VIRKSOMHEDSRAPPORT 2017

VIRKSOMHEDSRAPPORT 2017

Et supplement til den skriftlige beretning

Indhold

3 Situationen i kommunerne og regionen

4 Socialpolitiske fokuspunkter

5 Opfølgning på overenskomst 2015

8 Ny arbejdstidsaftale i kommunerne På vej mod Overenskomst 2018

9 Medlemsorganisering Arbejdspladsbesøg

10 Medlemsarrangementer

11 Kommunikationsstrategi Kredsens telefonservice Socialpædagogerne i fremtiden

12 Kongres 2016

13 Faglige tvister

15 Medlemssager

17 Tillidsrepræsentanter

18 TR-strukturen

19 Pædagoguddannelsen

20 Udviklingsprojekter med støtte fra Fremfærdspuljerne AIEJI Brasilien og International Børnesolidaritet

21 Faglige selskaber Arbejdsmiljø

22 A-kassen

24 Ledere

25 Familieplejere

26 Seniorer

27 Kredsbestyrelsen Ligestillingsregnskab

28 Medlemsklager Tværfagligt samarbejde

Indledning

Denne virksomhedsrapport for generalforsamlingsperioden 2015-2017 skal ses som et uddybende supplement til den skriftlige beretning, der bliver fremlagt på kredsgeneralforsamlingen 30. oktober 2017.

Virksomhedsrapporten giver således et mere detaljeret indblik i de fagpolitiske og strategiske mål, vi i Kreds Lillebælt følger, samt de mange driftsorienterede opgaver, som kredsbestyrelse, kredskontor, sektioner og udvalg har varetaget i den forløbne periode.

God fornøjelse med læsningen.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxxx, kredsformand

Situationen

i kommunerne og regionen

Overdreven spareiver i kommunerne

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har landets kommuner siden 2012 under ét brugt 8 mia. kr. mindre end budgetteret. Sidste år brugte 89 ud af de i alt 98 kommuner færre penge end budgetteret.

Med andre ord har langt de fleste kommuner trods diverse krav om besparelser, ompriorite- ringsbidrag og lav vækst formået at polstre kommunekasserne qua et mindre forbrug, end der var budgetteret med.

Den overdrevne spareiver skyldes frygten for sanktioner ved overforbrug – men det koster både arbejdspladser på vores område og velfærdsforringelser for borgerne.

Den seneste kommuneaftale for 2017 opererer med en vækst på 0,3 procent, hvilket er histo- risk lavt, og i de tidligere år har den aftalte vækstrate ligget på under 1 procent. Med krav om lav vækst – eller reel minusvækst – har kommunerne ikke kunnet bringe de opsparede midler i spil igen, ligesom flere kommuner har kunnet komme af sted med at italesætte, at de har været tvunget til at spare hvert eneste år siden kommunalreformen.

Ingen sanktioner ved underforbrug

Da der ikke er sanktionsmuligheder ved underforbrug, men kun ved overforbrug, har man flyttet den politiske dagsorden fra regeringen ud i kommunerne.

På trods af, der er afsat penge i budgetterne, sker der ikke en omprioritering fra det ene om- råde til det andet, hvilket betyder, at det sociale område kommer ud med et merforbrug og i de fleste kommuner vil skulle tilpasse stadig flere opgaver til i forvejen stramme økonomiske rammer. Disse forhold forsøger vi fra kredsens side at synliggøre gennem vores repræsentan- ter i MED-systemet.

Effektiviserings- og moderniseringspuljen

Med kommuneaftalen for 2018 blev der indgået aftale om en såkaldt effektiviserings- og mo- derniseringspulje. Stort set er der tale om et nyt navn for det forhadte omprioriteringsbi- drag, der i al sin enkelhed går ud på, at kommunerne skal finde besparelser på i alt 1 mia. kr. De må så selv beholde de 0,5 mia. (og selv prioritere, hvad de skal bruges til), mens de andre 0,5 mia. skal bruges til bedre velfærd bredt i den offentlige sektor (prioriteres i finansloven).

Besparelser camoufleres i valgåret

I kommuneaftalen for 2018 er der aftalt en vækst på 0,9 procent. Det skyldes, at kommunerne her i valgåret kan bruge de 2,9 mia. kr., som de havde i mindreforbrug i 2016. På den måde ser det ud, som om man ikke skal spare.

Muligheder for at tvangsflytte borgere i egen bolig

I den seneste kommuneaftale blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om, at der er behov for at undersøge mulighederne for en række tiltag, der skal give mulig- hed for en mere fleksibel udnyttelse af boliger og boligtilbud. Formålet er angiveligt at un- derstøtte den rehabiliterende indsats via en øget faglig specialisering i de enkelte botilbud.

Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til at gennemføre tiltagene, som bl.a. omfatter en hjemmel til, at kommunerne kan indskrive et krav i lejekontrakter for længerevarende tilbud efter serviceloven og almenlejeloven om, at borgeren kan revisiteres til en ny bolig, hvis borgerens plejebehov betydeligt forværres eller forbedres.

Med andre ord en mulighed for at tvangsflytte borgere fra deres bolig mod deres ønske.

Fortsat styring på socialområdet

Regeringen og KL forfølger et fælles mål om bedre styring af udgifterne på socialområdet, herunder voksenområdet, og arbejder løbende på at udvikle redskaber, der skal tjene dette formål. Her skal vi bl.a. være opmærksomme på regeringens planer om at revidere vejlednin- ger i servicelovens voksenbestemmelser – angiveligt for at synliggøre kommunernes hand- lemuligheder på området.

Den stramme økonomiske styring betyder også, at der forsat vil blive stillet krav om effektivi- seringer på vores arbejdspladser både for voksne udsatte, handicappede samt børn og unge, da kravet om effektiviseringer på 1 procent fortsat er gældende.

Den regionale økonomi er for det sociale område reguleret via fastsættelse af takster, som aftales mellem kommunerne og regionen. Økonomien i de regionale tilbud er således afledt af kommunernes strategi om reduktion af udgifterne og har derfor været udsat for bespa- relser og hjemtagning af borgere. De tilbageværende tilbud i regionen er konstant udsat for tilpasninger og omorganiseringer, senest ved nye centerdannelser og lukning af tilbud.

Ifølge aftalen om den regionale økonomi forventes et uændret gennemsnitligt niveau for taksterne på det sociale område.

Sådan har kommunerne sparet

En opgørelse af serviceudgifterne på det sociale område fra 2010-2017 i Kreds Lillebælts kom- muner viser blandt andet:

Voksenhandicapområdet

• De store kommuner Odense og Vejle, der i udgangspunktet havde tidligere amtsinstituti- oner, har sparet mest på udgiften pr. indbygger (hhv. 18,9 og 23,7 procent).

• De kommuner, der i udgangspunktet brugte færrest penge pr. indbygger i 2010 – Middel- fart, Kerteminde, Nordfyn og Ærø – har været nødsaget til at lade denne udgift stige.

• Samlet set er der sket en ensretning af udgiften pr. indbygger på tværs af kommunerne i retning af gennemsnittet, der i 2010 var på 3.030 kr. og siden er steget med beskedne 4,59 procent.

Børn- og ungeområdet

• Her er der sket et generelt fald i udgiftsniveauet.

• Ser man bort fra de små kommuner Ærø og Langeland, faldt den gennemsnitlige udgift pr. barn og ung mellem 0 og 17 år fra 11.063 kr. i 2010 til 9.049 kr. i 2017 (2010-priser). Der er således tale om en kraftig økonomisk opbremsning på dette område.

• Dette kommer også til udtryk i, at stadig færre børn og unge anbringes uden for hjemmet, og at flere af anbringelserne sker i familiepleje. Til gengæld er længden af anbringelserne steget.

• Tal fra KL viser bl.a., at udsatte børn og unge langt oftere end ikke-udsatte børn har en ADHD- eller autismediagnose, at de generelt klarer sig dårligere i skolen, at færre af dem afslutter 9. klasse med en afgangsprøve, og at endnu færre af dem gennemfører en ung- domsuddannelse-

Kreds Lillebælt følger nøje udviklingen på dette område og vil gøre sit til at sætte fokus på udsatte børn og unges vilkår i dagens Danmark.

Kilder: ”Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal”. KL’s publikation ”De udsatte børn – Nøgletal 2017”.

Socialpolitiske fokuspunkter

Socialpædagogerne Lillebælt bestræber sig på at påvirke socialpolitikken – og navnlig ind- satsen på det specialiserede socialområde – i ”vores” kommuner samt i regionen. Det sker bl.a. med afsæt i forbundets socialpolitiske redegørelse. Blandt fokuspunkterne er:

• Både i kommuner og regioner arbejder man på at implementere takstsystemer for at synliggøre tildelingen af serviceydelser og styre budgetterne. Vi anerkender, at en vis standardisering kan medvirke til at synliggøre kerneopgaven, men er bekymrede over, at ”øvelsen” ofte finder sted i forbindelse med krav om besparelser.

• Frikommuneforsøget, der åbnede for at revisitere borgere til andre – og ofte billigere – botilbud, hvis behovet for støtte ændrede sig, er blevet gjort permanent i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2018, jf. ovenfor. Vi vil følge udviklingen tæt og forsøge at forhindre, at kommunerne tvangsflytter borgere fra eksisterende tilbud som et led i skabe råderum for tilgang til disse tilbud.

• KL og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udarbejdet en række punk- ter, som kommunerne bør have fokus på i forhold til en mere vidensbaseret praksis i det sociale arbejde. Socialpædagogerne Lillebælt erkender, ligesom forbundet, at der kun er begrænsede socialfaglige metoder målrettet den store gruppe af udsatte borgere med problemer. Vi ser gerne, at kommunerne viser vilje til at afløse de utallige dokumentati- onskrav og besparelser på handicapområdet af vidensbaserede tiltag, som man kan bygge fremtidens gode socialfaglige metoder på.

• I mange kommuner lanceres rehabilitering som viden, selv om det i virkeligheden er en metode, som Rehabiliteringsforum Danmark i sin hvidbog har defineret således:

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårø- rende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige be- grænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutnin- ger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Socialpædagogerne Lillebælt vil i de kommuner, der bruger den rehabiliteringsbaserede tilgang, forsøge at stille spørgsmål om, hvilken vidensbaseret indsats de bygger deres estimater på.

• Socialpædagogerne Lillebælt vil arbejde for, at kommunerne har tilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så de også får relevante tilbud om uddannelse og adgang til meningsfuld beskæftigelse, og at deres generelle vilkår ikke forringes. Derfor er vi i dialog med handicapforeningerne i et regionalt samarbejde om at forene kræfterne, så vi kan påvirke kommunerne. Alt for mange får i dag ikke de uddannelses- eller arbejds- mæssige tilbud, de drømmer om.

• Socialpædagogerne Lillebælt søger indflydelse via vores repræsentanter i MED-systemet, når kommunerne ønsker at reorganisere på vores område, bl.a. via fagligt funderede hø- ringssvar forud for de politiske beslutninger. Desuden er vi løbende i dialog med beslut- ningstagere og forvaltninger for at påpege og synligøre konsekvenserne af planlagte æn- dringer.

• En succesfuld social indsats handler i høj grad om en stærk faglighed. Derfor har Socialpæ- dagogerne gennem længere tid forsøgt at højne fagligheden på vores område via fag-fag- lige medlemsmøder. Samtidig har vi et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i vores område, hvor vi løbende påpeger og drøfter de udfordringer, som fremtidens social- pædagoger vil stå over for.

• Socialpædagogerne Lillebælt søger via TR-systemet indflydelse på inddragelse af frivilli- ge, så det sker ud fra fagprofessionelle vurderinger og med afsæt i, at frivillige ikke skal deltage – eller erstatte professionel arbejdskraft – i løsning af kerneopgaverne.

