PIU
/ PIU
– tag en del af din erhvervsuddannelse
i udlandet
Information til elever og lærlinge
Indhold
3 Som elev på en erhvervsuddannelse
Hvorfor tage til udlandet? 3
Du kan bruge ordningen på to forskellige måder 3
5 Hvis du ikke har en dansk praktikplads At finde en praktikplads i udlandet 5 Forhåndsgodkendelse 6
Ansættelseskontrakt 6
Løn og tilskud 6
AER-tilskud før, under og efter opholdet 7
8 Hvis du har en dansk praktikplads
At finde en udstationeringsplads i udlandet 8
Hvordan påvirker en udstationering dit ansættelsesforhold? 8
AER-støtte før, under og efter opholdet 8
10 AER – hvad er det?
Betingelser 11
Ansøgningsskemaer 11
12 Hvad kræver det af dig?
13 Få styr på det praktiske: Love og regler
Skat 13
Sygesikring 14
Forsikring 14
Visum, arbejds- og opholdstilladelse 15
Arbejdsløshedsforsikring 15
Som elev på en erhvervsuddannelse
Som elev kan du tage en eller flere af dine praktikperioder i en virksomhed i udlandet med PIU-ordningen. PIU står for Praktik i Udlandet, og ordnin- gen betyder, at du kan få økonomisk hjælp til praktikophold i udlandet under din uddannelse. Tager du af sted med PIU-ordningen, betyder det også, at du får merit for din praktik
i udlandet – dit ophold bliver altså godkendt som en del af din danske uddannelse.
Hvorfor tage til udlandet?
En dansk erhvervsuddannelse vil altid være en god start på dit arbejds- liv, uanset om du vælger en teknisk uddannelse eller en handelsuddan- nelse, en landbrugsuddannelse eller en social- og sundhedsuddannelse.
Og hvis du kombinerer en erhvervs- uddannelse med én eller flere praktik- perioder i udlandet, kan det være et afgørende forspring i konkurrencen om de mest spændende stillinger, når du er færdiguddannet.
På fremtidens arbejdsmarked vil langt de fleste virksomheder have kontakt med udlandet, og det betyder at virk- somhederne ønsker medarbejdere, der kan begå sig på andre sprog end dansk, og som har prøvet at arbejde og opholde sig i et andet land – ikke
kun som turister. Et praktikophold i udlandet giver dig de internationale og menneskelige kvalifikationer, som ifølge danske virksomheders egne forudsigelser vil blive meget efterspurgte i de kommende år: Du kan tale mindst ét fremmedsprog, du kan klare dig selv og er ikke bange for at tage et initiativ, du kan omgås mennesker med en anden kulturel baggrund end din egen, og du får større selvtillid. Og dét er kvalifika- tioner, som ikke kun arbejdsgiveren har brug for – dem kan du også selv få stor glæde af, fx på rejser, eller hvis du gerne vil efteruddanne dig.
Og så er der jo lige den detalje, at et praktikophold i udlandet kan give dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder helt nye mennesker,
lever dig ind i en anden kultur og får spændende udfordringer, både på det personlige og på det faglige plan.
Du kan bruge ordningen på to forskellige måder:
1. Uden dansk praktikplads – altså direkte efter skolen
2. Med en dansk praktikplads – din danske arbejdsgiver udstationerer dig i en periode i udlandet.
3
Hvem kan bruge ordningen?
• Alle på de grundlæggende erhvervs- uddannelser, dvs. både tekniske skoler og handelsskoler, land- brugsskoler og sosu-skoler, når grundforløbet/HG er gennemført
• HHX- og HTX-elever
• Alle med læreplads i danske virk- somheder
Ikke omfattet af ordningen er:
• Studerende på videregående uddan- nelser, også selv om uddannelsen foregår på en erhvervsskole (fx akademiøkonom-, bygningskon- struktør-, laborantuddannelserne m.fl.)
