Direktørkontrakt (IVS, ApS og A/S)
Direktørkontrakt (IVS, ApS og A/S)
Denne direktørkontrakt (”Direktørkontrakten”) er indgået mellem
[personnavn]
[folkeregisteradresse]
(“Direktøren”)
og
[selskabsnavn]
[CVR-nummer]
[hjemstedsadresse]
(“Selskabet”)
Ansættelse
Direktøren ansættes som [indsæt fx ”adm. direktør” eller ”direktør”] i Selskabet og registreres som sådan hos Erhvervsstyrelsen.
Direktørens ansættelsesforhold er ikke omfattet af funktionærloven.
Ansvarsområde
Direktøren varetager den daglige ledelse af Selskabets samlede virksomhed under ansvar over for Selskabets bestyrelse og i overensstemmelse med Selskabets vedtægter og gældende lovgivning.
Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan Direktøren kun foretage efter forudgående bemyndigelse fra Selskabets bestyrelse.
Direktøren følger ved udførelsen af sine pligter en eventuel direktionsinstruks og de retningslinjer og anvisninger, som Selskabets bestyrelse giver.
Direktøren holder Selskabets bestyrelse orienteret om alle forhold vedrørende Selskabet, som må antages at være af interesse for bestyrelsen.
Arbejdssted
Direktørens arbejdssted er [adresse].
Direktøren foretager rejser i og uden for Danmark i nødvendigt omfang.
Arbejdstid
Direktørens normale ugentlige arbejdstid er [antal] timer inklusive ½ times daglig frokostpause, som Direktøren afholder for egen regning.
Den normale daglige arbejdstid er mandag-fredag, kl. [klokkeslæt]-[klokkeslæt], inklusive ½ times daglig frokostpause, danske helligdage undtaget.
Direktøren udfører arbejde ud over den normale arbejdstid, i det omfang det er nødvendigt for, at direktøren kan udføre sine pligter.
Løn
Direktørens bruttoløn udgør kr. [beløb] pr. måned. Lønnen udbetales bagud den sidste bankdag i måneden til den bankkonto, som Direktøren har oplyst til Selskabet.
Direktørens månedlige bruttoløn indeholder betaling for arbejde ud over den normale arbejdstid.
Selskabet stiller en mobiltelefon, en bærbar computer og en internetforbindelse til Direktørens rådighed og betaler alle udgifter forbundet med Direktørens brug heraf. Direktøren tilbageleverer effekterne til Selskabet ved sin faktiske fratræden, uanset at Direktørens ansættelse først måtte ophøre på et senere tidspunkt.
Direktørens lønpakke tages op til drøftelse én gang årligt i [kalendermåned] måned. En eventuel ændring af lønpakken træder i kraft med virkning fra førstkommende [dato] efter drøftelsen, første gang [dato].
De skattemæssige konsekvenser af lønpakken for Direktøren er Selskabet uvedkommende. Selskabet fratrækker A-skat, AM-bidrag, ATP-bidrag m.v. i Direktørens løn efter gældende lov.
Udgifter
Hvis Direktørens arbejde medfører rejse, ophold o.l., bærer Selskabet alle nødvendige udgifter hertil. Selskabet udbetaler forskud til Direktøren til dækning af udgifterne og refunderer udgifter, som Direktøren afholder for egen regning, mod aflevering af originale kvitteringer.
Ferie
Direktøren har ret til ferie af samme længde, som til enhver tid fremgår af ferieloven, og oppebærer sædvanlig løn under ferie. Direktøren er dog ikke omfattet af ferieloven. Det betyder blandt andet, at Direktøren ikke kan overføre ikke afholdt ferie fra et ferieår til det næste, og at Direktøren ikke har krav på ferietillæg eller feriegodtgørelse ved fratræden.
Direktøren og formanden for Selskabets bestyrelse aftaler placeringen af Direktørens ferie.
Sygdom
Hvis Direktøren bliver ude af stand til at udføre sit arbejde som følge af sygdom i 5 på hinanden følgende dage eller mere, skal Direktøren meddele det til formanden for Selskabets bestyrelse senest på den 5. dag og oplyse om, hvor længe fraværet forventes at vare.