• På baggrund af et nyt EU-udbudsdirektiv har vi i Danmark fået en ny konkurrence- og ud- budslov, der gør det muligt at konkurrenceudsætte og udlicitere opgaver på det sociale område. Xxxxx trådte i kraft 1. januar 2016. Socialpædagogerne Lillebælt følger udviklin- gen i vores kreds.

• Socialpædagogerne Lillebælt har i 2016-17 besøgt stort set alle borgmestre i vores kommu- ner. Formålet har været at synliggøre organisationen over for de politisk ansvarlige samt at sætte det socialpædagogiske område på den politiske dagsorden i kommunerne. Vores invitation til at mødes er således blevet godt modtaget i langt de fleste kommuner, og der har været en god dialog.

Opfølgning

på overenskomst 2015

I forlængelse af overenskomstfornyelserne i 2015 har vi i Kreds Lillebælt forfulgt den lønstra- tegi, som blev vedtaget på kredsgeneralforsamlingen i efteråret 2015.

Det betyder, at vi i perioden har satset på at gennemføre årlige lønforhandlinger i vores 12 kommuner, i regionen samt på enkelte arbejdspladser.

Da der ikke blev afsat nye centrale midler til lokal løndannelse i forbindelse med overens- komstfornyelsen, har det ikke været nogen helt nem opgave. Alligevel er det i et vist omgang lykkedes at få forhandlinger i gang og også at opnå resultater til gavn for vores medlemmer.

Her følger en oversigt over, hvordan det er gået:

FORHANDLINGER I KOMMUNERNE

Assens. Der blev forhandlet lokalløn for handicapområdet i februar 2017. I december 2016 blev der forhandlet for psykiatriområdet og særlige stillinger. Det var svære forhandlinger, som desværre viste ret stor uenighed om, hvad der bør udløse mere i løn, og hvordan midler- ne bruges.

Kommunen ønskede at give de fleste lønkroner som engangsbeløb, mens Socialpædagoger- ne er af den overbevisning, at den eneste måde at sikre medarbejderne en reel lønudvikling på er at give lønmidlerne som varige tillæg.

Forhandlingerne endte med, at der både blev givet engangsbeløb og varige tillæg.

Kommunen har et ønske om at ændre den eksisterende forhåndsaftale og har i den forbin- delse haft en del møder med tillidsrepræsentanterne. Ønsket er, at forhåndsaftalen skal afspejle kommunens fremtidige lønpolitik, som har følgende seks punkter, der skal kunne udløse lønstigninger:

• Professionel på tværs.

• Innovation.

• Digitalisering.

• Velfærdsteknologi og forenkling.

• Tværfaglighed og fastholdelse.

• Resultatløn.

Faaborg–Midtfyn. Der har både været forhandlet på PFF-området og for børnehusene i Faaborg-Midtfyn Kommune, men der var meget få midler at komme efter.

Ved begge forhandlinger blev der givet lokalløn til nogle få medarbejdere. Det mest positive var, at det hovedsageligt skete i form af kvalifikationsløn, som er varig løn.

Opfølgning

på overenskomst 2015

Der har også været forhandlet for medarbejdere hos Xxx og Aktiv samt Montagen. Det var en god forhandling, som endte med et godt resultat.

Kerteminde. Der blev forhandlet løn i begyndelsen af 2016. Forhåndsaftalen blev genfor- handlet, og derudover blev der opnået både varige lønforbedringer (løntrin) og engangsbe- løb.

Langeland. Forhandlingerne blev gennemført i marts 2017. Kommunen havde inden forhand- lingerne udarbejdet en proces og tidsplan for lokallønsforhandlingerne. Der var ikke afsat mange midler til lokal løn, så resultatet blev desværre ikke så godt, som vi havde ønsket.

Der blev dog forhandlet blivende løn hjem til en del medarbejdere, og ud over den udmeldte økonomiske ramme blev der givet engangsbeløb til medarbejderne på en enkelt institution for at løfte en opgave i en afgrænset periode for asylområdet.

Nordfyn. Der blev forhandlet løn i efteråret 2016. Lønforhandlinger for 2017 vil blive gennem- ført i efteråret 2017. Der er absolut blevet færre penge at forhandle om, hvilket også viser sig ved nyansættelser.

Nyborg. Der blev forhandlet løn både i foråret 2016 og i foråret 2017. Der var ikke større mid- ler til forhandling, men resultatet var rimeligt.

Odense. På et møde i efteråret 2015 mellem Odense Kommune og de faglige organisati- oner blev det aftalt, at der skulle være årlige lønforhandlinger i overenskomstperioden 2015-2018. Desuden blev der aftalt et afslutningstidspunkt for forhandlingerne i de enkelte overenskomstår. Aftalen – en slags mini-procedureaftale – er et fremskridt, da der tidligere ikke har været nogen aftaler på skrift.

Aftalen siger, at forhandlingerne i det år, hvor en overenskomst er aftalt (næste gang 2018) skal være afsluttet med udgangen af året, så den forhandlede løn kan udbetales med den sidste lønudbetaling i året. I de øvrige år i overenskomstperioden afsluttes den årlige lønfor- handling med udgangen af oktober.

I de tre overenskomstår har der været udmøntet 0,2 procent pr. år i Ældre- og Handicapfor- valtningen. Hos Børn- og Ungeforvaltningen er der blevet forhandlet løn hvert år, men der har kun været en meget begrænset sum at forhandle om. I Beskæftigelses- og Socialforvalt- ningen valgte vi at samle forhandlingerne til en enkelt forhandling i overenskomstperioden. Derved fik vi en god forøgelse af midlerne til forhandling. Forhandlingen foregik i efteråret 2016.

Svendborg. Der blev forhandlet løn i 2016. Forhandlingerne bar præg af, at direktionen havde vedtaget en indikator på 0,15 procent af lønsummen. På PFF-området forlod vi i første om- gang forhandlingerne uden at opnå et resultat, selv om vi kunne dokumentere den manglen- de lønudvikling på området. Siden blev der opnået forlig.

Vejle – Børn- og ungeforvaltningen. Der er blevet forhandlet hvert år i overenskomstperio- den, og der har været pæne summer at forhandle om. På enkelte arbejdspladser har tillidsre- præsentanterne selv forhandlet.

Ærø. Der blev forhandlet løn 4. september 2017.

FORHANDLINGER I REGION SYDDANMARK

Der er blevet lavet en nye forhåndsaftale på flere centre, som både har haft fokus på harmo- nisering og honorering af efter- og videreuddannelse. Forhåndsaftalerne har lagt beslag på de midler, der har været til lokal løndannelse.

Der har også været centre, der har forhandlet individuel løn. Regionens centre har igen været igennem en omlægning, hvor syv centre er blevet reduceret til seks. Det er arbejdspladserne under det tidligere center for børn og unge, der er blevet lagt sammen med andre centre.

I sygehuspsykiatrien er der også lavet en ny forhåndsaftale, som harmoniserer alle aftaler på tværs af faggrupper. Aftalen har givet en del pædagoger et pænt lønløft.

FORHANDLINGER PÅ DET STATSLIGE OMRÅDE

Der blev forhandlet løn på Social- og Sundhedsskolen Fyn 18. maj 2017. Det var nogle gode og konstruktive forhandlinger, som endte med et godt resultat.

FORHANDLINGER FOR LEDERNE

Der er gennemført eller planlagt lønforhandlinger i næsten samtlige kommuner i 2016-17:

Assens. Der er forhandlet for 2016, men forhandlingen er først gennemført i 2017. Der er indgået aftale for de to ledere, som fremover skal være øverste ledere på handicapområdet.

Opfølgning

på overenskomst 2015

Forhandlingerne for afdelingslederne – eller teamlederne, som de hedder i Assens – endte i første omgang i en tvist, men der blev ved niveau 2-forhandlingen 20. juni indgået en aftale for teamlederne.

Fredericia. Her er der forhandlet i 2015 og 2017. Det er aftalt, at de afdelingsledere, der var på Døgnoverenskomsten, flyttes til Lederoverenskomsten.

Faaborg-Midtfyn. Der blev forhandlet i 2016, og overordnet set endte forhandlingerne til- fredsstillende. Aftaleholderne, som de kaldes i kommunen, endte på løntrin 51. Der er også forhandlet for mellemlederne.

Kerteminde. Her er der forhandlet for Handicapområdet. På grund af omstruktureringer er der endnu ikke forhandlet på Børn- og Ungeområdet.

Langeland. Der blev forhandles 30. juni 2017. Middelfart. Her er der forhandlet for 2016. Nordfyn. Der er forhandlet.

Nyborg. Vi afventer en forhandlingsdato.

Odense. Der er forhandlet for niveau 4-lederne i 2016, mens forhandlingerne for 2017 først bliver gennemført efter sommerferien. Resultatet i 2016 var ikke prangende, men der blev dog hentet en del tillæg hjem.

Der er forhandlet for Børn- og Ungeområdet. I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen blev det aftalt, at der kun skulle være én forhandling i overenskomstperioden, hvor man til gen- gæld fik hele den afsatte ramme udmøntet.

Hvad angår niveau 3-lederne på Ældre- og Handicapområdet tabte vi en løntvist i 2016 (se af- snittet Faglige tvister). Der vil blive gennemført lønforhandlinger for niveau 3-lederne i 2017.

Niveau 5-lederne på Ældre- og Handicapområdet er der ikke forhandlet for i overenskomst- perioden. De er fortsat på acontoløn og har været det siden starten af 2015. Vi afventer en voldgift om fortolkningen af Lederoverenskomsten. Voldgiften handler om, hvorvidt Odense Kommune, uden at det er aftalt med Socialpædagogerne, kan indplacere ledere på afdelings- lederniveau på Lederoverenskomsten. Vi havde set frem til, at voldgiften kunne gennemfø- res i begyndelsen af november, men nu er der sat to dage af i kalenderen – 11. og 18. decem- ber. Dermed håber vi meget på en løsning i indeværende år.

Svendborg. Der har været forhandlet i både 2016 og 2017.

Vejle. Der er ikke afholdt forhandlinger i 2016, men 24. april 2017 blev der forhandlet for cen- terlederne på Handicapområdet.

Der er aftalt en drøftelse med kommunen, om afdelingslederne skal over på Lederoverens- komsten. Denne drøftelse omfatter alle afdelingsledere i kommunen og er i første omgang uformel. Hvis der ikke kommer noget ud af denne drøftelse, er der enighed om, at der skal forhandles senere på året ud fra afdelingsledernes nuværende indplacering.

Ærø. Der er ikke forhandlet.

Region Syddanmark. Der er ikke forhandlet løn i regionen i indeværende overenskomstperi- ode. I slutningen af 2016 opsagde regionen resultatlønaftalen for centerledere og vicecenter- ledere. Samtidig blev forhåndsaftalen for afdelingslederne opsagt. Der er hen over foråret aftalt et forhandlingsforløb, og vi er tæt på enighed om en ny forhåndsaftale.

Strukturændringer i kommunerne og regionen af betydning for lederne

Der er det seneste år gennemført en række strukturændringer, som også har påvirket lederne i kommunerne og regionen. Typisk har det påvirket antallet af ledere på alle niveauer.

Mest markante ændringer har der været i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her har man lagt han- dicap-, psykiatri- og ældreområdet sammen. Topledelsen er blevet reduceret i antal, ligesom der er blevet færre aftaleholdere og afdelingsledere. Strukturændringerne trådte i kraft 1. Januar 2017.

Assens Kommune er gået den modsatte vej. Her har man besluttet at skille handicapområdet ud fra ældreområdet. Det har betydet, at to ledere deler handicapområdet, og at der ikke længere er ledere på forstanderniveau på de enkelte institutioner. Alle institutioner ledes af afdelingsledere (teamledere).

Vejle Kommune har slået områderne Senior, Handicap og Social & Psykiatri sammen til Velfærd, dog således at der fortsat er både en Senior-, en Handicap- og en Social- og Psykiatri- chef. Konkret har det betydet, at enkelte centerledere har fået et betydeligt større område.