Xxxxxx Xxxxxxxxx Bonn Xxxxxxxx
Kontoruddannelse i administration
nu Fuengirola, Spanien
Xxxxxx (t.v.) med kollega
4
Hvis du ikke har en dansk praktikplads
Typisk forløb
• Du sender ansøgninger til uden- landske firmaer, som du er inter- esseret i og vedlægger dit Euro- pass CV
• Xx bliver inviteret til jobsamtale
• Du rejser til jobsamtalen
• Du får en forhåndsgodkendelse fra din erhvervsskole
• Hvis du får praktikpladsen, indgår du en ansættelsesaftale med arbejds- giveren
• Du begynder din praktik i udlandet
• Du skal måske en tur til Danmark for at gennemføre en skoleperiode (det afhænger af, hvor længe du er i praktik) og tilbage til praktikstedet
• Når din praktikperiode i udlandet er slut, rejser du tilbage til Danmark og fuldender din uddannelse.
Hvis du kommer direkte fra skolen, kan du vælge at tage i praktik i ud- landet, når du har afsluttet grundfor- løbet/HG (eller HHX/HTX). Du kan tage én eller flere af dine praktikperi- oder i en udenlandsk virksomhed og siden indgå en aftale med en dansk virksomhed om at gennemføre resten af din uddannelse her i landet. På mange uddannelser er det endda mu- ligt at tage hele praktikken i udlandet. Men alle skoleperioder og den afslut- tende prøve skal altid gennemføres i Danmark.
At finde en praktikplads i udlandet
Det kan tage lang tid at finde en prak- tikplads i udlandet, så det er vigtigt at starte tidligt.
…at stå på egne ben – ikke bare på et
arbejdsmarked – men i en udenlandsk virksomhed, i en fremmed kultur, det er noget, jeg altid vil være glad for, jeg har gjort.
Både personligt og professionelt har det styrket mig rigtig meget og modnet mig på mange områder. Det vil være et stort plus, hvis jeg senere vil læse videre
på handelshøj- skolen.
Det bedste sted at starte er hos den særlige PIU-koordinator eller inter- nationale koordinator, der findes på alle erhvervsskoler. Mange skoler har allerede – alene eller sammen med andre skoler – skabt et netværk af praktikpladser i udlandet, som
de stiller til rådighed for skolens elever. Hvis din erhvervsskole ikke har faste partnere i udlandet, kan
5
PIU-koordinatoren hjælpe dig med at planlægge, hvordan du selv finder en praktikplads.
Du kan også bruge dit private netværk
- har I familie eller venner i det land, du gerne vil arbejde i? Har dine for- ældre kontakter til udlandet via deres job? Kender du nogen i Danmark, som har venner eller familie i udlandet?
Under hele forløbet kan PIU-koordi- natoren og dine sproglærere hjælpe dig med gode råd og med at skrive ansøgninger, udfylde Europass CV, søge økonomisk tilskud og indgå ansættelsesaftale.
Forhåndsgodkendelse
Når du har fundet en praktikplads i udlandet, skal praktikperioden hos den udenlandske arbejdsgiver
forhåndsgodkendes. Det sker ved, at den udenlandske arbejdsgiver oplyser, hvad du kan lære, mens du er i virk- somheden. Oplysningerne kan gives
i et skema, som du enten kan få hos skolen, eller som skolen hjælper dig med at få den udenlandske arbejds- giver til at udfylde. På den baggrund kan du få merit for opholdet.
Forhåndsgodkendelsen sikrer, at det du lærer på dit udenlandske praktik-
sted, opfylder de danske uddannelses- krav. Den er altså din garanti for, at du får den uddannelse, du gerne vil have, og at den svarer til den uddan- nelse, du ville have fået i Danmark.
Tal med PIU-koordinatoren på skolen om, hvordan du får en forhåndsgod- kendelse.
Ansættelseskontrakt
Når praktikperioden i udlandet er forhåndsgodkendt, indgår du en skriftlig ansættelseskontrakt med den udenlandske arbejdsgiver. Hos din PIU-koordinator kan du få standard- kontrakter på de mest gængse frem- medsprog.
