Contract
4. Godkendelse af Styringsaftale til Rammeaftale 2013
Sagsnr.: 2011-31473
Xxx.xx.: 2012-148135
Sammendrag
Der er udarbejdet udkast til Styringsaftale til Rammeaftale 2013. Styringsaftalen omfatter kommunerne i Region Hovedstaden i forhold til det specialiserede socialområde og specialundervisning. Styringsaftalen er sendt til politisk godkendelse i kommunerne i Region Hovedstaden.
Centrene for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Børne- og Ungerådgivning samt Skoler og Institutioner anbefaler, at Socialudvalget, Skole- og Uddannelsesudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget godkender udkastet til Styringsaftale 2013.
Baggrund
Kommunerne har i fællesskab overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Dette omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien blev godkendt i alle 29 kommuner i Hovedstadsregionen i maj måned 2012.
Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de sty- ringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal være godkendt i kommunerne senest 15. oktober 2012.
Sagsfremstilling
Styringsaftalen omfatter følgende elementer:
• Aftale om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen
• Aftale om prisstruktur for de omfattede tilbud
• Aftale om frister og afregning for brug af tilbud
• Aftale om oprettelse og lukning af tilbud og pladser
• Aftale om principper for eventuel indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi
• Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner
• Angivelse af, hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen.
Styringsaftalen er baseret på den fælles kommunale takstmodel, som også anvendes af Region Hovedstaden ved salg af pladser. Dermed læner styringsaftalen sig op ad tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne i hovedstaden.
Aftale om takstudvikling 2013
Kommunerne i hovedstaden har indgået en aftale om prisudviklingen på de takstfinansierede tilbud. I forhold til takstudviklingen i 2013 anbefaler KKR Hovedstaden, at tilbuddenes budgetter maksimalt kan stige i et omfang, så taksterne fastholdes på 2012-niveau, dog med pris- og lønfremskrivning.
Udkastet til Styringsaftale 2013 er blevet drøftet i KKR Hovedstaden den 15. juni 2012, og er blevet anbefalet til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
Høring
Styringsaftalen er udsendt til høring i Handicaprådet med høringsfrist den 29. august 2012.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
2012-137866 - Rammeaftale 2013 - Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning
2012-150017 - Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende Styringsaftalen til den Sociale Rammeaftale 2013
Beslutningen træffes af
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Indstilling
Centrene for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Børne- og Ungerådgivning samt Skoler og Institutioner indstiller, at
A) Styringsaftalen til den Sociale Rammeaftale 2013 godkendes.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets beslutning den 11.09.2012 Punkt 4 Indstillingen godkendt
Følgende deltog ikke i behandlingen af punktet: Xxxxx Xxxxxxxx (F)