KULTURAFTALE 2014–2017
OKTOBER 2013 KULTURAFTALE 2014–2017
KULTURAFTALE 2014–2017
MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION BORNHOLM
Indholdsfortegnelse
1 Kulturpolitik og kulturaftaler 3
1.1 Formål med kulturaftaler 3
2 Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Bornholm 4
2.2 Kulturregionens kulturpolitiske vision 5
3.1 Skematisk oversigt over indsatsområder og mål 7
3.2 Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål 7
4 Bevillinger knyttet til aftalen 10
5 Evaluering og regnskabsoplysninger 11
5.1 Status og slutevaluering 11
5.3 Bevilling fra Puljen til kultur i hele landet. 11
Bilag 1. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår 14
Bilag 2. Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen 15
Bilag 3. Kulturregion Bornholms organisering 16
Bilag 4. Beskrivelse af indsatsområder 17
Bilag 4.1 Indsatsområde 1: Kultur og Sundhed 17
Bilag 4.2 Indsatsområde 2: Børn, Unge og Kultur 20
Bilag 5. Projektbeskrivelser 23
Bilag 5.1 Bevægelse gennem kultur 23
Bilag 5.3 En samlet skoletjeneste på Bornholm 30
Bilag 5.4 Kend din ø – Fritidskulturtilbud til børn og unge 34
1 Kulturpolitik og kulturaftaler
Alle skal sikres adgang til gode og varierede kulturtilbud af høj kvalitet, uanset hvor i Danmark de bor og opholder sig. At sikre kultur til alle i hele landet er en ambitiøs udfordring, der kræver en fælles koordineret indsats på tværs af de politiske niveauer i kulturpolitikken. Kulturaftalerne spiller en afgørende rolle i denne indsats ved at danne en kulturpolitisk platform for samarbejdet mellem kommunerne og staten.
1.1 Formål med kulturaftaler
Overordnet set er formålet med kulturaftalerne at:
o understøtte kommunernes engagement på kulturområdet
o styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser
o styrke samarbejdet mellem kommunerne og staten
o fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem kommunerne og staten
o give større dispositionsfrihed på det kommunale niveau og sætte fokus på mål og resultater i stedet for detailstyring
o sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem regional koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet
o fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i kulturregionen med vægt på kvalitet
o opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det samlede kulturliv i hele landet
Samarbejdet omkring en kulturaftale både under udarbejdelsen og i den efterfølgende aftaleperiode er kendetegnet ved en løbende dialog mellem ligeværdige parter. Dialogen er byggestenen i den fælles målrettede indsats, der skal til for at give kulturen det nødvendige løft. Kulturaftalerne sætter bl.a. fokus på udvikling af initiativer af høj kvalitet, synliggørelse af fælles referencerammer i kulturen og kulturarven, fremme af initiativer og styrkelse af læring og dannelse via nye kulturtilbud på traditionelle kulturinstitutioner.
2 Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregion Bornholm
2.1 Kulturregionen
Kulturregion Bornholm består af Bornholms Regionskommune, der har et indbyggertal på 40.715 opgjort pr. 01.01. 2013.
Kulturregion Bornholms væsentligste kendetegn er at være en ø med en helt enestående natur og en stærk tradition for et rigt kulturmiljø. På sine blot 588 km² tilbyder øens kulturliv et varieret udbud af kvalitetsbetonede kulturtilbud og oplevelsesmuligheder, der løftes af en lang række kulturaktører, herunder lokale kunstnere og kulturinstitutioner, initiativrige ildsjæle og et aktivt foreningsliv. De kulturelle tilbud er rettet mod øens beboere, men det bornholmske kulturliv når et langt større publikum med ca. 30.000 lejrskoleelever og flere hundredetusinde turister om året.
Afstanden til resten af landet betyder, at Bornholm må være selvforsynende i sine tilbud til borgerne og medfører, at øen har mange kulturinstitutioner sammenlignet med andre kommuner på samme størrelse. Samtidig er det samlede udbud af kulturelle oplevelser begrænset, fordi borgerne ikke som i resten af landet kan benytte sig af nabokommunernes tilbud.
Det bornholmske kunst- og kulturliv opererer i stigende grad inden for vanskeligere rammebetingelser med højsæson og lavsæson, vigende befolkningstal og faldende turisme. Kulturlivet ønsker derfor at målrette sin samfundsindsats og styrke sin rolle som ressource i forhold til udviklingen af det bornholmske samfund.
Det mangfoldige bornholmske kulturlivs potentiale skal styrkes ved at øge dets synlighed og sammensætte det eksisterende på nye måder og på tværs af faglige skel. Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes med henblik på at fremme koordineringsindsatsen, netværksdannelsen og ressourceudnyttelsen. Disse mål skal efterstræbes med henblik på at udbrede kultur af høj kvalitet og sikre et aktivt kulturliv for flere borgere.