Løn og tilskud
Når du vælger at tage til udlandet direkte efter grundforløbet/HG/HHX/ HTX uden en dansk praktikplads, skal du have løn efter udenlandske vilkår, og lønnen er som regel væsentligt lavere, end hvad du ville have fået
i Danmark. Til gengæld kan du få særligt tilskud til jobsamtale, rejser, flytning, bolig i udlandet mm. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion – AER (se adresselisten på bagsiden).
NB: Du kan kun få tilskud til at rejse til jobsamtale, hvis din skole har
6
godkendt rejsen. Hvis du er kaldt til jobsamtale, mens du går på grundfor- løb, skal du have en godkendelse fra AER før afrejse.
AER-tilskud før, under og efter opholdet
Du kan få tilskud fra AER til mange af de udgifter, du har i forbindelse med et praktikophold i udlandet.
Husk altid at medsende dokumen- tation (kvitteringer etc) for dine udgifter og at sende ansøgningen senest fire måneder efter, at du har haft udgiften.
Du kan få tilskud til
• at rejse til ansættelsessamtale. Men kun hvis du har en skriftlig indkaldelse fra den udenlandske virksomhed, og din skole har god- kendt rejsen på forhånd. Går du på grundforløb, skal AER godkende rejsen på forhånd
• udrejse og flytning når du har fået en praktikplads
• boligudgifter i udlandet. Du kan få dækket 50% af din udenlandske
boligudgift, men højst 1.800 kr. om måneden
• hjemrejse når du skal på skoleop- hold i Danmark, løn under skole- opholdet, transportudgifter under skoleopholdet og rejsen tilbage til dit udenlandske praktiksted
• hjemrejse og flytning, når du har afsluttet dit praktikophold
• i særlige tilfælde kan AER give tilskud til indskud og mæglergebyr, som du måske skal betale, når du skal have en bolig i udlandet, og
til dobbelt husførelse, hvis du er forsørger.
7
Hvis du har en dansk praktikplads
Hvis du har en dansk praktikplads, kan du aftale med din arbejdsgiver, at du tager en eller flere praktikperioder i udlandet. Du kan gennemføre alle dine praktikperioder i udlandet, mens du er ansat i en dansk virksomhed, men det mest almindelige er at tage dele af praktikken - fx tre måneder eller et halvt år - i udlandet.
At finde en udstationerings- plads i udlandet
Det er let at finde en udstationerings- plads, hvis din arbejdsgiver i forvejen har kontakt til virksomheder i udlandet: Datterselskaber, kunder, leverandører, venskabskommuner eller andre samarbejdspartnere. Hvis samarbejdspartnerne ikke selv har mulighed for at tage imod dig, kan de måske formidle kontakt til en virk- somhed i området, der har lyst til at modtage en dansk elev i en periode.
Du kan også kontakte PIU-koordina- toren på din erhvervsskole. Mange erhvervsskoler har partnere i udlan- det, skoler eller virksomheder, som måske kan hjælpe dig med at finde en praktikplads.
Hvordan påvirker en udstatio- nering dit ansættelsesforhold?
Når du bliver udstationeret, er du stadig omfattet af din danske ud- dannelsesaftale. Det vil sige, at din danske arbejdsgiver har ansvaret for, at du får den uddannelse, I har aftalt, og at du bliver lønnet efter dansk overenskomst.
Din arbejdsgiver går glip af din arbejdsindsats i den periode, hvor du er i udlandet, men til gengæld får du andre kvalifikationer, end du ellers ville have fået, og de kommer også din danske arbejdsgiver til gode på længere sigt.
En udstationering giver din arbejds- giver nogle ekstra udgifter, men de kan næsten alle refunderes af AER.
