarbejder
Nøgletal
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Antal netværksdannende aktiviteter | 43 | 72 | 45 | 50 | 53 |
Xxxxx præsentationer, som viser nye tendenser eller forretningsområder | 5 | 4 | 4 | 5 | 5 |
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Antal akkrediterede formidlere, Danmark | 1.205 | 1.251 | 1.250 | 1.250 | 1.250 |
Antal akkrediterede formidlere, udenlandske | 346 | 336 | 330 | 330 | 330 |
Antal akkrediterede formidlere, i alt | 1.551 | 1.587 | 1.580 | 1.580 | 1.580 |
Indikatorer
1. Et flertal af de akkrediterede formidlere har mødt nye kunstnere, de har interesse i at formidle i Danmark og/eller udlandet
2. Et flertal af de akkrediterede formidlere oplever, at SPOTs netværksdannende aktiviteter har været relevante eller meget relevante
3. Et flertal af de akkrediterede formidlere oplever, at de har haft kontakt med relevante samarbejdspartnere på SPOT
4. Akkrediterede formidlere oplever, at SPOT Festival har synliggjort en eller flere formidlings- og afsætningsorienterede tendenser eller et eller flere nye forretningsområder for musiklivet
3: Folk Spot Denmark
Nøgletal
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Xxxxx præsentationskoncerter på Folk Spot Denmark arrangeret af SPOT Festival | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Professionelle formidlere fra Danmark | 3 | 4 | 6 | 6 | 6 |
Professionelle formidlere fra udlandet | 47 | 33 | 35 | 37 | 40 |
Professionelle formidlere i alt | 50 | 37 | 41 | 43 | 46 |
Indikatorer
1. Et flertal af de akkrediterede formidlere har mødt nye kunstnere, de har interesse i at formidle i Danmark og/eller udlandet
2. Et flertal af de akkrediterede formidlere oplever, at Folk Spot Denmarks netværksdannende aktiviteter har været relevante eller meget relevante
3. Et flertal af de akkrediterede formidlere oplever, at de har haft kontakt med relevante samarbejdspartnere på Folk Spot Denmark
Bilag 2: Finansieringsoversigt
Indtægter | 2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Driftstilskud fra staten | 1.985.978 | 2.346.000 | 2.235.000 | 2.110.000 | 2.110.000 |
Øvrige tilskud fra staten | 70.000 | 70.000 | 70.000 | 70.000 | 70.000 |
Tilskud fra kommuner og regioner | 1.085.400 | 1.075.300 | 1.075.300 | 1.075.300 | 1.075.300 |
Fonde m.v. | 350.000 | 210.000 | 210.000 | 210.000 | 210.000 |
Sponsorer | 694.000 | 920.000 | 920.000 | 920.000 | 920.000 |
Egenindtægter | 4.205.789 | 2.970.000 | 2.975.000 | 2.975.000 | 2.975.000 |
Indtægter i alt | 8.391.167 | 7.591.300 | 7.485.300 | 7.360.300 | 7.360.300 |
Indtægter, andre virksomhedsomr. | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Indtægter, total | 8.391.167 | 7.591.300 | 7.485.300 | 7.360.300 | 7.360.300 |
Egenkapital, udvikling | 506.150 | 510.000 | 460.000 | 400.000 | 400.000 |