2.2 Kulturregionens kulturpolitiske vision
Med afsæt i Bornholms Regionskommunes udviklingsplans vision om et godt og aktivt liv for alle ønsker regionskommunen at udfolde kulturlivets sociale, pædagogiske og sundhedsfremmende potentiale. Det skal ske ved at gøre øens særegne kultur- og natur- arv tilgængelig for en bredere brugergruppe ved at styrke det tværfaglige samarbejde mellem øens kulturinstitutioner. Kulturlivet skal mobiliseres som en aktiv ressource, der understøtter udviklingen af det bornholmske samfund og indbyder borgere til at opleve, deltage i og aktivt involvere sig i kulturlivet.
2.3 Samarbejdsorganisation
Kulturregion Bornholm har besluttet at organisere sig med en politisk styregruppe, en administrativ og faglig styregruppe samt et sekretariat. Jf. bilag 3.
3 Indsatsområder og mål
Som beskrevet i Bornholms Udviklingsplan 2012 har Bornholms Regionskommune en vision om, at kultur skal være tilgængelig for alle – børn som voksne. Alle skal have mulighed for at deltage i kulturelle oplevelser og aktiviteter af høj kvalitet. At have adgang til kulturlivet hænger tæt sammen med det at kunne deltage i og være en del af samfundslivet, hvilket er en afgørende forudsætning for et godt og aktivt liv.
Kulturregion Bornholm har derfor besluttet at arbejde med to kulturelle indsatsområder, som netop skal fremme det gode, sunde og aktive liv ved at bringe kulturen tættere på borgernes hverdag. Indsatsområderne omfatter en kobling mellem kulturområdet og det sundhedsfremmende arbejde på Bornholm og en sikring af børn og unges møde med den bornholmske natur, kunst og kultur.
Indsatsområdernes konkrete udmøntning i form af specifikke projekter skal bidrage til udvikling af viden og modeller/skabeloner, der kan bruges i nye sammenhænge og i forhold til flere målgrupper. Projekterne indebærer en afprøvning af nye samarbejdsmuligheder mellem øens kulturinstitutioner og en afprøvning af, hvordan de lokale kulturelle ressourcer på en bæredygtig og effektiv måde kan komme i spil i forhold til kulturaftalens indsatsområder.
Initiativerne inden for kulturaftalen er således del af et grundarbejde, der skal resultere i opbygningen af et solidt erfaringsgrundlag, der på sigt skal danne fundamentet for stærkere tiltag inden for publikumsudvikling og det bornholmske kulturlivs sociale, pædagogiske og sundhedsfremmende engagement.
3.1 Skematisk oversigt over indsatsområder og mål
Indsatsområde | Mål |
Kultur og Sundhed | • at øge aktivitetsniveauet og livskvaliteten hos flere borgere • at fremme tværfagligt samarbejde mellem kulturinstitutionerne omkring udviklingen af initiativer, der afprøver kulturens sundhedsfremmende potentiale |
Børn, Unge og Kultur | • at øge udbuddet og kvaliteten af kulturtilbud til børn og unge • at etablere en sammenhængende skoletjeneste på Bornholm |
3.2 Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål
3.2.1 Kultur og Sundhed
Kulturregion Bornholm vil fremme det gode, sunde og aktive liv for alle ved at inddrage kulturlivet i den sundhedsfremmende indsats på øen. Denne ambition hænger sammen med den stigende anerkendelse af, at kulturoplevelser har betydning for bedre helbred, sund trivsel og hurtig rehabilitering. Xxxxxxx opfattes ikke længere kun som fravær af sygdom, men er også afhængig af sociale og psykologiske faktorer.
Med en stigende andel af ældre og øget sundhedsmæssig ulighed ønsker kulturregionen at udfolde kulturlivets potentiale til at fremme mental sundhed, herunder øget livskvalitet og trivsel i hverdagen blandt øens borgere. Dette skal ske ved at fremme lige muligheder for deltagelse i kulturlivet og erhvervelsen af selvstændig kreativ erfaring med henblik på at styrke borgeres personlige og faglige udvikling.
Også borgere, der befinder sig i en svær livssituation, skal have muligheden for at deltage i kulturelle oplevelser og kreative processer – både på og uden for kulturinstitutionerne. Deres møde med kulturen skal fremme deres kulturelle og sociale aktivitet og på sigt åbne døre til mere vedvarende fællesskaber og sociale netværk.
Det forventes, at et øget kulturelt engagement vil medvirke til, at flere borgere vil opsøge kulturtilbud på egen hånd. Det forventes ligeledes, at de involverede
kulturinstitutioner vil opnå brugbar erfaring i arbejdet med målgrupper, der ikke normalt benytter sig af kulturlivets tilbud.