Opfølgning

på overenskomst 2015

Kerteminde Kommune har fra slutningen af 2016 lagt handicapområdet ind under ældre- området. Det har ikke betydet færre ledere, men har haft den konsekvens, at lederne på handicapområdet er blevet sat ned i charge. I sommeren 2017 er der gennemført en struk- turændring på børn- og ungeområdet. Her har man lagt døgninstitutionen Villaen og familie- husene sammen, hvilket har betydet nedlæggelse af en lederstilling.

I Region Syddanmark er der blevet færre socialcentre. Foreløbig er antallet reduceret fra otte til seks, og i løbet af 2017 vil antallet måske blive reduceret yderligere. Generelt er der et stort pres på regionen fra kommunerne i forhold til hele det sociale område. Det påvirker i høj grad lederne på de enkelte centre, da det er dem, der skal stå på mål for de regionale tilbud, og som i hverdagen oplever presset. I starten af året valgte man at nedlægge Bognæs og en afdeling på Center for Høretab.

Ny arbejdstids- aftale i kommunerne

1. april 2016 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft på det kommunale område.

Vi havde som optakt holdt en række TR-møder og har løbende holdt medlemsmøder, hvor alle blev informeret om den nye aftale. Derudover blev der i foråret afholdt et webinar om ændringerne i forhold til den gamle aftale.

Aftalen indebærer en række ændringer, og det var bestemt ikke alle kommuner, der var forbe- redt på dem. En af ændringerne handler om normperiodens maksimale længde, og det endte med, at vi i flere tilfælde var nødt til at lave særaftaler i en overgangeperiode.

Her godt et år efter har vi en fornemmelse af, at man de fleste steder har implementeret den nye aftale.

På vej mod Overenskomst 2018

Som forberedelse til Overenskomst 2018 holdt vi

5. og 6. september to medlemsmøder i hhv. Odense og Vejle.

På mødet i Odense informerede forbundsformand Xxxxx Xxxxxxxx om de forestående forhandlinger og lagde op til en dialog om vores krav og forventninger til resultatet.

På mødet i Vejle var det xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, der indledte og lagde op til debat.

Medlems- organisering

Da Kreds Lillebælt blev stiftet i 2007, havde vi i alt 4.623 medlemmer, heraf 4.195 betalende (heltids- og deltidsansatte, familieplejere (heltids og bibeskæftigede) samt efterlønnere.

Dertil kommer pensionister og passive, der betaler et mindre beløb, medlemmer på frikon- tingent (især dimittender, der endnu ikke er kommet i arbejde) og gratis PFF-medlemmer, der er ordinære medlemmer af BUPL.

Som det ses af skemaet nedenfor, har antallet af betalende medlemmer i perioden frem til nu været ret konstant, mens det totale antal medlemmer er vokset. En af årsagerne hertil er, at arbejdsløse dimittender i dag får et gratis medlemskab, indtil de kommer i arbejde.

At flere institutioner er lukket i den forløbne periode, ikke mindst Røde Kors-asylcentrene på Langeland, har altså ikke ført til en tilbagegang i medlemstallet, som man kunne have frygtet.

Medlemsudvikling

I Kreds Lillebælt arbejder vi vedvarede på at fastholde eksisterende medlemmer og organise- re nye ved at gøre os synlige og nærværende for alle. Det sker bl.a. via projekt kernefaglighed, arbejdspladsbesøg og vores tillidsvalgte på arbejdspladserne.

2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017
Betalende 4.195	4.134	4.233	4.248	4.367	4.225	4.131	4.134	4.144	4.150	4.130
I alt 4.623	4.633	4.832	4.849	4.845	4.773	4.820	4.926	4.994	5.067	5.090

Arbejdsplads- besøg

Der er tradition for, at kredskontoret i forbundets to kampagneuger 4 og 5 rykker ud til ar- bejdspladserne for at dyrke dialogen og den nære kontakt med medlemmerne.

Ud over dialogen om, hvad der aktuelt er fokus på i kredsen og forbundet, giver arbejdsplads- besøgene også mulighed for at drøfte de problemstillinger, man er optaget af på den enkelte arbejdsplads.

I den forløbne periode har vi i uge 4 og 5 aftalt besøg på 15 arbejdspladser. Derudover har der løbende været arrangeret besøg på en række arbejdspladser, nogle af dem med temaer som arbejdstid og arbejdsmiljø m.m. I alt har vi i perioden besøgt 120 arbejdspladser (9 fra

1. november til 31. december 2015, 58 i 2016 og 53 i 2017 til og med 29. september).

De mange besøg er med til at styrke sammenhængskraften i vores organisation, og det skal understreges, at vi altid er klar til at rykke ud, når der er behov for det. Man skal blot kontakte kredskontoret for at aftale en tid.

Medlems- arrangementer

Siden sidste generalforsamling har der været afholdt en lang række medlemsrettede aktivi- teter, blandt andre:

Efterlønsmøder

24. april 2016 (102 deltagere).

22. marts 2017 (52 deltagere).

26. september 2017 (51 deltagere).

1. maj 2016 og 2017

Omkring 80 deltagere fyldte kredskontorets store mødelokale i kælderen.

Medlemsmøder

2015

Bliv klogere på din pensionsordning i PKA (57 deltagere). Juletur til København (50 deltagere).

2016

Arbejdstidsregler, Odense Kommune (33 deltagere). Rebellen fra Langeland (196 deltagere).

Kernefaglighed (51 deltagere). Særlige stillinger på Fyn (4 deltagere).

Arbejdsmiljø – fra stress til trivsel (32 deltagere). Juletur til Flensborg (50 deltagere).

Konflikthåndtering (35 deltagere).

2017

Gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom (72 deltagere). Arbejdsmarked og fagforeninger i fremtiden (14 deltagere). Overenskomst 2018-møde i Odense (17 deltagere).

Overenskomst 2018-møde i Vejle (10 deltagere). Det er dit liv – dit eneste liv (45 deltagere)

Webinarer

2015

Sygemeldte kolleger (25 deltagere).

Hvad hvis jeg bliver syg i mit arbejdsforhold? (5 deltagere).

2016

Arbejdstidsregler (23 deltagere).

MED for tillidsrepræsentanter (13 deltagere). Forhandling af familieplejekontrakter (7 deltagere).

2017

Arbejdsmiljø for TRIO’en (8 deltagere). Afskediget og hvad så? (2 deltagere).

Juletræsfester

Brejning, 6. december 2015.

Odense, 28. december 2015.

Brejning, 4. december 2016.

Odense, 11. december 2016.

Arrangementerne var fuldtegnede med 200-250 deltagere, både unge og ældre.

Særlige stillinger

Medlemsmøde, 27. oktober 2016 (11 deltagere).

Informationsaften om pædagogers arbejde på ældre- og demensområdet (36 deltagere).

Kommunikations- strategi

Kredsbestyrelsen godkendte i 2014 en opdateret udgave af kommunikationsstrategien for kreds Lillebælt. Den oprindelige blev vedtaget i 2010.

I kommunikationsstrategien er der lagt vægt på, at vi i kredsen benytter så mange kommu- nikationskanaler som muligt, så relevante nyheder, aktiviteter og fokusområder i kredsen bliver formidlet på effektiv vis.

Vi har de senere år – ud over pressemeddelelser, nyhedsbreve og hjemmeside – tilføjet en Facebook-profil og afholder webinarer.

På vores hjemmeside xxx.xx.xx/xxxxxxxxx kan du altid holde dig orienteret om nyt fra kred- sen, tilmelde dig arrangementer, herunder webinarer, samt finde vores Facebook-profil xxx.xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxx.

Seniorsektionen i Kreds Lillebælt er en yderst aktiv sektion, som har en masse spændende aktiviteter at byde på. Hvis du er medlem af seniorsektionen, kan du finde mere information på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Kredsens telefonservice

Medlemmernes tilfredshed med Kreds Lillebælts og andre kredses telefonservice bliver med jævne mellemrum undersøgt. Den nyeste undersøgelse fra april 2017 viser, at den overordnede tilfredshed i løbet af de seneste to år er steget fra 84 til 88,7 procent.

Det er positivt, selv om vi fortsat ligger et stykke fra landsgennemsnittet på 93,1 procent.

Ud over den overordnede tilfredshed bliver telefonbetjeningen målt på følgende indsatsområder: Venlighed og imødekommenhed, forståelighed, viden og kompetence, problemløsningsevne, vilje til at lytte og ventetid.

Tilfredsheden er i den nævnte periode steget på samtlige parametre, men vi scorer navnlig højt i forhold til vores evner til at forklare os på en forståelig måde (94,1 procent), på viden og kompetence (93,8 procent) samt på venlighed og imødekommenhed (92,9 procent).

Alt i alt går det den rigtige vej, men der er fortsat plads til forbedringer.

Social- pædagogerne i fremtiden

2015-2016

På forbundets kongres i 2014 vedtog man, at der skulle afsættes ressourcer lokalt i kredsene for at skabe fokus på især arbejdsmiljø, men også på organisationens synlighed og kommu- nikation med vores medlemmer.

Vi arbejdede i den kommende periode med følgende projekter/fokusområder i Kreds Lille- bælt:

Arbejdsmiljø

Vi satte fokus på vores arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne med henblik på at styrke kendskabet til hinanden og samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanter, tillids- repræsentanter og kredskontor.

Dette arbejde er afsluttet, og vi har været taknemmelige for den indsats, som vores tillids- repræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har ydet i den forbindelse.

(Se også afsnittet om Arbejdsmiljø side 21).

Særlige stillinger

Projektets omdrejningspunkt var at kortlægge, hvor stor en andel af kredsens medlemmer, der var ansat i særlige stillinger, kontakte disse medlemmer og tilbyde dem specielle arran- gementer med fokus på netop deres ansættelsesvilkår.

Ansatte på psykiatriområdet

Formålet var at skabe et fællesskab for vores medlemmer på dette område.

Social- pædagogerne

i fremtiden

Tillidsreformen

Dette projekt handlede i al sin enkelhed om at skabe fokus på tillidsreformen ved hjælp af en række uformelle møder med borgmestrene i kredsens kommuner. Der er afholdt mange møder, og det har været en blandet oplevelse af engagement og velvilje, men også af udfor- dringer i forhold til interesseforskelle.

Kommunikation

I forbindelse med kredsbestyrelsens beslutning om at opdatere kredsens kommunikations- strategi blev omdrejningspunktet at få oprettet en Facebook-profil samt at tænke på nye måder at være i kontakt med vores medlemmer på.

Derfor afprøvede vi mulighederne i forhold til webinarer. De bruges nu som en måde at for- midle og undervise på. F.eks. har vi på et webinar gennemgået ændringerne i de kommunale arbejdstidsregler for vores tillidsrepræsentanter.

Fag-faglige møder

Disse møder afholdes som fyraftensmøder i tidsrummet fra kl. 17 til 20. Vi har lagt vægt på at finde nogle fagligt kompetente oplægsholdere med fokus på det, der rører sig på arbejds- pladserne her og nu.

Formålet er, at vores medlemmer skal have noget med hjem, som de kan bruge, når de kom- mer tilbage til arbejdspladsen og kollegerne.

2017-2018

På forbundets kongres 2016 vedtog man, at opgaven i den kommende kongresperiode skulle være, at vi i endnu højere grad bliver synlige for omverdenen.

Gennem en proaktiv indsats skal der både centralt og lokalt arbejdes med at synliggøre, hvad socialpædagogisk faglighed er, og hvilke opgaver socialpædagoger kan løfte i fremtiden.

Kredsbestyrelsen har i samarbejde med kredskontoret skabt afsæt for en række nye projek- ter de to kommende år. De handler om:

• Arbejdsmiljø.

