Resultatkontrakt 2005 – 08
X.xx.: 2004-20-111-00101 ORI
Resultatkontrakt 2005 – 08
for
Fødevarestyrelsen
Marts 2005
Indholdsfortegnelse
1. Indledning…………………………………………………………… | 2 |
2. Mission………………………………………………………………… | 2 |
3. Vision…………………………………………………………………... | 2 |
4. Værdier………………………………………………………………… | 3 |
5. Strategi………………………………………………………………… | 3 |
4 | |
4 | |
1. Dyresundhed: Det veterinære beredskab……………………………………………………… | 4 |
2. Dyresundhed: Dyrevelfærd og medicinanvendelse…………………………………………… | 5 |
6.2 Fødevaresikkerhed, forureninger | 6 |
3. Zoonosebekæmpelse………………………………………………………………………….. | 6 |
4. Kemiske forureninger………………………………………………………………………… | 7 |
6.3 Dyresundhed og fødevaresikkerhed: Tilsyn og kontrol | 7 |
5. Tilsyn og kontrol med primærproducenter, fødevarevirksomheder, grænsekontrol m.v…….. | 7 |
6. Kvalitet og styring af tilsyn og kontrol……………………………………………………….. | 9 |
7. Egenkontrol………………………………………………………………………………… | 9 |
8. Kødkontrollen………………………………………………………………………………… | 10 |
6.4 Ernæring m.v. | 11 |
9. Markedsføring………………………………………………………………………………… | 11 |
10. Ernæring, implementering af ernæringsstrategi…………………………………………….. | 12 |
6.5 Indflydelse og samarbejde………………………………………………………… | 15 |
11. Internationalt arbejde……………………………………………………………………… | 15 |
6.6 Administration og organisation…………………………………………………… | 16 |
12. Gebyrer………………………………………………………………………………………. | 16 |
13. Klare mål og mere åbenhed…………………………………………………………………. | 16 |
7. Budget og økonomiforhold…………………………………………….. | 18 |
8. Løn og personaleforhold………………………………………………. | 19 |
9. Resultatkontraktens kompetence og ansvarsfordeling…………….. | 20 |
10. Opfølgning og afrapportering……………………………………….. | 20 |
11. Kontraktperiode og ikrafttrædelse………………………………….. | 21 |
Bilag 1: Interne mål:……………………………………………………… | 22 |
14. Regelforenklinger……………………………………………………………………………. | 23 |
15. Kompetenceudvikling……………………………………………………………………….. | 23 |
16. Xxxxxxx, fravær, arbejdsmiljø………………………………………………………………… | 24 |
17. God økonomistyring…………………………………………………………………………. | 24 |
18. Implementering af effektiviseringsstrategi………………………………………………….. | 26 |
Bilag 2: Forklaring på resultatmål 10 om ernæringsoplysning……….. | 27 |
1. Indledning
Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Fødevarestyrelsen og departementet i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Formålet med resultatkontrakten er at synliggøre parter- nes krav og forventninger til styrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Resultatkon- trakten er en rullende 4-årig resultatkontrakt, der skal justeres hvert år.
Fødevarestyrelsens resultatkontrakt er formuleret ud fra styringskonceptet Balanced Scorecard, eller bare balanceret resultatstyring. Det betyder, at opstillingen af strategi og resultatmål skal tilstræbe at være afbalanceret. Dog er resultatmål om interne forhold ikke længere en del af den officielle resultatkontrakt.
Resultatkontraktens mål er ligesom strategien opdelt efter 3 emneområder:
Strategi- og kontraktdele: | Hovedformål i finansloven |
De faglige effekter | 1. Regulering, 2. Kontrol og tilsyn, 3. Beredskab og bekæmpelse, 4. Kortlægning og overvågning, |
Indflydelse og samarbejde | 5. Generel information, rådgivning og ernæringsoplysning, 6. Fællesfunktioner |
Administration og organisation | 6. Fællesfunktioner |
Fødevarestyrelsens bevillingsforhold fremgår af finanslovens §27, hvilket omhandles nærmere i afsnittet om økonomi. Fødevarestyrelsen er en statsvirksomhed.
2. Mission
Fødevarestyrelsens mission |
Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. |
3. Vision
Fødevarestyrelsens vision |
Der skal være en synlig effekt af vores arbejde: • Der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden, og færre syge husdyr. • Det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, flere skal spise sundt og færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer • Vi skal have det bedste beredskab i EU – både ved mikrobiologiske og kemiske forurenin- ger og ved forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme og infektioner Vi skal have fremsynet og betydende indflydelse – nationalt og internationalt |
4. Værdier
Fødevarestyrelsens værdigrundlag |
Fødevarestyrelsens værdier er ansvarlighed, engagement, faglighed, troværdighed og åbenhed |
5. Strategi
Styrelsen har i ultimo 2004 vedtaget en justeret strategi for 2005 og de næste 4 år frem.
I den faglige indsats er Fødevarestyrelsens hovedopgaver veterinærområdet og fødevarepoli- tikken. Fødevarepolitikkens grundpiller er fødevaresikkerheden og ernæringspolitikken.
På veterinærområdet skal det veterinære beredskab og koncepterne bag kontrollen med dyre- velfærd styrkes. På fødevareområdet er hovedaktiviteten tilsyn med fødevarevirksomheder. Styrelsen skal nå det fastsatte antal tilsyn, men også videreudvikle kvaliteten af tilsynsaktivite- ten og fremme fødevarevirksomhedernes egenkontrol. Indenfor ernæring m.v. skal Fødevare- styrelsens ernæringsstrategi implementeres. Blandt de væsentlige elementer indenfor oplysning er arbejdet med at fremme sund kost blandt børn og unge for at forebygge overvægt, samt i forhold til særlige målgrupper som f.eks. ældre i både eget hjem og leve-bo-miljøer. Indenfor regelarbejdet fortsættes bl.a. arbejdet med kosttilskud og bedre mærkning af næringsindhold i fødevarer.
På det administrative område er opgaverne indenfor områderne: Gebyrregulering og klare mål og mere åbenhed i forhold til virksomheder og borgere.
Samarbejde: Foruden departementet er Danmarks Fødevareforskning og Forbrugerstyrelsen vigtige samarbejdspartnere for Fødevarestyrelsen. Samarbejdet med Danmarks Fødevareforsk- ning er formaliseret i en egentlig samarbejdsaftale, der justeres hvert år.
6. Mål og resultatkrav
Fødevarestyrelsen har en lang rækkeopgaver, der samlet bidrager til at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. I styrelsens resultatkontrakt 2005 er der fokus på de stra- tegisk væsentligste opgaver, der rettet borgere og virksomheder. Interne mål er anført i et bi- lag. Nedenfor følger de væsentligste mål. For hvert mål er der anført økonomiske beløb for, hvad aktiviteterne, der er sat mål for, koster. Dette er behandlet særskilt i et notat. Der rappor- teres på resultatmålene hvert kvartal.
Emne | Nr. | Mål | Ressourcer |
Dyresundhed | 1 | Det veterinære beredskab | 6,2 mill. kr. / 11,6 årsv. |
2 | Dyrevelfærd og medicinanvendelse | 0,9 mill. kr. / 1,5 årsv. | |
Fødevaresikkerhed, forureninger | 3 | Zoonosebekæmpelse | 0,3 mill. kr. / 0,7 årsv. |
4 | Kemiske forureninger | Ikke opgjort. Se forklaring ved målformuleringen | |
Dyresundhed og fø- devaresikkerhed: Tilsyn og kontrol | 5 | Tilsyn og kontrol med primærproducenter, fødevarevirksomheder, grænsekontrol m.v. | 684,1 mill. kr. / 659 årsv. |
6 | Kvalitet og styring af tilsyn og kontrol | ||
7 | Egenkontrol | ||
8 | Kødkontrollen | 367,4 mill. kr. / 819 årsv. | |
Ernæring m.v. | 9 | Markedsføring | Ikke opgjort. Se forklaring ved målformuleringen |
10 | Ernæring, implementering af ernæringsstrategi | 14,8 mill. kr. / 36,8 årsv. | |
Indflydelse og samar- bejde | 11 | Internationalt arbejde | Ikke opgjort. Se forklaring ved målformuleringen |
Administration og organisation | 12 | Gebyrer | Ikke opgjort. Se forklaring ved målformuleringen |
13 | Klare mål og mere åbenhed | 9,5 mill. kr. / 22,7 årsv. |
6.1 Dyresundhed
Danmark skal have det bedste veterinære beredskab i EU. Der er lagt en strategi herfor, hvor beredskabsplaner vægtes højt, men også overvågning, forebyggelse og risikoanalyser anven- des. Beredskabsplanerne opdateres løbende, der gennemføres beredskabsøvelser, personalets kompetence øges og kvaliteten i sagsbehandlingen styrkes. I 2005 er de væsentligste sygdom- me, der skal arbejdes med svinesygdommen Aujeszkys sygdom (falsk hundegalskab) og fugle- influenza.
Mål nr. 1 | |
Mål: Det veterinære beredskab | Ressourcer: 6,2 mill. kr. / 11,6 årsv. |
Resultatkrav: | |
Udviklingsopgaver: 1.1 Dataoverførsel DFVF-FVST. Fødevarestyrelsen skal sammen med DFVF sikre, at alle laboratorieanalyse- resultater fra DFVF til Fødevarestyrelsen fremover kan overføres elektronisk (med pdf-fil) fra DFVF til sty- relsen (målet indgår med samme ordlyd i DFVFs resultatkontrakt). (VA1/ ITK). | |
1.2 Datakvalitet i CHR. Inden udgangen af 2005 udarbejdes en strategi for forbedringer af datakvaliteten i CHR, under hensyntagen til de tilknyttede kontrolsystemer (VETSTAT, DYKO, SVIKO, BEKO mv.) (VA4). | |
1.3 Beslutningstræ. Der skal inden udgangen af 2005 være udviklet planer med skriftlig sags- og beslutnings- gennemgang for, hvad man i en mistankesituation, der er perioden fra mistanken opstår til der foreligger et laboratorieresultat (f.eks. 72 timer), skal foretage sig (disse planer er et såkaldt ”beslutningstræ). Dette skal være lavet for følgende sygdomme : Mund- og klovesyge, svinepest, fugleinfluenza og Newcastle disease (VA1). |
1.4 Overvågningssystem. I forhold til svinesygdommen Aujeszkys sygdom skal der inden udgangen af 2005 være udarbejdet et nyt overvågningssystem, der bygger på et lavere prøveantal end det nuværende. Det nye overvågningssystem skal baseres på prøveudtagning i såvel opdræts- som produktionsbesætninger, for at sikre en mere effektiv overvågning. Som led heri skal der være sket en revision af den eksisterende bekendt- gørelse. (VA1). |
1.5 Beredskabsplaner for AI. Såfremt EU har afsluttet regelfastsættelse for fugleinfluenza i 1. halvår 2005, skal styrelsen inden udgangen af 2005 have påbegyndt udarbejdelsen af detaljerede beredskabsplaner for håndtering af såvel den mindre smitsomme som den meget smitsomme form for fugleinfluenza. (VA1). + |
Ved alarmering/ udbrud: 1.6 Reaktionstid. Ved alarmeringer om klinisk mistanke om liste A sygdomme (bortset fra TSE) skal regioner- ne i 90% af tilfældene være til stede i besætningen inden for 3 timer efter, at regionen har modtaget alarme- ringen (regionernes VA). 1.7 Reaktionstid. Inficerede besætninger skal slås ned indenfor 24 timer efter, at diagnose er stillet. (regioner- nes VA). |
Effekt og perspektiv: Der skal udarbejdes et softwaresystem til understøttelse og effektivise- ring af det veterinære beredskab Der skal laves strategier/modeller for nødvaccination i forbin- delse med husdyrsygdomme. Der skal gennemføres risikovurderinger vedrørende introduktion af eksotiske husdyrsygdomme og zoonoser. Der skal gennemføres mindst to storskala- beredskabsøvelser. Der skal ske en gennemgang af kontrolindsatsen for fjerkræområdet.
