Faglig Voldgift (FV 2016.0029)
OPMANDSKENDELSE
i
Faglig Voldgift (FV 2016.0029)
Dansk Metalarbejderforbund (advokat Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx)
mod
Moderniseringsstyrelsen for
Stenhus Gymnasium & HF
(kammeradvokaten ved advokat Xxxxx Xxxxx)
Afsagt den 5. december 2016
Parternes uoverensstemmelser
Der er under denne sag tvist mellem parterne om, hvorvidt A
under sin ansættelse
som it-medarbejder ved Stenhus Gymnasium & HF er omfattet af den mellem Finansministeriet og blandt andre Dansk Metal indgåede Organisationsaftale for Håndværkere eller af PROSAs overenskomst for it-medarbejdere i Staten.
Påstande mv.
Klager, Dansk Metalarbejderforbund, har nedlagt påstand om, at indklagede skal anerkende, at
A under sin ansættelse som it-medarbejder ved Stenhus Gymnasium & HF er
omfattet af den mellem Finansministeriet og blandt andre Dansk Metalarbejderforund indgåede Organisationsaftale for Håndværkere.
Subsidiært har klager påstået, at indklagede skal anerkende, at A
ved sin ansættelse som
it-medarbejder ved Stenhus Gymnasium & HF pr. 1. februar 2012 blev omfattet af den mellem Finansministeriet og blandt andre Dansk Metalarbejderforbund indgåede Organisationsaftale for Håndværkere.
Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at voldgiftsretten måtte lægge til grund, at arbejdsopgaver har ændret sig i et sådant omfang, at stillingen ikke længere hører under
Organisationsaftalen for Håndværkere.
Indklagede, Moderniseringsstyrelsen for Stenhus Gymnasium & HF, har påstået frifindelse.
A's
Sagens behandling
Sagen blev mundtligt forhandlet den 13. oktober 2016 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede medlemmer:
Udpeget af klager: souschef Xxxxx Xxxxx og faglig sekretær Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx. Udpeget af indklagede: Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxx.
Som opmand er udpeget undertegnede højesteretsdommer Xxxxx Xxxxxxxxx. Som procedør for klager mødte advokat Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx.
Som procedør for indklagede mødte kammeradvokaten ved advokat Xxxxx Xxxxx.
Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af
A , faglærer B
, datafagtekniker
C , it-supporter
D , it-chef E,
økonomichef
F , fhv. specialkonsulent
G , specialkonsulent
H og forbundssekretær X .
Da der efter forhandling og votering ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten kunne opnås enighed om eller flertal for en afgørelse, træffes afgørelsen af opmanden.
De partsudpegede medlemmer erklærede sig indforstået med, at kendelse afsiges uden fuldstændig sagsfremstilling.
Sagsfremstilling, overenskomstgrundlag m.v.
Indledning
A indgik i februar 2010 en uddannelsesaftale i henhold til lov om
erhvervsuddannelser om en elevplads på Stenhus Gymnasium & HF som IT-supporter. Elevtiden
løb fra den 1. februar 2010 til den 31. januar 2012. Efter endt uddannelse blev A
med
virkning fra den 1. februar 2012 fastansat på Stenhus Gymnasium & HF. Ansættelsen skete uden, at stillingen forinden havde været slået op. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at han blev ansat som
IT-medarbejder, og at ansættelsen skete i henhold til fællesoverenskomst af 25. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen (LC/CO10 – fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale af 10. november 2011 for IT- medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.
Den 30. januar 2012 rettede Dansk Metal Nordvest Sjælland første gang henvendelse til indklagede
vedrørende spørgsmålet om, hvilken overenskomst, der var gældende for
A's
stilling, idet
Dansk Metal gjorde gældende, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for Håndværkere. Under den efterfølgende korrespondance mellem parterne har indklagede fastholdt, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for it-medarbejdere med PROSA.
Under korrespondancen med Dansk Metal skrev Stenhus Gymnasium & HF ved brev af 14. maj
2012 til
K , Dansk Metal, bl.a.:
”Xxxxxxx Gymnasium & HF stiller sig uforstående overfor dine gentagne henvendelser.
Godkendelse som praktikvirksomhed for it-support-elevers sker gennem Industriens Uddannelser, hvorefter elever ansættes efter cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere xxxxx.xx. 014-11. Der gælder dog andre regler for færdiguddannede it- supportere.
