Koncessionskontrakt på levering af elektriske løbehjul i Aarhus 14-03-19
Koncessionskontrakt på levering af elektriske løbehjul i Aarhus 14-03-19
Indhold
Koncessionskontrakt på levering af elektriske løbehjul i Aarhus 08-03-19 1
§ 2 Koncessionskontraktens grundlag 3
§ 3 Koncessionskontraktens omfang 4
§ 4 Koncessionskontrakt periode 4
§ 6 Udlejning af elektriske løbehjul i kontraktperioden 4
§ 7 Koncessionshaver forpligtelser 5
§ 10 Kontakt mellem parterne 5
§ 12 Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer 6
§ 14 Erstatningsansvar og forsikring 6
§ 15 Misligholdelsesbeføjelser 6
§ 18 Tavshedspligt og offentliggørelse af Koncessionskontrakten 7
§ 19 Ændringer i Koncessionskontrakten 8
§ 20 Ændringer i Koncessionshavers forhold 8
§ 21 Lovvalg og afgørelse af tvister 8
§ 22 Offentlige påbud og tilladelser 8
§ 23 Ekstraordinær opsigelse 8
.
§ 1 Parterne
Nærværende Koncessionskontrakt er indgået mellem
Aarhus Kommune
Teknik og Miljø, Center for Byudvikling og Mobilitet Xxxxx Xxxxxxx Boulevard
8220 Brabrand
(i det følgende benævnt Kommunen)
og
<Udlejer>
<Adresse>
<Postnr. og by> CVR nr. <>
(i det følgende kaldet koncessionshaver).
Begreber:
”Koncessionskontrakt(en)” anvendes i nærværende kontrakt sidestillet med Kontrakt(en) og omvendt.
”Ikrafttrædelsesdatoen” er den dag, hvor koncessionskontrakten er underskrevet.
”Hubs”. Ved hubs forstås geografiske zoner hvorfra elektriske løbehjul kan chartres og afleveres.
§ 2 Koncessionskontraktens grundlag
Koncessionskontrakten beskriver Kommunens og Koncessionshavers forpligtigelser og rettigheder. Koncessionskontraktens grundlag består af:
A. Koncessionskontrakten
B. Koncessionshavers forpligtelser (bilag)
C. Tro og love erklæring om ubetalt forfalden gæld til det offentlige
Koncessionskontrakten beskriver Kommunens og Koncessionshavers forpligtigelser og rettigheder således, at kontrakten samt det af Koncessionshavers fremsendte materiale udgør det samlede kontraktmateriale.
Udnyttelse af koncessionen sker fuldt ud og i enhver henseende på Koncessionshaverens egen regning og risiko, medmindre andet er fastsat i Koncessionskontrakten. Kommunen er ikke forpligtet til underskudsdækning ved manglende omsætning på aftalen.
Kommunen forbeholder sig ret til i begrænset omfang at udvide og videreudvikle forretningsområdet i aftaleperioden.
§ 3 Koncessionskontraktens omfang
Koncessionshaver forpligter sig ved nærværende Koncessionskontrakt til, at stille 150 elektriske løbehjul til disposition i Aarhus Kommune på de beskrevne vilkår. Primo 2021 evalueres koncessionskontrakten.
Dersom efterspørgslen overstiger forventningerne kan begge parter indlede en dialog om at udvide antallet efter gensidig overenskomst.
§ 4 Koncessionskontrakt periode
Koncessionskontrakten er gældende for en test-periode indtil den 01/04-2021.
Kontrakten kan opsiges, hvis koncessionshaver misligholder kontrakten, jf. §15.
Ved udløb eller opsigelse af koncessionskontrakten er koncessionshaver forpligtet til at indsamle og bortskaffe alle de leverede elektriske løbehjul.
Ved testperiodens udløb tages der stilling til hvorledes området fremadrettet bedst aftaledækkes, samt i hvilket omfang der i fremtiden skal betales for koncessionen.
