Nyhedsbrev 9. oktober 2020.10.08 Til lærerne på Sprogskolerne
Nyhedsbrev 9. oktober 2020.10.08 Til lærerne på Sprogskolerne
Den kommunale arbejdstidsaftale
Den kommunale arbejdstidsaftale blev vedtaget med ca. 2/3 af de samlede stemmer fra DLF og Uddannelsesforbundets kommunale lærere.
Fokus er nu på at klæde tillidsrepræsentanterne på til at indgå i det forløb, som aftalen skitserer – der er pt. ved at blive arrangeret møder for tillidsrepræsentanterne om dette.
Arbejdsforholdene på skolerne kan blive meget bedre.
Generalforsamlingen 22. september
Generalforsamlingen blev afviklet, selvom vi desværre måtte aflyse tr- dagen.
Referatet af generalforsamlingen kan findes i dette link.
I dette nyhedsbrev vil jeg nøjes med at byde velkommen til de nye sektionsbestyrelsesmedlemmer, Xxxx Xxxxx, Lærdansk Favrskov, Xxxxxx Xxxxxx, Lærdansk Næstved, Xxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx, Speak Frederiksberg, og Xxxxx Xxxxxxxxx, Holstebro Kommunale Sprogcenter.
Samtidig vil jeg takke de afgående medlemmer Xxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxx for et godt samarbejde.
Uddannelsesforbundets kongres 21. og 22. november
Kongressen afvikles indtil videre efter den udsendte plan og generalforsamlingen valgte de nødvendige delegerede fra Sprogskolerne.
Uddannelsesforbundets (pressede) økonomi bliver et stort tema på kongressen.
OK 21
Sektions tillidsrepræsentanter diskuterede d. 23. september, hvilke krav vi skal stille til næste års overenskomstforhandlinger.
De fleste skoler omtaler en øget tilgang af kursister efter bortfald af gebyret.
Der bliver derfor oprettet en del flere aftenhold og lærerne pålægges stadig mere aftenundervisning.
Et af kravene til OK 21 er forbedrede vilkår for at undervise på aftenhold.
Jeg gentager linket til Facebook-siden for Uddannelsesforbundets sprogskolelærere. Deltag gerne.
M.v.h.
Xxxxxx X. Xxxxxxxx Sektionsformand