Det fremgår tydeligt, at it-supportere ansættes som it-medarbejdere i staten, jf. cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i staten, jævnfør Cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i statens tjeneste, xxxxx.xx. 058-11, jf. aftalens bilag 1 og ikke, som du anfører, som håndværker i staten, xxxxx.xx. 014-11. Du citerer i din seneste henvendelse cirkulærebemærkningerne til denne aftales § 1. jeg skal henlede din opmærksomhed på selve
§ 1, hvoraf det fremgår ” Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner”. It- supportere er ansat som it-medarbejdere og ikke som håndværkere.
…”
Det er oplyst, at A
på skolens hjemmeside oprindeligt var anført som it-supporter. Dette er
nu ændret til it-medarbejder.
Overenskomster på det statslige arbejdsmarked om it-arbejde
Der er på det statslige arbejdsmarked 3 organisationsaftaler, der regulerer it-arbejde: Organisationsaftalen for Håndværkere, Organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere indgået mellem HK/STAT og Finansministeriet.
Herudover er der overenskomster, der dækker kandidatuddannede it-medarbejdere, og som er uden betydning for denne sag.
Organisationsaftalen for Håndværkere, jf. cirkulære af 4. maj 2011, er indgået mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer Dansk Metal, Dansk El-Forbund, blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet i Danmark, Fagligt Fælles Forbund og Serviceforbundet.
Organisationsaftalen knytter sig til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område, og udgør sammen med denne parternes samlede overenskomstgrundlag.
Organisationsaftalens § 1 er sålydende:
”§1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen for Håndværkere omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper. Undtaget fra organisationsaftalen er håndværkere ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
For at blive omfattet af organisationsaftalen skal medarbejderen have gennemgået en uddannelse som håndværker inden for de medunderskrevne håndværkerforbunds fagområder. Uddannelsen skal endvidere være en relevant forudsætning for varetagelse af de arbejdsopgaver, der er henlagt til stillingen. Håndværkerstillinger indeholder som udgangspunkt tekniske arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, servicering, drift,
reparation og/eller vedligeholdelse.”
Organisationsaftalerne med PROSA og HK/STAT regulerer inden for deres dækningsområde ens arbejde for begge organisationer, og der er derfor indgået en aftale om fastlæggelse og ændring af det institutionelle dækningsområde for it-aftalerne i staten. Det er Organisationsaftale for it- medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste, der er relevant for afgørelsen af denne sag.
Det hedder i denne bl.a.:
”§ 1. Dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter it-medarbejdere i staten eller ved selvejende institutioner, der er berettigede til statstilskud, og for hvilke Finansministeriet kan fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper.
Cirkulærebemærkning til stk. 1
Dækningsområdet omfatter it-medarbejdere herunder it-medarbejdere under uddannelse.
Stk.2 Organisationsaftalen omfatter it-medarbejdere beskæftiget med arbejde som nævnt i bilag 1…”
Det nævnte bilag 1 er sålydende:
”Eksempler på funktioner for it/edb-medarbejdere, som er omfattet af organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT og organisationsaftale mellem Finansministeriet og PROSA.
Generelt
Det forudsættes, at den enkelte medarbejders arbejdsopgaver består af mindst en af de nævnte eller tilsvarende funktioner, og at arbejdsopgaverne udfylder mindst 50 pct. af arbejdstiden.
Det forudsættes ligeledes, at opgavevaretagelsen er på it-mæssigt niveau over superbrugerniveau.
Eksempler på funktioner
1. Overvågning og drift af servere samt ansvar for hensigtsmæssig betjening og udnyttelse af systemerne og data.
2. Tilrettelæggelse, planlægning og sikring af produktions- og/eller programafvikling samt kontrol af data.
3. Konfigurering, installering, test, administration, vedligeholdelse af servere, arbejdsstationer, netværksenheder og andre datamaskiner både software- og hardwaremæssigt. Herunder f.eks. planlægning, implementering og udrulning af centrale managementsystemer samt anvendelse af disse systemer.
4. Analysering, design, programmering, systemering, implementering, test, tilretning samt dokumentation og vedligeholdelse af it-systemer.
5. Udvikling af webprodukter og webservices samt multimedieproduktion.
6. Konfigurering og implementering af standard software og operativsystemer.
7. It-projektafgrænsning, it-projektledelse, og implementering herunder tilrettelæggelse og koordinering af information, vejledning og brugerundervisning.
