Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for private
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for private
1. Aftalegrundlag
1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for aftalen mellem Power Fuel A/S, CVR- nr. 41077719 (”Power Fuel”) og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.2. Salgs- og leveringsbetingelserne udgør sammen med kontrakten og den fremsendte ordrebekræftelse aftalegrundlaget mellem Power Fuel og kunden.
2. Tilbud og ordrebekræftelse
2.1. Kundens ordre er først bindende for Power Fuel, når Power Fuel har afgivet skriftlig ordrebekræftelse.
2.2. Afviger ordrebekræftelsen fra kundens ordre, skal kunden inden 8 dage meddele dette til Power Fuel, idet ordrebekræftelsen i modsat fald er gældende.
2.3. Tilbud, som afgives af Power Fuel, er kun bindende for Power Fuel, såfremt overensstemmende accept er modtaget inden 30 dage efter tilbuddets afgivelse til kunden, medmindre anden acceptfrist er angivet i tilbuddet.
2.4. Tilbud må ikke overdrages af kunden til tredjemand.
3. Levering
3.1. Levering af ladestandere sker normalt indenfor fem-syv dage ved forsendelse i Danmark.
3.2. Kundens abonnement og opladningskort vil blive aktiveret på det aftalte tidspunkt.
3.3. Hvis aftalen omfatter installation af ladestandere, fastlægger Power Fuel på baggrund
af en vurdering af arbejdets omfang et leveringstidspunkt for de aftalte ydelser. Leveringstidspunktet fastlægges i videst muligt omfang efter kundens ønsker. Hvis installation skal foretages af Power Fuel, leveres ladestandere og andet udstyr i forbindelse med installationen.
3.4. Omfatter leverancen, at Power Fuel installerer en ladestander, er det en forudsætning forPower Fuels overholdelse af det oplyste tidspunkt for installation af ladestanderen, at de under pkt. 5 nævnte forudsætninger for installation er opfyldt.
3.5. Installationstidspunktet oplyses altid med forbehold for eventuelle forsinkelser somfølge af forhold, der ligger uden for Power Fuels kontrol.
4. Vilkår for Power Fuel elaftale
4.1. Kunden indgår en bindende aftale om levering af el med Power Fuel, når kunden enten via telefon, e-mail eller på Power Fuel hjemmeside, udtrykkeligt godkender tilmelding og køb af el fra Power Fuel. Kunden modtager altid de for Aftalen gældende betingelser på et varigt medie, så kunden kan gennemgå Aftalens betingelser.
4.2. Det fremgår af den indgåede Aftale, og den fremsendte ordrebekræftelse til kunden, hvilken leverance og hvilket produkt, der er aftalt mellem Power Fuel og kunden.
4.3. I forbindelse med Aftalens indgåelse modtager Power Fuel de til brug for kundeoprettelsen nødvendige data. Kunden giver ved Aftalens indgåelse Power Fuel fuldmagt til at meddele kundens eksisterende el-leverandør, at kunden skifter til Power Fuel og dermed at opsige kundens kundeforhold hos kundens eksisterende el- leverandør, så den nye leverance af el fra Power Fuel kan påbegyndes. Kunden giver ligeledes Power Fuel fuldmagt til at indhente den nødvendige information fra kundens eksisterende el-leverandør og fra det relevante netselskab i forbindelse med kundens skift af el-leverandør.
4.4. Power Fuel er ikke ansvarlig for konsekvenserne af kundens opsigelse af sin nuværende el-leverance.
5. Flytning af adresse
5.1. Ved flytning af adresse følger Aftalen med kunden til kundens nye adresse, medmindre kunden aktivt vælger at skifte til en anden el-leverandør. Power Fuel har i forbindelse med flytning af adresse fuldmagt til indhentning af nødvendig information fra netselskabet og til registrering af Power Fuel som el-leverandør på den nye adresse (hvis Aftalen skal følge med til den nye adresse).
5.2. Kunden er forpligtet til at tage kontakt til Power Fuel senest 7 hverdage før flytning, således at kundens adresseflytning registreres rettidigt og således at Power Fuel kan levere el til kundens nye adresse. Hvis kunden ikke ønsker, at aftalen flytter med, skal den opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned.
5.3. Hvis mere end en kunde står på Aftalen, skal kunden være opmærksom på, at kunden skal anmode om at blive slettet fra Aftalen, hvis denne kunde flytter, selvom den anden kunde bliver boende på aftageradressen. Kunden kan i disse tilfælde afmelde sig med én dags varsel, hvis kunden fortsætter med at få leveret el til adressen. Power Fuel er berettiget til at anmode om dokumentation for kundens fraflytning.
5.4. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Power Fuel straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
5.5. Hvis flytningen ikke meldes til Power Fuel rettidigt eller korrekt, vil der blive opkrævet et gebyr for håndtering af dette.
