Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR1H nr 9546 af 29/06/2023 (Gældende)
Cirkulære om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Xxxxxxxxxxxx og Kompetencestyrelsen, x.xx. 20222568
Cirkulære om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)
Indledning
1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 29. juni 2023 indgået vedhæftede aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Ved OK21 blev den tidligere aftale af den 30. april 2019 ændret på følgende punkter:
Det enkelte pensionsinstitut har mulighed for at etablere sundhedsordninger, som har til formål at fremme forebyggende og helbredende indsats i forhold til medlemmernes sundhed og arbejdsmiljø. Sund- hedsordningen skal finansieres inden for den 1/3 af det samlede pensionsbidrag, som kan anvendes valgfrit af den enkelte medarbejder.
Herudover kan det i pensionsordningen bestemmes, at medlemmer af pensionsordningen, der på tidspunktet for etablering af depotsikring har 5 år eller mindre indtil pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, kan vælge, hvorvidt de ønsker at være omfattet af depotsikringen eller ej. Medlemmets valg skal i så fald være truffet og meddelt pensionsordningen senest 6 måneder efter, at depotsikringen er etableret for gruppen.
Endelig blev det aftalt, at der ved overflytning af pensionsordningen i forbindelse med jobskifte, efter medlemmets ønske kan ses bort fra betingelsen om børnepension, hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, ikke tilbyder børnepension som en del af ydelserne.
Ved OK21 blev parterne enige om i perioden at optage drøftelser om en række spørgsmål i tilknytning til aftalen. Der er på den baggrund foretaget enkelte ændringer og præciseringer til aftalen, herunder bortfald af krav om etablering af børnepension inden for 2/3 af det samlede pensionsbidrag og forhøjelse af beløbsgrænserne for tilbagekøb af pensionsordningen.
2. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, opført som bemærkninger til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærknin- ger". Denne placering ændrer ikke bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.
Grundbeløb er anført i niveau 31. marts 2012.
Generelle bemærkninger
3. Aftalen udtrykker minimums- eller maksimumsgrænser for visse dele af pensionsordningernes ind- hold og ikke absolutte krav til indholdet. Det beror således på de beslutninger, der i overensstemmelse med gældende kompetenceregler træffes af forhandlingsberettigede organisationer og pensionsinstitutter, om der f.eks. i en ordning overhovedet skal være adgang til opsparing i form af ratepension og/eller
aldersopsparing, indførelse af depotsikring, indførelse af delpension, eller om der skal være adgang til tilbagekøb i det accepterede begrænsede omfang.
4. Kollektive pensionsordninger, der opfylder de i aftalen beskrevne minimums- og maksimumskrav, kan etableres uden forudgående forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ligesom der i bestående ordninger kan foretages ændringer, der ligger inden for de beskrevne krav, uden forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anmoder om til orien- tering at få tilsendt kopi af nyetablerede ordninger eller ændringer af eksisterende ordninger.
5. Xxxxxxxxxx bidrag, der efter aftale med den ansatte indeholdes i lønnen og indbetales til pensionsinsti- tuttet ud over det overenskomstmæssigt fastsatte pensionsbidrag, er ikke omfattet af de i aftalen fastsatte regler.
6. Individuelle pensionsordninger for medarbejdere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, er ikke omfattet af aftalen. Sådanne pensionsordnin-ger skal dog klausuleres mod tilbagekøb på en sådan måde, at de ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end svarende til aftalens § 6.
7. Fra den 1. januar 2018 er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen. For en række årgange er pensionsudbetalingsalderen ikke fastsat som 3 år før folkepensionsalderen, men er fastsat direkte i pensionsbeskat-ningslovens § 1 a som:
- 60 år for personer født til og med den 31. december 1958
- 60 ½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959
- 61 år for personer født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959
- 61½ år for personer født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960
For pensionsordninger oprettet i perioden fra den 1. maj 2007 - 31. december 2017 er pensionsudbeta- lingsalderen dog 5 år før folkepensionsalderen. For de ovenfor nævnte årgange gælder tilsvarende, at pensionsudbetalingsalderen ikke er 5 år før folkepensionsalderen, men er fastsat som nævnt ovenfor.
For pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007, er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år og udbetaling kan derfor ske fra det 60. år. Det gælder også, selv om medlemmet har en højere pensionsudbetalingsalder end 60 år.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 29. juni 2023.
Samtidig ophæves Skatteministeriets cirkulære nr. 9527 af 2. juli 2021 om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) (Xxxxx.xx. 012-21).
Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, den 29. juni 2023
Xxxxx Xxxxxxx
Bilag
Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelses sammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)
§ 1. Indledning
Denne aftale fastlægger de generelle krav, der stilles til indholdet af bidragsdefinerede pensionsordninger i henhold til overenskomster for ansatte i staten mv.
Stk. 2. Aftalen omfatter ikke supplerende pensionsordninger, der er etableret til modtagelse af pensionsbi- drag for tjenestemænd af pensionsgivende løndele ud over den tjenestemandspensionsgivende løn.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2:
For tjenestemænd og andre med optjening af tjenestemandspension gælder cirkulære af den 4. februar 2015 om aftale om pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l. (Modst. nr. 003-15).
§ 2. Ydelsessammensætning
Pensionsordningen skal inden for 2/3 af det samlede pensionsbidrag indeholde, jf. dog § 3, stk. 3:
a) Livsvarigt løbende alderspension og
b) invalidepension løbende indtil alderspensioneringstidspunktet eller livsvarigt løbende invalidepension
Stk. 2. Inden for de i stk. 1 nævnte 2/3 af det samlede pensionsbidrag kan der etableres en livsbetinget livsvarigt løbende eller tidsbegrænset ægtefællepension og samleverpension. Samleverpension kan alene etableres for samlevere, der opfylder de i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, 2. eller 3. led, fastsatte krav. Der kan endvidere etableres en børnepension ved død længst indtil barnets fyldte 24 år.
Stk. 3. Inden for de i stk. 1 nævnte 2/3 af det samlede pensionsbidrag kan der etableres gruppelivsforsik- ring, gruppeulykkesforsikring, gruppeinvalideforsikring og forsikring i forbindelse med kritisk sygdom.
Stk. 4. Pensionsbidrag kan investeres efter medlemmets eget valg inden for de rammer, der stilles til rådighed af pensionsinstituttet eller andre finansinstitutter, som pensionsinstituttet indgår aftale med herom.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 1, litra b:
Pensionsinstituttet kan etablere mulighed for en midlertidig invalidepension til medlemmer, der af pensi- onsinstituttet vurderes midlertidigt at have mistet erhvervsevnen.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 2, 2. punktum:
Pensionsbeskatningsloven § 2, nr. 4, litra e, 2. og 3. led, stiller følgende krav til en samlever: Den pågældende skal enten være en person,
a) med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab,
b) som i et af afdøde senest 3 måneder før dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle, og
c) som har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, (pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, 2. led).
eller en person,
der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde. (Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, 3. led).
§ 3. Valgfri dækning
1/3 af det samlede pensionsbidrag kan anvendes valgfrit af det enkelte medlem inden for de rammer, der af det pågældende pensionsinstitut stilles til rådighed, herunder til ratepension, aldersopsparing eller en sundhedsordning. Til aldersopsparing og andre sumydelser end de i § 2, stk. 3, nævnte kan dog maksimalt anvendes 1/6 af det samlede pensionsbidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Den valgfrie 1/3 af det samlede pensionsbidrag kan investeres efter medlemmets eget valg inden for de rammer, der stilles til rådighed af pensionsinstituttet eller andre finansinstitutter, som pensionsinsti- tuttet indgår aftale med herom.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet har 7 år eller mindre indtil folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kan medlemmet efter fradrag af præmie til obligatoriske dækninger og eventuelle gruppelivsforsikringer, anvende hele pensionsbidraget til aldersopsparing. Aldersopsparingen kan oprettes som livrente, ratepension eller sumydelse efter medlemmets eget valg inden for de rammer, der stilles til rådighed af pensionsinstituttet.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 1:
Der kan etableres sundhedsordninger, som har til formål at fremme forebyggende og helbredende indsats i forhold til medlemmernes sundhed og arbejdsmiljø, fx massage, fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp og helbredsvurdering. Der kan ikke etableres ordninger, hvor medlemmerne får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsvarende ydelser udbudt af private udbydere.
Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 3:
Ved ”hele pensionsbidraget” forstås det samlede pensionsbidrag, dvs. både de 2/3 efter aftalens § 2 og de 1/3 efter aftalens § 3.
Der henvises i øvrigt til § 8, stk. 2 og cirkulærebemærkningerne hertil.
Hvis pensionsbidraget er højere end det til enhver tid gældende skattemæssige indbetalingsloft, der gælder for aldersopsparinger, anvendes den overskydende del af pensionsbidraget til den livsvarigt løbende alderspension, jf. § 2, stk. 1, litra a.
§ 4. Depotsikring
Det kan i den enkelte pensionsordning bestemmes, at der til ordningen er knyttet depotsikring. Etablering af depotsikring forudsætter, at pensionsordningen opfylder følgende betingelser:
1. At etablering af depotsikring sker som en kollektiv ordning for hele gruppen, jf. dog stk. 2.
2. At depotet kun udbetales i den situation, hvor et medlem af pensionsordningen dør før pensionerings- tidspunktet.
3. At det i den enkelte pensionsordning sikres, at der afsættes midler til obligatoriske ydelser, herunder livsvarig alderspension, minimum svarende til dækning ved 2/3 af bidraget og den overlevelsesge- vinst, der i en ordning uden depotsikring tilfalder ordningen ved et medlems død før pensionerings- tidspunktet, og som mistes ved depotsikringen. Ved indførelse af depotsikring skal der således sikres en livsvarig alderspension med samme størrelse som uden depotsikring.
4. At depotsikringen finansieres ved brug af den tredjedel af pensionsbidraget, som kan anvendes til valgfri ydelser.
5. At udbetaling af depotsikring kun kan ske til nærmeste pårørende.
Stk. 2. Det kan i pensionsordningen bestemmes, at medlemmer af pensionsordningen, der på tidspunktet for etablering af depotsikring har 5 år eller mindre indtil pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskat- ningslovens § 1 a, kan vælge, hvorvidt de ønsker at være omfattet af depotsikringen eller ej. Medlemmets valg skal være truffet og meddelt pensionsordningen senest 6 måneder efter, at depotsikringen er etableret for gruppen.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Ved depotsikring (opsparingssikring o. lign.) xxxxxxx, at medlemmets depot udbetales til nærmeste pårø- rende, hvis medlemmet dør før pensioneringstidspunktet. I en pensionsordning uden depotsikring tilfalder depotet fællesskabet ved et medlems død før pensioneringstidspunktet.
Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 2:
Depotsikringen bortfalder ved udbetalingen af pensionen. Hvis medlemmet ønsker, at depot-sikringen skal fortsætte efter udbetalingen og pensionsinstituttet giver mulighed for det, kan depotsikringen fortsætte efter udbetalingstidspunktet mod betaling af præmie herfor.
Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 5:
Ved ”nærmeste pårørende” forstås i forhold til udbetaling af depotsikring medlemmets ægtefælle, samle- ver, børn eller slægtsarvinger efter arvelovens kapitel 1 i nævnte rækkefølge, medmindre medlemmet skriftligt over for pensionsinstituttet har bestemt en anden rækkefølge. Medlemmet kan ikke indsætte andre end de ovenfor nævnte i rækkefølgen.
Definition af ”ægtefælle” og ”børn” sker i henhold til forsikringsaftalelovens § 105, stk. 2 og 3.
Udbetaling af depotsikring til samlevere forudsætter, at de i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e,
2. eller 3. led, fastsatte krav er opfyldt, jf. cirkulærebemærkningerne til § 2, stk. 2.
Cirkulærebemærkninger til § 4, stk. 2.
Ved ”pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a” forstås medlemmets pensionsud- betalingsalder i henhold til pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der henvises til punkt 7 i de generelle bemærkninger.