8. Support og vejledning til understøttelse af brugernes anvendelse af konferencesystemer, netværk, hardware og software. Herunder f.eks. anvendelse af konferencesystemer, AV- udstyr, mobile enheder, telefonsystemer samt andet af institutionens hardware og software.
9. Undervisning og vejledning i brugen af institutionens hardware og software.
10. Databaseadministration og databiblioteksarbejde, herunder udtræk af data.
11. Systemkonstruktion og systemprogrammering, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af styresystemer og hjælpeprogrammer, modifikation af eller tilføjelse af eksisterende programmer, konstruktion og test af nye systemer. Medvirken ved planlægning og installation af hardware eller ved system- og databaseadministration.
12. Systemplanlægning, herunder planlægning af forløbet ved indførelse af nye systemer, udarbejdelse af kravspecifikationer herunder analysering samt medvirken til ændring af arbejdsgange. Styring af forbruget af tid og ressourcer ved it-projekter og ansvar for den detaljerede konstruktion. Endvidere medvirken ved implementering af nye it-systemer.
13. Implementering af it-strategiske eller processtyrende systemer.
14. Ansvar for sikkerhed og sikkerhedsimplementering, herunder medvirken til udarbejdelse af it-sikkerhedspolitik og it-strategier. Fastlæggelse af krav til sikkerhed i systemerne.
15. Implementering, administration, overvågning af adgang til faciliteter, systemer og anlæg. Herunder adgang til netbaserede tjenester. Ansvar for adgang via særlige brugercertifikater.
16. Overvågning af sikkerhed samt rapportering af hændelser og overtrædelser.
17. Planlægning af sikkerhedsprocedurer, herunder backup procedurer og beredskabsplaner. End-of-Life datamanagement.
18. Netværksadministration, herunder design af infrastruktur, planlægning og implementering af netværksløsninger. Konfigurering, optimering og vedligeholdelse af netværksenheder og netværksprotokoller samt overvågning, herunder firewall, routere, switche samt netværksudstyr.
19. Systemadministration, herunder administration af brugernes adgang til mainframe, servere, netværk, arbejdsstationer, mobile enheder eller printere.
20. Planlægning af og rådgivning om indkøb af software, hardware samt serviceaftaler, samt opfølgning herpå. Administration af licens-, support- og serviceaftaler.
21. Koordination af it-enheder, it-projekter og it-drift, herunder koordination af ressourcer, vagtplaner og turnusser.
22. It-ledelsesopgaver, herunder ledelsesbeføjelser for et antal underordnede, ledelse af it- enheder og/eller it-projekter, eller budgetlægning og budgetopfølgning.”
Det fremgår af sagens oplysninger, at uddannelserne som it-supporter og som datatekniker med speciale i henholdsvis infrastruktur og programmering varetages af Dansk Metal gennem Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Uddannelsen som it-supporter har et 2½- årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen som datatekniker er en overbygning på it-supporteruddannelsen og har et samlet forløb på 5 år.
Fortolkningen af § 1 i Organisationsaftale for Håndværkere for så vidt angår aftalens dækningsområde er behandlet ved en faglig voldgift (FV 2013.0024) i en sag mellem Dansk Metal og Moderniseringsstyrelsen. Det hedder i voldgiftsrettens kendelse af 25. november 2013 bl.a.:
”Opmandens begrundelse og resultat
Efter det fremkomne lægger jeg til grund, at Moderniseringsstyrelsen i hvert fald i tiden indtil 2011-overenskomsten har lagt vægt på arbejdsopgavernes karakter ved vurderingen af, om en stilling inden for it-området blev anset som omfattet af organisationsaftalen for Håndværkere eller overenskomsterne med HK og PROSA. Mere teknisk prægede arbejdsopgaver blev således anset for omfattet af håndværkeraftalen, mens mere administrativt prægede arbejdsopgaver blev henført under HK eller PROSA overenskomsterne. Jeg lægger endvidere til grund, at dette har været Dansk Metal bekendt, idet synspunktet har været fremført og fastholdt under faglige tvister om overenskomstindplaceringen, herunder ved gennemført syn og skøn.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 rejste arbejdstagersiden krav om en ændring af titlen til cirkulæret om Håndværkeraftalen således at titlen blev ”Cirkulære om organisationsaftale for håndværkere og IT-medarbejdere (inden for de underskrivende forbunds uddannelser) i staten”, og således at det som nyt blev indføjet i aftalen, at
”medarbejdere, der har deres uddannelse inden for et af de underskrivende forbunds uddannelsesområde, er omfattet af denne organisationsaftale”. Disse krav, der efter opmandens opfattelse ville indebære en udvidelse af dækningsområdet i forhold til den gældende overenskomst, blev afvist af Moderniseringsstyrelsen.