Ansættelsesforholdet kan opsiges skriftligt af Selskabet med 1 måneds varsel, hvis Direktøren har været ude af stand til at udføre sit arbejde på grund af sygdom i mindst 90 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder eller en kortere periode, eller hvis Direktøren får en vedvarende svaghed, der gør Direktøren uegnet til at udføre sit arbejde. Opsigelsens gyldighed berøres ikke af, at Direktøren er vendt tilbage til arbejde efter opsigelsen.
Hverv uden for ansættelsen
Direktøren må ikke have arbejde, hverv eller andre erhvervsmæssige aktiviteter ved siden af sin ansættelse i Selskabet uden samtykke fra formanden for Selskabets bestyrelse i hvert enkelt tilfælde.
Arbejdsresultater
Selskabet har den fulde ret til ethvert resultat, som Direktøren frembringer under udførelsen af sit arbejde for Selskabet, såvel inden for som uden for Selskabets forretningsområde, herunder bl.a. knowhow, edb-programmer, ophavsrettigheder, opfindelser, design, varemærker og andre immaterielle rettigheder. Betaling herfor er indeholdt i lønnen.
Med hensyn til frembringelser, der er beskyttet efter bekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010 af lov om ophavsret, gælder, at Selskabet har ret til at ændre frembringelserne på en hvilken som helst måde og videreoverdrage ophavsretten uden begrænsninger og uden ansvar over for Direktøren.
Direktøren skal såvel under ansættelsen som til enhver tid efter ansættelsens ophør behandle sine resultater af sit arbejde for Selskabet i overensstemmelse med §§ 11.1-11.4 og underskrive dokumenter og på anden måde bistå Selskabet, i det omfang det er nødvendigt for at sikre Selskabet den fulde ret til eller eneretsbeskyttelse af Direktørens arbejdsresultater.
Fortrolighed
Konkurrenceforbud
Direktøren må ikke direkte eller indirekte have interesser i noget foretagende, der konkurrerer med Selskabet, som ejer, bestyrelsesmedlem, direktør, ansat, konsulent, agent, kreditor eller på anden måde bortset fra sædvanlig formueanbringelse i værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forpligtelsen gælder under Direktørens ansættelse i Selskabet og i 12 måneder efter, at Direktørens ansættelse er ophørt.
Hvis Direktøren overtræder § 12.1, kan Selskabet kræve, at Direktøren betaler en konventionalbod til Selskabet. Hvis Direktøren fortsætter overtrædelsen efter skriftligt at være opfordret til at ophøre med det, anses hver måned, overtrædelsen vedvarer, for en selvstændig overtrædelse, der udløser konventionalbod. Konventionalboden udgør 300.000 kr. pr. selvstændig overtrædelse og forfalder til betaling kontant på anfordring fra Selskabet. Betaling af konventionalbod gør ikke overtrædelsen retmæssig.
Varighed
Ansættelsesforholdet begynder, når Direktøren og Selskabet har underskrevet Direktørkontrakten.
Ansættelsesforholdet ophører uden varsel med udgangen af den måned, hvori Direktøren fylder 70 år.
Ansættelsesforholdet kan opsiges skriftligt af Direktøren med [tal] måneders varsel. Ansættelsesforholdet kan opsiges skriftligt af Selskabet med [tal] måneders varsel.
Uenighed
Enhver uenighed, som måtte opstå i forbindelse med Direktørens ansættelse, og som ikke kan afgøres i mindelighed, herunder uenighed om Direktørkontraktens eksistens eller gyldighed, afgøres efter dansk ret ved Voldgiftsinstituttet efter de regler, der er vedtaget af Voldgiftsinstituttet og gælder ved indledningen af voldgiftssagen.
Direktøren Selskabet
Dato: [underskriftsdato] Dato: [underskriftsdato]
Navn: [underskrivers navn] Navn: [underskrivers navn]
Titel: [underskrivers titel]