§ 5 Forlængelse
Kommunen kan ikke forlænge Koncessionskontrakten udover testperiodens varighed.
§ 6 Udlejning af elektriske løbehjul i kontraktperioden Koncessionskontrakten omfatter ikke betaling til koncessionshaver. Betaling sker mellem koncessionshaver og dennes kunder uden, at Kommunen er involveret. Koncessionskontrakten er således ikke gensidigt bebyrdende.
Koncessionskontrakten omfatter derimod hvilke regler og pligter koncessionshaver er underlagt i forbindelse med udøvelse af udlejningsvirksomheden. Koncessionshaver skal i hele kontraktperioden opfylde kontraktgrundlaget. Koncessionshaver må iht. den kontrakt kun udlåne/udleje elektriske løbehjul.
Koncessionshaveren har i hele perioden ret til kommercielt at udnytte de elektriske løbehjul som reklameplads. Indtægten ved denne aktivitet tilfalder udelukkende koncessionshaveren. Reklamepladsen må udelukkende placeres på løbehjulet og ikke på standere, pyloner og lignende i forbindelse med hubs.
Ovenstående gælder for hele kontraktperioden, medmindre Kommunen giver skriftlig tilladelse til at fravige dem. Udgangspunktet er dog, at koncessionshaver skal have et tungtvejende argument for at omgå sine forpligtigelser.
Det kan f.eks. være lovændringer, som koncessionshaver ikke har indflydelse på, men som påvirker et eller flere krav til Koncessionshavers udlejningsvirksomhed. Se også § 22 (Ændringer i Koncessionshavers forhold).
§ 7 Koncessionshaver forpligtelser
Koncessionshaver forpligter sig til at levere og opstille minimum 150 elektriske løbehjul i byrummet. Hvis vejrforholdene tillader det. De leverede elektriske løbehjul skal opfylde alle krav iht. færdselsloven.
De elektriske løbehjul skal stilles til rådighed i Aarhus Kommune og uden omkostning for Aarhus Kommune.
Reparation og service der opretholder de elektriske løbehjul i en fornuftig brugsstand således at de til en hver tid overholder færdselsloven skal udføres uden beregning af koncessionshaver selv. Elektriske løbehjul skal til en hver tid fremstå vedligeholdte.
§ 8 Kommunen forpligtelser
Kommunen forpligter sig til at allokere et antal hubs/stationerne til disposition for koncessionshaveren (beregnet til opstilling af parkering af elektriske løbehjul mm.)
§ 9 Hubs
Kommunen skal anvise geografisk afgrænsede områder til etablering af hubs. Forslag til placering af hubs kan stilles af både af Kommunen og Koncessionshaveren. Alle hubs placering skal godkendes af kommunen og kan efterfølgende ændres af kommunen.
§ 10 Kontakt mellem parterne
Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til koncessionskontrakten.
Kontaktpersonerne hos Koncessionshaveren er:
Aftaleansvarlig:
<Navn>, <Tlf.>, <Mail>
Kontaktpersoner i det daglige i forhold til elektriske løbehjul og daglig drift af aftalen:
<Navn>, <Tlf.>, <Mail>.
Kontaktpersonerne hos Kommunen er:
Aftaleansvarlig:
<Navn>, <Tlf.>, <Mail>
Såvel Kommunen som Koncessionshaveren er til enhver tid berettiget til at ændre kontaktpersoner ved skriftlig besked til den anden part.
Kommunen kan i kontraktperioden afholde opfølgningsmøder med koncessionshaver i det omfang det findes nødvendigt.
Koncessionshaver skal i hele kontraktperioden afse tid til at deltage i ovenstående møder, såfremt det måtte ønskes. Indkaldelse til møde vil ske med rimeligt varsel.
§ 11 Underleverandører
Såfremt Koncessionshaver anvender underleverandører til opfyldelsen af Koncessionskontrakten, garanterer Koncessionshaver for opfyldelsen af Koncessionskontrakten i samme omfang, som hvis Koncessionshaver selv havde udført ydelsen.