2. Dyrevelfærd og medicinanvendelse
Dyrevelfærd skal fremmes gennem velfærdskontrol i besætninger, og tilsyn med anvendelse af medicin til dyr (forkert brug af medicin kan give resistens hos dyr, men tilsyn med medicin- forbrug sker i øvrigt også af hensyn til fødevaresikkerheden). Grundlaget for tilsynsarbejdet er både for velfærdskontrol og kontrol med medicinforbrug, at der sker en stadig mere kvalifice- ret planlægning. Derfor arbejdes der vedholdende med at forbedre disse planer.
Mål nr. 2 | |
Mål: Dyrevelfærd og medicinanvendelse | Ressourcer: 0,9 mill. kr. / 1,5 årsv. |
Resultatkrav: Dyrevelfærd: 2.1 Besætningsudpegning. Inden udgangen af 2005 skal der være udviklet mindst et nyt parameter i udpeg- ningen af besætninger til velfærdskontrol og der skal være sket en skriftlig og konkluderende vurdering af de oprindelige parametre fra 2004 m.h.t. deres anvendelighed fremover. (VA3) Medicinanvendelse: 2.2 Effekt. Danmark skal være blandt de 3 EU-medlemsstater, der har den laveste frekvens af positive fund blandt de målrettede undersøgelser for medicinrester i animalske fødevarer (positive fund er prøver, der indeholder lægemidler over den fastsatte grænseværdi eller påvisning af forbudte stoffer uanset mæng- de). (VA3) 2.3 Sundhedsrådgivning. Arbejdet med et nyt og bredere sundhedsrådgivningskoncept for svin skal påbe- gyndes i 2005. For kvæg skal et projekt om en ny sundhedsrådgivning være færdigt ( opgjort og konklu- deret) inden årets udgang. (VA3) 2.4 Kvalitet. Danmarks plan for kontrol med medicinrester i animalske fødevarer skal hvert år godkendes blandt den første pulje af EU-medlemsstater. (FA1) | |
Tilsynsaktiviteten er beskrevet i mål 4.
Effekt og perspektiv: Effekten af indsatsen er, at sundhedstilstanden hos danske produktions- dyr alt andet lige forbedres. Perspektivet er, at planerne skal blive mere komplekse. For dyre- velfærd skal der udvikles effektmål og for kontrol med medicinanvendelse skal der ske en vi- dere udvikling af den risikobaserede kontrol.
6.2 Fødevaresikkerhed, forureninger
3. Zoonosebekæmpelse
For at fremme fødevaresikkerheden og få færre mennesker, der bliver syge af maden, skal Fø- devarestyrelsen bekæmpe udbredelsen af zoonoser. Håndteringen af zoonoserne varetages i et integreret samarbejde mellem veterinærafdelingen og fødevareafdelingen med rådgivning fra DFVF. De væsentligste zoonoser, der skal sættes ind overfor er salmonella, campylobacter, verotoksinproducerende E. coli (VTEC) og BSE. BSE (kogalskab) hører til en sygdomsgruppe kaldet TSE, hvilket står for ”overførbare svampelignende hjernesygdomme”. Zoonosebekæm- pelsen skal fortsættes og udbygges både i primærproduktionen og i de efterfølgende led af fø- devarekæden. Væsentlige indsatsområder i 2005 er:
Overvågning af erhvervenes håndtering af salmonellahandlingsplanerne. Det er konstateret, at salmonellahandlingsplanen for svin ikke fungerer optimalt, og at de mål, der er opstillet til 2006, næppe kan indfries med den nuværende indsats. Derfor skal der udarbejdes delmål for planen for 2005, og der skal følges op på disse.
For campylobacter er det vigtigste projekt i 2005 at nedbringe indholdet heraf i kyllingekød ved at sortere slagtekyllingerne efter bestemte retningslinjer.
Den sundhedsmæssige vurdering og håndtering af VTEC skal revurderes. Dette skyldes, at der de seneste år er fremkommet ny viden om sammenhængen mellem bakteriens evne til i visse tilfælde at forårsage alvorlig sygdom og tilstedeværelsen af specifikke gener.
På TSE-området er der i 2004 blevet iværksat et kontrolprojekt, som skal klarlægge fejlregi- streringer i TSE-databasen og rette op på årsagen hertil. TSE-databasen får overført prøvesvar på dyr, der skal undersøges for TSE. Det drejer sig om undersøgelse for BSE hos kvæg og scrapie hos får og geder. I TSE-databasen er det muligt via sammenkøring af oplysninger fra CHR at kontrollere, om alle kreaturer over en bestemt alder er testet for BSE. En fejlregistre- ring kan f.eks. være, at et kreatur er registreret i CHR som værende slagtet, mens oplysninger i TSE-databasen viser, at der ikke foreligger noget prøvesvar. Projektet afsluttes ultimo 2005 og fortsætter herefter som driftsopgave.
Mål nr. 3 | |
Mål: Zoonosebekæmpelse | Ressourcer: 0,3 mill. kr. / 0,7 årsv. |
Resultatkrav: | |
Salmonella 3.1 Handlingsplan. Der skal inden udgangen af 1. halvår 2005 udarbejdes delmål for handlingsplanen for svin med henblik på at nedbringe antallet af stærkt smittede besætninger (niveau 2 og 3) samt antallet af mennesker smittet med salmonella via svinekød. Såfremt delmålene ikke nås, skal handlingsplanen efter- følgende justeres i henhold hertil (VA2 + FA2) | |
TSE 3.2 Kontrolprojekt. Der gennemføres et kontrolprojekt i forbindelse med TSE-databasens prøveregistrering med det formål at nedbringe antallet af fejl med minimum 50% ved udgangen af 4. kvartal 2005 (VA2). | |
3.3 Sorteringsplan. Der skal inden udgangen af 2005 udarbejdes en plan for at optimere arbejdet med at mindske indholdet af campylobacter i kyllingekød ved at sortere slagtekyllingeflokke efter campylobac- ter status. Planen skal udarbejdes på baggrund af evalueringen af arbejdet i 2004 (FA2). |
VTEC 3.4 Sundhedsvurdering. Det skal inden udgangen af 2005 afklares, om den sundhedsmæssige vurdering og dermed håndteringen af VTEC skal ændres. Der udarbejdes et notat herom. I 2005 igangsættes et CKL- projekt om udbredelsen af de forskellige typer i dansk oksekød. (FA2 og VA2). |
Effekt og perspektiv : Salmonellahandlingsplanerne for fjerkræ og kvæg videreføres således, at de gode resultater fastholdes og fortsatte forbedringer opnås. Handlingsplanen for svin eva- lueres nøje i lyset af resultaterne, opnået i 2005. En eventuelt justering af handlingsplanen vil ske, såfremt der ikke er opnået en tilfredsstillende nedgang i antal smittede besætninger og antal humane tilfælde. Indsatsen for at mindske indholdet af Campylobacter i kyllingekød ved sortering af slagtekyllingeflokke fortsættes. Den sundhedsmæssige vurdering og håndteringen af VTEC revurderes. Kontrolprojektet med TSE-databasen vil fra 2006 resultere i iværksæt- telse af konkrete driftskontrolopgaver i forbindelse med det daglige arbejde med databasen.
4. Kemiske forureninger
Kemiske forureninger i fødevarer dækker et meget bredt område, omfattende mange stoffer, som i fødevarerne kan betyde en forringet fødevaresikkerhed. Indsatsen prioriteres via strate- gier for de enkelte hovedområder. Foruden den almindelige opdatering vil der være særlig fo- kus på miljø- og procesforureninger.
Mål nr. 4 | |
Mål: Kemiske forureninger | Ressourcer: kan ikke opgøres særskilt, men opgaverne de vig- tigste i kontoret for fødevaresikkerhed, der har budget på 20,3 mill. kr. / 36,2 årsv. |
Resultatkrav: 4.1 Strategier. Inden udgangen af 2005 skal der være udarbejdet strategier for ”Pesticidrester”, ”Naturlige toksiner” og ”Algetoksiner”. (FA2) 4.2 Strategier. Inden 1. juli 2005 skal de kemiske strategier fra 2004 være justerede. (FA2) | |
Effekt og perspektiv: I 2006 og 2007 skal der laves en samlet strategi og prioriteringer for det kemiske område.
6.3 Dyresundhed og fødevaresikkerhed: tilsyn og kontrol
5. Tilsyn og kontrol med primærproducenter, fødevarevirksomheder, grænsekontrol Fødevareregionerne foretager tilsyn og kontrol med fødevarevirksomheder, primærbesætnin- ger og omsætning af dyr. Tilsyn med fødevarevirksomheder sker af hensyn til fødevaresikker- heden og arbejdet mod vildledning. Tilsyn med primærproducenter sker af hensyn til dyrevel- færd og fødevaresikkerhed (medicinkontrol) og som led i overvågningen af omsætning af dyr. Overvågningen af omsætning af dyr sker af hensyn til det veterinære beredskab.
Der føres tilsyn med fødevarevirksomheder på baggrund af fødevareloven og EU-regler. Fø- devarestyrelsens tilsynsfrekvensvejledning regulerer, hvor mange tilsyn en virksomhed i en given branche skal have. Al kontrol af omsætning af dyr sker på baggrund af lov om hold af dyr. Grænsekontrollen sker på baggrund af EU-ret. Velfærdstilsyn sker både på baggrund af
bestemmelser i EU-direktiver og nationale bestemmelser. Kontrol med medicin sker på bag- grund af bestemmelser om anvendelse af lægemidler til dyr i lov om dyrlæger og i bekendtgø- relse om lægemidler til dyr.
Mål nr. 5 | ||
Mål: Tilsyn og kontrol | Ressourcer: 684,1 mill. kr. / 659 årsværk | |
Resultatkrav: | ||
Resultatkrav 2005 | ||
Tilsyn med fødevarevirksomheder, udført af regionernes fødevareafdelinger | ||
Virksomhedskategori: | Branche med tilsynsfrekvens: | Mininumsmål: |
5.1 Detailvirksomheder | 1 | Min gns. 1 tilsyn |
2-3 | Min gns. 2 tilsyn | |
5.2 Engrosvirksomheder med tilvirkning | Der skal gennemføres et antal tilsyn, der mindst svarer til gns. 1 tilsyn for virksomheder med tilsynsfrekvens 1-2, gns. 2 tilsyn for virksomhe- der med tilsynsfrekvens 2-4 og gns. 4 tilsyn for virksomheder med tilsynsfrekvens 4-6 og gns. 6 tilsyn for virksomheder med 6-8 tilsyn.* | |
5.3 Engrosvirksomheder uden tilvirkning | 1 og 1 - 3 | Min gns. 1 tilsyn |
5.4 Tilsyn på virksomheder efter økologiloven | 1 årskontrolrapport pr. virksomhed | |
*Resultatkravet for Engros med tilvirkning er lavet på denne måde for at sikre en mulighed for større behovsori- entering i tilsynet, samtidig med, at mængden af tilsyn inden for den samlede gruppe ikke må falde i f.t. tidligere år.
