FOR HÅNDVÆRKERE SAMT FÆLLESOVERENSKOMST MELLEM
Overenskomst 2018-2021
FOR HÅNDVÆRKERE SAMT FÆLLESOVERENSKOMST MELLEM
Finasministeriet og offentligt Ansattes Organisationer
- Det statslige område (OAO’s fællesoverenskomsten)
ORGANISATIONSAFTALE FOR HÅNDVÆRKERE OG TEKNIKERE
INDHOLD
ORGANISATIONSAFTALE FOR HÅNDVÆRKERE OG TEKNIKERE 5
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde 5
§ 2. Ansættelse 6
§ 3. Lønsystemet 7
§ 4. Løngruppe 1 7
§ 5. Løngruppe 2 7
§ 6. Løngruppe 3 7
§ 7. Løngruppe 4 8
§ 8. Løngruppe 5: 8
§ 9. It-tillæg 8
§ 10. Tillæg for eget håndværktøj 8
§ 11. Pension 8
§ 12. Valgfrihed mellem pension og løn for ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv., forsknings-
teknikere ved Risø og Dansk Dekommisionering 9
§ 13. Arbejdstid 9
§ 14. Ikrafttræden og opsigelse 10
BILAG 1
AFTALE OM AFLØNNING AF ELEVER 11
§ 1. Dækningsområde 11
§ 2. Basisløn 11
§ 3. Overarbejde 12
§ 5. Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution 12
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse 12
BILAG 2
AFTALE OM PENSIONSFORHOLD FOR FAGLÆRTE SAMT KVINDELIGE ARBEJDERE
UNDER FORSVARSMINISTERIET OMFATTET AF CIVILARBEJDERLOVEN 13
§ 1. Dækningsområde 13
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb 13
§ 3. Ikrafttrædelse mv 16
FÆLLESOVERENSKOMST MELLEM FINANSMINISTERIET
OG OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER – DET STATSLIGE OMRÅDE (OAO-S) 19
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE MV 19
§ 1. Dækningsområde 19
§ 2. Ansættelse 20
KAPITEL 2. | LØN MV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 20 |
§ 3. | Løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 20 |
§ 4. | Lønanciennitet (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 20 |
§ 5. | Resultatløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 22 |
§ 6. | Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . | 22 |
§ 7. | Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 22 |
§ 8. | Gruppeliv og kritisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 26 |
KAPITEL 3. | ARBEJDSTID MV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 26 |
§ 9. | Arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 26 |
§ 10. | Opsparingsdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 26 |
§ 11. | Arbejdstidsbestemte tillæg mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 28 |
KAPITEL 4. | FRAVÆR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 29 |
§ 12. | Sygdom (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 29 |
§ 13. | Tjenestefrihed (fælles regelsæt). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 29 |
§ 14. | Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . . . . . . | 30 |
§ 15. | Militærtjeneste mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 30 |
KAPITEL 5. | OPSIGELSE OG AFSKED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 31 |
§ 16. | Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt). . . . . . . . . . . . . . . . | 31 |
§ 17. | Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) . . . . . . | 33 |
§ 18. | Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . . . | 34 |
§ 19. | Bortvisning (fælles regelsæt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 35 |
KAPITEL 6. | ØVRIGE BESTEMMELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 36 |
§ 20. | Flyttegodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 36 |
§ 21. | Funktionærbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 36 |
§ 22. | Arbejdstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
§ 23. | Efterindtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
KAPITEL 7. | TIMELØNNEDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
§ 24. | Anvendelse af timeløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
§ 25. | Søgnehelligdagsbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
§ 26. | Lønberegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 37 |
§ 27. | Opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 38 |
§ 28. | Øvrige vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 38 |
KAPITEL 8. | ELEVER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 38 |
§ 29. | Område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 38 |
§ 30. | Prøvetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 39 |
§ 31. | Løn mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 39 |
§ 32. | Arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . | 39 |
§ 33. Befordring 40
§ 34. Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold 40
§ 35. Uoverensstemmelser 40
KAPITEL 9. FORHANDLINGSREGLER MV 41
§ 36. Hovedaftale 41
§ 37. Lokal uoverensstemmelse 41
§ 38. Ikrafttræden og opsigelse 41
BILAG 1A
GENERELLE AFTALER 43
ORGANISATIONSAFTALE
FOR HÅNDVÆRKERE OG TEKNIKERE
Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten indgået med OAO- Det Statslige Område.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen er gældende for følgende personalegrupper:
a) Håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrup- per. Undtaget fra organisationsaftalen er håndværkere ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst.
b) Teknologiinstruktører ved det Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
c) Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv., jf. stk. 2
d) Forskningsteknikere ved Risø DTU og Dansk Dekommissionering, jf. stk. 3
e) Konsulenter i Arbejdstilsynet
Stk. 2.
Ansættelse som teknologiinstruktør ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering forudsætter, at medarbejderen har aflagt xxxx- xxxxxxx eller på anden vis har tilegnet sig faglige og praktiske kompetencer inden for fagområdet i en sådan grad, at vedkommende af institutionen erklæres kvalificeret til selvstændigt at varetage funktionerne i stillingen som teknologiinstruktør. Funktionerne tæller bl.a. tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning på værksteder og laboratorier, specialiseret instruktion og sparring til studerende og videnskabeligt personale inden for udstyrsanvendelse, materialer, formgivning, løsninger mv. i forbindelse med opgaver og projekter, som knyttes til værksteder/laboratorier, samt drifts-, administrations- og vedligeholdelsesopgaver.
Stk. 3.
Forudsætningen for ansættelse som ingeniørassistent/forskningstekniker ved forsknings- institutioner er, at medarbejderen efter aflagt svendeprøve inden for jern- og metalindustri- en i Danmark eller ved anden relevant grunduddannelse har erhvervet en sådan praktisk og/eller teoretisk videreuddannelse, at vedkommende af institutionen er erklæret for kva- lificeret til selvstændigt at varetage funktioner inden for undervisning, forskning og/eller apparaturudvikling med det formål at aflaste og assistere videnskabelige medarbejdere.
