Rammeaftale om Isolerende rørkoblinger og pakninger
Rammeaftale om Isolerende rørkoblinger og pakninger
Kontraktnummer [indsæt SAP Backend]
Journal nummer [indsæt F2 nr.]
Rammeaftale
om
Isolerende rørkoblinger og pakninger
§ 4 Leverandørens ydelser og forpligtigelser 4
§ 5 Ikrafttrædelse og varighed 5
§ 8 Priser og prisregulering 7
§ 9 Betalingsbetingelser og fakturering 8
§ 11 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser 9
§ 12 Benyttelse af underleverandører 9
§ 15 Lovgivning, myndighedskrav og CSR-forpligtelser 9
Mellem
Banedanmark
Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00
DK-1577 København V
CVR nr. 18632276
(i det følgende benævnt ”Banedanmark”)
og
[Virksomhedens navn]
[Adresse]
[Postnummer]
CVR nr. [XXX]
(i det følgende benævnt ”Leverandøren”) er der indgået følgende rammeaftale om levering af Isolerende rørkoblinger og pakninger (i det følgende benævnt ”Rammeaftalen”).
Leverandørens daglige kontaktperson hos Banedanmark er [Indsæt navn, telefonnr. og e-mail].
Den daglige kontaktperson hos Leverandøren er [Indsæt navn, telefonnr. og e-mail].
Aftalegrundlaget udgøres af nærværende Rammeaftale med tilhørende bilag/dokumenter:
Her indsættes relevante bilag/bilag fra konkurrenceudsættelsen. De bilag, der allerede fremgår af listen, skal umiddelbart medtages
Bilag 1 – Teknisk specifikation for Isolerende rørkoblinger og pakninger
Bilag 2 - CSR
Bilag 3 - Leverandørens tilbud
Bilag 4 - Spørgsmål og svar
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de oplistede bilag og nærværende Rammeaftale, har nærværende Rammeaftale forrang.
Rammeaftalens bilag 1 og 2 har forrang frem for Leverandørens tilbud, jf. bilag 3. Leverandørers standardvilkår er ikke en del af aftalegrundlaget.
Hvis det efter kontraktindgåelse konstateres, at bilag 1 (Teknisk specifikation) ikke opfyldes ved bilag 3 (Leverandørens tilbud), skal Leverandøren i fornødent omfang supplere eller ændre Løsningsbeskrivelsen samt levere sådanne yderligere varer og/eller ydelser uden yderligere vederlag og inden for de i tidsplanen fastsatte frister.
Såfremt bilag 3 (Leverandørens tilbud) indeholder yderligere funktionalitet, udstyr m.v. end nødvendigt til at opfylde bilag 1 (Teknisk specifikation), og uden at dette udtrykkeligt er angivet at være en option, skal Leverandøren levere dette i tillæg til opfyldelsen af Kravspecifikationen uden yderligere betaling herfor, medmindre det er tydeligt prissat i bilag 3 (Leverandørens tilbud).
Formålet med Rammeaftalen er indkøb af Isolerende rørkoblinger og pakninger. Banedanmark regner med at skulle bruge 100-150 stk. i alt over de næste 8 år, til at etablere BPU-områder på 25 stationer. Fordelingen mellem de tre typer er endnu ukendt.
Rammeaftalen giver Banedanmark mulighed for, men ikke pligt til, løbende at bestille de varer, der fremgår af bilag 3 – Leverandørens Tilbud.
Rammeaftalen er ikke eksklusiv. Banedanmark forbeholder sig dermed retten til at indkøbe de af Rammeaftalen omfattede varer fra andre leverandører.
Banedanmark forpligter sig ikke til et minimumsaftræk på Rammeaftalen.
Rammeaftalens maksimale værdi er 3,2 mio. DKK.
Leverandøren skal levere de af Rammeaftalen omfattede vare(r), jf. bilag 1, i de mængder, som Banedanmark bestiller.
Varerne skal leveres i overensstemmelse med de egenskaber og krav, der følger af nærværende Rammeaftale med tilhørende bilag, herunder bilag 1 (Kravspecifikation) og bilag 3 (Leverandørens tilbud). Leverandøren skal sikre, at varerne har en kvalitet, der svarer til almindelig god kvalitet inden for branchen, og at de pågældende varer er egnet til og har en holdbarhed, som modsvarer det af Banedanmark forudsatte brug.