Tilsynstype | Resultatkrav 2005 |
Kontrol/ overvågning af omsætning af dyr, udført af regionernes veterinærafdelinger | |
5.5 Kontrol med levende produktionsdyr til udførsel/ eksport | 100% af dyrene skal synes |
5.6 Kontrol ved indsyning af dyr på samlesteder (national omsætning) | 100% af dyrene skal synes |
Kontrol ved grænsekontrol, udført af regionernes veterinærafdelinger | |
5.7 Kontrol med importerede levende dyr, non-food produkter og fødevarer fra 3. lande ved grænsekontrolstederne | 100% af dyrene skal synes |
Velfærdstilsyn med primærproducenter og dyretransporter, udført af regionernes veterinærafdelinger | |
5.8 Kontrol vedr. kvæg | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.9 Kontrol vedr. svin | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.10 Kontrol vedr. heste | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.11 Kontrol vedr. andre pelsdyr end ræve | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.12 Kontrol vedr. får/ geder | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.13 Kontrol vedr. gæs/ ænder/ kalkuner | Tilsyn, min. 5% af besætningerne** |
5.14 Kontrol vedr. slagtekyllinger | Tilsyn, min. 50 besætninger |
5.15 Kontrol vedr. alternative hold af æglæggende høner | Tilsyn, min. 50 besætninger |
5.16 Kontrol vedr. buranlæg | 1 tilsyn p.a. ved alle buranlæg |
5.17 Kontrol af dyretransporter, risikobaseret indladningskontrol | 250 tilsyn |
Tilsyn med hold af visse dyrearter, udført af regionernes veterinærafdelinger | |
5.18 Kontrol vedrørende ræve | Min. 50% af besætningerne |
Kontrol med medicinanvendelse, udført af veterinærafdelinger og rejseholdet | |
5.19 Medicinkontrol i primærbesætninger | 200 besætninger kontrolleres** |
5.20 Kontrol med dyrlægepraksis | 40 praksis kontrolleres |
5.21 Landsdækkende aktioner af rejseholdet | 4 årligt |
** Besætninger og metoder for udvælgelse af erstatningsbesætninger udmeldes af VA-Mørkhøj i december 2004
Der skal i 2005 foretages min. ca. 64.000 tilsyn med fødevarevirksomheder og min. ca. 2.400 velfærdstilsyn i primærbesætninger.
Effekt og perspektiv: Effekten af tilsynsarbejdet er, at virksomhedernes efterlevelse af gæl- dende regler fremmes, hvilket alt andet lige giver en bedre sundhedstilstand for produktionsdyr
og en bedre fødevaresikkerhed. Perspektivet er, at der også føres kontrol og tilsyn årene frem- over.
6. Kvalitet og styring af kontrol og tilsyn
For at både Fødevarestyrelsen, forbrugerne og virksomhederne kan få det optimale udbytte af tilsyns- og kontrolarbejdet, arbejdes der hele tiden med at forbedre kvaliteten af arbejdet. Til- synsarbejdet skal foregå på et højt fagligt niveau og af hensyn til virksomhederne og retssik- kerheden er det også vigtigt, at der er ensartethed i tilsyns- og kontrolarbejdet. Kvalitetsarbej- det for kontrol og tilsyn består af implementering af kvalitetsstrategierne for både fødevareom- rådet og veterinærområdet. Definitionen af kvalitet er i Fødevarestyrelsens terminologi: Kvali- tet er, at den tilsynsførende træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Dette indebærer, at kontrollen skal blive mere ensartet. Håndhævelse af den nye retssik- kerhedslov vil også indgå i kvalitetsarbejdet fra 2005.
Mål nr. 6 | |
Mål: Kvalitet og styring af kontrol og tilsyn | Ressourcer: kan ikke opgøres særskilt, men indgår integreret i arbej- det med kontrol og tilsyn, der bruger Ressourcer: 684,1 mill. kr. / 659 årsværk |
Resultatkrav: Generelt, planer: 6.1 Tilsynsplaner. Alle regioner skal udarbejde tilsynsplaner for alle kødvirksomheder (både hjem- memarkedsvirksomheder og eksportautoriserede), så der er et ensartet grundlag for behovsvurde- ring. Regionen skal samle disse planer i en samlet kontrolaktivitetsplan. Regionsche- fen/fødevarechefen eller kødkoordinatoren skal hvert kvartal gennemgå denne plan med chefem- bedsdyrlægerne. 6.2 Kvalitetsstrategi. Kvalitetsstrategien for fødevareområdet skal revideres i 2005. Supervision: 6.3 Medarbejdersupervision. Der skal ske supervision af medarbejderne fra deres chef eller en sted- fortræder: - 50% af de tilsynsførende i fødevarevirksomhederne - 100% af de honorarlønnede dyrlæger og 50% af det øvrige personale i kødkontrollen - 50% af medarbejderne i grænsekontrollen - 50% for det veterinære tilsynspersonale 6.4 Supervisionsbesøg. Mørkhøj gennemfører supervisionsbesøg i både FA og VA i samtlige regioner. Retssikkerhed: 6.5 Information. Ved tilsyn på virksomheder med mindre end 12 tilsyn p.a. skal virksomheden hver gang informeres skriftligt om grundlag og formål med kontrollen. For virksomheder med 12 eller flere tilsyn p.a. skal denne information gives 1 gang p.a. | |
Effekt og perspektiv: Effekten af kvalitetsstrategierne er, at der vil ske en forbedret tilsyns- indsats. Perspektivet er, at der skal udvikles en flerårlig national kontrolplan. Det er på nuvæ- rende tidspunkt hensigten, at der på sigt skal være 100% supervision af alle personalegrupper. For kompetenceudviklingen skal der gennemføres et projekt om ” Systematisk + strategisk kompetenceudvikling af de tilsynsførende i regionen”. Implementeringen af retssikkerhedslo- ven skal evalueres i 2006.
7. Egenkontrol
Af hensyn til fødevaresikkerheden, og ønsket om at færre bliver syge af maden, har fødevare- virksomheder pligt til at gennemføre egenkontrol og have et egenkontrolprogram. Ifølge egen- kontrolbekendtgørelsen skal nogle virksomheder indsende et egenkontrolprogram til fødevare- regionen til godkendelse. Andre virksomheder får godkendt egenkontrolprogrammet i forbin-
delse med tilsyn. Når egenkontrol er fuldt implementeret, vil 95% af fødevarevirksomhederne have et godkendt egenkontrolprogram (100% vil aldrig blive nået p.g.a. tilkomsten af nye virk- somheder, ejerskifter m.v. Det kan i praksis også blive svært at nå op på 95% for detailvirk- somheder og engros uden tilvirkning, fordi nogle af disse kan åbne uden at have godkendelse og et godkendt egenkontrolprogram på forhånd). Fødevareregionerne skal sørge for, at 95% af virksomhederne har egenkontrol ved udgangen af 2005 og årene derefter, jvf. denne tidsplan:
Mål: Egenkontrol | Ressourcer: kan ikke opgøres særskilt, men indgår integreret i arbejdet med kontrol og tilsyn, der bruger Ressourcer: 684,1 mill. kr. / 659 årsværk | ||||||
Resultatkrav: Andel af virksomheder, der skal have egenkontrolprogram | |||||||
Implementering af egenkontrol | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
7.1 Detailhandel | Mål | 40% | 70% | 95% | 95% | 95% | 95% |
Resultat | 48,4% | 74,6% | |||||
7.3 Engrosvirksomhed, uden tilvirkning | Mål | 75% | 75% | 95% | 95% | 95% | 95% |
Resultat | 63,1% | 74,8% | |||||
7.2 Engrosvirksomhed, med tilvirkning | Mål | 95% | 95% | 95% | 95% | 95% | 95% |
Resultat | 93,2% | 97,0% | |||||
7.4 Primærproducent, der skal have regi- streret egenkontrolprogram (slagtefjer- kræ) | Mål | 95% | 95% | 95% | 95% | 95% | 95% |
Resultat | 99% | 100,0% | |||||
(Egenkontrolarbejdet udføres i regionerne af fødevareafdelingerne m.h.t. fødevarevirksomhe- derne og af veterinærafdelingerne x.x.x. xxxxxxxxxxxxx. I Mørkhøj foregår opfølgningen i FA5).
Effekt og perspektiv: Effekten af egenkontrollen er, at fødevaresikkerheden styrkes i kraft af, at virksomhederne bliver mere opmærksomme på overholdelse af reglerne for produktion og håndtering af fødevarer. Perspektivet er, at egenkontrollen fortsat at udgøre et helt centralt element i fødevarekontrollen. Men i forbindelse med ikrafttrædelse af EU's hygiejnereform pr.
1. januar 2006 vil kravet om godkendelse af egenkontrolprogrammer sandsynligvis bortfalde, da der er tale om et national krav. Det betyder, at det i 2005 skal fastlægges, hvordan der fra 2006 skal følges op på målsætningen om, at 95% af virksomhederne har et egenkontrolpro- gram.
For at fremme fødevaresikkerheden og få færre, der bliver syge af maden, fører fødevareregio- nerne tilsyn med al slagtevirksomhed, kødkontrol. I Fødevarestyrelsens kødkontrol på slagteri- erne er de vigtigste indsatsområder, at der er ensartethed i den faglige styring, samt at der øko- nomisk effektivitet med fastholdelse af udgiftsniveauet og dialog med virksomhederne om budgetterne. Kompetenceudvikling og retssikkerhed er også prioriteret. Nogle af resultatkra- vene til disse emner er af praktiske grunde anført i mål 5 om kvalitetsstrategier.
Som et led i implementeringen af EU's kontrolforordning (som træder i kraft 1. januar 2006) skal planlægning af tilsynsopgaverne i kødkontrollen ske ved brug af fælles planlægnings- værktøjer. Det vil medvirke til større ensartethed og gennemsigtighed i kontrolplanlægningen.
Der er et ønske om at fastholde omkostningsudviklingen i kødkontrollen. På finansloven er det derfor anført, at der er aftalt et fast, øvre niveau for de styrbare omkostninger, der medgår til
fødevareregionernes administration af kontrollen. Målet er også i nedenstående resultatkrav. Der er også sat mål for arbejdet med grundbemandingsmodeller og tilhørende budgettering.