Stk. 4.
Som forskningstekniker på Risø DTU og Dansk Dekommissionering betragtes faglærte, der har aflagt svendeprøve efter reglerne inden for jern- og metalindustrien i Danmark, og som efter opgaveformulering fra videnskabelige medarbejdere og i samarbejde med disse tilrettelægger og udfører forsøgsopgaver samt selvstændigt udfører andet teknisk eksperimentelt arbejde. Personer, som har opnået faglig anerkendelse i henhold til Dansk Industri og CO- industri regler herom, ligestilles med faglærte.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
For at blive omfattet af organisationsaftalen som håndværker skal medarbejderen have gennemgået en uddannelse som håndværker inden for de medunderskrevne håndvær- kerforbunds fagområder. Uddannelsen skal endvidere være en relevant forudsætning for varetagelse af de arbejdsopgaver, der er henlagt til stillingen. Håndværkerstillinger indeholder som udgangspunkt tekniske arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, servi- cering, drift, reparation og/eller vedligeholdelse.
Forudsætningen for ansættelse som ingeniørassistent/forskningstekniker ved forsk- ningsinstitutioner er, at medarbejderen selvstændigt kan varetage funktioner inden for undervisning, forskning og/eller apparaturudvikling, og det forudsættes at ske i umid- delbar tilknytning til en videnskabelig produktion/forskning med det formål at aflaste og assistere videnskabelige medarbejdere.
Undervisningens art og niveau må have karakter af selvstændig vejledning i anvendel- se af indlært viden, i problemløsning, i konstruktion/apparatur udvikling eller lignende, mens instruktion og praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse af forsøg ikke opfylder niveaukravet.
Forskning og apparaturudvikling forudsættes niveaumæssigt at skulle indeholde selv- stændig vurdering og beslutningstagen (f.eks. selvstændig konstruktion, tilrettelæggelse af måleopgaver, specificering af maskinjusteringer ud fra målinger mv.).
En ingeniørassistentstilling/forskningstekniker ved forskningsinstitutioner vil således ni- veaumæssigt fordre en selvstændighed, viden om og færdigheder inden for arbejdsom- rådet, der ligger væsentligt ud over den faglige uddannelse. Stillingen vil således kræve betydeligt mere, end man kan forvente af en øvet og rutineret faglært arbejder.
§ 2. Ansættelse
Ansættelse af ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv., forskningsteknikere ved Risø DTU og Dansk Dekommissionering samt konsulenter i Arbejdstilsynet sker i henhold til funktionærloven.
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye løn- systemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter centralt aftalte tillæg fx tillæg for eget håndværktøj, it-tillæg samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Basislønnen er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
§ 4. Løngruppe 1
Løngruppe 1 omfatter håndværkere.
Provinsen (stedtillægsområde II, III og IV)
Hovedstaden (stedtillægsområde V og VI)
Basislønnen er: 278.122 kr. 291.229 kr.
§ 5. Løngruppe 2
Løngruppe 2 omfatter teknologiinstruktører ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Provinsen (stedtillægsområde II, III og IV)
Hovedstaden (stedtillægsområde V og VI)
Basislønnen er: 278.122 kr. 291.229 kr.
§ 6. Løngruppe 3
Løngruppe 3 omfatter ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstituti- oner.
Stk. 2.
Basislønnen er:
Provinsen
Hovedstaden
(stedtillægsområde II, III og IV) (stedtillægsområde V og VI)
310.626 kr. 317.180 kr.
§ 7. Løngruppe 4
Løngruppe 4 omfatter forskningsteknikere ved Risø DTU og Dansk Dekommissionering.
Stk. 2.
Basislønnen er 304.728 kr.
§ 8. Løngruppe 5:
Løngruppe 5 omfatter konsulenter i Arbejdstilsynet.
Stk. 2.
Basislønnen er:
Provinsen
Hovedstaden
(stedtillægsområde II, III og IV) (stedtillægsområde V og VI)
302.107 kr. 311.282 kr.
Fra den 1. oktober 2018 får konsulenter i Arbejdstilsynet overført fra organisationsaf- tale tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, kemoteknikere, procesteknologer, konserveringsteknikere/X.Xx., inventarkonduktø- rer og tekniske designerelever m.fl. til nærværende organisationsaftale basislønnen i løngruppe 5.
§ 9. It-tillæg
Til uddannede it-supportere og datateknikere ydes et pensionsgivende funktionstillæg på
10.000 kr. (niveau 31. marts 2012), som udbetales med 1/12 del hver måned. Det er en forudsætning for tildeling af tillægget, at de pågældende er beskæftiget med it-arbejde.
§ 10. Tillæg for eget håndværktøj
Til snedkere og tømrere, der anvender eget håndværktøj, ydes der et ikke-pensionsgi- vende tillæg på 315,97 kr. pr. måned i grundbeløb 31-marts 2012. Tillægget reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.
§ 11. Pension
Pensionsordningen er omfattet af OAO-S-fællesoverenskomstens pensionsbestemmel- ser (§ 7).
Med virkning fra den 1. oktober 2018 indbetales der for håndværkere samt for teknologiinstruktører ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering et pensionsbidrag på 15,39 pct. af de pensi- onsgivende løndele i det omfang betingelserne i fællesoverenskomstens § 7 er opfyldt.
Stk. 2.
For ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv., forskningsteknikere ved Risø og Dansk Dekommisionering samt konsulenter i arbejdstilsynet indbetales der et pensionsbidrag på 15,5 pct. af de pensionsgivende løndele i det omfang betingelserne i fællesoverenskomstens § 7 er opfyldt.
Stk. 3.
