Octopus ®
Octopus ®
Abonnementsaftale
Mellem nedenstående parter er der indgået abonnementsaftale om Service og evt. Hosting og Leje omfattende nedenstående Octopus ® programmoduler:
Debitorregnskab Kreditorregnskab Finansregnskab
Kundeordrer Fakturering Lagerregnskab
Indkøbsstyring Anlægsregnskab Projektregnskab
Produktstruktur Materialestyring Kapacitetsstyring Stregkodeløsning Lønregnskab Elektr.faktura (OIO) Ordremodtagelse (OIO) Betalingsmodul Interface til Office Octopus Paperless
Aut. PDF-forsendelse
Xxxxx xxxxxxx . . : Detailhandel
POS (kasser) . . : Web-oplysninger
E-handel jobs. . :
Octopus ® basispris, som er baseret på antal moduler og antal samtidige brugere, danner grundlag for den månedlige ydelse for hhv. Service, Hosting og Leje af programlicens. Basisprisen for ovenstående afkrydsede moduler og antal brugere udgør:
kr. jfr. gældende basisprisliste.
Denne aftale omhandler følgende afkrydsede ydelser: Service 2%, Hosting 2% og Leje 2,5%, i alt % af ovenstående basispris eller i alt:
kr. pr. måned, som betales kvartalsvis forud jfr. faktura.
For ovenstående afkrydsede programprodukter dækker aftalen følgende ydelser fra Paarup Hansen ApS :
Octopus ® Service
Hotline telefon
Vejledning til aftalt systemansvarlig person hos kunden vedrørende standardprogrammernes rette funktion og brug, hjælp ved evt. fejldiagnose, men excl. evt. assistance til genopretning af data. Hotline telefonen er åben på alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 16.30 (fredage til kl. 16.00) på telefon 00 00 00 00, telefax 46 38 44 51 eller på e-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx. Helligdage, grundlovsdag og 24. december samt 31. december dog undtaget. Brug af Xxxxxxx telefonen forudsætter, at den systemansvarlige har fået normal uddannelse via aftalt konsulentbistand eller kursus.
Opdateringer
Octopus ® standardmoduler videreudvikles kontinuerligt med forbedringer, tillægsfunktioner og generelle moderniseringer. Paarup Xxxxxx ApS udsender vederlagsfrit til abonnenter opdateringer til de aktuelle programmoduler (typisk ca. 1 gang årligt). Såfremt der i forbindelse med en opdatering skønnes behov for særskilt assistance hos kunden eller ekstraordinær uddannelse, betales herfor pr. medgået tid til gældende timesats (p.t. kr. 1.000,-). Kunden er dog ikke forpligtet til at aftage mere end max. 15 timer pr. år til sådan assistance, hvor der samtidig vil være mulighed for et generelt systemmæssigt check af den samlede installation. Kunden er forpligtet til at modtage og indlæse de tilsendte opdateringer senest 1 år efter modtagelsen af disse. I modsat fald bortfalder Xxxxxxx Xxxxxx ApS' forpligtelse til Hotline assistance og fortsatte opdate- ringer, indtil indlæsning/opdatering har fundet sted.
Såfremt denne aftale også omfatter drift af løsningen (Hosting) foretager Paarup Hansen de nødvendige programopdateringer uden beregning som led i Hostingaftalen.
Lovændringer
I tilfælde af nødvendige programjusteringer som følge af ændret lovgivning er Paarup Hansen ApS forpligtet til at foretage dette og udsende programopdatering snarest muligt.
Nye platforme
Såfremt kunden ønsker at flytte brugen af Octopus ® modulerne til anden hardware/software platform, er Paarup Hansen ApS forpligtet til at ombytte den aktuelle programlicens, såfremt den nye platform er supporteret af Paarup Hansen ApS. Octopus ® supporteres p.t. på en række forskellige platforme - herunder UNIX/LINUX/AIX og Windows NT/2000/XP m/u netværk. Evt. assistance hertil vil dog blive debiteret pr. medgået tid til gældende timesats.
I serviceaftalen er ikke inkluderet evt. ekstra- eller specialprogrammer med mindre disse er medtaget i særskilt bilag. Ej heller er operativsystemer, runtimelicenser, evt. kommunikationssoftware eller andre tredieparts produkter inkluderet. Dog er Acucorp runtime og Thin Client software og opdatering heraf medtaget i Hosting aftalen jfr. side 2.
Octopus ® Hosting
Side 2
Octopus ® kan som alternativ til drift på egen server afvikles over Internettet på Paarup Xxxxxx’x ASP-Kundeserver for 2% pr. måned af basisprisen.
For benyttelse af Acucorp’s licens til alm. runtime og Thin Clients betales en afgift på kr. 65,- pr. måned pr. samtidigt job inklusive samtidige brugere til E-handel. Denne afgift betales ligeledes kvartalsvis forud sammen med hostingprisen. Selve klientdelen af softwaren til Thin Clients kan downloades frit til så mange PC’er, som kunden ønsker – herunder også kundens kunder til Online E-Handel.
