Kontrakt for ejendomsadministration
Kontrakt for ejendomsadministration
Af:
A/B Syven
CVR nr. 47542413
(herefter kaldet foreningen)
Ved:
Wantzin Ejendomsadvokater Advokatanpartsselskab CVR nr. 38650823
(herefter kaldet WZN/administrator)
København 13. juni 2024
Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxx er specialister inden for boligområdet, og vi har over 50 års erfaring i administration af andelsboligforeninger. Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxxx er et moderne administration med ejendomsadministration og advokat i ét. Vi bygger videre på det tidligere Grubbe Advokater.
Som forening administreret hos WZN vil I opleve, at der leveres høj kvalitet i administrationen såvel som i den økonomiske og juridiske rådgivning.
Da vi er en advokatvirksomhed, vil I ligeledes opleve, at vi som jeres administrator er på forkant med boliglovgivningen, samt at vi altid sørger for, at administrationen foregår efter reglerne. Vi yder korrekt rådgivning fra start, hvormed mange problemer samt megen tid og penge kan spares for jer som forening.
Som advokatvirksomhed er vi underlagt de advokatetiske regler, hvilket for jer som forening betyder, at I altid kan regne med den rådgivning, I modtager hos os. Vi informerer jer, såfremt der sker lovændringer, der påvirker jer som forening. Som forening har I desuden den ekstra beskyttelse, at vi er tilknyttet erstatningsfonden, idet vi er et advokatkontor. Det vil sige, at I altid kan føle jer i trygge hænder hos os.
For os er det vigtigt, at I som forening oplever en administration, hvor der leveres høj kvalitet samt hvor service er i højsædet. Derfor vil I også være tilknyttet en fast kontaktperson, der dermed kender jeres forening.
Vi ønsker at gøre arbejdet så let som muligt for jer som forening, bestyrelse og beboere. Derfor anvender vi det førende IT-system på markedet, hvorigennem al dokumenthåndtering, forenings- og beboerkartotek, kommunikation med beboerne mv. kan gå igennem. I får desuden en gratis hjemmeside stillet til rådighed igennem dette system.
Vi ser frem til møde jer til en snak om jeres fremtidige administration. Med venlig hilsen
Xxxxxxxx Xxxxxxx
INDHOLD
4. Særlige ydelser for foreningen 3
5. Særlige ydelser for andelshavere og lejere 3
11. Overdragelse af administration 4
Wantzin Ejendomsadvokater tilbyder administration på følgende vilkår:
1. AFTALENS OMFANG
Denne aftale omfatter 122 andelsboliger.
Disse danner grundlag for prissætning af foreningens administration.
2. YDELSER
Denne administrationsaftale omfatter en lang række ydelser. Her gives to tilbud hhv. på WZN’s AB- pakke og AB-Plus-pakke. Ydelserne er bl.a. inddelt i følgende kategorier
Daglig administration
• Betalinger
• Bogføring/regnskab
• Forbrugsregnskab
• Anden administration
• Boliglejemål
• Erhvervslejemål
• Løn- og personaleadministration
• IT-system til digital ejendomsadministration
• Særlige administrationsydelser
• Møder med bestyrelsen
• Generalforsamling
• Sagkyndig bistand fra administrator
• Tilvalg
Den fulde og uddybede ydelsesoversigt fremgår af bilag 1.
3. HONORAR
Foreningen betaler et årligt administrationshonorar på kr. 170.000 inkl. moms for AB-pakken og kr.
193.000 inkl. moms for AB-Plus-pakken. Dette dækker det fulde regnskabsår. Administrationshono- raret opkræves kvartalsvis forud.
Administrationshonoraret reguleres årligt pr. 1. april ud fra udviklingen i nettoprisindekset året før, dog min. 3% første gang pr. 1. april 2025.
