LANDSOVERENSKOMST
2020/2023
Produktionsoverenskomsten for fødevarer - for supermarkeder mv.
2020/2023
Produktionsoverenskomsten for fødevarer
– for supermarkeder mv.
mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet nnf
INDHOLD
§ 1 ARBEJDSTIDEN 5
1. Arbejdstid 5
2. Pause 5
3. Deltidsansatte 5
§ 2 FRIHED OG SØGNEHELLIGDAGE 6
1. For bagere gælder følgende: 6
2. For slagtere gælder følgende: 6
3. Udskydelse af søgnehelligdagsreduktion/kompensation 7
§ 3 PRODUKTIONSLEDER 7
§ 4 LØN 8
1. Minimalløn, faglærte bager- & konditorsvende 8
2. Minimalløn til brødbager/kagekonditor/bagværker 8
3. Minimalløn ufaglært på bagerområdet 8
4. Minimallønnen for faglærte slagter og delikatesseassistenter 9
5. Minimallønnen for ufaglærte på slagterområdet 9
6. Løn, unge under 18 år 9
7. Minimalløn, voksenlærlinge 9
8. Anciennitetstillæg 9
9. Øvrigt 10
§ 5 SÆRLIGE TILLÆG 11
1. Bagerafdeling 11
2. Slagterafdeling 11
§ 6 PENSION 12
1. Pensionsbidrag 12
2. Pensionsordning 12
3. Betingelser for at lærlinge har ret til pension 13
4. Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: 13
5. Indfasning af pension 14
§ 7 AFTALE OM FRITVALGS LØNKONTO 15
§ 8 OVERARBEJDE 17
§ 9 ARBEJDS- OG FODTØJ 18
§ 10 SYGDOM, BARSEL OG BØRNEOMSORGSDAGE 18
1. Sygdom 18
2. Barsel/adoption, fædre- og forældreorlov 19
3. Børns sygdom 21
4. Frihed ved barnets lægebesøg 21
5. Børns hospitalsindlæggelse 22
6.1 Børneomsorgsdage indtil 1. maj 2020 22
6.2 Børneomsorgsdage overgangsregler 23
6.3 Børneomsorgsdage 23
7. Arbejdsfrihed som følge af force majeure 23
§ 11 OPSIGELSESVARSEL 24
§ 12 FERIE 25
1. Aftale om Ferie 25
2. Ferie – lærlinge 27
3. Ikrafttræden 27
§ 13 FERIEFRIDAGE 27
1. Feriefridage indtil 1. maj 2020 27
2. Feriefridage overgangsregler 28
3. Feriefridage 29
§ 14 LÆRLINGE 29
1. Arbejdstid 29
2. Løn 30
3. Ferie/feriefridage 31
4. Uddannelsesskift 31
5. Xxxxxxxxxx 00
6. Skoleophold 31
7. Kompetenceudvikling 31
8. Lærlingesamtaler 32
§ 15 REGLER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER OG ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTER 32
A. Regler for tillidsrepræsentanter 32
1. Hvor kan tillidsrepræsentanten vælges 32
2. Valget af tillidsrepræsentant 32
3. Tillidsrepræsentantens opgaver 33
4. Klubber, opslag 33
5. Faglig opdatering ved ophør af tillidsrepræsentanthvervet 34
6. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 34
B. REGLER FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 35
1. Arbejdsmiljørepræsentantens adgang til it og internet 35
2. Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser 35
§ 16 BEHANDLING AF FAGLIG STRID 35
§ 17 ATP OG UDDANNELSESFOND 36
§ 18 GRUPPELIVSFORSIKRING 36
§ 19 OVERENSKOMSTDÆKNING 36
§ 20 UDDANNELSE 37
§ 21 ANSÆTTELSESBEVISER 37
§ 22 OVERENSKOMSTENS VARIGHED 38
Aftale om socialt kapitel 38
Aftale om servicelovens § 22 38
Aftale om løsning af tvistigheder 39
Aftale om 39
Implementering af direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden 39
Aftale om kompetenceudviklingsfond 40
Aftale om fravigelse af aftale om kompetence udviklingsfond 42
Aftale om indfasning af fritvalgs lønkonto-bidrag 42
Aftale om seniorordning 43
A. Fritvalgs lønkonto 44
B. Pensionsbidrag 44
C. Ikke-afholdte feriefridage 44
D. Valg vedrørende seniorordning 44
E. Andre former for arbejdstidsreduktion 45
Aftale om elektroniske dokumenter 45
Aftale om regionale tillidsrepræsentanter 45
Aftale om 46
Håndtering af sager om manglende indberetning/betaling til 46
Produktionsoverenskomstens kompetenceudviklingsfond 46
Manglende indberetning 46
Manglende betaling 46
Aftale om direktiv 2010/18/eu om forældreorlov 47
Administrationsomkostninger i firmapensionsordninger 47
Udenlandsk arbejdskraft 48
A. Anvendelse af udenlandske underleverandører 48
B. Aftale om lønforhold for udstationerede medarbejdere
omfattet af overenskomsten 48
Organisationsaftale om databeskyttelse 48
§ 1 ARBEJDSTIDEN
1. Arbejdstid
A. Den normale effektive arbejdstid er 37 timer pr. uge.
B. Arbejdstiden kan tilrettelægges med 37 timer i den enkelte uge, eller som et gennemsnit over 16 uger i fast plan – i alt 592 timer.
Virksomheden udarbejder for hver enkelt medarbejder en skriftlig arbejdstids- plan med angivelse af arbejdstidens længde og placering.
Virksomheden kan med 4 ugers varsel ændre arbejdsplanen. Xxxxxxxxx skal ske således, at medarbejderen kender sin arbejdsplan 16 uger frem. Virksomheden skal ved ændringen sikre, at timeantallet for fuldtidsansatte svarer til 592 timer inden for gældende planperiode.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at medarbejderen har fri 4 weekender over en 16 ugers periode.
Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til medarbejderens og virksomhe- dens behov og skal i videst muligt omfang placeres på 5 af ugens dage.
C. Den daglige arbejdstid for bagere kan ikke overstige 9 timer.
2. Pause
A. Medarbejderne skal have en samlet pause på mindst en halv time pr. dag. Den daglige tid til pauser kan ikke overstige 1 time, dog 1 1/2 time på dage, hvor den daglige arbejdstid overstiger 7,5 timer eksklusiv pauser.
B. Pausen kan bortfalde, såfremt virksomheden og medarbejderen er enige herom.
3. Deltidsansatte
A. Løn for deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt.
B. Der skal udarbejdes en plan mellem parterne, som skitserer den daglige arbejdstid. Dette gælder dog ikke for medarbejdere, der ikke har en fast aftalt ugentlig arbejdstid.
C. Deltidsansatte har altid krav på et ansættelsesbevis, uanset timetal, i henhold til denne overenskomst.
§ 2 FRIHED OG SØGNEHELLIGDAGE
1. For bagere gælder følgende:
A. For hver søgnehelligdag, butikken holdes lukket, reduceres den enkelte medarbejders arbejdstid med det antal timer, medarbejderen skulle have arbej- det den pågældende dag.
B. Har fuldtidsbeskæftigede medarbejdere fridage eller fritimer, der falder på en søgnehelligdag, hvor butikken holdes lukket, skal der i stedet for ydes dem til- svarende samlet fritid på et andet tidspunkt inden for den gældende arbejdsplan. Denne bestemmelse gælder kun for butikker eller dele af butikker, der er åbne på alle ugens hverdage. Grundlovsdag er søgnehelligdag fra kl. 12.00.
C. Ovenstående regler i stk. 1, litra a, for søgnehelligdage anvendes også for juleaftensdag fra kl. 12.00 samt nytårsaftensdag fra det tidspunkt, hvor butikken måtte lukke tidligere end normalt på denne ugedag.
D. 1. maj er en fridag (uden løn) fra kl. 12.00 middag. Dog undtages, når 1. maj falder på en fredag eller dagen før en helligdag. Arbejdsgiveren har ret til at kræve arbejde udført efter kl. 12.00 mod betaling af overarbejde som på fridage.
2. For slagtere gælder følgende:
A. For hver Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, 2. pinsedag samt 1. juledag, butikken holdes lukket, reduceres den enkelte medar- bejders arbejdstid med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag.
Der sker herudover indfasning af yderligere 6 helligdage eller dage som behand- les på samme måde, indfasningen sker på følgende måde:
1. marts 2022 – Kr. Himmelfartsdag
1. marts 2024 – 2. juledag
Når helligdagene er fuld indfaset i 2024 svarer reglerne til de nuværende søgne- helligdagsregler for bagerne, jf. stk. 1.
B. Har fuldtidsbeskæftigede medarbejdere fridage eller fritimer på de dage, som er angivet under stk. 2, litra a, hvor butikken holdes lukket, skal der i stedet for ydes dem tilsvarende samlet fritid på et andet tidspunkt inden for den gældende arbejdsplan. Denne bestemmelse gælder kun for butikker eller dele af butikker, der er åbne på alle ugens hverdage. Grundlovsdag er søgnehellidag fra kl. 12.
C. Ovenstående regler i stk. 2, litra a, for søgnehelligdage anvendes også for juleaftensdag fra kl. 12.00 samt nytårsaftensdag fra det tidspunkt, hvor butikken måtte lukke tidligere end normalt på denne ugedag.