AER-støtte før,
under og efter opholdet
Hvis din arbejdsgiver, evt sammen med dig, tager til udlandet for at op- søge en udenlandsk virksomhed, du kan udstationeres til, refunderer AER 50% af udgiften, dog max 15.000 kr. pr år.
8
Udenlandske elevlønninger er ofte la- vere end de danske, og det betyder, at din arbejdsgiver skal betale forskellen mellem den udenlandske elevløn og den danske, overenskomstmæssige elevløn.
Din arbejdsgiver kan få refunderet:
• Lønforskel mellem dansk og uden- landsk elevløn
• Udgifter til din ud- og hjemrejse
• Udgifter til evt. flytning, hvis du skal være i praktik i udlandet i længere tid.
Typisk forløb
• Din arbejdsgiver finder et område i udlandet, hvor I ønsker at finde en praktikplads
• Din arbejdsgiver får tilskud fra AER til at opsøge en udstatione- ringsplads til dig
• Når arbejdsgiveren har indgået en aftale med den udenlandske virk- somhed, begynder du din praktik i udlandet
• Du skal måske på skole i Dan- mark i løbet af praktiktiden og bagefter tilbage til praktikstedet
• Når din praktikperiode i udlandet er slut, rejser du tilbage til Dan- mark og afslutter din uddannelse hos den danske arbejdsgiver.
Jeg tager hele min 2 årige uddannelse i Spanien. Både personligt og fagligt har jeg udviklet mig kolossalt på grund af de mange fede udfordringer. Største udfordring var at leve i en anden kultur, men nu har det givet mig bredere udsyn og evnen til at kunne til- passe mig alle steder. Jeg har fået et globalt netværk og en vennekreds, og nye udfordringer virker mere overskuelige, fordi jeg virkelig har stået på egne ben.
til
Xxxxxxx Xxxxxx
Speditørelev
Malaga, Spanien
9
AER - hvad er det?
AER står for Arbejdsgivernes Elev- refusion, og AER administrerer PIU- ordningen og udbetaler tilskud til praktikophold i udlandet, hvad enten det sker som udstationering – dvs med en dansk uddannelsesaftale, eller uden dansk uddannelsesaftale – det AER kalder PIU-ophold.
Der er forskel på, hvilke udgifter AER giver tilskud til – og hvem de udbetaler til.
XXX udbetaler tilskuddet til dig, hvis du ikke har en dansk uddannelses- aftale. Hvorimod AER udbetaler tilskuddet til din danske arbejdsgiver, hvis du har en dansk praktikplads,
og dit udlandsophold derfor er en udstationering.
Xxxx Xxxxxx Mediegrafiker Lissabon, Portugal
...på den sociale front oplevede
jeg utroligt mange ting og mødte så mange spændende mennesker, som jeg stadig har kontakt til i dag. Det var mit livs oplevelse at være i Lissabon. Jeg
kan ikke forstå, der ikke er flere, der tager af sted. Det var de fedeste 3 måne-
der i mit liv.
10
Betingelser
Der er forskellige betingelser, der altid skal være opfyldt, hvis du eller din arbejdsgiver vil opnå tilskud fra AER:
• Hvis det udenlandske praktikop- hold er arrangeret uden en dansk uddannelsesaftale, skal du have en godkendelse, inden du rejser til ansættelsessamtale.
• Praktikopholdet skal være en del af din danske erhvervsuddannelse.
• Når du er i praktik i udlandet, skal du have løn af din udenlandske arbejdsgiver efter de regler, som gælder for det pågældende lands egne elever.
• Der kan gives tilskud til praktik- ophold overalt i verden, dog ikke til lande, som Udenrigsministeriet fraråder indrejse i på hjemmesiden xxx.xx.xx, se under Rejsevejled- ninger.
• Transporttiden fra din danske bopæl til din udenlandske praktik- plads og retur skal være mindst 2½ time med offentlig transport (inkl. ventetid).
• Du skal dokumentere alle de udgifter, du ønsker tilskud til (transport, mæglergebyr, husleje osv.)