Leverandøren er forpligtet til at deltage aktivt, loyalt og professionelt i samarbejdet med Banedanmark med henblik på at sikre, at Leverancen leveres til rette tid og i rette kvalitet.
Banedanmark indkalder til opstartsmøde i forbindelse med kontraktens ikrafttrædelse.
Leverandøren skal løbende orientere Banedanmark skriftligt om alle forhold, der skønnes af væsentlig betydning for Banedanmark i relation til opfyldelse af Rammeaftalen.
Leverandøren skal som en del af en Leverance tilvejebringe instruktionsmateriale på dansk eller engelsk, herunder brugsanvisninger og anden relevant produktspecifikation. Instruktionsmaterialet overdrages til Banedanmark i forbindelse med levering.
Dokumentationen skal udformes i overensstemmelse med brancheskik og opfylde de i Rammeaftalen fastsatte krav, herunder i Teknisk specifikation.
Leverandørens medvirken i testforløb/godkendelsesprocesser
Banedanmark skal have adgang til alle tests og målinger. Leverandøren skal afholde alle udgifter til dette.
Hvis der udføres tests efter kontraktstart, skal Det Tekniske Systemansvar i Infrastruktur Strøm informeres minimum 14 dage før, og de skal have ret til at se tests.
Banedanmark skal have mulighed for at få datablade, rapporter og anden teknisk dokumentation enten på Dansk eller Engelsk.
Rammeaftalen træder i kraft 01.08.2023 og udløber den 31.07.2027 uden yderligere varsel.
Med et skriftligt varsel på minimum tre (3) måneder inden Rammeaftalens ophør kan Banedanmark forlænge Rammeaftalen med 2 år. Banedanmark kan foretage en sådan forlængelse 2 gange og således forlænge aftalen med i alt 4 år.
Rammeaftalen er uopsigelig for Parterne i aftaleperioden, dog med den i § 5.1 anførte undtagelse.
Uanset Rammeaftalens ophør er Leverandøren fortsat forpligtet til at levere allerede bestilte varer i overensstemmelse med Rammeaftalens krav, forudsat at disse varer er bestilt af Banedanmark inden Rammeaftalens ophør. Dette gælder dog ikke, såfremt Rammeaftalens ophør skyldes Banedanmarks misligholdelse.
Rammeaftalens ophør berører ikke gyldigheden af kontraktbestemmelser (om ansvar, fortrolighed, rettigheder mv.), som har til formål at være gældende også efter Rammeaftalens ophør.
Hvis en domstol eller Klagenævnet for Udbud:
annullerer Banedanmarks beslutning om at tildele Leverandøren denne Rammeaftale,
erklærer denne Rammeaftale for ”uden virkning”,
anser en ændring af denne Rammeaftale for en ændring af et grundlæggende element, der ville have krævet en ny udbudsbekendtgørelse, eller
i øvrigt pålægger Banedanmark at bringe denne Rammeaftale helt eller delvist til ophør,
kan denne Rammeaftale og eventuelle Leverancer indgået på baggrund af Rammeaftalen i hele Rammeaftalens løbetid opsiges helt eller delvist af Banedanmark med 30 dages varsel til den 1. i en måned eller i overensstemmelse med den af domstolen eller Klagenævnet for Udbud påbudte frist for ophør.
Leverandørens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som følge af, at Rammeaftalen bringes helt eller delvist til ophør i overensstemmelse med denne bestemmelse, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler. Dog har Parterne aftalt, at bestemmelserne i § 20 om erstatningens omfang og størrelse finder anvendelse.
Såfremt Leverandøren havde eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker, at Banedanmark er berettiget til at opsige Rammeaftalen i medfør af denne bestemmelse, kan Leverandøren ikke rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Rammeaftalen på den baggrund opsiges.
Parterne er enige om, at nærværende bestemmelse er gældende, uanset at Rammeaftalen i øvrigt måtte blive erklæret for uden virkning.