D. 1. maj er en fridag (uden løn) fra kl. 12.00 middag. Dog undtages, når 1. maj falder på en fredag eller dagen før en helligdag. Arbejdsgiveren har ret til at kræve arbejde udført efter kl. 12.00 mod betaling af overarbejde som på fridage.
3. Udskydelse af søgnehelligdagsreduktion/kompensation
Såfremt medarbejderen ønsker det, kan der indgås en skriftlig aftale med virk- somheden om, at reduktions-/kompensationstimerne overføres til den kommen- de planperiode i forholdet 1:1. Hensættelsen skal ske på en sådan måde, at medar- bejderen har adgang til saldoen, eksempelvis ved angivelse af saldo på lønsedlen.
Den overførte reduktion/kompensation skal gives i hele dage, medmindre andet aftales.
Afholdelse af hensatte reduktions-/kompensationstimer sker efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen.
Ved fratrædelse udbetales ikke-afholdte reduktions-/kompensationstimer i forholdet 1:1, med tillæg af pension, fritvalg samt feriegodtgørelse.
Der kan alene indgås aftale om overflytning af reduktions-/kompensationstimer med medarbejdere med mindst 3 måneders anciennitet.
§ 3 PRODUKTIONSLEDER
Der kan i den enkelte butik inden for overenskomstens dækningsområde ansæt- tes en produktionsleder i henholdsvis slagter- og bagerafdelingen.
Hvis der på det enkelte produktionsområde – henholdsvis bager og slagter – er ansat 7 eller flere fuldtidsansatte (opgjort efter ATP-modellen), kan der forholds- mæssigt ansættes yderligere produktionsledere.
Produktionslederen er omfattet af nærværende overenskomst, dog således at visse bestemmelser ikke er gældende, se nedenfor.
Produktionslederen er ansat på funktionsløn. Ved funktionsløn finder reglerne i
§§ 2, 4, 5 og 8 ikke anvendelse, idet der er taget højde herfor ved fastsættelse af lønnen, ligesom § 1 om arbejdstid ikke er gældende for ansættelsesforholdet.
Der ydes dog frihed ved søgnehelligdage, såfremt butikken holder lukket. Såfremt arbejdsdagen ifølge produktionslederens arbejdsplan falder på en søgnehelligdag, hvor butikken holder lukket, må vagten ikke flyttes til en anden dag i planperioden.
Produktionsledere på funktionsløn skal have en månedsløn på minimum Mini- malløn, produktionsleder
1. marts 2020 kr. pr. md. | 1. marts 2021 kr. pr. md | 1. marts 2022 kr. pr. md | |
Minimalløn | 25.418 | 25.819 | 26.220 |
Den månedlige minimumsløn. reguleres med samme beløb, som faglærte på overenskomsten med tillæg af eventuel stigning i anciennitetstillæg.
Udgangspunktet er, at arbejdsugen er på 37 timer, jf. § 1. For produktionsledere er det aftalt, at der i planperioden maksimalt kan planlægges med gennemsnit- ligt timetal på 42 timer pr. uge.
Parterne anbefaler, at produktionsledere deltager i relevant efter- og videreud- dannelse, fx grundlæggende lederuddannelse eller på højere niveauer.
§ 4 LØN
1. Minimalløn, faglærte bager- & konditorsvende
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 22.590,90 | 22.991,90 | 23.392,90 |
Minimalløn pr. time | 140,90 | 143,40 | 145,90 |
2. Minimalløn til brødbager/kagekonditor/bagværker
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 21.090,90 | 21.491,90 | 21.892,90 |
Minimalløn pr. time | 131,55 | 134,05 | 136,55 |
3. Minimalløn ufaglært på bagerområdet
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 19.590,90 | 19.991,90 | 20.392,90 |
Minimalløn pr. time | 122,19 | 124,69 | 127,19 |
4. Minimallønnen for faglærte slagter og delikatesseassistenter
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 20.927,48 | 21.328,48 | 21.729,48 |
Minimalløn pr. time | 130,53 | 133,03 | 135,53 |
5. Minimallønnen for ufaglærte på slagterområdet
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 19.787,46 | 20.188,46 | 20.589,46 |
Minimalløn pr. time | 123,42 | 125,92 | 128,42 |
6. Løn, unge under 18 år
marts 2020 kr. pr. md. | marts 2021 kr. pr. md. | marts 2022 kr. pr. md. | |
Minimalløn pr. måned | 11.023,00 | 11.255,00 | 11.479,00 |
Minimalløn pr. time | 68,75 | 70,20 | 71,60 |
7. Minimalløn, voksenlærlinge
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Minimalløn pr. måned | 18.158,00 | 18.559,00 | 18.960,00 |
Minimalløn pr. time | 113,25 | 115,76 | 118,26 |
Der er mellem parterne enighed om, at lønnen for voksenlærlinge fremadrettet reguleres på samme måde som lønnen for ufaglærte.
8. Anciennitetstillæg
Faglærte medarbejdere med 1 års anciennitet i virksomheden aflønnes med et tillæg på 0,45kr. pr. time.
Brødbagere/kagekonditor med 1 års anciennitet i virksomheden aflønnes med et tillæg på 0,45kr. pr time.
Ufaglærte medarbejdere med 1 års anciennitet i virksomheden aflønnes med et tillæg på 0,45kr. pr. time.
9. Øvrigt
A. Til første- og enesvende ydes herudover et tillæg på 693,00 kr. pr. md./ 160,00 kr. pr. uge.
B. Første- og enesvende findes kun, hvor der ikke er ansat bagermester/slagter- mester eller bestyrer, eller hvor ejere med bager-/slagteruddannelse ikke leder den enkelte produktionsenhed.
C. I alle lønforhøjelser efter § 2, som ydes pr. 1. marts 2014, 2015 og 2016, pr.
1. marts 2021 og pr. 1. marts 2022, kan modregnes ethvert tillæg, der måtte være givet den enkelte medarbejder eller medarbejdere udover de hidtil gældende minimallønssatser. Der skal således ikke ske regulering af den enkelte medarbej- ders løn, hvis denne ligger over den til enhver tid for vedkommende gældende minimalløn.
D. Det betragtes som en almindelig forudsætning, at der kan gives højere løn end i overenskomsten bestemt, og organisationerne er enige om, at dette bør ske, hvor pågældende medarbejder på grund af dygtighed yder særligt værdifuldt ar- bejde, og hvor der forudsættes mere selvstændigt arbejde eller særligt ansvar ved arbejdets udførelse. Aftale om sådan højere løn træffes mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder.
Organisationerne har drøftet den lokale løndannelse. De lønstigninger, der ek- sempelvis følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, kan medregnes i forbindelse med den individuelle lønvurdering.
Organisationerne er enige om, at i tilfælde hvor der foreligger åbenbart brud på overenskomstens forudsætninger, skal sagen kunne indbringes til afgørelse ved organisationsforhandling. Kan enighed ikke opnås, kan sagen behandles af sædvanlig fagretlig vej.
E. På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst finde sted én gang i hvert overenskomstår.
F. På områder, hvor der forekommer akkorder, bonusordninger, produktions- tillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer i øvrigt, er der højst adgang til én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
G. Parterne er enige om, at anvendelsen af tidløn eller produktivitetsfremmen- de lønsystemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produkti- vitets- og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.
H. For enkeltdagsvikararbejde á 8 timer er betalingen mindst 1/5 af den på arbejdsstedet lavest forekommende ugeløn for medarbejdere på det pågældende tidspunkt.
I. Lønnen kan efter lokal aftale udbetales hver 14. dag eller som månedsløn.
§ 5 SÆRLIGE TILLÆG
1. Bagerafdeling
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Hverdage kl. 18 - 04 | 44,67kr. | 45,39kr. | 46,11kr. |
Søn- og helligdage samt Grundlovsdag efter kl. 12 | 29,77kr. | 30,25kr. | 30,73kr. |
Ovenstående tillæg er opgjort pr. time og ydes for hvert påbegyndt kvarter.
A. For elever gælder samme tillæg som ovenstående. Unge under 18 år får det halve af ovenstående tillæg.
2. Slagterafdeling
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Hverdage kl. 18.00-06 | 27,33kr. | 27,77kr. | 28,21kr. |
Lørdage kl. 15.00- 24.00 | 54,66kr. | 55,54 kr. | 56,42kr. |
Søn- og helligdage | 61,98kr. | 62,97kr. | 63,98kr. |
Ovenstående tillæg er opgjort pr. time og ydes for hvert påbegyndt kvarter.
A. For elever samt unge under 18 år er tillægget det halve af ovenstående sat- ser.
§ 6 PENSION
1. Pensionsbidrag
Der opkræves et bidrag på 12,0 pct. af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Heraf udgør virksomhedens bidrag 2/3 sva- rende til 8,0 pct. og medarbejderens bidrag 1/3 svarende til 4,0 pct.
2. Pensionsordning
Parterne er enige om, at medarbejderne under denne overenskomst tilknyttes Industriens Pension.
A. FORMÅL
Formålet med pensionsordningen er at sikre den ansatte og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af den ansattes invaliditet, alderspensionering eller død.
Ordningens midler investeres med henblik på at opnå det størst mulige afkast un- der hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi.
Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.
B. PERSONKREDS
Ansatte med 3 måneders anciennitet på overenskomstområdet er omfattet af pensionsordningen fra det fyldte 20. år. Anciennitetskravet bortfalder for løn- modtagere, der ved ansættelsen er omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overenskomst.
Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen.
C. PENSIONSBIDRAG
Der henvises til § 6, stk. 1, om pensionsbidragets størrelse.
Pensionsbidraget udgør mindst den anførte procentsats af medarbejderens ferie- berettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling.
D. YDELSER
Når pensionsordningen er fuldt udbygget, skal den omfatte livsvarig alderspensi- on, livsvarig invalidepension og en midlertidig pensionsydelse til efterladte børn. Der skal være mulighed for at vælge supplerende ydelser og for at kapitalisere små pensionsbeløb.
E. Såfremt medarbejderen fortsat er beskæftiget efter den for medarbejderen til enhver tid gældende folkepensionsalder, kan det aftales mellem medarbej- deren og virksomheden, om pensionsbidraget udbetales til medarbejderen som
løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensi- onsbidrag. Såfremt pensionsbidraget udbetales som løn, er der mellem parterne enighed om, at der ikke afregnes pension heraf, ligesom beløbet ikke er feriepen- geberettigende.
3. Betingelser for at lærlinge har ret til pension
Med virkning fra den 1. september 2020 indbetales der pension til lærlinge efter nedenstående bestemmelser. Lærlinge er dog fra det 20. år fra den 1. marts 2014 berettiget til pension efter nedenstående litra c.
A. Lærlinge omfattes af pensionsordningen, når de fylder 18 år samt har opnået 3 måneders anciennitet.
B. I lærlingenes 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog hhv. 4% fra virksom- heden og 2% fra medarbejderen, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen i stk. 4.
C. Med virkning fra den måned, hvor lærlingen fylder 20 år og har opnået 3 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt i stk. 1, litra B. Ancien- nitetskravet bortfalder for lærlinge, der er fyldt 20 år, der ved ansættelsen er omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overenskomst.
D. Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil, indtil de fylder 18 år, være omfattet af forsikringsordningen i stk. 4.
E. Satsen i stk. 3, litra B forhøjes til satserne i stk. 1, såfremt pensionsbetalin- gen for 18-19 årige refunderes til virksomhederne gennem AUB. Forsikringsord- ningen i stk. 4 bortfalder samtidig. Overenskomstparterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.
Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen.
4. Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikrings- ydelser:
A. Invalidepension
B. Invalidesum
C. Forsikring ved kritisk sygdom
D. Dødsfaldssum
Ordningen placeres i det pensions- eller forsikringsselskab, der fremgår af over- enskomsten medmindre overenskomstens parter aftaler andet.
Omkostningerne ved ordningen afholdes af virksomheden.
Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af en anden arbejdsgiver- betalt pensionsordning, ophører virksomhedens forpligtelse efter denne bestem- melse.
Forsikringssummerne andrager følgende beløb:
Invalidepension 60.000 kr. årligt Invalidesum 100.000 kr.
Forsikring ved kritisk sygdom 100.000 kr. Dødsfaldssum 300.000 kr.
5. Indfasning af pension
A. Omfattet af overgangsordningen er såvel nuværende som kommende med- lemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som ikke er dækket af overenskomsten, jf.
§ 19. Såfremt virksomheden inden indmeldelse i Dansk Erhverv Arbejdsgiver har modtaget et overenskomstkrav fra Fødevareforbundet NNF, kan virksomheden dog ikke påberåbe sig nærværende overgangsordning vedrørende pension.
B. De under litra A, nævnte kommende medlemmer af Dansk Erhverv Arbejds- giver kan indtræde i overgangsordningen, jf. stk. C.
C. Senest 3 måneder efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, dog med virkning fra den første i en måned, betales 25 pct. af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
1 år efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver forhøjes pensionsbidraget til 50 pct. af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
2 år efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver forhøjes pensionsbidraget til 75 pct. af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
3 år efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle pensionsbidrag.
Det præciseres i en særskilt aftale i forbindelse med tiltrædelsen til overenskom- sten, hvorledes indfasningen finder sted.
D. Overgangsordningen evalueres ved overenskomstperiodens udløb. Overens- komstens regler om pensionsordninger, § 6, stk. 2, er i øvrigt gældende.
§ 7 AFTALE OM FRITVALGS LØNKONTO
For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn, får den enkelte medarbejder sin personlige Fritvalgs Lønkonto.
INDBETALING
Der afsættes 5,0 pct. af den ferieberettigede løn på Fritvalgs Lønkontoen.
Pr. 1. marts 2021 afsættes der i alt 6,0 pct. af den ferieberettigede løn på Fritvalgs Lønkontoen.
Pr. 1. marts 2022 afsættes der i alt 7,0 pct. af den ferieberettigede løn på Frit- valgs Lønkontoen.
FERIEFRIDAGE OG PENSION
Overgangsordning
Medarbejdere, der pr. 1. maj 2020 har ret til feriefridage, kan i maj måned, ved skriftlig meddelelse til virksomheden vælge, at en eller flere af feriefridagene i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021 i stedet for afholdelse skal konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen. For feriefridage tildelt for perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021, i alt 6,67 feriefridage, gælder, at en feriefridag kan konverteres til 0,375 pct. af den ferieberettigede løn i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Hvis alle 6,67 feriefridage konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen, indbetales således løbende 2,5 pct. i perioden 1. maj 2020 – 31.
august 2021.
Ovenstående afsnit om overgangsordning udgår pr. 1. september 2020 og erstattes af følgende afsnit:
Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, kan hvert år i maj måned, ved skriftlig meddelelse til virksomheden vælge, at en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår i stedet for afholdelse skal konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen. En feriefridag kan konverteres til 0,5 pct. af den ferieberettigede løn. Hvis alle 5 feriefridage konverteres til indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen, indbetales således løbende 2,5 pct. i ferieåret.
Al opsparing til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietil- læg af opsparingen, også selvom det udbetales som løn.
Medarbejdere, som efter overenskomstens regler har ret til arbejdsmarkedspen- sion på valgtidspunktet, kan hvert år i maj måned meddele, at hele eller en del af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen skal indbetales til pensionsordningen i det kommende ferieår (1. september – 31. august).
Virksomheden kan fastsætte mindstegrænser for indbetalingen af månedlige pensionsbidrag på 75 kr. Hvis beløbet pr. måned er mindre end dette mindstebi- drag, kan virksomheden bestemme, at bidragene for 2 måneder slås sammen.
Indbetaling af ekstra pensionsbidrag udløser ikke arbejdsgiverbidrag af indbeta- lingen.
UDBETALING
Medarbejderen kan vælge at få et beløb udbetalt fra sin Fritvalgs Lønkonto via lønudbetalingen i forbindelse med, at medarbejderen holder fri, fx ved ferie, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage og børns 2. hele sygedag, dog maksimalt 2 gange pr. ferieafholdelsesperiode.
Fra 1. maj 2020 gælder ovenstående også ved lægebesøg i forbindelse med børns sygdom.
Medarbejderen skal give virksomheden besked, når der skal ske udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen. Beskeden skal gives senest den 10. i den måned, hvor udbetalingen skal ske. Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb end det til enhver tid inde- stående.
For medarbejdere, der afholder seniorfridage i henhold til reglerne herom, jf. Aftale om seniorordning, reduceres indestående på Fritvalgs Lønkontoen med den udbetalte løn med tillæg af ferietillæg/feriegodtgørelse.
MULIGHED FOR LØBENDE UDBETALING
Disponerer medarbejderen ikke over hele sin Fritvalgs Lønkonto i forbindelse med sit frie valg inden 1. juni, jf. ovenfor, kan virksomheden udbetale det reste- rende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.
Overenskomstparterne opfordrer virksomhederne til at tage initiativ til at orien- tere medarbejderne om Fritvalgs Lønkontoens muligheder, og overenskomstpar- terne udarbejder informationsmateriale, der kan understøtte denne praksis.
Virksomheden kan med den lokale tillidsrepræsentant indgå lokalaftale om, at op til det fulde bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, jf. ovenfor under ”INDBETA- LING”, udbetales løbende sammen med lønnen. Såfremt der ikke er en lokal tillidsrepræsentant, indgås lokalaftalen med Fødevareforbundet NNF. For kon- cerner og kæder kan der kun indgås aftale med Fødevareforbundet NNF.
RESTOPSPARING PÅ FRITVALGS LØNKONTOEN
Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieafholdelsesperiodens udløb (i 2020: ferieårets udløb), videreføres beløbet til udbetaling i den efterføl- gende ferieafholdelsesperiode.
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og eventuelt overskud udbetales sammen med den sidste lønudbetaling fra virksomheden.
§ 8 OVERARBEJDE
1. Overarbejde forstås således, alt arbejde der udføres ud over den normale ar- bejdstid på en af ugens normale arbejdsdage, eller arbejdstimer der ligger uden for den fastlagte arbejdsplan.
2. Overarbejde beregnes pr. påbegyndt halve time
3. Overarbejde betales med et tillæg til timelønnen således: For den 1., 2. og 3. time betales et tillæg på 50 pct.
For efterfølgende timer 100 pct.
4. Ved arbejde på en søgnehelligdag, betales tillæg på 100 pct.
5. Timelønnen beregnes som summen af den månedlige minimallønssats og det personlige tillæg divideret med 160,33 for fuldtidsansatte. For deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt.
6. Afspadsering sker ved enighed mellem parterne og under hensyntagen til virksomhedens drift.
Afspadsering kan ske således, at overarbejdstimerne afspadseres, og tillægget udbetales, eller at både tillægget og timerne afspadseres.
