Opdateret den 16. januar 2024

De tidligere materialer fordringstypeoversigt- og bilag er nu ét samlet materiale for denne fordringstype. Det nye format påvirker ikke indholdet, og har derfor ikke indflydelse på jeres praksis for overdragelse af fordringer.

16.01.24

Præcisering af indholdsbeskrivelsen for stamdatafeltet ”Beskri- velse”:

Stamdatafeltet ”Beskrivelse” er præciseret for at understøtte gældende GDPR-krav.

13.01.22

2 FORDRINGSTYPEN

2.1 Beskrivelse af fordringstypen

Fordringstypen KFERSUF omfatter fordringer vedrørende krav på erstatning, hvor kravet ikke kan tvangsfuldbyrdes efter § 478 i lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 Retsple- jeloven med senere ændringer (herefter ”retsplejeloven”), dvs. kravet må f.eks. ikke være fast- slået i et fundament (dom eller forlig). Ved anvendelse af denne fordringstype skal Fordrings- haver dog være opmærksom på, at der kan være oprettet særskilte fordringstyper, som omfat- ter fordringer, der udspringer af et erstatningskrav. I sådanne tilfælde skal den særskilte for- dringstype anvendes ved oversendelse af fordringen til inddrivelse f.eks. erstatning for beska- diget eller bortkommet biblioteksmateriale.

Fordringstypen KFERSUF indeholder både erstatningskrav, der udspringer af et kontraktfor- hold samt erstatningskrav uden for kontraktforhold. Et erstatningskrav inden for kontrakt op- står, når en kontraktpart har et erstatningskrav mod en misligholdende medkontrahent. Hvis der ikke foreligger et kontraktforhold mellem parterne, er erstatningskravet opstået uden for kontrakt. Af hensyn til korrekt udfyldelse af stamdatafelterne skal Fordringshaver ved oversen- delse af fordringen til inddrivelse sondre mellem, hvorvidt erstatningskravet er opstået inden for eller uden for kontrakt.

Eksempler på erstatningskrav inden for kontrakt:

• Erstatning for manglende aflevering af udrustning til Hjemmeværnet

• Erstatning for beskadiget cover til lånt iPad

Eksempler på erstatningskrav uden for kontrakt:

• Erstatning for ødelagt væg (f.eks. af en elev på en uddannelsesinstitution)

• Erstatning for smadret rude (f.eks. af en elev på en uddannelsesinstitution)

Det bemærkes, at fordringstypen KFERSUF ikke omfatter fordringer på erstatningskrav vedrø- rende personskade. Derudover omfatter fordringstypen ikke fordringer vedrørende produktan- svar (når der ydes kompensation for skader, navnlig for personskader, der skyldes defekte produkter, uanset om der er noget at bebrejde producenten eller ej). Videre omfatter fordrings- typen KFERSUF ikke erstatningskrav, der er fastslået i veksler, checks eller afgørelser truffet af Forbrugerklagenævnet eller andre private tvistløsningsorganer. Se hertil § 3, nr. 4 i lov nr.

524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager med senere ændringer (herefter ”forbrugerklageloven”) vedrørende godkendt privat tvistløsningsorgan.

Derudover må Fordringshaver ikke anvende fordringstypen KFERSUF, hvis kravet er fastslået i et fundament f.eks. dom eller forlig.

2.2 Betingelser for anvendelse af fordringstypen

Fordringen skal opfylde følgende betingelser for at kunne oversendes i fordringstypen KFERSUF:

• Fordringen skal være et civilretligt krav, dvs. fordringen må ikke have offentligretlig karakter.

• Fordringen skal vedrøre krav på erstatning, dvs. erstatningsbetingelserne skal være opfyldt.

• Kravet på erstatning må ikke kunne tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, dvs. der må f.eks. ikke foreligge et fundament (dom eller forlig).

• Fordringen må ikke være tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret efter bilag 1 i gældsinddrivelsesloven.