Mål nr. 8 | |
Mål: Kødkontrollen | Ressourcer: Kødkontrollen koster 367,4 mill. kr. / 819 årsv. |
Resultatkrav: Økonomisk styring: 8.1 Loft på styrbare udgifter. De styrbare udgifter i kødkontrollen (jf. kontoplanen) til administration af kødkontrollen må maksimalt udgøre 4,87 % af de direkte udgifter plus 4000 kr. pr. virksomhed (hvilket med det nuværende antal virksomheder på landsplan svarer til 5,12 % af de direkte udgifter). Udgifterne opgøres inkl. ledelsestid, jf. normen herfor i aktivitetsvejledningen. 8.2 Budgetter. Til brug for udarbejdelse af budget 2006 skal alle regioner for eksportslagterierne (svin, krea- turer, fjerkræ): - Udarbejde budgetter på baggrund af grundbemandingsmodellen. - Holde møder om budgettet, baseret på grundbemandingsmodellerne med virksomheden forud for fast- sættelse af budgettet. - Have budget 2006 klar 1. juli 2005. Kompetenceudvikling (ledelse): 8.3 Lederuddannelse. Der gennemføres i 2005 et obligatoris k lederkursus for alle chefembedsdyr- læger med særlig fokus på personaleledelse, økonomi o.l. | |
(Ansvaret for opgaverne er i FA, regionerne. I Mørkhøj har PERS ansvaret for lederuddannel- sen)
Effekt og perspektiv: Effekten af selve kødkontrollen er, at fødevaresikkerheden fremmes. Effekten af de konkrete resultatkrav er, at tilsynsaktiviteten bliver mere driftsmæssigt effektiv. Perspektivet er, at der vil blive moderniseringskrav til kødkontrollen hvert år. Hygiejnepakken vil betyde et øget fokus på, at kontrollen skal sættes ind, der hvor der er behov for det, og med en hyppighed og et omfang, der målrettes den enkelte virksomhed ud fra størrelse, produktion og hygiejnestatus.
6.4 Ernæring m.v.
Det er en del af Fødevarestyrelsens vision at færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer. Derfor skal området prioriteres med henblik på at sikre, at de gældende mærknings- regler overholdes, og forbrugerne ikke vildledes. Fødevarestyrelsen gennemførte derfor i 2004 en landsdækkende kampagne mod vildledning. Den væsentligste opgave i 2005 er at følge op på kampagnen fra 2004 m.h.t hvor mange tilsyn mod vildledning der blev foretaget, hvor man- ge sanktioner der blev givet, hvilke generelle problemer der er afdækket og hvilke initiativer der derfor bør tages.
Mål nr. 9 | |
Mål: Markedsføring | Ressourcer: kan ikke opgøres særskilt, men opgaverne de vigtigste i kontoret for økologi, markedsføring og fødevareteknologi, der har budget på 9,9 mill. kr. / 29,9 årsv. |
Resultatkrav: | |
9.1 Vildledningsrapport. Der skal foreligge en endelig rapport fra kampagnen mod vildledning i 2004 med evaluering og forslag til opfølgning senest 1. juli 2005. (FA4) |
9.2 Mærkningsvejledning. Der skal i 2005 laves en vejledning om mærkning med allergene stoffer (FA4) |
9.3 Forbrugerpjece. Der skal i 2005 udgives en forbrugerpje ce til om genmodificerede fødevarer (FA4) |
9.4 Mærkningspjece. Der skal i 2005 udgives en forbrugerpjece om mærkning. (FA4) |
Effekt og perspektiv: Effekten er, at forbrugernes valg af fødevarer kan ske på en mere oplyst grundlag. Perspektivet er, at der i forbindelse med evalueringen af kampagnen mod vildled- ning i 2005 vil ske en stillingtagen til, hvad der skal ske inden for området i de efterfølgende år.
10. Ernæring, implementering af ernæringsstrategien
Fødevarestyrelsen har i efteråret 2004 formuleret en samlet ernæringsstrategi (2005-2008). Ernæringsstrategien skal bidrage til at indfri Regeringens sundhedspolitiske målsætninger (”Sund hele Livet”) og skal fremme Fødevarestyrelsens vision, om at det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, og om, at der skal være flere mennesker, der spiser sundt, og om at færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer.
Kosttilskud: Det fremgår af Fødevarestyrelsens ernæringsstrategi, at styrelsen skal sikre, at administrationen af reglerne om kosttilskud bliver mere gennemskuelig for borgere og udbyde- re, at afgrænsningen mellem kosttilskud og lægemidler bliver klarere, at der skabes et klarere overblik over markedet for kosttilskud, samt at kontrollen med kosttilskud bliver styrket blandt andet for at sikre forbrugerne mod vildledning. Indfrielsen af denne målsætning bygger på et nært samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Berigelse med næringsstoffer, anprisninger og mærkning: Det fremgår af Fødevarestyrelsens ernæringsstrategi, at styrelsen skal sikre, at fødevarer, tilsat vitaminer og mineraler og visse andre stoffer, er sikre at indtage, og at berigelse ikke medfører at forbrugerne vildledes om fødevarernes ernæringsmæssige egenskaber. Det fremgår endvidere, at Fødevarestyrelsen skal sikre, at anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger er ernæringsmæssigt og sundheds- mæssigt relevante, er i overensstemmelse med og kan understøtte officielle kostanbefalinger, bygger på et solidt videnskabeligt grundlag, er forståelige og anvendelige for forbrugeren, samt ikke er egnede til at vildlede. Det fremgår endelig, at styrelsen skal arbejde for indførel- sen af obligatorisk næringsdeklaration på alle færdigpakkede, forarbejdede fødevarer, idet næ- ringsdeklarationer bør være enkle, forståelige og anvendelige, og øge forbrugernes mulighed for at anvende næringsdeklarationerne ved deres forbrugsvalg.
Nye idéer til indsatsen på ernæringsområdet:Fødevarestyrelsen skal, jf. ernæringsstrategien, spille en aktiv rolle og være en aktiv medspiller i bestræbelserne for at udvikle nye håndte- ringsmetoder på ernæringsområdet. Fødevarestyrelsen sekretariatsbetjener Regeringens Ernæ- ringspolitiske Tænketank.
Fremme af sunde kostvaner i barndommen (Alt om Kost): Det fremgår af ernæringsstrategien, at Fødevarestyrelsen skal arbejde for at øge betingelserne for sunde kostvaner i barndommen. Denne indsats er særligt forankret i projektet Alt om Kost, som Regeringen har besluttet at videreføre de kommende 3 år. Aktiviteterne under Alt om Kost er i høj grad forankret i Føde- vareregionernes rejsehold, idet der også til projektet er knyttet 2 hjemmesider, der løbende
opdateres og vedligeholdes, samt forskellige udviklingsopgaver.
Fremme af sunde kostvaner blandt voksne: Det fremgår af ernæringsstrategien, at Fødevaresty- relsen skal arbejde for at fremme sunde kostvaner til voksne i relevante fora. Der fokuseres her særligt på fremme af sunde kostvaner på arbejdspladserne.
Fremme efterlevelsen af de officielle kostråd: Fødevarestyrelsen skal i alle ernæringspolitiske beslutninger og i al undervisnings- og oplysningsmateriale, i muligt omfang, bidrage til for- midlingen af de officielle danske kostråd og anbefalinger. Der vil i begyndelsen 2005 foreligge nye kostråd fra Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, som vil skulle sikres formid- let til befolkningen. Kostrådene vil blive indarbejdet i nye informationsinitiativer, men der vurderes behov for en særskilt informationsindsats:
Opfølgning på den politiske beslutning om fordeling af SATS puljen: Der er indgået en politisk aftale om etablering af en pulje til at understøtte den kommunale indsats for forebyggelse af svær overvægt med særlig fokus på udsatte grupper. Det er endvidere aftalt, at der afsættes 10 mio. kr. til statslige aktiviteter til støtte for lokale initiativer.
Information til særlige målgrupper: Det fremgår af Fødevarestyrelsens ernæringsstrategi, at Fødevarestyrelsen i samarbejde med andre aktører, skal arbejde for en tilstrækkelig informati- on til udsatte grupper i befolkningen med særlige ernæringsmæssige behov.
Mål nr. 10 | |
Mål: Ernæring | Ressourcer: 14,8 mill. kr. / 36,8 årsv. |
Resultatkrav: | |
Kosttilskud 10.1 Kosttilskudsvejledning. Fødevarestyrelsen skal i 1. halvår 2005 udsende en ny vejledning om kosttilskud. Vejledningens formål er at uddybe de gældende regler for kosttilskud, herunder med hensyn til afgrænsning mellem kosttilskud og lægemidler. 10.2 Kosttilskudsaktiviteter. Kosttilskudsgruppens mål (Kosttilskudsgruppen er en specialenhed oprettet i fødeva- reregion 10 med henblik på at styrke kontrollen med kosttilskud i form af særlige aktiviteter og bistand til de øvrige regioner på området) - 15 pressekontakter – for at give indsatsen synlighed - 2 aktioner – særlige landsdækkende kontrolindsatser, der inddrager fødevareregionerne - 3 kampagner – særlige indsatser, der primært udføres af Kosttilskudsgruppen - Der gøres særlig indsats bl.a. overfor den ulovlige markedsføring af kosttilskud på Internettet og i gratis avi- ser / kuponhæfter - Etablering af tre til fire regionsgrupper og afholdelse af tre møder med hver gruppe | |
Berigelse med næringsstoffer, anprisninger og mærkning: 10.3 Hjemmeside. Fødevarestyrelsen vil via information på hjemmesiden gøre virksomheder og offentligheden bekendt med de regler, der gælder for berigelse af fødevarer. 10.4 Beslutningsgrundlag, ernæringsmærkning. Fødevarestyrelsen vil i 1. kvartal 2005 tilvejebringe beslut- ningsgrundlag for ny frivillig ernæringsmærkning i Danmark. | |
Nye idéer til indsatsen på ernæringsområdet: 10.5 Rapport, indsatsområder. Fødevarestyrelsen skal sikre, at der i 1. halvår 2005 udarbejdes en rapport til ministeren fra Regeringens Ernæringspolitiske Tænketank med forslag til indsatsområder, der er egnet til igangsættelsen af partnerskaber om bedre kost- og motionsvaner. | |
Fremme af sunde kostvaner i barndommen (Alt om Kost) 10.6 Rejseholdsbesøg. Der skal foretages 600 rejseholdsaktiviteter i 2005. Dette er nærmere beskrevet i bilag 2 til resultatkontrakten 10.7 Antal brugere. Xxxxxxxxx.xx skal som mål have 30.000 unikke brugere månedligt 10.8 Antal brugere. Xxxxxxxxxx.xx skal som have 17.000 unikke brugere månedligt 10.9 Evaluering, Alt om Kost. Der gennemføres i 1. halvår 2005 en evaluering af Alt om Kost. Evalueringen skal sætte fokus på, hvad projekterne under Alt om Kost pt. er gode til, hvad der kan gøres bedre, og hvilke nye ak- tiviteter, der er behov for at igangsætte. Evalueringen skal endvidere bruges som redskab til at sætte fokus på rejseholdet, herunder kvalitetsudviklingen af rejseholdet. |
Fremme af sunde kostvaner blandt voksne 10.10 Konferencer, mad på arbejde. Fødevarestyrelsen skal i samarbejde med 3F (SID og KAD) udgive idékata- loget ”Mad på Arbejde”, og deltage i planlægning og gennemførelse af 3 konferencer i april 2005 om ”Mad på Arbejde”. 10.11 Kampagnemateriale, madpakker. I regi af kampagnesamarbejdet 6-om-dagen udvikles og distribueres i efteråret ”5 huskeregler til frokosten” – et materiale om sunde madpakker til voksne. |
Fremme efterlevelsen af de officielle kostråd 10.12 Kampagne, kostråd. Fødevarestyrelsen gennemfører i efteråret 2005 en kampagne, der skal udbrede kend- skabet til de nye danske kostråd. |
Opfølgning på den politiske beslutning om fordeling af SATS puljen 10.13 Projektplan, børneopvækstpakke. Fødevarestyrelsen skal udarbejde projektbeskrivelse og projektplan, samt påbegynde arbejdet omkring udviklingen af en børneopvækstpakke, når der er indgået en nærmere aftale her- om med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 10.14 Projektplan i f.t. indvandre Fødevarestyrelsen skal udarbejde projektbeskrivelse og projektplan, samt påbe- gynde arbejde omkring udvikling af undervisningsmateriale, der kan benyttes i den dansk undervisning der tilbydes til indvandrere, når der er indgået en nærmere aftale herom med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. |
Information til særlige målgrupper: 10.15 Informationskampagne, folsyre Fødevarestyrelsen gennemfører i 1. kvartal i samarbejde med Sundhedssty- relsen en informationskampagne om folsyre rettet mod kvinder i den fødedygtige alder. 10.16 Informationsmateriale, D-vitamin. Fødevarestyrelsen udarbejder i 1. halvår 2005 sammen med Sundheds- styrelsen informationsmateriale om D-vitamin til ældre over 65 år, plejehjems beboere, danskere af anden et- nisk oprindelse, og personer, der undgår sollys. Materialet sendes til praktiserende læger og fsva ældre informeres i samarbejde med Ældresagen. 10.17 Informationsmateriale, småtspisende. Fødevarestyrelsen udarbejder i 2. halvår 2005 informationsmateriale til hjælp for småtspisende ældre i eget hjem og i leve-bo miljøer. |
(FA3 er ansvarlig for alle mål, idet ansvaret deles med KOMS for mål 10.7, 10.8, 10.10- 10.12, 10.15, 10.1 og 10.17 Aktiviteterne under mål 10.6 udføres af FA i regionerne)
Effekt og perspektiv: Effekten af indsatsen er – alt andet lige – en bedre ernæringstilstand blandt danske forbrugere. Perspektivet er, at mange af projekterne fortsætter i de følgende år. Der skal i 2005 udvikles effektmål, som kan bruges fra 2006 m.h.t. synlighed og f.eks. udvik- ling i BMI, efterlevelse af kostråd eller lign.