• Du skal have afsluttet grundforlø- bet/HG/HHX/HTX, inden du tager af sted.
• Ansøgninger om tilskud skal sendes til AER, senest 4 måneder efter at enten du eller din arbejdsgiver har haft udgiften.
AER kan højst udbetale en støtte på
25.000 kr. pr kalenderår til dig, hvis du ikke har en dansk uddannelsesaf- tale. Hvis du er udstationeret, gælder denne beløbsgrænse ikke, og din arbejdsgiver kan få langt de fleste udgifter refunderet. Dog kan din arbejdsgivers eventuelle rejseudgifter, når I leder efter en praktikplads til dig, maksimalt støttes med 50% af udgifterne, højst 15.000 kr.
Ansøgningsskemaer Ansøgningsskemaer til AER kan du få ved at henvende dig direkte til AER (se adresseliste). Skemaerne kan også hentes fra AERs hjemme- side xxx.xxx.xx
11
Hvad kræver det af dig?
Langt de fleste af de elever, der rejser ud, kommer hjem med en stor faglig og personlig oplevelse i bagagen. Det betyder ikke, at et langt praktikophold i udlandet altid er én lang fest. Du skal være forberedt på, at du måske vil møde modgang og problemer un- dervejs, og at du i mange tilfælde kun har dig selv at falde tilbage på, når vanskelighederne melder sig.
Inden du planlægger et praktikophold i udlandet, skal du derfor gøre dig klart, om du har styrke nok til på egen hånd at skabe dig en hverdag i nogle omgivelser, der (i hvert fald i starten) er fuldstændigt fremmede for dig.
Prøv eventuelt at tage en snak med en tidligere PIU-elev og hør lidt om, hvordan han eller hun oplevede situ- ationen. Du får så både et realistisk
billede af, hvad der venter dig, og sik- kert også nogle gode tips om, hvordan du kan tackle udfordringerne.
Hvis du planlægger dit ophold i god tid, har du de bedste muligheder
for at forberede dig på dit ophold
- både sprogligt, fagligt og person- ligt. Hos PIU-koordinatoren på din erhvervsskole kan du få nogle idéer til, hvordan du forbereder dig bedst muligt.
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
Xxxx
Xxxxxx Texas, USA
... jeg lærte både noget spansk og
engelsk. Det er spændende at se verden på den måde og arbejde sammen med så mange forskellige kulturer. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg kan
kun anbefale andre at tage praktik i udlandet og
prøve faget af.
12
Få styr på det praktiske: Love og regler
Når du rejser til udlandet for at arbejde, skal du huske at undersøge de ting, som i Danmark fungerer automatisk:
Hvor meget skal jeg betale i skat
- og hvor?
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?
Hvordan er jeg forsikret - både i arbejdstiden og i fritiden?
Skal jeg have en arbejdstilladelse eller måske en opholdstilladelse?
Hvad siger min a-kasse?
Hér kan du finde de vigtigste hoved- regler, men du skal altid kontakte myndighederne for at få at vide, hvordan det ser ud i dit specielle tilfælde. Ikke to praktikophold er helt ens, og for eksempel kan danske kommuner fortolke skattereglerne forskelligt.
Når du henvender dig til myndighed- erne, er det en god idé at skrive ned præcis, hvem du har talt med. Derfor er der gjort plads til at notere telefon- numre, navne og vigtige oplysninger.
Skat
Hovedreglen er, at du skal betale skat i udlandet af den løn, du får af din uden- landske arbejdsgiver.
Har du en dansk arbejdsgiver, som betaler dig forskellen mellem udenlandsk og dansk elevløn, skal du betale skat af denne del af lønnen i Danmark - men kun hvis du er væk fra 1-183 dage inden for ét år. Hvis du er i udlandet i 184 dage eller mere, skal du betale skat af hele din løn i udlandet. Får du tilskud fra AER, skal du i nogle tilfælde betale dansk skat af disse penge. Tilskud til bolig og rejse vil normalt være skattefri.
