Takstdokument Indledning
Takstdokument Indledning
Dette takstdokument benyttes i forbindelse med aftaleindgåelse og omhandler støtte efter Servicelovens §85 og §83 eller Barnets lov §32.
Takstdokumentet beskriver vores prisberegning og er udarbejdet for at skabe gennemsigtighed og sammenhæng mellem timepris og den faglige indsats omkring den enkelte unge.
Ønsker du at se beskrivelsen af vores pædagogiske metode og beskrivelse af kollegiet henviser vi til vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Takststruktur / beregningsmetode.
Vores takststruktur er baseret på henholdsvis et timeantal og en timepris.
Timeantal dækker over antallet af bevilligede støttetimer til den enkelte elev, på baggrund af myndigheds vurdering af behovet.
Timeprisen dækker over den faktiske kostpris som vi beregner i forhold til at levere den aftalte støtte.
Timepris
Timeprisen udgør 435,- pr. time, i 2024 pris.
I timeprisen indgår følgende,
• Visitation
• Dokumentation af forløb
• Administration
• Kontorhold
• Forsikringer
• Licenser og abonnementer
• Et årligt statusmøde
• Overlap mellem medarbejdere
• Kurser og efteruddannelse
• Medarbejderes afvikling af ferie, sygdom, helligdage
• Ledelse af det pædagogiske personale
• Vedligehold af lokaler til det pædagogiske personale
• Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
Vagttelefon
Der er mulighed for tilkøb af vagttelefon, i tidsrummet 14.30 – 07.30. Månedsprisen udgør kr. 995.
Visitation og aftaleindgåelse
Ved ønske om køb af ovennævnte ydelser kontaktes vores sagsadministration.
Efter myndigheds vurdering af støttebehov, afgiver Erhvervsskolen Vestjylland et tilbud på prisen. Efter forhandling af tilbuddet, indgås der aftale om indsatsen.
Opfølgning og genforhandling
Der sker opfølgning på indsatsen første gang efter 3 måneder.
Derefter sker opfølgning med det interval, der aftales konkret med myndighed i forhold til den enkelte borger.
Såfremt myndighed ændrer i sin bevilling til borgeren, vil der ske en genforhandling af aftalen.
Spørgsmål og uddybning
Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde omkring levering af støtteydelser, der tilgodeser den enkelte borgers behov bedst muligt. Erhvervsskolen Vestjylland står altid til rådighed for yderligere dialog, spørgsmål eller behov for uddybning af dokumentets indhold.