Aftalevilkår for BasisLøn
Aftalevilkår for BasisLøn
Visma Services Danmark A/S (CVR-nr.: 25074823) 03-11-2014
Aftalens omfang
Arbejdet omfatter følgende opgaver:
• Løbende reguleringer ved ansættelser/afskedigelser
• Indlæsning af variabelt input i henhold til aftalte formater
• Indhentning af nye eSkattekort fra SKAT
• Udsendelse af lønseddel til e-boks/e-mail til medarbejderen
• Beregning af A-skat, AM-bidrag og ATP-bidrag samt indberetning til SKAT
• Afregning af A-skat og AM-bidrag til SKAT
• Udbetaling af løn til medarbejderens lønkonto
• Beregning af feriepenge for timelønnede samt indberetning til SKAT
• Beregning af feriepenge ved fratrædelse af funktionæransatte samt indberetning til SKAT
• Beregning og afregning af pension for medarbejdere med pensionsordning
• Indberetning af lønoplysninger til eIndkomst
• Indberetning af statistisk til DA og Danmarks Statistik
• Indberetning af 0-angivelse de måneder du ikke udbetaler løn
• Fremsendelse af bogføringsfil/bilag
Øvrige ydelser inden for HR samt lønområdet kan herudover aftales efter behov.
Visma udarbejder lønnen i et tredjepart lønsystem og gennemfører alle lønudbetalinger samt andre lønrelaterede betalinger via Nets. Visma kan ikke gøres ansvarlig for forkerte eller forsinkede betalinger, herunder eventuelle konsekvenser af forsinket betaling, på grund af driftsforstyrrelser hos Nets eller tredjepart lønsystem.
Vismas arbejde udføres ud fra det foreliggende bilags- og oplysningsgrundlag.
Begrænsninger i aftalen
Aftalen kan ikke indgås af virksomheder med medarbejdere ansat på overenskomst. Visma har ikke mulighed for at tage hensyn til, højde for, eller på nogen måde tolke på nogle overenskomstgældende vilkår i forbindelse med lønhåndteringen. Kontakt Visma for andre muligheder såfremt du har ansatte på overenskomst.
Support
Support er ikke inkluderet i aftalen. Support defineres som eksempelvis lovgivningsmæssige og tekniske spørgsmål, der ikke konkret vedrører opgaverne, som er omfattet af aftalen. Visma tilbyder forskellige former for løn og HR- support, f.eks. på e-mail og telefon, disse kan tilkøbes særskilt.
Kundens forpligtelser
Xxxxxx udpeger den person, der over for Visma på selskabets vegne er befuldmægtiget til at tage stilling til spørgsmål, der måtte vedrøre Vismas arbejde. Det er samtidig også kun denne person, som kan kontakte Visma angående spørgsmål vedrørende aftalen.
Oprettelse af medarbejdere, ændringer i stamdata samt løbende input til lønnen leveres af kunden i de af Visma angivne skabeloner og i det aftalte format.
Input til lønnen, herunder ændringer skal være Visma i hænde senest den 20. i måneden for månedslønnede, ellers laves lønnen med udgangspunkt i grundlaget for forrige måned. Eventuelle ændringer, der udføres efter tidsfristen faktureres særskilt efter aftale og til gældende timepriser.
Kunden skal underskrive Overførselsaftale med Nets samt sende denne til banken for underskrift. Banken sender normalt aftalen direkte retur til Nets. Visma kan ikke udbetale løn på vegne af kunden før aftalen er modtaget og godkendt hos Nets.
Vismas medarbejder må ikke have fysisk eller elektronisk adgang til eller dispositionsmulighed over likvide konti m.v.
Aftalens varighed og fakturering
Aftalen er gældende fra bestillingstidspunktet. Fakturering sker forud, for et kvartal af gangen. Ved opstart kan perioden dog være kortere. Ved afvigelser i antal lønsedler vil der i den efterfølgende fakturering reguleres herfor. Betalingsbetingelserne er netto 14 dage via LeverandørService (Nets).
Arbejde uden for aftalens omfang faktureres særskilt til gældende listepris eller timepris pr. påbegyndt kvarter.
Prisreguleringer
Visma forbeholder sig retten til en årlig prisregulering op til udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks + 1,5%. Den årlige prisregulering kan ske uden foregående varsel og typisk i maj måned. Yderligere prisreguleringer skal kommunikeres med mindst 60 dages varsel.
Aftalens ophør
Gensidigt opsigelsesvarsel for aftalen er én måned, til udgangen af en faktureringsperiode. Forud faktureret honorar reguleres eller tilbagebetales ikke ved opsigelse. Opsigelse skal ske skriftligt til Visma på e-mail: xxxxxxxxx@xxxxx.xxx. Visma kan ophæve aftalen, hvis kunden er bagud med betalingen, er insolvent, er under konkurs eller på anden måde ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser. Hvis betalingen ikke har fundet sted senest 30 dage efter fakturaens forfaldsdato, kan Visma vælge mellem at forsætte aftalen med løbende tilskrivning af renter eller ophæve den med øjeblikkelig virkning.
Visma forholder sig ret til at kunne ændre vilkårene til enhver tid. Dette vil dog ske med rimeligt varsel.