Samarbejdsaftale mellem
September 2018
Ref.: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Sagsnr.: 18-5219
Dokumentnr.: 133628-18
Samarbejdsaftale mellem
Varde Kommune og Frivillighuset Varde
1. Aftalens parter
Aftalen er indgået mellem Frivillighuset Varde og Varde Kommune.
2. Formålet
Formålet med aftalen er
• at fremme samarbejdet mellem Frivillighuset Varde og Varde Kommune.
• at styrke den frivillige sociale indsats i Varde Kommune
• at sikre koordinering af indsatser for bedst mulig anvendelse af parternes ressourcer til gavn for frivillige indsatser med et socialt og sundhedsfremmende sigte.
Målgrupperne er
• Foreninger og grupper, der udfører eller ønsker at udføre en frivillig social og/eller sundhedsfremmende indsats i Varde Kommune
• Borgere, der søger medmenneskelig støtte og samvær
• Borgere, der ønsker at yde en frivillig indsats
Formålet søges gennemført ved at arbejde med bl.a.
• at støtte de frivillige sociale foreningers og gruppers interesser i Varde Kommune
• at støtte frivillige organisationer og netværk gennem facilitering, konsulentbistand og rådgivning
• at formidle tilbud til borgere der har brug for hjælp
• at formidle tilbud til borgere der ønsker at yde en frivillig indsats
• at samarbejde med frivillige om råd og vejledning om relevante emner, fx stiftelse af forening, ansøgning til puljer, netværksdannelse mv.
• at udvikle tilbud i relation til målgrupperne
• at der indgås skriftlige aftaler om samarbejder for konkrete indsatser eller projekter. Disse lægges som bilag til nærværende samarbejdsaftale.
Opgaverne løses i forhold til de ressourcer, der er til rådighed.
3. Organisering af samarbejdet
Frivillighuset Varde organiseres jf. Frivillighusets vedtægter samt gældende strategi- og handleplaner.
Samarbejdet mellem Frivillighuset og Varde Kommune evalueres to gange årligt på et møde mellem lederen af Frivillighuset, formanden for Frivillighusets bestyrelse og Direktøren for Social og Sundhed fra Varde Kommune samt relevante ledere og/eller medarbejdere fra Varde Kommune. Varde Kommune udarbejder dagsorden og indkalder til mødet. Dagsorden fremsendes til Frivillighuset senest 7 dage inden mødet. Et fast dagsordenspunkt på møderne er en opdatering af hvilke kontaktpersoner, der er i Varde Kommune. Derudover er et fast punkt på dagsordenen Frivillighusets økonomi.
4. Medarbejderforhold
Medarbejdergruppen består pt af en leder og en medarbejder.
Lederen er ansat af den selvejende forening Xxxxxxxxxxxxxxx bestyrelse og har reference hertil.
Side 1 / 2
5. Økonomi
Xxxxxxxxxxxxxx Varde er forpligtet til at leve op til kravene til grundfinansiering fra Staten, som pt er
350.000 kr., herunder at alle frivillige foreninger og grupper optages som medlemmer og er synlige i den sociale guide, hvis de ønsker det. Såfremt Statens grundfinansiering ændres drøftes konsekvenser af dette på samarbejdsmøde mellem Varde Kommune og Frivillighuset.
Frivillighuset Varde er forpligtet til at søge fonds- og puljemidler.
Frivillighuset Varde kan søge midler fra Varde Kommune via Lov om Social Service § 18. Varde Kommune yder Frivillighuset minimum et tilskud svarende til at sikre grundfinansiering fra Socialstyrelsen. Det samlede tilskud skal søges via § 18 midlerne.
Der udarbejdes hvert år et revideret regnskab, der skal være Varde Kommune i hænde senest 1. maj i året efter regnskabsåret.
Nærværende samarbejdsaftale er ikke fortrolig. Det pålægges dog Frivillighuset Varde med nærværende aftale at indskærpe over for personale og frivillige på Frivillighuset, at de har tavshedspligt omkring forhold vedrørende borgere og frivillige, som de bliver bekendt med i forbindelse med varetagelsen af deres arbejde.
6. Ikrafttræden, ophør og ændringer
Aftalen træder i kraft ved underskrift.
Aftalen kan ændres ved enighed mellem parterne eller opsiges af en af parterne til den 1. i en måned.
Ved misligholdelse af aftalen kan aftalen opsiges med omgående virkning. Ved mislighold forstås eksempelvis manglende betaling i henhold til aftalen, overtrædelse af de i aftalen opsatte rammer samt handlinger, der er i modstrid med opgaveforpligtelsen.
Force majeure: I tilfælde af force majeure eller en lignende opfyldelseshindring, gives såvel kommunen som Frivillighuset Varde adgang til at opsige samarbejdsaftale med 1 måneds varsel til udløb af en måned.
Ved opsigelse af institutionen skal en eventuel formue videregives til lignende sociale formål.
Dato………………………………… Dato…………………………………….
Varde Kommune Frivillighuset
……………………………………………………………………. …………………………………………………………….. Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
Formand for Udvalget for Social og Sundhed Formand for Frivillighusets bestyrelse
……………………………………………………………….. …………………………………………………………….. Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
Direktør Leder af Frivillighuset
Side 2 / 2