Abonnementsvilkår og betingelser for GPS-enhed med 24 timers alarmcentralovervågning inkl. GSM mobil abonnement.
GPS-abonnementsaftale.
Abonnementsvilkår og betingelser for GPS-enhed med 24 timers alarmcentralovervågning inkl. GSM mobil abonnement.
TrackMe Forsikring Abonnement og Forsikrings Abonnement +plus med adgang til TrackMe’s
sporingsside. Denne aftale er gældende for abonnement vedrørende sporing af tracker igennem TrackMe’s sporingssystem, det tilhørende mobilabonnement, samt adgang til positionsdata indsendt af trackeren til TrackMe’s server. Den til enhver tid gældende aftale er tilgængelig gennem TrackMe’s sporingssystem under "fakturering".
Ejerforhold / vedligeholdelse,
1. GPS-enheden ejes af abonnenten, når den er betalt.
2. Såfremt GPS-enheden måtte kræve vedligeholdelse, betales dette af abonnenten.
3. Reparation og vedligeholdelse må kun udføres af TrackMe’s autoriserede værksteder.
4. Evt. Krav fra myndigheder / teleselskaber om ændring af GPS-forhold m.m., kan viderefaktureres til abonnenten, såfremt der er omkostninger forbundet hermed.
Montering,
5. GPS-enheden monteres på et af TrackMe’s autoriserede værksteder eller af en TrackMe montør hos kunden
6. Før montering skal abonnenten udfylde og underskrive ”Abonnementsaftale for
GPS-enheder” og sende denne til TrackMe.
7. TrackMe kan kræve oplysninger om abonnentens CVR/CPR-nummer for kontrol modtaget oplysninger
Alarmcentral / sporing,
8. Denne abonnementsaftale indeholder 24 timers overvågning fra en alarmcentral godkendt af
Rigspolitiet.
9. Overvågningen sker i henhold til Forsikring & Pensions regler herom.
10. Alarmcentralen kontakter abonnenten på det mobilnummer som abonnenten har oplyst til TrackMe, såfremt køretøjet flytter sig uden tænding.
11. Såfremt abonnenten ikke tager telefonen, bliver der lagt en besked fra alarmcentralen, hvis det er muligt.
12. Ønsker abonnenten aftale om iværksættelse af sporing af den stjålne bil/enhed, kan der laves særskilt aftale herom. Udgiften herfor betales af abonnenten til TrackMe og vil i nogle tilfælde være dækket af abonnentens forsikringsselskab.
Betaling,
14. Forsikringsabonnementet faktureres 12 måneder forud fra den dag hvor GPS-enheden købes, med mindre andet er aftalt skriftligt.
15. Mobilabonnementet er inkluderet i forsikringsabonnementet og indeholder datatrafik i Danmark og Europa. Datatrafik udenfor Europas grænser, også kaldet international roaming, faktureres særskilt til gældende takster.
16. TrackMe fremsender betalingspåmindelse 45 dage før betaling og fremsender faktura 10 dage før abonnementet udløber. Beløbet skal være TrackMe i hænde senest dagen inden en ny abonnementsperiode begynder. Som kunde kan du altid gå ind på din TrackMe konto og hente din faktura og betale når det passer dig, blot betalingsfristen overholdes.
17. Ved forsinket betaling pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00, jf. renteloven.
18. Er betalingen ikke modtaget hos TrackMe senest 30 dage efter forfald, forbeholder TrackMe sig ret til at lukke for GPS-enheden og underrette forsikringsselskabet herom. Genåbning koster et gebyr på kr. 350,00.
Prisregulering,
19. TrackMe forbeholder sig ret til at regulere abonnementsprisen med 1 måneds varsel. Prisændringen vil dog først træde i kraft, når abonnementet fornyes.
20. Såfremt abonnenten ikke ønsker at fortsætte efter den ændrede pris, skal dette straks meddeles skriftligt til TrackMe.
Opsigelse,
21. Der faktureres for løbende 12 måneder af gangen. I denne periode er abonnementet uopsigeligt.
22. Abonnementet kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel til en abonnementsperiodes udløb.
23. En opsigelse er kun gældende, såfremt den er modtaget skriftligt. Opsigelse skal sendes på mail til xxxx@xxxxxxx.xx.
24. Modtages der ingen opsigelse skriftligt, fortsætter abonnementet for yderligere en 12 måneders periode.
Fortrydelsesret,
25. I henhold til Lov om forbrugeraftaler. LOV nr. 1457 af 17/12/2013 har en ikke erhvervsdrivende abonnent (forbruger) fortrydelsesret.
26. Fortrydelsesfrist er 14 dage, jf. § 19 i lov om forbrugeraftaler og regnes fra den dato hvor købet
/ aftalen blev indgået.
Misligholdelse,
27. Bliver aftalen lukket grundet manglende betaling, er TrackMe berettiget til at kræve samtlige forfaldne beløb betalt, herunder gebyr, advokatsalær, samt erstatning for evt. tab.