Xxxxxxx blev ikke gentaget i samme form ved 2011 overenskomstforhandlingerne. De nye cirkulærebemærkninger til § 1, hvorefter medarbejdere skal have gennemgået en uddannelse som håndværker inden for de medunderskrivende håndværkerforbunds fagområde, og uddannelsen skal være en relevant forudsætning for varetagelsen af arbejdsopgaverne, findes ikke – som de i 2008 afviste krav – at indebære, en medarbejder, der har en uddannelse inden for Dansk Metals område, skal være omfattet af håndværkeraftalen uafhængigt af arbejdsopgavernes karakter. Jeg lægger herved vægt på tilføjelsen i cirkulærebemærkningerne, hvorefter håndværkerstillinger som udgangspunkt indeholder tekniske arbejdsopgaver.
På den anførte baggrund finder jeg, at dækningsområdet for Håndværkeraftalen inden for it- området i overensstemmelse med hidtidig praksis fortsat må bero en vurdering af arbejdsopgavernes karakter, således at en stilling falder inden for håndværkeraftalens dækningsområde, hvis der overvejende varetages arbejdsopgaver af teknisk karakter som fremstilling, servicering, drift reparation og vedligeholdelse, og falder uden for dækningsområdet, hvis der fortrinsvis varetages opgaver af mere administrativ karakter som omfattet af it-aftalerne med HK og PROSA.
Jeg finder anledning til at bemærke, at det ved den konkrete vurdering må have formodningen for sig, at stillingen fortrinsvis indebærer tekniske opgaver, såfremt der i stillingsopslaget søges en IT-supporter eller en datatekniker.”
A's
arbejdsopgaver mv.
I stillingsopslaget, hvorved Stenhus Gymnasium & HF søgte en it-supporter elev, hedder det bl.a.:
”Dine arbejdsopgaver er blandt andet.
• at tage imod opgaver fra brugerne via telefon, mail og personlig henvendelse,
• at klargøre nye PCere og reetablere eksisterende,
• at medvirke til at udbygge og fremtidssikre IT platformen,
• brugeradministration på netværket og diverse systemer,
• backup skift af bånd, restore af filer,
• installation, vedligeholdelse og optimering af skolens stationære, bærbare pc´er og printere,
• installation af skolens software- fagspecifikke programmer og Office-pakken,
• hjælp til brugere (lærer som elever) på vores trådløse netværk,
• Klargøring og vedligeholdelse af vores images via Ghost på skolens PC´er,
• Brugeroprettelse på vores systemer.”
It-chef ved Stenhus Gymnasium & HF, E,
har i juni 2016 udarbejdet følgende
redegørelse for
A's
arbejdsopgaver som færdiguddannet:
”Arbejdsopgaver it-supporter
Stenhus Gymnasium & HF har i IT- og AV-afdelingen ansat 3 medarbejdere, 1 it-chef, 1 it- medarbejder og 1 av-medarbejder, der samtidig har ansvar for diverse arrangementer på skolen. It-chefen er direkte chef for de 2 øvrige ansatte i afdelingen.
It-chefen har sammen med skolens pædagogiske ledelse ansvar for skolens overordnede it- strategi, herunder hardware, software og netværk.
Arbejdsopgaverne for skolens it-medarbejder er følgende, angivet i procent af samlet arbejdstid:
0 % Udvikling af webprodukter og webservices samt multimedieproduktion
15 % Konfigurering og implementering af standardsoftware og operativsystemer
27 % bistand og vejledning til brugerne i anvendelse af programmer og applikationer 22 % Bistand og vejledning til brugerne af pc – lyd, netværk, printer etc.