6.5 Indflydelse og samarbejde
11. Internationalt arbejde
Danmark skal spille en aktiv rolle på det internationale område. Dette skal ske ved en aktiv deltagelse både i forbindelse med at sætte dagsorden for møder såvel som ved deltagelse i mø- der i EU, i verdensorganisationen for dyresundhed (OIE), i Codex Alimentarius under WHO, i mund- og klovesyge kommission (EUFMD) under FAO, i andre mødefora i WHO og FAO, og i det nordiske samarbejde samt i Europarådet. Herved kan man opnå en styrkelse af indflydel- sen på de internationale regler og retningslinier for fødevaresikkerheden, for forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser, for handel med dyr og animalske produkter og på dyrevelfærdsområdet.
I 2005 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd og i den forbindelse varetager Fødevarestyrelsen formandskabet for EK-livs komiteen.
Mål nr. 11 | |
Mål: Internationalt arbejde | Ressourcer: Kan ikke opgøres |
Resultatkrav: 11.1 Rapport. Om international indsats. På internationale møder, herunder regelforberedende arbejds- grupper og i veterinærchefgruppen (CVO) samt i stående komiteer, hvor der stemmes om forslag til retsregler, vil Fødevarestyrelsen arbejde for størst mulig afspejling af danske synspunkter. Inden ud- gangen af første kvartal 2006 udarbejdes en rapport om den internationale indsats i 2005. I rapporten vil den danske indsats kortlægges og resultatet af indsatsen blive vurderet. 11.2 Formandsskabsaktiviteter, EK-livs. I forbindelse med Fødevarestyrelsens formandskab for EK-livs komiteen vil styrelsen arbejde for at levere følgende: + + ▪ sikre udfærdigelsen af et oplæg til nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet, der kan forelægges for Nordisk ministerråd i 1. halvår 2006 I den forbindelse skal der afvikles følgende akti- viteter i 2005: a. afvikles et nordisk seminar i 1. halvår 2005, der vil kunne tilvejebringe grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, b. udfærdiges et oplæg til rammer og sigtelinier for hand- lingsplanen, der afleveres til Nordisk Ministerråd i 1. halvår 2005, c. gennemføres en konference, med myndigheder, erhverv og forbrugerinteressenter i 2. halvår 2005.(FA3) ▪ fortsætte deltagelsen i et projekt vedrørende ernæringsprofiler for fødevarer. Projektet forventes af- sluttet i 2005, hvorefter rapporten vil blive fremsendt til Kommissionen til overvejelse (FA3) ▪ afholdelse af en fælles nordisk beredskabsøvelse og planlægning af andre beredskabsaktiviteter (VA1) 11.3 Departementsbetjening, EU-sager I forbindelse med evalueringen af departementsbetjeningen ultimo 2005 skal styrelsen opnå, at departementet har fundet indsatsen fuldt tilfredsstillende. + + + (INTS) 11.4 Interessentundersøgelse, international indsats Fødevarestyrelsen vil i 2005 forberede en spørgeske- maundersøgelse med henblik på at undersøge, hvorledes styrelsens internationale indsats bliver vurde- ret blandt styrelsens interessenter. Spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes med udgangspunkt i rappor- ten om den international indsats 2005 (mål 12.1) og vil derfor ikke kunne gennemføres før første halv- år 2006. (primært VA-sek.) | |
Effekt og perspektiv på udvalgte områder: Effekten af indsatsen skal være, at Fødevaresty- relsen skal præge de internationale løsninger indenfor sit område optimalt. Perspektivet er på veterinærområdet, at der skal opbygges et system med aktiv international sygdomsovervågning og der skal arbejdes for udarbejdelse af og eventuel revision af gældende regler på dyrevel- færdsområdet. På ernæringsområdet fokuseres på en udformning af anprisningsregler, be- stemmelser om berigelse af fødevarer m.v., som sikrer mod sundhedsrisici, vildledning og ne- gative ernæringsmæssige konsekvenser.
6.6 Administration og organisation
En del af Fødevarestyrelsens administration er direkte rettet mod borgere og virksomheder og bør derfor som noget naturligt indgå i styrelsens resultatkontrakt. De væsentligste borgerrette- de dele af administrationen er opkrævning af gebyr for kontrol og tilsyn samt behandling af henvendelser fra borgere og virksomheder.
Der er på gebyrområdet 2 udfordringer:
1. for det første skal budgetteringen af gebyrerne være korrekt. Hvorvidt det er tilfældet konstateres ved efterberegninger på grundlag af regnskabstal.
2. og for det andet skal omkostningsudviklingen og dermed gebyrerne i de kommende år holdes i ro (der er sat mål herfor i resultatmål om kødkontrol)
Mål nr. 12 | ||||||||
Mål: Gebyrregulering | Ressourcer: Der er ikke opgjort de administrative ressourcer, der bru- ges på at nå målet. Men arbejdet omfatter gebyropkrævninger på 108,6 mill. kr. | |||||||
Resultatkrav: 12.1 – 12.3 Afvigelse i det enkelte år mellem opkrævet og efterberegnet gebyr, procent, må maksi- malt have en størrelse som beskrevet i tabel: | ||||||||
Gebyrtype | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
12.1 Kontrol i f.t. til Fødevareloven + + + | Mål | +/- 14% | +/- 11% | +/-7% | +/- 7%(1) | +/- 6% | +/- 6% | +/- 6% |
Resultat | - 15,84% | + 11,07% | - | |||||
12.2 Restkoncentrati- oner + + | Mål | +/- 12% | +/- 9% | +/-8% | +/- 8% | +/- 6% | +/- 6% | +/- 6% |
Resultat | +12,63% | - 10,56% | - | |||||
12.3 Øremærkning + | Mål | +/- 5% | +/- 4% | +/- 3% | +/- 3% | +/- 3% | +/- 3% | +/- 3% |
Resultat | + 4,63% | - 6,54% | - | |||||
(1) Der budgetteres i 2005 med nedbringelse af styrelsens tilgodehavender med 0,8 mill. kr. på disse ord- ninger + = til gode hos erhvervet / - = skylder erhvervet | ||||||||
(Økonomikontoret er tovholder på målet om gebyrberegning)
Effekt og perspektiv: Effekten af arbejdet med gebyrer er, at de virksomheder får gebyrer, der så præcist som muligt svarer til omkostningerne ved den ydelse de modtager. Perspektivet er, at gebyrberegningerne og omkostningsstyringen på de gebyrbelagte områder formentlig først i løbet af 2006 vil få det optimale leje.
13. Klare mål og mere åbenhed
Fødevarestyrelsen skal have en politik for klare mål og mere åbenhed (jf. Finansministeriets ”Effektiv opgavevaretagelse i staten”, oktober 2003 og ”Klare mål og mere åbenhed”, april 2004). Der er derfor defineret mål for de væsentligste af styrelsens borgerrettede ydelser i form af resultatkrav for sagsbehandlingstider. Styrelsens generelle politik er, at sagsbehandlingsti- derne skal være så korte som muligt, men at dette hensyn ikke må føre til dårlig sagsbehand- ling og hensynet til sagsbehandlingstiden skal ske som led i en samlet prioritering af styrelsens opgaver, hvor andre opgaver også har prioritet. Sagsbehandlingstid måles som den såkaldte bruttosagsbehandlingstid, d.v.s. er den tid, der går fra borgeren/ virksomheden henvender sig til afgørelsen meddeles (kalenderdage inklusiv realitetsbehandling + ventetid ved høringer, indhentelse af yderligere oplysninger m.v.).