§ 5. Delpension
Det kan i den enkelte pensionsordning bestemmes, at der til ordningen er knyttet mulighed for udbetaling af delpension. Udbetaling af delpension forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:
1. Ved anmodning om udbetaling af delpension skal den ansatte over for pensionsselskabet dokumentere nedgang i arbejdstid.
2. Delpensionen beregnes forholdsmæssigt af den ansattes pensionsopsparing i forhold til den tid, hvormed arbejdstiden reduceres, dog maksimalt en tredjedel af pensionsdepotet svarende til den tredjedel, som kan anvendes til valgfri ydelser.
3. Udbetaling af delpension kan kun ske som en løbende livrente, dog kan udbetalingerne midlertidigt sættes på pause i henhold til gældende lovgivning.
4. Aldersgrænsen for overgang til delpension skal følge pensionsudbetalings-alderen, jf. pensionsbeskat- ningslovens § 1 a.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
Pensionsordninger, der har etableret mulighed for udbetaling af delpension på vilkår, der afviger fra de i aftalens § 5 fastsatte betingelser, skal senest ved udgangen af 2018 sikre, at udbetaling af delpension fra og med 1. januar 2019 sker i henhold til de i § 5 fastsatte betingelser. Medlemmer af pensionsordninger, der inden udgangen af 2018 har fået udbetalt delpension efter de hidtidige bestemmelser, berøres ikke heraf.
Cirkulærebemærkning til § 5, nr. 3:
I det omfang det er muligt efter gældende lovgivning, kan udbetaling af delpension dog ske som ratepen- sion efter aftale herom mellem pensionsinstituttet og medarbejderen.
Cirkulærebemærkninger til § 5, nr. 4.
Ved ”pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a” forstås medlemmets pensionsud- betalingsalder i henhold til pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der henvises til punkt 7 i de generelle bemærkninger.
§ 6. Tilbagekøb
Det kan i den enkelte pensionsordning bestemmes, at pensionsordningen kan tilbagekøbes
1. i tilfælde, hvor den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 1 a, og udtræder af arbejdsmarkedet, eller hvor den forsikrede er tilkendt invalidepension. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 vil der kunne ske tilbagekøb, når den forsikrede
er fyldt 60 år og udtræder af arbejdsmarkedet. I alle tilfælde er det en betingelse, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. årligt, der reguleres som anført i personskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2023 11.900 kr.)
2. i tilfælde, hvor der ikke er foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-ni- veau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2023 34.660,17 kr.),
3. i tilfælde, hvor den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folkeregistret i Xxx- xxxx, ikke har ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Danmark, hvor der ikke er sket indbetaling af bidrag de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og depotet ikke overstiger et grundbeløb på
30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april 2023 34.660,17 kr.), og
4. i tilfælde, hvor den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager varigt ophold i udlandet.
Cirkulærebemærkninger til § 6, nr. 1:
Begrebet invalidepension er den invalidepension, der er en del af pensionsordningen og ikke en førtids- pension i henhold til lov om social pension.
Ved ”pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a” forstås medlemmets pensionsud- betalingsalder i henhold til pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der henvises til punkt 7 i de generelle bemærkninger.
§ 7. Overflytning til anden pensionsordning i forbindelse med jobskifte
Pensionsordningen kan overflyttes til en anden pensionsordning, der opfylder de ovennævnte krav til ydelsessammensætning og tilbagekøb.
Stk. 2. Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, indeholder regler om ydelsessam- mensætning og/eller tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i denne aftale, kan pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet i staten mv., fortsat respekterer de betingelser, der hidtil har været gældende. jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved overflytning af pensionsordningen kan der efter medlemmets ønske ses bort fra en eventuel betingelse om børnepension i den pensionsordning, der ønskes overflyttet.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 1:
Opmærksomheden henledes på, at pensionsudbetalingsalderen efter pensionsbeskatningslovens § 1 a i visse tilfælde kan videreføres på den pensionsordning, hvortil overflytning sker. Medlemmet kan søge nærmere vejledning hos det pensionsinstitut, hvortil overflytningen ønskes.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 3:
Hvis medlemmets eksisterende pensionsordning, der er optjent i staten mv. indeholder børnepension som en del af ydelserne, kan der efter medlemmets ønske ses bort fra dette krav ved overflytning til en anden pensionsordning.