10 % Bistand og anvendelse af konferencesystemer, AV-udstyr 1 % Bistand ved anvendelse af mobile enheder
5 % bistand ved anvendelse af tablet, iPad, telefoner og telefonsystemer
5 % Kopimaskiner – påfyldning af papir, vejledning til log-on, instruktion i brug
7 % Bistand ved eksamen og prøver (opsætning af pc og trådløst netværk) 3 % Dataadministration og databiblioteksarbejde, herunder udtræk af data 5 % Kurser, interne og eksterne møder”
5. Forklaringer
A har forklaret bl.a., at han efter sin fastansættelse som udlært den 1. februar 2012 har haft
brug for sin uddannelse som it-supporter. Han kunne ikke have undværet uddannelsen til sit arbejde. Han har efter sin fastansættelse haft stort set samme arbejdsopgaver som under uddannelsen. Hans
leder, it-chef E,
og han laver stort set det samme arbejde. Han er enig i den procentvise
opgørelse af omfanget af hans arbejdsopgaver, som fremgår at
E's
oversigt.
Konfigurering, som udgør ca. 15 % af arbejdsopgaverne, har han nok i højere grad lært af E
end på selve uddannelsen. E
stadig meget af ham.
var lærer på skolen under hans uddannelse, og han lærer
B har forklaret bl.a., at han er udlært datamekaniker, hvilket svar til
uddannelsen datatekniker. Han har i 8 år undervist på X
på uddannelsen til it-supporter.
Der findes ikke en tilsvarende uddannelse inden for HK/PROSA-området. Det indgår i uddannelsen til it-supporter, at der undervises i konfigurering og implementering. En uddannelse i hardware uden tillige at undervise i software giver ingen mening. Intet hardware kan fungere uden software. Xxxxxxxxxxxx i it-supporteruddannelsen indebærer bl.a., at eleven skal udføre et 2 ugers projekt med bl.a. opsættelse af servere med operativsystemer og installation og konfigurering af netværk som forbinder server og klienter.
Af de eksempler på funktioner, der er nævnt i bilag 1 til Organisationsaftalen med PROSA er i hvert fald punkterne 1,3, 11,12 og 18 opgaver af primært teknisk karakter.
C har forklaret bl.a., at han er uddannet datafagtekniker. Han har siden 1.
januar 2009 været ansat i Y
Kommune. Hans stillingsbetegnelse er it-tekniker. Han blev
oprindelig ansat på HK-overenskomsten, men har siden 2011 vært ansat på overenskomsten med Dansk Metal. Han udfører samme arbejde. Det var tillidsrepræsentanten, der mente, at arbejdet hørte ind under overenskomsten med Dansk Metal. Hans arbejde består i second-level support til brugere ansat i kommunen, dvs. opgaver som ikke kan løses af first-level support i servicedesk. Arbejdet består primært i fysisk at skifte pc´er for brugerne og få pc´erne op at køre igen, og herudover software-arbejde med installation af programmer. Han arbejder med kvalitetssystemet ITTL. Han har som udgangspunkt ikke vejledningsopgaver eller udviklingsopgaver. Opgaver, han ikke kan løse, varetages af specialister på third-level niveau.
D har forklaret bl.a., at han er uddannet pc-frontlinesupporter med en overbygning
vedrørende servere og netværk. Uddannelsen kan sammenlignes med uddannelsen til it-supporter. Han er udlært i 2012 og har herefter, indtil han skiftede job i august 2016, arbejdet som it-supporter i ATEA, der er en virksomhed med bl.a. speciale i it-infrastruktur. Han arbejdede med first-level
support med bistand til eksempelvis brugeroprettelse og hjælp til at få brugernes programmer, f.eks. Outlook, til at fungere. Han gav ikke brugervejledning, idet man herved henviste den pågældende til at kontakte sin superbruger.Han var ansat under Dansk Metal-overenskomsten.
E har forklaret bl.a., at han siden 2007 har været it-chef på Stenhus Gymnasium & HF.
Det er en stor uddannelsesinstitution med ca. 1450 elever og 200 lærere og øvrige ansatte. Han og
A deles om arbejdsopgaverne inden for it-området. Han tager sig overordnet af
infrastrukturen. Han står for indkøb af systemer og for opsætningen softwaremæssigt. Det er så
A's
opgave at få det til at køre, vejlede brugerne og vedlige pc’erne, så de fungerer. A
er således mere på klientsiden og tager sig af pc´erne, eksempelvis ved at fjerne personlige data fra en pc og rulle den tilbage til Stenhus-indstillingen, eller ved at bistå lærere og elever med at lægge personlige indstillinger på pc en. Arbejdsområderne bistand og vejledning til brugerne af pc’erne vedrørende anvendelse af programmer og applikationer samt vedrørende lyd, netværk, og
printere, der ifølge hans opgørelse udgør henholdsvis 27 % og 22 % af
A's
arbejdstid
foregår meget face-to-face, hvor elever og lærere henvender sig om problemer med brugen af it- udstyret. De underviser endvidere nyansatte lærere i brug af skolens it-udstyr. Det foregår individuelt og ikke ved tavleundervisning. Han vil ikke karakterisere arbejdsopgaverne som håndværksopgaver.