Mål nr. 13 | ||
Mål: Klare mål og mere åbenhed | Ressourcer: Omfatter sagsbehandling for 9,5 mill. kr./ 22,7 årsværk | |
Resultatkrav: | ||
Sag | Resultatkrav til sagsbehandlingstid | |
13.1 Aktindsigt. Begæring om aktindsigt. (SJ sagsgruppe 271) | Mørkhøj og regioner: Max. 10 kalenderdage før første reaktion, jf. lov om åbenhed i forvaltningen. | |
13.2 Kvittering I. Kvitteringsskrivelse for påbud, forbud, bøde ved tilsyn, jf. FVMs kontrolpolitik. (disse sanktioner laves efter tilsynet og sendes til virksomheden) | Regioner: Max. 21 kalenderdage, hvis sagen forventes at tage mere end 30 dage. | |
13.3 Kvittering II. Kvitteringsskrivelse, generelt | Mørkhøj og regioner: Max. 21 kalenderdage, hvis sagen forventes at tage mere end 30 dage | |
13.4 Klager. Klager over afgørelser (SJ sagsgrup- pe 272). Typisk sendt til Mørkhøj over en regional afgørelse. Indsendes via regionen. Dispensationsansøgninger er også omfattet af må- let. (fra 2006 måles dispensationsansøgninger se- parat) | Forberedelse i regionen: 90% skal være videresendt til Mørkhøj inden 14 kalenderda- ge. Behandling i Mørkhøj: 50% skal være afsluttet indenfor 3 måneder 90% skal være afsluttet indenfor 6 måneder | |
13.5 Budgetklager. Klager over budgetter i kød- kontrollen. Indsendes af virksomheder til Mørkhøj via regionerne. Behandles af regioner og Mørkhøj (JURS). | Forberedelse i regionen: 100% skal være videresendt til Mørkhøj inden 14 kalender- dage. Behandling i Mørkhøj: 100% skal være afsluttet indenfor 1 måned | |
13.6 Forbrugeranmeldelser. Forbrugeranmeldel- se eller anmeldelse fra virksomheder. (SJ sags- gruppe 274). Behandles i regionerne | Regioner: 75% skal være afsluttet indenfor 3 måneder 90% skal være afsluttet indenfor 6 måneder | |
13.7 Autorisation m.v. Ansøgning om autorisati- on, godkendelse, ejerskifte til fødevarevirksomhe- der. (SJ sagsgruppe 712) Fra 2006 skal ejerskifte måles separat. Behandles i regionerne. | Regioner: 70% skal være afsluttet indenfor 3 måneder 80% skal være afsluttet indenfor 6 måneder | |
13.8A Dyrlægeautorisation. Autorisation af dan- ske dyrlæger (SJ saggsgruppe 291) 13.8B Transportørautorisation. Autorisation af dyretransportører (SJ sagsgruppe 2931) Behandles i Mørkhøj (VA3) | Mørkhøj: Dyrlæger: 90% skal være afsluttet inden 14 kalenderdage. Transportører: 90% skal være afsluttet inden 14 kalenderdage. | |
13.9 Prøver vedr. medicin. Ved prøveudtagning og analyse for medicinrester fra slagteri og mejeri Behandles i regionerne. | Laboratoriet i Ringsted: Max. 28 kalenderdage om at lave analysen, jf. udbudsmateri- alet Alle regioner: Max. 14 kalenderdage fra modtagelse af analyseresultat til besøg hos virksomheden, hvis prøveresultatet er positivt. | |
13.10 Gamle sager. Opfølgning på gamle sager | Der skal i alle enheder (Mørkhøj og regioner) senest 1. juli være procedurer for, hvordan ledelsen følger op på sager der er over 6 måneder gamle. Dette gælder for følgende sager: Mørkhøj: Klagesager og dispensationsansøgninger Regionerne: Forbrugeranmeldelser og ansøgning om autori- sation og godkendelse + ejerskifte til fødevarevirksomheder samt klager over praktiserende dyrlæger | |
Effekt og perspektiv: Effekten skal være, at borgerne ikke venter urimelig længe på en afgø- relse/ ydelse. Perspektivet er, at der skal i årene fremover forsat være fokus på sagsbehand- lingstider med henblik på, om disse kan nedsættes.
7. Budget og økonomiforhold
Fødevarestyrelsen er en statsvirksomhed på finanslovens hovedkonto § 27.41.01. Fødevaresty- relsen er omfattet af statens almindelige budget- og bevillingsregler for statsvirksomheder. Styrelsens bevilling på finansloven er således en nettoudgiftsbevilling, der alene kan fastlæg- ges af Folketinget for et år af gangen. På forslag til finanslov og ændringsforslag for 2005 er styrelsens bevilling følgende:
Tabel: Specifikation af bevillingen på udgifter og indtægter
xxx.xx. | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
Nettoudgiftsbevilling | 534,9 | 481,1 | 469,2 | 457,4 |
Udgift | 1.059,3 | 993,8 | 981,3 | 969,5 |
Indtægt | 524,4 | 512,7 | 512,1 | 512,1 |
Tallene er bevillingstal og BO-tal fra finansloven. Finansloven omfatter konsekvenser m.v. af ressortændringen samt tilførslen af midler til styrkelse af fødevaresikkerheden og ernæringsområdet, jf. nedenfor.
Fødevarestyrelsens videreførte beløb primo 2004 udgør 70,2 xxx.xx. Ultimo 2004 forventes et videreført beløb på 25,2 xxx.xx. De udskudte forpligtelser primo 2004 udgør 52,7 xxx.xx., der ultimo 2004 forventes nedbragt til 26,2 xxx.xx.
Den i resultatkontrakten fastsatte nettoudgiftsbevilling er udtryk for de bevillingsmæssige for- udsætninger for resultatkontrakten samt ministeriets intentioner under de gældende og forven- tede udgiftsrammer for ministerområdet ved kontraktens indgåelse.
Vedrørende bevillingsforholdene er der grund til at fremhæve følgende væsentlige ændringer:
På baggrund af udført analysearbejde vedrørende Fødevarestyrelsens bevillingsbehov for 2005 og fremefter er styrelsen på finanslovforslaget i 2005 tilført en samlet nettoudgiftsbevilling på 40,0 xxx.xx. til sikring af opgavevaretagelsen på fødevare- og veterinærområdet. Det er en forudsætning for tilførslen, at der i 2005 i styrelsen gennemføres effektiviseringer til styrkelse af den faglige opgavevaretagelse, herunder forudsættes omdisponeret et samlet beløb på 11,7 xxx.xx. af styrelsens videreførte beholdninger til løsning af den samlede opgavevaretagelse. Der vil på baggrund af det udførte analysearbejde blive iværksat overvejelser om organisati- onsændringer i styrelsen fra 1. januar 2006.
Som led i sammenlægningen pr. 1. juli 2004 af Fødevarestyrelsens regionskontorer med Plan- tedirektoratets distriktskontorer i henholdsvis Odense og Viborg er den tilhørende udgiftsbevil- ling overført fra Plantedirektoratet.
I henhold til kongelig resolution af 2. august 2004 er Fødevaredirektoratet med dertil hørende sagsområder overført fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til det nyoprettede Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. I denne anledning har Fødevaredirektora- tet ændret navn til Fødevarestyrelsen. Der er som følge af ressortændringen foretaget en række mindre tekniskbetonede bevillingsjusteringer.
På ændringsforslaget er Fødevarestyrelsen til styrkelse af fødevaresikkerheden og ernærings- området over en 4-årig periode tilført en samlet udgiftsbevilling på 45,0 xxx.xx. Heraf udmøn- tes 15,0 xxx.xx. i 2005.
Af figuren nedenfor fremgår fordelingen af styrelsens udgifter på hovedformål. Det bemærkes, at hovedformål 2. Kontrol og tilsyn er opdelt i Kødkontrol, fast bemanding, og Anden kontrol og tilsyn.
Figur: Udgifter fordelt på hovedformål
Udgiftsbudget på hovedformål, FL2005, xxx.xx.
198,0
61,3
27,6
64,0
24,3
367,4
316,7
61,3: Regulering mv.
367,4: Kødkontrol, fast bemanding 316,7: Anden kontrol og tilsyn 24,3: Beredskab og bekæmpelse 64,0: Kortlægning og overvågning
27,6: Generel information, rådgivning og ernæringsoplysn.
198,0: Fællesfunktioner
8. Løn og personaleforhold
Med udgangspunkt i finansloven og interne budgetter skønnes Fødevarestyrelsens personale- mæssige situation i kontraktperioden at være som anvist i nedenstående tabeller.
Der gøres opmærksom på, at usikkerhed om omfanget af den eksterne finansiering af instituti- onens aktiviteter indebærer, at den angivne personalemæssige situation i kontraktperiodens år 2-4, er behæftet med usikkerhed og derfor alene er udtryk for institutionens bedste skøn ved kontraktens indgåelse. Der gives ikke særskilt lønbevilling til statsvirksomheder. Dette inde- bærer, at den realiserede løn- og personalemæssige situation i kontraktperioden, kan afvige fra den angivne, idet den bl.a. vil være afhængig af udviklingen i den indtægtsdækkede virksom- hed. Den angivne løn- og personalemæssige situation er derfor alene udtryk for institutionens bedste skøn ved kontraktens indgåelse.
Xxxxx: Antal årsværk og lønsum
Årsværk/personalekat. | 2003 Regnskab | 2004 Budget | 2005 Budget | 2006 Budget | 2007 Budget | 2008 Budget |
Årsværk i alt | 1.884 | 1.862 | 1.841 | 1.747 | 1.725 | 1.705 |
Lønsum i alt (1.000 kr.) | 749.500 | 750.900 | 754.700 | 716.200 | 707.200 | 698.900 |
Gennemsnitsløn pr. års- værk (kr.) | 397.824 | 403.276 | 409.940 | 409.960 | 409.971 | 409.912 |
Årsværk og lønsum stemmer ikke overens med det på FL2004 angivne. Der er på FL2005 sket en tilpasning til de faktiske niveauer.
Xxxxx: Antal årsværk i kontraktperioden fordelt på hovedformål jf. FL
Årsværk/ Hovedformål | 2003 Regnskab | 2004 Budget | 2005 Budget | 2006 Budget | 2007 Budget | 2008 Budget |
1. Regulering | 148,8 | 145,1 | 138,8 | 127,0 | 123,5 | 121,3 |
1.330,9 | 1.336,7 | 1.338,7 | 1.289,6 | 1.277,8 | 1.265,5 | |
16,4 | 18,5 | 17,7 | 16,1 | 15,8 | 15,5 | |
54,7 | 61,9 | 59,2 | 53,8 | 52,7 | 51,8 | |
22,3 | 20,4 | 19,5 | 17,6 | 17,3 | 17,1 | |
6. Fællesfunktioner | 310,9 | 279,4 | 267,1 | 242,9 | 237,9 | 233,8 |
Fordelingen imellem formål er baseret på tidsregistrering fra rapportpakken.
Årsværk og lønsum er baseret på FL 2005 samt forventet lønandel af bevillingsoverførsel til styrkelse af fødevaresikkerhed og ernæringsområdet.
9. Resultatkontraktens kompetence og ansvarsfordeling
Kontrakten indgås mellem Familie- og Forbrugerministeriets departement og Fødevarestyrel- sen. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb som anvendes i denne kon- trakt, ikke er en aftale i almindelig aftaleretlig betydning.
Familie- og Forbrugerministeren er fortsat ansvarlig i henhold til ministeransvarlighedsloven, og gældende lovgivning og hjemmelkrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel for afvigelse herfra.
Med kontrakten sker der således alene en politisk tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling i institutionens aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor.
Dette betyder, at ministeren fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold.
10. Opfølgning og afrapportering
Fødevarestyrelsen afrapporterer om opfyldelsen af resultatkontraktens mål og resultatkrav i kvartalsrapporter og i årsrapporten. Endvidere afrapporteres om fremdriften i forbindelse med afgivelse af oplysninger til koncernledelsesinformationen ved rammeredegørelse I og II.
Resultatkontrakten er en rullende 4- årige resultatkontrakt, der skal justeres hvert år.
Ved den årlige genforhandling redegøres for de opnåede mål og resultater og på baggrund her- af vurderes hensigtsmæssigheden af de opstillede mål og resultatkrav, hvorefter kontrakten ændres i det nødvendige omfang.
11. Kontraktperiode og ikrafttrædelse
Resultatkontrakten gælder for perioden 2005 - 2008, d.v.s. fra 1. januar 2005 til 31. december 2008 og skal efterfølges af en resultatkontrakt, som skal gælde for 2006-2009 og træder i kraft pr. 1. januar 2006.
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted, hvis der sker væsentlige ændrin- ger i det grundlag, som kontrakten hviler på. Det kan f.eks. være epidemiske husdyrsygdom- me, større fødevareforureninger, ny lovgivning, politiske aftaler eller andet, der har væsentlig betydning for styrelsens opgavevaretagelse.
