CIRKULÆRE 2021
CIRKULÆRE 2021
Cirkulære om
Suspension mv. og ulovlig udeblivelse
Cirkulære af 5. november 2021
Xxxxx.xx. 038-21
X.xx. 2021-1970
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Indledning 5
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 6
Aftale
Kapitel 1. Ulovlig udeblivelse 7
§ 1. Lønindeholdelse 7
Kapitel 2. Suspension mv 8
§ 2. Løn 8
§ 3. Ferie 10
§ 4. Efterbetaling 10
Kapitel 3. Ikrafttrædelse og opsigelse mv 11
§ 5. Ikrafttrædelse og opsigelse mv 11
Cirkulære om suspension mv. og ulovlig udebli- velse
Indledning
Cirkulæret omhandler ansættelsesretlige forhold i forbindelse med suspension og ulovlig udeblivelse, jf. tjenestemandslovens § 19 samt vedlagte aftale om løn mv. under suspension mv. og ulovlig udeblivelse.
For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre be- mærkninger er opført under ”Generelle bemærkninger”. Denne placering medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærknin- gernes retlige status.
Generelle bemærkninger
Afgørelse af, om en tjenestemand skal suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, træffes af vedkommende minister eller den, ministeren be- myndiger dertil.
Når en tjenestemand suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, skal den myndighed, der har iværksat suspensionen eller overførslen til andet arbejde – i det omfang myndigheden har indflydelse herpå – søge tjenstligt forhør eller strafferetlig forfølgning gennemført hurtigst muligt.
Indtil der er truffet afgørelse om suspension, henholdsvis midlertidig overfør- sel til andet arbejde, kan ledelsen på tjenestestedet bestemme, at tjenesteman- den skal sættes fra tjeneste. Ledelsen skal i så fald hurtigst muligt træffe afgø- relse om, hvorvidt et af de nævnte retsmidler skal anvendes.
Pensionsalderoptjeningen følger lønnen i situationer med suspension (hvor tjene- stemanden får 2/3 af hidtidig løn), ulovlig udeblivelse, fx pga. anholdelse eller fængsling (hvor lønnen til tjenestemanden standses) eller midlertidig omflytning til andet arbejde (hvor tjenestemanden oppebærer sin hidtidige løn). Der optjenes således pensionsalder svarende til den beskæftigelsesgrad, som lønnen svarer til. Hvis lønnen er standset under ulovlig udeblivelse, optjenes der ikke pensionsalder
for perioden. Tilsvarende retningslinjer gælder for pensionsdækningsbidrag til FL
§ 36.
Hvis suspension mv. ophæves, og der sker efterbetaling af løn, skal pensionsalde- ren i PENSAB ajourføres svarende til den efterbetalte løn.
Reglerne om suspension mv. gælder ikke for dommere og andre tjeneste- mandsansatte jurister ved domstolene, da de ikke er omfattet af tjenestemands- lovens § 19, jf. lovens § 34, stk. 3 og 4.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2021. Samtidig ophæves cirkulære nr. 9852 af 5. december 2008 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse (Xxxxx.xx. 073- 08). Ophævelsen af 4. afsnit i cirkulærebemærkningerne til aftalens § 4 har virkning for suspensionsperioder, der ligger den 1. september 2020 eller sene- re.
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Den 5. november 2021
Xxxxx Xxxxxxx
Aftale om løn mv. under suspension mv. og ulov- lig udeblivelse
I medfør af § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd aftales følgende:
Kapitel 1. Ulovlig udeblivelse
§ 1. Lønindeholdelse
En tjenestemand, der udebliver fra tjeneste uden lovligt forfald (ulovlig udebli- velse), herunder anholdes eller fængsles, har ikke krav på løn. Fradrag i lønnen foretages så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 1:
Reglerne om lønfradrag er fastsat i cirkulære nr. 10398 af 1. september 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.
Lønfradrag kan, hvis det er nødvendigt, foretages i feriegodtgørelse eller særlig feriegodtgørelse samt i kontant godtgørelse for særlige feriedage.