For konsulenter i Arbejdstilsynet overført fra organisationsaftale for tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, kemoteknikere, proce- steknologer, konserveringsteknikere/X.Xx., inventarkonduktører og tekniske designer- elever m.fl. til nærværende organisationsaftale per 1. oktober 2018 udgør pensionsbi- draget 15,79 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholdes oplysning herom. Pensionsbidraget indbetales til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening, PFA.
§ 12. Valgfrihed mellem pension og løn for ingeniørassistenter og forsknings- teknikere ved forskningsinstitutioner mv., forsknings-teknikere ved Risø og Dansk Dekommisionering
Den enkelte ansatte kan vælge at pensionsbidrag, der overstiger 15 pct., i stedet for indbetaling til pensionskassen, udbetales som løn.
Stk. 2.
Hvis den ansatte vælger at få bidrag, der overstiger 15 pct. udbetalt som løn, sker det på følgende vilkår:
1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
2. Beløbet er ikke pensionsgivende
3. Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, medregnes beløbet ikke i årslønnen
Cirkulærebemærkning til § 9, stk. 2:
I alle andre henseender indgår de 0,5 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 15 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn.
Stk. 3.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragsfor- højelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelsen til ansættelsesmyndigheden.
§ 13. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver til gældende aftale om arbejdstid for tjeneste- mænd i staten.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
De generelle regler om rådighedstjeneste findes nu i § 7, nr. 4 i arbejdstidsaftalen for tjenestemænd i staten. Hvis der er tale om en permanent rådighedstjeneste, vil det være hensigtsmæssigt, at de lokale parter indgår en lokal aftale, hvorved der kan tages hensyn til rådighedsvagtens særlige vilkår.
§ 14. Ikrafttræden og opsigelse
Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april 2018 og kan af parterne op- siges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021. Samtidig ophæves organisationsaftale for håndværkere af 5. september 2013 og orga- nisationsaftalen for ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutio- ner mv., forsknings-teknikere ved Risø og Dansk Dekommisionering samt konsulenter i Arbejdstilsynet af 25. oktober 2013.
København, den 23. maj 2019.
Dansk Metal Finansministeriet,
Xxx Xxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Dansk El-Forbund Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Elggaard
Blik- og Rørarbejderforbundet
Xxxxx Xxxxxxx
Malerforbundet i Danmark
Xxxx-Xxxxx Xxxxxxxxx
Faglig Fællesforbund
Xxxx Xxxxxx
Serviceforbundet
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Teknisk Landsforbund
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
AFTALE OM AFLØNNING AF ELEVER
§ 1. Dækningsområde
Denne aftale er gældende, hvor der i statslige institutioner mv. etableres elevforhold med henblik på uddannelse som håndværker inden for de medunderskrevne håndværkeror- ganisationers fagområder.
Organisationsaftalen for håndværkere finder anvendelse for elever med de undtagelser, som følger af denne aftale.
§ 2. Basisløn
For elever gælder følgende:
Basislønnen til elever under 25 år:
Provinsen (stedtillægsområde | Hovedstaden (stedtillægsområde | |
II, III og IV) | V og VI) | |
1. uddannelsesår | 102.887 | 104.853 |
2. uddannelsesår | 123.857 | 126.479 |
3. uddannelsesår | 146.794 | 150.726 |
4. uddannelsesår | 162.522 | 165.798 |
5. uddannelsesår | 180.216 | 183.492 |
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen for elever under 25 år til følgende:
Provinsen (stedtillægsområde | Hovedstaden (stedtillægsområde | |
II, III og IV) | V og VI) | |
1. uddannelsesår | 123.464 | 125.423 |
2. uddannelsesår | 142.249 | 142.249 |
3. uddannelsesår | 152.799 | 152.799 |
4. uddannelsesår | 176.810 | 176.810 |
5. uddannelsesår | 213.828 | 213.828 |
Elever overgår lønmæssigt fra 1. uddannelsesår til 2. uddannelsesår:
a) efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke indeholder et indledende grundforløb på skole (fx mesterlære), eller
b) efter opnået bevis for bestået grundforløb og ½ års virksomhedspraktik eller skolepraktik inden for den pågældende uddannelse
Voksenelever, der ved ansættelsen er fyldt 25 år: 207.084 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen for voksenelever til følgende: Voksenelever, der ved ansættelsen er fyldt 25 år: 214.010 kr.
§ 3. Overarbejde
Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.
Stk. 2. Elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde.
§ 4. Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution
Hvis der mellem institutionen og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet.
§ 5. Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale har virkning fra den 1. april 2018 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021. Samtidig ophæves aftale af 5. september 2013.
København, den 23. maj 2019.
Dansk Metal Finansministeriet,
Xxx Xxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Dansk El-Forbund Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx Elggaard
Blik- og Rørarbejderforbundet
Xxxxx Xxxxxxx
Malerforbundet i Danmark
Xxxx-Xxxxx Xxxxxxxxx
Faglig Fællesforbund
Xxxx Xxxxxx
Serviceforbundet
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Teknisk Landsforbund
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Bilag 2
AFTALE OM PENSIONSFORHOLD FOR FAGLÆRTE SAMT KVIN- DELIGE ARBEJDERE UNDER FORSVARSMINISTERIET OMFAT- TET AF CIVILARBEJDERLOVEN
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemands- grupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter faglærte samt kvindelige arbejdere på nyt lønsystem under Forsvarsministeriet omfattet af civilarbejderloven.
