Lejre Kommune Møllebjergvej 4
Lejre Kommune Xxxxxxxxxxxxx 0
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
Center for Teknik & Miljø Dato: 30. juni 2022
Forpagtningsaftale (jordforpagtning)
Lejre Kommune, Xxxxxxxxxxxxx 0,
4330 Hvalsø
cvr. nr. 29188548 bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) Navn:
Adresse:
Mail:
XXX.xx.
den af Lejre Kommune tilhørende landbrugsjord
Matr. nr.: del af matr. nr. 2G Allerslev, Lejrevej,
beliggende: Allerslev
På følgende vilkår:
§ 1
Forpagtningens omfang
Det bortforpagtede areal udgør 14,5 ha.
Det af Lejre Kommune opgjorte dyrkbare areal udgør 11,1 ha. Forpagter har fået udpeget arealet i marken og fået udleveret kort over arealet, og er således fuldt bekendt med arealets beliggenhed.
Videreforpagtning:
Forpagter kan fremleje og bortforpagte dele af arealet til andre. Fremlejen/bortforpagtningen kan alene ske på tilsvarende vilkår som nærværende aftale, herunder tilsvarende økonomiske vilkår. Forpagter er forpligtet til at orientere Bortforpagter om sådanne aftaler. Bortforpagter kan alene gøre indsigelser herimod med en saglig begrundelse.
Forpagter kan ikke overdrage sine forpligtelser overfor Bortforpagter i forbindelse med en eventuel fremleje. Forpagter skal derfor sikre at arealet til enhver tid stadig anvendes med henblik på at opfylde nærværende aftales formål.
Forpagteren erklærer sig i øvrigt bekendt med arealerne og grænserne for de under forpagtningen hørende jorder. Forpagter betaler alene for det af Lejre Kommune, i første forpagtningsår, opgjorte dyrkbare areal inden for matriklen. Forpagteren forpagter det samlede areal for matriklen, og er derfor forpligtet til også at vedligeholde det samlede areal, herunder læhegn mv.
Jagtret:
Jagtretten medfølger ikke, og der må ikke drives jagt på arealet.
Danefæ:
Ved fund af oldsager og Danefæ skal Roskilde Museum kontaktes. Forpagtningen omfatter ingen bygninger.
§ 2
Forpagtningsperioden
Forpagtningen begynder den: 1. oktober 2022
Forpagtningen slutter den: 30. september 2027
til hvilket tidspunkt den ophører uden varsel jf. dog senere §§ om henholdsvis misligholdelse, konkurs og opsigelse.
§ 3
Forpagtningsafgiften
Forpagtningsafgiften erlægges bagud hver den 30. september. Første gang den 30. september 20 23.
BUD: kr. pr. ha. * ha = _kr.
Forpagtningsafgiften reguleres hvert år med det af Danmarks Statistiks nettoprisindeks for januar måned. Første regulering sker ved betalingen 1. oktober 2023.
Forpagtningsafgiften er ekskl. moms.
Skatter og afgifter afholdes af Lejre Kommune.
Forpagter sørger selv for eventuel forsikring af afgrøder mv.
§ 4
Dyrkning af jorden
Det bortforpagtede areal dyrkes som autoriseret økologisk jordbrugsproduktion. (se vilkårene i tillæg C, som er en del af aftalen)
Forpagteren overtager arealet i den stand, hvori det forefindes.
Forpagter afleverer arealet i følgende tilstand:
På stub med halmen fjernet eller snittet for så vidt angår marker der ikke er udlagt med MFO-efterafgrøder eller permanente græsarealer. Andet kan evt. aftales dog senest ét år før udløb af forpagtningsaftale.
Lejre Kommune er ikke bekendt med om der har været forefundet flyvehavre på arealet. Der ydes ikke fra Lejre Kommunes side nogen form for erstatning, hvis der konstateres flyvehavre på arealet.
Forpagter er selv bekendt med eller indhenter egenhændigt information om, hvorvidt arealet er omfattet af en kommunal indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekæmpelsen af bjørneklo skal foregå uden brug af pesticider.
midler til bekæmpelse eller afværgning af hvirveldyr. Forbuddet omfatter ikke plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion.