• Fordringen skal vedrøre krav, hvor den erstatningspådragende begivenhed kan henføres til en bestemt dag eller et bestemt tidspunkt.

Hvis fordringen ikke opfylder samtlige af ovenstående betingelser, kan fordringen ikke over- sendes i fordringstypen KFERSUF.

2.3 Klassificering

Hovedfordringstypen KFERSUF klassificeres som en civilretlig fordringstype, uden lønindehol- delses- og udpantningsret.

2.4 Tilknyttede underfordringstyper

• Gebyr for rykkerskrivelser efter renteloven – KFOPGEB

• Procesrenter under opkrævning – KOPRORE

• Opkrævningsrente efter renteloven – KFOPREN

2.5 Afgrænsning

Fordringstypen omfatter ikke følgende fordringer (ikke udtømmende):

• Fordringstypen omfatter ikke fordringer, hvor erstatningskravet kan fuldbyrdes i henhold til retsplejelovens § 478. I disse tilfælde skal fordringen oversendes i fordringstypen KFERSMF.

3 KORREKT UDFYLDELSE AF STAMDATAFELTER

Stamdatafelt

Korrekt udfyldelse for KFERSUF

Se uddybende beskrivelse via de markerede links.

Beløb

Udfyldes med fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Dvs. den manglende betaling fratrukket eventu- elle delindbetalinger modtaget inden oversendelse til inddrivelse.

‘Beløbet’ må ikke indeholde renter og gebyrer.

Stamdatafelt

Korrekt udfyldelse for KFERSUF

Hovedstol

Udfyldes med fordringens oprindelige pålydende.

Hvis ‘hovedstolen’ overstiger 200.000 kr., bliver fordringen sendt til manuel godkendelse i høringsportalen.

‘Hovedstolen’ må ikke indeholde renter og gebyrer.

Beskrivelse

Udfyldes med entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved angi- velse af fakturanummer.

Hvis feltet ikke udfyldes, vil fordringen blive afvist.

Periode start

Udfyldes med en dato svarende til ’stiftelsesdatoen’.

Hvis feltet udfyldes med en anden dato, vil fordringen blive afvist.

Periode slut

Udfyldes med en dato svarende til ’periode start’.

Hvis feltet udfyldes med en anden dato, vil fordringen blive afvist.

Stiftelsesdato

Erstatning inden for kontrakt: Feltet udfyldes med datoen for kontraktens indgåelse. Dette vil typisk være den dag, hvor kontraktens parter har under- skrevet kontrakten.

Erstatning uden for kontrakt: Xxxxxx udfyldes med datoen for den erstat- ningspådragende handling, dvs. dagen hvor den skadevoldende handling blev foretaget.

Forfaldsdato

Erstatning inden for kontrakt: Feltet udfyldes med datoen for misligholdel- sen af kontraktforholdet ved erstatning for skade, som opstår ved mislighol- delse af en kontrakt.

Erstatning uden for kontrakt: Feltet udfyldes med datoen for skadens ind- træden, dvs. som udgangspunkt en dato svarende til stiftelsesdatoen.

Sidste rettidige betalingsdato

Udfyldes med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i hen- hold til loven, aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig.

‘Sidste rettidige betalingsdato’ kan tidligst være sammenfaldende med ‘for- faldsdatoen’.

Hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den ‘sidste rettidige betalingsdato’, der følger af henstanden eller betalingsordningen, der skal angives i feltet. Rykkerskrivelser udskyder ikke ‘sidste rettidige be- talingsdato’.

Identifikation af skyldner

Udfyldes med CPR-nummer, CVR-nummer eller AKR-nummer på skyldner.

Forældelsesdato

Udfyldes med datoen for den sidste dag, inden fordringen forælder, dvs. den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig.

‘Forældelsesdatoen’ beregnes som 3 år fra ‘forfaldsdatoen’, medmindre der i opkrævningen er sket forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. I disse tilfælde skal fordringshaver selv beregne og indsætte den nye forældelsesdato.