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede faglærte samt kvindelige arbejdere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret som følger:
Faglærte arbejdere aflønnet på skalatrin 25-29 i tidligere lønsystem:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
25, 27, 29, 31.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 31 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjeneste- mandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 29, uanset om tiden på skalatrin 29 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 29 er opnået, opnås skalatrin 31 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Faglærte arbejdere aflønnet på skalatrin 23, 24, 26, 27, 28 i tidligere lønsystem:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
23, 24, 26, 27, 28, 29, 30.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 29 og 30 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tje- nestemandspensionsret. Skalatrin 29 opnås efter 2 år på skalatrin 28, uanset om tiden på skalatrin 28 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 28 er opnået, opnås skalatrin 29 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 30 opnås efter 2 år på skalatrin 29 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 28 og eventuelt skalatrin 29, uanset om tiden på skalatrin 28 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 28 er opnået, opnås skalatrin 30 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indpla- ceret på pensionsskalatrin 15:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
15, 16, 17.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 16 og 17 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjene- stemandspensionsret. Skalatrin 16 opnås efter 2 år på skalatrin 15, uanset om tiden på skalatrin 15 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 15 er opnået, opnås skalatrin 16 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 17 opnås efter 2 år på skalatrin 16 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 15 og eventuelt skalatrin 16, uanset om tiden på skalatrin 15 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 15 er opnået, opnås skalatrin 17 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indpla- ceret på pensionsskalatrin 16 (Flyvestation Værløse):
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
16, 17, 18.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 17 og 18 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjene- stemandspensionsret. Skalatrin 17 opnås efter 2 år på skalatrin 16, uanset om tiden på skalatrin 16 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 16 er opnået, opnås skalatrin 17 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 18 opnås efter 2 år på skalatrin 17 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 16 og eventuelt skalatrin 17, uanset om tiden på skalatrin 16 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 16 er opnået, opnås skalatrin 18 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indpla- ceret på pensionsskalatrin 17 (Varde):
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
17, 18, 19.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 18 og 19 er tillagt det hidtil gældende skalatrin for tjene- stemandspensionsret. Skalatrin 18 opnås efter 2 år på skalatrin 17, uanset om tiden på skalatrin 17 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 17 er opnået, opnås skalatrin 18 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 19 opnås efter 2 år på skalatrin 18 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 17 og eventuelt skalatrin 18, uanset om tiden på skalatrin 17 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 17 er opnået, opnås skalatrin 19 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Kvindelige arbejdere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indpla- ceret på pensionsskalatrin 18-19 (AMA):
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
18, 19, 20, 21.
Skalatrin 18 1-årigt øvrige trin 2-årige. Skalatrin 20 og 21 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 20 opnås efter 2 år på skalatrin 19, uanset om tiden på skalatrin 19 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstids- punkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 19 er opnået, opnås skalatrin 20 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 21 opnås efter 2 år på skalatrin 20 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 19 og eventuelt skalatrin 20, uanset om tiden på skalatrin 19 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 19 er opnået, opnås skalatrin 21 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en faglært samt kvindelig arbejder avancerer til højere stilling inden for eget ansæt- telsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancements- tidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte faglærte samt kvindelige arbejder kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004.
Stk. 2.
For faglærte samt kvindelige arbejdere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 31 (hidtidigt pensionsskalatrin 25-29), skalatrin 29 eller skalatrin 30 (hidtidigt pensionsskalatrin 23, 24, 26, 27, 28), skalatrin
16 eller skalatrin 17 (hidtidigt pensionsskalatrin 15), skalatrin 17 eller skalatrin 18 (hidti-
digt pensionsskalatrin 16), skalatrin 18 eller skalatrin 19 (hidtidigt pensionsskalatrin 17), skalatrin 20 eller skalatrin 21 (hidtidigt pensionsskalatrin 18-19), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3.
Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for ad § 6 pension civilarbejderloven i Kundgørelse for Forsvaret B 5-36 af 16. oktober 2003, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt.
Stk. 4.
Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsyste- mer.
København, den 20. september 2004
Forsvarsarbejdernes Landsorganisation Finansministeriet
Xxxxxx Xxxxxxxx P.M.V. E.B.
Xxx Xxxxxxx
Bilag 1
FÆLLESOVERENSKOMST MELLEM FINANSMINISTERIET OG OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER
– DET STATSLIGE OMRÅDE (OAO-S)
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE MV.
§ 1. Dækningsområde
Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK) (nu Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S)). Den har bindende virkning for
1. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en organisationsaf- tale indgået i henhold til denne overenskomst af, eller efter bemyndigelse fra
Finansministeriet, og OAO-S eller en organisation, der er medlem af OAO-S, og for
2. organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som har indgået organisationsaftale.
Stk. 2.
Overenskomsten suppleres og/eller fraviges af de organisationsaftaler, der er tilknyttet overenskomsten, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område kan optage drøftelse om delegationsoverenskomsters inddragelse under fællesoverens- komsten.
Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke
1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemands- pension i
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner
d) statsfinansierede virksomheder
e) virksomheder på tilskudsområder
f) koncessionerede virksomheder
g) aktieselskaber.
2. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1
3. personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der nævnt i nr. 1
4. personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, der får delpension, jf. § 5 i aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 4, nr. 1, litra b):
Betegnelsen ”kommuner” omfatter i denne sammenhæng også regioner, kommunale fællesskaber og statslige-kommunale fællesskaber mv.
§ 2. Ansættelse
Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale op- lyses.
Cirkulærebemærkninger til § 2:
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i en stillingsannonce kan gives oplysning om alternative overenskomstgrundlag, hvis den opslåede stilling kan varetages af flere personalegrupper.
KAPITEL 2. LØN MV.
§ 3. Løn
De ansattes lønninger og eventuelle tillæg fremgår af den enkelte organisationsaftale.
§ 4. Lønanciennitet (fælles regelsæt)
Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre den ansatte opnår anciennitet efter stk. 2-5. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2.
Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsætter ansættel- sesmyndigheden lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuel værne- pligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten.
Stk. 3.
Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan regnes med efter stk.
2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 4.
Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyn- digheden forhøje lønancienniteten, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Stk. 5.
Hvis en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndig- heden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, regnes tidligere optjent lønanciennitet ved ansættelsesmyndig- heden med. Det gælder dog kun, hvis den tidligere beskæftigelses ophør var begrun- det i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 6.
De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optje- ner de ansatte halv lønanciennitet.
Stk. 7.