6. Måling og afregning af forbrug
6.1. Power Fuel afregner den forbrugte elektricitet på baggrund af data, som netselskabet stiller til rådighed for Power Fuel. Kunden er forpligtet til at aflæse elmåleren, når dette kræves af netselskabet, så endelig afregning ikke forsinkes. Hvis der er tvivl om de modtagne oplysninger fra netselskabet, kan både kunden og Power Fuel henvende sig til det tilhørende netselskab. Har kunden mistanke om, at elmåleren er beskadiget, står stille, registrerer forkert eller på anden måde fungerer unormalt, er kunden forpligtet til straks at underrette netselskabet. Kunden hæfter for efterreguleringer, der følger af forsinkede forbrugsdata, netselskabets korrektion af målerdata efter målefejl. Ved manglende eller fejlagtige målerdata, afregner Power Fuel på basis af kundens tidligere forbrug og øvrige oplysninger om kunden og forbrugsmønsteret.
6.2. Kunden giver ved indgåelse af Aftalen sit udtrykkelige samtykke til, at Power Fuel indhenter oplysninger om Xxxxxxx forventede årsforbrug via Datahubben hos Energinet.
6.3. Kunden a conto opkræves forud baseret på det forventede årsforbrug. Faktureringen sker efter hver endt måned eller hvert kvartal afhængigt af kundens valg.
6.4. Første a conto-opkrævning vil være et fast beløb, som angivet for det valgte produkt, hvis Power Fuel ikke kender kundens årsforbrug på opkrævningstidspunktet. Der vil blive korrigeret på næstkommende opkrævning, efter Power Fuel har modtaget måleraflæsning fra kundens lokale netselskab. Efterfølgende a conto-betalinger beregnes som periodens andel af kundens forventede årsforbrug til en estimeret elpris svarende til forbruget i aconto perioden.
6.5. Det forventede årsforbrug baseres på oplysninger fra kundens lokale netselskab. Afregning af kundens faktiske forbrug sker løbende, baseret på måleraflæsninger som Power Fuel modtager fra kundens lokale netselskab.
6.6. Efter aflæsninger af forbruget på kundens elmåler, foretager Power Fuel korrektioner i forhold til a conto-betalingerne, og samtidig tilrettes fremtidige a conto- opkrævninger. Power Fuel forbeholder sig dog retten til uden varsel at ændre a
contoopkrævningerne, hvis forbruget ændrer sig væsentligt eller i øvrigt ikke svarer til Power Fuels forventninger.
7. Tilslutning til elforsyningsselskabet
7.1. Kunden skal til enhver tid være tilsluttet det kollektive el-forsyningsnet via det netselskab kunden naturligt hører til grundet den geografiske placering af kundens leveringsadresse.
7.2. Netselskabet varetager på vegne af Power Fuel transport af el fra højspændingsnettet/tilslutningspunktet til leveringsadressen via distributionsnettet.
7.3. Ved et leverandørskifte (fx når Power Fuel og kunden har indgået en aftale) skal kundens elmåler registreres af Power Fuel. Power Fuel foretager denne registrering fra centralt hold og kunden skal ikke gøre noget i den forbindelse. Power Fuel repræsenterer herefter kunden over for kundens netselskab.
7.4. Power Fuel kan ophøre med leverancer i perioder, hvor netselskabet afbryder forsyningen.
7.5. Power Fuel kan ophøre med leverancer i perioder, hvor netselskabet afbryder forsyningen. Kunden skal være særlig opmærksom på disse følgende vilkår:
i. Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde forsyningen i tilfælde af nødvendigt arbejde på distributionsnettet.
ii. Kunden skal give netselskabet uhindret adgang til kundens anlæg, herunder måler og installationer på kundens ejendom i forbindelse med: afprøvning, aflæsning, kontrol, reparationer og udskiftning af anlæg samt i forbindelse med afbrydelse af forsyningen.
iii. Er elforsyningen til kundens ejendom blevet afbrudt – og der skal foretages
en genåbning, er det Kundens ansvar at alle elektriske apparater på ejendommen er slukkede, før genåbningen finder sted.
iv. På anmodning fra netselskabet skal kunden foretage aflæsning af elmålerne og indsende forbrugsdata til netselskabet. Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning.
v. Hvis elmåleren efter kundens optik måler forkert, skal kunden straks underrette netselskabet.
8. Forholdet mellem kunden og netselskabet
8.1. Forholdet mellem Kunden og det lokale Netselskab er reguleret af Netselskabets
til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet. I forhold til
sit lokale Netselskab skal Kunden især være opmærksom pa følgende vilkår:
a) Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder pa det kollektive elforsyningsnet.
b) Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til Elanlæg, herunder måler, og Elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af Elanlæg mv. samt afbrydelse af forsyning.
c) Er forsyningen til Xxxxxxx ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater pa Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.
d) Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af Elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet.
e) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af måler og hjemhente forbrugsdata.
f) Xxxxxx skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn pa, at måleren viser forkert.