Mål:
Der skal udvikles målrettede kulturtilbud med særlig fokus på at øge aktivitetsniveauet og livskvaliteten for flere borgere.
Det tværfaglige samarbejde mellem kulturinstitutionerne skal fremmes omkring udviklingen af initiativer, der afprøver kulturens sundhedsfremmende potentiale. Samarbejdet skal resultere i et brugbart erfaringsgrundlag om tilbud til borgere, der normalt ikke bruger kulturelle tilbud.
3.2.2 Børn, Unge og Kultur
Kulturregion Bornholm ønsker, at børn og unge skal sikres mødet med den særegne bornholmske natur, kultur og kunst i rammer, der understøtter deres sociale, kreative og faglige kompetencer. De bornholmske børn og unge skal have mulighed for at stifte bekendtskab med kulturens mangfoldighed og deltage aktivt i kulturaktiviteter, der fremmer deres samfundsforståelse, identitet og selvfølelse – uanset kulturelle og sociale baggrunde.
Derfor skal kulturen også inddrages som aktiv ressource i skolernes og uddannelsesinstitutionernes undervisning, så læring, oplevelse og faglighed integreres og motiverer til børn og unges aktive forhold til kunst, kultur og natur senere i livet.
Kulturregion Bornholm vil arbejde for, at øens kulturinstitutioner bliver en del af Skoletjenesten, med henblik på at få en pædagogisk og målrettet koordinering af undervisningstilbud til øens skoler og tilrejsende lejrskoler.
Dette sker i overensstemmelse med intentionerne bag folkeskolereformens målsætning om åben skole samt udmøntningen af denne målsætning. Folkeskolereformens intentioner om partnerskaber uden for skoleområdet vil løbende blive inddraget i skoletjenesten.
På grundlag af en koordineret indsats mellem kulturinstitutionerne og styrkelsen af samarbejdet mellem skolerne og det etablerede kulturliv skal potentialet i mødet mellem det formelle og uformelle læringsrum fremmes til fordel for både lokale og besøgende børn og unge. Ved dette koordinerings- og udviklingsarbejde søges der skabt en skabelon, der kan benyttes i andre sammenhænge og i forhold til andre målgrupper.
Samtidig skal det bidrage til at øge erfaringsgrundlaget omkring børne- og ungekulturen, hvilket på sigt skal skabe bedre rammer for kulturtilbud af børn og unge.
Mål:
Der etableres en sammenhængende skoletjeneste, hvor det etablerede kulturliv indgår i et tværgående samarbejde om udvikling og koordinering af fagspecifikke og tværfaglige tilbud rettet mod børn og unge. Det forventes i forbindelse hermed, at folkeskolerne og kulturinstitutioner bliver bedre til at samarbejde omkring udviklingen af faglige relevante og inspirerende undervisningsforløb.
Der udvikles og synliggøres kulturtilbud af høj kvalitet til børn og unge inden for billed- og scenekunsten, musik, naturvidenskab og kulturhistorie. Dette inkluderer samtidig en kvalitetsudvikling af eksisterende tilbud, der fremmer oplevelsesbaseret læring for denne målgruppe. Børn og unges møde med kulturen skal formidles og aktiveres af professionelle kunstnere og fagfolk, som opkvalificeres i relevante pædagogiske metoder gennem netværk og formidlingskurser.
4 Bevillinger knyttet til aftalen
Kulturregion Bornholm | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | ||||
Kr., 2013- prisniveau | ||||||||
KUM | Regionen | KUM | Regionen | KUM | Regionen | KUM | Regionen | |
Indsatsområder | 325.000 | 334.000 | 325.000 | 334.000 | 325.000 | 334.000 | 325.000 | 334.000 |
Økonomisk ramme | 659.000 | 659.000 | 659.000 | 659.000 | ||||
Samlet økonomisk ramme | 2,636 mio. kr. |
Staten tager forbehold for Finansudvalgets tilslutning til det årlige kulturelle tipsaktstykke.
Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår samt specificering af bevillingens fordeling er nærmere beskrevet i bilag 1.
5 Evaluering og regnskabsoplysninger
5.1 Status og slutevaluering
Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål.
Kulturregion Bornholm skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og resultater med henblik på dialog med Kulturstyrelsen. Første status indsendes den 15. september 2014. Efterfølgende år indsendes status pr. 15. september. Senest den 1.marts 2017 skal kulturregionen indsende en skriftlig slutevaluering, som skal have en sådan karakter, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale. Evalueringens udformning skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer herfor.
5.2 Regnskabsoplysninger
Kulturregion Bornholm skal årligt pr. 15. september (1. gang i 2015) indsende regnskabsoplysninger for forbruget af bevillingen fra Puljen til kultur i hele landet. Oplysningerne skal vise, hvor stort et tilskud de enkelte indsatsområder har modtaget fra puljen.