• Overenskomstområdet, herunder ligestilling på arbejdspladsen.

• Organisering.

• Fag-faglige møder.

• Jobmesse.

Projekterne har til formål at styrke indsatsen for vores medlemmer, organisere nye medlem- mer samt skabe solidaritet og fællesskab på arbejdspladserne.

Nogle vil naturligvis kunne genkende projekt fag-faglige medlemsmøder, som jo ikke er nyt, men et projekt, som vi fortsætter med. Vi er begejstrede for den store tilslutning til møderne og over at møde alle jer engagerede medlemmer til oplæg fra spændenden oplægs- holdere og ikke mindst faglig dialog, der både udfordrer oplægsholderne og os som organi- sation.

Kongres 2016

Styrke til at være noget for andre

Det var overskriften for Socialpædagogernes kongres 15.-17. november 2016.

Som delegerede kunne vi glæde os over, at Socialpædagogerne i den forløbne periode havde en medlemsfremgang på næsten 600 medlemmer. Samtidig var beskæftigelsessituationen forbedret. Trods nedskæringer var der mod slutningen af 2016 næsten 1.000 flere socialpæ- dagogiske stillinger i kommunerne end to år tidligere.

Ligeledes kunne vi glæde os over, at fagstrategien Socialpædagogerne i fremtiden (vedtaget på kongressen i 2012) og arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd (vedtaget på kongressen i 2014) har båret frugt.

Mange steder er det lykkedes – i et samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanter, tillids- repræsentanter og ledere – at skabe konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det øgede fokus på den socialpædagogiske faglighed har styrket os.

Vi er blevet mere bevidste om vores faglighed – om alt det, vi som socialpædagoger er særlig gode til. I flere kommuner har politikere og forvaltningschefer ladet sig inspirere af Social- pædagogernes bud på, hvordan opgaverne på vores område kan løses bedst muligt. Vi har haft succes med at overbevise både os selv og beslutningstagerne om, at socialpædagoger kan gøre gavn på nye arbejdsområder, som vi ikke hidtil har beskæftiget os med. F.eks. æl- dreomsorg og integration af flygtninge og indvandrere. Sådan lød meldingerne fra både kon- gresdeltagere og gæster udefra.

Bestræbelserne på at styrke og udbrede kendskabet til den socialpædagogiske faglighed fortsætter. Overskriften på beslutningspapiret fra kongressen – Synlig og proaktiv – i dialog med beslutningstagerne og ud på arbejdspladserne – siger, hvad det handler om. Fagstrate- gien skal i endnu højere grad ud at virke på vores arbejdspladser, og vi skal forstærke vores medspil og modspil med beslutningstagerne på området.

Kendskabet til den socialpædagogiske faglighed og dens betydning for de borgere, vi arbej- der for og med, skal udbredes yderligere. Vi skal fortsat opdyrke nye jobområder, hvor den socialpædagogiske faglighed kan bidrage til en bedre løsning af opgaverne. Og vi skal fortsat slå på sammenhængen mellem fagligheden og et godt arbejdsmiljø. Samtidig skal vi i for- bund og kredse holde fokus på at sikre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår.

Aktive i debatten

Som sædvanlig deltog de delegerede fra Kreds Lillebælt aktivt i debatten på kongressen.

Xxxxxx sekretær Xxxx Xxxx Xxxxxxxx slog til lyd for at få løst problemerne med grænseaftalen i relation til PFF-overenskomsten, hvor medlemmer i dag bliver fagforeningsmæssigt placeret efter, hvilken pensionskasse de er tilknyttet ved ansættelsen.

Kredskasserer Xxxxx Xxxxxxxx slog et slag for ligeløn og ligestilling, både i samfundet og i egne rækker, mens Xxx Xxxxx Xxxxxxxx, Nordfynsværkstedet, bidrog med succeshistorier om en vellykket indsats med at udsluse brugere af det beskyttede værksted til ordinære job.

Nej til fusion med BUPL

Xxxxx Xxxxxxx fremsatte på vegne af PFF-tillidsrepræsentanterne fra Odense et forslag om sammenlægning af BUPL og Socialpædagogerne.

Forslaget var tidligere blevet afvist på Kreds Lillebælts kredsgeneralforsamling, og kongres- sen kunne heller ikke bakke forslaget op. Kun syv delegerede stemte for, mens et stort flertal var imod.

De vigtigste beslutninger

Kongressen vedtog beslutningspapiret Synlig og proaktiv – i dialog med beslutningstagerne og ud på arbejdspladserne. Derudover skal det i den kommende kongresperiode overvejes, om udtagelse af overenskomstkrav igen kan blive en sag for kongressen.

International Børnesolidaritet fik bevilget 50.000 kr. til et projekt, der skal give piger i Nicara- gua mulighed for leg og aktivitet samt gøre dem bevidste om deres rettigheder i et traditio- nelt mandsdomineret samfund.

Ny forbundskasserer

Mens der var genvalg til forbundsformand Xxxxx Xxxxxxxx og de to forbundsnæstformænd Xxxxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx, var der udskiftning på forbundskassererposten. Her afløste Xxxxxxx Xxxxxx (indtil da formand for Kreds Sydjylland) Xxx Xxxx Xxxxxxxxxxx (medlem af Kreds Lillebælt), der gik på pension efter 24 år på posten.

Faglige tvister

Aflønning af ledere – Odense Kommune

I 2016 tabte vi en tvist om lønnen for niveau 3-lederne på Ældre- og Handicapområdet). Vi havde stillet krav om, at disse ledere skulle indplaceres med en grundløn på trin 50. Tvisten blev kørt helt op til en niveau 4-tvist, det længste man kan komme i tvistsystemet.

Når en sag når op på niveau 4, er det ikke længere parterne, der afgør sagen, men en opmand, som i denne sag var den tidligere xxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx. Sagen blev afgjort i april 2016, og opmanden gav os desværre ikke medhold i indplaceringen på løntrin 50.

Frihed med løn på PFF-området – Odense Kommune

I foråret 2012 opsagde Odense Kommune en kutyme, så blandt andre pædagoger ansat på det forebyggende og dagbehandlende område (PFF´erne) ikke længere havde fri med løn ju- leaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag. I efteråret havde vi en forhandling om emnet, men kommunen holdt fast. Efter en drøftelse i personalegrupperne tilkendegav de i begyndelsen af 2014, at de ønskede, at vi gik videre med sagen.

I marts 2014 havde BUPL og Socialpædagogerne en fælles forhandling med Odense Kommu- ne om honorering for arbejde de pågældende dage, da der i overenskomsten står, at der skal aftales funktionstillæg for arbejde på særlige tidspunkter.

Odense Kommune ville dog ikke anerkende, at arbejde de pågældende dage er arbejde på særlige tidspunkter, og forhandlingen endte derfor i uenighed.

Faglige tvister

I december 2014 blev der afholdt en niveau 2-forhandling, som desværre også endte i uenig- hed. Sagen gik derfor videre, og der blev afholdt mæglingsmøde i januar 2016. Sagen afventer stadig at komme for en faglig voldgift.

Særlige helligdage – Vejle Kommune

En tvist med Vejle Kommune om de særlige helligdage, hvor medarbejderne i videst muligt omfang har ret til at holde fri, uden at der ændres i arbejdsplanen, er endnu ikke afgjort.

Der er en tilsvarende tvist med Aalborg Kommune, og resultatet af den bliver afgørende for, hvor Vejle-sagen ender.

Fortolkning af forhåndsaftale – Assens Kommune

I forhåndsaftalen i Assens Kommune er der aftalt et funktionstillæg for arbejdet med borge- re, som eksempelvis er immobile.

Kommunen mener, at det er medarbejderens relation til borgeren, der er afgørende for, om man er berettiget til at få tillægget. Kommunen mener derfor ikke, at medarbejdere på dag- området (værksteder og aktivitetscenter) er berettiget til at få tillægget på trods af, at borge- ren udløser tillægget til medarbejdere, der arbejder med borgeren på døgnområdet.

Socialpædagogerne mener, at tillægget bør gives til alle, der arbejder med borgeren, da bor- gerens immobilitet må være den samme, uanset om borgeren er på aktivitetscenteret eller i eget hjem (på døgninstitutionen). Tillægget bør ikke gives efter, hvor man arbejder, men efter hvem man arbejder med.

Den seneste forhandling blev afholdt i maj 2017 og endte igen i uenighed, og sagen er derfor sendt videre til vurdering i forbundet.

Tvist om praktikanters arbejdstid

Flere kommuner benytter KMD til lønadministration, og de har i forbindelse med lønkørsler dikteret, at studerende i lønnet praktik ikke havde ret til FO-dage i forbindelse med arbejde på helligdage. Det samme er sket i forhold til hjemmevejledere, hvis arbejdstid unddrager sig kontrol.

Dette spørgsmål har vi rejst i forbundet, som har haft et møde med Kommunernes Landsfor- ening (KL) om sagen.

Det er ret usædvanligt, at en tredjepart blander sig i at tolke overenskomsten. XX var ikke klar til at løse problemet her og nu, men vil vende tilbage med henblik på en afklaring.

Medlemssager

Afskedigelser

Kredsen har i 2016 og 2017 oplevet en stigning i antallet af afskedigelser.

En væsentlig årsag er tilpasninger og lukning af pladser på asylområdet i kredsens dæknings- område på grund af et faldende antal flygtninge. Senest har det medført, at Langeland Kom- mune ikke længere er aktør på asylområdet.

Også på det regionale område er der i perioden lukket institutioner.

På flere kommunale og regionale arbejdspladser er der gennemført afskedigelser på grund af besparelser og nedskæringer eller nedgang i antallet af brugere. Nedskæringer og besparel- ser er flere steder sket ved naturlig afgang.

I opgørelsen (se tekstboks) indgår også afskedigelser og fratrædelsesaftaler i forbindelse med medlemmers længerevarende sygdom eller tjenstlige forhold. Ligeledes indgår med- lemmer, der har fået varslet væsentlige vilkårsændringer i deres ansættelsesforhold, og som har accepteret de nye ansættelsesvilkår og dermed ikke er fratrådt.

Fratrædelsesaftalerne indgås hovedsageligt ved afskedigelser, hvor der aftales fritstilling i opsigelsesperioden, f.eks. i forbindelse med sygdom og tjenstlige forhold. Kredsen oplever dog, at kommunerne og regionen ikke i samme udstrækning som tidligere ønsker at fritstille ved afskedigelser på grund af besparelser og tilpasninger i organisationen.

På det private område har vi i enkelte sager været nødsaget til at inddrage ekstern advokat for at føre dem ved domstolene med henblik på at få dømt arbejdsgivere i sager om usaglig afskedigelse eller uberettiget bortvisning. Senest er en arbejdsgiver blevet dømt til at efter- betale et medlem 322.000 kr.

	AFSKEDIGELSER OG FRATRÆDELSESAFTALER I PERIODEN
	År	Xxxxx	Xxxxx sager
		afskedigelsessager	med indgåede fratrædelsesaftaler
	2015	147	22
	2016	331	19
	2017 (indtil 19. maj)	165	16

Sygdom – sociale sager

Kredsen får fortsat mange henvendelser fra medlemmer, der har været nødsaget til at sy- gemelde sig. Mange af sygemeldingerne skyldes stress, vold og trusler samt dårligt arbejds- miljø. I beretningsperioden er der sket en stigning i antallet af henvendelser fra sygemeldte medlemmer.

Hvis der er tale om længerevarende sygeforløb, deltager en af kredsens faglige konsulen- ter ofte som bisidder for den sygemeldte ved sygefraværssamtale på arbejdspladsen og ved møde på jobcenteret.

Den nye sygedagpengelov, som trådte i kraft 1. juli 2017, har nu fungeret i godt tre år, og kredsen må fortsat konstatere, at sygemeldte medlemmer ofte skal igennem længerevaren- de afklaringsforløb på jobcenteret, før der bliver truffet endelig afgørelse om deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet eller bevilling af fleksjob eller førtidspension.