4. SÆRLIGE YDELSER FOR FORENINGEN
Såfremt foreningen benytter sig af særlige ydelser afregnes dette separat. Det gælder bl.a. ydelser som:
• Særlige administrationsydelser
• Sagkyndig bistand fra administrator
• Advokatbistand i retssager
• Byggesagsrådgivning og -administration
Af bilag 1 fremgår det, hvilke ydelser dette dækker over. Der kan være tale om betaling i form af et fast gebyr, en timesats eller et særskilt tilbud.
5. SÆRLIGE YDELSER FOR ANDELSHAVERE OG LEJERE
Såfremt en andelshaver eller lejer benytter sig af særlige ydelser, afregnes dette separat med den enkelte part. Det gælder bl.a. ydelser som:
• Udarbejdelse af lejekontrakt
• Overdragelse af andelsbolig
• Ejerskiftegebyrer
Af bilag 1 fremgår det, hvilke ydelser der her er tale om. Der kan være tale om et fast gebyr, en timesats eller en særskilt aftale/tilbud.
6. BETALINGSBETINGELSER
Det faste administrationshonorar faktureres kvartalsvis forud.
Ekstraarbejde udført for foreningen faktureres månedsvist bagud med betalingsfrist på 14 dage fra fakturadato.
7. BANKKONTO/-OPLYSNINGER
WZN håndterer på vegne af foreningen alle forhold, der hører til den daglige administration.
Foreningen får egen bankkonto, således der ikke er nogen mellemregning med administrationen. For- eningens renteudgifter bliver herved mindst mulige. Diverse gebyrer til bankkonto betales af forenin- gen direkte til pengeinstituttet.
WZN har fuldmagt til at disponere på foreningens vegne i relation til danske pengeinstitutter. WZN kan modtage kontoudskrifter og øvrige henvendelser fra banker på vegne af foreningen.
8. FULDMAGT
Ved underskrift af denne aftale giver foreningen WZN fuldmagt til at disponere på vegne af foreningen i det omfang, der er nødvendigt og relevant for administration af foreningen.
WZN får hermed fuldmagt til at underskrive fuldmagtserklæring over for foreningens pengeinstitut samt fuldmagt til opsigelse af nuværende administrator.
9. FORSIKRING
WZN er forpligtet til at have en professionel ansvarsforsikring for ejendomsadministratorer tegnet hos anerkendt forsikringsselskab. Der henvises til xxx.xx.
10. KONTAKTPERSON
Som forening tilknyttes I en fast kontaktperson. Hermed vil I altid modtage kompetent administration samt møde en person, der kender jeres forening.
Hos WZN er vores medarbejdere specialiserede, hvormed den høje kvalitet sikres. Medarbejderne indgår desuden i et team af andre specialister, så I kan være sikre på, at I altid vil modtage admini- stration af høj kvalitet.
11. OVERDRAGELSE AF ADMINISTRATION
I forbindelse med, at WZN opstarter administration af A/B Syven, er foreningen ansvarlig for, at WZN modtager alle nødvendige oplysninger, så WZN fra aftalens ikrafttræden kan foretage betalinger og opkrævninger på foreningens vegne. Det kan aftales, at WZN tager direkte kontakt til tidligere admi- nistrator for overdragelse af materiale.
WZN sørger for at oprette foreningen i WZN’s IT-system, så der er styr på den fremtidige administra- tion; herunder kontrol med betalinger, regulering af fællesbidrag og leje, lønudbetaling mv.
WZN underretter leverandører, myndigheder m.fl. om, at henvendelser vedrørende foreningen frem- adrettet skal gå til WZN. Foreningens bestyrelse sørger for tilsvarende underretning til de enkelte andelshavere.
Senest pr. overtagelsesdagen skal WZN desuden modtage følgende:
• Foreningens dokumenter; herunder skøde, BBR-ejermeddelelses, ejendomsvurderinger, ejendomsskattebillet, bygningstegninger, forsikringspolicer mm.
• Kontrakt (inkl. Bilag) på de enkelte lejemål og bogføringsbilag for de seneste fem år.
• Oplysninger for ejendommen og for samtlige administrerede enheder.