Såfremt medarbejderen melder sig syg til virksomheden inden normal arbejds- tids begyndelse den dag, hvor den aftalte afspadsering skulle have fundet sted, betragtes sygdommen som en hindring for afvikling af afspadseringen. Hvis medarbejderen har planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshin- dringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.
7. Alt overarbejde skal afvikles inden for en 2 måneders periode.
§ 9 ARBEJDS- OG FODTØJ
1. Virksomheden udleverer arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, der mindst svarer til de til enhver tid af sundhedsmyndighederne, Arbejdstilsynet og veterinær- myndighederne fastsatte krav.
2. For slagtere udleveres nødvendigt værktøj og fornødent olietøj til alt vådt arbejde.
3. Dog gælder stk. 1 og 2 ikke, hvis der er tale om enkeltdagsvikararbejde, jf. § 4, stk. 9, litra h, hvortil der i stedet ydes et tillæg på 20,37 kr. pr. dag pr.
1. marts 2020. Den 1. marts 2021 forhøjes ovenstående maksimumsatser til, 20,70 kr. pr. dag. Den 1. marts 2022 forhøjes ovenstående maksimumsatser til 21,03 kr. pr. dag.
I denne betaling er medregnet betaling for søgnehelligdag.
§ 10 SYGDOM, BARSEL OG BØRNEOMSORGS- DAGE
1. Sygdom
A. Området følger den til enhver tid gældende sygedagpengelov.
B. Ved sygdom eller tilskadekomst i virksomheden i arbejdstiden ydes fuld løn for den pågældende dag.
C. Efter 9 måneders ansættelse yder arbejdsgiveren fuld løn inklusiv genetillæg i op til 7 uger, regnet fra første hele fraværsdag.
D. Gældende fra 1. maj 2017 yder virksomheden sygeløn til lærlinge i hele sygeperioden og fra 1. ansættelsesdag. Dette gælder dog ikke voksenlærlinge, der alene kan opnå betaling efter litra c. Der gælder ikke et anciennitetskrav.
E. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modreg- ne et beløb, svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
2. Barsel/adoption, fædre- og forældreorlov
A. Der henvises til gældende lovgivning.
B. Virksomheden betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 9 måneders anciennitet, løn under barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, beta- les løn i 14 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden,. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
C. Virksomheden yder fuld løn under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barsellovens § 15.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i 2 perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
D. Pr. 1. juli 2020 yder virksomheden fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Ændringen har virkning for medarbejdere med børn, for hvilke der påbe- gyndes forældreorlov den 1. juli 2020 eller senere.
Af disse 16 uger har den forælder, der har holdt de indtil 14 ugers barselsorlov, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barsellovens § 15. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
E. Det præciseres, at såfremt dagpengesatsen nedsættes, reguleres den udbetal- te løn tilsvarende.
Orlovsperioder: Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn
Barselsorlov 14 uger med fuld løn
Fædreorlov 2 uger med fuld løn
Forældreorlov senest uge 52 13 uger med xxxx xxx. Af disse 13 uger har hver af
forældrene ret til betaling i 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder.
For forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2020 eller senere, gælder følgende: Orlovsperioder: Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn
Barselsorlov 14 uger med fuld løn
Fædreorlov 2 uger med fuld løn
Forældreorlov senest uge 52 16 uger med fuld løn. Af disse 16 uger har den
forælder, der har holdt de indtil 14 ugers barsels- orlov, ret til 5 uger, og den anden forælder har ret til 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder.
F. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. md. | Arbejdstagerbidrag kr. pr. md. | Samlet bidrag kr. pr. md. | |
1.360,00 | 680,00 | 2.040,00 |
Deltidsansatte får forholdsmæssig pension.
3. Børns sygdom
A. Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, med mindst 1/2 års anciennitet i virksomheden, indrømmes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 12 år.
B. Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pas- ningsmulighed etableres og omfatter barnets første hele sygedag. Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
C. Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 7, litra A, 8. afsnit.
D. Virksomheden kan kræve dokumentation – fx i form af en tro- og loveerklæ- ring.
4. Frihed ved barnets lægebesøg
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri ved lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 7, litra A, 8. afsnit.
5. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måne- der, indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med et barn under 14 år.
Der indrømmes frihed til medarbejdere, der har været beskæftiget i virksom- heden uafbrudt i 9 måneder, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitals- indlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12-måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen.
Der ydes fuld løn, dog max. kr. 130,- pr. time.
Såfremt medarbejderen er dagpengeberettiget, indtræder virksomheden i denne ret.
6.1 Børneomsorgsdage indtil 1. maj 2020
A. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet ret til at holde 2 børne- omsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
C. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. reglerne i § 7, litra B, udbetaling.
6.2 Børneomsorgsdage overgangsregler
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
A. Den 1. maj tildeles medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdage i perioden uanset, hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
C. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto jf. § 7, litra A.
6.3 Børneomsorgsdage
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:
A. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperi- ode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto jf. § 7, litra A.
7. Arbejdsfrihed som følge af force majeure
A. I overensstemmelse med forældreorlovsdirektivet har medarbejderen ret til arbejdsfrihed uden løn som følge af force majeure i overensstemmelse med na- tional praksis, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykker, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse for påtrængende nødvendig.
B. Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af øvrige regler om fravær med løn.
§ 11 OPSIGELSESVARSEL
1. Opsigelse skal fra begge parter ske skriftligt til en kalenderuges udgang.
2. Der gælder følgende opsigelsesvarsler:
Fra virksomheden | Fra medarbejderen | |
Efter 6 dages beskæftigelse | 7 dage | 7 dage |
Efter 2 års beskæftigelse | 2 uger | 2 uger |
Efter 4 års beskæftigelse | 6 uger | 2 uger |
Efter 6 års beskæftigelse | 11 uger | 2 uger |
Såfremt en medarbejder selv forlader sit arbejde og senere vender tilbage til virksomheden, regnes hans tidligere anciennitet i virksomheden ikke med. Hvis derimod en medarbejder afskediges uden egen skyld og genantages på virk- somheden inden for et tidsrum af 9 måneder efter arbejdets ophør, oppebærer vedkommende sin tidligere anciennitet i virksomheden.
3. Såfremt medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbej- derens fratræden betales henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelses- godtgørelse, der udgør 5.000 kr. For deltidsansatte reguleres beløbet forholds- mæssigt.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Dog udbetales fratrædelsesgodtgørelsen, hvis medarbejde- ren er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 og alene af denne årsag ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelse ikke, hvis medarbejderen er omfattet af en funktionæroverenskomst, funktionærlignende ansat eller i forve- jen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Medarbejdere, der har oppebåret godtgørelse jf. nærværende bestemmelse og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår
først på ny ret til godtgørelse i henhold til nærværende bestemmelse, når ancien- niteten er opnået i relation til den nye ansættelse.
Parterne er enige om, at nærværende bestemmelse ikke finder anvendelse ved hjemsendelse. Dette gælder, uanset hvilken terminologi der konkret anvendes, så længe der er tale om afbrydelse af ansættelsesforholdet, der har midlertidig karakter. Såfremt den midlertidige afbrydelse bliver permanent, indtræder for- pligtelsen til at betale godtgørelse i medfør af nærværende bestemmelse.
4. Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, ret til frihed med løn i op til 2 timer, placeret hurtigst muligt efter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens drift, til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
5. Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til uddannelse efter reglerne i Aftale om kompetenceudviklingsfond 3. afsnit.
§ 12 FERIE
1. Aftale om Ferie
A. Ferie og Feriegodtgørelse ydes efter gældende lov, med nedenstående fravi- gelser.
B. FAGRETLIG BEHANDLING
Uoverensstemmelser vedrørende de i denne aftale indeholdte bestemmelser skal afgøres fagretligt. Uoverensstemmelser om andre dele af ferieloven kan behand- les fagretligt, såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom.
C. OPTJENING OG AFHOLDELSE AF FERIE I TIMER M.V.
Ferien kan optjenes og afholdes på anden måde, herunder i timer, end anført i ferieloven.
Såfremt ferien optjenes i timer, optjener en fuldtidsansat medarbejder 185 timers ferie pr. ferieår, svarende til 5 uger x 37 timer.
Deltidsansatte optjener et forholdsmæssigt antal timers ferie pr. ferieår.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Ved medarbejderens fratrædelse omregnes ferie, som er optjent i timer, til dage.
Der kan kun indgås aftale om optjening og afholdelse i timer, hvis der benyttes feriegarantiordning.
Virksomheden skal, såfremt ferien optjenes og afholdes i timer, orientere medar- bejderne herom forud for ferieårets start.
Hvor der ikke benyttes feriegarantiordning, kan der endvidere lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
D. FERIENS PLANLÆGNING
Hvor der ikke holdes samlet ferielukning, skal virksomheden så tidligt som mu- ligt, dog senest den 1. marts, indhente oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte medarbejder ønsker ferien lagt, fx ved fremlæggelse af tegningslister.
Ferietidspunkterne fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virk- somhedens tarv så vidt muligt bør imødekomme medarbejderens ønsker.
Meddelelse om ferietidspunkterne gives så tidligt som muligt.