8.2. Det en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder sit lokale Netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at leverandøren kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen og i medfør af disse Leveringsbetingelser. Leverandøren har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Xxxxxxxxx.xx og Kundens Netselskab.
9. Beskrivelse af leverancen
9.1. Leverancens kvalitet skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, som fremgår af netselskabets tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter. kunden skal informere Power Fuel om forhold, som kan have betydning for Power Fuels mulige levering, fx større ændringer i kundens forventede forbrug. Hvis det bliver nødvendigt, kan Power Fuel henvise kunden til tage kontakt med netselskabet.
9.2. Vi gør for god ordens skyld opmærksom på, at købelovens almindelige mangelsregler, herunder om reklamationsret, ikke gælder for abonnementer. Om du har 2 års reklamationsret efter reglerne i købeloven, afhænger derfor af, hvad der konkret skal leveres i henhold til abonnementsaftalen.
10. Elprisens opbygning
10.1. Kundens elpris består af 3 dele, (i) betaling for forbrug af el, (ii) transport af el samt
(iii) betaling for offentlige forpligtelser og afgifter:
i. Betaling for forbrug af el: Der afregnes for forbruget til Power Fuels indkøbspris + et
tillæg for at lade Power Fuel stå for indkøbet. (I disse priselementer indgår forbrugsprisen pr. kWh som udgøres af grundlasten, profilomkostningen (kundens faktiske forbrugsmønster) samt Power Fuels risikoafdækning.
ii. Betaling for transport af el: Power Fuel gennemfakturaer på vegne af netselskabet de til dem tilkomne udgifter, herunder men ikke begrænset til:
netabonnement, nettarif og opkrævninger til Xxxxxxxxx.xx for leveringen af net og systemydelser mv.
10.2. iii. Betaling for offentlige forpligtelser og afgifter: kunden betaler gældende takster for offentlige forpligtelser, elafgift og moms, som Power Fuel er forpligtet til at opkræve kunden på vegne af den danske stat.
11. Betalingsvilkår
11.1. Medmindre andet fremgår, vil kunden blive faktureret kvartalsvist aconto forud. Med aconto menes at, fakturering baseres på et estimeret forbrug for den kommende fakturaperiode, typisk 3 måneder. Prisen er den forventede pris for den kommende periode. Efter periodens afslutning laves en regulering. Efter hver aflæsning af målerne foretages en regulering, så kunden betaler for det faktiske forbrug.
12. Sikkerhedsstillelse
12.1. Hvis Power Fuel har en begrundet forventning om, at der er risiko for tab for Power Fuel, f.eks. ved forventet manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, kan Power Fuel stille krav til kunden om betryggende sikkerhed for opfyldelse af kundens betalingsforpligtelse i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Power Fuel kan både stille krav om sikkerhed som vilkår for indgåelse af Aftalen (inden levering påbegyndes) eller som et vilkår for fortsat levering af el-leverance. Dette gælder som udgangspunkt også, selvom kunden ikke aktuelt er i restance overfor Power Fuel, hvis Power Fuel efter en samlet vurdering finder, at der er en begrundet risiko for, at Power Fuel vil lide tab, hvis der ikke stilles sikkerhed for betalingen til Power Fuel.
12.2. Power Fuel kan desuden kræve sikkerhedsstillelse ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering medmindre andet er bestemt ved lov.
12.3. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride Power Fuels risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling.
12.4. Kan kunden ikke stille den krævede sikkerhed inden for den fastsatte frist, og stilles sikkerheden fortsat ikke efter påkrav herom fra Power Fuel, kan Power Fuel i sidste ende hæve aftalen med kort varsel under hensyntagen til den gældende lovgivning.
12.5. Dette kan i sidste ende resultere i leveranceophør og lukning af strømmen, hvis kunden ikke har tilmeldt leverancen til en anden elleverandør, indenfor den ved ophævelsen fastlagte frist.
13. Modregning
13.1. Power Fuel er berettiget til at foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som kunden måtte have til Power Fuel, hvis de efter dansk ret gældende betingelser for modregning er opfyldt.
14. Fortrydelsesret ved fjernsalg
14.1. For privatkunder (forbrugere), hvor aftalen er indgået ved fjernsalg, f.eks. via bestillingsformularen på Power Fuels hjemmeside, finder reglerne om fortrydelsesret i forbrugeraftaleloven anvendelse.
14.2. Hvis aftalen vedrører køb af ladestander eller andre varekøb, skal kunden inden 14 dagefra den dag, hvor kunden eller den af kunden angivne tredjemand, får varen i fysisk besiddelse, give Power Fuel meddelelse herom, hvis kunden vil udøve sin fortrydelsesret.