Forpagter er forpligtet til at opretholde god landbrugs- og miljømæssig stand på de forpagtede arealer.
Det er Forpagters ansvar, at sikre overholdelse af reglerne om Grundbetalingsordning, såfremt Forpagter vælger at modtage støtte på hele eller dele af arealet. Eventuelle krav om tilbagebetaling er Bortforpagter uvedkommende.
Det forpagtede areal kan ikke uden særskilt skriftlig tilladelse med bortforpagter anvendes til brak, pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder eller til opfyldelse af kravet om flere afgrødekategorier i kontraktens sidste løbeår. medmindre alle forpligtelser ifølge lovgivningen er indfriet ved forpagtningsaftalens ophør.
I kontraktens sidste år forpligtiger forpagter sig til, uden vederlag, at give ejer eller ny forpagter tilladelse til at foretage jordbearbejdning og tilsåning, efter at forpagter har høstet arealerne. Det er en forudsætning for denne tilladelse at ejer eller ny forpagter kun foretager handlinger på arealerne der er i overensstemmelse med enkelbetalingsordningens regler, herunder reglerne om krydsoverensstemmelse. Såfremt ejer eller ny forpagter overtræder reglerne og dette får økonomiske konsekvenser for gl. forpagter skal gl. forpagter have erstatning herfor.
Ved kontraktens ophør i utide f.eks. ved salg, forpligter bortforpagter sig til på forpagters vegne at overholde de på dette tidspunkt gældende forpligtelser vedrørende arealer anmeldt med permanent græs, brak, pligtige efterafgrøder og/eller MFO-efterafgrøder ud over kontraktens løbetid og frem til forpagters forpligtelser ifølge lovgivningen er indfriet. Det samme gælder anden afgrøde, for så vidt at vedligeholdelsen af den pågældende afgrøde er udslagsgivende for forpagters overholdelse af kravet om flere afgrødekategorier.
Det påhviler forpagter at sikre, at de nødvendige oplysninger om sådanne arealers størrelse og beliggenhed oplyses overfor bortforpagter.
Forpagter overdrager ved forpagtningens ophør de nødvendige oplysninger jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække til brug for gødningsregnskab. I ophørsåret må der efter 1. august ikke tilføres mere kvælstof end de faglige anvisninger foreskriver, medmindre der anvendes forlænget planperiode eller andet konkret aftales.
Forpagteren skal dyrke jorden på landbrugsmæssig forsvarlig måde, idet markerne skal holdes i god gødnings- og renhedstilstand, således at jordens ydeevne ikke forringes.
Gødning, herunder husdyrgødning og mikronæringsstoffer, kan anvendes i
henhold til gældende ”Vejledning om gødskning og harmoniregler” og
”slambekendtgørelsen”.
Forpagteren er forpligtet til på en effektiv måde at bekæmpe flyvehavre og andet ukrudt samt eventuelle plantesygdomme i overensstemmelse med gældende lovregler og med god skik og brug.
Der må ikke fjernes jord, grus, sten, ler og lignende fra ejendommen, men forpagteren må anvende disse råmaterialer på ejendommen efter dennes behov, inden for de rammer lovgivningen foreskriver.
Der må ikke opsættes eller anvendes væksttunneller på arealet.
Såfremt der på arealet er hegn eller indhegninger, skal disse afleveres i forsvarlig stand.
Eksisterende skelmærker skal omhyggeligt bevares.
Det forpagtede området ligger inden for Allerslev Vandværks forsyningsområde. Det er forpagters ansvar at sikre lovlig vandforsyning i området, hvis der bliver brug for vandforsyning i forpagtningsperioden.
§ 5
Vedligeholdelse af veje, hegn, dræn m.m.
Almindelig vedligeholdelse af drænledninger påhviler forpagteren. Hvis der i forpagtningsperioden sker en væsentlig forringelse af det eksisterende dræn, som ikke kan afhjælpes ved almindelig vedligeholdelse, påhviler det bortforpagter enten at udbedre forholdet eller tilbyde et forholdsmæssigt afslag i forpagtningsafgiften. Skyldes forringelsen udefrakommende forhold og ikke en teknisk forringelse af eksisterende dræn, optages forhandlinger mellem parterne med henblik på at løse problemet. Hvis parterne ikke kan blive enige om nødvendigheden heraf, herunder tidspunktet og betalingen eller der kommer myndighedskrav, afgøres spørgsmålet efter denne aftales § 11.
Vedligeholdelse af tilstødende grøfter, beplantninger, hegn, veje og overkørsler samt forpligtelse til oprensning af vandløb påhviler forpagteren.
Forpagteren er gjort bekendt med og indforstået med at respektere de på arealet hvilende servitutter og andre byrder, herunder hegns- og vejforpligtelser i forhold til naboer.
Forpagteren kan ikke forlange godtgørelse for de forbedringer, han i forpagtningsperioden måtte foretage på det forpagtede areal.
§ 6
Lejre Kommunes adgang og kontrol
Lejre Kommune har til enhver tid – efter et til forpagteren givet varsel på 14 dage – ret til fri og uhindret adgang til de forpagtede arealer samt til at kræve meddelt alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af, hvorvidt forpagteren overholder sine forpligtelser, ligesom Lejre Kommune er berettiget til at foretage de fornødne undersøgelser til konstatering heraf.
Den part, der ved en eventuel myndighedskontrol har rådighed over jorden, er forpligtet til at give den kontrollerende myndighed adgang til arealet.
Nægtes en kontrollerende myndighed adgang, kan det medføre bortfald af ansøgning om grundbetaling.
Lejre Kommune har tillige adgang til at udføre nødvendigt arbejde på arealet, når det ikke er til væsentlig ulempe for forpagteren. Forpagteren har dog i denne situation krav på et varsel på 1 måned. Lejre Kommune kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer mv. på det bortforpagtede areal.
§ 7
Støtteordninger
Parterne er bekendt med reglerne om krydsoverensstemmelse, hvorefter der kan ske reduktion i landbrugsstøtte efter EU’s støtteordninger, hvis krav omfattet af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke overholdes. Parterne anerkender deres erstatningspligt, hvis den ene parts manglende overholdelse af krav medfører reduktion af den anden parts landbrugsstøtte. Det samme gælder for forpagter i forhold til senere forpagtere af arealet.
Forpagteren kan frit indgå nye miljøaftaler vedrørende det forpagtede areal, hvis tilsagnsperioden ligger inden for forpagtningsperiodens løbetid.
Betalingsrettigheder:
Ifølge Landbrugsstyrelsen bortfalder ”Betalingsrettigheder” som begreb fra 1/1 2023. EU-støtten vil fra ophørstidspunktet fortsat blive tildelt den, som driver støtteberettiget markbrug på arealet. Eventuelt overdragne
betalingsrettigheder til forpagter kan derfor efter ophørstidspunktet ikke tilbageleveres til bortforpagter, hvilket bortforpagter respekterer.
§ 8
Misligholdelse
Alle fravigelser fra nærværende aftales bestemmelser, herunder tilknyttede bilag, anses som misligholdelse.
Manglende overholdelse af lovgivning, offentlige myndigheders påbud eller manglende rettidig betaling af forpagtningsafgift, anses for værende væsentlig misligholdelse.
Såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse, kan den forurettede part ophæve forpagtningsforholdet, hvis misligholdelsen ikke er bragt til ophør inden 14 dage efter, at påkrav herom er kommet frem.
Hvis modparten ikke kan acceptere ophævelsen, skal han inden de 14 dage er udløbet, gøre sine indsigelser gældende.
Gør modparten indsigelser gældende, skal den ophævende part inden for 4 uger fra indsigelsen er kommet frem indbringe sagen, jf. § 11.
Ophører forpagtningen i utide som følge af misligholdelse fra forpagterens side, er forpagteren forpligtet til at godtgøre bortforpagters tab, som påføres denne ved forpagtningsforholdets afbrydelse.
§ 9
Konkurs, rekonstruktion og dødsfald
Konkurs
I tilfælde af bortforpagters eller forpagters konkurs finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten, jf. konkurslovens § 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
Rekonstruktion
I tilfælde af bortforpagters eller forpagters rekonstruktion finder reglerne i konkurslovens kapitel 2b anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i kontrakten skal meddeles uden ugrundet ophold, jf. konkurslovens § 120, stk. 3.
Dødsfald
I tilfælde af at forpagteren i forpagtningsperioden dør ophører forpagtningen, dog efter den nærmest følgende høstning.
Hvis forpagter efterlader sig ægtefælle eller samlever, er denne dog berettiget til at fortsætte forpagtningen i forpagtningsperioden på de aftalte vilkår.
En medforpagter er berettiget til at fortsætte forpagtningen forpagtningsperioden ud, enten sammen med afdødes ægtefælle eller samlever, eller hvis denne ikke ønsker at indtræde som eneforpagter.
Hvis afdødes medforpagter, ægtefælle eller samlever ønsker at indtræde i forpagtningsforholdet, skal dette meddeles bortforpagter skriftligt senest 2 måneder efter dødsfaldet.
Behandles afdødes bo som et insolvent bo, finder reglerne i konkurslovens kapitel 7 anvendelse. Fristen for boets stillingtagen til, om det vil indtræde i aftalen, jf. konkurslovens § 55, stk. 2, aftales dog til 14 dage.
§10
Opsigelse
Aftalen kan hæves som følge af misligholdelse efter ovenstående paragraf eller ved dødsfald m.v. med særligt varsel jf. ovenstående paragraf.
Ejerskifte:
Såfremt ejendommen eller dele heraf bliver solgt i forpagtningsperioden, kan kontrakten, f.s.v. angår det solgte areal, opsiges førstkommende 1. april til ophør ved forpagtningsårets udløb.
Såfremt Lejre Kommune giver besked om at disponere over arealet i henhold til foranstående, skal forpagteren undlade at søge udbetaling af støtte på berørte arealer, foretage tilsåning, behandling af jorden eller lignende og er i så fald ikke berettiget til erstatning for forgæves afholdte udgifter.
Der ydes forpagteren en forholdsmæssig nedsættelse i forpagtningsafgiften fra det tidspunkt, på hvilket den pågældende del af arealet er afgivet
§ 11
Tvister
Hvis der skulle opstå uenighed mellem parterne i anledning af det i denne aftale omhandlende forpagtningsforhold – og parterne ikke kan aftale sig ud af uenigheden, skal en sådan uenighed afgøres ved byretten i Roskilde.
§12
Landbrugslovens bestemmelser
Forpagter erklærer at opfylde betingelserne i Lov om landbrugsejendomme for at forpagte arealet.
§ 13
Omkostninger ved kontrakt
Lejre kommune betaler for udfærdigelse af nærværende kontraktudkast.
Hver part betaler egne omkostninger i forbindelse med forhandling og indgåelse af nærværende forpagtningsaftale.
§ 14
Underskrifter
Lejre Kommune, den , 2022
Bortforpagter: Forpagter:
Borgmester
Kommunaldirektør
Tillæg C
Økologisk drift
Økologisk autorisation
Forpagter forpligter sig til at fortsætte den økologiske drift.
Forpagter/bortforpagter anmelder straks (hurtigst muligt) efter overtagelsesdagen forpagtningsforholdet til Landbugsstyrelsen ved indsendelse af skemaerne "Producentskifteerklæring", "Erklæring om økologi" og "Skema over marker”. Begge parter forpligter sig til at underskrive alle nødvendige erklæringer.
Parterne gøres opmærksomme på, at overholdes straks-fristen for anmeldelse af producentskifte af arealets økologiske status ikke, kan Landbrugsstyrelsen forlange genomlægning af arealet.
Hvis forpagter ikke i forvejen er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion
Autorisation søges hos Landbrugsstyrelsen som en særskilt ansøgning eller sammen med anmeldelse af producentskifte. Forpagter indtræder umiddelbart i den økologiske drift fra datoen for overdragelsen. Forpagter skal ikke afvente styrelsens sagsbehandling af producentskiftet. Medmindre at forpagter i forbindelse med anmeldelse af producentskiftet har valgt ikke at indtræde i bortforpagters rettigheder og pligter i henhold til økologisk autorisation. I det tilfælde afventer styrelsen at forpagter indsender en autorisationsansøgning til økologisk drift.
Forpagter modtager et nyt autorisationsnummer, når Landbrugsstyrelsen har været på kontrolbesøg.
Ved afslutningen af forpagtningsforholdet påhviler pligten til at anmelde producentskifte forpagter.