Inden du tager til udlandet, skal du altid tale personligt med skattemyndighed- erne (under borgerservice) i din egen kommune, for der kan være forskel på, hvordan kommuner beregner skatten. Og så skal du være opmærksom på, at du kan opnå forskellige former for fradrag, når du arbejder i udlandet.
Kontaktperson i skatteforvaltningen
Navn:
Tlf.:
13
Sygesikring
Du skal normalt sygesikres i det land, du arbejder i, og du skal være opmærksom på, at din udenlandske arbejdsgiver ofte vil trække sygesikringsbidrag fra din løn. Hvis du udstationeres fra en dansk virksomhed, kan du, under visse betingelser, forblive i det danske sygesikringssystem. Du kan undersøge dine muligheder på Pensionsstyrelsens hjemmeside xxx.xxxxx.xx
Kontaktperson i min kommunale social- og sundhedsforvaltningen (om sygesikring i udlandet)
Navn: Tlf.:
Mine blanketter er:
Forsikring
Det kan være forskelligt fra land til land, om arbejdsgiveren sørger for, at du er forsikret i arbejdstiden. Sørg derfor for at få præcis besked om, hvordan du er stillet. Som regel vil du være forsikret i arbejdstiden af din arbejdsgiver (en arbejdsskadeforsikring) – men husk at kontrollere det, når du skriver kontrakt.
Derimod skal du som hovedregel selv sørge for at være forsikret i din fritid. Nogle danske forsikringsselskaber dækker kortere ophold i udlandet, andre gør ikke. Du bør derfor undersøge, hvordan du er forsikret i dit eget selskab og evt. tegne en supplerende forsikring.
Forsikringsselskab:
Kontaktperson:
Tlf:
14
Visum, arbejds- og opholdstilladelse
Undersøg altid hos Udenrigsministeriet, hvordan forholdene er for indrejse og ophold i det land, du skal til, og vær sikker på, at dit pas ikke udløber, mens du er af sted.
Udenrigsministeriet har de nøjagtige regler for visum og arbejds- og opholdstil- ladelse for danske statsborgere, der rejser til andre lande. Der gælder forskellige regler afhængigt af dels hvor lang tid, man skal være i et andet land, dels hvilket land der er tale om.
Reglerne ændres jævnligt i takt med lovgivning og politiske forhold, så søg altid de nyeste oplysninger. Reglerne gælder for danske statsborgere. Hvis man har et andet statsborgerskab eller et dansk flygtningepas/fremmedpas, skal man hen- vende sig til repræsentationen i Danmark for det land, man ønsker at besøge.
Notater:
Arbejdsløshedsforsikring
Uanset om du gennemfører alle eller kun nogle af dine praktikperioder i udlan- det, vil din erhvervsuddannelse være en dansk erhvervsuddannelse, så længe du gennemfører skoleperioderne i Danmark. Derfor kan du melde dig ind i en dansk a-kasse og modtage dagpenge med samme rettigheder og pligter som alle andre nyuddannede med en erhvervsuddannelse.
Inden for EU og Norden kan man overføre arbejds- og forsikringsperioder fra det ene land til det andet.
Kontaktperson i A-kasse:
Navn:
Tlf.:
15
Adresseliste
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) ATP-huset
Kongens Vænge 8
0000 Xxxxxxxx
Tlf. 00 00 00 00
Styrelsen for
Universiteter og Internationalisering Tlf. 00 00 00 00
PIU-koordinator:
Navn:
Tlf.:
Erhvervsskole:
Navn:
Adresse
Tlf.:
Praktik i udlandet / PIU
– tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet Information til elever og lærlinge
Udgivet af
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Tlf. 0000 0000 • xx@xx.xx • xxx.xx.xx
Oplag: 8.000
November 2012
Grafisk produktion: Trio Design ApS
Styrelsen for International Uddannelse har til opgave at fremme internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer, herunder at informere om PIU-ordningen.