Banedanmark bestiller de af Rammeaftalen omfattede varer ved fremsendelse af en skriftlig indkøbsordre (IO) med oplysning om produkt, mængde, pris, kontaktperson og leveringsadresse.
Leverandøren skal uden ugrundet ophold og senest 5 Dage efter modtagelse af indkøbsordren fremsende en skriftlig ordrebekræftelse til Banedanmark.
Indkøbsordrer er bindende, når Leverandørens skriftlige ordrebekræftelse foreligger. Ved ordrebekræftelse forstås en skriftlig tilkendegivelse af modtagelse af indkøbsordre, indeholdende minimum: Banedanmarks indkøbsordrenummer, positionsnummer, leveringsadresse, mængde, leveringsdato, pris, kontaktinformation, varebetegnelse samt Leverandørens ordrebekræftelsesnummer.
Såfremt ordrebekræftelsen afviger fra indkøbsordren, gælder indkøbsordrens angivelser, medmindre Banedanmark i det enkelte tilfælde skriftligt overfor Leverandøren har bekræftet andet.
Levering skal ske DPU (Incoterms 2020). Levering skal ske til en af Banedanmark angivet adresse i Danmark, som anført i indkøbsordren.
Levering skal finde sted inden for den aftalte leveringstid: 8 uger efter modtaget ordrebekræftelse.
Enhver levering aftales skriftligt med Banedanmark inden leveringen finder sted.
Levering anses for sket, når følgende betingelser er opfyldt:
Leverancen er leveret og aflæsset på den af Banedanmark angivne adresse, og
Leverancen er ledsaget af en følgeseddel med angivelse af type, dimensioner og antal, og
Banedanmark har kvitteret for modtagelsen.
Kvitteringen for modtagelse afskærer ikke Banedanmark fra at reklamere over forkert levering eller mangelfuldt indhold i øvrigt.
Leverandøren er ansvarlig for, at Leverancen er forsvarligt og hensigtsmæssigt emballeret under hensyntagen til Leverancens beskaffenhed og transportform.
Priserne for de af Rammeaftalen omfattede varer fremgår af bilag 3 (Leverandørens tilbud).
Alle priser er i DKK og inkluderer told og øvrige afgifter bortset fra moms.
I priserne er endvidere inkluderet samtlige Leverandørens omkostninger, herunder udgifter forbundet med transport, emballering, forsikring, dokumentation mv.
Prisregulering
Priserne indeholdt i bilag 3 (Leverandørens tilbud) for varer, som Banedanmark løbende kan bestille under Rammeaftalen reguleres hvert år den 01.08. (også benævnt ”reguleringstidspunktet”), første gang den 01.08.2024 på grundlag af Danmarks Statistiks prisindeks 1115/84 ”Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l.”.
Den regulerede pris beregnes ved
Nyt indekstal = senest udkomne indeks, Tidligere indekstal = indekset 12 måneder inden det senest udkomne indeks.
De regulerede priser er gældende for varer, der i henhold til Rammeaftalen og de afgivne bestillinger skal leveres på datoen for reguleringen eller senere.
Regulering finder sted i tilfælde af både stigende og faldende indeks.
Såfremt ovenstående indeks udgår, træffer Parterne aftale om, hvilket indeks udgivet af Danmarks Statistik, der skal erstatte det udgåede indeks, idet det nye indeks i videst muligt omfang skal svare til det udgåede indeks.
Prisregulering sker på foranledning af den Part, der ønsker prisen reguleret, ved skriftlig meddelelse pr. e-mail til den anden Part, jf. kontaktoplysningerne i § 1. Meddelelsen skal være ledsaget af dokumentation for indekstal og et regneark, der indeholder beregningerne af prisreguleringen, herunder tidligere og nye indekstal, samt tidligere og nye priser.
Meddelelse om reguleringen skal ske senest 60 Dage før reguleringstidspunktet. Hvis prisreguleringen meddeles efter dette tidspunkt, træder reguleringen først i kraft for varer, der i henhold til Rammeaftalen og den afgivne bestilling skal leveres 60 Dage eller senere efter modtagelsen af meddelelsen.