Dato: | |
Xxxxxx Xxxx Xxxxxx, Direktør for Fødevarestyrelsen | Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxxxx, Departementschef |
Bilag 1:
Interne mål
Finansministeriet har i publikationen ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra oktober 2003 tilkendegivet, at resultatkontrakter for statslige institutioner skal have færre resultatmål end tidligere og at resultatmålene primært skal være vedrørende udadvendte brugerrettede ydelser frem for interne administrative mål. Det er imødekommet i denne resultatkontrakt. Men da styrelsen samtidigt har ønsket, at afrapporteringen af resultatkontrakten stadig skal være det sted, hvor der sker afrapportering af administrative målsætninger, er der i et bilag til denne resultatkontrakt indsat en række interne, administrative mål. Disse er ikke en del af den offici- elle resultatkontrakt og afrapporteres derfor ikke i styrelsens årsrapport.
14. Regelforenklinger
Fødevarestyrelsen gennemfører hele tiden saneringer af de meget omfattende regelsæt inden for veterinær- og fødevareområdet. De vigtigste saneringer indgår i Finansministeriets årlige katalog for regelforenklinger. Her er der anført 5 projekter, som styrelsen skal gennemføre inden udgangen af 2005.
Mål nr. 14 | ||
Mål: Regelforenklinger | ||
Resultatkrav: 14.1Fødevarestyrelsen gennemfører rettidigt de 5 projekter for 2005, der er anført i Finansministe- riets regelforenklingskatalog 2004/ 2005: | ||
Projekt: | Kontor: | |
Fødevarehygiejne (projekt 50 i FMs regelforenklingskatalog) | FA2 | |
Kødkontrol (projekt 51 i FMs regelforenklingskatalog) | FA2 | |
Fællesindberetning af husdyroplysninger til det offentlige (projekt 52 i FMs regelforenk- lingskatalog) | VA4 | |
Aromaer (projekt 53 i FMs regelforenklingskatalog) | FA4 | |
Fiskeområdet (projekt 54 i FMs regelforenklingskatalog) | FA2 | |
Effekt og perspektiv: Effekten skal enten være bedre regler eller enklere regler. Perspektivet er, at der vil være regelforenklinger hvert år fremover.
I styrelsens kompetenceudvikling på det generelle niveau skal MUS-konceptet udvikles til i højere grad at rumme kompetenceudvikling. Dette er sket i regionerne i 2004, men mangler forsat i Mørkhøj og skal gennemføres i 2005. På det specifikke niveau vil der i 2005 især sat- ses på konkrete tiltag i forhold til tilsynspersonale og for ledere i kødkontrollen (jf. målet om kødkontrol) og som det væsentligste skal der gennemføres et projekt om ” Systematisk + stra- tegisk kompetenceudvikling af de tilsynsførende i regionen”, som er vedtaget i styrelsens ho- vedsamarbejdsudvalg november 2004. Det væsentligste element er, at alle fastansatte tilsyns- førende (eksl. de tilsynsførende i jordbrug) i 2005 skal have en personlig kompetencehand- lingsplan efter en specialudviklet model, hvor der anføres, hvilket konkrete kompetencer den pågældende skal besidde og have udviklet i 2005 og 2006. Målet sættes konkret til 90%, fordi der ved årets udgang vil være nogle nyansatte, der ikke har en sådan plan. Der skal endvidere sikres ensartethed i, hvor store ressourcer, der bruges på efteruddannelse på tværs af styrelsens enheder.
Mål nr. 15 | |
Mål: Kompetenceudvikling | |
Resultatkrav: 15.1 Samtlige enheder (regioner og Mørkhøj) skal inden 1. juli 2005 have en lokal politik for kompe- tenceudvikling. Politikken kan eksempelvis bl.a. indeholde elementer som lokale kompetence- profiler og handlingsplaner. MUS-konceptet kan evt. tilpasses hertil. 15.2 90% af alle fastansatte tilsynsførende (eksl. de tilsynsførende i jordbrug)skal ved udgangen af 2005 have en personlig kompetenceudviklingsplan, jf. konceptet om ”Systematisk + strategisk kompetenceudvikling af de tilsynsførende i regionen”. 15.3 Der anvendes i enheden (regioner og Mørkhøj) - som målsætning – min. 1 pct. af løn- summen til udgifter forbundet med gennemgang af kurser mv. Udgi fter til transport, logi mv. skal ikke medregnes. | |
(PERS, FA1 og VA-sekretatiatet er ansvarlig for resultatmålet)
Effekt og perspektiv: Effekten skal være en højere kompetenceniveau. Perspektivet er, at i 2006 vil der komme konkrete målsætninger for de nye uddannelsestiltag for tilsynsførende.
16. Trivsel, fravær, arbejdsmiljø
Styrelsen har generelt et højt niveau for medarbejdertilfredshed, men også en del medarbejdere med stress og et sygefravær, der er højere end statens gennemsnit. Derfor skal der forsat arbej- des med medarbejdertilfredshedsundersøgelser og lederevalueringer. Sygefraværet skal falde. Der skal være et højt arbejdsmiljøniveau. Derfor skal styrelsens sikkerhed være på niveau 1 i Arbejdstilsynets terminologi (En niveau 1-virksomhed har ”en god styring af arbejdsmiljøet og lever hovedsageligt op til arbejdsmiljølovens krav”. Ca. 15% af de danske virksomheder er niveau 1-virksomheder).
Mål nr. 16 | |||||||||
Mål: Trivsel, fravær, arbejdsmiljø | |||||||||
Resultatmål: | |||||||||
Medarbejdertilfredshed og lederevaluering: 16.1 Efter målingen af medarbejdertilfredshed og lederevaluering ultimo 2004 skal der på baggrund af resul- taterne og analyserapporten senest 1. april 2005 foreligge en handlingsplan for, hvad der skal gøres frem- over. Der skal inden 31. december 2005 foreligge en status for disse initiativer til brug for det første HSU- møde i 2006. | |||||||||
Sygefravær: 16.2 Det gennemsnitlige fravær p.g.a. sygdom i styrelsen i 2005 skal reduceres med minimum 0,5 sygefra- værsdag pr. medarbejder i forhold til 2004: | |||||||||
2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
Mål, FVST | - | - | - | 0,5< 2002 | 0,5< 2003 | 0,5< 2004 | |||
Resultat, FVST | 10,4 | 9,1 | 9,9 | 10,7 | 10-11* | ||||
Resultat, staten | 7,4 | 7,6 | 7,7 | 7,9 | |||||
Tallene er fra Personalestyrelsen. Der anvendes Personalestyrelsens opgørelsesmetode for antal gennemsnitlige syge- dage (d.v.s. excl. barns 1. sygedage, men incl. langtidssygdom). * Prognose (Resultater 1. halvår 2004: 5,4 dage, Resultater 1. halvår 2003: 5,4 dage) | |||||||||
Sikkerhed: 16.3 Alle enheder, regioner og Mørkhøj skal m.h.t. arbejdsmiljø være niveau 1-virkomsomheder eller have en plan for, hvordan de bliver det. Hvis enheden allerede er niveau-1 virksomhed, så skal man have en plan for, hvordan man opretholder denne status. Alle enheder skal gøre status for denne plan over for Hovedsik- kerhedsudvalget ved slutningen af 2005. | |||||||||
(PERS er ansvarlig for resultatmålet)
Effekt og perspektiv: Effekten skal være mere medarbejdertrivsel. Med hensyn til perspektiv er der specifikke planer for kompetenceudvikling i 2006 og frem. Sygefraværet skal på langt sigt nærme sig staten i øvrigt. Arbejdsmiljøniveauet skal fortsat være på et højt niveau. Alle regioner og Mørkhøj bliver niveau 1-virksomheder m.h.t. arbejdsmiljø.
17. God økonomistyring
I styrelsens strategi er der for økonomistyringen defineret 4 særlige indsatsområder:
• Budgetter skal holdes vha. stadig bedre styringsinformation fra rammeredegørelserne.
• Udskudte tilgodehavender og forpligtelser skal nedbringes, så aktiviteterne udføres de år der er afsat bevilling til.
• Renteudgifterne holdes nede gennem bedre debitor-/ kreditorstyring.
• Gebyrer skal beregnes korrekt (dette er der et særskilt resultatmål om)
God styringsinformation: Graden af overensstemmelse mellem styrelsens rammeredegørelser og endelige regnskab er en indikator for pålideligheden og rettidigheden af styringsinformatio- nen. Målet er altså at ramme rigtigt med sine rammeredegørelser. Den tilladte afvigelse er der sat mål for i nedenstående.
Renter: Styrelsen kan styre sine likviditetsrenter ved at styre ind- og udbetalinger på en for- nuftig måde. Også afvikling af udskudte aktiviteter påvirker direktoratets renteudgifter, idet forbruget af opsparing virker som ”overtræk” på nationalbankkontoen i forbrugsåret, mens opsparing ikke forrentes. Renteudgifter, der skyldes forbrug af videreførte beløb, hvor aktivi- teten er igangsat for opsparede midler, medregnes ikke ved opgørelsen.
Udskudte tilgodehavender og forpligtelser: Styrelsens årlige bevilling er i princippet udmålt, så det inden for bevillingsrammen er muligt at gennemføre de aktiviteter, det er meningen, at styrelsen skal udføre i det pågældende år. Såfremt aktiviteter og økonomi styres optimalt, ud- føres aktiviteterne i det år, hvor der er afsat bevilling dertil, ligesom aktiviteterne udføres for de budgetterede udgifter og indtægter. Summen af tilgodehavender og forpligtelser (uden for- tegn) er derfor en indikator for kvaliteten af styrelsens samlede økonomiske og aktivitetsmæs- sige styring. Det sættes som mål, at summen af tilgodehavender og forpligtelser (uden fortegn) nedbringes i overensstemmelse med tabellen nedenfor.
Mål: God økonomistyring | ||||||||
17.1 – 17.3 Præcisionen af rammeredegørelserne ift. regnskab (eksl. kødkontrollen) | ||||||||
2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | ||
17.1 RR1 | Mål | 8,0% | 7,0% | 6,0% | 5,0% | 5,0% | 5,0% | 8,0% |
Nettoregnskab | 8,4% | 1,2% | ||||||
17.2 RR2 | Mål | 6,5% | 5,5% | 4,5% | 4,0% | 4,0% | 4,0% | 4,0% |
Nettoregnskab | 10,0% | -3,3% | ||||||
17.3 RR3 | Mål | 4,5% | 4,0% | 3,0% | 3,0% | 3,0% | 3,0% | 3,0% |
Nettoregnskab | 7,3% | - 2,2% | ||||||
17.4 Likviditetsrenteudgifter (1) | ||||||||
Mill. kr. | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
Mål | 2,5 | 2,5 | 1,5 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | |
Resultat (2) | 4,8 | 2,5 | 2,6 (3) | -- | -- | -- | - - | |
(1) renteudgifter, der skyldes forbrug af videreførte beløb, medregnes fra 2004 ikke ved opgørelsen. (2) Opgøres i 2001 – 2003 inkl. renter vedrørende afvikling af udskudte forpligtelser. (3) Prognose Der er i 2004 gennemført en foranalyse af årsagerne til styrelsens likviditetsrenteudgifter. Forud for 1. kvartalsmøde i 2005 gennemfører styrelsen en egentlig analyse af likviditetsområdet, og på grundlag heraf fastsættes målet om likviditetsrenteudgifterne nærmere. | ||||||||
17.5 Nedbringelse af forpligtelser og tilgodehavender (1) | ||||||||
Xxxx.xx. | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | ||
Mål | 50 | 50 | 40 | 30 | 20 | 20 | ||
Resultat | 103,5 | 56,4 | 23,2 (2) | -- | -- | -- | ||
(1) Målet gælder fra 2004 kun udskudte forpligtelser, hvor det ikke har været en forudsætning, at aktivite- ten udføres for uforbrugte beløb fra tidligere år. Således medregnes forpligtelsen vedrørende Alt om Kost ikke.