Hostingaftalen omfatter afvikling af foranstående programmel via Internetforbindelse på Paarup Hansen ApS’ kundeserver, som er installeret i et sikret serverrum hos professionelt hostingcenter - p.t. NetGroup Data Center A/S. Der foretages daglig backup af alle data, som af sikkerhedsmæssige årsager opbevares på en anden fysisk lokation.
Backup vil blive foretaget aut. hver nat mellem kl. 02:00 og kl. 05:00 og i dette tidsrum forbeholder Paarup Hansen ApS sig ret til midlertidigt at lukke for adgang til systemet. Evt. planlagte nedlukninger uden for dette tidspukt adviseres i god tid i forvejen og vil blive holdt på et minimum ved dublering af de mest vitale dele af kundeserveren (strømforsyning, harddiske, kølere m.m.), så disse enheder kan udskiftes uden at forstyrre den daglige drift
For foranstående afkrydsede programprodukter dækker hostingaftalen kundens egen brug af de specificerede Octopus ® moduler og kan under ingen omstændigheder gøres til genstand for videreudlejning eller videresalg. E-handel kan dog kundens kunder dog benytte dette modul op til det aftalte antal samtidige jobs.
Hostingaftalen forudsætter oprettelse af standard Octopus ® serviceaftale på de tilsvarende programmoduler og inkluderer således løbende opdateringer i henhold til serviceaftalen. Desuden forudsætter aftalen, at kunden har anskaffet sædvanlig licens til de tilsvarende programmoduler, enten ved køb eller ved særskilt lejeaftale nedenfor.
Såfremt kunden ønsker, at løsningen skal kunne håndtere forskellige printervalg afhængig af dokumenttyper, eller der ønskes FTP-adgang til download af Octopus-data, kan dette kun etableres via fast WAN IP-adresse og VPN-forbindelse med hardware Firewall, som leveres og serviceres af Paarup Hansen ApS.
Ved hostingaftalens ophør er Paarup Hansen ApS forpligtet til at udlevere kundens Octopus-data på et standard medie efter nærmere aftale.
Octopus ® Leje
Octopus ® programlicens (brugsret) kan enten købes eller lejes for 2,5% pr. måned af basisprisen. I begge tilfælde er det kun en brugsret til de specificerede moduler, som kunden køber eller lejer og ejendomsretten til al programmel forbliver således hos Paarup Hansen ApS.
I lejeaftalen er ikke inkluderet evt. ekstra- eller specialprogrammer med mindre disse er medtaget i særskilt bilag. Ej heller er operativsystemer, runtimelicenser, evt. kommunikationssoftware eller andre tredieparts produkter inkluderet.
For foranstående afkrydsede programprodukter dækker lejeaftalen kundens egen brug af de specificerede Octopus ® moduler og kan under ingen omstændigheder gøres til genstand for videreudlejning eller videresalg.
Lejeaftalen forudsætter oprettelse af standard Octopus ® serviceaftale på de tilsvarende programmoduler og inkluderer således løbende opdateringer i henhold til serviceaftalen.
Ved lejeaftalens ophør forpligter kunden sig til at destruere samtlige kopier af det lejede programmel.
Generelt
I øvrigt gælder Paarup Xxxxxx’x standard Salgs- og leveringsbetingelser (side 3). Disse betingelser er i øvrigt altid gældende ved enhver anden handel mellem parterne, så længe denne aftale er gældende.
Aftalen, som træder i kraft den / - 2018 , er uopsigelig i de første 12 måneder, og kan herefter opsiges af kunden med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af en kalendermåned og af Paarup Hansen ApS med 6 måneders varsel til udgangen af en kalendermåned.
Dato / 2018 Dato / 2018
Firmastempel og underskrift Paarup Hansen ApS
Salgs- og leveringsbetingelser Side 3
1. Anvendelse
Disse bestemmelser gælder ved salg til erhvervsformål af an- givne maskinel- og programmelprodukter.
2. Priser
Alle priser angives uden statsafgifter, excl. emballage og ab sælgers adresse. Anførte priser er dagspriser og reguleres, såfremt der sker ændringer i afgifter.
3. Betalingsvilkår
Betalingsvilkår jævnfør fremsendt faktura, hvor betalingsfrist er
14 dage fra fakturadato, såfremt andet ikke er aftalt. For maskinel forfalder betalingen i sin helhed på installations- tidspunktet.
Erlægges betaling ikke i rette tid pålignes rente på 1,75 procent pr. måned. Ved gentagne rykkerskrivelser pålignes desuden et gebyr på kr. 125,- pr. rykkerskrivelse.
4. Ejendomsret
Ejendomsretten til maskinel forbliver hos sælger, indtil hele købesummen er betalt. Ejendomsretten til alt programmel forbliver hos sælger, idet det alene er brugsretten, der indgås aftale om. Programmellet må kun anvendes af kunden, og kan ikke på nogen måde videresælges eller overdrages til anden side.