Modparten kontrollerer prisreguleringen ved hjælp af regnearket og sender inden for 14 Dage en bekræftelse af de regulerede priser eller en afvisning begrundet med specifikke indvendinger, så Parten kan genfremsende en tilrettet regulering.
Ved ændringer af danske afgifter og/eller ændrede danske lovgivningsmæssige krav af betydning for Leverandørens ydelser skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, så Leverandøren stilles uændret.
Leverandøren er berettiget til at fakturere Banedanmark, når levering har fundet sted, jf. § 7.
Fakturaer sendes i elektronisk format i OIOUBL til:
Banedanmark
Bogholderiet
Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx 00
1577 København V
Att.: [indsæt navn på modtager af faktura]
Banedanmarks EAN-nummer: 5798000893207
Fakturaer mærkes med Banedanmarks referenceperson, kontraktnummer og indkøbsordrenummer (IO-nr.).
Betalingsbetingelserne er 30 Dage regnet fra det tidspunkt, hvor Leverandøren har afsendt elektronisk faktura.
Leverandøren garanterer, at Leverandøren i forbindelse med udførelsen af sine forpligtelser i henhold til nærværende Rammeaftale ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder.
Hvis der sker en krænkelse af tredjemandsrettigheder, er Leverandøren forpligtet til for egen regning at sikre Banedanmark retten til fortsat at modtage Leverancen.
Hvis tredjemand rejser erstatningskrav over for Banedanmark som følge af forhold, der kan tilskrives Leverandøren, er Leverandøren forpligtet til at skadesløsholde Banedanmark for ethvert krav og alle hermed forbundne omkostninger.
Hvis der rejses sag om krænkelse af tredjemandsrettigheder mod en af Parterne, skal Parterne straks orientere hinanden og loyalt samarbejde om håndtering af sagen.
Leverandøren kan hverken helt eller delvist overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne Rammeaftale til tredjemand uden forudgående skriftlig accept af Banedanmark. Banedanmark kan ikke nægte en sådan accept uden saglig grund.
Leverandøren kan i forbindelse med Rammeaftalens opfyldelse anvende underleverandører.
Al kommunikation foregår med Leverandøren uanset anvendelsen af underleverandører, medmindre andet er udtrykkeligt, skriftligt aftalt.
Leverandøren hæfter for underleverandørers Leverancer på samme måde som for sine egne forhold.
Såfremt Leverandøren behandler personoplysninger som en del af Rammeaftalens udførelse, er Leverandøren forpligtet til at sikre, at den til enhver tid gældende persondatalovgivning i Danmark overholdes for den af Leverandøren udførte behandling.
Begge Parter og eventuelle underleverandører er forpligtet til at hemmeligholde enhver viden og oplysning som de måtte komme i besiddelse af vedrørende den anden Parts kommercielle og personalemæssige forhold, tekniske forhold mv.
Fortroligheden er også gældende efter Rammeaftalens ophør uanset årsagen hertil.
Leverandøren kan medtage Banedanmark på en referenceliste, men må derudover ikke uden særskilt aftale med Banedanmark anvende Banedanmarks navn i markedsføringsøjemed.
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at Rammeaftalens gennemførelse til enhver tid ikke indebærer en overtrædelse af sanktioner, eksportkontrolregler, embargoer og lignende. Leverandøren er i hele kontraktperioden forpligtet til straks at give Banedanmark skriftlig meddelelse, såfremt der sker ændringer i Leverandørens eller eventuelle underleverandørers ejerforhold, kontrollen med Leverandøren/underleverandøren eller ethvert andet forhold, såfremt ændringerne har relevans for overholdelsen af sanktioner, eksportkontrolregler, embargoer og lignende.
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at den til enhver tid gældende lovgivning vedrørende arbejdstagere, herunder om opholdstilladelse, ansættelsesbeviser og skat, overholdes for alle ansatte involveret i Leverancerne i henhold til Rammeaftalen.
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at de i bilag 2 (CSR) anførte krav overholdes ved opfyldelsen af Rammeaftalen.
Leverandøren skal i hele Rammeaftalens løbetid opretholde en erhvervs- og produktansvarsforsikring.
Leverandøren skal desuden have tegnet enhver anden lovpligtig forsikring, herunder arbejdsskadeforsikring for medarbejderne.