(2) Prognose jvf. RRII
(Økonomikontoret er ansvarligt for resultatmålet)
Effekt og perspektiv: Effekten er en bedre økonomistyring. Perspektivet er, at præcision i rammeredegørelserne, nedbringelse af renteudgifter og nedbringelsen af forpligtelser og tilgo- dehavender i løbet af 2005 vil få det optimale leje.
18. Implementering af effektiviseringsstrategi
Alle ministerier skal have en effektiviseringsstrategi, der omfatter alle ministeriets institutioner (jf. Finansministeriets ”Effektiv opgavevaretagelse i staten”, oktober 2003). En effektivise- ringsstrategi skal som minimum indeholde klare mål for brugerrettede opgaver, redegørelse for arbejdet med mål- og resultatstyring, udbudspolitikker og indkøbspolitikker. Fødevarestyrel- sens skal naturligvis bidrage til ministeriets effektiviseringsstrategi. Styrelsen har derfor sat mål for: Udbud, reorganisering og IT. Indkøb ligger i en koncernløsning og nødvendiggør der- for ikke konkrete resultatmål.
Mål nr. 18 | |
Mål: Implementering af effektiviseringsstrategi | |
Resultatkrav: Udbud: 18.1 20% af styrelsens laboratorieopgaver skal pr. 1. juli 2005 overgå til vinderen af et udbud, der afholdes december 2004.(dirsek) Reorganisering: 18.2 Styrelsen skal inden udgangen af 2004 have en analyse om styrelsens fremtidige struktur klar. Når der er truffet en beslutning skal en evt. reorganisering være implementeret i overensstemmel- se med tidsplanen.(PERS) IT: 18.3 Koncern-IT, Familie- og forbrugerministeriet. Fødevarestyrelsen skal varetage Koncern-IT for Familie- og forbrugerministeriet pr. 1. april 2005 i overensstemmelse med det charter, der formu- leres ultimo december 2004/ primo januar 2005.(ITK) 18.4 Koncern-IT, Fødevareministeriet. Fødevarestyrelsen skal varetage Koncern-IT for Fødevaremini- steriet, hvis der indgås aftale herom ultimo 2005.(ITK) | |
Effekt og perspektiv: Effekten er en mere effektiv organisation. Perspektivet er, at effektivi- seringsstrategien opdateres årligt med relevante resultatkrav.
Bilag 2: Forklaring på resultatmål 10 om ernæringsoplysning
15. november 2004
Resultatmål – 2005 - rejsehold
Der skal foretages 600 rejseholdsaktiviteter i 2005 (rundet op til 609), der fordeles på regio- nerne efter hvor mange årsværk, der er allokeret til Alt om kost, se tabel 1. Et minimum af 65% af de 600 rejseholdsaktiviteterne skal udgøres af rejseholdsbesøg. Det resterende antal aktiviteter kan udfyldes af øvrige rejseholdsaktiviteter. Tabel 2 viser fordelingen af rejseholds- besøg og øvrige rejseholdsaktiviteter fordelt på regionerne.
Tabel 1: Fordeling af årsværk i regionerne fra og med 2. kvartal 2004 allokeret til Alt om kost, aftalt på regions- chefmøde, idet der henvises til notat udarbejdet af Xxxxx X. Xxxxxxx, som er udsendt til regionerne den 30. marts 2004 (x.xx. 2004-20-111-00085)
Region | Afsatte ressourcer (årsværk) |
Esbjerg | 0,75 |
Herning | 0,75 |
Vejle | 0,75 |
Sønderjylland | 0,75 |
Viborg | 0,75 |
Ringsted | 0,75 |
Århus | 1 |
Nordjylland | 0,75 |
København/NØSJ | 2,25 |
Fyn | 1 |
I alt | 9,5 |
Tabel 2: Resultatmål 2005 for regionerne for Alt om kost. Fordeling af rejseholdsaktiviteter og heraf hvad der minimum skal udgøres af rejseholdsbesøg.
Region | Afsatte res- sourcer (årsværk) | Xxxxx rejseholdsakti- viteter 2005 | Heraf minimum af Rejseholdsbesøg (65%) |
Esbjerg | 0,75 | 48 | 31 |
Herning | 0,75 | 48 | 31 |
Vejle | 0,75 | 48 | 31 |
Sønderjylland | 0,75 | 48 | 31 |
Viborg | 0,75 | 48 | 31 |
Ringsted | 0,75 | 48 | 31 |
Århus | 1 | 64 | 41 |
Nordjylland | 0,75 | 48 | 31 |
København/NØSJ | 2,25 | 145 | 94 |
Fyn | 1 | 64 | 41 |
I alt | 9,5 | 609 | 393 |
I tabel 3 er der opstillet en oversigt over de forskellige typer rejseholdsaktiviteter. Det fremgår her, hvilke aktiviteter, der kan medregnes som en eller flere rejseholdsaktivitet/-er. For de ak- tiviteter, der ikke er rejseholdsbesøg, udgør 1 rejseholdsaktivitet 18 timers arbejde.
Tabel 3: Typer af rejseholdsaktiviteter og hvilke typer der kan medregnes som én eller flere rejseholdsaktiviteter
Tæller som X-antal aktivite- ter | ||
Rejseholdsbesøg | ||
1 institution | - | 1 |
1 kommune | - | 1 |
1 tværinstitutionelt arrangement (2-4 institutioner) | - | 2 |
1 tværinstitutionelt arrangement (5 eller flere institutioner) | - | 3 |
Øvrige rejseholdsaktiviteter | 18 timer | 1 |
Hotline betjening | ||
Opsøgende arbejde | ||
Pressekontakt og artikelskrivning | ||
Erfaringsudveksling og efteruddannelse | ||
Evalueringsarbejde | ||
Andre udadvendte aktiviteter |
Det sættes som udgangspunkt, at en rejseholdsaktivitet i snit vil have et tidsforbrug på 18 ti- mer. Et årsværk regnes for at være 1379 effektive arbejdstimer. Hvis der er afsat 0,75 årsværk i regionen vil der således være 1034 timer afsat til Alt om kost. Ifølge resultatmålet for de fleste af regionerne skal der udføres 48 aktiviteter af 18 timer, hvilket giver 864 timer. Der er således plads til, at rejseholdsmedarbejderen kan deltage i tværgående aktiviteter i den enkelte region og til, at de kan udføre rejseholdsaktiviteter, der ikke er medtaget i ovenstående, såsom faglig ajourføring og konferencer.
Rapportering sker i et excelark, der udvikles i Mørkhøj inden 1/1 2005. Der afrapporteres hvert kvartal for antallet af gennemførte aktiviteter. Rejseholdsbesøg afrapporteres ved, at der rede- gøres for antallet af gennemførte besøg inden for hver af de i skemaet fire angivne besøgsty- per. Øvrige rejseholdsaktiviteter rapporteres ved, at der redegøres for antal timer indenfor hver af de i skemaet angivne aktiviteter. Antallet af timer på øvrige rejseholdsaktiviteter omregnes til samlet enheder ved at dele med 18 timer.
Definition af rejseholdsaktiviteter
Rejseholdsbesøg
Et rejseholdsbesøg er et arrangement med enten én eller flere institutioner. Mødet er planlagt og der skal deltage én eller flere aktører, herunder institutions/ skoleledere, køkkenfagligt per- sonale, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske, kommunale profiler, forældre eller andre, der direkte spiller en afgørende rolle for maden og måltiderne i skoler og institutioner. Mødet skal have en faglig karakter og rejseholdsmedarbejderen skal bidrage med et fagligt oplæg.
• Én institutionen defineres som et besøg afholdt i en enkelte institution
• Én kommune defineres som et besøg afholdt med personer fra en enkelt kommune
• Ét tværinstitutionel besøg defineres som besøg afholdt med aktører, der repræsenterer flere institutioner eller kommuner. Der differentieres mellem små besøg med 2-4 insti- tutioner eller kommuner repræsenteret og større besøg med over 4 repræsenteret.
Øvrige rejseholdsaktiviteter
Xxxxxx rejseholdsaktiviteter beskriver aktiviteter, der ikke decideret er rejseholdsbesøg men aktiviteter, der også er vigtige i rejseholdets arbejde. I det følgende beskrives hvilke aktiviteter der tænkes lagt ind under de forskellige opdelinger:
Hotline betjening: Herunder ligger arbejde i forbindelse med besvarelse af hotline opkald, både via mobiltelefonen og den regionaltelefon. Samt opfølgende arbejde i forbindelse med et rejse- holdsbesøg, hvis institutionen ønsker yderligere hjælp og vejledning, eller hvis rejseholdsmed- arbejderen uopfordret henvender sig for at høre, hvordan det igangsatte arbejde skrider frem.
Opsøgende arbejde: Arbejde forbundet med at få et rejseholdsbesøg i stand uden at institutio- nen eller kommunen selv har henvendt sig. Herunder ligger både telefoniske henvendelser, henvendelser pr. brev samt information der gives personligt ved i forbindelse med tilsyn eller lignende.
Pressekontakt og artikelskrivning: Her forstås både det arbejde, der er forbundet med arbejde, hvor presse selv henvender sig og opsøgende arbejde som regionsmedarbejdere selv foretager i forbindelse med pressen. Ved artikelskrivning forstås både artikler der skrives til xxx.xxxxxxxxx.xx og artikler til aviser og fagblade.
Erfaringsudveksling og efteruddannelse: Herunder ligger erfa- møder og eventuelle ekstra er- faringsudvekslingsmøder, som måtte aftales med Mørkhøj. Erfaringsudveksling mellem rejse- holdsmedarbejderne på tomands hånd. Efteruddannelse som arrangeres af Xxxxxxx for rejse- holdet.
Evalueringsarbejde: Arbejde i forbindelse med evaluering af Alt om kost, som Xxxxxxx øn- sker, at rejseholdsmedarbejderne skal udføre
Andre udadvendte aktiviteter: Aktiviteter, hvor Alt om kost bliver promoveret fx ved udstillin- ger , messer eller dyrskuer eller andre selvstændige opgaver, der aftales med Mørkhøj
Argumenter for ændring af målene i forhold til 2004
De nuværende resultatmål er ikke tilstrækkeligt fleksible.
Det vurderes ikke muligt at pege på, hvilke typer aktiviteter, der er mest relevante for regio- nerne. Behovene og mulighederne vil variere fra region til region.
Der skal være mere fleksibilitet, så den enkelte rejseholdsmedarbejder i højere grad selv kan bestemme de aktiviteter, der er særligt relevante i regionen.