§ 12 Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer Koncessionshavers rettigheder og forpligtigelser i henhold til denne kontrakt kan hverken helt eller delvist overdrages uden forudgående skriftligt samtykke fra Kommunen.
Tilladelse som udlejningsvirksomhed gives til denne konkrete virksomhed. Overdragelse af tilladelser kan således ikke finde sted ved private aftaler. Ved overdragelse af virksomhed og elektriske løbehjul skal fornøden godkendelse på ny indhentes hos kommunen.
Overdragelsen forudsætter bl.a. kontinuerlig drift.
Manglende overholdelse af bestemmelsen anses som en væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommunen til at ophæve Koncessionskontrakten.
§ 13 Tredjemandsrettigheder
Koncessionshaver indestår for, at dennes ydelser ikke krænker andres rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, patenter eller ophavsrettigheder. Rejser tredjemand krav mod Koncessionshaver med påstand om retskrænkelse, skal Koncessionshaver give Kommunen skriftlig meddelelse herom. Koncessionshaver indestår for samtlige hermed forbundne omkostninger og er pligtig i enhver henseende at holde Kommunen skadesløs. Hvis tredjemands rettigheder hindrer Koncessionshavers opfyldelse af Koncessionskontrakten i et omfang, som er væsentligt for Kommunen, er Kommunen berettiget til skriftligt at ophæve Koncessionskontrakten med omgående virkning.
§ 14 Erstatningsansvar og forsikring
Koncessionshaver er ansvarlig for tegne lovpligtig ansvarsforsikring for løbehjulene iht. bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriseret løbehjul og færdselslovens
§106.
§ 15 Misligholdelsesbeføjelser
Kommunen kan stille krav til den måde, hvorpå en konstateret misligholdelse skal bringes til ophør, og de skridt, der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover.
Væsentlig misligholdelse berettiger Kommunen til at ophæve kontrakten uden varsel.
Kommunen kan vælge at fastholde kontrakten, uanset Koncessionshaverens misligholdelse.
§ 16 Misligholdelse
Er serviceydelsen ikke af koncessionshaver udført i overensstemmelse med nærværende kontrakt, uden at dette skyldes Kommunens forhold, eller forhold i øvrigt som Kommunen bærer risikoen for, foreligger der misligholdelse. Foreligger der misligholdelse, skal koncessionshaver uden ugrundet ophold meddele Kommunen dette, og om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen og for at undgå tilsvarende
Misligholdelser i fremtiden. Dersom koncessionshaver gentager et mislighold jf. ovenstående, betragtes dette som væsentlig misligholdelse. Desuden betragtes nedenstående forhold altid som væsentlig misligholdelse:
• Manglende overholdelse af bestemmelsen om overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer.
• Tredjemandsrettigheder hindrer koncessionshavers opfyldelse af kontrakten.
• Kontrakthaver ikke i hele kontraktperioden opretholder en ansvarsforsikring jf.
§ 13
• Koncessionshaver er under konkurs mv. jf. § 16
• Manglende meddelelse om ændringer i koncessionshavers forhold.
• Koncessionshaver efterkommer ikke offentlige påbud
• Manglende overholdelse af gældende miljøregler, love, bekendtgørelser, EU- direktiver mv.
• Manglende overholdelse af etik og socialt ansvar jf. § 24
Ovenstående oplistning begrænser ikke Kommunen i at påberåbe sig misligholdelse for andre forhold.
§ 17 Konkurs m.v.
Konkurs, betalingsvanskeligheder, insolvens, rekonstruktionsbehandling eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, som giver Kommunen begrundet mistanke om, at Koncessionshaver ikke er i stand til at varetage sin forpligtelse overfor Kommunen i kontraktperioden vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse, og vil berettige Kommunen til omgående at ophæve Koncessionskontrakten.
Såfremt boet har ret til at indtræde i Koncessionskontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde.
