VEDTÆGTER
Foreningens navn er ”Pavillonen”.
VEDTÆGTER
for
”Pavillonen”
§ 1
Navn og hjemsted
Stk. 2. Dens hjemsted er i Norddjurs Kommune.
§ 2
Formål
Foreningens hovedformål er at skabe økonomisk baggrund for samt at forestå den daglige drift af Pavillonen i henhold til driftsaftale indgået med Norddjurs Kommune. Desuden skal foreningen arbejde for følgende:
Stk. 2. Pavillonen skal være samlingssted for kommunens borgere, hvor alle – uanset sociale, politiske, racemæssige eller religiøse tilhørsforhold – kan mødes til kulturelle og/eller kommercielle arrangementer.
Stk. 3. Pavillonen skal skabe rum og udfoldelsesmuligheder for alsidige kultur- og fritidsaktiviteter.
Stk. 4. Pavillonen skal tilstræbe at fremme samarbejdet mellem husets brugere samt søge koordination mellem husets egne og de øvrige kulturelle tilbud i kommunen.
Stk. 5. Pavillonen skal medvirke til en kvalitetsmæssig udvikling af stedets kulturelle aktiviteter samt til fornyelse heraf.
Stk. 6. Pavillonen skal være center for udvikling af lokale talenter i samarbejde med kommunens øvrige kulturaktører på området.
§3
Ansvarsområde
Pavillonen har såvel det indholdsmæssige som det økonomiske ansvar for driften af husets værksteder, café m.v.
§ 4
Foreningens medlemmer
Som medlem kan optages enhver forening, kreds eller institution.
De ved årets start indgåede sponsoraftaler giver automatisk virksomhederne medlemskab af Pavillonen.
Stk. 2. Optagelse sker ved henvendelse til Pavillonens bestyrelse.
Stk. 3. Pavillonens bestyrelse træffer beslutninger om optagelse af nyt medlem. Såfremt der i bestyrelsen ikke er flertal for optagelse af et nyt medlem, træffes afgørelsen om optagelse af medlemsskabet på førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Såfremt repræsentantskabet nægter et nyt medlem optagelse, kan sagen af ansøgeren indbringes for Norddjurs Kommune, der har den endelige afgørelse.
Stk. 4. Ved meddelelse om optagelse forfalder det af repræsentantskabet vedtagne årlige kontingent til betaling.
Stk. 5. Udmeldelse skal ske skriftligt til Pavillonen senest pr. 31. december.
§ 5
Repræsentantskabsmødet
Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed.
Adgang til repræsentantskabsmødet har foreningens medlemmer. Ethvert medlem må møde med indtil 2 stemmeberettigede repræsentanter. Stemmeretten bortfalder, såfremt medlemskontingent ikke er betalt inden seneste kalenderårs udgang.
Stk. 2. Repræsentantskabet træffer beslutninger om:
1. Godkendelse af foreningens regnskab.
2. Fastsættelse af kontingent.
3. Godkendelse af foreningens vedtægter.
4. Valg af medlemmer til foreningens bestyrelse.
5. Ophævelse af foreningen.
§ 6
Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i januar kvartal. Dagsorden for dette skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af 2 stemmetællere.
3. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning for det senest forløbne år.
4. Orientering ved kulturhuslederen.
5. Forelæggelse af regnskab til godkendelse.
6. Forelæggelse af handlingsplan og budget for indeværende år.
7. Vedtagelse af kontingent for det indeværende år.
8. Indkomne forslag.
9. Valg af formand for bestyrelsen, jfr. § 11, stk. 2.
10. Valg af andre medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter.
11. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor.
12. Evt.
§ 7
Repræsentantskabsmødet afholdes i Pavillonen og indkaldes af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel.
Stk. 2. Indkaldelsen sker skriftligt til foreningens medlemmer og/eller ved bekendtgørelse i lokale aviser. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden i henhold til vedtægterne.
Stk. 3. Xxxxxxx medlem har ret til at få et angivet emne behandlet på repræsentantskabsmødet.