Den sygemeldte vil fortsat modtage sin sædvanlige løn under sin sygemelding, så længe vedkommende er ansat hos arbejdsgiveren. Men langtidssygemeldte medlemmer, der bliver afskediget og fortsat er sygemeldte, bliver stadig hængende i det kommunale jobcentersy- stem. Mange af dem skal igennem flere virksomhedspraktikker eller andre afklaringsforløb, før der træffes en afgørelse i deres sag. Den lange sagsbehandlingstid og mange afklarings- forløb påvirker de sygemeldte meget og opleves af flere som meget psykisk belastende.

Vores konsulenter forsøger at hjælpe de langtidssygemeldte ved at deltage som bisiddere for dem ved møder i Rehabiliteringsteamet. Vi yder også assistance i forhold til at få forlæn- get sygedagpengeperioden og med klager til Ankestyrelsen over urimelige afgørelser.

Det er dog positivt, at flere medlemmer inden for de sidste par år har fået bevilget et fasthol- delsesfleksjob, hvor det er lykkedes at fastholde de sygemeldte på arbejdspladsen.

For at kunne blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads skal arbejdspladsen gennem

Medlemssager

de foregående 12 måneder have forsøgt at fastholde medarbejderen i et ustøttet job gennem ansættelse under de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår.

Overenskomsterne indeholder en rammeaftale om de sociale kapitler. De sociale kapitler af- stikker retningslinjer for særlige løn- og ansættelsesforhold og kan tages i brug i de tilfælde, hvor der er brug for særlige skånehensyn. Den sygemeldte skal dog fortsat opfylde de almin- delige bestemmelser for et fleksjob for at kunne få bevilget et fastholdelsesfleksjob.

SAGER OM SYGEMELDTE MEDLEMMER

Kredskontoret har fra 2015 og til nu haft følgende antal sager, hvor

henvendelse fra et sygemeldt medlem har medført oprettelse af en medlemssag

i kredsens sagsbehandlingssystem:

År 2015

2016

2017

(indtil 19. maj)

Antal sager 121

124

67

Usaglig bortvisning hos SUF

Et af vores medlemmer var ansat ved den private institution Den sociale Udviklingsfond (SUF). I april 2016 indgik han en fratrædelsesaftale med SUF uden vores medvirken.

I forbindelse med en brevveksling i starten af juni 2016 mellem medlemmet og blandt andre bestyrelsesformanden for SUF omtalte medlemmet en episode, han havde haft med direktø- ren for SUF. Herefter blev vores medlem bortvist med beskyldninger om illoyalitet.

Vi forsøgte at komme i dialog med XXX’x advokat. Det så de imidlertid ingen grund til, da de mente, at sagen var meget klar. Vi drøftede efterfølgende sagen med SJ Law, forbundets ad- vokat, og blev enige om, at der skulle rejses sag om uberettiget bortvisning.

Sagen blev afgjort i starten af april i år. Retten afgjorde, at bortvisningen var usaglig, og vores medlem fik en erstatning på 322.000 kr., heraf en godtgørelse på en månedsløn. Ydermere blev SUF pålagt alle sagsomkostningerne.

Sag om opsigelsesvarsel på Småskolen ved Nakkebølle Fjord

I januar i år blev vi kontaktet af et medlem, der var ansat som afdelingsleder ved Småskolen ved Nakkebølle Fjord. Han havde været delvist sygemeldt i en længere periode, blandt andet på grund af et urimeligt arbejdspres. Medlemmet blev afskediget, da hans stilling blev ned- lagt. Ifølge sin kontrakt havde han et opsigelsesvarsel på tre måneder.

Vi skrev til Småskolen og gjorde opmærksom på, at vores medlem var ansat som leder og derfor efter vores opfattelse var funktionær. Efter funktionærloven skulle han have et opsi- gelsesvarsel på fire måneder, da han havde været ansat på skolen siden 2012.

På Småskolen var man imidlertid ikke enige i, at han var funktionær, da han efter deres opfat- telse kun havde brugt en mindre del af sin arbejdstid på ledelsesopgaver. For at en leder kan betragtes som funktionær, skal den væsentligste del af hans arbejdstid være ledelsesopga- ver, og det er medlemmet og os, der skal løfte bevisbyrden.

Vi skrev til Småskolen, at hvis de ikke inden en uge ændrede opsigelsesvarslet, ville vi over- drage sagen til advokat. Efter cirka 10 dage modtog vi et brev fra Småskolens advokat, hvor de fastholdt, at vores medlem ikke var funktionær. Vi overdrog herefter sagen til SJ Law.

Men faktisk var vores medlem i stand til at dokumentere, at han primært havde beskæftiget sig med ledelsesopgaver. Blandt andet bekræftede en række tidligere ledelseskolleger skrift- ligt, at det var tilfældet. Inden vores advokat nåede at fremsende et påkrav til Småskolen, kastede de håndklædet i ringen og anerkendte, at medlemmet var funktionær og dermed berettiget til fire måneders opsigelse. Vores medlem blev meget glad, ikke mindst fordi sagen blev vundet forholdsvis hurtigt.

Tillids- repræsentanter

Vores tillidsrepræsentanter er utrolig vigtige. Først og fremmest for det enkelte medlem, der nyder godt af støtten og opbakningen fra sin tillidsrepræsentant. Men også for Socialpæ- dagogerne og Kreds Lillebælt, da tillidsrepræsentanterne er forbundets og kredsens lokale ambassadører på arbejdspladserne.

Presset på tillidsrepræsentanterne er vokset i takt med de hyppige forandringer på vores arbejdsområde. Besparelser, omstruktureringer og centraliseringer har gjort udfordringerne ved at være tillidsrepræsentant større. Derfor er det vigtigt at give tillidsrepræsentanterne de bedst mulige betingelser for at fungere.

Kreds Lillebælt bestræber sig på at klæde tillidsrepræsentanterne godt på til opgaven ved hjælp af en række faste, tilbagevendende tiltag, der omfatter:

• To årlige temamøder.

• Introduktionssamtaler og –kurser for nye tillidsrepræsentanter.

• Udviklingssamtaler.

• Jævnlige møder i de seks TR-grupper.

• Faglige netværksmøder.

KREDSENS TILLIDSREPRÆSENTANTER

Socialpædagogerne Lillebælts p.t. 125 tillidsrepræsentanter er fordelt på følgende seks TR-grupper:

Region Syddanmark	18
Odense	35
Vejle	17
Svendborg	14
Nord/Vest (Fredericia, Assens, Middelfart, Nordfyn)	20
Syd/Øst (Kerteminde, Langeland,
Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Ærø)	21

TILLIDSREPRÆSENTANTUDVALGET

Xxx Xxxxxxxxxx. Xxxxx Xxxxxxxx.

Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx. Xxxxx Xxxxxx Falden.

Xxxxxx Xxxxxxxx.

Helle Storbank. Xxxx Xxxxxxxx.

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx.

Xxxxx Xxxxxxxxx, kredsformand.

TR-strukturen

På grund af besparelser og omstruktureringer på vores arbejdsområde er TR-strukturen man- ge steder under pres, og vi er derfor løbende i – ofte hårde – forhandlinger om nye strukturaf- taler i kommunerne og regionen.

Dertil kommer forhånds- og vilkårsaftaler om aflønning af tillidsrepræsentanterne, tidsfor- brug til varetagelse af deres tillidshverv osv.

Den aktuelle status i kommunerne og regionen er:

Assens

Ny strukturaftale tilpasset de gennemførte strukturændringer. Aftalen omfatter nu også til- lidsrepræsentanterne i Børn og Unge samt på PFF-området. Kredsen har trods ny struktur formået at fastholde det hidtidige antal tillidsrepræsentanter. Der er indgået forhåndsaf- taler om aflønning af tillidsrepræsentanterne. En vilkårsaftale med afsæt i MED-aftalen er på vej.

Fredericia

Strukturaftale på Handicapområdet, som på grund af omfattende strukturændringer skal genforhandles i 2017. Kredsen har fastholdt, at strukturændringer ikke automatisk kan føre til ændringer af TR-strukturen, men at der forud skal ligge en klar aftale om struktur og valg. En KOF-aftale sikrer funktionstillæg til alle tillidsrepræsentanter.

Faaborg-Midtfyn

En væsentlig omstrukturering i 2016 betød, at de nuværende tillidsrepræsentanter blev flyt- tet fra deres valggrundlag. Kredsen ville ikke acceptere, at ledelsen tog ansvar for omvalg af tillidsrepræsentanter og holdt fast i, at det skulle ske via forhandling med de respekti- ve organisationer. Det betød, at kommunen opsagde tillidsrepræsentanterne på Børn- og Ungeområdet begrundet i, at de ikke længere skulle varetage opgaven i den kommende or- ganisation. Samtidig mente man, at der skulle ske en reduktion i honorering for hvervet. Vi fastholdt, at det var de faglige organisationer, som forestod valg af tillidsrepræsentanter, og blev herefter enige om at tage en konstruktiv dialog om tilpasning af TR-strukturen. Kommu- nens udgangspunkt var en reduktion af antal tillidsrepræsentanter, men det endte med en aftale om en TR-struktur på Sundheds- og Omsorgsområdet, der fastholder det nuværende antal tillidsrepræsentanter, samt en aftale om, hvordan de nuværende tillidsrepræsentanter kunne bibeholde deres beskyttelse og vilkår, hvis de ved nyvalg ikke opnåede valg. Der er desuden indgået en aftale om honorering af tillidsrepræsentanter i hovedudvalget. MED-af- talen er p.t. under genforhandling.

Middelfart

Der er ingen strukturaftale med kommunen, men der er indgået individuelle aftaler for alle tillidsrepræsentanter. En KOM-aftale sikrer honorering af alle tillidsvalgte.

Nordfyn

Ny strukturaftale, der implementeres i efteråret 2017. En vilkårsaftale sikrer honorering af alle tillidsvalgte.

Nyborg

Strukturaftale samt vilkårsaftaler, der sikrer honorering af alle tillidsrepræsentanter.

Odense

Der foreligger p.t. ikke en strukturaftale. Kommunen har gennemført en strukturændring, hvor kredsen har været aktiv, både i forhold til at genforhandle en strukturaftale på Voksen Handicap-området og i forhold til kommunens opfattelse af, at de kunne opsige tillidsrepræ- sentanter i forbindelse med den nye organisationsstruktur og dermed reducere antallet af tillidsrepræsentanter uden forudgående forhandling med organisationerne. Efter forgæves lokale forhandlinger og inddragelse af forbundet blev der fundet en løsning, så kredsen – via endnu en ændring af ledelsesstrukturen – ville få tilstrækkelig dækning med tillidsrepræ- sentanter. I begyndelsen af 2015 blev det aftalt, at kommunen ville se på vores udspil til en TR-struktur, som går ud på, at vi kan vælge en tillidsrepræsentant for hvert niveau 4-ledel- sesområde, når der er mindst fem ansatte på vores overenskomst. Vi ønsker en evaluering af denne struktur forud for TR-valget i 2017, idet vi som udgangspunkt har toårige valgperioder. En vilkårsaftale sikrer honorering af alle tillidsvalgte.

Svendborg

Strukturaftaler for Voksen Handicap samt Børn og Unge. En vilkårsaftale sikrer honorering af tillidsrepræsentanterne.