5. Installationsdag
Ved installationsdag forstås den dag, maskinellet/program- mellet er installeret hos kunden eller afleveringstidspunktet, såfremt installation ikke indgår i leveranceaftalen.
Såfremt kunden ikke har sørget for egnede installationsforhold eller vælger at udsætte installationen til et senere tidspunkt end aftalt, anses afleveringstidspunktet for installationsdag.
6. Risiko
Risikoen for hændelig undergang eller beskadigelse af maski- nel/programmel bæres af sælger til installationstidspunktet. Fra installationstidspunktet bæres risikoen af køber.
7. Konsulentbistand
Sælger yder konsulentbistand/vejledning i forbindelse med installation i henhold til specifikation. Yderligere konsulent- bistand kan aftales særskilt og betaling sker efter regning.
8. Programmelservice
På programmel ydes normal reklamationsret i 12 måneder og fri telefonservice i rimeligt omfang i 3 måneder fra instal- lationstidspunkt, såfremt andet ikke er aftalt. Telefonassistance herudover debiteres til gældende dagspris med minimum 15 minutter pr. opkald.
Brugsretten kan frit overføres til andet maskinel, som suppor- teres af sælger mod debitering af alene medgået tid for assi- stance hertil.
Der kan tegnes særskilt serviceabonnement dækkende fri tele- fonservice samt løbende programopdateringer.
9. Maskinelservice
På maskinel ydes normal garanti på 12 måneder. Service- abonnement tilbydes via importør med en af denne anbefalet servicevirksomhed.
10. Sælgers ansvar
Sælger påtager sig på sin adresse at afhjælpe fejl, som forelå i salgsøjeblikket. For fejl i programmel, som ikke er udviklet af sælger, og som er solgt med betegnelsen "i forhåndenværende stand" er sælgers ansvar dog begrænset til at stille køberen nyt, tilsvarende produkt til disposition. I punkt 12 nedenfor angives, hvad der kan betegnes som fejl.
Afhjælpning af fejl skal ske inden for rimelig tid fra det øjeblik, køberen har fremført berettiget krav og stillet produktet til sælgers disposition. Sælgeren er kun ansvarlig, hvis køberen har underrettet ham om fejlen inden for rimelig tid, normalt 14 dage fra det tidspunkt, fejlen opstod og senest inden for 12 måneder fra den af køberen dokumenterede installationsdag.
Hvis fejl, for hvilke sælger er ansvarlig, ikke er blevet afhjulpet af sælger inden for rimelig tid, må køberen gøre fradrag i købesummen, som modsvarer fejlen eller, hvis fejlen ikke er af ringe betydning for køberen, ophæve købet. For fejl i pro- grammel, som ikke er udviklet af sælger, og som er solgt med betegnelsen "i forhåndenværende stand", er køberen dog alene berettiget til at få et nyt tilsvarende programprodukt eller til at hæve købet for denne del af leverancen. For specialleverancer gælder særlige betingelser jævnfør punkt 11 nedenfor.
Hvis fejlen ikke refererer til leverancen i dens helhed, kan købet alene ophæves for den del af leverancen, som ikke har kunnet tages i brug. Det produkt eller enhed af leverancen, der ophæves, skal køberen tilbagelevere til sælger i oprindelig stand. Har køberen haft væsentlig nytte af produktet, skal han debiteres et rimeligt beløb for denne benyttelse.
11. Specialleverancer
Køberen kan ikke ophæve køb af produkter, som i betydelig udstrækning er lavet om, eller tilpasset for køberen eller specielt udviklet/anskaffet for denne, såfremt sælger tilbyder køber rimelig erstatning for fejlen, samt det ikke er åbenbart, at produktet ikke kan bruges til sit formål.
12. Definition af fejl
Fejl udgør i følge faglig bedømmelse foreliggende afvigelser fra normal standard og fra aftalt specifikation.
Fejl foreligger dog ikke, hvis sælger gør sandsynligt, at produktet er blevet mangelfuldt p.g.a. ulykkestilfælde eller af omstændigheder, som kan henføres til køberen, så som at produktet ikke er blevet behandlet eller brugt med normal forsigtighed, eller at uhensigtsmæssige foranstaltninger er blevet foretaget med produktet eller p.g.a. normal slitage eller forsømt vedligeholdelse.
Sælger er således ikke ansvarlig, hvis mangler beror på, at køberen ikke har fulgt brugsanvisningen, på ubeføjet indgreb, på fejlagtig montering udført af anden end sælger eller på reparation udført af reparatør, som ikke er anvist af sælger.
13. Ansvarsbegrænsning
Sælgers ansvar er begrænset til det, som ovenfor er angivet. Køberen kan ikke gøre andre krav gældende, end de ovenfor angivne, og har ikke ret til skadeserstatning eller erstatning ud over det, som fremgår af punkt 10 og har derfor ikke ret til erstatning for personskade, produktionsbortfald, udebleven gevinst eller anden indirekte skade.
14. Uenighed
Uenighed, som angår fortolkning eller anvendelse af disse bestemmelser, skal, afgøres ved Sø- og Handelsretten i Køben- havn.