Kulturregionen skal endvidere for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for den regionale medfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering, jf. bilag 1, og vise, hvor stort et tilskud de enkelte indsatsområder har modtaget i regional medfinansiering.
Regnskabsoplysningerne skal være reviderede og vedlægges oplysninger om den udførte revision.
Regnskabsoplysningernes udformning skal følge de til enhver tid gældende regler og retningslinjer herfor.
5.3 Bevilling fra Puljen til kultur i hele landet.
For bevillinger til indsatsområder finansieret af de kulturelle tipsmidler, jf. bilag 1, skal der i forbindelse med indsendelse af regnskabsoplysningerne for 2017 afgives et særskilt afsluttende regnskab for det samlede indsatsområde. Aktivitet på indsatsområder skal løbende afrapporteres i forbindelse med regionens indsendelse af de årlige statusafgivelser og regnskab.
For eventuelle andre bevillinger fra ministeriets styrelser eller andre puljer beskrives i fornødent omfang de særlige rapporteringskrav, som gælder herfor.
Regionens kulturinstitutioner skal endvidere indsende statistiske oplysninger og årsregnskaber m.v. til de statslige råd og styrelser i samme omfang som kulturinstitutioner, der ikke indgår i en regional kulturaftale.
6 Underskrift af aftalen
……………………………… Sted og dato
………………………………. …………………………… Bornholms Regionskommune Kulturministeren
Bilag 1. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Bevilling til indsatsområder
Fra statens side ydes der tilskud til kulturaftalens indsatsområder fra Puljen til kultur i hele landet (de kulturelle tipsmidler).
Tilskuddene udbetales kvartalsvist forud med rater på en fjerdedel af årets tilskud. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer. Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til et andet inden for aftaleperioden. Ikke- anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb.
Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år.
Fordeling af hhv. tipsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til konkrete projekter fremgår af oversigten nedenfor.
Årlig statslig bevilling fra Puljen til kultur i hele landet (det kulturelle tipsaktstykke) 2014-2017 i kr.
Indsatsområde | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
Kultur og Sundhed | 196.000 | 178.000 | 178.000 | 68.000 |
Børn, Unge og Kultur | 170.000 | 170.000 | 170.000 | 170.000 |
I alt | 366.000 | 348.000 | 348.000 | 238.000 |
Kulturregionens egenfinansiering af projekter 2014-2017 i kr.
Indsatsområde | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
Kultur og Sundhed | 175.000 | 175.000 | 175.000 | 75.000 |
Børn, Unge og Kultur | 184.000 | 184.000 | 184.000 | 184.000 |
I alt | 359.000 | 359.000 | 359.000 | 259.000 |
Bilag 2. Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen
Kulturaftalen mellem kulturministeren og Kulturregion Bornholm har virkning for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2017.
Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom.
Ved væsentlige ændringer af grundlaget forstås f.eks. ændringer i lovgivningen, som har virkning for de bevillinger, der indgår i rammebevillingen, og ændringer i den regionale egenfinansiering, som indebærer, at rammebevillingen skal reguleres. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisterende aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden.
Hvis en forvaltningsenhed, der indgår i aftalen, ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at tilslutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring af sammensætningen af parterne bag aftalen.
Bilag 3. Kulturregion Bornholms organisering
Der nedsættes en politisk styregruppe bestående af det stående politiske fagudvalg på fritids- og kulturområdet. Styregruppen har det overordnede ansvar og træffer beslutninger om igangsættelse af projekter og opgaver.
I tilknytning til den politiske styregruppe nedsættes en administrativ og faglig styregruppe bestående af områdecheferne eller deres udpegede repræsentanter for fritids- og kulturområdet, social- og sundhedsområdet, børne- og skoleområdet og beskæftigelsesområdet samt 3 repræsentanter for kulturinstitutionerne. Styregruppen har ansvar for drift, udvikling, koordinering og implementering samt løbende evaluering af kulturaftalens målsætninger, projekter og resultater.
De to styregrupper understøttes af en sekretariatsfunktion varetaget af sekretariatet for Fritid og Kultur. Sekretariatet har ansvar for kommunikationen mellem den politiske styregruppe og den administrative/faglige styregruppe. Derudover forestår sekretariatet kontakten til Kulturstyrelsen og er sekretær for de to styregrupper.
Kulturregion Bornholm kan vælge at tilknytte eksterne projektledere og projektledere blandt regionens lokale kulturinstitutioner til de enkelte projekter.
Efter relevans og behov nedsættes ad hoc-grupper, der skal varetage rådgivningen og vejledningen under det enkelte projekt.