TR-strukturen

Vejle

Den hidtidige strukturaftale for Voksen Handicap blev opsagt pr. 31. maj 2017 og er afløst af en ny aftale. En sammenlægning af institutionsområder har medført en reduktion i antallet af tillidsrepræsentanter. Kredsen forsøgte at fastholde det nuværende antal tillidsrepræsen- tanter, idet områderne har en størrelse og en geografi, der gør, at man godt kan forsvare at have flere tillidsrepræsentanter, selv om der kun er én leder. Det kunne vi ikke komme igennem med og indgik derfor et kompromis, som sikrede, at sammenlægningerne kunne foregå med de nuværende tillidsfolk, og at der først skulle afholdes valg efter et halvt år. Strukturaftalen på Børn- og Ungeområdet (Vejlefjord og Fårupgård) er fortsat gældende. En KTO-forhåndsaftaler sikrer honorering af tillids- og fællestillidsrepræsentanter.

Region Syddanmark

Der er i forbindelse med strukturændringerne med færre og større socialcentre sket en til- pasning af TR-strukturen.

• Assens: Xxxxxxx Xxxxxx, Pilebakken.

• Fredericia: Xxxxx Xxxxx, Kobbelgården, Afd. Ullerupdalsvej.

• Faaborg-Midtfyn: Xxxxxxxxx Xxxxx, Xx og Aktiv., afd. Bofællesskabet Egeparken 62.

• Kerteminde: Xxxxx Xxxxxxx, Briggen.

• Langeland: Xxxxx Xxxxxx, Møllehuset.

• Middelfart: Xxx Xxxx Xxxxxxxxx, Støttecentret Æblehaven.

• Nordfyn: Xxxx Xxxxxxxxx, Familiehuset.

• Nyborg: Xxxxx Xxxxxx, Bofællesskabet Højbo.

• Odense: Xxxxx Xxxx Xxxxxx, Ældre- og Handicapforvaltningen.

• Svendborg: Xxxxx Xxxxxxx, Team Støtte & Vejledning.

• Vejle: Xxxxx Xxxxxxx, Center Vejle. Xxxx Xxxxxxx (AMR), De 2 Gårde.

• Region Syddanmark: Helle Storbank, Center for Høretab. Xxxxx Xxxxxx, Østruplund.

MEDLEMMER AF HOVEDUDVALGENE

Socialpædagogerne Lillebælts repræsentanter i hovedudvalgene er:

Pædagog- uddannelsen

Vores samarbejdsaftale med Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg sikrer, at vi i lø- bet af pædagoguddannelsen har lejlighed til at møde de studerende med studierelevante oplæg. Emnerne er Arbejdsmiljø, Etik og professionel kommunikation – i et socialpædagogisk perspektiv, Den professionelle pædagog og udviklingsperspektiver, Karrierevejledning ved BUPL, Socialpædagogerne og VP-afdelingen (Videreuddannelse og praksisudvikling) samt Hvordan får jeg foden indenfor på det pædagogiske arbejdsmarked?

Derudover er vi med, når PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning) holder oplæg inden første lønnede praktik, samt når de pædagogstuderende dimitterer.

En del af samarbejdsaftalen fastsætter også nogle fokuspunkter. I den forløbne periode har vi således haft særligt fokus på studerende / praktikanter i det, vi kalder særlige stillinger.

Vi har som fagforening haft et fælles medlemsmøde med BUPL og Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på UCL, hvor vi satte fokus på pædagogers arbejde i ældreplejen og med demente borgere.

Vi har ikke en tilsvarende samarbejdsaftale med Pædagoguddannelsen i Jelling, men vi er også til stede dér med oplæg i løbet af uddannelsen.

Vi har i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Jelling fået genskabt en kontakt til Vejle Kommune med henblik på at styrke samarbejdet mellem kommune, praktiksteder og pæda- goguddannelsen.

Pædagog- uddannelsen

Vi er repræsenteret i uddannelsesudvalget på Pædagoguddannelsen i UCL ved faglig sekre- tær Xxxx Xxxx Xxxxxxxx. Udvalgets opgave er at vejlede i forhold til studieordningerne samt at være i dialog om studiepolitiske spørgsmål.

Derudover er vi repræsenteret i referencegrupper på de enkelte udbudssteder – i Jelling ved Xxxxx Xxxxxxx, i Svendborg ved Xxxxx Xxxxxxxx og i Odense ved Xxxxxxxx Xxxxxxxx (alle med- lemmer af kredsbestyrelsen) – og tilknyttede arbejdspladser, der modtager pædagogstude- rende i praktik. Referencegruppernes opgave er at følge udmøntningen af studieordninger- ne i praksis med fokus på praktik og studietrivsel. i disse grupper sidder der også ledere fra socialpædagogiske arbejdspladser udpeget af kommuner og region.

Vi er ligeledes repræsenteret i praktikpladsudvalget i Region Syddanmark. Dette udvalg ind- stiller til dimensionering på uddannelsen, og her er det lykkedes at fastholde det nuværende optag med følgende fordeling af pladserne: 38 procent til Social- og specialpædagogik, 42 procent til Dagtilbudspædagogik og 20 procent til Skole- og fritidspædagogik.

Der har været bekymring for, om vi uddannede pædagoger til arbejdsløshed, men de nyud- dannede pædagoger bliver hurtigt tilknyttet arbejdsmarkedet, og demografien betyder, at mange pædagoger i arbejde går på efterløn eller pension i de kommende år.

Vi har et godt samarbejde med PLS, som er repræsenteret ved Xxxxx Xxxxxx i kredsbesty- relsen.

Udviklingsprojekter med støtte fra Fremfærdspuljerne

”Fremfærd” blev etableret som led i Overenskomst 2013 og videreført i Overenskomst 2015. Formålet var at udvikle de kommunale kerneopgaver og sikre en effektiv opgaveløsning, hvor både medarbejdernes, borgernes og samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt, og hvor borgerne så vidt muligt er med til at definere og skabe de rigtige løsninger.

Fremfærd blev organiseret i fem ekspertområder, hvor området ”Borgere med særlige be- hov” var særlig relevant for os. Her kunne man i foråret 2015 søge midler fra puljen ”Nyspecia- lisering og inklusion – eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer.”

Der kom i alt 39 ansøgninger, hvoraf ni blev godkendt. Tre af vores arbejdspladser i kredsen kom i betragtning.

Et af formålene med puljen var at fremme, at flere mennesker med handicap, med udvik- lingshæmning eller psykiske sygdomme får mulighed for at opnå beskæftigelse så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Her kom CSV Sydfyn (Center for specialundervisning for voksne, Svendborg Kommune) i betragtning med et erhvervsrettet brobygningsforløb for elever på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse.

Et andet formål var at fremme, at mennesker med handicap får flere ikke-betalte sociale re- lationer og får glæde af og mulighed for at bidrage til frivillige indsatser og tilbud i deres lokalmiljø.

Her fik Udviklingscenteret Skansebakken (Vejle Kommune) tilskud til projekt ”Nye relationer

– nye fagligheder”, og Socialafdelingen Botilbud (Svendborg Kommune) i samarbejde med University College Lillebælt (UCL) fik tilskud til projekt ”Styrkelse af ikke-betalte relationer”.

For alle tre projekter gælder, at der blev opnået gode resultater og høstet værdifulde erfarin- ger undervejs. Man kan læse mere om projekterne og resultaterne på ”Viden på tværs”-hjem- mesiden: xxx.xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxx.

AIEJI Brasilien og International Børnesolidaritet

Som led i det internationale arbejde har vores forbund deltaget på AIEJI’s verdenskongres, der i år blev afholdt i Brasilien. Som medlem af hovedbestyrelsens internationale udvalg del- tog faglig sekretær Xxxx Xxxx Xxxxxxxx fra Kreds Lillebælt. Delegationen talte også repræ- sentanter fra fire faglige netværk, og der blev holdt oplæg fra fem danske arbejdsområder.

På kongressen deltog over 300 socialpædagoger fra 25 forskellige nationer. Der bliver udveks- let erfaringer og hentet masser af inspiration, når socialpædagoger fra meget forskellige samfundsmodeller mødes med en fælles holdning til, at viden og mod er nødvendigt i det socialpædagogiske arbejde.

Vi har ud over de solidaritetsbevillinger, vi har vedtaget på vores generalforsamlinger, samlet penge ind til International Børnesolidaritet i samarbejde med BUPL, DS og PMF. Det er sket ved 1. maj-arrangementer under sloganet ”Vi giver kaffen – og du giver et bidrag”. Desuden har vi solgt materialer fra Syd- og Mellemamerika, hvor pengene er gået til organisationen. International Børnesolidaritet gæster også vores generalforsamling.

Faglige selskaber

I forbundet har vi vedtaget, at der skal oprettes seks faglige selskaber i løbet at denne kon- gresperiode.

Alle medlemmer af Socialpædagogerne bliver tilknyttet et selskab ud fra den arbejdsplads, man har. Derudover kan man knytte sig til yderligere ét selskab, da vores arbejdspladser er mangfoldige og arbejder med mange forskellige målgrupper.

Der er på nuværende tidspunkt etableret følgende selskaber: Udsatte børn og unge, Menne- sker med sindslidelser og Voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i boenhe- der.

Frem mod 2018 vil der blive oprettet yderligere tre faglige selskaber: Marginaliserede og so- cialt udsatte voksne, Uddannelses-, beskæftigelses og aktivitetstilbud samt Mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.

De faglige selskaber er funderet i kredsene, da alle kredse udpeger et medlem til de faglige selskabers bestyrelse.

Vi har udpeget Xxxxx Xxxxx (BUC Svendborg Kommune) til Udsatte børn og unge, Xxxx Xxxxxx- xxx Xxxxxxx (Botilbuddet Roesskovsvej, Odense Kommune) til Mennesker med sindslidelser, Xxxxxxxx Xxxxxxxx (Sedenhuse, Odense Kommune) til Voksne med fysiske og psykiske funkti- onsnedsættelser i boenheder samt Xxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx (Kirkens Korshær, Svendborg) til Marginaliserede og socialt udsatte voksne.

Vi håber, at der vil blive taget godt imod de nye faglige selskaber på arbejdspladserne, og at de vil bidrage til en faglig styrkelse og udvikling af de socialpædagogiske arbejdsområder.

Goddag til de faglige selskaber har betydet farvel til de faglige netværk. Disse netværk bliver nedlagt i takt med, at de har holdt afslutningskonferencer eller -møder, og i takt med, at de faglige selskaber starter op.

Kreds Lillebælt vil gerne takke de aktivister og ildsjæle fra kredsen, der har bidraget til net- værksbestyrelserne og til aktiviteterne og dialogen i dette regi, som har haft til formål at styrke vores fag.

Arbejdsmiljø

Lokal virkeliggørelse af arbejdsmiljøstrategien

Kredsen har i beretningsperioden arbejdet med at udrulle den nye arbejdsmiljøstrategi Ar- bejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd, som blev vedtaget på kongressen i november 2014, og som der fortsat arbejdes med i den nye kongresperiode frem til 2018.

Kredsen har blandt andet arbejdet med at få registret de valgte arbejdsmiljørepræsentanter på vores arbejdspladser for bedre at kunne målrette vores kommunikation med dem, når der skal udsendes materiale m.v. og afholdes temadage om arbejdsmiljø. P.t. har vi 124 arbejds- miljørepræsentanter i kredsen.

Der er nedsat en referencegruppe i kredsen med to kommunale arbejdsmiljørepræsentanter og én regional arbejdsmiljørepræsentant. Derudover sidder faglig sekretær Xxxx Xxxx Xxxxx- xxx og faglig konsulent Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx i gruppen. Gruppens opgave er at sparre med kredsbestyrelsen.

Alle arbejdsmiljørepræsentanter har fra kredsen modtaget en velkomstpakke i form af en taske med materiale om arbejdsmiljø. Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter modtager også fremover velkomstpakken.

Kredsen er begyndt at invitere nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter til en intro-dag på kredskontoret, hvor de får en introduktion til kredskontoret og kredsbestyrelsen, ligesom der også bliver orientret om formalia og rettigheder. Der har været afholdt to intro-dage, og de nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter har bakket fint op om dette tiltag.