Han har skrevet opslaget til elevstillingen som it-supporter. Af de arbejdsopgaver, der er nævnt i stillingsopslaget, vil han betegne klargøring af nye pc´er og reetablering af eksisterende, medvirken til at udbygge og fremtidssikre it-platformen, installation, vedligeholdelse og optimering af skolens stationære, bærbare pc´er og printere, installation af skolens software-fagspecifikke programmer og Officepakken samt klargøring og vedligeholdelse af images via Ghost på skolens pc´er, som tekniske arbejdsopgaver.
F har forklaret bl.a., at hun er ansat som økonomichef i et netværk af 15
gymnasier, herunder Stenhus Gymnasium & HF. Hun rådgiver bl.a. om personaleforhold. Hun
drøftede med ledelsen af gymnasiet spørgsmålet om, under hvilken overenskomst A
skulle ansættes ved fastansættelsen. Afgørelsen blev truffet på grundlag af en konkret vurdering af
arbejdsopgaverne. De talte med E
og A
om, hvad arbejdsopgaverne
omfattede. Hun skønnede, at beskrivelsen af PROSA-overenskomsten.
A's
arbejdsopgaver passede bedst med
Ved nyansættelser foretager hun en konkret vurdering af, om ansættelsen skal ske efter håndværkeraftalen eller efter HK/PROSA-aftalen. Hun fastholder, at dette også er sket i den
foreliggende sag. Hendes brev af 14. maj 2012 til K
var et led i en omfattende dialog
med
K . Hun har forklaret ham, at overenskomstindplaceringen er sket på grundlag af en
konkret vurdering af arbejdsopgaverne.
A's
arbejdsopgaver blev ikke specificeret i ansættelsesbrevet. Det plejer de ikke at gøre, da
arbejdsopgaver kan ændre sig over tid. Hun fandt stillingsbetegnelsen it-medarbejder dækkende.
G har forklaret bl.a., at han som chefkonsulent i Moderniseringsstyrelsen har rådgivet
statslige arbejdspladeser om Organisationsaftalen for Håndværkere. Han er nu pensioneret. Det er Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at indplaceringen på overenskomsterne på statens område inden for it-området afhænger af opgavernes karakter. Der er inden for overenskomstområderne en række overlappende opgaver. Der bliver derfor en række gråzoneområder. Tommelfingerreglen er, at man må se på, inden for hvilket område hovedparten af arbejdsopgaverne ligger. Ud fra
beskrivelsen i
E's
redegørelse for
A's
arbejdsopgaver er det hans vurdering, at
hovedparten af arbejdsopgaverne henhører under HK/PROSA-aftalerne.
Under uddannelse er en elev ansat på de gældende elevvilkår. Ved fastansættelse efter endt uddannelse, skal der foretages en konkret vurdering af, efter hvilken overenskomst, ansættelsen skal ske. Dette gælder også, selv om den pågældende måtte fortsætte med samme arbejde som under elevtiden.
H har forklaret bl.a., at hun som ansat i Moderniseringsstyrelsen har arbejdet med
håndværkerområdet siden 2007. Stenhus Gymnasium & HF har foretaget en konkret vurdering af,
hvilken overenskomst A
aftalen skulle anvendes.
skulle ansættes efter. Hun har støttet gymnasiet i, at PROSA-
IT-supporter-uddannelsen henhører under Dansk Metals uddannelsesområde. Undervisningsministeriet fastlægger imidlertid ikke dækningsområderne for overenskomsterne for færdiguddannede. For færdiguddannede må der foretages en konkret vurdering af arbejdsopgavernes karakter, om de er mest håndværksmæssige eller mest administrative.