Bilag 4. Beskrivelse af indsatsområder
Bilag 4.1 Indsatsområde 1: Kultur og Sundhed
1. | Indsatsområdets indhold | Indsatsområdet omfatter to delområder: 1. Udvikling af kulturelle tilbud til borgere tilknyttet Bornholms Regionskommunes socialpsykiatri 2. Udvikling af nye formidlingsformater til flere publikumsgrupper |
2. | Indsatsområdets formål | At afprøve kunst og kulturs sundsfremmende potentiale. At undersøge og udvikle modeller for, hvordan lokale kulturelle ressourcer bedst kan bidrage til det sundhedsfremmende arbejde på Bornholm. At fremme livskvalitet og trivsel hos den enkelte borger. At fremme borgeres indgang til fællesskaber og sociale netværk. At opmuntre og støtte borgere i deres deltagelse og benyttelse af lokale kulturarrangementer og kulturinstitutioner. At øge adgangen til kulturelle aktiviteter og introducere nye publikumsgrupper til Bornholms mangfoldige kulturliv. |
At udvikle en model for et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, sociale myndigheder og frivillige foreninger, som sikrer en varig og fyldestgørende indsats overfor borgere. At fremme kulturinstitutionernes organisationsudvikling i forbindelse med øget opmærksomhed på publikumsudvikling. | ||
3. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | Flere borgere deltager i kulturelle aktiviteter. Øget trivsel og aktivitetsniveau blandt flere borgere. Flere borgere indgår i varige fællesskaber. Effektmåling Kvantitative målinger af projektdeltageres aktivitetsniveau og deltagelsesaktivitet. Kvalitative interviews med deltagere og borgere, kunstnere, personale samt involverede institutioner om parternes udbytte og erfaringer. |
4. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | Kulturinstitutioner, Psykiatri og Handicap, Center for Afklaring og Kompetenceudvikling (Jobcenter Bornholm), lokale foreninger, lokale kunstnere og kulturaktører. |
5. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Den overordnede ramme er 371.000 kr. i 2014. I 2015-2016 er den overordnede ramme 353.000 kr. årligt. I 2017 er den |
overordnede ramme 143.000 kr. 2014 Finansieringsplan Kulturregion Bornholm: 175.000 kr. Kulturministeriet: 196.000 kr. Budgetramme Nye formidlingsformater: 161.000 kr. Tilbud til borgere fra Psykiatri og Handicap: 210.000 kr. 2015-2016 Finansieringsplan Kulturregion Bornholm: 175.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 178.000 kr. årligt. Budgetramme Tilbud til borgere fra Psykiatri og Handicap: 210.000 kr. årligt. Nye formidlingsformater: 143.000 kr. årligt. 2017 Finansieringsplan Kulturregion Bornholm: 75.000 kr. Kulturministeriet: 68.000 kr. Budgetplan Nye formidlingsformater: 143.000 kr. |
Bilag 4.2 Indsatsområde 2: Børn, Unge og Kultur
1. | Indsatsområdets indhold | Indsatsområdet omfatter to delområder: 1. En sammenhængende skoletjeneste på Bornholm 2. Fritidskulturtilbud til børn og unge |
2. | Indsatsområdets formål | At børn og unges læring styrkes gennem kendskab til den bornholmske natur, kunst og kultur via aktiv deltagelse i kulturtilbud faciliteret af professionelle kunstnere og fagfolk. At der udvikles faglige relevante kulturtilbud baseret på oplevelsesbaserede læringsprincipper og værksstedsaktiviteter. At eksisterende kulturtilbud til børn og unge kvalitetsudvikles. At uddannelsesinstitutioner inddrager øens kulturinstitutioner i deres undervisning. At kulturinstitutionernes formidlere opkvalificeres i pædagogiske metoder, så de kan videreudvikle tilbud og højne deres evne til at formidle til børn og unge. At der udvikles en skabelon for kulturtilbud, der på sigt kan benyttes til andre målgrupper. |
At bidrage til et øget samarbejde mellem øens kulturinstitutioner og sammenhæng mellem deres kulturtilbud rettet mod børn og unge. | ||
3. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | At skolerne vil bruge kulturinstitutionerne mere i undervisningsøjemed, bl.a. gennem afdækningen af indgåelse af partnerskabsaftaler. At børn og unge bliver bedre kulturbrugere. At formidlingen til børn og unge på kulturinstitutionerne er blevet bedre. At kulturinstitutionerne har opnået øget erfaring med formidling til børn og unge. Effektmåling Kvantitativ måling af undervisningsforløb samt børn og unges deltagelse i fritidskulturtilbud. Dette suppleres med interviews og spørgeskemaer med henblik på at få indsigt i børn og unges udbytte. |
4. | Hvilke samarbejdsparter indgår i indsatsområdet? | Øens folkeskoler og kulturinstitutioner, Skoletjenesten – København. |
5. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Den overordnede ramme er 454.000 kr. årligt. Finansieringsplan 2014-2017 Kulturregion Bornholm: 184.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 170.000 kr. årligt. Skoletjenesten: 100.000 kr. årligt. |
Budgetramme 2014-2017 En sammenhængende skoletjeneste: 394.000 kr. årligt. Fritidskulturtilbud til børn og unge: 60.000 kr. årligt. |
Bilag 5. Projektbeskrivelser
Bilag 5.1 Bevægelse gennem kultur
1. | Projektets navn | Bevægelse gennem kultur – fra TV3 til DR K |
2. | Projektansvarlig | Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx, Psykiatri og Handicap, Bornholms Regionskommune |
3. | Projektets indhold Helt kort fortalt . | Projektet består af inddragelsen af kulturelle oplevelser og aktiviteter i rehabiliteringsforløb i Bornholms Regionskommunes socialpsykiatri. Projektet er et pilotprojekt med 15-20 deltagere boende på botilbuddet Kommandanthøjen i Rønne. Det vil inkludere inddragelsen af kulturaktiviteter i beboernes hverdag med henblik på at fremme deres recovery-proces, dvs. borgernes personlige proces med at få det bedre eller blive bedre til at lykkes i livet med deres sygdom. Erfaringerne fra pilotprojektet skal herefter udvides til at involvere den øvrige socialpsykiatri. |
4. | Hvad er formålet med projektet? | At afprøve kunst og kulturs potentiale i forhold til rehabiliteringsforløb i socialpsykiatrien. At afprøve kunst og kulturs potentiale for at fremme recovery-processen blandt borgere i socialpsykiatrien. At beskrive processen for udvælgelse af projektdeltagere og kunstnere/undervisere/inspiratorer. At undersøge og udvikle modeller for, hvordan lokale kulturelle ressourcer bedst kan bidrage til det sundhedsfremmende arbejde på Bornholm. |
At flere borgere får selvstændig kreativ erfaring og udvikler kunstneriske og personlige kompetencer. At fremme livskvalitet og trivsel hos den enkelte borger. At fremme borgeres indgang til fællesskaber og sociale netværk. | ||
5. | Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? | Projektet bidrager til indsatsområdet Kultur og Sundhed ved at afprøve kulturlivets sundhedsfremmende potentiale øge adgangen til kulturelle oplevelser og aktiviteter fremme mental sundhed blandt deltagerne |
6 | Hvornår i aftaleperioden løber projektet? | 2014-2016 |
7. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | Øget deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter Øget trivsel Udvidet socialt netværk Effektmåling Kvantitativ måling af projektdeltagernes deltagelse og undersøgelse af, hvorvidt projektdeltagernes netværk har udvidet sig. Kvalitative interviews med deltagere, personale samt involverede institutioner og kunstnere om projektparternes udbytte og erfaringer. |
8. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | Psykiatri og Handicap, kulturinstitutioner, lokale kunstnere og kulturaktører. |
9. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Den årlige og samlede budgetramme er 210.000 kr. Finansieringsplan 2014-2016 Kulturregion Bornholm: 100.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 110.000 kr. årligt. Derudover skal der søges eksterne midler. Budget 2014-2016 Kr. 20.000 Forberedelse og research Kr. 20.000 Kurser og træning af personale Kr. 70.000 Kulturkoordinator og administration Kr. 20.000 Udvikling af tilbud/aktiviteter Kr. 15.000 Aktivitetsmaterialer Kr. 50.000 Kunstnerhonorar og aktiviteter Kr. 15.000 Evaluering I alt 210.000 kr. |
10. | I hvilket omfang er der givet tilsagn om lokal egenfinansiering? | Kulturregion Bornholm bidrager med 100.000 kr. årligt. |
11. | Xxxxxxx xxxxx søges Kulturministeriet om? | Kulturministeriet bidrager med 110.000 kr. årligt. |
Bilag 5.2 Kulturvenner
1. | Projektets navn | Kulturvenner |
2. | Projektansvarlig | Bornholms Teater |
3. | Projektets indhold Helt kort fortalt | Kulturvennerne er en gruppe frivillige, som ledsager borgere til kulturarrangementer. Kulturvennerne modtager træning og vejledning i forskellige samtaleteknikker og lign. med henblik på at kunne servicere borgere og føre kvalificerede samtaler og lign. om kulturoplevelserne. I tilgift til deltagelse i kulturinstitutionernes tilbud arrangeres samtaler og sociale begivenheder som ramme omkring besøgene. Indholdet af disse aktiviteter kan evt. udvikles i samarbejde med den aktuelle kulturinstitution. Indholdet i kulturvennernes indsats arrangeres i et samarbejde mellem kulturvennerne og de involverede kulturinstitutioner. Kulturvennerne rekrutteres gennem og i samarbejde med frivillige foreninger med henblik på at opmuntre borgerne til at engagere sig i sociale og frivillige sammenhænge og derigennem fremme borgernes livskvalitet og trivsel. Første år af projektperioden omfatter et pilotprojekt med Center for Afklaring og Kompetenceudvikling, Jobcenter Bornholm, om tilknyttede borgere mellem 15 og 29 år, der befinder sig uden for arbejdsmarkedet og |