Lønancienniteten kan i ganske særlige tilfælde begrænses efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalen.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Bestemmelserne i § 4 gælder tilsvarende for medregning af beskæftigelse i lønancien- niteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.
Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættel- ser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet i medfør af § 4 for allerede ansatte.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønan- ciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 eller stk. 4 hos en anden ansættelsesmyndighed.
§ 5. Resultatløn
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbe- tales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
Stk. 2.
Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler om resultatløn.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
Resultatlønsbestemmelsen giver samme grundlag for at etablere resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer.
Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål.
Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultat- løn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.
Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.
Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler om resultatløn, fx aftalen om chefløn.
§ 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt)
Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud.
Stk. 2.
Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/ lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
§ 7. Pension
De ansatte er omfattet af pensionsordningen i SAMPENSION for overenskomstansatte under Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 1:
For statsansatte på Færøerne indbetales pensionsbidrag til Lív i overensstemmelse med aftale af 14. oktober 2014 om indbetaling af pensionsbidrag mv. for statsansatte på Færøerne (Modst. nr. 050-14).
Stk. 2.
For ansatte, der
1. er fyldt 25 år og
2. har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år
indbetales et pensionsbidrag på 15,00 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pen- sionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:
Ved udtrykket ”det offentlige” i stk. 2 og 3, forstås det på ansættelsestidspunktet gæl- dende forhandlingsområde for:
• Finansministeriet
• KL
• Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Herudover medregnes ansættelse under de tidligere amter, folkekirken, Folketingets Administration, Folketingets Ombudsmand, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre og de færøske og grønlandske kommuner.
Det er forhandlingsområdet (aftalekompetencen) for de nævnte arbejdsgivermyndighe- der på tidspunktet for ansættelsen efter fællesoverenskomsten, der er afgørende for, om tidligere ansættelse i det offentlige medregnes i ancienniteten.
Eksempel:
A er 30 år og har tidligere været ansat 7 måneder i X-kommune og herefter i 2 år i et statsligt aktieselskab. Ved ansættelsen efter fællesoverenskomsten er selskabet ikke omfattet af Finans-ministeriets forhandlingskompetence og de 2 år medregnes derfor ikke ved opgørelse af karenstiden. Efter 2 måneders ansættelse efter fællesoverens- komsten har A sammenlagt 9 måneders beskæftigelse i det offentlige og indplaceres på pensionsordningen efter § 7, stk. 3, nr. 1, indtil A opfylder betingelserne for at blive indplaceret på pensionsordningen efter § 7, stk. 2. Hvis A under ansættelsen i
X-kommune eller hos det statslige aktieselskab har været omfattet af en pensionsord- ning som led i ansættelsen, indplaceres A dog på pensionsordningen efter § 7, stk. 3, nr. 2 allerede fra ansættelsestidspunktet, jf. nedenfor under cirkulærebemærkningerne til § 7, stk. 3, nr. 2.
Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn med- regnes ved opgørelse af karenstiden. Xxxxx tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden.
Stk. 3.
For ansatte, der
1. er fyldt 20 år og har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige
eller
2. har været omfattet af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse indbetales et pensionsbidrag på 11,19 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 3:
Jf. cirkulærebemærkningen til § 7, stk. 2 for udtrykket ”det offentlige”.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 3, nr. 2:
Personer, der før ansættelsen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsord- ning under privat eller offentlig ansættelse, omfattes fra ansættelsestidspunktet af § 7, stk. 3. Der skal derfor indbetales pensionsbidrag fra ansættelsestidspunktet uanset varigheden af den tidligere beskæftigelse.
Stk. 4.
Ansatte, der er omfattet af stk. 3, overgår til pensionsbidrag efter stk. 2, når de opfyl- der de deri fastsatte betingelser.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 4:
Hvis den ansatte på en ”skæv dato”, fx den 15. i måneden, opfylder betingelserne for overgang til pensionsbidrag efter stk. 2, indbetaler ansættelsesmyndigheden ved først- kommende lønudbetaling pensionsbidrag efter stk. 2 af lønnen fra den ”skæve dato” og indtil udgangen af måneden.
Stk. 5.
Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale.
Stk. 6.
Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller un- derstøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.
Stk. 7.
Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensions- bidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsord- ning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyn- digheden.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
b) Beløbet er ikke pensionsgivende
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.
For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage, således som disse var aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 (Perst. nr. 043-11).
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 7:
Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pen- sionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), Modst. nr. 020-19.
Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Xxxxxxxxxxxx og andre ansatte i forsvaret mv., der har ansættelse med pensionsdæk- ning i medfør af civilarbejderloven (lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004) er ikke omfattet af bestemmelsen.
Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling.
Hvis den ansatte tiltræder på en ”skæv dato”, fx den 15. i måneden, og allerede fra det tidspunkt opfylder betingelserne for at få indbetalt pensionsbidrag, indbetaler ansæt- telsesmyndigheden ved førstkommende lønudbetaling pensionsbidrag af den forholds- mæssige løn, der er ydet fra ansættelsestidspunktet og indtil udgangen af måneden.
§ 8. Gruppeliv og kritisk sygdom
For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, betaler ansættelsesmyndigheden præmie til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr. 85034).
Stk. 2.
For timelønnede, jf. aftalens kapitel 7, indbetaler ansættelsesmyndigheden præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr. 98642).
Cirkulærebemærkninger til § 8:
Ansatte der er omfattet af SAMPENSION, og for hvem der indbetales pensionsbidrag i henhold til § 7, stk. 2 eller 3, er omfattet af SAMPENSION’s gruppelivsordning og er
derfor ikke omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr. 85034) eller aftale nr. 98642 (timelønnede). Ansatte, som ikke opfylder karensbestemmelserne i § 7 stk. 2 eller 3, er omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr. 85034) eller aftale nr. 98642 (timeløn- nede).
