STANDARDVILKÅR FOR SALG OG LEVERING AF EL – ERHVERV
STANDARDVILKÅR FOR SALG OG LEVERING AF EL – ERHVERV
FEBRUAR 2015
§ 1. Generelle bestemmelser
1.1. Disse vilkår finder anvendelse i forbindelse med ethvert elsalg på kontrakt til erhvervskunder fra Energinord A/S, CVR-nr. 24211002, i det følgende kaldet Sælger, til Køber.
1.2. Køber er ansvarlig for aftale med det lokale netselskab om netadgang for de enkelte leveringssteder, transport af den leverede el og måling af den aftalte levering.
1.3. Sælger har fuldmagt til at repræsentere Køber i forbindelse med leve- randørskifte over for Købers netselskab. Sælger har ligeledes fuldmagt til at hente data og kundeoplysninger i DataHub.
1.4. Sælgers tilbud er betinget af, at Sælger kan kreditgodkende Køber. Til brug ved kreditvurdering kan Sælger indhente oplysninger i kredit- oplysningsbureauer og advarselsregistre.
§ 2. Levering
2.1. Transport til de enkelte leveringssteder afregnes til nettarif af netsel- skabet og betales af Køber.
2.2. Levering af den aftalte energimængde sker på Xxxxxxxxx.xx's 400 kV- net.
§ 3. Pris, betaling og fakturering
3.1. Prisen er inklusive balancekraft til dækning af forbrugsvariationer, men eksklusive de til enhver tid gældende afgifter, skatter, moms og lignende.
3.2. Prisen er desuden eksklusive forbrugsbalanceafgift og eksklusive enhver betaling til netselskabet, medmindre andet fremgår af kontrakten.
3.3 Priser og øvrige prisbestemmelser for levering af elektricitet er angivet i kontrakten.
3.4 Timemålte installationer afregnes månedsvis ud fra faktiske forbrug. For skabelonafregnede installationer sker afregning som acontobetaling, medmindre andet er aftalt. Endelig afregning sker på baggrund af det faktisk målte elforbrug.
3.5 Sælger forbeholder sig ret til at samfakturere nærværende aftale med netselskabets netbetaling og abonnement samt afgifter til SKAT.
3.6 Sælger opkræver et årligt abonnement til dækning af administrative omkostninger. Yderligere information om priser på abonnement samt øvrige gebyrer kan findes på xxx.xxxxxxxxxx.xx eller oplyses ved hen- vendelse til Sælger.
3.7 Sælger forbeholder sig ret til, i overensstemmelse med forældelseslo- ven, at efterregulere afregningen. Det gælder f.eks. ved fejl i aflæsningen, kontering, målerfejl eller fejl i skønnet forbrug.
3.8. Det påhviler Køber gennem netselskabet at sikre Sælger de for afreg- ningen nødvendige måleværdier. Ved manglende eller fejlbehæftede måleværdier er Sælger berettiget til at afregne a conto efter et forventet forbrug i perioden.
3.9. Fakturaer fra Sælger er påført oplysninger om sidste rettidige indbeta- lingsdato, samt hvortil betalingen skal ske.
3.10. Sker betalingen ikke rettidigt, har Sælger ret til, foruden fakturabelø- bet, at opkræve renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmel- ser. Herudover beregner Sælger sig et gebyr for de skriftlige påmindelser. Disse beløb opkræves på næste regning. Priser og vilkår kan ses på xxx.xxxxxxxxxx.xx eller udleveres ved henvendelse til Sælger.
§ 4. Måledata
4.1. Netselskabet indestår for, at målingerne er korrekte i henhold til gæl- dende lovgivning, og det er netselskabets måleudstyr, der danner grundlag for afregning.
§ 5. Fortrolighed
5.1. Parterne må ikke offentliggøre oplysninger om indholdet af parternes kontrakt uden den anden parts samtykke.
§ 6. Misligholdelse
6.1. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af en af parternes forpligtelser i henhold til nærværende kontrakt kan hver af parterne ophæve kontrakten efter de til enhver tid gældende markedsregler. Som væsentlig mislighol- delse betragtes bl.a. Købers manglende opfyldelse af sine betalingsforplig- telser.
