ANSVARSFRASKRIVELSE
ANSVARSFRASKRIVELSE
Brugen af denne aftale sker på eget ansvar. DREIST Advokater A/S har ikke ydet rådgivning omkring indgåelsen af kontrakten. Kontrakten kan frit benyttes af ClecoPro-medlemmer på netværkssitet xxx.xxxxx.xx.
Aftalen er underlagt ophavsretsbeskyttelse og må ikke uden aftale anvendes af andre end ClecoPro-medlemmer.
Aftalen er baseret på en standardaftale og tager således ikke hensyn til særlige vilkår, specielle aftaler eller lignende.
DREIST Advokater A/S anbefaler, at enhver der benytter sig af denne aftale, alene anvender den efter at have modtaget rådgivning fra en advokat.
DREIST Advokater A/S fralægger sig ethvert ansvar ved brug af aftalen. Ved brug af aftalen accepteres det, at DREIST Advokater A/S ikke kan gøres ansvarlig for tab, såvel direkte som indirekte.
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Advokat
Xxxxxx Xxxx 00
4600 Køge
Tlf. nr. 00000000
ANSÆTTELSESKONTRAKT
for timelønnede (ikke-funktionærer)
Mellem
Rengøringsvirksomheden XXX
CVR-nr.
(i det følgende kaldet virksomheden)
og
[Navn]
CPR nr. [xxxxxx-xxxx]
[adresse]
[Postnr. og by]
(i det følgende kaldet medarbejderen)
er der indgået følgende ansættelseskontrakt vedrørende medarbejderens ansættelse i virksomheden.
1.
Tiltrædelsestidspunkt og arbejdsopgaver
Medarbejderen tiltræder stillingen som timelønnet rengøringsassistent den [dato].
ELLER
1.1. Hermed bekræftes din stilling som rengøringsassistent. Du får din anciennitet overført fra tidligere kontrakt, hvorfor din anciennitet regnes fra den [dato].
Medarbejderens arbejdsopgaver er [XXXX] fra firmaets bil.
2.
Arbejdssted
Medarbejderens arbejdssted er primært på kundernes adresse samt på virksomhedens adresse [XXX]. Medarbejderen skal tillige foretage kørsel som følge af arbejdsopgaverne, i det omfang arbejdsgiveren og arbejdet i øvrigt påkræver det.
3.
Arbejdstid m.v.
Den ugentlige arbejdstid udgør XX timer ekskl. pauser.
Medarbejderen modtager hver uge et tidsskema der angiver hvornår der skal gives møde. Medarbejderen er bekendt med at arbejdsopgaverne kan fordeles over ugens 7 dage.
Medarbejderen har hver arbejdsdag ret til 30 minutters frokostpause, der ikke medregnes til arbejdstiden. Denne pause betales af medarbejderen.
Det tilstræbes, at arbejdet i videst muligt omfang kan udføres inden for den normale arbejdstid. Medarbejderen er forpligtet til at påtage sig overarbejde, i det omfang virksomheden finder det nødvendigt. Der ydes ikke særskilt betaling ud over normal timeløn herfor.
Medarbejderens arbejdstid afsluttes når medarbejderen forlader sidste kunde medmindre medarbejderen er blevet anmodet om at returnere til virksomhedens adresse.
4.
Løn
Medarbejderens aflønning er ved tiltrædelsen aftalt til kr. XXX pr. time – skriver kroner XXX.
Lønperioden løber fra den XX. i en måned til den XX. i den efterfølgende måned. Lønnen udbetales månedsvis bagud og er til disposition den sidste bankdag i måneden. I ansættelsesforholdets første måned udbetales løn for perioden 1.-XX. [måned].
5.
Kollektiv overenskomst m.v.
5.1. Ansættelsesforholdet er ikke underlagt kollektive overenskomster eller kollektive aftaler af nogen art.
5.2. Medarbejderen er ikke ansat i henhold til funktionærloven.
6.
Sygdom og barsel
6.1. Udeblivelse fra arbejde pga. sygdom, herunder barns første sygedag, skal meddeles til [XXX] på tlf.: XX XX XX XX inden kl. 5.15 på første fraværsdag om muligt aftenen i forvejen inden kl. 19.00.
6.2. ”Tro og love erklæring” kan forlanges udfyldt og indsendt til virksomheden på medarbejderens anden sygedag.
6.3. Såfremt sygefraværet strækker sig over mere end 4 dage, skal der efter anmodning fremsendes lægeerklæring til virksomheden.
6.4. Der udbetales ikke løn under sygdom. Der ydes sædvanlige sygedagpenge i det omfang medarbejderen opfylder reglerne herfor.
6.5. Barselsorlov afholdes i henhold til gældende lovgivning herom. Der ydes ikke løn under barsel, ud over den til enhver tid gældende lovgivning herom.
7.
Ferie
7.1. Medarbejderen har i hvert ferieår ret til ferie i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ferielov. Medarbejderen har krav på feriegodtgørelse af den udbetalte løn.
7.2. Der opspares for tiden 12,5%, som indsættes på feriekonto hvert kvartal.
7.3. Xxxxx/fridage tilrettelægges efter aftale med virksomheden og under hensyntagen til øvrige kollegers ferie.
7.4. I henhold til ferielovens § 21 er det aftalt, at virksomheden kan varsle hovedferien til afholdelse i en opsigelsesperiode med 1 måneds varsel.
8.
Opsigelse
8.1. (Hvis nyansættelse:) De første tre måneder af ansættelsen er at betragte som prøvetid, under hvilken ansættelsesforholdet fra begge parters side skriftligt kan opsiges med 2 dages varsel til en hvilken som helst dag, dog således at fratrædelse sker senest samtidig med prøvetidens udløb.
8.2. (Hvis ansat mere end tre måneder:) Efter de første 3 måneder kan ansættelsesforholdet, opsiges af virksomheden eller medarbejderen med 14 dages varsel til hvilken som helst dag.
8.3. Skulle virksomheden eller medarbejderen gøre sig skyldig i nogen væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser efter nærværende kontrakt, kan den anden part ophæve kontrakten uden varsel eller opsige den til et vilkårligt fastsat tidspunkt.
9.
KUNDEKLAUSUL m.m. (OBS DENNE BESTEMMELSE BØR IKKE ANVENDES UDEN RÅDGIVNING FRA ADVOKAT)
I en periode på 1 år efter, at medarbejderen har fratrådt sin stilling, gælder følgende kundeklausul:
Medarbejderen er uberettiget til uden skriftligt samtykke fra virksomheden at have erhvervsmæssig kontakt med de af virksomhedens kunder og forretningsforbindelser som medarbejderen har haft en forretningsmæssig forbindelses med inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet. Virksomheden kan ved særskilt skriftlig meddelelse inden afskedigelsen lade andre kunder og forretningsforbindelser være omfattet af denne kundeklausul.
Overtrædelse af kundeklausulen kan imødegås ved fogedforbud uden sikkerhedsstillelse. Udover erstatning for dokumenteret tab forpligter medarbejderen sig til at betale en konventionalbod på kr. 50.000,00 for hver gang overtrædelse måtte finde sted. Betaling af boden bringer ikke kundeklausulen til ophør.
10.
Tavshedspligt
10.1. Medarbejderen er forpligtet til at iagttage fuldstændig tavshed med hensyn til alt, hvad der erfares i forbindelse med udførelsen af arbejdet i virksomheden, medmindre der er tale om forhold, der efter sagens natur kan eller skal bringes til tredjemands kundskab.
Denne tavshedspligt er også gældende efter medarbejderens fratræden.
Medarbejderen gøres bekendt med, at medarbejderen er omfattet af markedsføringslovens § 19. Denne bestemmelse medfører, at medarbejderen ikke efter endt ansættelse må tage kontakt til virksomhedens kunder for at underbyde og overtage kunden. Dette vil være et brud på markedsføringsloven og vil medføre et erstatningskrav og eventuelt bøde samt være en overtrædelse af kundeklausulen i § 9.
11.
Øvrige bestemmelser
11.1. Medarbejderen har pligt til at iagttage virksomhedens interne regelsæt i det tilfælde et sådant udarbejdes.
Medarbejderen er til enhver tid forpligtet til at holde virksomheden underrettet om sin bopælsadresse.
Medarbejderen er forpligtet til at varetage sine opgaver med flid og troskab og med anvendelse af sin fulde arbejdskraft.
Medarbejderen må ikke af virksomhedens kunder og forretningsforbindelser modtage lån, gaver eller andre fordele, bortset fra lejlighedsgaver.
Medarbejderen må ikke i arbejdstiden anvende privat mobiltelefon, herunder afsende og modtage private SMS’er.
Virksomheden kan opkræve dækning af skader som medarbejderen påfører virksomhedens kunder idet tilfælde, der er tale om skader der skyldes medarbejderens manglende agtpågivenhed.
12.
KONTRAKTEKSEMPLARER
12.1. Denne ansættelseskontrakt er udfærdiget i to eksemplarer, hvoraf medarbejderen og virksomheden hver beholder et eksemplar.
- - - o 0 o - - -
, den , den
_______________________ _______________________
Virksomheden Medarbejderen