14.3. Hvis aftalen vedrører installation af ladestander eller andre tjenesteydelser, skal kundeninden 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås, dvs. fra den dag, hvor kunden modtager en ordrebekræftelse fra Power Fuel, give Power Fuel meddelelse herom, hvis kunden vil udøve sin fortrydelsesret. Har kunden og Power Fuel aftalt et installationstidspunkt, inden for 14 dages fristen, ophører fortrydelsesretten dog, når installationen er udført.
14.4. Xxxxxx den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.
14.5. Der gælder ikke fortrydelsesret for aftaler, der ikke er indgået ved fjernsalg, herunder bestillinger der er foretaget ved fremmøde.
14.6. Ved tilbagetræden fra en aftale om en vare skal kunden afsende eller aflevere varen til Power Fuel uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor kunden har givet Power Fuel meddelelse om sin beslutning om at gøre brug af fortry- delsesretten. Kunden afholder selv udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varen.
15. Bindingsperiode og opsigelse
15.1. Aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst når der er gået 5 måneder fra aftalens indgåelse (dvs. når bindingsperioden er udløbet). Når bindingsperioden er udløbet, kan du til enhver tid opsige Aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Bindingsperioden udgør sammen med opsigelsesvarslet på 1 måned til udgangen af en måned således den aftaleperiode, der som minimum er aftalt mellem kunden og Power Fuel.
15.2. Kunden har, uafhængigt af bindingsperioden, fortrydelsesret efter dansk rets almindelige regler.
15.3. Kunden og Power Fuel har indgået en aftale, som er gældende for den aftalte aftaleperiode,
jf. ordrebekræftelsen. Aftalen er uopsigelig i aftaleperioden (”bindingsperioden”) som beskrevet ovenfor.
15.4. Efter udløb af bindingsperioden kan kunden opsige samarbejdet med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelse kan ske ved at rette henvendelse til kundeservice
15.5. Power Fuel kan varsle, at aftalen opsiges efter de regler, der gælder i elforsyningsloven, herunder hvis Power Fuel har anmodet om sikkerhed og denne ikke stilles efter påkrav herom fra Power Fuel.
15.6. Hvis leveringsaftalen til et aftagenummer (adresse) opsiges, og der ikke foreligger
en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, vil Power Fuel uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
15.7. Ejeren vil herefter få en frist på 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret. Hvis der ikke inden udløbet af fristen fastsat af Power Fuel, jf. ovenfor, er indgået en anden
aftale om levering af el fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, vil Power Fuel automatisk opretholde levering af el til adressen, og ejeren af adressen vil således indgå en aftale om elleverance med Power Fuel om levering af el til den pågældende adresse. Dette skyldes, at Power Fuel har leveringspligt efter reglerne om leveringspligt i elforsyningsloven. Meddelelsen fra Power Fuel vil indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren indtræder i den nye el-aftale. Der er ingen bindingsperiode for den pågældende elaftale og ejeren kan til enhver tid opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
16. Ophør og slutafregning
16.1. Power Fuel sender slutafregning til kunden senest 6 uger efter modtagelse af godkendte aflæsninger fra netselskabet.
16.2. Tilsvarende sender Power Fuel flytteafregning til kunden senest 6 uger efter modtagelse af godkendte aflæsninger fra netselskabet på den fraflyttede adresse. Slutog flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.
16.3. Power Fuel tager dog forbehold for eventuelle efterkommende korrektioner og/eller reguleringer af det aflæste forbrug, hvis dette fremsendes af kundens netselskab.
16.4. Vigtigt! Hvis vores aftale om el-leverance ophører, herunder hvis du opsiger eller fortryder Aftalen om el-leverance med Power Fuel, er det meget vigtigt, at du tilmelder adressen til en ny el-leverandør. I modsat fald vil el-leverancen i sidste ende ophøre, uden at der er registreret en ny el-leverandør til adressen, og der vil således ikke blive leveret el til den pågældende leveringsadresse, før der er tilmeldt en ny el-leverandør. Hvis Power Fuel kan se, at der er registreret en anden ejer på adressen (aftagenummeret), vil Power Fuel følge den i afsnit 14.3 anførte varslingsproces.
17. Vilkår for installation af ladestander
17.1. Kunden kan selv via tredjemand eller af Power Fuel få foretaget installationen af la- destanderen.
17.2. Power Fuel kan til enhver tid, hvis Power Fuel skønner det nødvendigt, kræve dokumentation for adkomstforholdene til ejendommen.
17.3. Kunden indestår for, at ejendommens ejer har givet tilladelse til installationen, hvis ejendommen er ejet af tredjemand. Power Fuel kan kræve dokumentation for, at ejendommens ejer har givet tilladelse til installationen.
17.4. Installationen udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen.
17.5. Det er kundens ansvar at sikre, at følgende tekniske forudsætninger for at kunne foretage installationen på ejendommen er til stede:
• at der foreligger tilstrækkeligt fremført el,
• at der foreligger en aktiv jordledning, som opfylder minimumskrav for denvalgte model elbil,
• at der foreligger tilstrækkeligt effektudtag,
• at der foreligger tegninger af ledninger i jord,
• at eksisterende ledninger er nedlagt i henhold til gældende regler.