Kredsen har også deltaget i forbundets TRIO-dag, som blev afviklet i Herning i maj sidste år og havde 60 deltagere fra Kreds Lillebælt.

Et vigtigt element i vores arbejdsmiljøstrategi er en udvikling og styrkelse af TRIO-samarbej- det på den enkelte arbejdsplads med henblik på, at faglighed og arbejdsmiljø styrkes under ét. Der har derfor i foråret 2017 været afholdt en TRIO-dag for vores ledere, tillidsrepræsen- tanter og arbejdsmiljørepræsentanter. TRIO-dagen blev afviklet i samarbejde med Center for Konfliktløsning og havde stor opbakning fra vores arbejdspladser. Der har også efterfølgen- de været en positiv tilbagemelding fra deltagerne.

Kredsen har i beretningsperioden også afholdt flere fyraftenmøder på arbejdspladser, hvor

Arbejdsmiljø

arbejdsmiljø har været et tema. På fyraftensmøderne har der været en god og konstruktiv dialog med vores medlemmer om de arbejdsmiljøproblemer, som fylder meget. Fyraftens- møderne har givet kredsen vigtig viden om arbejdsmiljøforhold, herunder også indsigt i, at der er en sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø og mulighederne for at kunne bruge fagligheden i det daglige arbejde. På både det regionale og det kommunale område bliver der fortsat gennemført organisations- og strukturændringer, som medfører udfordringer og ændringer for de ansatte i det daglige arbejde. Det påvirker også arbejdsmiljøet, og dermed er der fortsat behov for ekstra fokus på dette område.

Socialpædagogerne har i foråret 2017 fået lavet en arbejdsmiljøundersøgelse. Den viser at arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser har fået det lidt bedre, men vi skal fortsat forfølge og arbejde med den vedtagne arbejdsmiljøstrategi.

Uklare regler for anmeldelse af voldsepisoder

Der har i en periode hersket uklarhed om reglerne og praksis for politianmeldelse i forbindel- se med arbejdsrelaterede voldsepisoder.

Uklarheden opstod i forbindelse med Erstatningsnævnets opstramning af reglerne i forhold til politianmeldelse inden for 72 timer, og det gav anledning til mange henvendelse fra med- lemmer, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i en periode.

Justitsministeriet kom dog i foråret 2016 med en vejledning på området, som har været med til at skabe mere klarhed om reglerne.

Temadage, webinar og information til studerende

En af måderne at klæde vores arbejdsmiljørepræsentanter på til deres tillidshverv er fortsat de to årlige temadage (en hel og en halv), som kredsen arrangerer.

De seneste temaer har været Nødvendigt nødværge afviklet af Durewall og Vold i hverdagen, hvor psykolog Xxxxxx Xxxx-Thingvad fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på OUH gav en fore- løbig tilbagemelding på deres forskningsprojekt om vold på vores arbejdspladser.

Derudover har kredsen i foråret 2017 afholdt et webinar for TRIO’en, hvor temaet var det psykiske arbejdsmiljø.

Kredsen har stadig en samarbejdsaftale med University College Lillebælt, hvor vi blandt an- det to gange årligt er på seminariet sammen med BUPL for at fortælle de pædagogstuderen- de om fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

ANTAL ARBEJDSSKADER
2015	243
2016	218
2017 (indtil nu):	158

A-kassen

Godt samarbejde om jobformidling

Vi har i perioden haft et fint samarbejde med flere af vores arbejdspladser, når de har mang- let pædagoger til vikariater. Hovedparten af de medlemmer, vi har henvist til arbejdspladser- ne, har fået varigt arbejde efterfølgende. Det er vi rigtig glade for.

Vi har i det hele taget oplevet en stigning i antallet af henvendelse fra arbejdspladser, der har brug for vikarer. Det tyder på, at vi – i samarbejde med kredsen – er kommet bedre igennem med budskabet: Kontakt Socialpædagogernes a-kasse, når du har brug for en vikar. Det er rigtig godt, og vi håber, at denne udvikling fortsætter.

Vi vil fremadrettet forsat prioritere formidlingen af a-kassens vikarservice, så vi i resten af 2017 og fremover kan få endnu flere jobformidlingsopgaver ind.

Stor tak til vores arbejdspladser for det gode samarbejde. Vi ser frem til endnu mere dialog og samarbejde med jer.

Fællessamtaler i jobcentrene

Med beskæftigelsesreformen har vi fået mulighed for at tage med vores ledige medlemmer til fællessamtaler i jobcentrene. Det er vi rigtig glade for.

A-kassen

Som en del af beskæftigelsesreformen skal man som ledig til seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder. To af disse samtaler vil som udgangspunkt være fælles med a-kassen.

I kraft af fællessamtalerne har vi fået et styrket samarbejde med jobcentrene, og vi oplever generelt et kvalitetsfyldt indhold i fællessamtalerne med sammenhæng og progression, hvor der under samtalen er fokus på konkrete job, jobåbninger og aktive virksomhedsrettede til- bud samt eventuelt uddannelse.

Temamøder i a-kassen

Vi afholder løbende temamøder i a-kassen, hvor både ledige socialpædagoger samt socialpæ- dagoger i arbejde er velkomne.

Som eksempler på temamøder kan nævnes:

• Uopfordret jobsøgning – jobsøgning uden begrænsninger.

• Workshop om jobsøgning.

• Bliv skarp på dine kompetencer.

• Den gode jobsamtale.

Derudover har vi indimellem arbejdsgivere og konsulenter, som holder oplæg eller temamø- der, blandt andet om miljøterapeutisk tilgang i arbejdet med udsatte børn og unge, hvad der vægtes i en ansøgning og et CV samt socialpædagogisk arbejde i psykiatrien.

Vi vil også rigtig gerne have en arbejdsgiver ind og holde oplæg om f.eks. neuropædagogik, da mange af vores medlemmer efterspørger mere viden om dette.

Vellykket samarbejde om trainee-forløb

Socialpædagogernes a-kasse har i samarbejde med University College Lillebælt (UCL) afholdt et trainee-forløb for dimittender fra 3. april til 23. juni 2017.

Forløbet bestod af seks ugers kursus i akademimodulet Socialpædagogiske metoder fra Aka- demiuddannelsen i Socialpædagogik (UCL) kombineret med fire ugers praktik. Forløbet var tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsdage og dage i praktikken.

Indholdet på modulet havde særligt fokus på bl.a. neuropædagogik og KRAP, som er tilgange og metoder, der er meget efterspurgte inden for et bredt spektrum af arbejdspladser på det sociale og specialiserede område. Deltagerne fik dermed kompetencer til at søge på et bredt arbejdsmarked med gode jobmuligheder. Forløbet var finansieret af LO-midler.

Det viste sig at være svært at rekruttere dimittender, fordi mange hurtigt fik job eller havde meget vikararbejde, men ud af de syv dimittender, der deltog i forløbet, har to fået arbejde og én har fået vikararbejde dér, hvor hun var i praktik.

Der er bred enighed om, at de dimittender, der deltog, føler sig bedre rustet til at søge stil- linger på specialområdet, og at de har fået en masse ny viden og bedre kendskab til borger- gruppen.

Tak til UCL for et godt samarbejde og tak til de arbejdspladser, som stillede praktikpladser til rådighed.

	LEDIGE MEDLEMMER I KREDS LILLEBÆLT 6. juli 2017 havde kredsen i alt 243 ledige medlemmer, heraf 42 ledige dimittender fra januar og juli 2017. Ledigheden fordelte sig således på kommunerne:
	Assens	13	Nordfyn	7
	Fredericia	13	Nyborg	11
	Faaborg-Midtfyn	12	Odense	91
	Kerteminde	11	Svendborg	36
	Langeland	4	Vejle	28
	Middelfart	10	Ærø	7
	I september 2017 var ledighedsprocenten i Kreds Lillebælt på 5,01 procent.

Ledere

Pres på løn- og arbejdsvilkår

Ledermedlemmerne af Socialpædagogerne Lillebælt har været presset hårdt af kommunal- reformen, som har betydet 10 år med gennemgribende strukturændringer i både region og kommuner. I mange kommuner er forvaltninger og arbejdspladser slået sammen, og i regio- nen er otte centre blevet til seks.

Det har medført, at mange ledere har fået større opgaver, men det har ikke udløst tilsvarende lønstigninger. Tværtimod oplever lederne, at lønnen dumpes for at presse mere og mere ud af folk. Et eksempel er den fastlåste lønkonflikt i Odense, hvor en gruppe afdelingsledere har været henvist til en aconto-løn i over to år, mens man venter på en voldgiftskendelse.

Det fremgik af formand Xxxxxx Xxxxx beretning på Ledersektionens seneste velbesøgte gene- ralforsamling, der fandt sted 22. april 2017.

Derfor var beskeden til forbundsformand Xxxxx Xxxxxxxx, der besøgte generalforsamlingen for at fortælle om de forestående overenskomstforhandlinger, da også klar: Der skal ske no- get med lønnen – så den afspejler, at der er blevet større enheder og dermed større ansvars- områder for de enkelte ledere.

Xxxxxx Xxxx noterede i sin beretning også, at der er behov for fortsat fokus på arbejdsmiljøet, både generelt på arbejdspladserne og i egne rækker.

På positivsiden tæller en høj organisationsprocent blandt lederne, samt at Ledersektionen generelt føler sig godt bakket op af både kreds og forbund, bl.a. i kraft af den nye lederplat- form (vedtaget i 2013), der sikrer lederne indflydelse i organisationen.

Målrettede aktiviteter

I den forløbne periode har Ledersektionen – alene eller i samarbejde med Kreds Sydjylland

– afholdt arrangementer og temadage for medlemmerne. Noget, som man vil forsætte med i den kommende periode.

På generalforsamlingen var der også afsat plads til temadebatter. Ud over en livlig diskus- sion om Overenskomst 2018 med forbundsformanden lagde Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx op til en debat om pårørendesamarbejdet på de socialpædagogiske arbejdspladser.

Xxxxxx Xxxx (leder af Center for længerevarende botilbud i Fredericia Kommune – formand).

Xxxxx Xxxxxxxxx (afdelingsleder, Bredballe Bofællesskaber, Vejle Kommune – næstformand).

Xxxxx Xxxxxxx (afdelingsleder, Handicapcenter Storebælt, afd. Låddenhøj, Region Syddanmark).

Xxxx Xxxx (rehabiliteringsleder, Odense Kommune). Xxxx Xxxx (leder, UngNu, Middelfart Kommune).

Xxxxx Xxxxx (afdelingsleder, Proaktiv, Fredericia Kommune).

Xxxxxx Xxxxxx (aftaleholder, Bo og Aktiv, afd. Seniorcenter Egebo, Faaborg-Midtfyn Kommune).

Xxxxx Xxxxxx (afdelingsleder, Børne- og Autismecenter, Region Syddanmark – 1. suppleant).

Xxxxx Xxxxxx (afdelingsleder, Bo og Aktiv, afd. Seniorcenter Egebo, Faaborg-Midtfyn Kommune – 2. suppleant).

Xxxxx Xxxxxxxxx (kredsformand, Socialpædagogerne Lillebælt

– bestyrelsesmedlem uden stemmeret).

LEDERSEKTIONENS BESTYRELSE

Familieplejere

Familieplejeområdet er et særligt fokusområde i kredsen, både politisk og praktisk. Vores ambition er fortsat at skabe overenskomstlignende forhold for familieplejerne, men her mø- der vi stadig modstand i kommunerne.

Uenighed om vederlag i Vejle Kommune

Både i 2016 og 2017 har vi oplevet, at kommunerne har ændret i antallet af vederlag uden nærmere faglig begrundelse. I begyndelsen af januar 2017 modtog kredsen et større antal sager fra familieplejere ansat af Vejle Kommune, der oplevede at få nedsat antallet af veder- lag uden fyldestgørende begrundelse. I visse situationer forelå der handleplaner, som burde udløse et bestemt antal vederlag, hvilket ikke stemte overens med kommunens beslutning om at nedsætte vederlagene.