E. OVERFØRSEL AF FERIE
Virksomheden og medarbejderen kan indgå aftale om at overføre optjent ferie ud over 4 uger til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Det er en forudsætning, at aftalen indgås skriftligt. Aftalen skal være indgået inden ferieafholdelsesperiodens udløb (i 2020: inden 30. september). Virksom- heden skal endvidere inden samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, udbetales ferie ud over 5 uger. Feriepenge beregnes for månedslønnede med 12,5 pct. af den ferieberettigede løn på fratrædelsestidspunktet. Har medarbej- deren imidlertid optjent feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver, udbetales feriegodtgørelsen fra FerieKonto eller fra den tidligere arbejdsgiver, hvis der er benyttet feriegarantiordning.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver afgiver garanti for overført ferie, for hvilken der er anvendt overenskomstens feriegarantiordning.
Overført ferie kan varsles til afholdelse med 1 måned, idet ferien betragtes som restferie.
Ferie, i et omfang svarende til eventuelt overført ferie, kan dog kun pålægges afholdt i en opsigelsesperiode, hvis ferien allerede er placeret i denne periode, eller såfremt parterne i øvrigt er enige herom.
Ferie, i et omfang svarende til eventuelt overført ferie, kan ikke betragtes som afviklet i en fritstillingsperiode, medmindre det er aftalt.
2. Ferie – lærlinge
A. For alle lærlinge gælder de ovenfor under stk. 1 anførte regler.
B. Såfremt den i ferieåret indtjente feriegodtgørelse ikke dækker lærlingens overenskomstmæssige ugeløn på ferietidspunktet, er arbejdsgiveren forpligtet til at supplere godtgørelsen op hertil. Som ferietilskud ydes der lærlingen halv overenskomstmæssig ugeløn i forbindelse med sommerferien.
3. Ikrafttræden
Nærværende stk. 1. og 2. træder i kraft den 1. september 2020 og erstatter heref- ter den hidtidige § 12 Ferie, der er optrykt side 22 -23 i Produktionsoverenskom- sten 2017/2020.
§ 13 FERIEFRIDAGE
1. Feriefridage indtil 1. maj 2020
Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er berettigede til 5 feriefridage.
Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Feriefridagene betales som ved sygdom.
Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Sygdom forud for en planlagt feriefridag giver ret til en erstatningsferiefridag.
Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden
3 uger efter ferieårets udløb rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales senest sammen med lønnen for juni måned.
Ved fratræden betales der ikke feriegodtgørelse af løn under feriefridage eller kompensation herfor.
Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår. Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange feriefridage/ferie- fridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra den 1. maj til
30. september.
2. Feriefridage overgangsregler
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
A. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virk- somheden i uafbrudt 9 måneder 6,67 feriefridage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj til 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021 tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienni- teten.
B. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
C. Feriefridagene betales som ved sygdom.
D. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Ferie- fridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhe- dens opsigelse af medarbejderen.
E. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales senest sammen med lønnen for februar måned.
F Der betales ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn under feriefridage eller kompensation herfor, ligesom der heller ikke beregnes pension af kompensati- onsbeløbet.
G. Der kan uanset jobskifte kun afholdes 6,67 feriefridage stammende fra tilde- lingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
H. Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange feriefridage/ feriefridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra 1. januar 2022 til 31. maj 2022.
3. Feriefridage
Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen tildeles 5 feriefridage 1. september.
Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
A. Medarbejderen er berettiget til 5 feriefridage fra det tidspunkt, hvor medar- bejderen har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
B. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelses- perioden.
C. Feriefridagene betales som ved sygdom.
D. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Ferie- fridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhe- dens opsigelse af medarbejderen.
E. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperiodens udløb, kan medarbejderen inden 3 uger herefter rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales senest sammen med lønnen for februar måned.
F Der betales ikke feriegodtgørelse og ferietillæg af løn under feriefridage eller kompensation herfor, ligesom der heller ikke beregnes pension af kompensati- onsbeløbet.
G. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hver ferieaf- holdelsesperiode, der knytter sig til de tildelte feriefridage.
H. Ved fratræden skal virksomheden skriftligt oplyse, hvor mange feriefridage/ feriefridagstimer medarbejderen har til gode. Den fratrådte medarbejder kan rejse krav om kompensation for ikke afholdte feriefridage i perioden fra 1. januar til 31. maj efter ferieafholdelsesperiodens udløb.
§ 14 LÆRLINGE
Lærlinge følger de regler, der er gældende for andre medarbejdere under denne overenskomst, medmindre andet følger af nedenstående:
1. Arbejdstid
Lærlinge følger reglerne om arbejdstid i nærværende overenskomst § 1.
For lærlinge under 18 år følger det af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af
6. april 2005 med senere ændringer, at de ikke må arbejde før kl. 4.00.
Lærlinge ikke må arbejde uden fagligt opsyn og faglig oplæring
2. Løn
GOURMETSLAGTERLÆRLINGE
A. Minimalløn for lærlinge:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Pr. måned /time | Pr. måned/time | Pr. måned/time | |
1. år | 10.599,94 / 66,11 | 10.780,40 / 67,24 | 10.963,40 / 68,38 |
2. år | 12.352,79 / 77,05 | 12.562,78 / 78,36 | 12.776,35 / 79,69 |
Restlæretid | 15.054,49 / 93,90 | 15.310,41 / 95,49 | 15.570,69 /97,12 |
B. Elever over 21 år:
Hvis en elev begynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, aftales lønnen i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæf- tigelse og uddannelse. Hvis en af parterne ønsker det, kan lønforholdene aftales under Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet NNF.
BAGER- OG KONDITORLÆRLINGE
A. Minimalløn for lærlinge:
Lærlinge, der har gennemført grundforløb 2 inden uddannelsesaftalens indgåel- se, overgår efter 6 måneders ansættelse til 2. års lønsatser.
37 timer pr. uge | 1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
Pr. måned / time | Pr. måned / time | Pr. måned / time | |
1. læreår | 11.909,41 / 74,28 | 12.111,87/ 75,54 | 12.317,77/ 76,834 |
2. læreår | 12.922,95/ 80,60 | 13.142,64/ 81,97 | 13.366,06/ 83,37 |
3. læreår | 13.936,54/ 86,92 | 14.173,46/ 88,40 | 14.414,41/ 89,90 |
4. læreår | 16.470,43/ 102,73 | 16.750,42/ 104,47 | 17.035,18/ 106,25 |
Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 4 år, er parterne enige om at der sker afkortning, således at de sidste satser er gældende.
I øvrigt gælder de generelle regler om arbejdstid, forskudttid mv.
3. Ferie/feriefridage
Reglerne for lærlinges ferie følger ferieloven og nærværende overenskomst § 12. Feriefridage se § 13.
4. Uddannelsesskift
I tilfælde, hvor en person er uddannet som bager ønsker at uddanne sig i kondi- torfaget, eller en konditor ønsker at uddanne sig i bagerfaget aflønnes der efter overenskomstens § 4, stk. 7, ligesom tillæg betales i henhold overenskomstens § 5.
5. Befordring
Lærlingen har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbindelse med sko- leophold, når den samlede vejlængde er mindst 20 km pr. dag efter regler for befordring i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Lærlingen skal anvende offentlige befordring, og arbejdsgiver betaler lærlingens afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på den billigste og mest hensigts- mæssige måde.
Lærlingen kan kun undtagelsesvis anvende eget befordringsmiddel og kun efter forudgående aftale med sin arbejdsgiver. I disse tilfælde ydes en befordrings- godtgørelse i henhold til Undervisningsministeriets regler, når den samlede sko- levej er 20 km eller derover. Pr. 1. januar 2014 er satsen 1,07 kr. pr. kilometer.
Virksomheden betaler altid lærlingens transport, hvis virksomheden efter aftale med lærlingen vælger en anden skole, end den der ligger nærmest arbejdsplad- sen, og rejselængden overstiger 20 km.
6. Skoleophold
Virksomheden refunderer lærlingens udgifter til undervisningsmaterialer op til 600,00 kr. for det samlede uddannelsesforløb samt udgifter i forbindelse med svendeprøven.
Ved lærlingens ophold på skolehjem betaler virksomheden de af skolen opkræve- de udgifter til kost og logi, dog maksimalt det af Ministeriet for Børn og Under- visning fastsatte beløb (pr. 1. januar 2014 max. 500,00 kr. pr. uge).
7. Kompetenceudvikling
Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventu- elle skoleophold) ret til at søge om støtte fra Produktionsoverenskomstens Kom- petenceudviklingsfond. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under overenskomsten.
Lærlinge betragtes ikke som opsagt, selv om uddannelsesaftalen er tidsbegræn- set.
8. Lærlingesamtaler
Overenskomstparterne er enige om, at virksomheden og lærlingen løbende bør afholde samtaler, hvor lærlingeforløbet og parternes gensidige forventninger drøftes. Det anbefales at der som minimum afholdes en samtale inden prøveti- dens udløb (første 3 måneder) og indenfor det første år.
§ 15 REGLER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
A. Regler for tillidsrepræsentanter
1. Hvor kan tillidsrepræsentanten vælges
I enhver virksomhed, der er omfattet af kollektiv produktionsoverenskomst, samt i særskilt beliggende afdelinger eller filialer, der enten selvstændigt eller sammen med hovedfirmaet er omfattet af produktionsoverenskomsten, kan medarbejderne af deres midte vælge én til at være tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, såfremt der er 5 organiserede ansatte eller derover.
Nedenstående betingelser skal være opfyldt på hver enkelt arbejdsplads, hvor en tillidsrepræsentant vælges.