§ 8. Ikrafttræden mv.
Denne aftale har virkning fra den 1. september 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3, stk. 3, 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2023.
Stk. 3. Bestående kollektive pensionsordninger, der forud for 1. maj 2005 er godkendt af aftalens parter, bevarer denne godkendelse, selv om de er etableret med en ydelsessammensætning, regler om tilbagekøb eller regler om overflytning til anden pensionsordning i forbindelse med jobskifte, der ikke opfylder betingelserne i denne aftale.
Stk. 4. Senere ændringer af aftaler som nævnt i stk. 3 forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til godkendelse.
Stk. 5. Samtidig med ikrafttrædelse af denne aftale ophæves aftale af 2. juli 2021 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Stk. 6. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 2
Ændringen vedrører forhøjelse af tidspunktet fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen i forhold til anvendel- se af pensionsbidraget til aldersopsparing efter aftalens § 3, stk. 3.
København, den 29. juni 2023 | |
Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område Xxxx Xxxxxxxxx CO10 – Centralorganisationen af 2010 Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Akademikerne Xxxxxxx Xxxxx | Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Xxxxx Xxxxxxx |
Lærernes Centralorganisation
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx
Bilag 1
Praktiske forhold i forbindelse med skift af pensionsinstitut eller andre ændringer i gældende pensionsordninger
Arbejdsmarkedspensionsordninger for ansatte i staten mv. aftales mellem den forhandlingsberettigede organisation og et pensionsinstitut inden for de rammer, der er fastsat i Finansministeriets cirkulære om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammen- sætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Den forhandlingsberettigede organisations skift af pensionsinstitut eller andre ændringer i en gældende pensionsordning, der fortsat respekterer reglerne i aftalen om ydelsessammensætning, vil normalt blive accepteret af Finansministeriet.
Uanset om der er tale om overgang til pensionsinstitutter, der i forvejen har statsansatte medlemmer, og som må formodes at kende og overholde kravene i ydelsessammensætningsaftalen, er der tale om en ændring af overenskomsten, som kun overenskomstens parter kan aftale, herunder Finansministeriet eller det ministerium/styrelse, der på delegationsområdet måtte have aftalt en pensionsordning, der afviger fra det, der fremgår af (fælles-)overenskomsten.
Ved et skift af pensionsinstitut eller andre ændringer af pensionsordningen, der har administrative konse- kvenser for ansættelsesmyndigheder og/eller Finansministeriet, skal disse forhold være afklaret, inden skiftet eller ændringen kan godkendes.
1. Det skal klargøres for og accepteres af et nyt pensionsinstitut, at Økonomistyrelsen (Statens Lønløs- ning) har et standardsæt af oplysninger/data, der leveres til pensionsinstituttet, og at afvigelser herfra ikke kan forventes imødekommet. Endvidere skal det klargøres, at Finansministeriet ikke er part i pensionsaftaler.
2. Der skal være en rimelig tid til at implementere ændringen i lønsystemerne.
3. Der må ikke fra det nye pensionsinstitut rettes henvendelse til lokale arbejdsgivere, før skiftet er indarbejdet af Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation i de relevante afta- ler/overenskomster.
4. Finansministeriet forudsætter, at der ikke indgås bindende aftaler, herunder om ikrafttrædelsestids- punkt, mellem pensionsinstitutter og forhandlingsberettigede organisationer, før Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation har aftalt skiftet af pensionskasse i de relevante aftaler/over- enskomster. Endvidere betinger Finansministeriet sig, at sådanne aftaler ikke fastsætter forpligtelser for Finansministeriet eller de lokale arbejdsgivere. Endelig anbefales det, at den forhandlingsberetti- gede organisation ikke opsiger den hidtidige aftale, før den nye er på plads.