Dækningsomfanget for Leverandørens forsikringer skal stå i rimeligt forhold til Rammeaftalens omfang og svare til det sædvanlige i branchen.
Såfremt Leverandøren lader dele af arbejdet udføre af underleverandører, er Leverandøren forpligtet til at sørge for, at underleverandørerne på samme måde opfylder kravene til forsikringsdækning.
Banedanmark kan til enhver tid anmode om dokumentation for forsikringernes opretholdelse.
Leverandøren garanterer, at Leverancer i henhold til nærværende Rammeaftale i enhver henseende opfylder alle krav i Rammeaftalen eller hvad der i tillæg hertil måtte være aftalt, samt en pligt for Leverandøren til, for dennes egen regning og risiko, i hele garantiperioden at udbedre Leverancer som afviger herfra.
Specifikke krav fremgår af den tekniske specifikations punkt 3.
Hvor ikke andet følger af bestemmelserne i Rammeaftalen, gælder dansk rets almindelige regler om beføjelser i anledning af en Parts misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag.
Hver Part er forpligtet til straks ved enhver opstået misligholdelse, eller når misligholdelse må påregnes at opstå, skriftligt at meddele den anden Part dette samt årsag hertil, og hvornår misligholdelsen forventes afhjulpet. Hver Part er forpligtet til straks at foretage effektive skridt til at afhjælpe misligholdelsen.
Der foreligger forsinkelse, såfremt Leverandøren overskrider en frist for levering af en Leverance, jf. § 7, og dette ikke skyldes Banedanmarks forhold eller force majeure, jf. § 21.
Såfremt Leverandøren må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Leverandøren straks underrette Banedanmark herom og foretage effektive skridt til at overvinde forsinkelsen, som nærmere anført i § 18.1.
I tilfælde af forsinkelse er Banedanmark berettiget til at opkræve bod.
Boden udgør 0,5 % af vederlaget for de forsinkede dele af Leverancen pr. påbegyndt kalenderdag forsinkelsen varer.
Påløbet bod skal betales ugevis bagud efter forsinkelsens opståen efter skriftligt påkrav fra Banedanmark og kan modregnes i Leverandørens krav på betalinger fra Banedanmark.
Den samlede bod pr. forsinket Leverance kan ikke overstige, hvad der svarer til 30 Dages forsinkelse.
Der foreligger en mangel, såfremt Leverandøren eller Leverandørens Leverancer ikke opfylder de i Rammeaftalen fastsatte krav, de af Leverandøren afgivne garantier, eller såfremt de leverede varer i øvrigt ikke svarer til, hvad Banedanmark med rimelighed kunne forvente.
Banedanmark skal underrette Leverandøren om eventuelle mangler inden for rimelig tid efter, at Banedanmark har opdaget manglen.
I tilfælde af mangler skal Leverandøren uden ugrundet ophold iværksætte afhjælpning af manglerne.
Hvis manglerne ikke kan afhjælpes uden at påføre Banedanmark unødig forsinkelse eller omkostninger, skal Leverandøren foretage omlevering af de pågældende varer.
Såfremt Leverandøren væsentlig misligholder sine forpligtelser i forhold til en specifik Leverance/bestilling, er Banedanmark berettiget til at ophæve den specifikke Leverance/bestilling, som misligholdelsen vedrører.
Følgende forhold, men ikke begrænset dertil, anses altid for at udgøre væsentlig misligholdelse, der berettiger Banedanmark til at ophæve den specifikke Leverance/bestilling, som misligholdelsen vedrører:
Hvis den i § 18.3 maksimale bod er nået.
Hvis leverandøren misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten og Leverandøren ikke har afhjulpet manglerne inden for rimelig tid efter modtagelse af skriftligt påkrav herom.
Hvis beskaffenheden af en mangel fratager Banedanmark muligheden for at anvende Leverancen som planlagt.
Ved ophævelsen skal Leverandøren straks tilbagebetale vederlaget for den Leverance, der er omfattet af ophævelsen uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug og med tillæg af den erstatning/den bod, som Banedanmark måtte være berettiget til, som følge af misligholdelsen.