Ansatte, der ikke er omfattet af SAMPENSION, er omfattet af statens gruppelivsord- ning (aftale nr. 85034) eller aftale nr. 98642 (timelønnede), hvis der ikke er en gruppe- livsordning i den pensionsordning, som de pågældende er omfattet af.
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for grup- pelivsforsikring og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præ- mie, forsikringssummer og begunstigelse mv. findes på Forenede Gruppelivs hjemme- side - xxx.xx.xx - under aftale nr. 85034 og aftale nr. 98642.
KAPITEL 3. ARBEJDSTID MV.
§ 9. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale.
Stk. 2.
For ansatte, hvis arbejdstidsregler er fastsat i den enkelte organisationsaftale, supple- res disse med bestemmelserne i § 10.
§ 10. Opsparingsdage
Den ansatte kan vælge at få tilgodehavende afspadsering for over-/merarbejde, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, konverteret til opsparingstimer/-dage.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder for eventuel afspadsering optjent for arbejde på ubekvemme tids- punkter, som ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb.
Stk. 3.
Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til opsparingstimer/-dage, dels for den til enhver tid værende opsparing af timer/dage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 74 timer – for ansatte på deltid og plustid en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 4.
Afspadsering, der efter stk. 1 og 2 er konverteret til opsparingstimer/-dage, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres kontant, jf. dog stk. 7.
Stk. 5.
Tidspunktet for afvikling af opsparingstimerne fastlægges efter aftale mellem ansættel- sesmyndigheden og den ansatte. Afvikling kan ske såvel i timer som i hele dage.
Stk. 6.
Ved afvikling af opsparingstimerne har den ansatte ret til sædvanlig løn, inkl. eventuelle fast påregnelige tillæg.
Stk. 7.
Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelle uafviklede opsparingstimer kon- tant med den aktuelle timeløn.
Stk. 8.
Hvis opsparingen af timer ved den ansattes eller ansættelsesmyndighedens opsigelse af ansættelsesforholdet overstiger det i stk. 3 angivne timetal, kan ansættelsesmyndig- heden kræve, at de overskydende timer afvikles i opsigelsesperioden.
Stk. 9.
Eventuelle uafviklede konverterede omsorgstimer/-dage optjent efter reglerne i § 10 i overenskomsten af 28. august 2013 ændres med virkning fra 1. maj 2015 til opspa- ringstimer/-dage og omfattes af reglerne i stk. 3-8.
Cirkulærebemærkninger til § 10:
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 er der aftalt nye bestemmelser om opspa- ringsdage, som erstatter de hidtil gældende bestemmelser om konverterede omsorgs- dage, jf. aftale af 5. maj 2015 om opsparingsdage, der er indarbejdet i § 10.
Ændringerne indebærer bl.a., at afviklingen af de opsparede dage efter den 1. maj 2015 ikke længere kan fastlægges ensidigt af den ansatte, men skal ske efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.
Herudover gælder det efter den 1. maj 2015, at opsparingsdage, som ikke er afviklet ved en ansats fratræden, skal godtgøres kontant. Dagene kan således ikke overføres ved direkte overgang til en anden statslig arbejdsgiver og bortfalder ikke ved overgang til ny ansættelse uden for staten.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at ansættelsesmyndigheden ved en ansats fratræden kan kræve, at eventuel opsparing, der overstiger det maksimumtime- tal, der er angivet i § 10, stk. 3, (74 timer for fuldtidsansatte), bliver afviklet i opsigel- sesperioden.
Ændringerne berører ikke omsorgsdage, der i henhold til barselsaftalen ydes til foræl- dre med mindre børn.
§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv.
Stk. 2.
Natpenge kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/afspadsering på områder, hvor overarbejdstillægget udgør mere end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer.
Stk. 3.
På områder, hvor der efter organisationsaftalen er mulighed for at optjene betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå aftale om, at den optjente frihed udbetales kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere fri- hedsoptjeningen til kontant godtgørelse
enten således, at de opsparende timer altid bliver honoreret ved optjenings- periodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbetalingstidspunktet,
eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.)
Cirkulærebemærkninger til § 11:
For ansatte, der omfattes af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten, gøres opmærksom på, at disse bestemmelser med virkning fra 1. oktober 2006 indeholder fravigelser fra natpengeaftalen.
KAPITEL 4. FRAVÆR
§ 12. Sygdom (fælles regelsæt)
Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregnin- gen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.
§ 13. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)
De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
Stk. 2.
Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke stri- der mod ansættelsesmyndighedens interesser.
Stk. 3.
Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgø- relse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.
Stk. 4.
Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører.
Stk. 5.
Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndighe- den og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de til- fælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 13:
De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkort- ning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o.lign., for tiden cirkulære af 25. november 1985.
De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæ- reskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.
§ 14. Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt)
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:
1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
2. forholdene på tjenestestedet tillader det
3. barnet er under 18 år og
4. barnet er hjemmeværende
Cirkulærebemærkninger til § 14, stk. 1:
Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Stk.2.
Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituati- oner indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirku- lære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.
Stk. 3.
Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte.
§ 15. Militærtjeneste mv.
Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende for må- nedslønnede ikke-funktionærer.
KAPITEL 5. OPSIGELSE OG AFSKED
§ 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)
For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 1:
Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
Stk. 2.
Månedslønnede ikke-funktionærer kan ansættes tidsbegrænset til sæsonbetonet ar- bejde. Ansættelsen ophører i så fald på det aftalte tidspunkt uden yderligere varsel.
Stk. 3.
Hvis ansættelsesperioden for en sæsonansat forlænges kortvarigt på grund af forhold, som ikke kunne forudses ved ansættelsen kan opsigelse i forbindelse med forlængel- se af ansættelsesforholdet finde sted med 1 uges varsel til udgangen af en uge. De medarbejdergrupper, der kan omfattes af forkortet opsigelsesvarsel, fremgår af organi- sationsaftalen.
Stk. 4.
Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.
Stk. 5.
Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæf- tiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndighe- den samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 5:
Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndighe- den skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættel- sesmyndigheden fremsender kopi af opsigelses-/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er
i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.
Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til den forhandlingsberettigede organisa- tion. Skriftlig meddelelse om afskedigelse kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant.
Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten. Ved indgåelse af forlig (bod) i sager om brud på ansættelsesmyndighedens pligt til at underrette organisationerne om afskedigelser tages der i overensstemmelse med ar- bejdsretsloven hensyn til sagens konkrete omstændigheder.
Stk. 6.
Medarbejdere, som afskediges på grund af institutionens forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og efter aftale med ansættelsesmyndigheden – til at søge vejledning i a-kassen.
Cirkulærebemærkninger til § 16:
Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før an- sættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage.
Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af syg- dom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.
Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, fx på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning.
Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente op- sigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution.
Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgø- relse.
Moderniseringsstyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.
§ 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)
Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk. 2-5. Sager om bortvis- ning behandles efter reglerne i § 19.
Stk. 2.
Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisa- tionen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet se- nest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet.
Stk. 3.
Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at or- ganisationen har anmodet om den.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 3:
Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehel- ligdage.
Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.
Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.
Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet fx den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.
Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.
Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Stk. 4.
Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan organisationen se- nest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 4:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3 vedr. opgørelse af frister.
Stk. 5.
De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.
§ 18. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt)
En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvisning be- handles efter reglerne i § 19.
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 17, stk. 4, kan organisatio- nen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 2:
Parterne i vedkommende organisationsaftale nedsætter voldgiftsretten, jf. hovedafta- len.
Stk. 3.
Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 3:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 4.
Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.
Stk. 5.
Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 5:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 6.
Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 6:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 7.
Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige frister- ne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 8.
Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.
Stk. 9.
Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.
Stk. 10.
Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 11.
Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afske- digelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelsen af sagen.
§ 19. Bortvisning (fælles regelsæt)
Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter bortvisningen kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 1:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 16, stk. 6 om meddelelse til organisationen samt bemærkningerne til § 17, stk. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 2.
Bliver overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enige ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning.
Stk. 3.
Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndighe- den at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Stk. 4.
Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågæl- dende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være af- hængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 5.
Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bort- visning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgiv- ning til grund ved sagens afgørelse.
KAPITEL 6. ØVRIGE BESTEMMELSER
§ 20. Flyttegodtgørelse
Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet, og den ansatte i den anledning bliver nødt til at flytte husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 20:
Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.
§ 21. Funktionærbolig
Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er nødvendigt at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjenestemænds tjenesteboliger.
§ 22. Arbejdstøj
Ansættelsesmyndigheden kan udlevere arbejdstøj i overensstemmelse med de lokalaf- taler mv., der er gældende på institutionerne.
§ 23. Efterindtægt
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2.
Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten.
KAPITEL 7. TIMELØNNEDE
§ 24. Anvendelse af timeløn
Ansættelse på timelønsvilkår sker, når det er bestemt i organisationsaftalen.
Stk. 2.
Overgang til månedsløn sker normalt efter 1 års ansættelse, medmindre andet er aftalt i organisationsaftalen. Ved overgang til ansættelse på månedsløn ved den samme institution indgår ansættelsen på timeløn som anciennitetsgivende.
Stk. 3.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til organisationsaftalen.
§ 25. Søgnehelligdagsbetaling
På søgnehelligdage betaler ansættelsesmyndigheden løn ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som den timelønnede skulle have udført, hvis søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag.
§ 26. Lønberegning
Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes begyndelse og afslutning beregner ansættelsesmyndigheden lønnen for de timer, for hvilke den timelønnede er berettiget til løn, som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbe- skæftiget. Samme beregningsmetode anvendes:
1. i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstæn- digheder, hvor der skal foretages lønfradrag
2. i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.
§ 27. Opsigelse
For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid | Fra arbejdsgiver | Fra den ansatte |
Under 6 mdr. | 3 dage | 3 dage |
Efter 6 mdr. | 1 uge | 3 dage |
Efter 1 år | 3 uger | 1 uge |
Efter 3 år | 2 måneder | 1 måned |
Efter 5 år | 3 måneder | 1 måned |
Stk. 2.
Varslerne i stk. 1 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.
§ 28. Øvrige vilkår
Timelønnede er ud over bestemmelserne i §§ 24-27 omfattet af overenskomstens §§ 1-12, 14, 16-22, 36 og 37.
Cirkulærebemærkninger til § 28:
Ved sygdom er timelønnede ikke-funktionærer omfattet af reglerne i dagpengeloven. Aftalerne i bilag 1a gælder også for timelønnede.
KAPITEL 8. ELEVER
§ 29. Område
Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for elever, der indgår uddannelsesaftaler i henhold til loven om erhvervsuddannelser med tilhørende uddannelsesbekendtgørelser inden for overenskomstens dækningsområde, jf. i øvrigt organisationsaftalerne.
Cirkulærebemærkninger til § 29, stk. 1:
Der henvises til den til enhver tid gældende lov om erhvervsuddannelser, for tiden lov- bekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018.
Der henvises endvidere til tidligere udsendte papirer om gode råd og praktiske oplys- ninger ved ansættelse af elever, ”Ta’ en elev” fra 2006, Tag hånd om din elev” fra 2007 og ”Elever i staten – et fælles ansvar” fra 2010.
Det forudsættes, at der på arbejdsstedet udpeges en elevansvarlig, som fungerer som kontaktperson/praktisk vejleder for eleven.
Stk. 2.
Elever er omfattet af overenskomstens §§ 1-2, 5-9, 11-12, 14-15, 22-23, 36 og 37.
Også aftalerne i bilag 1a, pkt. 1-7, 9-15, 19, 23 og 25-26 gælder for elever.
§ 30. Prøvetid
Prøvetiden er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, der forlænges tilsvarende.
Stk. 2.
I prøvetiden kan begge parter hæve uddannelsesaftalen uden begrundelse og uden varsel.