Begæring herom må være indgivet til bestyrelsesformanden senest 2 uger før repræsentantskabsmødets afholdelse.
Beslutninger træffes af de tilstedeværende stemmeberettigede ved almindeligt stemmeflertal jævnfør stk. 3. Alle afstemninger skal foregå skriftligt, hvis mindst én af de fremmødte ønsker det.
Stk. 2. Regnskab, budget og evt. indkomne forslag vil være fremlagt til gennemsyn i Pavillonen senest 1 uge før repræsentantskabsmødet.
Stk. 3. Vedtægtsændringer kan besluttes, når halvdelen af de stemmeberettigede er mødt, og når mindst 2/3 af disse stemmer for. Er mindre end halvdelen af de stemmeberettigede mødt op, men mindst 2/3 af de mødte stemmer for ændringen, indkaldes til nyt repræsentantskabsmøde. Dette møde afholdes senest 2 uger efter det første repræsentantskabsmøde. På mødet kan forslaget, uanset antallet af fremmødte vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Vedtægtsændringer er først gældende, når de er godkendt af Norddjurs Kommune.
Stk. 4. Vedtagelse af foreningens opløsning kræver, at opløsningen besluttes på 2 på hinanden følgende repræsentantskabsmøder, og at den besluttes efter samme regler som i § 8 stk. 3.
§ 9
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, hvis mindst 3 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 25% af medlemmerne fremsætter skriftlig ønske herom.
§ 10
Det af repræsentantskabet godkendte regnskab skal umiddelbart efter repræsentantskabsmødet fremsendes til Norddjurs Kommune.
§ 11
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer er udpeget af Norddjurs Kommune. Vedkommende er valgt for en byrådsperiode og har ikke stemmeret.
Valgbare til foreningens bestyrelse er repræsentanter for foreningens medlemmer – herunder foreningens sponsorer - der enten er til stede eller har givet skriftligt tilsagn om valg.
På repræsentantskabsmødet vælges formanden særskilt for 2 år. Desuden vælges 6 bestyrelsesmedlemmer ligeledes for 2 år.
Der vælges 2 suppleanter i prioriteret række. Begge er valgt for 1 år.
Stk. 2. I ulige år afgår formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer. I lige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer.
Afgangsordenen bestemmes for de 6 valgte medlemmer ved den rækkefølge, i hvilken medlemmerne er valgt.
Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Hvis et af bestyrelsens valgte medlemmer udtræder i perioden, indkaldes suppleant.
Findes der ikke suppleanter, indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen er ansvarlig for driften samt for, at repræsentantskabets beslutninger overholdes.
Stk. 2. Bestyrelsen godkender arrangementer og sæsonplaner for husets egne aktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter en direktør med ansvar for daglige drift samt andet fast personale.
Stk. 4. Foreningen forpligtes ved underskrift af enten formanden eller næstformanden og direktøren i forening.
Stk. 5. Foreningen hæfter kun med sin formue. Bestyrelse og direktøren hæfter ikke personligt.
Stk. 6. Direktøren er sekretær for bestyrelsen.
§ 13
Økonomi
Foreningens indtægter tilvejebringes primært ved offentlige og private tilskud, entré- og lejeindtægter, arrangementer, overskud ved cafédrift samt medlemskontingent.
Stk. 2. Foreningen afholder primært udgifter til lønninger samt til driften og ordinær vedligeholdelse af Pavillonen.
§ 14
Revisor
Foreningens regnskab revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der vælges på repræsentantskabsmødet. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
§ 15
Årsregnskab
Stk. 2. De godkendte regnskaber underskrives af bestyrelsen og kulturhuslederen og påtegnes af revisor.
§ 16
Foreningens ophævelse m.v.
Foreningens ophævelse kan kun ske ved den i § 8, stk. 4 angivne fremgangsmåde.
Stk. 2. Overskydende midler skal tilfalde Norddjurs Kommune.
Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 26 marts 2014 og på ekstra repræsentantskabsmøde den 9. april 2014.