17.6. Det er kundens ansvar at undersøge, hvorvidt installationen kræver myndig- hedsgodkendelse. Fornødne myndighedsgodkendelser skal være indhentet af kunden forud for installationen.
17.7. Kunden skal på forespørgsel oplyse Power Fuel om særlige forhold på ejendommen, derkan have betydning for installationsarbejdet.
17.8. Power Fuel kan ikke drages til ansvar for fejl og mangler, forsinkelse, manglende opfyldelse af aftalen, leveringsumulighed eller skader, der kan henføres til, at de tekniskeforudsætninger i pkt.
5.5 ikke er til stede.
17.9. Kunden bærer risikoen for uforudsete forhold, der har væsentlig betydning eller indvirkning på installationsarbejdet. Power Fuel kan ikke drages til ansvar for fejl og mangler, forsinkelse, manglende opfyldelse af aftalen, leveringsumulighed eller skader,der kan henføres til sådanne uforudsete forhold på ejendommen.
17.10. Forøgede udgifter for Power Fuel som følge af forhold omfattet af pkt. 5.8 og 5.9 skal betales af kunden. Forøgede udgifter kan eksempelvis bestå et øget tidsfor- brug.
17.11. Ladestanderen placeres efter aftale med kunden, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til parkering og opladning.
17.12. Kunden eller en repræsentant for kunden skal være til stede på adressen på installations- tidspunktet og sørge for, at der er uhindret adgang til at foretage installationen. Er detteikke tilfældet, er Power Fuel berettiget til at fakturere kunden efter gældende prisliste.
17.13. Det er nødvendigt at afbryde for strømmen kortvarigt, når ladestanderen skal tilsluttes elnettet. Power Fuel fraskriver sig ethvert ansvar for skader som følge af strømafbrydelsen.
17.14. I forbindelse med installationen af ladestanderen vil det ofte være nødvendigt at trækkekabel gennem husmur, hvorved murværk performeres. Power Fuel påtager sig intet ansvar for skader på bygninger eller omgivelser som følge af installationen.
17.15. Det er kundens ansvar at sørge for genopretning af bygninger og omgivelser efter installationen.
17.16. Der kan være særlige bestemmelser fastsat i kontrakten eller ordrebekræftelsen i tillægtil disse vilkår.
18. Ophør og slutafregning
18.1. Power Fuel sender slutafregning til kunden senest 6 uger efter modtagelse af godkendte aflæsninger fra netselskabet.
19. Vilkår for Power Fuel opladningskort og refusionsaftale
19.1. Et Power Fuel opladningskort giver kunden adgang til at oplade kundens elbil på kundens egen ladestander samt Power Fuel og dets samarbejdspartneres ladestandere i det offentlige rum.
19.2. Kunden faktureres for sit elforbrug i henhold til gældende priser.
19.3. Opladningskort skal opbevares forsvarligt. Kortet må ikke overlades til uvedkommende.
19.4. I tilfælde af at opladningskortet mistes eller ved mistanke om misbrug, skal kunden straks ringe og spærre kortet på 53704030 for at undgå misbrug. Power Fuels kundeservice har åbent 24/7, og mistede kort kan derfor rapporteres døgnet rundt hele året. Kunden hæfter ikke for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af opladningskortet, såfremt kunden kan godtgøre over for Power Fuel at opladningskortet har været misbrugt af andre, og kunden efter at have opnået mistanke om eller kendskab til misbruget har gjort sit yderste for at begrænse tabet, herunder snarest muligt har foretaget spærring af opladningskortet. Kunden hæfter dog uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af, at kunden har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt snarest muligt at foretage spærring af opladningskortet. Det aftales i medfør af § 116, nr. 2 i betalingsloven, at bevisbyrdereglerne i §§ 98-99 og i betalingsloven ikke finder anvendelse på aftalen.
19.5. Power Fuel er berettiget til at søge om afgiftsrefusion hos SKAT på baggrund af
strømforbruget i ladestanderen, når kunden betaler for sit elforbrug via et Power Fuel opladningskort. Power Fuel forbeholder sig retten til at regulere kompensationens størrelse, såfremt der sker ændringer i lovgrundlaget for afgiftsrefusion.
19.6. Hvis Power Fuel i henhold til kontrakten med kunden skal kompensere kunden for den strøm, der forbruges i ladestanderen, er det en betingelse herfor, at kunden betaler afgift af den strøm, som anvendes i ladestanderen. Kunden accepterer endvidere de til enhver tid afgiftsmæssige regler og vilkår for refundering af afgift.