28. Benyttes GSM SIM kortet til andet end til GPS-enheden, betragtes dette som væsentlig misligholdelse og aftalen ophæves omgående. Alle udgifter forbundet hermed betales af abonnenten.
29. Beviseligt fejlagtige oplysninger oplyst af abonnenten betragtes som væsentlig misligholdelse og aftalen ophæves omgående. Alle udgifter forbundet hermed betales af abonnenten.
30. Fejlagtig anvendelse af sporings- og overvågningssystemet som kan skade andre personer betragtes som misligholdelse og aftalen ophæves omgående. Alle udgifter forbundet hermed betales af abonnenten.
Ansvar,
31. TrackMe A/S er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, avancetab og andet indirekte tab som følge af mangler. Denne begrænsning gælder dog ikke, såfremt TrackMe har udvist grov uagtsomhed.
32. TrackMe A/S er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge forhold, som ligger uden for TrackMe’s kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, fragtfirmaer, it-nedbrud, udfald på mobilnetværk, nedlukning af netværk/mobilnetværk eller lignende.
33. TrackMe kan ikke drages til ansvar for, at en stjålen bil/enhed ikke kan findes og/eller spores.
34. TrackMe kan ikke drages til ansvar for skader som skyldes mobilselskabernes ydelser /produkter, herunder mobil og datatrafik, samt overførsler og tjenester af enhver art relateret hertil.
35. TrackMe hæfter ikke for tab ved skader, følgeskader, indirekte tab, driftstab eller lignende som abonnenten kan sikre sig imod ved tegning af en forsikring herfor.
36. TrackMe kan ikke drages til ansvar for tab af kundens data, hvorfor TrackMe opfordrer kunden til at tage backup af alle sine data.
37. Evt. erstatningskrav mod TrackMe kan aldrig blive højere end hvad der svarer til 3 måneders ydelse i henhold til den mellem parterne indgåede aftale.
38. TrackMe opbevarer data historik i minimum 6 måneder og kørebogsdata i 18 måneder. Dog slettes alle data i forbindelse med opsigelse af abonnement.
Overdragelse,
39. Denne aftale kan overdrages til en anden juridisk person/firma, såfremt abonnenten måtte have interesse herfor.
40. TrackMe pålægger et gebyr på kr. 500,00 med tillæg af moms, kr. 625,00 inklusive moms, for at overdrage en eksisterende aftale til anden juridisk person/firma. Gebyret afholdes af abonnenten.
41. Overdragelsen skal meldes med 14 dages varsel.
42. Indbefatter overdragelsen flytning af den fysiske GPS-enhed fra en bil til en anden, må dette kun udføres af et af TrackMe’s autoriserede værksteder eller en TrackMe montør.
43. Flytningen af GPS-enheden betales af abonnenten.
GSM mobilabonnement,
44. Mobilselskabets abonnementer omfatter forbindelse til offentlige GSM mobiltelefonnet og tilhørende GSM-tjenester herunder diverse serviceydelser nationalt.
45. Ved oprettelse af denne aftale monteres et personligt SIM kort i GPS-enheden. Dette SIM kort må KUN anvendes i GPS-enheden. Ulovlig brug af SIM kort anmeldes til politiet.
46. Ved brug af SIM kortet uden for Europa, også betegnet som ”international roaming” accepterer abonnenten samtlige vilkår som mobilselskabet har indgået med det udenlandske mobilselskab. Abonnenten er underlagt mobilselskabets til enhver tid gældende priser for international roaming.
47. Abonnentens brug af SIM kortet uden for Europa afregnes separat på baggrund af modtaget opgørelse fra det udenlandske mobilselskab.
48. Mobilselskabet og TrackMe kan på ingen måde gøres ansvarlig for udbud af tjenester, dækning, kvalitet, sikkerhed, brug af abonnementets data
m.m. fra det udenlandske mobilselskab.
49. Ved offentlige udstedte GSM-tilladelser skal mobilselskabet have en dækning på minimum 95%, dvs. at der kan forekomme steder hvor der er ringe eller ingen dækning.
50. Mobilselskabet foretager løbende tekniske ændringer for at opretholde en tilfredsstillende drift. Disse ændringer kan i nogle tilfælde forårsage at nettet/dækningen lukker ned. Mobilselskabet og TrackMe kan ikke drages til ansvar for tab, forstyrrelser, forbindelse eller lignende hermed.
51. Abonnenten hæfter for samtlige beløb, som registreres på SIM kortet. Indeholdt i denne aftale er et nationalt forbrug og forbrug i Europa. Der er
ikke indeholdt ”international roaming” uden for Europa i denne aftale, hvorfor alt forbrug uden for Europa faktureres særskilt.
52. Manglende betaling medfører lukning af
SIM-kortet, hvilket betyder at GPS-enheden ikke længere kan sende positioner. For genåbning af SIM kort opkræver TrackMe et gebyr på kr. 350,00 med tillæg af moms, kr. 437,50 inklusive moms. Alle udgifter i forbindelse med at inddrive et evt. tilgodehavende hos abonnenten, herunder udgift til advokat m.m. betales af abonnenten.