Kredsen deltog i flere møder med de ansvarlige på området i Vejle Kommune, hvor vi ud- trykte bekymring for denne udvikling. Dette medførte, at kommunen lavede redaktionelle ændringer i deres retningslinjer for familieplejeområdet, men det var på ingen måde noget, som Socialpædagogerne Lillebælt var medskribent på. Vi fortsat er uenige i indholdet af dis- se retningslinjer.

For få tilmeldte til møde for potentielle familieplejere

I begyndelsen af sommeren i 2017 forsøgte vi i samarbejde med Odense Kommune og Social- tilsyn Syd at afholde et fælles arrangement for potentielle kommende familieplejere. Bag- grunden var, at Odense Kommune mangler familieplejere. Der var meget få tilmeldinger, og derfor blev mødet aflyst.

Landsdækkende tiltag

I den forløbne periode har Socialpædagogerne udarbejdet en ny pjece for familieplejere, der beskriver fordelene ved at være medlem af Socialpædagogerne, herunder hjælp ved ansæt- telse og indgåelse af kontrakt, adgang til et godt kollegialt netværk og en lønforsikring, der giver en ekstra sikkerhed ved ledighed.

Pjecen omtaler også det nye tilbud fra PKA om en fordelagtig pensionsordning for familie- plejere, der er medlemmer af Socialpædagogerne. Det er positivt, at vores forbund har fået forhandlet denne ordning på plads, om end det optimale – og det, vi fortsat sigter efter – er at få en overenskomst med samme pensionsmæssige rettigheder som andre medlemmer.

Det nye socialtilsyn

I den forløbne periode er de nye socialtilsyn, der blev etableret med virkning fra 1. januar 2014, for alvor kommet i gang med arbejdet. Vi har fra starten hilst et nyt tilsyn – uafhængigt af den enkelte kommune – velkommen som en mulighed for at kaste lys over og sikre kvalite- ten på det socialpædagogiske område, herunder familieplejen.

Ekstra fokus på familieplejen

I kampagneugerne 4 og 5 satte forbund og kreds særligt fokus på familieplejernes arbejds- vilkår.

At området har brug for ekstra opmærksomhed understreges af professor Xxxx Xxxxxxxxx aktuelle forskningsprojekt, som hun præsenterede på et velbesøgt møde i Kreds Lillebælt i december 2016. Resultaterne understreger klart det billede, som vores familieplejere længe har set – nemlig at opgaven er blevet sværere, og at kravene er skærpet i takt med, at børn med stadig mere komplekse problemer anbringes i familiepleje. Hun advarede kommunerne mod at trække for store veksler på familieplejerne i jagten på billige alternativer til anbrin- gelse i døgninstitution.

Aktiviteter for familieplejerne

Styregruppen for familieplejerne i Kreds Lillebælt har i den forløbne periode blandt andet stået for følgende arrangementer:

• Forhandler-caféer. 22. oktober 2015 og 27. april 2017.

• Cafémøder:

– Teenagebørn i plejefamilier, ved Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx. 2. marts 2016.

– Den nyeste forskning om familiepleje, ved Xxxx Xxxxxxxx. 12. december 2016.

– Samarbejde med biologiske forældre. 31. maj 2017.

– Foredrag med Xxx Xxxx Xxxxxx og åben rådgivning om kontrakter. Uge 4-5 2017.

• Familieplejernes dag. 1. september 2016.

• Landskonference for familieplejere. 14. september 2016.

• Webinar for familieplejere. 22. september 2016.

• Styregruppen var på besøg hos Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx-Theil på Christiansborg, hvor der blev talt om arbejdsforhold for familieplejere. Efterfølgende var vi i Socialpædagogernes hovedbygning, hvor Xxx Xxxxxxxxxxx holdt oplæg om familieplejernes forhold.

• Tur til København sammen med seniorsektionen, hvor vi så Xxxx Xxxxxx verdensur på rådhuset og var på rundtur i Christiania. December 2016.

22. september 2016 var der som et nyt tiltag webinar for familieplejere.

Familieplejere

Xxxxxxx Xxxx (Vonge, formand), Xxx Xxxxx Xxxxxxxxxx (Tørring, medlem af Familieplejernes Landsudvalg), Xxxxx Xxxxx (Odense), Xxxxxx Xxxxxx (Odense), Xxxxxx Xxxxxx-Xxxx (Bagenkop), Xxxx Xxxxxxx (Faaborg), Xxxx Xxxxx (Ringe), Xxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx (Assens), Xxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx (Assens), faglig konsu- lent Xxx-Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, faglig sekretær Xxxx Xxxx Xxxxxxxx.

FAMILIEPLEJERNES STYREGRUPPE

Seniorer

Seniorerne i Kreds Lillebælt omfatter kredsens pensionister og efterlønsmodtagere. Betin- gelsen for at være seniormedlem er, at man har under 15 timers lønarbejde ved siden af pen- sionen eller efterlønnen.

På årsmødet 18. april 2016 fremlagde xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx det nye kommissorium for kredsens seniorarbejde, der forinden var vedtaget i kredsbestyrelsen.

Ifølge kommissoriet er formålet med den lokale organisering af kredsens pensionister og efterlønnere at styrke denne medlemsgruppes muligheder for lokalt at arbejde med senior- politik og deltage i sociale og kulturelle arrangementer.

På årsmødet 4. april 2017 var der valg til Seniorudvalget, som står i spidsen for seniorarbej- det. Udvalget består af fem medlemmer og en suppleant, og valget gælder for to år. På års- mødet kunne formand Xxxxx Xxxxxxxx med beklagelse meddele, at et mangeårigt og aktivt medlem af bestyrelsen, Xxx Xxxxx Xxxxxx, desværre var død. Valgets resultat kan ses i tekst- boksen nedenfor.

Arrangementer

Seniorudvalget har i perioden stået for en række velbesøgte arrangementer, blandt andet:

• Tur til Jelling, juni 2015.

• Landsdækkende seniortræf i Maribo, august 2015.

• Minicruise til Oslo, september 2015.

• Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx i Kerteminde, oktober 2015.

• Københavns Rådhus og juleudstilling i Christiania, december 2015.

• Nordatlantisk Hus i Odense, januar 2016.

• Folketinget – rundvisning, 9. maj 2016.

• Høstfest, 9. september 2016.

• Bustur til Polen, 1.-4. november 2016.

• Clay Keramikmuseum, 28. februar 2017.

• De Japanske Haver, 7. juni 2017.

Seniorsektionens arrangementer bliver løbende annonceret i kredsens nyhedsbrev samt på kredsens hjemmeside og xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Xxxxx Xxxxxxxx (formand), Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxxxx (suppleant).

SENIORUDVALGET

Kredsbestyrelsen

Socialpædagogerne Lillebælt har en engageret kredsbestyrelse, hvor alle inddrages i beslut- ningerne, og derfor også er klar til at tage ansvar og påtage sig de mange arbejdsopgaver, der skal løses.

I perioden har vi i kredsbestyrelsen haft en god dialog om, hvordan vi samler og inddrager medlemmer på tværs af kredsen.

Det har blandt andet ført til, at kredsbestyrelsen på generalforsamlingen vil foreslå en udvi- delse fra 13 til 15 medlemmer. På den måde bliver der endnu mere plads til mangfoldighed, endnu flere erfaringer og kompetencer fra forskellige fagområder at trække på samt mulig- hed for at optimere den geografiske spredning, så alle områder er dækket ind.

Kredsbestyrelsen består p.t. af følgende:

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, kredskontoret, formand. *) Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, kredskontoret, faglig sekretær. *)

Xxxxx Xxxxxxxx, Sydbo Aktiviteten, Svendborg Kommune, kasserer. *) Xxxxx Xxxx Xxxxxx, Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune. *) Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Kollegiet Rytterkasernen, Odense Kommune.

Xxxx Xxxxxxxxxx, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark. Xxxxx Xxxxxxx, Center Vejle, Vejle Kommune.

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Psykiatrisk Afdeling, Region Syddanmark. Xxxxxx X. Xxxxxxxx, De 2 Gårde, Vejle Kommune.

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Center Døgn, Vejle Kommune. Xxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx, Kirkens Korshær, Svendborg.

Helle Storbank, CFKV i Fredericia, Region Syddanmark. Xxxxx Xxxxxx, PLS-repræsentant.

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, 1. suppleant, Bofællesskabet, Xxxxxxxxxxxxx 00-00, Xxxxxxxxxx Xxxxxxx.

*) Medlemmer af Socialpædagogernes hovedbestyrelse.

MEDLEMMER AF KREDSBESTYRELSEN

Ligestillings- regnskab

Allerede i 2004 vedtog forbundet på sin kongres at skærpe indsatsen for ligestilling mellem kønnene i egne rækker. Blandt tiltagene var oprettelse af en ligestillingsgruppe og beslutnin- gen om, at der hvert andet år skal foreligge et ligestillingsregnskab.

Der er således fokus på ligestillingen i både forbund og kreds, og det seneste ligestillings- regnskab viser, at vi på de fleste punkter ligger pænt i Kreds Lillebælt, når vi sammenligner os med landsgennemsnittet. Men der er bestemt plads til forbedringer, både hos os og på landsplan.

Ligestillingsregnskabet for 2016 viser følgende andel af kvinder på forskellige niveauer i or- ganisationen (måltal 75 procent, som matcher kønsfordelingen blandt vores medlemmer):

Kreds Lillebælt		Landsgennemsnit
Tillidsrepræsentanter	63 pct.	66 pct.
Fællestillidsrepræsentanter	100 pct.	57 pct.
Kredsbestyrelse	46 pct.	44 pct.
Hovedbestyrelsesmedlemmer	50 pct.	40 pct.
Kongresdelegerede	54 pct.	53 pct.

Medlemsklager

På kredskontoret har vi fokus på at vejlede og servicere medlemmerne bedst muligt og undgå fejl. I den forløbne beretningsperiode har vi modtaget én klage over vores sagsbehandling.

Tværfagligt samarbejde

Socialpædagogerne Lillebælt er repræsenteret og deltager aktivt i en række faglige sammen- hænge.

I Region Syddanmark samt i Odense, Middelfart, Fredericia og Vejle kommuner deltager kred- sen i det lokale KTO-samarbejde sammen med de øvrige organisationer, der har overenskom- ster med det offentlige arbejdsmarked.

Vi mødes kontinuerligt og holder fokus på vilkårene for medarbejdere i regionen og kom- munen, blandt andet via møder med borgmestrene og dialog med de enkelte forvaltninger.

På den måde er vi med til at understøtte vores repræsentanter i MED-systemet og styrke dialogen og indflydelsen på de politiske dagsordener.

Andre samarbejdsrelationer

• Hovedudvalgene i regionen og i alle vores 12 kommuner (i kraft af vores LO-medlemskab).

• LO-sektionernes kommunalpolitiske udvalg.

• KOS (Kommunale Organisationers Samarbejde i Odense), KOM (Kommunale Organisationers samarbejde i Middelfart), KOF (Kommunale Organisationers samarbejde i Fredericia),

ROS (Regionale Organisationers Samarbejde) i Region Syddanmark.

• Alle møder i forhandlingsorganerne i kommunerne vedrørende MED.

• XX-Xxx (Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxxxx).

• XX-Xxxxx (Xxxxx Xxxxxxxxx), XX-Xxxxxx (Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxxxx) og XX-Xxxxxxx (tillidsrepræsentant Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxxx).

Xxxx Xxxxxx – Journalistik, Kommunikation & PR · Layout : xxx.xxxxxxxxxx.xx

DANMARKSGADE 16 · 5000 ODENSE C · TLF. 00 00 00 00 · E-MAIL: XXXXXXXXXX@XX.XX · XXX.XX.XX/XXXXXXXXX