Der optjenes ikke pensionsalder under perioder, for hvilke der efter § 1 ikke har været udbe- talt løn.
Stk. 2. Hvis der er indeholdt løn på grund af ulovlig udeblivelse som følge af anholdelse eller varetægtsfængsling, jf. stk. 1, efterbetales den indeholdte løn inkl. særlige ydelser, hvis påtale opgives, eller den pågældende frifindes.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2:
Ved efterbetaling af løn efter stk. 2 skal ansættelsesmyndigheden sørge for at opdatere pensi- onsalderoptjeningen i PENSAB, således at der optjenes pensionsalder for den periode, der er efterbetalt løn for.
Stk. 3. Hvis tjenestemanden i direkte tilslutning til løsladelsen suspenderes på grund af de samme forhold, som medførte anholdelse eller varetægtsfængsling, har den pågældende dog kun krav på efterbetaling af 2/3 af beløbet.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 3:
Ved efterbetaling af løn efter stk. 3 skal ansættelsesmyndigheden sørge for at opdatere pensi-
onsalderoptjeningen i PENSAB, således at der optjenes pensionsalder svarende til den efter- betalte løn.
Stk. 4. Under ulovlig udeblivelse optjenes ikke ferieret.
Kapitel 2. Suspension mv.
§ 2. Løn
En tjenestemand, der suspenderes, får 2/3 af sædvanlig løn, ekskl. særlige ydel- ser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspensionen. Særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis lønnen allerede er udbetalt, modregnes det for meget udbetalte så vidt muligt i først- kommende lønudbetaling.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk.1:
Ved sædvanlig løn forstås:
Lønrammesystem: Skalatrinsløn samt varige tillæg. Midlertidige tillæg medtages i den perio- de, hvori de ydes.
Basislønsystem: Basisløn, kvalifikations- og funktionstillæg samt eventuelt personligt tillæg. Midlertidige tillæg medtages i den periode, hvori de ydes.
Intervallønssystem: Den løn, der konkret er aftalt for tjenestemanden inden for det centralt aftalte lønspænd for den pågældende personalegruppe, inkl. centralt aftalte tillæg.
Bidrag til eventuelle supplerende pensionsordninger indgår som en del af den sædvanlige løn.
Betaling for over- eller merarbejde og rådighedstjeneste samt særlige ydelser mv., f.eks. nat- penge, indgår ikke i suspensionslønnen, medmindre betalingen ydes i form af faste månedlige tillæg.
Pensionsalderoptjeningen følger lønnen under suspension. Der optjenes således pensionsalder svarende til den beskæftigelsesgrad, som lønnen svarer til.
Der beregnes ikke ATP-bidrag af suspensionslønnen bortset fra perioder, hvor den suspen- derede tjenestemand holder ferie med løn, jf. aftalens § 3.
Hvis der sker fuld efterbetaling af den løn, der er indeholdt under suspension, skal der også efterfølgende indbetales normale ATP-bidrag.
Stk. 2. Boligbidrag for tjenestemænd, der bor i en tjeneste- eller lejebolig, berø- res ikke af suspensionen.
Stk. 3. Hvis en tjenestemand midlertidigt overføres til andet arbejde i henhold til tjenestemandslovens § 19, bevarer den pågældende den sædvanlige løn for sin egen stilling, ekskl. særlige ydelser. Særlige ydelser udbetales, i det omfang de optjenes i den midlertidige stilling.
Stk. 4. En tjenestemand, der sættes fra tjeneste, bevarer sin sædvanlige løn, ekskl. særlige ydelser.
Stk. 5. Hvis en suspenderet tjenestemand uden lovligt forfald unddrager sig tjenstligt forhør eller strafferetlig forfølgning, bortfalder lønnen.
Stk. 6. En suspenderet tjenestemand, der er anholdt eller varetægtsfængslet, har ikke krav på løn.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 6:
Reglerne om lønfradrag er fastsat i cirkulære nr. 10398 af 1. september 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.