I virksomheder, hvor der beskæftiges mindre end 5 organiserede medarbejder under produktionsoverenskomstens område, kan tillidsrepræsentantinstituti- onen dog kun indføres, såfremt parterne er enige herom. En aftale om valg af tillidsrepræsentant, hvor valggrundlaget ikke er til stede, kan opsiges af arbejds- giver med 3 måneders varsel.
2. Valget af tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de organiserede, der har været ansat mindst ét år i den pågældende virksomhed.
Hvor ancienniteten ikke er opfyldt, kan der vælges blandt de medarbejdere, der har været ansat længst.
En tillidsrepræsentant, der efter den 1. maj 2017 indgår uddannelsesaftale med virksomheden som voksenlærling, kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fødevareforbundet NNF og meddelt Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.
Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det foretagne valg skal være i Fødevareforbundet i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget.
3. Tillidsrepræsentantens opgaver
Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for arbejdsgiveren at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet.
Når en foreliggende sag kun berører en enkelt eller enkelte af virksomhedens medarbejders personlige anliggender, kan disse, inden tillidsrepræsentanten forhandler deres sag, selv direkte over for virksomhedens leder eller dennes repræsentant forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde.
I anliggender vedrørende løn og arbejdsforhold, der direkte eller indirekte berører medarbejderen eller alle medarbejdere under produktionsoverenskom- sten, er det tillidsrepræsentantens opgave, efter henvendelse fra kollegerne, at viderebringe klagen eller henstillinger for arbejdsgiveren.
Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved arbejdsgiverens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen.
Medarbejderne er forpligtet til at fortsætte deres arbejde uforstyrret, indtil an- den bestemmelse træffes af organisationernes ledelse eller afvente afgørelsen fra det fagretslige system.
Tillidsrepræsentanten skal have den fornødne tid til udførelse af sit hverv. Efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal der gives tillids- repræsentanten den fornødne frihed til at deltage i faglige kurser.
4. Klubber, opslag
Hvis de organiserede medarbejder på virksomheden eller i en afdeling, hvor produktionsoverenskomsten er gældende, slutter sig sammen i en klub, skal til- lidsrepræsentanten være formand. På et dertil af arbejdsgiveren anvist for med- arbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at orientere medlemmerne.
Såfremt der findes flere virksomheden af samme ejer, kan der inden for dette område etableres en landsklub. Reglerne for en landsklub, udarbejdes og god- kendes efterfølgende i de overenskomstbærende organisationer.
5. Faglig opdatering ved ophør af tillidsrepræsentanthvervet
En medarbejder, der efter den 1. maj 2017 ophører med at være tillidsrepræsen- tant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst
3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen
afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der fore- ligger et behov for faglig opdatering, og hvordan opdateringen skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medar- bejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen deltager i den faglige opdatering uden fradrag i lønnen. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Kompetenceudviklingsfonden efter de gældende regler herfor. Der kan ydes støtte til flere uddannelsesuger, end medarbejderen har ret til at anvende som selvvalgt uddannelse, men alle selv- valgte uger forbruges i de kalenderår, uddannelsen strækker sig over.
6. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og det er en selvfølge, at tillidsrepræsentantens arbejde aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes.
Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes indenfor opsigel- sesperioden, og inden Fødevareforbundet har haft mulighed for at få afskedigel- sens berettigelse gjort til genstand for fagretlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden opsigelsesperiodens udløb.
Disse regler gælder dog ikke, dersom arbejdsgiveren foretager en berettiget bort- visning af tillidsrepræsentanten.
Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er arbejds- giveren, ud over lønnen i opsigelsesperioden, pligtig at betale en godtgørelse,
hvis størrelse skal være afhængig af sagens omstændigheder, men som ikke kan overstige 3 måneders løn. Denne godtgørelse er endelig.
Spørgsmålet om berettigelsen af en tillidsrepræsentants afskedigelse og størrel- sen af den tillidsrepræsentant eventuelt tilkomne godtgørelse afgøres endeligt ved fagretlig behandling.
Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.
B. REGLER FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
1. Arbejdsmiljørepræsentantens adgang til it og internet
Såfremt der er it- og internetadgang på arbejdsmiljørepræsentantens arbejds- plads, skal arbejdsmiljørepræsentanten til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang hertil.
2. Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljø- kurser
Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejds- miljørepræsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettig- heder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
§ 15, litra B, stk. 2 træder i kraft 1. juni 2020.
§ 16 BEHANDLING AF FAGLIG STRID
Hvis en uoverensstemmelse af faglig art m.v. ikke er bilagt lokalt på den enkelte virksomhed, kan uoverensstemmelsen af hver af parterne indbringes til forhand- ling under medvirken af organisationerne efter nedenstående regler, såfremt der ikke i overenskomsten eller i hovedaftalen er fastsat andre regler.
Parterne er enige om, at den mellem hovedorganisationerne aftalte Norm gældende, dog således at tid og sted for forhandlingen skal være aftalt hurtigst muligt og senest 7 dage efter begæring herom. Mæglingsmødet skal finde sted
senest 4 uger efter modtagelsen af mæglingsbegæring, medmindre ferie eller særlige forhold gør sig gældende.
§ 17 ATP OG UDDANNELSESFOND
Parterne er enige om at følge gældende lovgivning samt aftalen mellem DA og LO.
Til LO/DA-udviklingsfond ydes fra virksomhedens side 45 øre pr. præsteret arbejdstime.
Pr. 1. januar 2022 forhøjes beløbet til 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse
Beløbets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse.
§ 18 GRUPPELIVSFORSIKRING
Til dækning af medarbejdernes bidrag til gruppelivsforsikring samt alder- og invalidesum udbetaler virksomheden 11,03 kr. pr. uge (143,39 kr. pr. kvartal) ud over den overenskomstmæssige løn. Bidraget er indeksreguleret, og regulering finder sted hvert år pr. 1. januar. Arbejdsgiverne er forpligtet til at betale oven- nævnte beløb til de ansatte mod forevisning af behørig kvittering for, at beløbet er indbetalt i den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF.
§ 19 OVERENSKOMSTDÆKNING
Ovenstående overenskomst er gældende, når Fødevareforbundet NNF over for Dansk Erhverv Arbejdsgiver har tilkendegivet, at der i medlemsvirksomheden er beskæftiges én organiseret medarbejder under overenskomstens dækningsom- råde. Såfremt betingelsen er opfyldt, gælder overenskomsten både for slagter- og bagerenheden i den pågældende filial.
Det fastslås herefter mellem organisationerne, fra hvilket tidspunkt overenskom- sten er gældende. Bestående højere lønninger kan ikke forringes i overenskomst- perioden uden organisationernes medvirken.
Bliver det aktuelt at oprette løn- og arbejdsoverenskomster gældende for det storkøbenhavnske område, optages der forhandlinger om tiltrædelse af overens- komsten.
§ 20 UDDANNELSE
Organisationerne er enige om, at virksomhedernes medarbejdere bør have ad- gang til den fornødne efter- og videreuddannelse med det formål at øge arbejds- styrkens faglige kvalifikationer og tilpasning til den teknologiske udvikling.
På denne baggrund opfordres virksomhederne og medarbejderne til at foretage en uddannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud.
Medarbejderne har ret og pligt til kompetenceudvikling afpasset efter forholde- ne i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedernes og medarbejdernes udviklingsmuligheder.
Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse i efteruddannelses- kurser og anden faglig videreuddannelse. Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til maksimalt 2 ugers frihed om året til relevant faglig efter- og videreuddannelse.
§ 21 ANSÆTTELSESBEVISER
1. Der henvises til den til enhver tid gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelses- bevisloven) inden for 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse. Der er dog krav om ansættelsesbevis uanset timetal.
Parterne har i medfør af ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, aftalt følgende fravi- gelser af loven:
2. Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen rettidigt, el- ler hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse.
Rejses der krav, der relaterer sig til, at ansættelsesbeviset er mangelfuldt, gælder følgende:
Overtrædelse skal påtales over for virksomheden. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Hvis mangler ved ansættelsesbeviset er rettet inden 5 arbejdsdage fra modtagelse i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, kan virksomheden ikke pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre der foreligger systema- tisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviser.
Medarbejderen skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse.
3. Sager, om hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de fagretlige regler.
4. Hvis en medarbejder ansat før 1. juli 1993 måtte ønske et ansættelsesbevis, jf. stk. 1, og medarbejderen fremsætter anmodning herom, skal virksomheden, inden 2 måneder efter anmodning, fremkomme med de behørige oplysninger.
§ 22 OVERENSKOMSTENS VARIGHED
Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2020. Overenskomsten kan tidligst opsiges til ophør 28. februar 2023.
København, 2020
Fødevareforbundet NNF Dansk Erhverv Arbejdsgiver Faglig afdeling
Xxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
AFTALE OM SOCIALT KAPITEL
Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.
Med henblik herpå pålægges parterne i de enkelte overenskomster i overens- komstperioden at drøfte egnede forslag med henblik på at fremme beskæftigel- sen af personer, der på grund af helbred, nedsat erhvervsevne eller længereva- rende fravær fra arbejdsmarkedet ikke kan påtage sig fuld, normal beskæftigelse. Der bør sigtes mod indgåelse af lokalaftaler herom, som efter godkendelse af overenskomstens parter kan indeholde afvigelser fra overenskomstens alminde- lige bestemmelser om løn, arbejdstid m.v.