J har forklaret bl.a., at han forbundssekretær i PROSA. Organisationsaftalen for it-
medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste er en funktionsaftale. Man ser på medarbejderens arbejdsopgaver, ikke den pågældendes uddannelse. Dette har været gældende, siden PROSA indgik overenskomsten første gang i 1973. Dengang kom it-medarbejdere med baggrund i en bred vifte af uddannelser.
Udviklingen inden for it-området har medført, at der er kommet klart flere områder af mere administrativ karakter ind i uddannelsen som it-supporter. Der er i dag færre reparationsopgaver vedrørende udstyr end tidligere. PROSA har intet ansvar for uddannelsen til it-supporter. Den hører under Dansk Metal.
6. Parternes argumentation
Klager har anført navnlig, at det af den faglige voldgiftskendelse af 25. november 2013 kan udledes, at dækningsområdet for overenskomsterne inden for it-området i staten beror på arbejdsopgavernes karakter, og at medarbejderens uddannelse ikke i sig selv er eneafgørende, men det kan også udledes, at uddannelsen må tillægges betydning. Det må således have formodningen for sig, at en stilling fortrinsvis indebærer tekniske opgaver, såfremt der i stillingsopslaget søges en it-supporter.
I en situation som den foreliggende, hvor A
i umiddelbar forlængelse af færdiggørelsen af
sin uddannelse som it-supporter overgår til en stilling som it-medarbejder – af Stenhus Gymnasium
& HF også omtalt som it-supporter – har det i sig selv formodningen for sig, at stillingen fortsat indebærer tekniske opgaver, og at den derfor henhører under Organisationsaftalen for Håndværkere i Staten.
Det har været en forudsætning for, at indklagede har kunnet tilbyde A
en uddannelse til it-
supporter, at han under uddannelsesforløbet hovedsageligt var beskæftiget med opgaver, der henhører under denne uddannelse. De arbejdsopgaver, der er nævnt i stillingsopslaget vedrørende
elevstillingen, er altovervejende af teknisk karakter. A
fortsatte efter færdiggørelsen af sin
uddannelse med at udføre de samme arbejdsopgaver som hidtil, og det følger allerede heraf, at han udførte – og fortsat udfører – opgaver, der henhører under it-supporteruddannelsen. Dette gælder så meget desto mere når henses til, at indklagede fandt det unødvendigt at slå stillingen som it-
medarbejder op. Dette bekræftes også af redegørelsen for gymnasiet.
A's
arbejdsopgaver på
Moderniseringsstyrelsen har ikke afkræftet denne formodning. Dansk Metals faglige område er dynamisk og udvikler sig over tid. It er i dag en central en del af Dansk Metals faglige område, og Dansk Metal varetager den faglige uddannelse på området. Det faglige dækningsområde i henhold til Organisationsaftalen for Håndværkere følger med denne udvikling. Dækningsområdet er efter fagretlig praksis alt det arbejde, der sædvanligvis udføres af den pågældende fagorganisations medlemmer for arbejdsgiverforeningens medlemmer. Moderniseringsstyrelsens opfattelse af it- arbejde beror på en utidssvarende opfattelse af håndværkerbegrebet. At opbygge, servicere driften og at få hardware og software til at fungere sammen er tekniske opgaver, mens selve anvendelsen af et fungerende system er en administrativ opgave.
De arbejdsopgaver, der er nævnt i bilag 1 til organisationsaftalen med PROSA, henhører i betydeligt omfang under Dansk Metals dækningsområde. Dansk Metal er ikke part i denne aftale og er ikke bundet af den. Moderniseringsstyrelsen kan ikke undgå dobbeltdækning af overenskomster ved at begrænse Dansk Metals dækningsområde.
Indklagedes indplacering af A
under PROSA-aftalen beror på skolens grundlæggende
vildfarelse om, at it-arbejde eksklusivt henhører under overenskomsterne med HK og PROSA, således som det utvetydigt fremgår af skolens brev af 14. maj 2012 til Dansk Metal.
På den anførte baggrund har Moderniseringsstyrelsen ikke afkræftet formodningen for, at
A's
arbejdsopgaver i overvejende grad må anses for omfattet af Dansk Metals dækningsområde.
Indklagede har anført navnlig, at dækningsområdet for Håndværkeraftalen inden for it-området i staten, som fastslået ved den faglige voldgiftskendelse af 25. november 2013, i overensstemmelse med hidtidig praksis beror på en vurdering af arbejdsopgavernes karakter, således at en stilling falder inden for håndværkeraftalens dækningsområde, hvis der overvejende varetages opgaver af teknisk karakter som fremstilling, servicering, drift, reparation og vedligeholdelse.