uddannelsessystemet. | ||
4. | Hvad er formålet med projektet? | At opmuntre og støtte borgere i deres deltagelse og benyttelse af lokale kulturarrangementer og kulturinstitutioner. At øge adgangen til kulturelle tilbud og introducere nye publikumsgrupper til Bornholms mangfoldige kulturliv. At tilføre Bornholms foreningsliv nye aktive. At udvikle en model for et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, sociale myndigheder og frivillige foreninger, som sikrer en varig og fyldestgørende indsats overfor borgere. |
5. | Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? | Projektet bidrager til indsatsområdet Kultur og Sundhed ved at afprøve kulturlivets sundhedsfremmende potentiale øge adgangen til kulturelle oplevelser og aktiviteter bidrage til, at flere borgere indgår i etablerede fællesskaber så som foreninger |
6. | Hvornår i aftaleperioden løber projektet? | Projektet forløber over hele kulturaftaleperioden 2014-2017. År 1: Opstart og pilotprojekt År 2-4: Implementering, udvidelse, udvikling og konsolidering |
7. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | Flere borgere deltager i kulturelle aktiviteter Øget aktivitetsniveau blandt flere borgere Flere borgere indgår i det bornholmske foreningsliv Effektmåling Kvantitative målinger af projektdeltageres aktivitetsniveau og deltagelsesaktivitet. Kvalitative interviews med deltagere og borgere samt involverede institutioner. |
8. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | I udviklingsfasen: Bornholms Teater, Bornholms Museum, udvalgte foreninger, Center for Afklaring og Kompetenceudvikling (Jobcenter Bornholm). Herefter en bredere skare af kulturinstitutioner og foreninger. |
9. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Projektet finansieres i første omgang primært gennem kulturaftalen. Herudover fundraising og eget bidrag. Budgetramme 2014: 161.000 kr. Finansieringsplan 2014: Kulturregion Bornholm: 75.000 kr. Kulturministeriet: 86.000 kr. Budget 2014 Kr. 37.000 Projektforberedelse og research Kr. 35.000 Studieture og oplæg Kr. 30.000 Projektledelse og administration Kr. 59.000 Afholdelse af pilotprojekt med Remisen/Center for Afklaring og Kompetenceudvikling Kr. 161.000 i alt. |
Budgetramme 2015-2017: 143.000 kr. Finansieringsplan 2015-17 Kulturregion Bornholm: 75.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 68.000 kr. årligt. Budget 2015-2017 Kr. 95.000 projektafholdelse, herunder kurser og træning Kr. 25.000 projektledelse og administration Kr. 10.000 evaluering Kr. 13.000 møder og sociale aktiviteter Kr. 143.000 i alt. | ||
10. | I hvilket omfang er der givet tilsagn om lokal egenfinansiering? | Kulturregion Bornholm bidrager med 75.000 kr. årligt. |
11. | Xxxxxxx xxxxx søges Kulturministeriet om? | Kulturministeriet bidrager med 86.000 kr. i 2014 og 68.000 kr. årligt i 2015-2017. |
Bilag 5.3 En samlet skoletjeneste på Bornholm
1. | Projektets navn | En samlet skoletjeneste på Bornholm |
2. | Projektansvarlig | Bornholms Museum & NaturBornholm |
3. | Projektets indhold Helt kort fortalt . | Projektet indebærer en koordinering af kulturinstitutionernes pædagogiske læringstilbud til børn og unge. Der udvikles et katalog over det samlede udbud af undervisningstilbud dækkende de deltagende institutioners fagkompetencer. Udviklingen og anvendelsen af læringstilbuddene skal ses i tæt tilknytning til kommunens implementering af den nye folkeskolereform og kommunens udmøntning af de nationale mål. Det omfatter bl.a. udviklingen af nye kulturtilbud med fokus på børn og unges aktive deltagelse og kvalitetsudviklingen af eksisterende tilbud. |
4. | Hvad er formålet med projektet? | At børn og unges læring styrkes gennem øget kendskab til den bornholmske natur, kunst og kultur via aktiv deltagelse i kulturtilbud faciliteret af professionelle kunstnere og fagfolk. At der udvikles faglige relevante kulturtilbud baseret på oplevelsesbaserede læringsprincipper og værksstedsaktiviteter. At eksisterende kulturtilbud til børn og unge kvalitetsudvikles. At uddannelsesinstitutioner inddrager øens kulturinstitutioner i deres undervisning. |