§ 31. Løn mv.
Lønnen for elever i staten fremgår af den enkelte organisationsaftale.
Stk. 2.
Elever, som tidligere har været i et uddannelsesforløb i henhold til erhvervsuddannel- sesloven og har gennemgået relevante fag i forhold til det nye uddannelsesforløb, kan medtage dette, når lønancienniteten beregnes.
Stk. 3.
For elever, hvis løn er fastsat som en procentdel af et skalatrin (og som omfattes af de anførte pensionsordninger i organisationsaftalerne), beregnes den pensionsgivende løn som følger:
Den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin reduceres med 49.300 kr. (31. marts 2012-niveau), inkl. procentregulering heraf, og multipliceres med elevlønspro- centen. Hertil lægges beløbet på 49.300 kr., inkl. procentregulering.
Stk. 4.
Xxxxxx har ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i session (”Forsvarets dag”).
§ 32. Arbejdstid
Elevers arbejdstid er den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisationsaftalen.
Stk. 2.
Elever kan ikke deltage i overarbejde.
§ 33. Befordring
Elever er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om befordringsgodtgørelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. december 1995 om vil- kår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95).
Cirkulærebemærkninger til § 33:
Den befordring, der efter det nævnte cirkulære ydes en særlig befordringsgodtgørelse for, og som arbejdsgiveren modtager tilskud til fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan aldrig udgøre en tjenesterejse.
Hvis en elev imidlertid er på tjenesterejse, er den pågældende herunder omfattet af reglerne i tjenesterejseaftalen.
§ 34. Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold
Under elevens erhvervsskoleophold refunderer institutionen elevens udgifter til bøger og andet undervisningsmateriale, der ikke udleveres af erhvervsskolen. Dokumentation for udgifterne skal attesteres af erhvervsskolen.
Stk. 2.
Under elevens eventuelle ophold på et skolehjem refunderer praktikstedet elevens udgifter til den forholdsmæssige betaling for opholdet, som skolehjemmet har fastsat, herunder omkostningerne til kost og logi mv.
§ 35. Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser mellem elev og praktiksted søges forligt ved forhandling under organisationsaftaleparternes medvirken, før uoverensstemmelserne indbringes for tvistighedsnævnet.
Stk. 2.
Parterne er enige om, at reglerne genforhandles, hvis der sker ændringer i lov om erhvervsuddannelser og ferieloven.
KAPITEL 9. FORHANDLINGSREGLER MV.
§ 36. Hovedaftale
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område).
§ 37. Lokal uoverensstemmelse
Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende af- taleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen hol- des mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afde- ling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde.
Stk. 3.
Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater, der bør inde- holde:
1. en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om
2. hvem der deltog i mødet
3. hvor og hvornår mødet fandt sted
4. parternes stilling til uenigheden
5. parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem på den ene side Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område/vedkom- mende organisation og på den anden side Finansministeriet, jf. hovedaftalen
6. de lokale parters underskrift.
Stk. 4.
Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overenskom- stens og/eller organisationsaftalens bestemmelser.
§ 38. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 2018.
Stk. 2.
Samtidig ophæves overenskomsten af 3. marts 2016.
Stk. 3.
Overenskomsten kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021.
Stk. 4.
En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler er op- sagt fra samme tidspunkt.
København, den 28. juni 2019.
Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet,
- Det Statslige Område Moderniseringsstyrelsen
Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Bilag 1a
GENERELLE AFTALER
De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt. 1-26. Ansatte, der følger arbejdstidsaftalen for tjeneste- mænd er dog ikke omfattet af pkt. 7.
Ved overenskomstfornyelsen 2018 er der sket ændringer i de aftaler, der er markeret med *.
1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelses- forholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).
2. Rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden Fmst. Cirk. 21/1 2009 (Xxxxx.xx. 001- 09).
3. Lokalløn, for tiden Fmst. cirk. 2/9 2009 (Xxxxx.xx. 055-09).
4. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 9/4 2014 (Xxxxx.xx. 017-14).
5. Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2016 (Xxxxx.xx. 052-16).
6. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskif- te), for tiden Fmst. cirk. 020-19 (Xxxxx.xx. 020-19)
7. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Xxxx.xx. 064-99).
8. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96).
9. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Perst. nr. 055-03).
10. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).
11. *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Xxxxx.xx. 053-05).
12. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 12/8 2015 (Xxxxx.xx. 036-15).
13. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02).
14. *Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 29/4 2019 (Modst. nr. 019-19).
15. *Tillidsrepræsentanter i staten mv., for tiden Fmst. cirk. 25/3 2019 (Modst.nr.009-19).
16. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxx.xx. 33/97).
17. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/08 2011 (Xxxxx.xx. 043-11).
18. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Perst. nr. 039-05)
19. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).
20. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 15/6 2015 (Modst. nr. 022-15).
21. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 15/6 2015 (Modst. nr. 023-15).
22. *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 15-6 2015 (Modst. nr. 020-15).
23. Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, for tiden Fmst. cirk. 27/8 2013 (Modst. nr. 031-13).
24. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. cirk. 29/6-2005 (Xxxxx.xx. 036-05).
25. Kontrolforanstaltninger, for tiden Fmst. cirk. 1/11 2010 (Xxxxx.xx. 031-10)
26. *Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv., for tiden Fmst. cirk. 15/6 2018 (Modst. nr. 006-18).
Cirkulærebemærkninger:
Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1a er en del af det samlede overenskomstgrundlag.
Ad pkt. 2
Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye løn- systemer.
Ad pkt. 6
De ansatte er omfattet af aftale af 30. april 2019 (Modst. nr. 020-19) mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om generelle krav til indhold af bidragsde- finerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og over- flytning i forbindelse med jobskifte).
Ad pkt. 7
De lokale parter kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger.
Ad pkt. 12
Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1755 af 27. decem- ber 2018 om barselsfonden.
Xxxxxxxxxx 00
1602 København V
Tlf: 0000 0000