6.2. Hvis netselskabet eller den systemansvarlige afbryder eller begrænser leveringerne til Køber som følge af forhold, som ikke kan tilskrives Køber, betragtes dette ikke som væsentlig misligholdelse af kontrakten om leve- ring af el.
6.3. En misligholdende part er erstatningsansvarlig efter dansk rets almin- delige regler herom. Køber kan dog i intet tilfælde gøre krav på erstatning for driftstab eller andet indirekte tab gældende over for Sælger.
6.4. Hvis en eller flere bestemmelser i nærværende kontrakt og tilhørende bilag er ugyldige, påvirker dette ikke gyldigheden af kontraktens øvrige bestemmelser.
§ 7. Sikkerhedsstillelse
7.1. Sælger kan kræve en sikkerhedsstillelse (kontant, bankgaranti eller lignende) svarende til 4,5 måneders forventet forbrug i henhold til kontrak- ten, hvis Køber er i restance, eller Sælger vurderer, at Køber vil kunne komme i restance. Sikkerhedsstillelse forrentes ikke. Såfremt der ikke stilles sikkerhed på forlangende, vil leveringen af el blive afbrudt.
§ 8. Leveringshindringer og force majeure
8.1. Sælger er ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af fejl og afbry- delser i elnettet. Sælger er endvidere ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af systemansvaret samt forhold, som hidrører fra Nord Pool.
8.2. Sælger er fri for ethvert ansvar for manglende opfyldelse af sine for- pligtelser i nærværende kontrakt samt følgerne heraf, når opfyldelsen er blevet umulig eller urimelig vanskelig på grund af begivenheder, som ligger uden for vedkommende parts kontrol. Som eksempel på force majeure kan nævnes krig, brand, strejke af mere generel karakter, lockout samt usæd- vanlige naturbegivenheder.
8.3. Den part, som vil påberåbe sig en af de i § 8.2 nævnte begivenheder, skal straks give den anden part varsel om dette.
§ 9. Overdragelse og opsigelse i kontraktperioden
9.1. Er der indgået en tidsbegrænset kontrakt om levering af el, er kontrak- ten uopsigelig i kontraktperioden. Er der ikke indgået anden aftale ved kontraktudløb, vil leverancen fortsætte. Afregning vil ske til Nord Pools timespot med tillæg, medmindre Sælger eller Køber skriftligt har meddelt den anden part, at leverancen ønskes bragt til ophør ved kontraktens udløb.
9.2. Opsiges kontrakten uretmæssigt inden udløb, vil Sælger opkræve et gebyr på 400 kr. ekskl. moms til dækning af administrationsomkostninger. Til dækning af udgifter til prissikring forbeholder Sælger sig ret til at opkræ- ve et beløb svarende til forskellen mellem den aftalte pris og prisen på ophævelsestidspunktet for den resterende kontraktperiode. Prisforskelle multipliceres med den aftalte el-leverance i den resterende del af kontrakt- perioden. Prisen oplyses ved henvendelse til Sælger.
9.3. Flytter Køber fra leveringsadressen, går konkurs eller af anden årsag er tvunget til at udtræde at kontrakten, rettes henvendelse til Sælger for aftale om vilkår for udtrædelse eller overførelse af kontrakten til levering til ny adresse.
9.4. Ingen af parterne kan overdrage kontrakten eller dele heraf uden den anden parts skriftlige samtykke. Samtykke gives med mindre den anden part har saglig grund til at nægte dette. Fusion, fission m.v. samt koncern- intern overdragelse betragtes ikke i nærværende kontrakt som overdragel- se.
§ 10. Tvister
10.1. For erhvervsdrivende købere skal enhver tvist, som ikke kan løses i almindelighed, afgøres ved Retten i Aalborg eller Vestre Landsret.
Energinord A/S | CVR-nr. 24211002 | Dokumentnr. D-15-6340 |
Over Bækken 6 | Telefon 0000 0000 | Mandag-onsdag 8.00-16.00 |
9000 Aalborg | Torsdag 8.00-16.30, fredag 8.00-15.00 |