AFTALE OM SERVICELOVENS § 22
I tilknytning til reglerne i Lov om social service kap. 22 om pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodning om orlov imødekom- mes i videst muligt omfang over for medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstå- ende.
AFTALE OM LØSNING AF TVISTIGHEDER
Hvis en uoverensstemmelse af faglig art m.v. ikke er bilagt lokalt på den enkelte virksomhed, kan uoverensstemmelsen af hver af parterne indbringes til forhand- ling under medvirken af organisationerne efter nedenstående regler, såfremt der ikke i overenskomsten eller i Hovedaftalen er fastsat andre regler.
Parterne er enige om, at den mellem hovedorganisationerne aftalte Xxxx er gældende, dog således at tid og sted for forhandlingen skal være aftalt hurtigst muligt og senest 7 dage efter begæring herom. Mæglingsmødet skal finde sted senest 4 uger efter modtagelsen af mæglingsbegæring, medmindre ferie eller særlige forhold gør sig gældende.
Nærværende regler er gældende fra 1. marts 2010, og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel.
AFTALE OM
IMPLEMENTERING AF DIREKTIV OM TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN
Der er mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og NNF, efter gennemgang af den gældende arbejdsmiljølovgivning, ferielovgivning og den mellem parterne ind- gåede overenskomst, opnået enighed om, at ovennævnte direktiv kan anses som implementeret i relation til de medarbejdere, der er omfattet både af overens- komsten og af direktivet, med undtagelse af nedenstående punkter, hvorom der er aftalt følgende:
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for butiksområdet, jf. overens- komstens § 1, beregnet over en 16-ugers periode, må ikke overstige 48 timer inklusiv overarbejde.
Overenskomstens bestemmelse om begrænsning af overarbejde er i øvrigt fortsat gældende.
Når den daglige arbejdstid overstiger 6 timer, har arbejdstagerne ret til 1/2 times samlet pause i arbejdstiden.
Ved natperiode forstås tidsrummet fra kl. 23.00-06.00.
Ved natarbejder forstås en arbejdstager, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller mindst 300 timer af sin årlige arbejds- tid i natperioden.
Den normale gennemsnitlige arbejdstid for natarbejdere, beregnet over en
26-ugers periode, må ikke i gennemsnit overstige 8 timer pr. 24 timers periode. Ved beregning indgår det ugentlige fridøgn ikke.
Ved særlig risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en bety- delig fysisk eller psykisk belastning, jf. arbejdsmiljølovens § 57, må natarbejdere ikke arbejde mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken de udfører natarbejde.
Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfø- rer natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.
Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale skal afgøres endeligt ved faglig voldgift, jf. overenskomstens § 16. Der er enighed om, at den faglige vold- giftsret, der nedsættes til afgørelse af en sådan uoverensstemmelse, er kompe- tent til at pålægge passende sanktion.
I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne i nærværende aftale vedrørende implementering af arbejdstids- direktivet, indtil anden aftale træder i stedet.
Nærværende aftale kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel når som helst med henblik på tilpasning, såfremt der sker ændringer i ovennævnte direktiv.
Hvor overenskomstens regulering giver et bedre generelt beskyttelsesniveau af medarbejderne end direktivets, finder implementeringsaftalen ikke anvendelse, jf. direktivets artikel 18, stk. 3.
Hvis direktivændringer indebærer bristede forudsætninger for indgåelse af den- ne aftale, så optager parterne forhandling herom.
Medarbejderen skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder be- skæftigelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for et regelmæssigt tidsrum på højest 2 år.
AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
Alle medarbejdere gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA) Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder. Det er en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at kom- petenceudviklingsfonden, jf. nedenfor, afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetence- udviklingsfonden tilgår virksomheden.
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har, under fornødent hensyn til virksomhedens forhold, ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om
året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Pr. 1. maj 2014 ændres anciennitetskravet fra 9 måneder til 6 måneder. Under denne uddannelse betaler virksomheden en løntabsgodtgørelse, som med tillæg af evt. offentlig løntabs- godtgørelse maksimalt kan udgøre 85 pct. af sædvanlig overenskomstmæssig løn, såfremt kompetenceudviklingsfonden afholder udgifterne forbundet her- med. Det er en forudsætning for modtagelsen af løntabsgodtgørelse, at uddan- nelsen er relevant i forhold til beskæftigelse inden for LO/DA-overenskomster- nes dækningsområde.
Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til yderligere en uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud efter reglerne i 2. afsnit. Under samme betingel- ser har medarbejderen endvidere ret til at benytte ikke-forbrugt frihed med støt- te fra Produktionsoverenskomstens Kompetence-udviklingsfond i op til 2 uger.
Medarbejderen har ret til at opspare retten til frihed ved selvvalgt uddannelse i op til 3 år. De opsparede uger kan dog ikke bruges, hvis medarbejderen er i op- sagt stilling, medmindre virksomheden og medarbejderen har aftalt eller aftaler andet. De ældste uger bruges først.
Muligheden for længerevarende selvvalgt uddannelsesforløb forudsætter, at der er midler til stede i kompetenceudviklingsfonden. Nærværende regler finder ligeledes anvendelse i virksomheder, der selv- og samadministrerer kompetence- fondsmidlerne. Opsparingen af retten til selvvalgt uddannelse videreføres ikke til andet ansættelsesforhold.
Overenskomstparterne har etableret Produktionsoverenskomstens kompetence- udviklingsfond, hvortil der sker indbetaling.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomheden til fonden indbetaler 520 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.
Virksomheder, der opfylder betingelserne for selvadministration indbetaler som udgangspunkt ikke bidrag til den fælles kompetenceudviklingsfond.
Virksomheder, der selvadministrerer egne kompetencefondsmidler, kan en gang årligt udtage et administrationsbidrag til virksomheden svarende til den for det foregående regnskabsår opgjorte administrationsprocent i Produktionsover- enskomstens Kompetenceudviklingsfond. Udtagningen kan ske, når endeligt
godkendt regnskab foreligger for Produktionsoverenskomstens Kompetenceud- viklingsfond.
Såfremt en virksomhed, som er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, i hen- hold til en anden overenskomst indgået af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, opfylder betingelserne for egenadministration af kompetencefondsmidler, er virksomhe- den berettiget til også at foretage egenadministration af midlerne under nærvæ- rende overenskomst. Fødevareforbundet NNF kan kræve at være repræsenteret i virksomhedens uddannelsesudvalg, og der søges tilsikret en forholdsmæssig deling af midlerne på det overenskomstdækkede område som samadministreres.
AFTALE OM FRAVIGELSE AF AFTALE OM KOMPETENCE UDVIKLINGSFOND
Der er enighed om at fravige den i overenskomsten indgåede Aftale om Kompe- tenceudviklingsfond på følgende punkter:
1. Aftalens betingelse om 6 måneders anciennitet for at opnå ret til frihed til selvvalgt uddannelse, jf. aftalens 2. afsnit, gælder ikke i overenskomstperio- den. Der er således intet anciennitetskrav i overenskomstperioden.
Dette gælder dog ikke retten til selvvalgt uddannelse i opsigelsesperioden, jf. Aftale om Kompetenceudviklingsfond 3. afsnit, og lærlinges ret til støtte til fritidsuddannelse, jf. § 14, stk. 7, hvor anciennitetskravet på 6 måneder opretholdes.
2. Aftalens betingelse om at tillæg til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen højst kan udgøre et beløb, som med tillæg af eventuel offentlig løntabsgodtgørelse udgør 85 pct. af den personlige løn, jf. aftalens
2. afsnit, ændres i overenskomstperioden, således at der gives 100 pct. dæk- ning af den personlige løn.
Aftalen er gældende i overenskomstperioden og bortfalder uden yderligere varsel den 28. februar 2023.
AFTALE OM INDFASNING AF FRITVALGS LØNKONTO-BIDRAG
A. Nyoptagne medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som senest 3 måneder efter indmeldelsen har tiltrådt produktionsoverenskomsten, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgs Lønkonto efter nedenstående regler, hvis virksomheden ved tiltrædelsen ikke allerede har etableret en Fritvalgs Lønkonto eller tilsvarende ordning, eller hvis virksomheden har en Fritvalgs Lønkonto eller lignende ordning med et lavere bidrag. En virksomhed, der forinden tiltrædelsen har en Fritvalgs Lønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som det på tiltrædelsestidspunktet gældende bidrag, er ikke omfattet af nedenstående litra B-D.
B. Virksomheden kan i lønnen, jf. § 4, stk. 1-9, fradrage det på tiltrædelsestids- punktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 7, 2. afsnit, fraregnet 4,0 procentpoint. Der kan dog ikke fradrages mere, end at den enkelte med- arbejder fortsat oppebærer de i overenskomsten fastsatte minimallønssatser, forskudttidstillæg, anciennitetstillæg samt øvrige overenskomstmæssige, obligatoriske løndele.
C. Virksomheden er fra tiltrædelsen forpligtet til at betale bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 7, 2. afsnit, fraregnet 4 procentpoint, samt bidrag efter nedenstående indfasningsordning i litra D. Såfremt virksomheden ikke ønsker indfasning, betales det fulde bidrag efter § 7, 2. afsnit.
D. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver kræve indfasning på følgende måde:
Senest 3 måneder efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, dog med virkning fra den første i en måned, indbetaler virksomheden 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 1 år efter indmeldelsen indbetales 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Løn- kontoen.