20. Vilkår for Power Fuel Serviceaftale
20.1. Ved en Power Fuel Serviceaftale forstås en aftale om levering af teknisk support og vedligeholdelse af ladestanderen.
20.2. Power Fuel skal mod fremvisning af legitimation have adgang til ladestanderen for nødvendige eftersyn, afprøvning, aflæsning og afbrydelse.
21. Teknisk vedligeholdelse – tilgængelighed
21.1. Power Fuel kan til enhver tid uden varsel foretage tekniske ændringer og software opdateringer mv. i Power Fuels ydelser og tjenester af hensyn til driften eller som følgeaf myndighedskrav, hvilket kan medføre, at opladning midlertidigt ikke er mulig. Power Fuel tilstræber at gøre opladninger tilgængelige igen hurtigst muligt.
22. Behandling af personoplysninger
22.1. Power Fuel registrerer og behandler personoplysninger i forbindelse med opfyldelse af Power Fuels aftale med kunden og den generelle drift af Power Fuels virksomhed. PowerFuel er dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne, der foretages som følgeaf kundens aftale med Power Fuel.
22.2. De personoplysninger, som Power Fuel behandler, består af almindelige personoplys- ninger, herunder navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer hos kunden og oplysninger om de af kunden valgte betalingsmidler.
22.3. Herudover behandler Power Fuel oplysninger om adressen på den ejendom, hvorpå ladestanderen skal installeres, hvis denne ikke er identisk med kundens adresse, ogevt. typebetegnelse på de biler, der skal lades op.
22.4. Power Fuel registrerer og behandler endvidere dataudtræk fra ladestanderne vedrø-rende brugen af disse i form af ladestanderens placering, tidspunkt for ladning, strømforbrug (antal kWh), strømforbrug over tid og anden information, som har betydning for afregning og drift.
22.5. Power Fuel behandler personoplysninger til følgende formål:
• Opfyldelse og levering af de aftalte ydelser til kunden, herunder administration afPower Fuel abonnement
• Besvarelse af kundehenvendelser om Power Fuel og dets tjenester
• Løbende administration af kundeforholdet, herunder med henblik på faktureringog bogføring
• Indhentelse af kreditoplysninger vedrørende kunden
• Vedligeholdelse og drift af ladestandere
• Behandling og analyse af dataudtræk til brug for drift, vedligeholdelse og udviklingaf Power Fuels forretning, herunder eksisterende og fremtidige tjenester
• Overholdelse af gældende lovgivning
22.6. Power Fuels behandling af personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelses- forordningens art. 6(1)(b), når behandlingen er nødvendig for opfyldelse af en kontrakt,hvori den registrerede er part, databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c), når behandlingen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse, der påhviler Power Fuel som dataansvarlig, og databeskyttelseslovens art. 6(1)(f), når behandlingen er nødvendig, for at Power Fuel kan forfølge en berettiget interesse, når den registreredes interesse ikke går forud. Endelig kan Power Fuel behandle per- sonoplysninger efter databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a), når den registrerede har givet samtykke til behandlingen af sine personoplysninger til et el- ler flere specifikke formål.
22.7. Behandling af personoplysninger kan overlades af Power Fuel til Power Fuels leverandører og samarbejdspartnere, herunder ekstern kundeservice og it-leverandører.Disse virksomheder er databehandlere og må alene behandle personoplysningerne efterPower Fuels instruks. I den forbindelse kan der ske overførsel af person- oplysninger til lande uden for EU, når betingelserne i databeskyttelsesforord- ningen er opfyldt.
22.8. Power Fuel opbevarer alene personoplysninger, så længe dette er relevant i forhold til formålene oplistet i pkt. 9.5 ovenfor. Personoplysningerne slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige.
22.9. Såfremt kunden bliver opmærksom på fejl i de registrerede personoplysninger, bedes kunden skriftligt rette henvendelse til Power Fuel.
22.10. Efter databeskyttelsesforordningen besidder den registrerede en række rettigheder, herunder retten til indsigt i, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandlingen og til at gøre indsigelse mod Power Fuels behandling af personoplysningerog til at indgive klage til Datatilsynet. Disse rettigheder er nærmere beskrevet på Datatilsynets hjemmeside, hvortil der henvises. Rettighederne kan ud- øves ved at rettehenvendelse til Power Fuel.
23. Sikkerhedskrav
23.1. Ladestandere og andet udstyr må alene anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen. Kunden må ikke tilslutte andet udstyr til ladestanderen end elbiler. Der må ikke foretages indgreb i ladestanderen eller påføres adaptere mv., som ikke er godkendt til ladestanderen.
Tilslutning af andre former for ud- styr kan indebære sikkerhedsmæssige risici. Power Fuel fraskriver sig ethvert ansvar for konsekvenserne afen tilslutning i strid med reglerne.
24. Priser
24.1. Alle priser og gebyrer fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. Priserne kan sespå xxx.xxxxxxxxx.xx.
24.2. Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl og udsolgte varer. Priser er angivet i danske kroner og er ekskl. moms, fragt, transaktionsgebyr i forbindelse med kreditkortbetalingmv. Forsendelsesomkostninger afhænger af ordreomfang og leveringssted. Transaktionsgebyr afhænger af ordreomfang og korttype.
24.3. Power Fuel er berettiget til at opkræve et gebyr for fremsendelse af faktura pr. e- mail. Betaler kunden via BS, gives regningsoplysningerne alene på BS oversigten, og der fremsendes ikke særskilt faktura.
24.4. Ved aftalens indgåelse opkræves et oprettelsesgebyr. Gebyrets størrelse frem- går afden til enhver tid gældende prisliste.
25. Betaling
25.1. Betaling skal ske i henhold til betalingsbetingelserne angivet på fakturaen.
25.2. Ved ordrer der overstiger 50.000 kr., er Power Fuel berettiget til at forlange hel ellerdelvis forudbetaling.
25.3. Betaling for Power Fuel Serviceaftale opkræves månedsvis forud.
25.4. Forbrugsbetaling ved brug af opladningskortet samt øvrig betaling opkræves sædvanligvis bagud.
25.5. Ved supplerende tjenester og services kan der kræves hel eller delvis forudbetaling.
25.6. Mindre beløb i Power Fuel favør kan overføres til næste faktureringsperiode.
25.7. Kunden kan ikke foretage modregning af noget krav mod Power Fuel i Power Fuels betalingskrav mod kunden.
25.8. Xxxxxx har endvidere ikke ret til at tilbageholde betalinger til Power Fuel herunder somfølge af reklamationer.
25.9. Ved forsinket betaling opkræves morarenter i henhold til rentelovens bestemmelser. Power Fuel er endvidere berettiget til at opkræve rykkergebyr og et kompensations-beløb i henhold til rentelovens bestemmelser.
25.10. Power Fuel er i tilfælde af betalingsmisligholdelse berettiget til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau.
26. Opsigelse
26.1. En Power Fuel Serviceaftale er bindende for kunden i 6 måneder, medmindre andet fremgår af kontrakten. Kunden kan opsige Power Fuel Serviceaftalen med 1 månedsvarsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse.
26.2. Opsigelse af aftalen skal ske skriftligt til udgangen af en måned.
26.3. En kunde, der ikke har betalt forfalden gæld, kan ikke indgå en ny aftale med PowerFuel, før det skyldige beløb er betalt.
26.4. Power Fuel kan til enhver tid, herunder ved Power Fuels beslutning om ophør med at til- byde en infrastrukturløsning til elbiler, opsige aftalen med et varsel på minimum 3måneder.
26.5. Ophører abonnementet på grund af opsigelse eller misligholdelse, opgør Power Fuel mellemværendet og foretager refusion eller opkræver differencebeløb.
27. Kundens misligholdelse
27.1. Power Fuel kan vælge at deaktivere tjenesterne under aftalen uden forudgående varsel,hvis det erfares, at kunden væsentligt misligholder sine forpligtelser under aftalen. Enhver betalingsmisligholdelse betragtes som væsentlig misligholdelse.
27.2. Hvis Kunden afhjælper misligholdelsen, herunder betaler alle forfaldne beløb, kan PowerFuel vælge at aktivere abonnementet og opladningskortet på ny. I forbindelse med aktiveringen af abonnementet og opladningskortet, er Power Fuel berettiget til at opkræve et gebyr.
27.3. Power Fuel er berettiget til at ophæve aftalen uden forudgående varsel i tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af aftalen. I tilfælde af Power Fuels ophævelse af aftalen på grund af kundens misligholdelse hæfter kunden fortsat for den faste betaling ibindingsperioden.
28. Garanti
28.1. Købelovens regler gælder for køb af ladestandere, opladningskort og andet op- ladningsudstyr.
28.2. Power Fuel yder garanti i op til 5 år på fejl og mangler på ladestanderen, såfremt 1) ladestanderen er installeret i henhold til de anvisninger, som er angivet under pkt. 4, Vilkår for installation af ladestander, og 2) såfremt kunden har indgået og er omfattetaf en Power Fuel Serviceaftale om teknisk support, drift og vedligeholdelse af ladestanderen.
28.3. Power Fuels garanti efter pkt. 15.2 omfatter kun fejl og mangler, som er opstået underde
for ladestanderen normale og forudsatte funktionsvilkår og ved rigtig anvendelse, jf.pkt.
10. Garantien dækker ikke fejl og mangler, der skyldes fejlagtig anvendelse, ændringer af ladestanderen foretaget uden Power Fuel skriftligesamtykke samt fejl og mangler, der skyldes en reparation udført af kunden eller tredjemand.
29. Ansvarsbegrænsning
29.1. Power Fuel er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler med følgende begrænsninger:
16.1.1. Power Fuel er ikke ansvarlig for følgeskader, indirekte tab, driftstab, avancetab, tab af omsætning eller produktion, tab af data, tab der kan henføres til manglende eller begrænset adgang til at anvende tjenesten, uanset om sådanne tab frem- står som direkte eller indirekte tab.
16.1.2. Power Fuel er endvidere ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser, strømkvalitet mv., der kan henføres til andre udbydere, herunder leverandører af el, producenter, eller netudbydere.
16.1.3. Power Fuel er ikke ansvarlig for skader eller tab, der opstår som følge af manglende tilgængelighed eller forstyrrelser i forbindelse med Power Fuels drift og vedligeholdelse.
16.1.4. Power Fuel er ikke ansvarlig for skader eller tab, som kunden måtte lide, der kan henføres til brugerfejl, herunder men ikke begrænset til fejlopladning, virus mv.
16.1.5. Power Fuels erstatningsansvar er beløbsbegrænset og kan således aldrig overstige et beløb svarende til det beløb, som kunden inden for de seneste 6 måneder fra skadestidspunktet har betalt Power Fuel i henhold til aftalen, medmindre andet følger afpræceptiv lovgivning.
16.1.6. Power Fuel er ikke erstatningspligtig for forsinkelse eller manglende opfyldelse af aftalen,hvis dette forhindres af omstændigheder, der er uden for Power Fuels kontrol, herunder men ikke begrænset til, brand, krig, terrorhandlinger, militæraktioner, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, herunder lynnedslag og oversvømmelser, strømafbrydelse og tekniske forstyrrelser, som Power Fuel ikke kunne have undgået eller overvundet uden urimelige omkostninger, eller som der ikke kunne have været taget højde for ved aftalens indgåelse.
30. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
30.1. Kunden kan alene med Power Fuels samtykke overdrage aftalen og dens rettigheder og forpligtelser til tredjemand. I denne forbindelse kræver Power Fuel skriftlig tiltrædelse frabåde kunden og tredjemand, samt at eventuel forfalden gæld betales, inden overdragelsen gennemføres.
30.2. Power Fuel er berettiget til at foretage en kreditvurdering af den nye kunde i forbindelsemed overdragelsen og at opkræve et gebyr af kunden.
30.3. Power Fuel kan uden kundens samtykke overdrage aftalen og dens rettigheder og forpligtelser til tredjemand.
31. Ændringer
31.1. Power Fuel forbeholder sig retten til at ændre priser, herunder abonnementspriser ogprisen pr. kWh samt disse salgs- og leveringsbetingelser.
31.2. Power Fuel kan ændre priser og disse salgs- og leveringsbetingelser til fordel for kun- denuden varsel ved offentliggørelse på Power Fuels hjemmeside.
31.3. Væsentlige ændringer af priser og disse salgs- og leveringsbetingelser til ugunst for kunden skal meddeles kunden med et varsel på mindst 1 måned. Væsentlige ændringer meddeles ved brev eller e-mail.
31.4. Kunden kan i forbindelse med væsentlige ændringer opsige aftalen med et var- sel på mindst 14 dage til tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne.
31.5. Gebyrer kan ændres uden varsel ved offentliggørelse på Power Fuels hjemmeside.
31.6. Alle ændringer kan ses på Power Fuels hjemmeside: xx.xxxxxxxxx.xx
32. Kundeservice
32.1. Kundeservice kan kontaktes på telefon (00 00 00 00). E-mails til kundeservice kan sendes til xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx. Skriftlige henvendelser skal sendes til Power Fuel, Jernholmen 6-10, 2650 Hvidovre. Kundeservice kan ligeledes kontaktes, hvis kundenønsker at klage.
33. Klagesager
33.1. I henhold til forbrugeraftaleloven, er Power Fuels håndtering af klager således:
Hvis du ønsker at klage, så send en mail til Power Fuel (klage@Power Xxxx.xx), hvis du ønsker at klage med en begrundelse af kla-gen og en beskrivelse af de forhold, du er utilfreds med. Power Fuel vil herefter gennemgå de angivne oplysninger og træffe en beslutning om det videre forløb på baggrund heraf.
33.2. Hvis du ikke er enig i Power Fuels beslutning, kan du klage til:
Ankenævnet for Energiområdet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx, xxx. 00 00 00 00 eller på xxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxx.xx.
33.3. Hvis du er forbruger og har bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
34. Lovvalg og værneting
34.1. Aftalen mellem kunden og Power Fuel er underlagt dansk ret uden hensyntagen tildansk rets lovvalgsregler.
35. Ikrafttræden
35.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser trådte i kraft den 1. februar 2024
Standardfortrydelsesformular (Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Power Fuel A/S Jernholmen 6
2650 Hvidovre
E-mail: xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den:
Modtaget den:
Forbrugeren navn:
Forbrugerens adresse Forbrugerens underskrift:
Dato:
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)