Takstregulativ
Takstregulativ
Gældende fra 1. januar 2024
Indhold
§1 | Generelle bestemmelser................................................................................. | 3 |
§2 | Startafgifter..................................................................................................... | 3 |
§3 | Passager- og PRM afgifter............................................................................... | 4 |
§4 | Securityafgifter................................................................................................ | 5 |
§5 | Parkeringsafgifter............................................................................................ | 5 |
§6 | Afgiftsnedsættelse og fritagelse...................................................................... | 5 |
§7 | Åbningstider.................................................................................................... | 6 |
§8 | Xxxxx xxxxxxxxxxxx....................................................................................... | 7 |
§9 | Handling.......................................................................................................... | 8 |
§10 | Dispensation................................................................................................... | 8 |
§11 | Ansvar............................................................................................................. | 8 |
§12 | Ikrafttræden………………………………………………………………………………………………. | 8 |
§1 Generelle bestemmelser
1.1 For luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, opkræves afgifter efter dette ’Takstregulativ’.
1.2 Regulativet indeholder bestemmelser om startafgift, passagerafgift, securityafgift, parkeringsafgift og åbningsafgift.
1.3 Alle afgifter er angivet ekskl. moms.
Der pålægges moms i henhold til gældende momslovgivning.
1.4 Beløb angivet i Euro er kun vejledende, da disse afhænger af den aktuelle valutakurs.
§2 Startafgifter
2.1 Startafgift opkræves for hver start (take-off) og beregnes på baggrund af flyets MTOW (Maximum Take-Off Weight) iht. flyets luftdygtighedsbevis (certificate of Airworthiness)
a) Fly med MTOW til og med 1.999 kg: Fast pris DKK 99 (EUR 13,5)
b) Fly med MTOW 2000 kg eller over:
For hver påbegyndt 1.000 kg: DKK 45 (EUR 6)
minimums pris DKK 180 (EUR 24)
2.2 Ovennævnte afgifter kan nedsættes eller bortfalde under betingelser nævnt i §6.
2.3 For følgende fly kan der udstedes årskort, til ikke-kommerciel anvendelse, ved henvendelse til lufthavnens administration:
Fly med MTOW på 0-1499 kg Årskortet koster DKK 2.500 (EUR 335).
Fly med MTOW på 1500-1999 kg Årskortet koster DKK 3.500 (EUR 470)
Årskort udstedes og administreres for det enkelte fly i henhold til dets registrering ved national myndighed. Hvis luftfartøjet er registret som ejet af en persongruppe på mere end 3 personer, kan der udstedes yderligere årskort. Årskortet er alene rettet mod privat hobbybaseret flyvning og kan ikke bruges til erhvervsmæssig flyvning.
2.4 Tilladelse til anflyvning betragtes som en start.
§3 Passager- og PRM-afgifter
3.1 Der opkræves passagerafgift for fly med MTOW på over 1999 kg iht. flyet luftdygtighedsbevis, dette opkræves udover den i § 2 omhandlede startafgift
Passagerafgiften er: DKK 95 (EUR 13)
Passagerafgiften opkræves for hver afrejsende passager til såvel ind- som udlandet og for såvel betalende som ikke-betalende.
3.2 For transitpassagerer, der forbliver i flyet, opkræves der ikke afgift.
3.3 Passagerafgift opkræves ikke for flyselskabets personale under tjenesterejse forudsat, at den pågældende medarbejder som sin hovedbeskæftigelse er tilknyttet selskabets luftfartsaktiviteter. Der opkræves ikke afgift for børn under 2 år.
3.4 Særskilt opkrævning af passagerafgift fra passagerne er ikke tilladt.
3.5 I overensstemmelse med EU’s bestemmelser vedr. rettigheder for bevægelseshæmmede personer, opkræves PRM-afgift på DKK 5 (EUR 0,7) for alle afrejsende passagerer. Denne opkræves sammen med passagerafgiften.
§4 Securityafgifter
4.1 Der opkræves for de under §3 stk.1 ovenfornævnte passagerer en securityafgift på: DKK 16 (EUR 2,5)
4.2 Indeholdt i securityafgiften er den til enhver tid gældende, af myndighederne fastsatte, sikkerhedskontrol af passagerer og bagage.
I den udstrækning et luftfartsselskab ønsker et kontrolniveau der ligger højere end myndighedskravet, kan dette arrangeres mod betaling af de dermed forbundne ekstra omkostninger.
§5 Parkeringsafgifter
5.1 For et fly uden hangaraftale eller årskort opkræves for hver påbegyndt 24 timers periode en opholdsafgift på DKK 6,50 (EUR 0,9) pr. 1000 kg, af flyets MTOW iht. flyet luftdygtighedsbevis. Mindstebetalingen er DKK 30 (EUR 4). Er opholdet under 6 timer opkræves dog intet.
5.2 Når forholdene gør det nødvendigt, kan Aarhus Airport når som helst forlange et luftfartøj flyttet til en anden parkeringsplads end oprindeligt anvist. Det påhviler luftfartøjets ejer (bruger) selv at sørge for luftfartøjets fortøjning og træffe sådanne andre sikkerhedsforanstaltninger, som forholdene måtte nødvendiggøre, eller som Aarhus Airport måtte påbyde, herunder natafmærkning.
5.3 Betaling for opholdsafgift berettiger kun til disposition over det areal, som luftfartøjet faktisk optager, og som er nødvendig for luftfartøjets almindelige eftersyn og vedligeholdelse.
§6 Afgiftsnedsættelse og fritagelse
6.1 Nedsættelse i startafgift gives for fly med MTOW over 1999 kg i følgende tilfælde:
a. For skole og øvelsesflyvninger opkræves fuld startafgift for den første start, mens der for de efterfølgende starter under samme flyvning kan ydes 70 % afgiftsnedsættelse.
6.2 Ved aftaler om større serier skole- og øvelsesflyvninger kan der fastsættes særlige priser og vilkår.
6.3 I forbindelse med skole og øvelsesflyvninger, betragtes en afbrudt indflyvning (touch and go) som en start.
6.4 Det er en forudsætning for afgiftsnedsættelse iht. Punkt 6.1, at særskilt anmeldelse sker forud til Aarhus Airports havnekontor for godkendelse i
henhold til AIP Danmark.
6.5 Følgende flyvninger kan fritages for betaling af start- og passagerafgifter beskrevet i §2 og §3
a. Testflyvninger foranlediget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for konstatering af flyets luftdygtighed.
b. Teknisk kontrolflyvning udført af kommerciel operatør, hvor flyet starter og lander i Aarhus Airport uden mellemliggende landing andetsteds.
c. Teknisk returnering, hvorved forstås en returnering til lufthavnen der blev startet fra, på grund af tekniske uregelmæssigheder, vejrlig eller lignende.
d. Flyvning i forbindelse med rednings- og eftersøgningstjeneste.
6.6 Fritagelse i henhold til punkterne a og b er betinget af, at særskilt anmeldelse gives forud for flyvningen til Aarhus Airports havnekontor.
§7 Åbningstider
7.1 Beflyvning af Aarhus Airport kan finde sted efter nærmere aftale med havnekontoret uden for den til enhver tid publicerede åbningstid som publiceret i AIP Danmark eller via NOTAM.
Efter publiceret lukketid: Ingen ekstra omkostninger for fly der beflyver Aarhus Airport i regelmæssig rutetrafik efter kontrakt.
Fra publiceret lukketid – publiceret åbningstid : Åbningsafgift pr. påbegyndt time: DKK 1.999 (EUR 266,50)
Åbningsafgift for ikke regelmæssig trafik,
inkl. vinterforanstaltninger på baner, rulleveje og APRON (PPR) pr. påbegyndt time: DKK 12.000 (EUR 1600)
Brandberedskab jf. AIP Danmark
pr. påbegyndt time: DKK 3.500 (EUR 467)
7.2 Åbningsafgift opkræves for hvert enkelt fly dog således, at i situationer, hvor samme operatør/kunde opererer flere fly inden for samme åbningsperiode, opkræves kun for et fly.
7.3 Åbningsafgift og brandberedskab beregnes i hele timer fra publiceret lukketid frem til det tidspunkt, hvor tjenesten ikke længere ønskes etableret - subsidiært fra det tidspunkt tjenesten ønskes etableret frem til publiceret åbningstid.
Åbningsafgift for ikke regelmæssig trafik, inkl. vinter-foranstaltninger på baner, rulleveje og APRON beregnes altid i hele timer fra publiceret lukketid frem til det tidspunkt, hvor tjenesten ikke længere ønskes etableret.
7.4 Aflysning af indgåede aftaler om ekstraordinær åbning senere end 3 timer før STA/STD for ad-hoc flyvninger faktureres med 50%.
§8 Andre bestemmelser
8.1 Afgifter i henhold til dette takstregulativ skal betales til Havnekontoret forud for hver planlagt flyvnings påbegyndelse. Hvis et luftfartsselskab regelmæssigt beflyver lufthavnen, kan der dog med lufthavnens ledelse træffes aftale om periodevis afregning bagud. Vilkårene for periodevis afregning bagud fastsættes af Aarhus Airport.
8.2 I særlige tilfælde kan der, efter forudgående aftale med lufthavnens havnekontor, fremsendes en faktura mod betaling af et administrationsgebyr på DKK 200 (EUR 27) for danske kunder og DKK 300,00 (EUR 40) for udenlandske kunder.
8.3 Ved undladelse af afregning gælder bestemmelserne i luftfartslovens § 71 og § 146 om udpantning og tilbageholdelsesret.
§9 Handling
Aarhus Airport driver sit eget handlingsselskab, i regi af hvilket man kan tilbyde en lang række traditionelle handlingsydelser. Priser og betingelser i henhold til lufthavnens handlingsregulativ. Der gøres opmærksom på, at der i Aarhus Airport er obligatorisk airside handling for fly på 5.700 kg MTOW og derover eller 10 sæder og derover.
§10 Dispensation
Direktøren for Aarhus Airport kan i særlige tilfælde give dispensation fra dette takstregulativ, såfremt det ikke har principiel eller større økonomisk betydning.
§11 Ansvar
Lufthavnen er ikke ansvarlig for tyveri samt brand-, vand- eller anden skade med hensyn til luftfartøjet, dets udrustning, bemanding, passagerer, landing m.v. under luftfartøjets ophold på lufthavnen såvel i som uden for hangarer.
§12 Ikrafttræden
Dette regulativ træder i kraft den 1. januar 2024.
AARHUS AIRPORT A/S
Xxxxx Xxxxxxxxxx Adm. Direktør
Airport Office Tlf.: 0000 0000 SITA: AARAPXH