Hvis forældelsesdatoen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovs- dag, den 24. eller den 31. december, skal forældelsesdatoen udskydes til den førstkommende hverdag.

Stamdatafelt

Korrekt udfyldelse for KFERSUF

Domsdato

Må ikke udfyldes.

Hvis feltet udfyldes, vil fordringen blive afvist.

Forligsdato

Må ikke udfyldes.

Hvis feltet udfyldes, vil fordringen blive afvist.

4 REGLER I INDGANGSFILTERET I NyMF

I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældssty- relsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsba- serede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebase- rede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give For- dringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt.

Regel	Filterregler for KFERSUF (Erstatning uden fundament)	Konsekvens hvis reglen ikke overholdes
R_1_1	Fordringsartkoden skal være "INDR"	Fordringen afvises
R_1_2	Fordringen skal altid være en hovedfordring	Fordringen afvises
R_2_1a	Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tid- ligst 10 år efter domsdato eller forligsdato	Fordringen afvises
R_2_1b	Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge se- nest 10 år efter domsdato eller forligsdato	Fordringen sendes i hø- ring
R_2_1	Forældelsesdato skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_2_3a	Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato	Fordringen afvises
R_2_3	Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato, uden hensyn til FOKO-lukkedage	Fordringen sendes i hø- ring
R_3_1	Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelses- dato hos Gældsstyrelsen	Fordringen afvises
R_4_1	Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer)	Fordringen afvises
R_4_2	Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 200.000 kr.	Fordringen sendes i hø- ring
R_4_4	Beløb skal være større end eller lig med 0 kr.	Fordringen afvises
R_4_7	Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddri- velse	Fordringen afvises

Regel	Filterregler for KFERSUF (Erstatning uden fundament)	Konsekvens hvis reglen ikke overholdes
R_5_1	Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato	Fordringen afvises
R_5_2	Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato	Fordringen afvises
R_5_3	Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato	Fordringen afvises
R_6_1	Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato	Fordringen afvises
R_6_3	Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Stiftelsesdato	Fordringen afvises
R_6_15 R_6_16	Stiftelsesdato skal ligge samtidig med Periode start	Fordringen afvises
R_6_19 R_6_20	Periode slut skal ligge samtidig med Periode start	Fordringen afvises
R_7_1	Stiftelsesdato skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_2	Forfaldsdato skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_3	Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_4	Periode start skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_5	Periode slut skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_11	Beskrivelsesfelt skal være udfyldt	Fordringen afvises
R_7_12a	Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt	Fordringen afvises
R_7_12	Hverken domsdato eller forligsdato må være udfyldt	Fordringen afvises

5 STAMDATAFELTER

På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen, angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.

5.1 Beløb

Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor for- dringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen.

Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel:

Fordringens oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 3.000 kr. inden for-

dringen oversendes til Gældsstyrelsen. Det betyder, at feltet ”beløb” skal anføres til 7.000 kr.

5.2 Hovedstol

Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige pålydende.

Det er aftalt, at feltet hovedstol maksimalt udfyldes med 200.000 kr.

Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være højere end beløbet.

Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel:

Fordringens oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 3.000 kr. inden for-

dringen oversendes til Gældsstyrelsen. Det betyder, at feltet ”hovedstol” skal anføres til 10.000 kr.

5.3 Fordringsart

Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse.

Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.

5.4 Fordringstypekode

Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For denne fordringstype skal Fordringshaver angive fordringstypekoden KFERSUF.

5.5 Beskrivelse

Bemærk at teksten medtages i Gældsstyrelsens breve til skyldner. Derfor må feltet ikke indeholde personoplysninger som fx det fulde CPR-nr. (xxxxxx-xxxx) og fulde navne, fornavn(e), eventuelle mellemnavn(e), efternavn(e) og adresse(r) på andre end xxxxxxxx selv.

Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.

Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er feltet er obligatorisk for denne fordringstype.

Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse skal angive en entydig identifikation, eksem- pelvis ved angivelse af fakturanummer.

5.6 Fordringsperiode

Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”peri- ode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).

Fordringer omfattet af denne fordringstype relaterer sig til en bestemt dag, dvs. der er tale om ”punkt i tid” fordringer. Fordringshavers IT-system kan imidlertid, efter det oplyste, ikke under- støtte, at fordringer omfattet af denne fordringstype oversendes til inddrivelse uden en angi- velse af perioden. Parterne har derfor aftalt, at periode start og periode slut skal udfyldes med stiftelsesdatoen, se afsnit 5.7, idet det bemærkes, at stiftelsesdatoen afhænger af, hvorvidt der er tale om erstatning inden for eller uden for kontrakt.

5.7 Stiftelsesdato

Stamdatafeltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der gene- relt defineres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt hvor fordringen opstår. Xxxxxxx Xxxxxxx, Obligationsret, 1. del, 6. udgave, 2019, side 153, definerer stiftelsestidspunktet således:

”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgernin- ger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”

Stiftelsesdatoen for nærværende fordringstype kan være et af følgende to tidspunkter:

Erstatning inden for kontrakt

Stiftelsesdatoen skal udfyldes med datoen for kontraktens indgåelse. Dette vil typisk være den dag, hvor kontraktens parter har underskrevet kontrakten.

Erstatning uden for kontrakt

Stiftelsesdatoen skal udfyldes med datoen for den erstatningspådragende handling, dvs. da- gen hvor den skadevoldende handling blev foretaget.

5.8 Forfaldsdato

Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen be- talt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, med- mindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxxx Xxxxxxx, Obligationsret, 1. del, 6. udgave, 2019, side 157ff.

Forfaldsdatoen for nærværende fordringstype kan være et af følgende to tidspunkter:

Erstatning inden for kontrakt

For fordringer på erstatning for skade, som opstår ved misligholdelse af en kontrakt, skal for- faldsdatoen udfyldes med datoen for misligholdelsen af kontraktforholdet.

Erstatning uden for kontrakt

For fordringer på erstatning for skade, som er forvoldt uden for et kontraktforhold, skal forfalds- datoen udfyldes med datoen for skadens indtræden. Når der er tale om erstatning uden for kontrakt, er forfaldsdatoen som udgangspunkt sammenfaldende med stiftelsesdatoen.

5.9 Sidste rettidige betalingsdato

Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det se- neste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i mis- ligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.

Sidste rettidig betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af fordringshaver. I feltet skal der angi- ves den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, f.eks. hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige beta- lingsdato, der følger af henstanden eller betalingsordningen, der skal angives i feltet. Det be- mærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige beta- lingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddri- velse.

Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfald.

5.10 Identifikation af skyldner

Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.

Feltet identifikation af skyldner skal derfor udfyldes med CPR-nr., AKR-nr. eller CVR-nr.

Hvis skyldner ikke har et CPR-nr. eller CVR-nr., skal Fordringshaver rette henvendelse til Gælds-styrelsen med anmodning om et AKR-nr. Fordringshaver skal i disse tilfælde angive dette AKR-nr.

5.11 Forældelsesdato

Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældel- sesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprinde- lige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tids- punkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer til for- faldstidspunktet. Der henvises til afsnit 5.8 om forfaldsdatoen. Udgangspunktet er således, at for fordringer omfattet af denne fordringstype beregnes forældelsesfristen som 3 år fra for- faldsdatoen.

Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis fordringshaver i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode

har været suspenderet. Såfremt fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dato, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig.

5.12 Domsdato og forligsdato

Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.

Feltet domsdato og forligsdato skal ikke udfyldes for denne fordringstype.

Hvis Fordringshavers krav på erstatning kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, skal fordringen oversendes i fordringstypen KFERSMF.

I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.

6 FORÆLDELSESREGLER

Forældelse er en ophørsgrund, hvilket indebærer, at fordringen ophører, når en bestemt tids- frist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves til af- brydelse af forældelsen.

Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer med senere æn- dringer (herefter ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.

6.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken be- taling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”

Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reg- len angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.

I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslo- vens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af

lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalings- dag.

Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til for- faldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne forældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdato.

6.2 Forældelsesfristens længde

Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under fordringstypen KFERSUF er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.

6.3 Beregning af forældelsesdato

Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:

”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.

Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den

31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”

I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyn- delsesdagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 1. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 1. oktober 2020.

Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hver- dag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag.

7 DET RETLIGE GRUNDLAG

7.1 SKAT’s juridiske vejledning

Af SKAT’s juridiske vejledning 2023-2, G.A.3.7.3 Civilretlige fordringer fremgår:

”Civilretlige fordringer er en gruppe af forskellige fordringstyper, hvor gældens opståen og størrelse er meget varierende.

Når en gæld til det offentlige karakteriseres som en civilretlig fordring, er det typisk fordi fordringen ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan ind- drives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private for- dringshavere.

De civilretlige fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, er karakte- riseret ved, at

- Fordringens kreditor skal være en offentlig myndighed

- Fordringen skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed

- Fordringen ikke er opstået som led i den offentlige myndigheds udøvelse af sin, i henhold til lovgivningen, offentligretlige myndighedsudøvelse.”

7.2 Fordringstypens klassificering som civilretligt krav

Såfremt en fordring klassificeres som værende civilretlig, er den som udgangspunkt omfattet af bilag 1 i Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesloven”). Dette indebærer, at der, som ho- vedregel, ikke vil kunne foretages lønindeholdelse eller udpantning for kravet efter henholdsvis

§§ 10 og 11 i gældsinddrivelsesloven, jf. bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Dog findes der nogle undtagelser til denne hovedregel, der medfører, at der for visse fordringer, uanset deres klassificering som en civilretlig fordring, kan foretages lønindeholdelse eller udpantning.

En civilretlig fordring er ifølge forarbejderne til gældsinddrivelsesloven karakteriseret ved, at en uenighed mellem den relevante myndighed og skyldner om fordringens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, da der ikke i det administrative klagesystem er mulighed for at få afklaring. Herudover har Skatteministeriet i notat af 7. marts 2017 vedrørende lovforslag nr. L 137 - forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. angivet, at:

"Grænsen mellem civilretlige fordringer, dvs. pengekrav, der har deres udspring i civil- retten, der indeholder regler om forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige, formueret- lige, familieretlige og personretlige regler, og offentligretlige fordringer er somme tider flydende. De civilretlige fordringer kendetegnes som regel ved, at en tvist om fordrin- gens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, hvorimod lovgiver normalt har sørget for en rekursmulighed for skyldnere, der anfægter berettigelsen af offentligretlige fordringer."

Gældsinddrivelsesloven indeholder i dag en negativ afgrænsning af de fordringer, der kan klassificeres som værende civilretlige, og som derfor ikke er underlagt de sædvanlige inddri- velsesskridt i form af udpantning og lønindeholdelse. Dette indebærer, at der for den enkelte fordring må foretages en konkret vurdering af, om den pågældende fordring kan anses som værende civilretlig eller ej, og - i bekræftende fald - om den kan anses for at være omfattet af en af undtagelserne i bilag 1.

Fordringer omfattet af fordringstypen KFERSUF er civilretlige krav, som ikke er omfattet af en af undtagelserne oplistet i I., a., i.-vi. eller II., a., i.-vi., i bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Derfor kan der ikke foretages lønindeholdelse eller udpantning efter henholdsvis § 10 og § 11 i gældsinddrivelsesloven for fordringer omfattet af KFERSUF.

7.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse

Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordrin- ger med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddri- velseslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skat- teforvaltningen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har an- svaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.

Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivel- seslovens § 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. fore- stås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, som hovedregel skriftligt un- derrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.

Document Metadata

Table of Contents

Opdateret den 16. januar 2024

Document Metadata