Lønfradrag kan, hvis det er nødvendigt, foretages i feriegodtgørelse eller særlig feriegodtgørelse samt i kontant godtgørelse for særlige feriedage.
Stk. 7. Indeholdt løn, jf. stk. 6, efterbetales, hvis påtale opgives, eller den på- gældende frifindes.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 7:
Hvis straffesagen afsluttes med, at påtalen opgives eller at den pågældende frifindes, har tje- nestemanden ret til løn for den periode, hvor den pågældende har været anholdt eller vare- tægtsfængslet, og efterbetaling af suspensionslønnen skal ske snarest muligt.
Med hensyn til eventuel efterbetaling af den indeholdte 1/3 af lønnen ved disciplinærsagens afslutning henvises til aftalens § 4.
§ 3. Ferie
En suspenderet tjenestemand kan pålægges at afvikle al afviklingsmoden ferie i suspensionsperioden. En tjenestemand, der afvikler ferie eller særlige feriedage under suspension, skal ikke stå til rådighed for tjenstligt forhør mv.
Cirkulærebemærkninger til § 3:
De almindelige regler om varsling gælder ikke i forbindelse med ferieafvikling under suspen- sion. Ledelsen skal dog tydeligt tilkendegive over for tjenestemanden, hvornår ferien holdes, da den pågældende i denne periode ikke skal stå til rådighed for tjenstligt forhør mv. Tjene- stemanden optjener fuld pensionsalder under ferieafviklingen, dvs. svarende til den beskæfti- gelsesgrad, som tjenestemanden havde før suspensionen.
§ 4. Efterbetaling
Slutter sagen med, at tjenestemanden ikke idømmes en disciplinær straf, eller med, at den pågældende idømmes en advarsel, en irettesættelse eller en bøde, skal den indeholdte løn, inkl. særlige ydelser, efterbetales.
Stk. 2. Fører sagen til, at tjenestemanden overføres til andet arbejde, andet ar- bejdssted eller anden stilling, afgør den myndighed, der traf beslutning om su- spension, om – og i bekræftende fald i hvilket omfang – løn mv. skal efterbeta- les.
Stk. 3. Fører sagen til degradation eller afsked, skal løn mv. ikke efterbetales.
Stk. 4. Afskediges en suspenderet tjenestemand efter ansøgning, inden der er truffet afgørelse om eventuel disciplinær sanktion, skal løn mv. ikke efterbeta- les.
Stk. 5. Afskediges tjenestemanden uansøgt, inden der er truffet afgørelse om disciplinær sanktion, skal den indeholdte løn, inkl. særlige ydelser, efterbetales.
Stk. 6. Har en tjenestemand midlertidigt været overført til andet arbejde, skal eventuelle særlige ydelser ikke efterbetales.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Afgørelse om eventuel efterbetaling af den løn, der er indeholdt under suspensionen, skal træf- fes samtidig med sagens afslutning.
Ved eventuel efterbetaling skal det afklares, i hvilket omfang der skal ske efterbetaling af særlige ydelser mv.
Der henvises i den forbindelse tillige til Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv.
Der ydes 1½ pct. særlig feriegodtgørelse af beløb, der efterbetales. Beløbet beregnes og udbeta- les i overensstemmelse med gældende regler.
Kapitel 3. Ikrafttrædelse og opsigelse mv.
§ 5. Ikrafttrædelse og opsigelse
Aftalen har virkning fra 1. april 2021 og kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 31. marts 2024.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 5. december 2008 om løn mv. under suspen- sion mv. og ulovlig udeblivelse. Ophævelsen af § 3, stk. 2, i aftalen af 5. de- cember 2008 har virkning for suspensionsperioder, der ligger den 1. september 2020 eller senere.
København, den 5. november 2021
Offentligt Ansattes Organisationer Skatteministeriet,
(Det Statslige Område) Medarbejder- og
Xxxx Xxxxxxxxx Kompetencestyrelsen
Xxxxx Xxxxxxx
CO10 – Centralorganisationen af 2010
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx
Akademikerne
Xxxx Xxxxxxxxxx
Lærernes Centralorganisation