Senest 2 år efter indmeldelsen indbetales 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Løn- kontoen.
Senest 3 år efter indmeldelsen indbetales 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Løn- kontoen.
E. Det præciseres i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med tiltrædelse af over- enskomsten, hvorledes indfasningen finder sted.
F. En eventuel Fritvalgs Lønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto.
G. Indfasningsordninger etableret før 1. marts 2020 fortsætter uændret.
AFTALE OM SENIORORDNING
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder for medarbejderen.
A. FRITVALGS LØNKONTO
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Frit- valgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
B. PENSIONSBIDRAG
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 6. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
C. IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før senior- ordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage,
jf. § 13, 5. afsnit og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Sygdom forud for en planlagt seniorfridag giver ret til en erstatningsfridag.
D. VALG VEDRØRENDE SENIORORDNING
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. august (i 2020 senest 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage den kommende ferieafholdelsespe- riode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde den kommende ferieafholdelses- periode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020 inden 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
Overgang til nyt ferieår: Det antal seniorfridage, som medarbejderen skal træffe valg om senest 1. juni 2020, kan afholdes i perioden fra 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbejderen skal træffe nyt valg om seniorfridage senest 1. august 2021, med virkning for den ferieafholdelsesperiode, der begynder den 1. september 2021.
E. ANDRE FORMER FOR ARBEJDSTIDSREDUKTION
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejds- tidsreduktion i form af fx længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregnings- grundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således, at medarbejdere tidligst kan holde seniorfridage i ferieåret 2017-2018.
AFTALE OM ELEKTRONISKE DOKUMENTER
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættel- sesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, fx e-Boks, eller via e-mail.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
AFTALE OM REGIONALE TILLIDSREPRÆSENTANTER
Der kan i virksomheden, efter aftale mellem Fødevareforbundet NNF og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, indgås frivillige aftaler mellem virksomheden og de ansat- te om regionale tillidsrepræsentanter.
Der gælder de samme regler for valgbarhed for en regional tillidsrepræsentant som efter de almindelige regler for tillidsrepræsentanter.
De organiserede medarbejdere i regionen kan af deres midte vælge en regional tillidsrepræsentant for en region.
Såfremt der vælges en regional tillidsrepræsentant, bortfalder valget af de hidti- dige tillidsrepræsentanter i den pågældende region.
Overenskomstens regler om valget til tillidsrepræsentant gælder tilsvarende for den regionale tillidsrepræsentant.
Overenskomstens regler om tillidsrepræsentantens opgaver og forpligtelser gælder tilsvarende for den regionale tillidsrepræsentant.
Overenskomstens regler om afskedigelse af en tillidsrepræsentant gælder tilsva- rende for den regionale tillidsrepræsentant.
Indgåede virksomhedsaftaler om regionale tillidsrepræsentanter kan gensidigt opsiges til bortfald med 6 måneders varsel.
AFTALE OM
HÅNDTERING AF SAGER OM MANGLENDE INDBERETNING/BETALING TIL PRODUKTIONSOVERENSKOMSTENS KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
I den aktuelle ordning forestår DA på organisationernes vegne opkrævning af bi- drag til Kompetencefonden. DA udsender til virksomhederne brev om, hvorledes der skal ske indberetning og indbetaling via xxxxxxxxxxxxxxx.xx
MANGLENDE INDBERETNING
På baggrund af indberetningen til DA, fra Dansk Erhverv Arbejdsgiver, sender DA besked til virksomheden om, at de skal indberette på xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Såfremt virksomheden ikke indberetter, rykker DA virksomheden 2 gange, forinden der sker overlevering af data om de manglende indberetninger til Dansk Erhverv Arbejdsgiver. DA overleverer data om manglende indberetning til Dansk Erhverv Arbejdsgiver 14 dage efter, at DA har udsendt 2. rykker.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver har fra modtagelse af data fra DA yderligere 6 uger til at sikre, at virksomheden indberetter til xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Efter ovennævnte frist videresender Dansk Erhverv Arbejdsgiver en liste til Føde- vareforbundet NNF over de virksomheder der, efter rykkerprocedure fra Dansk Erhverv Arbejdsgiver, stadigvæk ikke har indberettet til kompetencefonden.
På begæring af en af parterne skal der afholdes organisationsmøde. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver har fremsendt liste til Fødevareforbundet NNF over medlemsvirksomheder, der ikke har indberettet.
Fødevareforbundet NNF sender herefter sagerne til LO med henblik på indkal- delse til fællesmøde.
MANGLENDE BETALING
På baggrund af indberetningen til xxxxxxxxxxxxxxx.xx fremsender DA opkræv- ning til virksomheden. Såfremt virksomheden ikke indbetaler, rykker DA virk- somheden 2 gange, forinden der sker overlevering til Dansk Erhverv Arbejdsgi- ver. DA overleverer data om manglende betaling til Dansk Erhverv Arbejdsgiver 14 dage efter, at DA har udsendt rykker 2.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver har fra modtagelse af data fra DA yderligere 6 uger til at sikre, at virksomheden betaler i henhold til opkrævningen.
Efter ovennævnte frist videresender Dansk Erhverv Arbejdsgiver en liste til Fødevareforbundet NNF over de virksomheder der, efter rykkerprocedure fra Dansk Erhverv Arbejdsgiver, stadigvæk ikke har indbetalt til kompetencefonden. På begæring af en af parterne skal der afholdes organisationsmøde. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter, at Dansk Erhverv Arbejdsgiver har fremsendt liste til Fødevareforbundet NNF over virksomheder, der ikke har indbetalt.
Fødevareforbundet NNF sender herefter sagerne til LO med henblik på indkal- delse til fællesmøde.
Nærværende aftale træder i kraft pr. 1. januar 2012, gældende for sager om manglende indberetning/manglende betaling fra og med indbetalings- og indbe- retningsåret 2012.
Hver part kan opsige aftalen med 3 måneders varsel.
AFTALE OM DIREKTIV 2010/18/EU OM FORÆLDREORLOV
Overenskomstens parter er enige om, at man afventer drøftelserne på Lands- overenskomsten for Butik mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel vedrørende eventuel implementering af Direktiv 2010/18/EU om forældreorlov.
Ved afslutning af disse drøftelser, vil parterne drøfte en eventuel implemente- ring.
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I FIRMAPENSIONSORDNINGER
Parterne er enige om, at det er centralt, at administrationsomkostningerne i firmapensionsordninger er ansvarlige, og at omkostningerne bør holdes på et passende lavt niveau. Omkostninger bør således til stadighed modsvare de ydel- ser, som den enkelte medarbejder/pensionsmodtager tildeles.
Parterne er enige om, at såfremt man finder, at en firmapensionsordning ikke lever op til ovenstående, kan der begæres et organisationsmøde efter reglerne i overenskomsten for nærmere drøftelse heraf.
Såfremt det konstateres at en firmapension ikke er lige så effektiv som sammen- lignelige arbejdsmarkedspensioner, kan der ske opsigelse af den overenskomst- fravigende aftale, således at virksomheden herefter er forpligtet til at overgå
til Industriens Pension efter 6 mdr. Dette gælder dog ikke, såfremt et senere tidspunkt følger af aftalen om opsigelse i den overenskomstfravigende aftale.
UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
A. ANVENDELSE AF UDENLANDSKE UNDERLEVERANDØRER
Ved anvendelse af udenlandske underleverandører anbefaler overenskomstens parter, at virksomheder omfattet af overenskomsten, inden brug af udenlandske underleverandører til udførelse af arbejde på virksomhedens lokationer i Dan- mark, orienterer tillidsrepræsentanten og fremlægger alle relevante baggrunds- oplysninger om underleverandørerne, som fx hvilket arbejde de skal udføre og dets forventede varighed.
B. AFTALE OM LØNFORHOLD FOR UDSTATIONEREDE MEDARBEJDERE OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN
Nærværende aftale i litra B gælder for udenlandske virksomheder, der har til- trådt produktionsoverenskomsten i forhold til medarbejdere, der er omfattet af produktionsoverenskomsten.
Ud fra et princip om ligebehandling skal lønnen for udstationerede medarbejdere omfattet af overenskomsten fastsættes efter overenskomstens lønbestemmelser.
Godtgørelse som udstationerede medarbejdere modtager til dækning af reelt afholdte udgifter i forbindelse med udstationeringen, for eksempel til rejse, kost og logi, kan ikke indgå i opgørelsen af aflønningen efter overenskomsten og den udstationerende virksomheds medarbejderomkostninger.
Udstationeringstillæg, som ikke er udbetalt som godtgørelse for medarbejderens udgifter i forbindelse med udstationeringen, indgår i opgørelsen af aflønningen efter overenskomsten og den udstationerende virksomheds samlede medarbej- deromkostninger.
Hvis det ikke er angivet nærmere eller belyst om en ydelse reelt er afholdt som godtgørelse for udgifter i forbindelse med udstationeringen eller som et udstati- oneringstillæg, anses hele ydelsen for at være betalt som godtgørelse for udgifter, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 7.
ORGANISATIONSAFTALE OM DATABESKYTTELSE
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet NNF er enige om, at be- stemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet NNF er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, behandling af udlevering af personoplysnin- ger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.
Fødevareforbundet NNF Molestien 7
2450 København SV
Telefon 0000 0000
Fax 0000 0000
Dansk Erhverv Arbejdsgiver Børsen
1217 København K
Telefon 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx