VEDTÆGTER FOR DET FÆLLESKOMMUNALE SAMARBEJDE I/S RENO- NORD
Xxxxxx Xxxxxxx Allé 7 DK-2900 Hellerup
Tel x00 0000 0000
X.xx. 192244
30. september 2021
VEDTÆGTER FOR DET FÆLLESKOMMUNALE SAMARBEJDE I/S RENO- NORD
1. NAVN OG HJEMSTED
1.1 Interessentskabets navn er ”I/S Reno-Nord".
1.2 Interessentskabets hjemsted er Aalborg Kommune
2. INTERESSENTER
2.1 Interessenterne er Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune, og interessentskabet er en sammenlægning af det hidtidige I/S Reno-Nord (Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune) og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (Brønderslev Kommune og Hjørring Kommune).
2.2 Nye interessenter kan optages i overensstemmelse med fremgangsmåden i afsnit 15.
3. FORMÅL OG OPGAVER
3.1 Interessentskabets formål er at varetage kommunale affaldsbehandlings- og affaldshåndteringsopgaver indenfor interessenternes geografiske område.
3.2 De opgaver, interessenterne har kompetenceoverført, samt eventuel geografisk afgrænsning af den enkelte interessents kompetenceoverførsel, fastlægges i en særskilt beskrivelse af opgaven, der vedlægges som bilag til vedtægterne med
Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229
fortløbende nummerering. De på tidspunktet for vedtægternes ikrafttræden kompetenceoverførte opgaver fremgår af bilag 3.2.1-3.2.14.
3.3 Interessentskabet skal i sin drift medvirke til at forbedre kvaliteten af opgaveløsningen for de kompetenceoverførte opgaver, blandt andet ved løbende at mindske klima- og miljøbelastningen af affaldshåndteringen, forbedre ressourceudnyttelsen samt at optimere opgaveudførelsen i økonomisk henseende.
3.4 Interessentskabet kan inden for ledig kapacitet modtage, behandle og håndtere affald fra andre leverandører end interessenterne.
3.5 Interessentskabet kan indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale affaldsfællesskaber, enkelte kommuner eller private virksomheder, samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af de kompetenceoverførte opgaver.
3.6 Interessentskabet kan derudover inden for rammerne af gældende lovgivning indgå aftaler og samarbejde med offentlige institutioner, virksomheder og universiteter om udvikling og forskning til fremme af interessentskabets formål.
3.8 Opgavevaretagelsen sker i dialog med interessenterne, blandt andet i en kontaktgruppe, der bidrager med vidensdeling og sparring med interessentskabets direktion. Rammerne for kontaktudvalgets arbejde reguleres i en forretningsorden.
4. PLIGTER OG RETTIGHEDER I FORHOLD TIL AFFALDSOPGAVERNE
4.1 Interessenterne har pligt til at levere og interessentskabet har eneret og pligt til at modtage alt affald i henhold til beskrivelserne af de kompetenceoverførte opgaver. Denne eneret og forpligtelse skal til enhver tid fremgå af affaldsregulativerne hos de enkelte interessenter inden for rammerne af gældende lovgivning.
4.2 Der skal i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv princippet udarbejdes et særskilt budget og regnskab for hver kompetenceoverført opgave under hensyntagen til det af den enkelte interessent fastsatte serviceniveau, jf. pkt. 3.7, så opgaveudførelsen ikke belaster eller begunstiger de øvrige interessenter økonomisk.
4.3 Bestyrelsen kan beslutte, at interessenterne midlertidigt kan tilføre yderligere affaldsmængder til interessentskabet, hvis der er ledig kapacitet. Levering skal ske på de af interessentskabet fastlagte vilkår for den pågældende affaldsbehandlingsopgave.
4.4 Ved interessentskabets drift af deponianlæg skal der tages hensyn til de efterfølgende forpligtelser i forbindelse med blandt andet nedlukning og efterbehandling efter de gældende regler. Ved modtagelse af affald til deponering fra ikke-interessenter indgår interessentskabet en skriftlig samarbejdsaftale, der fastlægger forpligtelsen til ud over den almindelige deponeringstakst at dække en forholdsmæssig andel af eventuelle yderligere udgifter til nedlukning og efterbehandling frem til endt nedlukning.
5. KØRSELSUDLIGNING
5.1 Den overenskomst om en udligningsordning vedrørende kørselsudgiften for dagrenovation, der tilføres interessentskabets affaldsenergianlæg, der var gældende i I/S Reno-Nord inden sammenlægningen med Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S den 1. januar 2022, fortsætter uændret.
5.2 Udligningsordningen skal give de interessenter, som før 1. januar 2022 var interessenter i I/S Reno-Nord med de hidtidige geografiske områder, samme kørselsudgift pr. ton dagrenovation, idet transportafstandene regnes mellem affaldsenergianlægget i Aalborg og de omfattede, geografiske områders befolkningsmæssige tyngdepunkter. Udligningsordningen vedlægges som bilag
5.2 til vedtægterne.
6. EJERFORHOLD, HÆFTELSE OG KAPITALKONTO
6.1 Ingen interessent har tilført indskudskapital til Fællesskabet i forbindelse med stiftelsen eller efterfølgende.
6.4 Beregningen af interessenternes ejerandele, jf. punkt 6.2 og 6.3, sker pr. 1. januar 2022, og er vist i bilag 6.4. Interessenternes ejerandele genberegnes ved begyndelsen af hver kommunal valgperiode, således at næste beregning foretages pr. 1. januar 2026. Interessenternes indbyggertal, antallet af sommerhuse og omsætningen for de enkelte affaldsbehandlingsopgaver opgøres for det forudgående kalenderår.
6.5 Ved interessenters ind- eller udtræden af en kompetenceoverført opgave eller af interessentskabet, jf. afsnit 15 og 17, opdateres beregningen med udgangspunkt i den seneste gældende beregning. Indtræder en interessent f.eks. den 1. januar 2024, opdateres beregningen udarbejdet pr. 1. januar 2022.
6.6 Ingen interessent kan disponere retligt eller faktisk over sin andel af fællesformuen eller interessentskabets enkelte aktiver, der ej heller kan gøres til genstand for retsforfølgning for gæld eller forpligtelser, der påhviler den enkelte interessent, men som er interessentskabet uvedkommende.
6.7 Overfor tredjemand hæfter interessenterne solidarisk og ubegrænset for de interessentskabet påhvilende forpligtelser.
6.9 Kan en forpligtelse ikke klart og entydigt henføres til en eller flere kompetenceoverførte opgaver, sker fordelingen af forpligtelsen mellem interessenterne i det indbyrdes forhold i forhold til hver interessents ejerandel som opgjort i medfør af punkt 6.4.
6.11 Hver interessent tildeles en kapitalkonto, som skal indeholde en opgørelse af interessentens kapitalindskud og eventuelle forrentning heraf. Årets over- eller underskud for den enkelte kompetenceoverførte opgave fordeles i henhold til det korrigerede indbyggertal, jf. punkt 6.2, for den pågældende opgave og tilskrives interessentens kapitalkonto. Et over- eller underskud indregnes efter bestyrelsens beslutning i de kommende års budgetter for den pågældende
opgave, jf. hvile-i-sig-selv princippet i punkt 4.2.
6.12 I forbindelse med sammenlægning af Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S og I/S Reno-Nord opgøres for hver interessent en korrigeret kapitalværdi for affaldsenergianlæggene. Den korrigerede kapitalværdi danner grundlag for udligning mellem interessenterne ved harmonisering af behandlingsgebyrerne. Den korrigerede kapitalværdi henføres til hver interessents kapitalkonto, jf. punkt. 6.11. Harmoniseringen sker efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og tidligst fra 2023.
7. INTERESSENTSKABETS LEDELSE
7.1 Interessentskabets ledelse består af en bestyrelse, der er interessentskabets øverste myndighed, og en direktion.
7.2 Hver interessent har ret til at udpege ét medlem til bestyrelsen pr. påbegyndt
25.000 korrigeret indbyggertal indregnet i ejerandel af interessentskabet som beregnet i bilag 6.4. En interessent kan dog uanset ejerandel udpege mindst to og maksimalt seks medlemmer til bestyrelsen.
7.3 En interessents samlede stemmevægt i bestyrelsen svarer til interessentens ejerandel, jf. bilag 6.4.
7.4 Medlemmerne af bestyrelsen udpeges af og blandt interessenternes kommunalbestyrelser. Udpegningen følger den kommunale funktionsperiode, og et bestyrelsesmedlem udpeges for perioden frem til næste funktionsperiodes begyndelse. Fordelingen af antallet af bestyrelsesmedlemmer imellem interessenterne beregnes ved begyndelsen af hver kommunal funktionsperiode.
7.5 Bestyrelsen består på tidspunktet for vedtægternes ikrafttræden af 17 medlemmer fordelt i overensstemmelse med det i punkt 7.2 fastlagte princip:
• Brønderslev Kommune 2 medlemmer
• Hjørring Kommune 3 medlemmer
• Jammerbugt Kommune 2 medlemmer
• Mariagerfjord Kommune 2 medlemmer
• Rebild Kommune 2 medlemmer
• Aalborg Kommune 6 medlemmer
7.6 For hvert bestyrelsesmedlem udpeger den respektive interessents
kommunalbestyrelse tillige en suppleant, der er berettiget til at indtræde ved et bestyrelsesmedlems lovlige forfald. Hvis en interessent er repræsenteret med flere medlemmer i bestyrelsen, skal interessenten samtidig med udpegningen meddele, om suppleanterne er angivet i prioriteret rækkefølge eller er personlige for det enkelte bestyrelsesmedlem.
7.7 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand samt 1. og 2. næstformand. Formanden vælges af og blandt Aalborg Kommunes bestyrelsesmedlemmer. Næstformændene vælges af og blandt de øvrige interessenters bestyrelsesmedlemmer. Formandskabet kan træffe beslutninger om forhold, som ligger inden for det af bestyrelsen godkende budget, som ikke har væsentlig betydning for interessentskabet eller interessenterne, samt om forhold, hvor bestyrelsen har bemyndiget formandskabet til at træffe beslutninger.
7.8 Bestyrelsen fastsætter med det kommunale tilsyns godkendelse nærmere regler om vederlæggelse af bestyrelsens medlemmer, herunder om fastsættelse af årlige vederlag til henholdsvis formand og næstformænd og øvrige bestyrelsesmedlemmer.
7.9 Bestyrelsesmedlemmerne oppebærer kørselsgodtgørelse efter gældende regler.
8. BESTYRELSENS ARBEJDE OG KOMPETENCE
8.1 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder regler for formandens og formandskabets hverv.
8.2 Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde, når formanden eller et andet bestyrelsesmedlem eller direktøren for interessentskabet skønner det påkrævet, dog afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder årligt.
8.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede.
8.5 Et bestyrelsesmedlem kan ikke lade sig repræsentere eller afgive stemme ved fuldmagt.
8.6 Medmindre andet fremgår af vedtægterne, herunder punkt 8.7, punkt 8.8 og punkt 8.10.5, træffes alle bestyrelsens beslutninger ved simpel stemmeflerhed af den samlede stemmevægt, der er repræsenteret på bestyrelsesmødet. I tilfælde af stemmelighed anses et forslag for bortfaldet.
mindst tre interessenter, der deltager i den pågældende kompetenceoverførte opgave. Hvis et bestyrelsesmedlem, der er udpeget af en interessent, der deltager i den pågældende kompetenceoverførte opgave, anmoder herom, skal en beslutning træffes efter denne bestemmelse.
8.8 Hel eller delvis afvikling af et affaldsenergianlæg kræver, ud over vedtagelse efter punkt 8.7, tiltrædelse af samtlige bestyrelsesmedlemmer udpeget af de interessenter, der oprindeligt har etableret anlægget.
1. Maj-mødet: Forelæggelse af det foregående års årsrapport til godkendelse,
2. Oktober-mødet: Behandling af budgetforslag for det kommende regnskabsår
8.10 Under bestyrelsens kompetence henhører bl.a., men ikke udtømmende:
1. Fastsættelse af de overordnede retningslinjer for interessentskabets opgavevaretagelse.
2. Godkendelse af budget for det kommende regnskabsår.
3. Godkendelse af årsrapport for det forløbne regnskabsår.
4. Fastsættelse af rammerne for interessentskabets priser for affaldsbehandling og -håndtering samt rammerne for salg af produkter, der fremkommer ved affaldsbehandlingen.
5. Ændring og indgåelse af nye overenskomster, jf. afsnit 14, om levering af fjernvarme. Beslutninger herom kræver, ud over vedtagelse efter punkt 8.6, tiltrædelse på mødet af ét eller flere bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af mindst tre interessenter, der deltager i affaldsenergiopgaven, jf. bilag 3.2.1. Den i afsnit 14.1 nævnte overenskomst skal tiltrædes af Aalborg Kommune. De i afsnit 14.2 nævnte overenskomster skal tiltrædes af Hjørring Kommune.
6. Aftale om opgaveudførelse for ikke-interessenter.
7. Aftale om udvidelse af opgaveudførelse for interessenter.
8. Ansættelse og afskedigelse af interessentskabets direktion.
9. Beslutning om samarbejde med andre kommuner, kommunale fællesskaber eller private virksomheder eller andre.
10. Dispositioner over fast ejendom.
12. Oprettelse af eller deltagelse i selskaber.
8.11 Bestyrelsens beslutninger kan kræve efterfølgende godkendelse af det kommunale tilsyn, herunder beslutningerne under punkt 8.10.7 og 8.10.11.
8.12 Over bestyrelsens beslutninger føres en protokol, der ved mødernes afslutning underskrives af samtlige deltagende bestyrelsesmedlemmer. Kopi af beslutningsprotokollen udsendes til bestyrelsesmedlemmerne snarest muligt og senest 2 uger efter mødets afholdelse. Beslutningsprotokollen kan føres elektronisk, og bestyrelsesmedlemmernes underskrift kan ske med en elektronisk signatur, der i betryggende grad identificerer underskriveren.
8.13 Direktøren deltager i bestyrelsesmøder, men uden stemmeret.
9. DIREKTION
9.1 Bestyrelsen ansætter en direktør til varetagelse af interessentskabets daglige drift.
9.2 I en direktørkontrakt fastlægges omfanget af direktørens kompetence samt samvirket mellem bestyrelse og direktør.
9.3 Direktørens løn og ansættelsesvilkår fastsættes af bestyrelsen i overensstemmelse med Kommunernes Landsforenings regler og indgåede aftaler.
9.4 Direktøren ansætter og afskediger øvrigt personale inden for de af bestyrelsen fastlagte rammer.
9.5 Løn og ansættelsesforhold for øvrigt personale skal være i overensstemmelse med Kommunernes Landsforenings gældende regler.
10. TEGNINGSREGLEN
10.1 Interessentskabet tegnes på følgende måde:
1. Af den samlede bestyrelse, eller
2. af bestyrelsens formand eller en næstformand i forening med interessentskabets direktør, eller
3. I henhold til prokura meddelt af bestyrelsen.
11. BUDGET OG REGNSKAB
11.1 Budgetforslag for det efterfølgende regnskabsår skal af direktionen forelægges for bestyrelsen på oktober-mødet, jf. punkt 8.9.2. Budgetforslaget skal ledsages af bemærkninger, der i nødvendigt omfang forklarer baggrund og forudsætninger for budgettets poster.
11.2 Fastsættelse af rammerne for interessentskabets priser for affaldsbehandling for det kommende regnskabsår skal være udmeldt inden 1. juli.
11.3 Det af bestyrelsen godkendte budget sendes som orientering til interessenterne samt interessentskabets revisor.
11.4 Interessentskabets regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
11.5 Årsrapporten udfærdiges i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler under hensyntagen til eventuelt særlige for kommuner gældende retsforskrifter.
11.6 Årsrapporten forelægges til godkendelse og underskrift på et bestyrelsesmøde senest 31. maj efter regnskabsårets udløb.
11.7 Bestyrelsen træffer beslutning om disponering af regnskabsårets resultat.
11.8 Den reviderede og godkendte årsrapport sendes til interessenterne samt det kommunale tilsyn sammen med revisionsprotokollen til orientering.
12. REVISION
12.1 Interessentskabets årsrapport revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor. Valg af ny revisor skal godkendes af det kommunale tilsyn. Afskedigelse af en godkendt revisor skal ligeledes godkendes af det kommunale tilsyn. Revision skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik.
12.2 Interessentskabets revision har adgang til at foretage de undersøgelser mv., de finder nødvendige, og har krav på at få de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. Revisionen har pligt til at føre en revisionsprotokol, hvori der efter revision indføres bemærkninger om denne. Alle protokoltilførsler skal forelægges for bestyrelsen.
13. ANLÆGSUDGIFTER OG FINANSIERING
13.1 Interessentskabets anlægsudgifter finansieres ved optagelse af lån og/eller ved indskud fra interessenterne samt interessentskabets egne frie midler. Hvis anlægsudgifter finansieres ved lånoptagelse, skal det ske i henhold til de af Indenrigs- og Boligministeriet fastsatte regler.
13.2 Interessentskabet kan pålægge interessenterne at betale á conto-beløb kvartalsvis forud svarende til 25 % af interessenternes budgetandele, således at endelig afregning finder sted efter regnskabsårets udløb.
14. FJERNVARME
14.2 Interessentskabet leverer fjernvarme produceret på interessentskabet
affaldsenergianlæg i Hjørring til Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a., Lørslev Fjernvarme A.m.b.a. og Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a.
14.3 Juridiske, økonomiske og tekniske forhold vedrørende fremskaffelse og levering af fjernvarme fra interessentskabet i henhold til punkt 14.1 og 14.2 fastsættes i overenskomster mellem interessentskabet og de enkelte parter.
15. OPTAGELSE AF NYE INTERESSENTER
15.1 Optagelse af nye interessenter kræver godkendelse af et flertal på mindst 2/3 af de deltagende interessenters kommunalbestyrelser samt af det kommunale tilsyn.
15.2 Ved optagelse af nye interessenter opgøres en korrigeret kapitalkonto med henblik på at fastsætte aktivernes restværdi. På baggrund af den korrigerede kapitalkonto udarbejder parterne en optagelsesaftale. I optagelsesaftalen skal der tages stilling til størrelsen af et eventuelt kapitalindskud og hæftelse m.v., jf. punkt 6.4, samt antallet af bestyrelsesmedlemmer, jf. punkt 7.2. Nye interessenter kan først optages, når et eventuelt aftalt indskud er indbetalt.
15.3 Besluttes det, at en interessents anlæg skal indgå som behandlingsanlæg i interessentskabet, fastsættes de nærmere betingelser herfor i optagelsesaftalen.
16. OVERDRAGELSE
16.1 Ingen interessent kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge denne vedtægt uden alle medinteressenters samtykke.
17. UDTRÆDEN AF INTERESSENTSKABET OG TILBAGEKALDELSE AF KOMPETENCEOVERFØRTE OPGAVER
17.2 Udtræden til et tidligere tidspunkt end i punkt 17.1 kræver enighed blandt de interessenter, der deltager i den pågældende, kompetenceoverførte opgave og i det indbyrdes forhold hæfter for den eventuelle lånoptagelse eller andre forpligtelser. Såfremt en interessents udtræden vil medføre tab for interessentskabet som følge af dårligere udnyttelse af den eksisterende anlægskapacitet, ind- gåede kontrakter eller på anden måde, kan udtræden kun ske mod fuld erstatning til interessentskabet fra den udtrædende interessent. Erstatningens størrelse fastsættes af bestyrelsen.
17.3 De øvrige interessenter er forpligtede til at friholde den udtrædende
interessent fra de øvrige lån og forpligtelser, der påhviler interessentskabet, og som den udtrædende interessent ikke hæfter for i den interne hæftelse, jf. punkt 6.8 og 6.9. Hæftelsen for miljøansvaret vil dog almindeligvis fortsat skulle bestå.
17.4 Ved udtræden af interessentskabet skal der udarbejdes en udtrædelsesaftale, hvor der tages stilling til eventuel erstatning for tab for interessentskabet, hæftelse for interessentskabets lån og forpligtelser og opgørelse af kapitalkontoen. Ved opgørelsen af kapitalkontoen skal der ske indregning af et eventuelt tilskrevet over- eller underskud fra affaldsbehandlingsopgaverne, jf. punkt 6.11, samt et eventuelt yderligere indestående på kapitalkontoen. Det opgjorte nettobeløb skal efter fradrag af et eventuelt tab, jf. punkt 17.2, udbetales henholdsvis indbetales af interessenten senest 3 måneder efter årsrapportens godkendelse.
17.5 Tilbagekaldelse af en kompetenceoverført opgave kan ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i punkt 17.1 - 17.4, medmindre andet fremgår af den konkrete kompetenceoverdragelse. Dog gælder punkt 17.1, 1. pkt. om forlænget varsel ved udtræden frem til 1. januar 2026 ikke ved tilbagekaldelse af en kompetenceoverført opgave. Et eventuelt indestående på kapitalkontoen, der ikke angår den kompetenceoverførte opgave, som interessenten tilbagekalder, kommer ikke til udbetaling ved tilbagekaldelsen. Derudover kan der i de særskilte beskrivelser af de kompetenceoverførte opgaver, jf. punkt 3.2, være fastsat en frist for, hvornår en interessent tidligst kan udtræde af opgaven.
17.6 Såfremt interessenterne ikke kan opnå enighed om udtræden, tilbagekaldelse af kompetenceoverførte opgaver eller vilkårene herfor, kan det kommunale tilsyn tage stilling hertil, herunder fastsætte vilkårene for udtræden/tilbagekaldelse.
18. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE OG OPLØSNING
18.1 Beslutning om ændring af vedtægterne eller interessentskabets opløsning kræver, på nær tilpasning af vedtægterne som følge af optagelse af nye interessenter, jf. afsnit 15, og en interessents udtræden, jf. afsnit 17, tiltrædelse fra samtlige interessenters kommunalbestyrelser samt i alle tilfælde godkendelse af det kommunale tilsyn.
18.2 Ved interessentskabets opløsning fordeles nettoformuen til interessenterne efter ejerandel, jf. punkt 6.2. Der skal ved udarbejdelsen af opgørelsen ske indregning af saldoen på interessenternes kapitalkonto.
19. TVISTER
19.1 Uoverensstemmelser mellem interessentskabet og en eller flere af interessenterne eller interessenterne imellem angående deltagelsen i interessentskabet og fortolkningen af disse vedtægter skal søges løst ved gensidigt imødekommende forhandlinger.
19.2 Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende kommunalretlige spørgsmål, som måtte opstå mellem interessentskabet og en eller flere af interessenterne i relation til vedtægterne, og som ikke efter forudgående forhandling kan løses i mindelighed, afgøres af det kommunale tilsyn efter de herom gældende regler.
19.3 Eventuelle andre tvister, der måtte udspringe af vedtægterne, og som ikke efter forudgående forhandling kan løses i mindelighed, afgøres af de almindelige domstole med Retten i Aalborg som værneting.
20. IKRAFTTRÆDELSE
20.1 Disse vedtægter træder i kraft den 1. januar 2022.
20.2 Den mellem de tidligere interessenter i I/S Reno-Nord indgåede ”Sammenlægningsaftalen vedrørende Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Mokana” ophører på tidspunktet for disse vedtægters ikrafttræden, dog gælder prissætningsprincipperne i sammenlægningsaftalens punkt 6.9, principperne for håndteringen af ekstraordinære rationaliseringsgevinster i punkt 6.10 samt håndteringen af en eventuelt ”hypotetisk merværdi” i punkt 6.13 til og med den
31. december 2022. Denne bestemmelse ophører og udgår af vedtægterne efter den 31. december 2022.