§ 18 Tavshedspligt og offentliggørelse af Koncessionskontrakten Nærværende Koncessionskontrakt kan indeholde fortrolige oplysninger, som hverken helt eller delvist kan offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der offentliggøres.
Ovenstående bestemmelse gælder ikke, såfremt tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i dele af eller hele Koncessionskontrakten i henhold til forvaltningslovens eller offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt.
§ 19 Ændringer i Koncessionskontrakten
Nærværende Koncessionskontrakt, herunder bilag til Koncessionskontrakten, kan med rimeligt varsel ændres efter gensidig overenskomst.
§ 20 Ændringer i Koncessionshavers forhold
Koncessionshaver er pligtig til at meddele forhold til Kommunen som kan have betydning for dennes opfyldelse af koncessionskontrakten. Manglende meddelelse anses som væsentlig misligholdelse af kontrakten.
§ 21 Lovvalg og afgørelse af tvister
Nærværende Koncessionskontrakt er undergivet dansk ret med undtagelse af CISG. Alle tvister, herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af Koncessionskontrakten, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse, skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed.
Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part.
Såfremt tvisten ikke kan løses gennem parternes forhandling eller ved mægling, kan hver part kræve tvisten indbragt for domstolene til pådømmelse efter dansk lov.
Værnetinget er Retten i Aarhus
§ 22 Offentlige påbud og tilladelser
Koncessionshaver er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud gældende for nærværende Koncessionskontrakt såvel på
tidspunktet for indgåelse af Koncessionskontrakten som i kontraktperioden.
Koncessionshaver skal have alle nødvendige tilladelser og kan dokumentere dette, herunder at have tilladelse til at udføre erhverv i Danmark.
Manglende overholdelse af bestemmelserne anses for at være en væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommunen til at ophæve Koncessionskontrakten.
§ 23 Ekstraordinær opsigelse
Såfremt en dansk eller europæisk retsinstans eller administrativ myndighed herunder, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen eller Europa Kommissionen træffer afgørelse/dom om, at reglerne for Koncessionskontrakten eller anden lovgivning er overtrådt i forbindelse med kontraktindgåelsen og udførelsen med den konsekvens, at Koncessionskontrakten helt eller delvis erklæres for ugyldig, er Kommunen berettiget til med 6 måneders varsel til den 1. i en måned at opsige Koncessionskontrakten for fremtiden.
Kommunens ret til at opsige Koncessionskontrakten gælder uanset om afgørelsen/dommen påklages/ankes.
§ 24 Etik og socialt ansvar
Koncessionshaveren og dennes underleverandører skal overholde internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO- konventioner:
• Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og nr. 105)
• Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og nr. 111)
• Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og nr. 182)
• Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, nr. 98 og nr. 135)
• Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155)
Leverandøren og dennes underleverandører skal respektere grundlæggende menneskerettigheder, herunder leve op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Såfremt Kommunen bliver bekendt med, at Koncessionshaveren eller dennes underleverandører ikke lever op til betingelserne i denne klausul, kan Kommunen:
• kræve at Leverandøren opfylder Aftalen med et tilsvarende produkt, som opfylder Aftalens krav, eller
• efter påkrav kræve dagbøder 2.000,00 kr. pr. påbegyndt arbejdsdag, eller
• vælge at sidestille forholdet med væsentlig misligholdelse af Aftalen.
Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet med at opfylde Aftalen med et tilsvarende produkt er AARHUS KOMMUNE uvedkommende
Dagbøder kan opkræves, indtil forholdene bringes i orden. AARHUS KOMMUNE er berettiget til at modregne boden i betaling til Leverandøren.
Manglende overholdelse af bestemmelserne anses for at være en væsentlig misligholdelse, der berettiger Kommunen til at hæve Koncessionskontrakten§ 15.
§ 25 Underskrift
Nærværende kontrakt underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager et eksemplar.
Dato: Dato:
Kommunen Koncessionshaver