At kulturinstitutionernes formidlere opkvalificeres i pædagogiske metoder, så de kan videreudvikle tilbud og højne deres evne til at formidle til børn og unge. At samarbejdet mellem skolerne og kulturinstitutionerne udvikles, så undervisningstilbud løbende kvalitetssikres. At samarbejdet mellem øens kulturinstitutioner styrkes. At der udvikles en skabelon for kulturtilbud, der på sigt kan benyttes til andre målgrupper. | ||
5. | Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? | Projektet bidrager til indsatsområdet Børn, Unge og Kultur ved at styrke børn og unges muligheder for at møde den bornholmske natur, kunst og kultur øge inddragelsen af kultur i børn og unges læringsprocesser højne kvaliteten af kulturtilbud til børn og unge |
6. | Hvornår i aftaleperioden løber projektet? | 2014-2017 |
7. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | At skolerne vil bruge kulturinstitutionerne mere aktivt i undervisningsøjemed, bl.a. gennem afdækningen af indgåelse af partnerskabsaftaler. At flere børn og unge er blevet mere fortrolige med og opnår en bredere helhedssyn på/oplevelse af natur, kunst og kultur. |
At formidlingen til børn og unge på kulturinstitutionerne er blevet bedre. At kulturinstitutionerne har opnået øget erfaring med formidling til børn og unge. Effektmåling Kvantitativ måling af undervisningsforløb suppleret med interviews og spørgeskemaer med henblik på at få indsigt i børn og unges udbytte – ikke mindst set i lyset af mulighederne i folkeskolereformen. | ||
8. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | Øens folkeskoler og kulturinstitutioner, Skoletjenesten – København. |
9. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Den samlede budgetramme er 394.000 kr. om året. Finansieringsplan: Kulturregion Bornholm: 149.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 145.000 kr. årligt. Skoletjenesten: 100.000 kr. årligt. Budget: Kr. 220.000 ½ skoletjenestekoordinatorstilling Kr. 50.000 Kvalitetssikring og udvikling af forløb Kr. 65.000 kr. Transport Kr. 50.000 Formidlingskurser Kr. 9.000 Evaluering I alt 394.000 kr. Desuden bidrager kulturinstitutionerne til koordination af skoletjenesteaktiviteter samt udvikling af faglige tilbud med 1000 arbejdstimer svarende til 200.000 kr. årligt. |
10. | I hvilket omfang er der givet tilsagn om lokal egenfinansiering? | Kulturregion Bornholm bidrager med 149.000 kr. årligt. |
11. | Xxxxxxx xxxxx søges Kulturministeriet om? | Kulturministeriet bidrager med 145.000 kr. årligt. |
Bilag 5.4 Kend din ø – Fritidskulturtilbud til børn og unge
1. | Projektets navn | Kend din Ø – fritidskulturtilbud til børn og unge |
2. | Projektansvarlig | Bornholms Museum & NaturBornholm |
3. | Projektets indhold Helt kort fortalt . | På baggrund af skoletjenestemodellen koordineres og udvikles der uformelle fritidstilbud, der finder sted året rundt, dels på de respektive kulturinstitutioner, dels ude i det bornholmske landskab. |
4. | Hvad er formålet med projektet? | At børn og unge får kendskab til den bornholmske natur, kunst og kultur i uformelle rammer. At der udvikles kulturtilbud, der bygger på uformelle dialogbaserede oplevelser og værkstedsaktiviteter. At bidrage til et øget samarbejde mellem øens kulturinstitutioner og sammenhæng mellem deres kulturtilbud rettet mod børn og unge. |
5. | Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? | Projektet bidrager til indsatsområdet Børn, Unge og Kultur ved at bidrage med uformelle kulturtilbud til børn og unge hele året rundt understøtte udbredelsen af mødet mellem børn og unge og den bornholmske natur, kunst og kultur |
6 | Hvornår i aftaleperioden løber projektet? | 2014-2017 |
7. | Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Og hvordan? | At flere børn og unge er blevet mere fortrolige med og opnår en bredere helhedssyn på/oplevelse af natur, kunst og kultur. At børn og unge bliver bedre kulturbrugere. At kulturinstitutionerne har opnået øget erfaring med uformel formidling til børn og unge. Effektmåling Kvantitativ måling af børn og unges deltagelse i tilbud med interviews og spørgeskemaer med henblik på at få indsigt i børn og unges udbytte. |
8. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | Øens kulturinstitutioner. |
9. | Kortfattet budget og finansieringsplan | Den samlede budgetramme er 60.000 kr. om året. Finansieringsplan: Kulturregion Bornholm: 35.000 kr. årligt. Kulturministeriet: 25.000 kr. årligt. Budget: Kr. 50.000 Forberedelse og udvikling af fritidstilbud Kr. 10.000 Evaluering |
10. | I hvilket omfang er der givet tilsagn om lokal egenfinansiering? | Kulturregion Bornholm bidrager med 35.000 kr. årligt. |
11. | Xxxxxxx xxxxx søges Kulturministeriet om? | Kulturministeriet bidrager med 25.000 kr. årligt. |