• Foreningens konti og driftsstatus pr skæringsdagen, samt udskrift af samtlige underkonti.
• Restanceliste.
• Overdragelse af foreningens likvide beholdninger.
Hvis det modtagne materiale er af en sådan karakter, at WZN må bruge uforholdsmæssig megen tid på administration, regnskabsmæssige og administrative opgaver mv. for at kunne udføre forsvarlig administration, er WZN berettiget at underrette foreningen herom samt til at beregne et særskilt honorar pga. ekstra tidsforbrug.
Såfremt WZN under gennemgang af det modtagne materiale bliver opmærksom på uregelmæssighe- der, er WZN berettiget til at beregne et særskilt honorar pga. ekstra tidsforbrug.
WZN er uden ansvar for tab, der skyldes manglende eller for sen udlevering af oplysninger og mate- riale vedrørende foreningen eller for uregelmæssigheder opstået før overdragelse af administrationen.
WZN deltager i et opstartsmøde med bestyrelsen efter aftale.
12. OPSIGELSE
Administrationsaftalen kan fra foreningens side opsiges med et opsigelsesvarsel på en måned til den
1. i en måned. Fra administrationens side kan aftalen opsiges med tre måneders varsel til d. 1. i en måned.
Ved opsigelse er WZN forpligtet til at forsyne foreningen – eller den af foreningen udpegede admini- strator – med alle nødvendige oplysninger og materiale, der er nødvendigt for, at den nye administra- tor kan foretage opkrævninger, betalinger mv. fra aftalens ophør. Foreningen er forpligtet til oplyse WZN om modtager af disse oplysninger, senest tre uger før aftalens ophør, for at dette i praksis kan lade sig gøre.
WZN er forpligtet til at udlevere materiale svarende til det i pkt. 11 nævnte materiale. WZN har op til fire uger til at udføre afviklingsopgaverne.
WZN er desuden forpligtet til at deltage op til to timers overleveringsmøde, hvor der redegøres for foreningens almindelige forhold og igangværende sager.
13. OPHÆVELSE
Hvis administrator groft eller gentagne gange misligholder sine forpligtelser, kan foreningen ophæve aftalen. WZN er hermed forpligtet til at udlevere oplysninger og materiale svarende til, hvis aftalen ophører på grund af opsigelse.
Hvis foreningen groft eller gentagne gange misligholder sine forpligtelser eller forlanger, at WZN skal handle i strid med lovgivningen eller god administratorskik, kan WZN ophæve aftalen. I dette tilfælde er WZN berettiget til at modtage honorar svarende til det almindelige opsigelsesvarsel for foreningen samt andre pligtige honorarer og udeståender. Indtil ethvert beløb er modtaget, er WZN i sin ret til at tilbageholde materiale vedrørende foreningen og ejendommen.
WZN er erstatningspligtig for ethvert tab, der må skyldes misligholdelser af WZN’s forpligtelser. WZN har ansvar for de ydelser, der skal leveres iht. administrationsaftalen iht. dansk lovgivning.
WZN er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet for- tjeneste, avancetab, goodwill mv. WZN hæfter ikke for fejl begået af rådgivere, som WZN har henvist foreningen til. WZN hæfter ikke for fejl udført af underleverandører, sm WZN efter aftale med forenin- gen har bedt om at udføre ydelser.
14. TVISTER
Denne aftale er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret. Enhver tvist i forbindelse med WZN’s rådgivning eller aftalens indhold skal indbringes for de danske domstole.
15. UNDERSKRIFTER
Administration af A/B Syven træder i kraft d.
For A/B Syven For Wantzin Ejendomsadvokater
København, d. / 2024 København, d. / 2024
Formand Advokat Xxxxxxxx Xxxxxxx
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
(som er tegningsberettigede iht. foreningens vedtægter)
Vi ønsker AB pakken
Vi ønsker AB-Plus pakken
Bilag 1: Ydelsesoversigt