Dækningsområdet for overenskomsten er aftalt mellem overenskomstparterne og skal derfor også ændres ved aftale mellem parterne. Dette er ikke sket.
Der skal foretages en konkret vurdering af arbejdsopgavernes karakter. Efter den redegørelse for
A's
arbejdsopgaver, som er udfærdiget af it-chef E
og bekræftet af A,
følger det, at arbejdsopgaverne overvejende er af administrativ karakter. Det gælder således opgaverne med konfigurering og implementering af standardsoftware og operativsystemer, samt bistand og vejledning til brugerne i anvendelsen af programmer, applikationer og pc´er. Nogle opgaver er af blandet administrativ og håndværksmæssig karakter. Derimod er kun en lille del arbejdsopgaver af håndværksmæssig karakter. Dette gælder f.eks. bistand ved eksaminer og prøver,
hvor A
har til opgave at opsætte pc´er og trådløst netværk. A
er herefter med
rette ansat under PROSA-aftalen.
7. Opmandens begrundelse og resultat.
Som fastslået ved opmandskendelsen af 25. november 2013 i Faglig Voldgift 2013.0024 må dækningsområdet for Organisationsaftalen for Håndværkere inden for it-området i staten i overensstemmelse med hidtidig praksis bero på en vurdering af arbejdsopgavernes karakter, således at en stilling falder inden for håndværkeraftalens dækningsområde, hvis der overvejende varetages arbejdsopgaver af teknisk karakter som fremstilling, servicering, drift, reparation og vedligeholdelse, og falder uden for dækningsområdet, hvis der fortrinsvis varetages opgaver af mere administrativ karakter som omfattet af it-aftalerne med HK og PROSA.
Det beror således på en konkret vurdering af de arbejdsopgaver, som A
udfører hos
Stenhus Gymnasium & HF, om hans stilling kan anses for omfattet af Organisationsaftale for Håndværkere.
Ved den nævnte kendelse er det endvidere anført, at det ved den konkrete vurdering af arbejdsopgaverne må have formodningen for sig, at stillingen fortrinsvis indebærer tekniske opgaver, såfremt der i stillingsopslaget søges en it-supporter eller en datatekniker.
Jeg finder tilsvarende, at det i en situation som den foreliggende, hvor A
i umiddelbar
forlængelse af sin elevtid som it-supporter blev fastansat i samme virksomhed med it som sit arbejdsområde, må have formodningen for sig, at arbejdet er af overvejende teknisk karakter. Det påhviler herefter indklagede at afkræfte denne formodning.
Efter bevisførelsen lægger jeg til grund, at
A's
arbejdsopgaver er fordelt som beskrevet i it-
chef
E's
redegørelse af juni 2016 for arbejdsopgaverne og som forklaret af A
og E.
A
På dette grundlag finder jeg, at indklagede har godtgjort, at de arbejdsopgaver, udfører som fastansat it-medarbejder overvejende er af administrativ karakter og ikke
fortrinsvis kan anses for arbejdsopgaver af teknisk karakter.
Jeg har herved lagt vægt på, at den væsentligste del af arbejdet består i bistand og vejledning til elever og lærere ved brugen af pc´er, mobile enheder, tablets og telefonsystemer, samt anvendelse af konferencesystemer. Selv om disse opgaver også kan indeholde elementer af drift og servicering, finder jeg efter de afgivne forklaringer, at vejledning og bistand ved den daglige brug må anses for
at udgøre hovedparten af arbejdet. Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at den del af
A's
arbejdsopgaver, der overvejende angår tekniske opgaver som f.eks. opsætning af pc´er og trådløst netværk, kun udgør en mindre del af arbejdet.
På den anførte baggrund finder jeg herefter, at
A's
arbejdsopgaver under hans ansættelse
som it-medarbejder ved Stenhus Gymnasium & HF ikke kan anses for omfattet af Organisationsaftalen for Håndværkere. Jeg tager derfor indklagedes frifindelsespåstand til følge.
Thi bestemmes:
Stenhus Gymnasium & HF frifindes.
Hver part skal bære egne sagsomkostninger og betaler halvdelen af opmandens honorar.
København, den 5. december 2016.
Xxxxx Xxxxxxxxx