Såfremt Leverandøren væsentlig misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxxxxxxx, er Banedanmark berettiget til at ophæve Rammeaftalen. Følgende forhold, men ikke begrænset dertil, anses altid for at udgøre væsentlig misligholdelse, der berettiger Banedanmark til at ophæve Rammeaftalen
Hvis misligholdelser, der hver for sig ikke udgør en væsentlig misligholdelse, samlet set er væsentlige for Banedanmark
Hvis enkelte Leverancer bliver ophævet pga. mislighold, og Leverandøren ikke sandsynliggør at kunne levere korrekt fremover.
Ved ophævelse af Rammeaftalen i sin helhed ophæves samtidig alle igangværende bestillinger, medmindre Banedanmark meddeler at ville fastholde de enkelte bestillinger helt eller delvist.
Ved ophævelsen skal Leverandøren straks tilbagebetale vederlaget for de Leverancer, der er omfattet af ophævelsen uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug og med tillæg af den erstatning/den bod, som Banedanmark måtte være berettiget til, som følge af misligholdelsen.
Banedanmark skal tilbagelevere de af ophævelsen omfattede Leverancer i den stand, hvori de findes hos Banedanmark. Det påhviler Leverandøren at afhente disse, alternativt at betale for transporten heraf.
Leverancer, der er forbrugt af Banedanmark, omfattes ikke af ophævelsen.
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler. En Part er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Leverandøren er forpligtet til at holde Banedanmark skadesløs for ethvert krav, herunder sagsomkostninger, som måtte blive rejst imod Banedanmark af tredjemand, og som er forårsaget af fejl eller mangler ved Leverancen, en produktskade eller Leverandørens skadevoldende adfærd.
Leverandøren skal yde erstatning for det tab, som Banedanmark måtte lide ved foretagelse af dækningskøb i medfør af nærværende Rammeaftale.
For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves i det omfang, Banedanmark dokumenterer at have lidt et tab ud over bodsbeløbet.
En Part er i henhold til denne Rammeaftale ikke ansvarlig for forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved denne Rammeaftales indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller efter Rammeaftalens indgåelse burde have undgået eller overvundet.
Den, der ønsker at påberåbe sig force majeure, skal uden ugrundet ophold, dog senest 5 Arbejdsdage efter at force majeure er indtrådt, give skriftlig meddelelse herom samt anføre den tidsmæssige udstrækning heraf.
Varer en force majeure-situation i mere end 40 Arbejdsdage, eller er force majeure-situationen af en sådan karakter eller har en sådan varighed, at Rammeaftalens endelige opfyldelse må anses for umulig, er den anden Part berettiget til at bringe denne Rammeaftale til ophør uden varsel. I tilfælde af sådan ophævelse forholder Parterne sig som angivet i § 19, idet ingen af Parterne dog er berettiget til at kræve erstatning af den anden Part.
Enhver tvist, der udspringer af nærværende Rammeaftale, skal forsøges løst i mindelighed mellem Parterne.
Rammeaftalen er undergivet dansk ret, dog undtaget de danske lovvalgsregler samt FN's Convention on the International Sale of Goods (CISG).
Uoverensstemmelser, der ikke kan løses i menighed mellem Parterne, afgøres ved de danske domstole. Værneting er Københavns Byret.
Parterne kan med respekt for de udbudsretlige regler aftale ændringer i kontraktgrundlaget. Enhver ændring eller tilføjelse til Rammeaftalen skal aftales skriftligt mellem Parterne.
Hvis en eller begge parters rettigheder eller forpligtelser ændres, på en måde som rammeaftalen ikke giver mulighed for, skal ændringen vedlægges Rammeaftalen som tillæg, skriftligt vedtaget af begge Parter.
En Part skal straks give den anden Part underretning, såfremt Parten ændrer status som juridisk person eller tages under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
Nærværende Rammeaftale underskrives i to originale eksemplarer. Parterne modtager hver et eksemplar med tilhørende bilag.
Anvend blokbogstaver ved udfyldelse af nedenstående
For Banedanmark For Leverandøren
Dato: Dato:
Navn: [Indsæt ansvarlige] Navn [Indsæt ansvarlige]
Titel: [Underskrivers titel] Titel: [Underskrivers